1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
|
|
- Valdemar Simonsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale niveau. Grundlaget for universitetets virksomhed er kvaliteten i universitetets forskning, forskningsbaserede uddannelser og rådgivning. 1.2 Aarhus Universitet er i international sammenhæng en stor og markant uddannelsesinstitution. Universitetet evaluerer og videreudvikler til stadighed sit uddannelsesudbud og sørger for, at der løbende udvikles nye uddannelser, som både imødekommer omverdenens behov og universitetets kvalitetskrav, og som samtidig tager højde for, at den næste generation bliver uddannet til at møde fremtidens udfordringer. 1.3 Aarhus Universitets daglige arbejde bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med en fuldt udbygget fagvifte. Arbejdet er forankret i de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i vidensudveksling og kulturelt samarbejde, samt at undervisningen er forskningsbaseret. 1.4 For at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser har universitetet udformet en politik for kvalitetsarbejdet (kvalitetssikring og kvalitetsudvikling) på uddannelsesområdet. 1.5 Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. 1.6 Kvalitetsarbejdet er defineret som de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet inden for de eksisterende rammer. 1.7 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægger: universitetets principper for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet 1.8 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægges og revideres af ledelsen efter indstilling fra Studieudvalget. 1
2 2 Principper for kvalitetsarbejdet 2.1 Kvalitetsarbejdet foregår i et samspil mellem medarbejdere, studerende og ledelsen. 2.2 Kvalitetsarbejdet tager sit afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere, der er de primære aktører i kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 2.3 Universitetet er kendetegnet ved at have højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, for hvem kvalitetsarbejdet er en integreret og helt uadskillelig del af universitetets virksomhed. 2.4 Eksterne interessenter inddrages løbende i opfølgningen og udviklingen af kvalitetsarbejdet, herunder censorinstitutionen, aftagere m.fl. 2.5 Kvalitetsarbejdet er præget af medindflydelse, åbenhed og synlighed. 2.6 Kvalitetsarbejdet skal understøtte en fremadrettet, systematisk og vedvarende kvalitetsudvikling på hele uddannelsesområdet. 2.7 Kvalitetsarbejdet indeholder et tilstrækkeligt bagudrettet fokus til at indfri de lovgivningsmæssige krav om dokumentation (herunder akkreditering). Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde og at bygge dette arbejde op med afsæt i kompetenceudvikling og en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling. 2.8 Kvalitetsarbejdet lever op til gældende love og bekendtgørelser, herunder Universitetsloven, Lov om akkreditering og Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet. 2.9 Kvalitetsarbejdet lever op til international standard med afsæt i ENQAstandarderne Alle niveauer i kvalitetsarbejdet er baseret på kvalitetshjulet, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og 2
3 opfølgning i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis osv.: Analyse og opfølgning Mål og ressourcer Evaluering Praksis og udførelse 2.11 Forudsætningen for et vellykket systematisk kvalitetsarbejde er, at de specifikke målsætninger (kap. 4) fortolkes, konkretiseres og udføres af aktørerne (jf. 2.1 og 2.2) på alle niveauer i organisationen Det relevante ledelsesniveau skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og opfølgning af kvalitetsarbejdet. 3
4 3 Generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet 3.1 For at operationalisere politikken for kvalitetsarbejdet er uddannelsesområdet opdelt i 6 delområder: 1) Rekruttering og optagelse, 2) Struktur og forløb, 3) Udvikling af undervisning, 4) Studiemiljø, 5) Udvikling af uddannelser og 6) Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. 3.2 For hvert delområde er der formuleret en række målsætninger. Målsætningerne præciserer fælles kriterier for kvalitetsarbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet, således at de er eksplicitte og kendte for uddannelsernes interessenter. 3.3 Dimensionen internationalisering berører kvalitetsarbejdet på tværs af delområderne og udstikker derfor særlige mål inden for hvert delområde. Dimensionen udgør et særligt indsatsområde i universitetets overordnede strategi og kvalitetsarbejde. 3.4 Delområder og målsætninger er omdrejningspunktet i universitetets samlede kvalitetssystem, hvor hvert mål skal beskrives i henhold til kvalitetshjulet, med tilhørende procedurer og retningslinjer, indikatorer og ansvarsfordeling. Målene kan både være kvantitativt eller kvalitativt målbare. 3.5 Figur over strukturen i universitetets målsætninger for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. AU s målsætninger for kvalitetsarbejde indeholdt i politik Rekruttering og optagelse Målsætning Målsætning Struktur og forløb Målsætning Udvikling af under-visning Studiemiljø Udvikling af uddannelser Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet * målsætning for alle delområder. Internationalisering* 4
5 3.6 Figur over politikkens sammenhæng med det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet. 5
6 4 Specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet 4.1 Rekruttering og optagelse Aarhus Universitet har som sit mål at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende, hvad enten der er tale om full-degree eller exchange studerende. Det indebærer, at universitetet vil fremme et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg og give de nye studerende en god overgang til studielivet på universitetet. Endvidere vil Aarhus Universitet fremme mulighederne for studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med rekruttering og optagelse indebærer at: Fremme et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg for elever i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser ved at give dem kendskab til uddannelsernes indhold og krav og til studielivet gennem systematisk og kvalificeret information, vejledning og besøg på universitetet. Informationen skal rettes mod såvel danske som internationale studerende. Universitetet vil i de kommende år yderligere formalisere samarbejdet med den gymnasiale sektor med henblik på bedre forventningsafstemning mellem kompetenceopbygning i de gymnasiale uddannelser og de kompetencer, der skal til for at gennemføre en universitetetsuddannelse Sætte særlig fokus på gennemsigtigheden i de forudsætninger og krav, som universitetets uddannelser stiller til internationale studerende. Der skal således gives rådgivning og vejledning til såvel exchange som full degree studerende om den kultur, pædagogik og kontekst, hvori kurser og uddannelse gennemføres på Aarhus Universitet Fremme adgangen til universitetets uddannelser for studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende, gennem tilbud om rådgivning og vejledning i forbindelse med ansøgning og optagelse Tilbyde fleksible adgangsveje mellem bachelor- og kandidatuddannelser, ved at bacheloruddannelserne bliver adgangsgivende til et bredt spektrum af kandidatuddannelser Fremme sammenhæng og relevans i rekrutteringsindsatsen på tværs af universitetet Tage udgangspunkt i de potentielle studerendes ønsker til information om uddannelser og deres brug af tidssvarende medier Markedsføre universitetets uddannelser nationalt og internationalt med henblik på øget rekruttering. 6
7 4.2 Struktur og forløb Aarhus Universitet har som sit mål, at både de enkelte undervisningsforløb og de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så man optimerer de studerendes læring og motivation. Desuden er målet at skabe gennemsigtighed i uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesudbud for at fremme de studerendes fleksibilitet og mobilitet. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes struktur og forløb indebærer at: Skabe gennemsigtighed i uddannelsernes tilrettelæggelse, struktur, indhold og sammenhæng gennem webbaserede uddannelses- og kursusbeskrivelser samt en fælles studieordningsskabelon, der til enhver tid lever op til kravene i Bologna-processen, herunder kravene til ECTS-label og formen på kompetencebeskrivelser Tilbyde de studerende overblik over de relevante uddannelser og kurser, kombineret med vejledning, der bidrager til at klargøre valg og fravalg, der skal træffes i løbet af studiet, herunder muligheder for og konsekvenser af strukturelle valg Organisere uddannelserne således, at der er progression i det samlede uddannelsesforløb med henblik på stoffets rækkefølge, læringsmålenes sværhedsgrad, stofmængde, forskningstilknytning og forskningslignende aktiviteter, graden af selvstændighed samt udviklingen af generelle akademiske færdigheder Styrke de studerendes mulighed for indflydelse på egen uddannelse gennem gennemskuelige og fleksible uddannelsesstrukturer, valgfrihed, kombinationsmuligheder med andre uddannelser - herunder internt på AU - og internationalt anerkendte universiteter, kombineret med fleksibel meritpraksis Have klarhed over, hvor ansvaret for helheden i en uddannelse er placeret Styrke internationalisering af de studerende gennem mulighed for internationalt fuldt meritgivende studieophold af relevans og et højt fagligt niveau i deres studieprogram Tilbyde de studerende vejledning i forbindelse med udlandsophold baseret på VIP'eres kendskab til et givet universitet og tidligere studerendes erfaringer med at være på studieophold Fremme mulighederne for udbud af koncentrerede forløb gennem intensive undervisningsforløb i sommerperioden, som giver de studerende mulighed for enten at indhente en forsinkelse eller komme lidt foran i studieplanen. 7
8 4.3 Udvikling af undervisning Aarhus Universitet har som sit mål at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver kompetente deltagere i den faglige samtale. De systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle undervisningen på Aarhus Universitet indebærer at: Sikre forskningsbaserede uddannelser ved at: i) undervisning udbydes med en aktiv forsker som ansvarlig ii) undervisningen så vidt muligt forestås af aktive forskere inden for emneområdet iii) de studerende gennem studiet får mulighed for at tilegne sig og praktisere videnskabelige arbejdsmetoder, dvs.: a) der arbejdes med fagets primære genstande, kilder og data b) de centrale faglige aktiviteter, teorier og metoder praktiseres i undervisningen c) de studerende føler sig inviteret til at være aktive deltagere i undervisningen d) de studerende tilbydes vejledning i at arbejde og skrive videnskabeligt Udvikle de studerendes viden gennem de studerendes læringsaktiviteter ved at: i) Skabe en effektiv motivationsstruktur for de studerende ved at lade alle komponenter i forløbet arbejde hen imod samme mål ii) Skabe overensstemmelse mellem: a) klart kommunikerede læringsmål b) tidligt udmeldte vurderingskriterier ved eksamen c) hensigtsmæssigt valgte undervisningsformer og undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for at udvikle den viden og de færdigheder og kompetencer, som er indeholdt i læringsmålene, og som vil blive honoreret til eksamen Fremme udviklingen af tidssvarende prøveformer, der er valide, transparente, relevante, motiverende og med højt læringsafkast for de studerende Facilitere, at de studerende bedømmes ud fra offentligt tilgængelige kriterier, regler og procedurer, der anvendes konsistent i samarbejde med censorinstitutionen Inddrage de studerendes vurdering af undervisningen og udvikle og regulere denne ved systematiske kursusevalueringer af undervisningen med afsæt i læringsteori og evalueringsteori. 8
9 4.3.6 Opbygge, vedligeholde og videreudvikle undervisernes didaktiske faglighed. Den didaktiske faglighed indebærer, at underviserne kan gøre deres fag lær-bart for deres studerende ved at skabe veltilrettelagte undervisningsforløb. Den didaktiske faglighed styrkes ved at styrke den pædagogiske og didaktiske uddannelse og bevidsthed og ved dialog mellem underviserne. Det kan ske gennem seminarer, workshops og kurser for undervisere på alle karrieretrin: studenterundervisere, ph.d.-studerende, timeansatte, adjunkter, lektorer, professorer og ledere Sætte fokus på de undervisningsmæssige kompetencer ved stillingsbesættelser og ved støtte af forskning i fagenes didaktik og læringsdimension Styrke de deltidsansatte underviseres tilknytning (eksterne lektorer, undervisningsassistenter, instruktorer o.l.) til de faste videnskabelige medarbejdere og miljøer og sørge for, at de har adgang til de kvalitetsfremmende aktiviteter og ressourcer, som universitetet gennemfører og har inden for undervisning og uddannelse Øge graden af internationalisering gennem udvikling og styrkelse af undervisernes sprogkompetencer. Universitetet tilsigter, at underviserne skal kunne formidle undervisningen på minimum ét fremmedsprog ud over dansk Støtte underviserne, så de er i stand til at håndtere sprog- og kulturforskelle i undervisningen Fortsætte samarbejdet med andre universiteter om at udvikle undervisningen, og sikre de studerendes muligheder for meriterende studieophold på udenlandske universiteter med en høj kvalitet inden for det specifikke fagområde, som den studerende ønsker at meritere. 9
10 4.4 Studiemiljø Aarhus Universitet har som sit mål at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt. Et godt studiemiljø indebærer såvel trivsel under og tilfredshed med uddannelsen og studietiden som tidssvarende fysiske og æstetiske rammer. Også det faglige engagement er en væsentlig del af et attrativt studiemiljø. De systematiske bestræbelser på til stadighed at fremme og udvikle studiemiljøet på Aarhus Universitet indebærer at: Fremme og styrke et attraktivt studiemiljø gennem dialog med de studerende Støtte de studerende gennem løbende studievejledning i forbindelse med de valg, der skal træffes som følge af studiestruktur o.l., samt anden rådgivning i forbindelse med de behov, den enkelte har Fremme fastholdelse af studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende, gennem tilbud om særlig rådgivning, vejledning og hjælpemidler Fremme de studerendes trivsel gennem faglig vejledning og feedback på deres faglige præstationer og gennem integration i det faglige fællesskab Facilitere sociale sammenhænge i studiet gennem støtte af de studerendes tiltag, og ved at universitetets faglige miljøer indgår i organisering af faglige arrangementer rettet mod studerende på alle niveauer Tilbyde et studiemiljø, der er understøttet af de bedst mulige fysiske og æstetiske rammer og teknologiske hjælpemidler Styrke indsatsen for en faglig og social integration af internationale studerende, herunder tilbyde kurser i dansk sprog og kultur. 10
11 4.5 Udvikling af uddannelserne Aarhus Universitet har som mål til stadighed at udvikle uddannelserne, så de studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav. De systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle uddannelserne indebærer at: Udvikle uddannelsernes faglige profil i samarbejde med studerende, dimittender og aftagere bl.a. gennem systematisk evaluering af hele eller dele af en given uddannelse efter behov Udvikle nye uddannelser, som imødekommer samfundets nuværende og fremtidige behov gennem dialog med aftagere Uddannelseselementer bestået under uddannelsen skal i så stor udstrækning som muligt kunne indgå i andre uddannelser, hvis den studerende skifter uddannelse Udvikle og tilbyde internationale uddannelser i samarbejde med internationalt anerkendte partner-universiteter. 11
12 4.6 Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet Aarhus Universitet har som mål, at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attrative job og karrierer. Aarhus Universitet vil bidrage til en fortsat faglig udvikling på arbejdsmarkedet i forlængelse af uddannelsen og bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedet. De studerende skal kunne opleve og se, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og behovet på arbejdsmarkedet nationalt som internationalt. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indebærer at: Fremme de studerendes indsigt i og kontakt til et kommende arbejdsmarked og erhvervslivet dels gennem mulighed for at inkludere et projektorienteret forløb eller praktik som en del af deres kandidatuddannelse og dels gennem mulighed for at lave projektopgaver i samarbejde med private og/eller offentlige virksomheder som en del af deres uddannelse, både på bachelor- og kandidatniveau Lette vejen fra uddannelse til job for alle studerende og dimittender fra kandidatuddannelser ved universitetet gennem løbende tilbud om information og erhvervsvejledning vedrørende uddannelsesafslutning, job og karriere, herunder information om det internationale arbejdsmarked Udvikle uddannelsernes relevans og sammenhæng med arbejdsmarkedet på et informeret grundlag gennem løbende undersøgelser af dimittendernes beskæftigelsessituation og ved dialog med såvel alumner som aftagerpaneler Udvikle relationerne til såvel aftagere, dimittender som alumner, herunder benytte en kommunikationsform og -måde, der kan spille sammen med og ind i uddannelsernes udvikling. Godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse d. 18. december
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereProfessionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst
Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereBaggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede
Kvalitetssikring af projektorienterede forløb på Arts Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede forløb. For det første er der fra UFU
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereIntern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et
Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mere1 AU s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den 12-11-2008 SS/MJ/TRS UDKAST 1 AU s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.
Seneste udkast 14. januar 2013 Strategi for Internationalisering ved, University College Lillebælt. Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et strategisk satsområde
Læs mereHanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver
Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereEt nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:
AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereAkkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020
UDDANNELSES STRATEGI Professionsbachelor i international handel og markedsføring iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status Uddannelsen fokuserer på international handel og markedsføring og bygger
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereUdkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mere