Caritas Nyt. Caritas. 11 Unge i Uganda har fået smag for kaffe. Danmark. Julekollekt Årstræf viste mangfoldighed.

Transkript

1 Caritas Caritas Nyt Danmark # NOVEMBER 2015 N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K Julekollekt 2015 Årstræf viste mangfoldighed Laudato Si' Brobyggere til Uganda 11 Unge i Uganda har fået smag for kaffe 12 De nye verdensmål 13 Finansloven 2016: Dramatiske besparelser

2 Caritas Danmark Barmhjertighedens år NR#5 CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Naja Mammen Nielsen - nmn@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 115g silk. DETTE NUMMER Caritas Nyt#5 - November 2015 Tryk oplag: 3500 ISSN: Forsidebillede: Nanna G. Rosenørn Ørsted På billedet: Brobygger Lasse Noval bliver budt velkommen hos Katine farmers i Uganda Redaktionen af Caritas Nyt nr#5 blev afsluttet den 14 november UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer februar 2016 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: Caritas kontonummer: UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, København V. caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark Kære læser, Den 8. december træder vi ind i Barmhjertighedens år. Et helligt år, et jubelår, som Pave Frans har udråbt. I sin proklamation af året, skriver paven I dokumentet Misericordiae Vultus (Barmhjertighedens ansigt), at det ekstraordinære år er tilegnet den barmhjertighed, som Gud evindelig viser os alle, og som vi skal vidne om i vor hverdag. Vi vidner stærkest gennem vores handlinger, det vi gør. Det vi siger, er også vigtigt, for ord skaber, hvad det nævner, som Grundtvig siger. Men vores ord og dermed vidnesbyrd bliver let undermineret, hvis ordene ikke hænger sammen med det, vi gør. Holdning og handling må følges ad. Det har ikke mindst mange forældre måttet sande. I børneopdragelsen hjælper det ikke noget at fastholde, at du skal gøre, som jeg siger, hvis jeg som forældre selv gør noget andet end det, jeg siger Caritas betyder barmhjertighed, og intet er vel da mere naturligt, end at Caritas i Barmhjertighedens år lader sig bruge, for at ord og holdninger kan blive til handling. Juleindsamlingen er en oplagt mulighed for at handle barmhjertigt og i kærlighed til det medmenneske, der har brug for hjælp. Glædelig advent, Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største 2 CARITAS NYT

3 Nationalt Juleindsamling 2015 Tekst: Sidse Surel Mogensen Juleindsamling 2015: HJÆLP BØNDER I UGANDA MED AT FÅ HØSTEN I HUS I Uganda lever en stor del af befolkningen af subsistenslandbrug. Det vil sige at de kun dyrker afgrøder nok til at kunne brødføde deres familie. Caritas Danmark har gennem 15 år arbejdet med at få småbønder organiseret i bondeforeninger. At organisere sig i foreninger har mange fordele for bønderne. Nogle af bønderne får en uddannelse som landbrugsrådgivere, og på frivillig basis hjælper de hinanden med at forbedre deres landsbrugsmetoder så de kan dyrke afgrøder nok til videresalg. Foreningerne ejer desuden flere ting såsom majsmøller, vægte og fugtmålere i fællesskab. Det betyder at de kan tjekke kvalitet og kvantitet af deres afgrøder og derved undgå at blive snydt når de sælger deres høst. Bønderne sælger desuden deres afgrøder sammen, hvilket giver dem en højere pris end hvis de skulle sælge dem alene. For småbønderne er organisering vejen ud af fattigdom. HAR BRUG FOR LAGERHALLER 9 af de foreninger som Caritas arbejder med, har brug for lagerhaller til at opbevare deres afgrøder. Lagerhallerne er af afgørende betydning for at bønderne kan opnå den bedste pris for afgrøderne. I en lagerhal kan man opbevare og tørre afgrøderne korrekt, undgå tyveri og sælge høsten sammen. NAWANINGHI INTEGRATED DEVELOPMENT FARMERS ASSOCIATION En af de foreninger der har brug for en lagerhal, hedder Nawaninghi Integrated Development Farmers Association (NIDFA). Foreningens medlemmer bor i det østlige Uganda. NIDFA har 180 medlemmer og forventer i løbet af de næste 4 år at nå op på 450 medlemmer. Medlemmerne er ved at spare penge op til at købe et stykke jord som de kan placere en lagerhal på. NIDFA finansierer selv knap halvdelen af materialerne til hallen, og medlemmerne bygger den ved egen håndkraft. Caritas juleindsamling 2015 går til at hjælpe Caritas bondeforeninger med at få en lagerhal. Du kan hjælpe bønderne med at få høsten i hus ved at donere: 1 sæk cement = 60 kroner 250 mursten = 150 kroner 100 træplanker = 300 kroner CARITAS NYT

4 Nationalt Årsmøde og Caritas-dag Fotos: Naja Mammen Nielsen ÅRSTRÆF VISTE MANGFOLDIGHED Mangfoldighed var noget, der prægede årsmødet og den efterfølgende Caritas-dag, som i år foregik ved skt. Annæ kirke på Amager. På tværs af forskelle i alder, sprog og geografi var der mange, der fik mulighed for at engagere sig i Caritas projekter og holdninger. Tekst Af: Andreas Riis Både nye og erfarne forenings- og sognerepræsentanter samt medarbejdere deltog i årsmødet på Danhostel tæt ved Amager Fælled. Programmet var tæt pakket med præsentationer og oplæg, blandt andet fik deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer fra sognene i en gruppeøvelse med efterfølgende opsamling i plenum. Her var meldingen, at det virker godt, når man som frivillig arbejder sammen flere ad gangen, også på tværs af sognegrænserne, så man kan trække på hinandens erfaringer og engagement. Jeg synes, det var rigtig fint at få lov til at høre hvordan andre griber arbejdet an, sagde Marie-Gabrielle de Bourbon-Parme, som blev sognerepræsentant i Sankt Laurentii Kirke i Roskilde sidste år, og i år deltog i sit andet årsmøde og tilføjer: Som ny kan man godt have svært ved at finde frem til de gode idéer alene, så det er godt at høre, hvad der er blevet prøvet før, og hvad der virker. INDBLIK I ARBEJDET Deltagerne blev også præsenteret for Caritas arbejde både i udlandet med udviklingsprojektet for sårbare kvinder i Niger og i Danmark med arbejdet for au pairs. Oplægget om au pair-projektet gav indblik i konkrete oplevelser fra målgruppen og gav anledning til diskussion om rettigheder og leveforhold for au pairs her blev der blandt andet stillet spørgsmålstegn ved, om retssikkerheden kan beskyttes bedre, og om myndighederne har nok opmærksomhed på området. Programkoordinator Susanne Møller Andersen fortalte om samarbejdet med søsterorganisationen CADEV i Niger for at forbedre situationen for sårbare kvinder og lagde op til diskussion om, hvordan man som Caritas opererer på tværs af religiøse og kulturelle skel i et land, som samtidig er et af verdens fattigste. EN MANGFOLDIG KIRKE Caritas-dagens program var anlagt sådan, at både de dansk-, polsk- og engelsktalende grupper havde mulighed for at følge med på deres eget sprog. Efter den indledende messe, hvor der både blev sunget og bedt på dansk og på engelsk, bl.a. ved det filippinske Himig Choir, var Skt. Liguori-hallen godt fyldt op dagen igennem til oplæg og debatter. Gennem to oplæg ved Dolores Halpin-Bachmann og Jann Sjursen fik man indsigt dels i nødhjælpsarbejdet i Filippinerne, hvor mange lever med risikoen for og konsekvenserne af naturkatastrofer som en realitet, dels i Caritas arbejde generelt og som organisation. Kan fattigdom være godt, er paven politiker og bør der oprettes en forening for Anonyme Materialister? Det var nogle af de spørgsmål, som blev behandlet under paneldiskussionen med Andreas Rude og Daniel Nørgaard, som satte pave Frans og kirkens rolle i både politisk og moralsk perspektiv. Før den afsluttende velsignelse sammenlignede biskop Czeslaw Kirken med en motor, hvor diakonien er en af cylindrene, sammen med liturgi og forkyndelse, og opfordrede til, at hjælpearbejdet måtte blive en stadig større del af hverdagen for katolikker i Danmark især i en tid med nedskæringer i den statslige støtte. Det var meget bekræftende at se folk fra så mange lag og herkomster samlet, bemærkede Jamal Samimi- Tarnikowski, Caritas nationale koordinator: Her så man faktisk en manifestation af Den katolske Kirkes mangfoldighed. 4 CARITAS NYT

5 CARITAS NYT

6 Internationalt Pavens klimarundskrivelse LAUDATO SI PAVE FRANS ENCYKLIKA OM KLIMAET Den er blevet budt velkommen af verdensledere fra USA s Barack Obama til FN s Ban Kimoon, prist af miljøorganisationer, anbefalet af nobelpristagere og har i måneder skabt overskrifter i de internationale medier. Og danske politikere lige fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt og miljøminister Eva Kjer Hansen, der var i audiens hos paven i september, til Uffe Elbæk fra Alternativet har omtalt den. Tekst Af: Jann Sjursen ET MORALSK OG ÅNDELIGT ANLIGGENDE Det handler om pave Frans klimarundskrivelse Laudato Si : Om Omsorg for Vort Fælles Hjem, hvor paven i optakten til klimatopmødet COP21 i Paris til december søger at præsentere klimadebatten som et anliggende, der er ligeså moralsk og åndeligt som det er politisk, videnskabeligt og økonomisk. Man kan begejstres over pavens ord eller irriteres. Men de er henvendt til alle jordens mennesker, troende såvel som ikke-troende, med et oprigtigt ønske om at tænke bredt, sammenhængende og nyt. Og som leder af verdens 1,2 milliarder katolikker har Frans et perspektiv, der er ægte globalt, siger formanden for Caritas, Christa Bonde. LAUDATO SI TIL FOLKETINGET Derfor indledte Caritas tidligere i år et samarbejde med Pastoral-Centret om lanceringen af den danske oversættelse af Laudato Si, der udkom i oktober. Relevante folketingsmedlemmer og opinionsdannere har således fået tilsendt et eksemplar med et udpluk af hovedpointerne, som i høj grad vedrører Caritas arbejde. Paven understreger, at miljøet er i dyb krise, hvad enten vi taler om byer, have, skove eller landbrugsjord, og at de fattige er dem, der er mest berørt af klimaforandringer. Han kritiserer økonomiske systemer, der mest tilgodeser de rige, og han klandrer politikere, der ikke har mod til at tænke langsigtet. Det er relevante synspunkter, som Caritas gerne ser præge debatten herhjemme, udtaler Christa Bonde. UDPLUK FRA ENCYKLIKAEN: FRA EVANGELII GAUDIUM TIL LAUDATO SI I min apostoliske skrivelse Evangelii Gaudium skrev jeg til alle medlemmer af Kirken med det formål at tilskynde til en fortsat fornyelse af missionsvirksomheden. Med denne encyklika vil jeg indlede en dialog med alle mennesker om vort fælles hjem. (afsnit 3) VI ER IKKE GUD Vi er ikke Gud. Jorden var her inden os, og den er blevet givet til os. Det gør det muligt for os at svare på beskyldningen om, at den jødisk-kristne tænkning på 6 CARITAS NYT

7 Jann Sjursen fremviser her eksemplaret af Laudato Si. LAUDATO SI PÅ DANSK Laudato Si - Lovet være du med undertitlen: Om omsorg for vort fælles hjem udkom på dansk den 10. oktober. Oversættelsen er udkommet på Ansgarstiftelsens Forlag til 229 kroner for 146 sider. Bogen kan købes i de fleste boghandlere og bestilles hos Pastoral-Centret. Foto: Naja Mammen Nielsen grundlag af skabelsesberetningen, som pålægger menneskene at underlægge sig jorden (jf. 1 Mos 1,28), har tilskyndet til den uhæmmede udnyttelse af naturen ved at skildre dem som dominerende og destruktive af natur. Det er ikke en korrekt fortolkning af Bibelen, som Kirken forstår den. (afsnit 67) OM AFFALD Hvert år producerer husholdninger, erhvervsvirksomheder og industrivirksomheder flere hundrede millioner tons affald, hvoraf en stor del er ikke-nedbrydeligt, giftigt eller radioaktivt. Jorden, vort hjem, ligner mere og mere en gigantisk affaldsdynge. (afsnit 21) VI SKAL IKKE TILBAGE TIL STENALDEREN Ingen vil foreslå, at vi vender tilbage til stenalderen, men det er nødvendigt for os at sætte tempoet ned og se på virkeligheden med andre øjne og påskønne de positive og bæredygtige fremskridt, der har været, men også at genvinde de værdier og store mål, som er blevet fejet væk af vort storhedsvanvid. (afsnit 114) CO2-KVOTER Systemet med køb og salg af CO2-kvoter kan føre til føre til en ny form for spekulation, som ikke fører til nogen reduktion af udledningen af forurenende gasser på verdensplan. Dette system synes at være en hurtig og nem løsning, som tilsyneladende viser en vis omsorg for miljøet, men på ingen måde medfører den radikale forandring, som de nuværende forhold kræver. I stedet bliver det måske bare et middel til, at nogle lande kan fortsætte deres umådeholdne forbrug. (afsnit 171) POLITIKERNES KORTSYNETHED Magtpolitikkens kortsynethed forsinker optagelsen af et langsigtet miljøprogram på den internationale dagsorden ( ). Ægte statsmandskunst viser sig, når vi i vanskelige tider holder fast ved de høje idealer og tænker langsigtet på det fælles bedste. De politiske magthavere har svært ved at påtage sig denne forpligtelse over for nationen. (afsnit 178). CARITAS NYT

8 Nationalt Brobyggere til Uganda BROBYGGERE TIL UGANDA Uganda I starten af november sendte Caritas en gruppe brobyggere til Uganda. I løbet af to uger besøgte de en række af Caritas samarbejdspartnere og projekter. Her fik de mulighed for at tale med nogle af dem, som har fået hjælp gennem Caritas, bl.a. fra de mange indsamlinger i sognene og fik med egne øjne at se, hvordan pengene bliver brugt. Det kom der en spændende tur og en masse oplevelser ud af. Tekst og Foto af: Naja Mammen Nielsen Inden afrejsen var gruppen samlet på sekretariatet, hvor de blev klædt på til turen og fortalte om deres motivation for at blive brobyggere. Her er nogle af de tanker, som de gjorde sig inden afrejse. Paul Jørgensen, 68 år, lektor og sognerepræsentant i Sankt Annæ i København om, hvordan den ugandiske befolkning har det. Hvad de mangler, og hvilke muligheder, der er. Hvad Caritas gør godt eller dårligt og hvad der skal roses og korrigeres. Maria Mbalyowere, 27 år, sygeplejerske og DUK er, Helsingør Jeg har læst og hørt, at Ugandas befolkning er ved godt mod og er optimistisk med hensyn til landets fremtid. Jeg glæder mig til at se, hvordan befolkningen bruger den hjælp og vejledning, som Caritas giver. Jeg håber, at den viden, som jeg erhverver mig, kan komme Caritas til nytte - og selvfølgelig også, at Danmark kan få glæde af den viden, som jeg tilegner mig. Beatrice Musomandera, 55 år, social- og sundhedsassistent og sognerepræsentant i Kalundborg Caritas er langt forud for sin tid ved at tilbyde sine medlemmer at tage med ud og se de projekter, som vi månedligt støtter med en lille del af vores overskud. Jeg synes, at det vigtigt at støtte op om sådanne initiativer. Efter turen håber jeg, at have fået en bredere forståelse for de mennesker, som Caritas projekter berører, samt deres situation. Jeg håber at kunne videreformidle min nye viden og derved være med til, at endnu flere katolikker støtter op om Caritas arbejde. Ann-Lise Aasesdatter Hansen, 46 år, leder på et opholdssted og sognerepræsentant i Viborg Jeg ser frem til at blive brobygger mellem Danmark og Uganda. Jeg er selv afrikaner, og kender til udfordringerne i de afrikanske lande. Jeg forventer at høre Jeg vil gerne forstå måden og strukturen, Caritas organiserer sig på i forhold til brug af ressourcer, både 8 CARITAS NYT

9 menneskeligt og økonomisk. Jeg forventer at blive helt fyldt op af indtryk, at skabe relationer til nye mennesker, få taget første skridt ind i et nyt netværk og ikke mindst blive meget klogere på, hvordan Caritas arbejder på det praktiske niveau. Jeg glæder mig til turen og til bagefter at skulle ud og fortælle om rejsen - kort og godt. Sylvie Dauzat, 60 år, socialpædagog og sognerepræsentant i Sakramentskirken i København Jeg forventer at få en bedre forståelse af, hvad ulandshjælp kan betyde. Det er et emne, som kan være ret kontroversielt, da nogle er meget positive overfor ulandshjælp, mens andre synes, at det kan blive en hæmsko for udvikling. Mere konkret vil jeg få et mere klart og nuanceret indblik i, hvordan Caritas støtter op om nogle projekter i Uganda og derved få et sammenhængende og troværdigt billede af Caritas arbejde. Christian Ferdinandsen, 46 år, Proposal manager og bidragsyder til Caritas, Rødovre Det, jeg ser mest frem til, er selv at få mulighed for at opleve, hvordan Caritas medarbejdere og partnere omsætter begrebet næstekærlighed til en bedre tilværelse for nogle af dem som har brug for det. Jeg forventer at få en bedre forståelse af det arbejde der gøres, og på hvilke vilkår, der arbejdes. Måske giver det mig mod på mere, så jeg kan gøre en mere aktiv indsats fremover. Lasse Noval, 25 år, pædagogstuderende og projektmedarbejder i DUK, Køge Denne tur vil give mig en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan livet er i Uganda, komme helt tæt på de lokale og se med egne øjne, hvordan hverdagen er for dem. Det bliver spændende at se, hvilken indflydelse vores bidrag til diverse indsamlinger og donationer har. Jeg forventer, at jeg får et større kendskab til Caritas arbejde. Derudover er jeg sikker på, at jeg får en oplevelse for livet, som jeg vil huske i rigtig mange år. Jonathan Ebert, 19 år, pædagogmedhjælper og DUK er, København Jeg ser meget frem til at opleve kulturen og glæder mig til at se, hvordan det er dernede. Det bliver spændende at se en del af den katolske kirke, som jeg slet ikke kender noget til. Det var det nye og ukendte der på mange måde fangede mig. Jeg forventer en oplevelse, der kommer til at vare længe, måske nogle historier for livet, men allermest regner jeg med en god tur sammen med de andre brobyggere. CARITAS NYT

10 Nationalt Brobyggere til Uganda Fotos: Nanna G erd Rosenørn Ørsted FÅ BESØG AF EN BROBYGGER I starten af 2016 tager brobyggerne rundt i menighederne og de katolske skoler for at fortælle om deres oplevelser og indtryk som brobyggere til Uganda. Foredragskalenderen findes på caritas.dk, hvor der også er mulighed for at bestille en oplægsholder Læs mere om brobyggernes oplevelser fra turen på caritas.dk og Facebook. 10 CARITAS NYT

11 Fasteindsamling 2013 Uganda Foto: Caritas Kampala Der arbejdes flittigt med kaffeplanterne på planteskolen. Peter Kaboyo ses i midten af biledet med den grønne vandkande. UNGE I UGANDA HAR FÅET SMAG FOR KAFFE Arbejdsløsheden blandt unge i Uganda er stor. For at komme udfordringerne til livs har Caritas gjort det attraktivt for de unge at skabe en indtægtskilde gennem kaffe, som der årligt eksporteres store mængder af. Projektet er blevet til med midler fra fasteindsamlingen Tekst af: Naja Mammen Nielsen Peter Kaboyo er 24 år. Han har modtaget undervisning i jordbrug af Caritas Kampala og er tilknyttet planteskolen, som Caritas har etableret. Gennem de sidste to år er jeg blevet trænet i bæredygtigt landbrug og i hvordan jeg kan forbedre min økonomi. Vi startede med at så kaffefrø, som er blevet til stiklinger. Ud af dem er klar til at blive solgt, fortæller han og fortsætter: Sæsonen er lige startet, og vi håber at kunne sælge alle stiklingerne inden udgangen af plantesæsonen. Hver kaffestikling kan sælges for 500 ugandiske shillings (ca. 32 kroner red.), og indtil videre har de solgt 100. Projektet ligger i udkanten af Kampala. Placeringen tæt på hovedstanden har fordele i forhold til adgang til markeder. Men til gengæld er jorden dyr i området, hvilket betyder, at folk enten har små stykker land eller har svært ved at få råd til at købe. Projektet giver de unge, som ellers har svært ved at få adgang til jord, en unik mulighed for at opnå en indtjening. LÆRING PÅ TVÆRS AF GENERATIONER Af og til er det vanskeligt for de unge at arbejde med landbrug, da de hurtigt mister tålmodigheden. Specielt hvis det ikke går som forventet. Men det særlige ved dette projekt er, at planteskolen bygger på et samarbejde mellem de unge og de ældre medlemmer af kooperativet, som deler ud af deres mange års erfaringer og viden. Vi har fået en uundværlig viden fra de ældre, hvilket har forstærket vores forståelse for bæredygtigt landbrug, fortæller Peter Kaboyo. Det giver de unge en øget respekt for landbrug og for at det kræver tid og kræfter. Samtidig assisterer de unge de ældre i at grave render på markerne. Det har betydet et unikt samarbejde mellem generationerne og fremmet en øget landbrugssamhørighed. Derudover deltager de unge i forskellige landbrugsmesser, hvor de demonstrerer arbejdsprocesserne og de gode erfaringer med at sælge kaffestiklinger. EN STOR SUCCES Planteskolen drives som en virksomhed, der er en del af kooperativet Buwama Organic Producers Cooperative (BOPA). Projektet har opnået stor anerkendelse, og flere unge har fået lyst til at tage del i det. I dag er 40 unge en aktiv del af planteskolen, sammenlignet med 3 sidste år. Caritas Kampala påtænker desuden at bruge de gode erfaringer i andre projekter. Jeg takker Caritas Kampala og Caritas Danmark for den fortsatte støtte, der er med til at forbedre tilværelsen for de unge ved at motivere dem til at give sig i kast med landbrug, siger Peter Kaboyo. CARITAS NYT

12 Internationalt Nye verdensmål DE NYE VERDENSMÅL FORPLIGTER Under stor mediebevågenhed samledes 193 af verdens ledere i slutningen af september i New York til FN s generalforsamling. Her blev de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal erstatte de nuværende 2015-mål, vedtaget. Forud lå to års forhandlinger, som her bestod deres prøve. Tekst af: Naja Mammen Nielsen De nye bæredygtighedsmål skal fuldende det, de tidligere udviklingsmål ikke formåede at opnå. Samtidig går de endnu længere end 2015-målene, da de har fokus på roden til fattigdom, og er som udgangspunkt universelle. De inkluderer ikke blot de mest sårbare grupper, men hele Jordens befolkning. Således er tilgangen i de nye mål anderledes, da alle lande, som har underskrevet dokumentet, forpligter til at bidrage. De nye bæredygtighedsmål er afgørende. De vil, ligesom de gamle 2015 Mål, sætte retningen for verdens udvikling. Og det er et ambitiøst mål at løfte alle mennesker ud af ekstrem fattigdom inden FN s medlemslande bør derfor sætte handling bag de flotte målsætninger, der forpligter det enkelte land til at gøre en indsats både i forhold til at bekæmpe fattigdom og ulighed i eget land samt at forbedre klimaet, siger generalsekretær Jann Sjursen. AMBITIONERNE ER STORE OG KAN BLIVE SVÆRE AT LEVE OP TIL Målene kommer ikke med svaret på, hvordan alle problemer og stukturer skal tackles, men skal ses som et redskab til at ændre verden til et bedre sted. Mens 2015-målene indeholdt otte mål, er der opstillet 17 verdensmål og 169 delmål, som skal være med til at skabe en mere lige og bæredygtig verden inden Særligt er der fokus på tre områder: Udryddelse af ekstrem fattigdom Bekæmpelse af ulighed og uretfærdighed Løsninger til klimaforandringerne skal findes. Målene er vigtige, da de vil fastsætte den fremtidige retning indenfor udviklingsarbejdet de næste 15 år. De vil få betydning for regeringernes planer og donorers prioriteringer. Det betyder, at der vil blive åbnet for at søge indflydelse på et nationalt og lokalt niveau, men også at regeringer, som den danske kan stilles til ansvar. Caritas generalsekretær, Jann Sjursen, er dog ikke begejstret for den drejning, den danske regering har taget siden underskrivelsen: Regeringens planer om at slække på klimaindsatsen, udviklingsbistanden og dens afskaffelse af fattigdomsgrænsen er ikke noget godt startskud for den danske indsats. Der skal en helt anden og forpligtende indsats til, hvis Danmark skal levere et solidt hjemmearbejde, som både kan afhjælpe problemer i Danmark og inspirere andre lande, siger Jann Sjursen. 12 CARITAS NYT

13 Nationalt Finansloven 2016 Finanslovens besparelser betyder blandt andet at Caritas må lukke programmet i Niger DRAMATISKE BESPARELSER OG KONSEKVENSER Kommentar af Jann Sjursen, generalsekretær Det er ikke den store overraskelse, at regeringen med sit finanslovsforslag har lagt op til store besparelser på udviklingsbistanden. I alt skal der spares 2,9 mia. kroner på især den langsigtede udviklingsbistand. Den falder til 0,7 % af BNI, hvilket er FN s målsætning. Til trods for nedskæringerne vil Danmark forsat ligge i top 5 i verden. De reelle besparelser på den langsigtede udviklingsbistand camoufleres imidlertid af, at udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark er stigende, og disse udgifter budgetteres traditionelt også under udviklingsbistanden. MORALSK FALLITERKLÆRING Det er selvfølgelig ikke så ringe endda, at Danmark ligger i top 5, men omvendt er det en moralsk falliterklæring, at vi som et af de rigeste lande må reducere i hjælpen til fattige mennesker i verden for at finde penge til velfæld i Danmark. Konsekvenserne af regeringens finanslovsforslag er voldsomme. Antallet at såkaldte danske prioritetslande reduceres fra 21 til 14, støtten til FN-organisationer mindskes, indsatsen på klimaområdet bliver klippet osv. Alt sammen i et år, hvor FN i september vedtog nye globale bæredygtighedsmål, og hvor der i december skal drøftes en ny aftale på klimaområdet i Paris. KONSEKVENSER FOR CARITAS Endelig får 17 danske organisationer, som har en rammeaftale med Udenrigsministeriet, beskåret deres støtte med i gennemsnit 26 %. For Caritas vedkommende betyder det, at rammebevillingen bliver reduceret fra 29 mio. kroner i 2015 til 21,4 mio. kroner i Det er ganske enkelt vanskeligt at se visdommen i, at så stor en besparelse skal gennemføres så hurtigt, fordi resultater af mange års arbejde forringes voldsomt med den hast. Besparelsen på kr. 7,6 mio. gør, at Caritas Danmarks støtte til udviklingsarbejde i Niger og Bolivia stoppes allerede fra 1. januar Det er brutalt, men herved undgås, at programmerne i Uganda, Zimbabwe, Nordøstindien og Myanmar bliver berørt negativt. Endelig betyder besparelsen også, at staben på sekretariatet bliver reduceret med 2,5 årsværk. Caritas nødhjælpsbevilling på 18 mio. kroner bliver ikke beskåret i finanslovsforslaget. CARITAS NYT

14 KORT NYT CARITAS-KOLLEKT 2015 Søndag d. 30. august 2015 blev der samlet ind til Caritas i alle landets katolske menigheder. Caritas-kollekten er kirkens håndslag til Caritas, og pengene går for første gang til Caritas nationale arbejde. Der er foreløbigt kommet kroner ind, hvilket er kroner mere end sidste år, hvor resultatet af kollekten endte på kroner. Vi regner med at have det endelige resultat i januar og vil offentliggøre det i årets første udgave af Caritas Nyt. Vi takker for de mange fine bidrag og glæder os over opbakningen til Caritas arbejde! FLOT RESULTAT VED HJÆLPNU! INDSAMLINGEN Caritas deltog i september sammen med 11 andre humanitære organisationer i DR og TV2 s store indsamlingsshow HjælpNu! Her blev der samlet kr. ind til flygtninge i og omkring Syrien. Caritas har sendt de første midler afsted til partneren i Jordan til at afhjælpe de umiddelbare humanitære behov som følge af krigen, samt lægehjælp til mere end personer. Indsamlingsresultatet for HjælpNu! er superflot, og det vidner om danskernes ønske om at hjælpe de syriske flygtninge. For Caritas betyder det, at vi kan styrke indsatsen for at hjælpe syriske flygtninge i Syrien, hvor der er et enormt behov for hjælp, siger generalsekretær Jann Sjursen. 14 CARITAS NYT

15 SØG MIDLER FRA DIAKONIPULJEN Har du en idé til et lokalt projekt? Så kan du gennem dit lokale sogn søge Diakonipuljen. Du kan få rådgivning, både før og efter du/ I søger. Caritas besøger gerne jeres sogn og hjælper med idéudviklingen. For nærmere information kontakt national koordinator Jamal Tamimi-Sarnikowski på tlf eller jat@caritas.dk AU PAIR CONVENTION 2015 Mere end 100 personer deltog, da Au Pair Network holdt årstræf på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby den 24. og 25. oktober med titlen "Au Pairs Speak Out!". Lørdagen var fyldt med program for de frivillige, teambuilding og sociale aktiviteter, mens søndagen bød på paneldebat og workshops om forholdene og fremtiden for au pairs. Arrangementet var det første af sin art og havde især til formål at etablere en platform, hvor man som au pair har mulighed for at komme til orde. - "Det var beundringsværdigt, at mange tog mod til sig og deltog i debatten," siger projektkoordinator Andreas Riis, som også følte sig smittet af den glæde og entusiasme, der prægede deltagerne weekenden igennem. Læs mere om arrangementet på caritas.dk og aupairnetwork.dk NYE MEDARBEJDERE PÅ SEKRETARIATET Caritas har i efteråret ansat tre nye medarbejdere på sekretariatet en national koordinator, intern controller og bogholder. JAMAL TAMIMI-SARNIKOWSKI er Caritas nye nationale koordinator. Jamal har i mange år været bestyrelsesformand på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Nykøbing F., er uddannet voksenunderviser fra Seminariet for formgivning og har en master i psykologi fra Århus Universitet. Tidligere har han arbejdet som udviklings-, integrations-, og uddannelseskonsulent. Jamal har herved en god indgangsvinkel til Caritas nationale arbejde med ansvar for aktiviteterne i Danmark, herunder Diakonipuljen, PREP-kurserne og kontakten til sognerepræsentanterne. Han tiltrådte stillingen den 17. september. MALENE BRIX PILEGAARD er barselsvikar i udviklingsteamet som programkoordinator for Uganda og intern controller. Hun kommer fra en stilling som projektleder af Exit Kollegiet under Reden International/ KFUK s Sociale Arbejde. Tidligere har hun arbejdet som konsulent hos Udenrigsministeriet, Det Danske Institut for Menneskerettigheder og Cowi. Hun har været udstationeret med sin familie ad flere omgange i Afrika og er cand.scient.pol. fra Århus Universitet og diplomuddannet i Journalistik. Hun tiltrådte stillingen den 1. oktober. DYANA ANDREASEN er ansat som økonimiassistent. Hun er uddannet kontorassistent, revisorassistent og er i gang med at færdiggøre en HD i Regnskab & økonomistyring. Hendes alsidige uddannelsesbaggrund har ført til stillinger hos bl.a. Aalborg Kommune, SAS, Arbejdernes Landsbank og som frivillig gældsrådgiver hos Første skridt i København. Hos Caritas vil hun holde styr på bogholderiet, bidrag, lønkørsel og indberetninger til offentlige myndigheder. Hun tiltrådte stillingen den 1. november. NYE SOGNEREPRÆSENTANTER: Sankt Vincent Kirke i Helsingør: Marit Eistrup, som afløser Kirsten Eilertsen CARITAS NYT

16 id nr.: Juleindsamling 2015: HJÆLP BØNDER I UGANDA MED AT FÅ HØSTEN I HUS 1 sæk cement = 60 kroner 250 mursten = 150 kroner 100 træplanker = 300 kroner Benytter du netbank, skriv venligst CARITAS" Afrives inden betaling Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V