Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)"

Transkript

1 Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning for specialestudiet. Specificeres forventninger her? Hvad var kvalitetskriterierne da du skrev overbygningsopgaver og bachelorprojekt? Spørg din vejleder om hvad du skal vægte for at komme i hus med et kvalificeret speciale i dit valgte emne. Notér de centrale kvalitetskriterier som du har forstået dem ud fra dine undersøgelser af dem og tag dem gerne op igen med din vejleder. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

2 Aktivitet: Prioritér i din tekst (2) Forhold dig til og notér: 1. Hvad vil være det mest selvstændige du kommer til at skrive i dit speciale? Hvilket afsnit, hvilken form for materialebehandling vil du kunne arbejde mest selvstændigt med, dvs. bidrage med noget som andre ikke allerede har gjort i andre tekster 2. Hvordan vil du kunne udvide det mest selvstændige element i dit speciale mest muligt, så det kommer til at fylde flest mulige sider? Se også skemaet på s. 20 i Specielt om specialer

3 Aktivitet: Tjek dit emne og din skriveidé (3) Kan du se et fagligt problem (noget du undrer dig over, ikke har forklaring på, eller er modsætningsfyldt)? Er der et videnshul eller bør viden udbygges eller korrigeres? Er det muligt at bygge videre på eller bruge andres arbejde? Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres arbejde (teori)? Kan du finde metoder og fremgangsmåder til at undersøge problemet? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet (helst ved første samtale)? Kan du få dine egne faglige interesser i spil med et fagligt problem? Er det et emne der ikke er skrevet dybtgående om før (på denne måde), en niche, noget nyt, ubeskrevet empiri el.lign.? Har du mulighed for selv at tage stilling?

4 Kan du holde ud at være sammen med emnet i 6 måneder? Åbner det erhvervsmæssige døre for dig? Se også skemaet på s i Specielt om specialer

5 Aktivitet: Hvad vil/skal du analysere i dit speciale? (4) Skriv dit svar på følgende spørgsmål: Hvad analyserer jeg i mit speciale? (data, tekster, kildemateriale, genstande, fænomener, forudsætninger, baggrund, personer, definitioner, teorier osv.). Og med hvad analyserer jeg? Dvs. begreber, teorier, metoder. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

6 Aktivitet: Tjek regler og rammer (5) Undersøg regler, omfangskrav og -begrænsninger, deadlines, omfang af vejledning mv. på din uddannelse. Se også skemaet på s. 30 i Specielt om specialer

7 Aktivitet: Undersøg mulige vejledere (6) Skriv en plusser og minusser-liste for hver af de mulige undervisere du kender og kunne tænke dig at få som vejleder. Undersøg om de har et vejlederbrev, en hjemmeside hvor der står noget om deres interesser, forskning, publikationer og forhåbentlig noget om deres vejledningspraksis. Og prøv så at få den vejleder der bedst passer til dine behov. Plusser og minusser-liste: Underviser + - Se også skemaet på s. 31 i Specielt om specialer

8 Aktivitet: Hvad vil du bruge din vejleder til? (7) Skriv en prioriteret liste med 3-5 punkter over hvad du mest regner med at ville bruge en vejleder til. Har du fx mest brug for vejlederen som ekspert i indhold, litteraturforslag, teori, metode, proces, til overholdelse af deadlines, som sparringspartner? Vis din vejleder hvad du har skrevet. Find ud af hvor mange timers vejledning du kan regne med hos din vejleder. Det er grundlaget for at du kan tilrettelægge vejledningen efter dine behov. Hvis ikke vejleder selv spiller ud med en vejledningsprocedure: Foreslå og aftal en procedure for jeres samarbejde. Se også skemaet på s. 31 i Specielt om specialer

9 Aktivitet: Et studie-cv til din vejleder (8) Områder Fx Notér Emner, kurser Faglige studiekurser du har gennemført, hvor, hvornår Viden Særlige områder hvor du besidder kendskab og viden Metoder Faglige metoder du har kendskab til behersker brugt (til ) Teorier Teorier du er (godt) inde i og har arbejdet med og brugt (til ) Færdigheder Praktiske kurser i sprog analysemåder software spørgeskemaer hjemmesider Skriftlighed Typer af tekster du har skrevet, hvor, hvornår Faglige opgaver du har skrevet

10 Relevante studiejob Institution, opgaver Foretrukne arbejdsformer Evt. særlige forhold og forudsætninger (sproglige, helbredsmæssige, familiære)? Se også skemaet på s i Specielt om specialer

11 Aktivitet: Specialekontrakt (9) Få fat på en specialekontrakt, og udfyld den så den kan bruges som planlægnings- og styringsredskab frem mod afleveringen af den endelige specialekontakt. Undersøg de konkrete regler for udfyldning af specialekontrakter og terminer på dit studium. Se også skemaet på s. 34 i Specielt om specialer

12 Aktivitet: Huskepunkter: Hvad talte du og din vejleder om? (11) 1. Pointer i vejledningen, overordnet. 2. Hvad fungerer godt i din nuværende tekst ifølge din vejleder? 3. Hvilke dele skal ifølge din vejleder rettes til/ændres/ud? 4. De dele af din tekst du selv synes om/ikke synes om lige nu. 5. Din problemformulering lige nu. 6. Dine mulige pointer og konklusion lige nu. 7. Status for dit valg af empiri, teori og metode lige nu. 8. Havde vejleder bemærkninger til: formalia, fx referencer, litteraturliste, opsætning, standardelementer i specialet? stil og sprog, fx modtagerrettethed, dokumentation, brug af faglige termer, stavning, kommatering?

13 9. Hvad skal du afklare med hensyn til indhold? 10. Det I glemte/ikke nåede at tale om? 11. Næste vejledningsmøde, dato. 12. Hvad skal du nu? Skriv prioriteret liste. 13. Punkter til næste møde, udfyld evt. senere. Se også skemaet på s i Specielt om specialer (Bearbejdet efter Gandil (2004))

14 Aktivitet: Tid til rådighed (12) Indsæt i en 6-månederskalender alle de tidspunkter hvor du ikke kan skrive speciale, pga. fx arbejde, ferier, sport m.v.. Se også skemaet på s. 50 i Specielt om specialer

15 Aktivitet: Skaf dig overblik over arbejdsopgaver (13) Lav en liste over de arbejdsopgaver du skal udføre: Dernæst skal du anslå hvor lang tid du mener at kunne bruge på hver af dem. Husk at indsætte en buffer nogle ting tager altid længere tid end man regner med beslutte hvornår du vil gå i gang med hver af dem skønne hvornår du vil erklære arbejdet med hver aktivitet for lukket. Overfør dine svar til et egentligt planlægningsskema som det i aktivitetsskema 14 (s. 51 i Specielt om specialer). En måde at få et første indtryk af arbejdsopgaver og den tid de tager, er at lave et pilotprojekt, dvs. en delundersøgelse i miniformat, en delanalyse, en delberegning. Se også skemaet på s. 50 i Specielt om specialer

16 Aktivitet: Lær kvalificeret litteratursøgning (hvis du ikke i forvejen er helt up-to-date) (16) ved at gennemlæse studiebibliotekets hjemmeside-tutorials. gå på ét af bibliotekets kurser. Det tager ikke lang tid at lære og udføre, og det er meget værdifulde kompetencer til alt dit fremtidige arbejde og til dine jobansøgninger. Så her er en af specialeskrivningens musts: En kvalificeret litteratursøgning. sende en mail til dit studiebiblioteks informationsspecialist og få en aftale om hjælp til litteratursøgning til dit speciale. Se også skemaet på s. 58 i Specielt om specialer

17 Aktivitet: Hvor meget skal jeg læse? (17) Nogle studieordninger stiller krav til litteraturgrundlaget. Undersøg det, og undersøg et antal specialer fra dit fag (gerne din vejleders tidligere specialeskrivere), så kan du se hvor meget der er på litteraturlisterne. Og diskutér jævnligt dit litteraturgrundlag med din vejleder. Se også skemaet på s. 59 i Specielt om specialer

18 Aktivitet: Læs specialer om dit emne (18) Helt obligatorisk: Du skal læse specialer (de nyeste hvis der er mange) der måtte være skrevet om netop dit emne, i hvert fald på din egen uddannelsesinstitution/fag, for du skal bygge oven på dem og i det mindste være klar over deres eksistens. Så enhver søgning til speciale bør starte på fagets bibliotek, i specialesektionen. Se også skemaet på s. 59 i Specielt om specialer

19 Aktivitet: Første litteratursøgning (hvis du kun har et emne, men ikke meget mere) (19) Hvis du endnu ikke har en problemformulering, er du på jagt efter én, bl.a. ud fra din afsøgning af litteraturen om dit emne. Søg bredt på dit emne, på Google Scholar. deff.dk dit studiebiblioteks portaler og resurser Prøv problemformulerings- og litteratursøgningsprogrammet Scribo. Programmet stiller dig spørgsmål til dine litteraturbehov og giver forslag til hvordan og hvor du kan søge litteraturen. Se Se også skemaet på s i Specielt om specialer

20 Aktivitet: Prioritering hvis du har mange, mange materialer (21) Forestil dig at du har en uge til at skrive en ugeopgave og ikke 6 måneder til et speciale. Du skal prioritere de 10 vigtigste tekster, du vil bygge dit speciale på. Prioriter nu: de 3-5 vigtigste kilder til empiri, genstand, data som du undersøger de 3-5 vigtigste kilder til teorier/begreber/metoder som du vil undersøge med Vælg det ud der ser ud til at være de vigtigste belæg i forhold til den pointe du vil argumentere for og konkludere. Læs og skriv på basis af dem først! Du kan altid inddrage flere kilder efterhånden i det omfang tiden tillader det. Se også skemaet på s. 63 i Specielt om specialer

21 Aktivitet: Begrund hver en kilde du har planer om at inddrage (22) Skriv for hver kilde du vil inddrage i dit speciale et mininotat til dig selv om begrundelsen for at medtage (noget fra) lige den tekst. Hvad tilføjer den til dit speciales sammenhæng? Se også aktivitet (24) Se også skemaet på s. 64 i Specielt om specialer

22 Aktivitet: Få hjælp til søgeord (23) Brug din vejleder (og evt. din informationsspecialist) til at hjælpe dig med at finde, vurdere og evt. oversætte gode søgeord. Brug fx aktivitet (24) på næste side Aktiviteten går ud på at sætte alle kilder du beslutter dig for at nævne, referere, diskutere med osv. ind i strukturen, efterhånden som du beslutter at inddrage kilden. Se også skemaet på s. 65 i Specielt om specialer

23 Aktivitet: Afgrænsninger (25) Prøv så tidligt som muligt at afgrænse dit speciale og gøre det overkommeligt på de 6 måneder. Afgræns i stof (perioder, kategorier, personer/populationer, værker, fænomener, geografisk udstrækning, demografiske faktorer, kildematerialet, synsvinkler, teoretiske tilgange mv.), og begrund men kun dér hvor læseren kunne have en berettiget forventning om at mere/andet materiale burde inddrages. Afgræns ud fra om informationer, kilder, analyser mv. bidrager til at svare på din problemformulerings spørgsmål. Afgræns ud fra at dit speciale er et argument for dets konklusion. Der skal intet med der ikke bidrager til argumentationen eller til dens nuancering. Inddrag fra start kun så meget af teori og metoder som du har brug for, for at gennemføre din undersøgelse du kan altid udvide senere. Bed din vejleder om at reagere på/hjælpe dig med afgrænsningen. Se også skemaet på s. 68 i Specielt om specialer

24 Aktivitet: Din problemformulering dags dato (27) Skriv hvad du vil undersøge og med hvilke faglige teorier, metoder, begreber sådan som du ser det. Se også skemaet på s. 79 i Specielt om specialer

25 Aktivitet: Skriv en problembeskrivelse (29) Beskriv som udgangspunkt for din problemformulering det problem du skriver om udførligt og konkret på mindst en halv A4-side: Hvad problemet egentlig er? Hvem det er et problem for? Er der problemejere? Hvor problemet ses i virkeligheden eller i kilderne (giv gerne 3 gode eksempler på problemet hvis du har så mange)? Hvorfor problemet er så problematisk? Hvilke tekster problemet er beskrevet i? I hvilken sammenhæng dit fag er relevant for problemet?

26 Og evt.: Dine umiddelbare idéer til hvad der kunne løse problemet? Se også skemaet på s. 82 i Specielt om specialer

27 Aktivitet: Problemformulér ud fra din pointe (30) Skriv ned: Trin 1 Hvad har du observeret på området, du vil skrive speciale om? Hvilken pointe(r) ville du fremføre som den vigtigste hvis du var tvunget til at aflevere om 24 timer? Hvilken dokumentation har du dags dato for denne pointe (konklusion)? Hvilken pointe ville du fremføre som den skarpeste, mest kontroversielle du har mulighed for? Trin 2 Omformulér nu din(e) pointe(r) i spørgsmålsform som fx Hvad er med x-begreb som optik årsager til og baggrund for eller Hvilken enkeltfaktor inden for y-univers har især influeret Se også skemaet på s i Specielt om specialer

28 Aktivitet: Specialet i en bændelormssætning (31) Skriv ud fra pentagonens hjørner én lang sætning hvor de væsentligste elementer i specialet og hvordan du vil bruge dem, er nævnt. Se også skemaet på s. 90 i Specielt om specialer. Pentagonen kan du finde på s. 79.

29 Aktivitet: Tjek din specialeproblemformulering (32) Er der i din problemformulering: Et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? Ét fokus angivet, dvs. at evt. underspørgsmål alle er bragt under én hat? Både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? Mulighed for at udfylde en hel pentagon? Mulighed for at specialet kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? Mulighed for analyse og meget gerne også diskussion, vurdering og evt. konstruktion?

30 Overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og resurser? Termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige, elektroniske resurser? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Se også skemaet på s. 91 i Specielt om specialer

31 Aktivitet: Din mulige empiri (33) Lav en kort oversigt over dine mulige (eller allerede indsamlede) empiriformer i dit speciale. Vurdér på hvilken måde de kan bidrage til at svare på din problemformulering, og eller hele din undersøgelse. Se også skemaet på s. 95 i Specielt om specialer

32 Aktivitet: Begrundelser for valg af empiri (34) Skriv ned: Hvilke stykker empiri (kilder, tekster, interviews, talmateriale, dvs. alle slags data som du behandler) vil du præsentere i dit speciale? Hvordan bidrager netop dette udvalg og brug af empiri til at svare på specialets problemformulering og opfylde dit faglige formål? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte begreber og teorier i spil (også gerne udfordre dem)? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte metoder (til indsamling og behandling af empiri) i spil (også gerne udfordre dem)? Vurdér for hvert nyt stykke af din egen og andres empiri om den har en supplerende funktion i dit speciale eller komplementerende/diskuterende? Der kan sagtens være tale om forskellige funktioner, fx således at nogle stykker empiri peger i én diskussionsretning, mens andre peger i en anden. Faktisk er det næppe altid en god idé at analysere flere empiriske elementer hvis de ikke hver for sig tilføjer noget nyt. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

33 Aktivitet: Prioritér dit speciales empiri: Hvad er dit bedste empiriske eksempel? (35) Forudsæt at du kun må medtage ét stykke empiri case/eksempel/tekst i dit speciale. 1. Udvælg din bedste, rigeste, stærkeste case. 2. Prioritér resten af din empiri i nummerrækkefølge. Forhold dig til: Hvad kunne du bedst undvære hvis tiden blev for knap? Se også skemaet på s. 99 i Specielt om specialer

34 Aktivitet: Planlæg og gennemfør et pilotstudie (miniundersøgelse i hurtigt udkastformat) af din empiri (36) Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse. Indsaml et stykke empiri, og skriv en dokumentation af metoden i din udvælgelse og indsamling, og skriv en lille prøveanalyse, meget gerne med brug af relevante begreber/teorier/metoder. Sigt på at producere nogle få siders udkasttekst. Skriv ned hvor lang tid det tog og registrer hvad der (ikke) fungerede. Efter et pilotprojekt bør du og din vejleder forholde jer helt frit til om du nu gør bedst i at ændre noget i dit speciales design. Se også skemaet på s. 99 i Specielt om specialer

35 Aktivitet: Skriv de vigtigste begreber i dit speciale (37) Nævn og definér de 2-5 vigtigste begreber du vil bruge i dit speciale, dvs. hvilke er nøglebegreberne som du bruger til analyse, kategorisering, vurdering mv.? Se også skemaet på s. 108 i Specielt om specialer

36 Aktivitet: Begrund dit valg af begreber, teorier og metoder (38) Hvis du har valgt, men endnu ikke i dine skriverier begrundet dine valg af faglige systematikker, så er her en række begrundelser som bør stå i dit speciales indledning: Hvordan bidrager netop dine valgte hovedbegreber, -teorier og metoder til at indsamle og behandle din empiri/fænomen og besvare din problemformulering, hvorfor er netop disse faglige systematikker specielt velvalgte eller bare lovende i udgangspunktet? Begrund i forhold til: problemformuleringen formålet med dit speciale empirien og evt. i forhold til dine valgte begrebers anvendelighed for dig på længere sigt, deres aktualitet, faglige relevans eller hvad der ellers har betinget dine valg Begrund sammensætningen hvis du har flere teorier/metoder som skal supplere eller diskutere hinanden. Se også skemaet på s. 111 i Specielt om specialer

37 Aktivitet: Få feedback på dine metodeforslag (39) Vis dine forslag til metoder til din vejleder, og bed om kommentarer. Se også skemaet på s. 112 i Specielt om specialer

38 Aktivitet: Skriv et lille metodeafsnit med metodekritik og vurdering, efter en pilotundersøgelse af ét stykke empiri (40) Pilotundersøgelsen skal eksemplificere hvordan dine valgte faglige systematikker (evt. en ad gangen) fungerer som stofindsamlings- eller stofbehandlingsværktøj, på bare én case, ét fænomen. Beskriv udførligt hvordan du går til værks. Slut af med at skrive lille et metodekritik-afsnit i forhold til empiri/stof. Hvordan fungerede dine valgte faglige systematikker? Skal du justere metoder, valg af data eller problemformulering? Eller skal du tage højde for metodiske udfordringer og skrive dem ind i specialet? Få vejledning ud fra din pilottestkørsel af metoder. Se også skemaet på s. 113 i Specielt om specialer

39 Aktivitet: Skriv et metodeafsnit (41) Nævn specialets metode(r). Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r). Begrund: hvorfor lige den/de metoder, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre resurser. Skriv hvordan du anvender metoden/-metoderne i din sammenhæng. Hvis du bruger flere metoder: Skriv hvordan de forholder sig til hinanden? Se også skemaet på s. 114 i Specielt om specialer

40 Aktivitet: Start en logbog (dvs. opret en fil) med dine kommentarer til dine egne metoder (42) Skriv løbende beskrivelse af dine metoder dine vurderinger af hvordan dine valgte fremgangsmåder fungerer i forhold til dit materiale, din empiri. Vær ærlig, for en logbog er i første omgang et personligt dokument til en selv. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

41 Aktivitet: Forhold dig til de faglige systematikker som du inddrager i dit speciale (43) For de vigtigste af de begreber, teorier og metoder du eksplicit inddrager i dit speciale, før da løbende en logbog eller gerne et skema over henholdsvis styrker og begrænsninger ved netop dette begreb, denne teori(element), denne metode, set i forhold til den sammenhæng du med din problemformulering og dit materiale bruger dette faglige redskab til: Styrker Begrænsninger Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Se også skemaet på s i Specielt om specialer

42 Aktivitet: Videnskabsteori i specialet (44) Undersøg hvad den lokale forventning til eksplicitering af videnskabsteori er. Hvis der er tradition for hele videnskabsteoretiske afsnit, så læs/skim et par stykker, før du skriver dit. Uanset om du tænker at eksplicitere dine videnskabsteoretiske valg og udgangspunkter, så prøv at skrive et lille afsnit hvor du forklarer dig videnskabsteoretisk ikke i bred almindelighed, men i forhold til lige netop denne undersøgelse. Det er en oplagt tekst til vejledning, og oplagt at overveje om det ikke vil højne specialets kvalitet at inddrage. Se også skemaet på s. 120 i Specielt om specialer

43 Aktivitet: Tjek dine udkast igennem for eksplicit inddragelse af dine begreber, teorier og metoder (45) Er de faglige systematikker fra dit pentagons hjørne 4 ikke eksplicit nævnt, brugt og kommenteret, så prøv mens du skriver udkast at have den regel at nævne mindst ét begreb, en teori/teoretiker eller én metode på hver side. Vurder i en revisionsfase om det er tilpas, for lidt, for skematisk eller for meget. Se også skemaet på s. 122 i Specielt om specialer

44 Aktivitet: Undersøgelsens design = fremgangsmåde (46) Udfyld hjørne 5 i pentagonen. Du skal have udfyldt alle de andre hjørner først for at få fuldt udbytte af det. Nummerér handlingerne i den rækkefølge du regner med at de skal stå i specialet (ikke nødvendigvis den samme rækkefølge som du udfører handlingerne). Se også skemaet på s. 125 i Specielt om specialer

45 Aktivitet: Specialets bidrag/resultat/konklusion p.t. (47) Skriv hvad du dags dato regner med at du når frem til af resultater i dit speciales undersøgelse (konklusionen). Revider med regelmæssige mellemrum når din undersøgelse skrider frem og du kan være mere præcis eller ændrer i konklusionen. Justér med din problemformulering. Der skal være overensstemmelse, og er der ikke det, må en af dem rettes til. Se også skemaet på s. 126 i Specielt om specialer

46 Aktivitet: Sammenhængen mellem struktur og argumentation (48) Prøv at skrive din struktur ind i nedenstående strukturmodel. Er alle argumentationselementerne tilstrækkeligt synlige og rigtigt vægtet? Tag gerne denne aktivitet op flere gange i dit specialeskrivningsforløb, og revider jævnligt. Specialets argument Specialets grundstruktur Kontekst Indlejringsafsnit (som kan indeholde) 1 Præsentation af stof, emne, værk, forfatter Observationer Problemstilling Problemformulering Hypotese Afgrænsning Opbygning Historie, baggrund Aktualitet Faglig sammenhæng Forskningsoversigt Undersøgelsesmetoden Dokumentation Metode- og teoriafsnit Præsentation og legitimering af Undersøgelsesmetode Teori Begrebsdefinitioner Faglige normer og praksis Præsentation af empiri Undersøgelsesafsnit Analyse af empiri (eller teori) Kildeudsagn Statistikker Data

47 Sammenligninger Diskussioner (eksterne) Resultater, delfortolkninger Sammenfatninger Delkonklusioner Diskussion og metodekritik Konklusion med forbehold Kontekst Diskussionsafsnit Vurdering/diskussion af metode (intern) Diskussion af resultater Konklusionsafsnit Påstand Pointer Be- eller afkræftelse af hypotese Fortolkninger Vurderinger Handleanvisninger Perspektiveringsafsnit Kontekstualisering Perspektivering Brugbarhed Betydning Konsekvenser Fremtid 1) Historie/baggrund og forskningsoversigt kan have egne afsnit hvis de fylder meget Se også skemaet og strukturmodellen på s i Specielt om specialer

48 Aktivitet: Før du strukturerer (49) Hav din aktuelle problemformulering foran dig, og notér de tekstelementer du skal have for at kunne svare på problemformuleringens spørgsmål. Se også skemaet på s. 136 i Specielt om specialer

49 Aktivitet: Dine fremstillingsformer i specialet (51) Skriv (fx i skema (50)) dine fremstillingsformer i hvert enkelt afsnit. Se også skemaet på s. 142 i Specielt om specialer

50 Aktivitet: Skabelon til analyseafsnit (52) Skriv først hvad du vil analysere og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dernæst hvad du vil analysere ud fra (begreber, teorier, metoder) og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dine analysefokus (fx de særlige tekstelementer, temaer eller fænomener du vil fokusere på). Skriv så hvordan din(e) analyse(r) er bygget op (først vil jeg, dernæst gør jeg...). Så skriver du dine analyser og analyseresultater. Det er en god idé at dele analysen op med underoverskrifter der angiver de konkrete analysefokus eller analyseobjekt/empiriudsnit. Det signalerer overblik over teksten og hjælper læseren på vej. Endelig afrunder du din analyse(r): Hvad er du nået frem til, og hvordan hænger det sammen med resten af specialet, din problemformulering og din undersøgelse som helhed? Se også skemaet på s. 144 i Specielt om specialer

51 Aktivitet: I gang med analyserne (53) Kig på din problemformulering, og spørg dig selv: Hvilke dele af min problemformulering bidrager denne analyse til at svare på? Skriv en foreløbig konklusion på din analyse: Hvad vil du gerne komme frem til på baggrund af din analyse? Og hvordan hænger det sammen med din problemformulering? Skriv din analysemetode: Hvordan vil du gå frem i din bearbejdning af stoffet? Se også skemaet på s. 146 i Specielt om specialer

52 Aktivitet: Skriv dit abstract (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge) (59) Identifikationsoplysninger (forfatter, titel, år, udgivelsessted, ISBN-nr. mv.) Emne og problemstilling Formål Materiale, stof, data Teori(er), begreb(er), metode(r) = faglige systematikker Analyseresultater Konklusion(er), evt. ekstraordinært vigtige pointer Perspektiver, relevans Se også skemaet på s i Specielt om specialer

53 Aktivitet: Vurdér dit skriftsprog (60) Vurdér med udgangspunkt i dine hidtidige erfaringer med dit skriftsprog om det er godt nok, eller om der er særlige sproglige forhold du skal tage vare på. Hvis der er, så læg en plan. Spørg efter din vejleders kriterier for godt sprog i specialeteksten. Se også skemaet på s. 161 i Specielt om specialer

54 Aktivitet: Tjek dit videnskabelige sprog (61) Vælg nogle sider eksempelvis fra din indledning eller dit metodeafsnit, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du dit fags udtryk, termer, begreber? Er du præcis i din terminologi? Præciserer og definerer du udtryk og begreber? Bruger du samme ord for samme ting? Angiver du hvilke fremstillingsformer du anvender? Adskiller du dig selv fra dine kilder i sprog og tone? Og henviser du præcist og korrekt til dem? Bruger du videnskabelig metakommunikation, altså angiver hvilke teorier, metoder og begreber du vil bruge, hvorfor og hvordan? Se også skemaet på s. 165 i Specielt om specialer

55 Aktivitet: Tjek dit sprog for klarhed (62) Vælg nogle sider fra dit speciale, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du tekstlig metakommunikation? Angiver du hvad du vil gøre, hvorfor og hvornår gennem hele specialet? Er din tekst logisk, fremadskridende og sammenhængende fra problemformulering til konklusion? Er dine afsnit bygget op således at du introducerer ét tema ad gangen, føjer nyt til, uddyber det nye og slutter af med pointen ( frem for vedvarende at bringe nyt på banen uden opfølgning)? Har du en klar syntaks, og lader subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled) komme relativt tidligt i sætningen? Er du klar og konkret i dit ordvalg og undgår unødige eller ubegrundede abstraktioner og indforståetheder i din introduktion til begreber, teoretikere, buzzwords? Se også skemaet på s. 166 i Specielt om specialer

56

57 Aktivitet: Skriv fra første dag på (63) motivationen (som baggrund), det der har skabt din interesse for emnet det mest spændende i specialet en liste over det i dit speciale du kan skrive (lidt) om med det samme udkast til definitioner hvad du gerne vil argumentere for hvad du vil ændre, tilføje eller bidrage med inden for emnet dine 3 bedste eksempler, gerne med analyser din faktuelle baggrundsviden dine fordomme om emnet dine forslag til eller lister over empiri metode afgrænsninger perspektiver handlinger indledningen konklusionen i grove træk. Fuldfør sætningen: Det jeg især vil sige er.... Se også skemaet på s. 173 i Specielt om specialer

58 Aktivitet: Opret styredokumenter (64) Lav særlige kataloger til indledning (se s. 152), konklusion (se s. 154), indholdsfortegnelse (se s. 157). Start med at skrive så meget du kan på disse afsnit, og skriv og revider dem jævnligt, fx en gang om ugen. Se også skemaet på s. 175 i Specielt om specialer

59 Aktiviteter: Få overblik over specialet (65) Display tegn dit speciale. Et display er en grafisk afbildning af dit speciale med dets hovedelementer og disses indbyrdes sammenhæng. Eksempler på displays er figurer (bobler, kasser, pile osv.) med stikord symboltegninger (tændstikmænd, vejskilte osv.) tidslinjer skemaer grafer (koordinatsystemer) diagrammer (proces-, træ-, stav-, lagkage- m.fl.) kombinationer. Ajourfør din pentagon. Tjek regelmæssigt om du skal revidere, supplere eller korrigere dit speciales pentagon. Skriv jævnligt på din indledning. Indledningen vil i sig selv normalt afspejle hele specialet, og skrivning på indledningen tvinger en til at tænke på specialet overordnet. Se s Skriv og tjek konklusionen tjek af på den ene side om dit arbejde fører frem til konklusionen og på den anden side om konklusionen skal revideres som resultat af dit arbejde. Skriv på delkonklusioner, eller overdriv din brug af metakommunikation hver gang du skal i gang med et nyt afsnit eller kapitel. Se på dit speciales overordnede argumentation. Vi anbefaler at man hele tiden har sit speciale for øje som ét argument og at man sammenholder sin struktur med den overordnede argumentation for at skabe overblik (se kapitel 10, s. 126). Se også skemaet på s. 176 i Specielt om specialer

60 Aktivitet: Organisér og systematisér tekstbehandlingen fra begyndelsen (66) Opret kataloger til alle dine hovedafsnit, brug fx standardstrukturen som udgangspunkt (se aktivitetsskema (50)). Inddel hvert katalog i underkataloger: arbejdstekster (notater, udkast, citater, idéer osv.) kladdetekster (afsnit der er indholdsmæssigt nogenlunde i orden, og vil kunne ses af din vejleder) færdige tekster (reviderede og korrekturlæste tekster til det færdige speciale). Det er en god idé hver dag at gemme alt det man har skrevet (den dag) som et nyt dokument, fx med dato, og gerne mindst to steder det ene på nettet, så man altid har adgang til en tidligere version. Se også skemaet på s. 179 i Specielt om specialer

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Genrebestem nogle artikler fra dit pensum Drejer det sig om undersøgende artikler (research papers), eller formidling, fagligt essay e.l.? Hvilke fremstillingsformer

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk

Specialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Specialeworkshop 2/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Specialeworkshop 3/3

Specialeworkshop 3/3 Specialeworkshop 3/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

INDHOLD Forord til 4. udgave... 15 Ændringer i denne udgave... 15 Aktivitetsbog... 15 Selvstændige opgaver mest... 15 Mere om litteratursøgning og litteraturargumentation... 16 Mindre om... 16 Mere til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP EFTERÅR 2012 SPECIALEWORKSHOP 3/3. speciale workshop

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP EFTERÅR 2012 SPECIALEWORKSHOP 3/3. speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 3/3 speciale workshop OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Specialeworkshop 4. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

Specialeworkshop 4. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET Specialeworkshop 4 Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop FORÅR 2017 Kom godt i mål med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig artikel Forskningsprojekt og akademisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Genrebestem nogle artikler fra dit pensum. Drejer det sig om undersøgende artikler (research papers) eller formidling, fagligt essay e.l.? Hvilke fremstillingsformer

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Kom godt fra start med opgaven

Kom godt fra start med opgaven oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

(Den gode opgave, 5. udg., s. 32)

(Den gode opgave, 5. udg., s. 32) Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Genrebestem nogle artikler fra dit pensum. Drejer det sig om undersøgende artikler (research papers) eller formidling, fagligt essay e.l.? Hvilke fremstillingsformer

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. EFTERÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere