Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)"

Transkript

1 Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning for specialestudiet. Specificeres forventninger her? Hvad var kvalitetskriterierne da du skrev overbygningsopgaver og bachelorprojekt? Spørg din vejleder om hvad du skal vægte for at komme i hus med et kvalificeret speciale i dit valgte emne. Notér de centrale kvalitetskriterier som du har forstået dem ud fra dine undersøgelser af dem og tag dem gerne op igen med din vejleder. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

2 Aktivitet: Prioritér i din tekst (2) Forhold dig til og notér: 1. Hvad vil være det mest selvstændige du kommer til at skrive i dit speciale? Hvilket afsnit, hvilken form for materialebehandling vil du kunne arbejde mest selvstændigt med, dvs. bidrage med noget som andre ikke allerede har gjort i andre tekster 2. Hvordan vil du kunne udvide det mest selvstændige element i dit speciale mest muligt, så det kommer til at fylde flest mulige sider? Se også skemaet på s. 20 i Specielt om specialer

3 Aktivitet: Tjek dit emne og din skriveidé (3) Kan du se et fagligt problem (noget du undrer dig over, ikke har forklaring på, eller er modsætningsfyldt)? Er der et videnshul eller bør viden udbygges eller korrigeres? Er det muligt at bygge videre på eller bruge andres arbejde? Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres arbejde (teori)? Kan du finde metoder og fremgangsmåder til at undersøge problemet? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet (helst ved første samtale)? Kan du få dine egne faglige interesser i spil med et fagligt problem? Er det et emne der ikke er skrevet dybtgående om før (på denne måde), en niche, noget nyt, ubeskrevet empiri el.lign.? Har du mulighed for selv at tage stilling?

4 Kan du holde ud at være sammen med emnet i 6 måneder? Åbner det erhvervsmæssige døre for dig? Se også skemaet på s i Specielt om specialer

5 Aktivitet: Hvad vil/skal du analysere i dit speciale? (4) Skriv dit svar på følgende spørgsmål: Hvad analyserer jeg i mit speciale? (data, tekster, kildemateriale, genstande, fænomener, forudsætninger, baggrund, personer, definitioner, teorier osv.). Og med hvad analyserer jeg? Dvs. begreber, teorier, metoder. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

6 Aktivitet: Tjek regler og rammer (5) Undersøg regler, omfangskrav og -begrænsninger, deadlines, omfang af vejledning mv. på din uddannelse. Se også skemaet på s. 30 i Specielt om specialer

7 Aktivitet: Undersøg mulige vejledere (6) Skriv en plusser og minusser-liste for hver af de mulige undervisere du kender og kunne tænke dig at få som vejleder. Undersøg om de har et vejlederbrev, en hjemmeside hvor der står noget om deres interesser, forskning, publikationer og forhåbentlig noget om deres vejledningspraksis. Og prøv så at få den vejleder der bedst passer til dine behov. Plusser og minusser-liste: Underviser + - Se også skemaet på s. 31 i Specielt om specialer

8 Aktivitet: Hvad vil du bruge din vejleder til? (7) Skriv en prioriteret liste med 3-5 punkter over hvad du mest regner med at ville bruge en vejleder til. Har du fx mest brug for vejlederen som ekspert i indhold, litteraturforslag, teori, metode, proces, til overholdelse af deadlines, som sparringspartner? Vis din vejleder hvad du har skrevet. Find ud af hvor mange timers vejledning du kan regne med hos din vejleder. Det er grundlaget for at du kan tilrettelægge vejledningen efter dine behov. Hvis ikke vejleder selv spiller ud med en vejledningsprocedure: Foreslå og aftal en procedure for jeres samarbejde. Se også skemaet på s. 31 i Specielt om specialer

9 Aktivitet: Et studie-cv til din vejleder (8) Områder Fx Notér Emner, kurser Faglige studiekurser du har gennemført, hvor, hvornår Viden Særlige områder hvor du besidder kendskab og viden Metoder Faglige metoder du har kendskab til behersker brugt (til ) Teorier Teorier du er (godt) inde i og har arbejdet med og brugt (til ) Færdigheder Praktiske kurser i sprog analysemåder software spørgeskemaer hjemmesider Skriftlighed Typer af tekster du har skrevet, hvor, hvornår Faglige opgaver du har skrevet

10 Relevante studiejob Institution, opgaver Foretrukne arbejdsformer Evt. særlige forhold og forudsætninger (sproglige, helbredsmæssige, familiære)? Se også skemaet på s i Specielt om specialer

11 Aktivitet: Specialekontrakt (9) Få fat på en specialekontrakt, og udfyld den så den kan bruges som planlægnings- og styringsredskab frem mod afleveringen af den endelige specialekontakt. Undersøg de konkrete regler for udfyldning af specialekontrakter og terminer på dit studium. Se også skemaet på s. 34 i Specielt om specialer

12 Aktivitet: Huskepunkter: Hvad talte du og din vejleder om? (11) 1. Pointer i vejledningen, overordnet. 2. Hvad fungerer godt i din nuværende tekst ifølge din vejleder? 3. Hvilke dele skal ifølge din vejleder rettes til/ændres/ud? 4. De dele af din tekst du selv synes om/ikke synes om lige nu. 5. Din problemformulering lige nu. 6. Dine mulige pointer og konklusion lige nu. 7. Status for dit valg af empiri, teori og metode lige nu. 8. Havde vejleder bemærkninger til: formalia, fx referencer, litteraturliste, opsætning, standardelementer i specialet? stil og sprog, fx modtagerrettethed, dokumentation, brug af faglige termer, stavning, kommatering?

13 9. Hvad skal du afklare med hensyn til indhold? 10. Det I glemte/ikke nåede at tale om? 11. Næste vejledningsmøde, dato. 12. Hvad skal du nu? Skriv prioriteret liste. 13. Punkter til næste møde, udfyld evt. senere. Se også skemaet på s i Specielt om specialer (Bearbejdet efter Gandil (2004))

14 Aktivitet: Tid til rådighed (12) Indsæt i en 6-månederskalender alle de tidspunkter hvor du ikke kan skrive speciale, pga. fx arbejde, ferier, sport m.v.. Se også skemaet på s. 50 i Specielt om specialer

15 Aktivitet: Skaf dig overblik over arbejdsopgaver (13) Lav en liste over de arbejdsopgaver du skal udføre: Dernæst skal du anslå hvor lang tid du mener at kunne bruge på hver af dem. Husk at indsætte en buffer nogle ting tager altid længere tid end man regner med beslutte hvornår du vil gå i gang med hver af dem skønne hvornår du vil erklære arbejdet med hver aktivitet for lukket. Overfør dine svar til et egentligt planlægningsskema som det i aktivitetsskema 14 (s. 51 i Specielt om specialer). En måde at få et første indtryk af arbejdsopgaver og den tid de tager, er at lave et pilotprojekt, dvs. en delundersøgelse i miniformat, en delanalyse, en delberegning. Se også skemaet på s. 50 i Specielt om specialer

16 Aktivitet: Lær kvalificeret litteratursøgning (hvis du ikke i forvejen er helt up-to-date) (16) ved at gennemlæse studiebibliotekets hjemmeside-tutorials. gå på ét af bibliotekets kurser. Det tager ikke lang tid at lære og udføre, og det er meget værdifulde kompetencer til alt dit fremtidige arbejde og til dine jobansøgninger. Så her er en af specialeskrivningens musts: En kvalificeret litteratursøgning. sende en mail til dit studiebiblioteks informationsspecialist og få en aftale om hjælp til litteratursøgning til dit speciale. Se også skemaet på s. 58 i Specielt om specialer

17 Aktivitet: Hvor meget skal jeg læse? (17) Nogle studieordninger stiller krav til litteraturgrundlaget. Undersøg det, og undersøg et antal specialer fra dit fag (gerne din vejleders tidligere specialeskrivere), så kan du se hvor meget der er på litteraturlisterne. Og diskutér jævnligt dit litteraturgrundlag med din vejleder. Se også skemaet på s. 59 i Specielt om specialer

18 Aktivitet: Læs specialer om dit emne (18) Helt obligatorisk: Du skal læse specialer (de nyeste hvis der er mange) der måtte være skrevet om netop dit emne, i hvert fald på din egen uddannelsesinstitution/fag, for du skal bygge oven på dem og i det mindste være klar over deres eksistens. Så enhver søgning til speciale bør starte på fagets bibliotek, i specialesektionen. Se også skemaet på s. 59 i Specielt om specialer

19 Aktivitet: Første litteratursøgning (hvis du kun har et emne, men ikke meget mere) (19) Hvis du endnu ikke har en problemformulering, er du på jagt efter én, bl.a. ud fra din afsøgning af litteraturen om dit emne. Søg bredt på dit emne, på Google Scholar. deff.dk dit studiebiblioteks portaler og resurser Prøv problemformulerings- og litteratursøgningsprogrammet Scribo. Programmet stiller dig spørgsmål til dine litteraturbehov og giver forslag til hvordan og hvor du kan søge litteraturen. Se Se også skemaet på s i Specielt om specialer

20 Aktivitet: Prioritering hvis du har mange, mange materialer (21) Forestil dig at du har en uge til at skrive en ugeopgave og ikke 6 måneder til et speciale. Du skal prioritere de 10 vigtigste tekster, du vil bygge dit speciale på. Prioriter nu: de 3-5 vigtigste kilder til empiri, genstand, data som du undersøger de 3-5 vigtigste kilder til teorier/begreber/metoder som du vil undersøge med Vælg det ud der ser ud til at være de vigtigste belæg i forhold til den pointe du vil argumentere for og konkludere. Læs og skriv på basis af dem først! Du kan altid inddrage flere kilder efterhånden i det omfang tiden tillader det. Se også skemaet på s. 63 i Specielt om specialer

21 Aktivitet: Begrund hver en kilde du har planer om at inddrage (22) Skriv for hver kilde du vil inddrage i dit speciale et mininotat til dig selv om begrundelsen for at medtage (noget fra) lige den tekst. Hvad tilføjer den til dit speciales sammenhæng? Se også aktivitet (24) Se også skemaet på s. 64 i Specielt om specialer

22 Aktivitet: Få hjælp til søgeord (23) Brug din vejleder (og evt. din informationsspecialist) til at hjælpe dig med at finde, vurdere og evt. oversætte gode søgeord. Brug fx aktivitet (24) på næste side Aktiviteten går ud på at sætte alle kilder du beslutter dig for at nævne, referere, diskutere med osv. ind i strukturen, efterhånden som du beslutter at inddrage kilden. Se også skemaet på s. 65 i Specielt om specialer

23 Aktivitet: Afgrænsninger (25) Prøv så tidligt som muligt at afgrænse dit speciale og gøre det overkommeligt på de 6 måneder. Afgræns i stof (perioder, kategorier, personer/populationer, værker, fænomener, geografisk udstrækning, demografiske faktorer, kildematerialet, synsvinkler, teoretiske tilgange mv.), og begrund men kun dér hvor læseren kunne have en berettiget forventning om at mere/andet materiale burde inddrages. Afgræns ud fra om informationer, kilder, analyser mv. bidrager til at svare på din problemformulerings spørgsmål. Afgræns ud fra at dit speciale er et argument for dets konklusion. Der skal intet med der ikke bidrager til argumentationen eller til dens nuancering. Inddrag fra start kun så meget af teori og metoder som du har brug for, for at gennemføre din undersøgelse du kan altid udvide senere. Bed din vejleder om at reagere på/hjælpe dig med afgrænsningen. Se også skemaet på s. 68 i Specielt om specialer

24 Aktivitet: Din problemformulering dags dato (27) Skriv hvad du vil undersøge og med hvilke faglige teorier, metoder, begreber sådan som du ser det. Se også skemaet på s. 79 i Specielt om specialer

25 Aktivitet: Skriv en problembeskrivelse (29) Beskriv som udgangspunkt for din problemformulering det problem du skriver om udførligt og konkret på mindst en halv A4-side: Hvad problemet egentlig er? Hvem det er et problem for? Er der problemejere? Hvor problemet ses i virkeligheden eller i kilderne (giv gerne 3 gode eksempler på problemet hvis du har så mange)? Hvorfor problemet er så problematisk? Hvilke tekster problemet er beskrevet i? I hvilken sammenhæng dit fag er relevant for problemet?

26 Og evt.: Dine umiddelbare idéer til hvad der kunne løse problemet? Se også skemaet på s. 82 i Specielt om specialer

27 Aktivitet: Problemformulér ud fra din pointe (30) Skriv ned: Trin 1 Hvad har du observeret på området, du vil skrive speciale om? Hvilken pointe(r) ville du fremføre som den vigtigste hvis du var tvunget til at aflevere om 24 timer? Hvilken dokumentation har du dags dato for denne pointe (konklusion)? Hvilken pointe ville du fremføre som den skarpeste, mest kontroversielle du har mulighed for? Trin 2 Omformulér nu din(e) pointe(r) i spørgsmålsform som fx Hvad er med x-begreb som optik årsager til og baggrund for eller Hvilken enkeltfaktor inden for y-univers har især influeret Se også skemaet på s i Specielt om specialer

28 Aktivitet: Specialet i en bændelormssætning (31) Skriv ud fra pentagonens hjørner én lang sætning hvor de væsentligste elementer i specialet og hvordan du vil bruge dem, er nævnt. Se også skemaet på s. 90 i Specielt om specialer. Pentagonen kan du finde på s. 79.

29 Aktivitet: Tjek din specialeproblemformulering (32) Er der i din problemformulering: Et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? Ét fokus angivet, dvs. at evt. underspørgsmål alle er bragt under én hat? Både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? Mulighed for at udfylde en hel pentagon? Mulighed for at specialet kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? Mulighed for analyse og meget gerne også diskussion, vurdering og evt. konstruktion?

30 Overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og resurser? Termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige, elektroniske resurser? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Se også skemaet på s. 91 i Specielt om specialer

31 Aktivitet: Din mulige empiri (33) Lav en kort oversigt over dine mulige (eller allerede indsamlede) empiriformer i dit speciale. Vurdér på hvilken måde de kan bidrage til at svare på din problemformulering, og eller hele din undersøgelse. Se også skemaet på s. 95 i Specielt om specialer

32 Aktivitet: Begrundelser for valg af empiri (34) Skriv ned: Hvilke stykker empiri (kilder, tekster, interviews, talmateriale, dvs. alle slags data som du behandler) vil du præsentere i dit speciale? Hvordan bidrager netop dette udvalg og brug af empiri til at svare på specialets problemformulering og opfylde dit faglige formål? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte begreber og teorier i spil (også gerne udfordre dem)? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte metoder (til indsamling og behandling af empiri) i spil (også gerne udfordre dem)? Vurdér for hvert nyt stykke af din egen og andres empiri om den har en supplerende funktion i dit speciale eller komplementerende/diskuterende? Der kan sagtens være tale om forskellige funktioner, fx således at nogle stykker empiri peger i én diskussionsretning, mens andre peger i en anden. Faktisk er det næppe altid en god idé at analysere flere empiriske elementer hvis de ikke hver for sig tilføjer noget nyt. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

33 Aktivitet: Prioritér dit speciales empiri: Hvad er dit bedste empiriske eksempel? (35) Forudsæt at du kun må medtage ét stykke empiri case/eksempel/tekst i dit speciale. 1. Udvælg din bedste, rigeste, stærkeste case. 2. Prioritér resten af din empiri i nummerrækkefølge. Forhold dig til: Hvad kunne du bedst undvære hvis tiden blev for knap? Se også skemaet på s. 99 i Specielt om specialer

34 Aktivitet: Planlæg og gennemfør et pilotstudie (miniundersøgelse i hurtigt udkastformat) af din empiri (36) Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse. Indsaml et stykke empiri, og skriv en dokumentation af metoden i din udvælgelse og indsamling, og skriv en lille prøveanalyse, meget gerne med brug af relevante begreber/teorier/metoder. Sigt på at producere nogle få siders udkasttekst. Skriv ned hvor lang tid det tog og registrer hvad der (ikke) fungerede. Efter et pilotprojekt bør du og din vejleder forholde jer helt frit til om du nu gør bedst i at ændre noget i dit speciales design. Se også skemaet på s. 99 i Specielt om specialer

35 Aktivitet: Skriv de vigtigste begreber i dit speciale (37) Nævn og definér de 2-5 vigtigste begreber du vil bruge i dit speciale, dvs. hvilke er nøglebegreberne som du bruger til analyse, kategorisering, vurdering mv.? Se også skemaet på s. 108 i Specielt om specialer

36 Aktivitet: Begrund dit valg af begreber, teorier og metoder (38) Hvis du har valgt, men endnu ikke i dine skriverier begrundet dine valg af faglige systematikker, så er her en række begrundelser som bør stå i dit speciales indledning: Hvordan bidrager netop dine valgte hovedbegreber, -teorier og metoder til at indsamle og behandle din empiri/fænomen og besvare din problemformulering, hvorfor er netop disse faglige systematikker specielt velvalgte eller bare lovende i udgangspunktet? Begrund i forhold til: problemformuleringen formålet med dit speciale empirien og evt. i forhold til dine valgte begrebers anvendelighed for dig på længere sigt, deres aktualitet, faglige relevans eller hvad der ellers har betinget dine valg Begrund sammensætningen hvis du har flere teorier/metoder som skal supplere eller diskutere hinanden. Se også skemaet på s. 111 i Specielt om specialer

37 Aktivitet: Få feedback på dine metodeforslag (39) Vis dine forslag til metoder til din vejleder, og bed om kommentarer. Se også skemaet på s. 112 i Specielt om specialer

38 Aktivitet: Skriv et lille metodeafsnit med metodekritik og vurdering, efter en pilotundersøgelse af ét stykke empiri (40) Pilotundersøgelsen skal eksemplificere hvordan dine valgte faglige systematikker (evt. en ad gangen) fungerer som stofindsamlings- eller stofbehandlingsværktøj, på bare én case, ét fænomen. Beskriv udførligt hvordan du går til værks. Slut af med at skrive lille et metodekritik-afsnit i forhold til empiri/stof. Hvordan fungerede dine valgte faglige systematikker? Skal du justere metoder, valg af data eller problemformulering? Eller skal du tage højde for metodiske udfordringer og skrive dem ind i specialet? Få vejledning ud fra din pilottestkørsel af metoder. Se også skemaet på s. 113 i Specielt om specialer

39 Aktivitet: Skriv et metodeafsnit (41) Nævn specialets metode(r). Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r). Begrund: hvorfor lige den/de metoder, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre resurser. Skriv hvordan du anvender metoden/-metoderne i din sammenhæng. Hvis du bruger flere metoder: Skriv hvordan de forholder sig til hinanden? Se også skemaet på s. 114 i Specielt om specialer

40 Aktivitet: Start en logbog (dvs. opret en fil) med dine kommentarer til dine egne metoder (42) Skriv løbende beskrivelse af dine metoder dine vurderinger af hvordan dine valgte fremgangsmåder fungerer i forhold til dit materiale, din empiri. Vær ærlig, for en logbog er i første omgang et personligt dokument til en selv. Se også skemaet på s i Specielt om specialer

41 Aktivitet: Forhold dig til de faglige systematikker som du inddrager i dit speciale (43) For de vigtigste af de begreber, teorier og metoder du eksplicit inddrager i dit speciale, før da løbende en logbog eller gerne et skema over henholdsvis styrker og begrænsninger ved netop dette begreb, denne teori(element), denne metode, set i forhold til den sammenhæng du med din problemformulering og dit materiale bruger dette faglige redskab til: Styrker Begrænsninger Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode Se også skemaet på s i Specielt om specialer

42 Aktivitet: Videnskabsteori i specialet (44) Undersøg hvad den lokale forventning til eksplicitering af videnskabsteori er. Hvis der er tradition for hele videnskabsteoretiske afsnit, så læs/skim et par stykker, før du skriver dit. Uanset om du tænker at eksplicitere dine videnskabsteoretiske valg og udgangspunkter, så prøv at skrive et lille afsnit hvor du forklarer dig videnskabsteoretisk ikke i bred almindelighed, men i forhold til lige netop denne undersøgelse. Det er en oplagt tekst til vejledning, og oplagt at overveje om det ikke vil højne specialets kvalitet at inddrage. Se også skemaet på s. 120 i Specielt om specialer

43 Aktivitet: Tjek dine udkast igennem for eksplicit inddragelse af dine begreber, teorier og metoder (45) Er de faglige systematikker fra dit pentagons hjørne 4 ikke eksplicit nævnt, brugt og kommenteret, så prøv mens du skriver udkast at have den regel at nævne mindst ét begreb, en teori/teoretiker eller én metode på hver side. Vurder i en revisionsfase om det er tilpas, for lidt, for skematisk eller for meget. Se også skemaet på s. 122 i Specielt om specialer

44 Aktivitet: Undersøgelsens design = fremgangsmåde (46) Udfyld hjørne 5 i pentagonen. Du skal have udfyldt alle de andre hjørner først for at få fuldt udbytte af det. Nummerér handlingerne i den rækkefølge du regner med at de skal stå i specialet (ikke nødvendigvis den samme rækkefølge som du udfører handlingerne). Se også skemaet på s. 125 i Specielt om specialer

45 Aktivitet: Specialets bidrag/resultat/konklusion p.t. (47) Skriv hvad du dags dato regner med at du når frem til af resultater i dit speciales undersøgelse (konklusionen). Revider med regelmæssige mellemrum når din undersøgelse skrider frem og du kan være mere præcis eller ændrer i konklusionen. Justér med din problemformulering. Der skal være overensstemmelse, og er der ikke det, må en af dem rettes til. Se også skemaet på s. 126 i Specielt om specialer

46 Aktivitet: Sammenhængen mellem struktur og argumentation (48) Prøv at skrive din struktur ind i nedenstående strukturmodel. Er alle argumentationselementerne tilstrækkeligt synlige og rigtigt vægtet? Tag gerne denne aktivitet op flere gange i dit specialeskrivningsforløb, og revider jævnligt. Specialets argument Specialets grundstruktur Kontekst Indlejringsafsnit (som kan indeholde) 1 Præsentation af stof, emne, værk, forfatter Observationer Problemstilling Problemformulering Hypotese Afgrænsning Opbygning Historie, baggrund Aktualitet Faglig sammenhæng Forskningsoversigt Undersøgelsesmetoden Dokumentation Metode- og teoriafsnit Præsentation og legitimering af Undersøgelsesmetode Teori Begrebsdefinitioner Faglige normer og praksis Præsentation af empiri Undersøgelsesafsnit Analyse af empiri (eller teori) Kildeudsagn Statistikker Data

47 Sammenligninger Diskussioner (eksterne) Resultater, delfortolkninger Sammenfatninger Delkonklusioner Diskussion og metodekritik Konklusion med forbehold Kontekst Diskussionsafsnit Vurdering/diskussion af metode (intern) Diskussion af resultater Konklusionsafsnit Påstand Pointer Be- eller afkræftelse af hypotese Fortolkninger Vurderinger Handleanvisninger Perspektiveringsafsnit Kontekstualisering Perspektivering Brugbarhed Betydning Konsekvenser Fremtid 1) Historie/baggrund og forskningsoversigt kan have egne afsnit hvis de fylder meget Se også skemaet og strukturmodellen på s i Specielt om specialer

48 Aktivitet: Før du strukturerer (49) Hav din aktuelle problemformulering foran dig, og notér de tekstelementer du skal have for at kunne svare på problemformuleringens spørgsmål. Se også skemaet på s. 136 i Specielt om specialer

49 Aktivitet: Dine fremstillingsformer i specialet (51) Skriv (fx i skema (50)) dine fremstillingsformer i hvert enkelt afsnit. Se også skemaet på s. 142 i Specielt om specialer

50 Aktivitet: Skabelon til analyseafsnit (52) Skriv først hvad du vil analysere og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dernæst hvad du vil analysere ud fra (begreber, teorier, metoder) og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dine analysefokus (fx de særlige tekstelementer, temaer eller fænomener du vil fokusere på). Skriv så hvordan din(e) analyse(r) er bygget op (først vil jeg, dernæst gør jeg...). Så skriver du dine analyser og analyseresultater. Det er en god idé at dele analysen op med underoverskrifter der angiver de konkrete analysefokus eller analyseobjekt/empiriudsnit. Det signalerer overblik over teksten og hjælper læseren på vej. Endelig afrunder du din analyse(r): Hvad er du nået frem til, og hvordan hænger det sammen med resten af specialet, din problemformulering og din undersøgelse som helhed? Se også skemaet på s. 144 i Specielt om specialer

51 Aktivitet: I gang med analyserne (53) Kig på din problemformulering, og spørg dig selv: Hvilke dele af min problemformulering bidrager denne analyse til at svare på? Skriv en foreløbig konklusion på din analyse: Hvad vil du gerne komme frem til på baggrund af din analyse? Og hvordan hænger det sammen med din problemformulering? Skriv din analysemetode: Hvordan vil du gå frem i din bearbejdning af stoffet? Se også skemaet på s. 146 i Specielt om specialer

52 Aktivitet: Skriv dit abstract (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge) (59) Identifikationsoplysninger (forfatter, titel, år, udgivelsessted, ISBN-nr. mv.) Emne og problemstilling Formål Materiale, stof, data Teori(er), begreb(er), metode(r) = faglige systematikker Analyseresultater Konklusion(er), evt. ekstraordinært vigtige pointer Perspektiver, relevans Se også skemaet på s i Specielt om specialer

53 Aktivitet: Vurdér dit skriftsprog (60) Vurdér med udgangspunkt i dine hidtidige erfaringer med dit skriftsprog om det er godt nok, eller om der er særlige sproglige forhold du skal tage vare på. Hvis der er, så læg en plan. Spørg efter din vejleders kriterier for godt sprog i specialeteksten. Se også skemaet på s. 161 i Specielt om specialer

54 Aktivitet: Tjek dit videnskabelige sprog (61) Vælg nogle sider eksempelvis fra din indledning eller dit metodeafsnit, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du dit fags udtryk, termer, begreber? Er du præcis i din terminologi? Præciserer og definerer du udtryk og begreber? Bruger du samme ord for samme ting? Angiver du hvilke fremstillingsformer du anvender? Adskiller du dig selv fra dine kilder i sprog og tone? Og henviser du præcist og korrekt til dem? Bruger du videnskabelig metakommunikation, altså angiver hvilke teorier, metoder og begreber du vil bruge, hvorfor og hvordan? Se også skemaet på s. 165 i Specielt om specialer

55 Aktivitet: Tjek dit sprog for klarhed (62) Vælg nogle sider fra dit speciale, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du tekstlig metakommunikation? Angiver du hvad du vil gøre, hvorfor og hvornår gennem hele specialet? Er din tekst logisk, fremadskridende og sammenhængende fra problemformulering til konklusion? Er dine afsnit bygget op således at du introducerer ét tema ad gangen, føjer nyt til, uddyber det nye og slutter af med pointen ( frem for vedvarende at bringe nyt på banen uden opfølgning)? Har du en klar syntaks, og lader subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled) komme relativt tidligt i sætningen? Er du klar og konkret i dit ordvalg og undgår unødige eller ubegrundede abstraktioner og indforståetheder i din introduktion til begreber, teoretikere, buzzwords? Se også skemaet på s. 166 i Specielt om specialer

56

57 Aktivitet: Skriv fra første dag på (63) motivationen (som baggrund), det der har skabt din interesse for emnet det mest spændende i specialet en liste over det i dit speciale du kan skrive (lidt) om med det samme udkast til definitioner hvad du gerne vil argumentere for hvad du vil ændre, tilføje eller bidrage med inden for emnet dine 3 bedste eksempler, gerne med analyser din faktuelle baggrundsviden dine fordomme om emnet dine forslag til eller lister over empiri metode afgrænsninger perspektiver handlinger indledningen konklusionen i grove træk. Fuldfør sætningen: Det jeg især vil sige er.... Se også skemaet på s. 173 i Specielt om specialer

58 Aktivitet: Opret styredokumenter (64) Lav særlige kataloger til indledning (se s. 152), konklusion (se s. 154), indholdsfortegnelse (se s. 157). Start med at skrive så meget du kan på disse afsnit, og skriv og revider dem jævnligt, fx en gang om ugen. Se også skemaet på s. 175 i Specielt om specialer

59 Aktiviteter: Få overblik over specialet (65) Display tegn dit speciale. Et display er en grafisk afbildning af dit speciale med dets hovedelementer og disses indbyrdes sammenhæng. Eksempler på displays er figurer (bobler, kasser, pile osv.) med stikord symboltegninger (tændstikmænd, vejskilte osv.) tidslinjer skemaer grafer (koordinatsystemer) diagrammer (proces-, træ-, stav-, lagkage- m.fl.) kombinationer. Ajourfør din pentagon. Tjek regelmæssigt om du skal revidere, supplere eller korrigere dit speciales pentagon. Skriv jævnligt på din indledning. Indledningen vil i sig selv normalt afspejle hele specialet, og skrivning på indledningen tvinger en til at tænke på specialet overordnet. Se s Skriv og tjek konklusionen tjek af på den ene side om dit arbejde fører frem til konklusionen og på den anden side om konklusionen skal revideres som resultat af dit arbejde. Skriv på delkonklusioner, eller overdriv din brug af metakommunikation hver gang du skal i gang med et nyt afsnit eller kapitel. Se på dit speciales overordnede argumentation. Vi anbefaler at man hele tiden har sit speciale for øje som ét argument og at man sammenholder sin struktur med den overordnede argumentation for at skabe overblik (se kapitel 10, s. 126). Se også skemaet på s. 176 i Specielt om specialer

60 Aktivitet: Organisér og systematisér tekstbehandlingen fra begyndelsen (66) Opret kataloger til alle dine hovedafsnit, brug fx standardstrukturen som udgangspunkt (se aktivitetsskema (50)). Inddel hvert katalog i underkataloger: arbejdstekster (notater, udkast, citater, idéer osv.) kladdetekster (afsnit der er indholdsmæssigt nogenlunde i orden, og vil kunne ses af din vejleder) færdige tekster (reviderede og korrekturlæste tekster til det færdige speciale). Det er en god idé hver dag at gemme alt det man har skrevet (den dag) som et nyt dokument, fx med dato, og gerne mindst to steder det ene på nettet, så man altid har adgang til en tidligere version. Se også skemaet på s. 179 i Specielt om specialer

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning

Læs mere

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Genrebestem nogle artikler fra dit pensum Drejer det sig om undersøgende artikler (research papers), eller formidling, fagligt essay e.l.? Hvilke fremstillingsformer

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Opgavekriterier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af Landsudvalget

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne...

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne... Indhold Forord...................................................................... 5 Ind på uddannelsen kom i gang...................................... 17 Studiestart.................................................................

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere