Vidensdokument. Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig
|
|
- Camilla Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vidensdokument Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig
2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet juni 2016 Layout: 4PLUS4 Download eller se sti til udgivelsen på Der kan frit citeres fra udgivelsen med angivelse af kilde. Digital ISBN: Vidensdokument
3 INDHOLD Indledning... 4 Metode... 4 Målgruppe... 7 Resultater... 8 Implementering Økonomi Socialstyrelsen Viden til gavn 3
4 INDLEDNING I dokumentet beskrives metoden til en opsøgende og socialfaglig indsats for borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Dokumentet er en tværgående opsamling af en metodeguide og en evalueringsrapport, som er udarbejdet på baggrund af erfaringer og resultater fra satspuljeprojektet Isolerede sindslidende i egen bolig fra I dokumentet fremgår korte beskrivelser af metodens indhold og målgruppe samt af metodens effekt, implementering og økonomi. Uddybende beskrivelser kan læses i metodeguiden og evalueringsrapporten. Metoden er et led i den indsats, som allerede finder sted i den kommunale støtte- og kontaktpersonsordning efter servicelovens 99. Dokumentet henvender sig derfor hovedsageligt til ledere og medarbejdere i kommunale støtte- og kontaktpersonsordninger, men også til ledere og medarbejdere, som er involveret i andre opsøgende kommunale indsatser. METODE Formålet med metoden er, at ændre livssituationen for borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Det kan blandt andet indebære, at borgernes isolation brydes, at deres sociale netværk styrkes, at deres psykiske og fysiske velbefindende forbedres og at de fastholder deres bolig. Metoden består af en opsøgende og en socialfaglig indsats, som hver indeholder en række kerneelementer. Den OPSØGENDE INDSATS har til formål at finde borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Indsatsen består af fem kerneelementer: En rammesætning hvor en organisatorisk og administrativ ramme for den samlede opsøgende og socialfaglige indsats beskrives. Formålet med rammesætningen er at sikre, at støtte- og kontaktpersonerne i kommunen kender metodens kerneelementer og arbejdsgange og understøttes i at gennemføre den opsøgende og socialfaglige indsats bedst muligt. En geografisk afdækning hvor en afgrænsning og gennemgang af kommunens geografiske områder gennemføres. Formålet med den geografiske afdækning er at analysere kommunens geografiske områder og lave en afgræsning af de områder, hvor det er relevant at gennemføre den opsøgende indsats. Analysen skal sikre, at indsatsen gennemføres på et systematisk grundlag, hvor til- og fravalg af indsatsområder er velbegrundede. En kommunikationsstrategi hvor en strategi for kommunikation omkring den opsøgende indsats udarbejdes. Strategien skal bygge videre på den geografiske afdækning. Formålet med kommunikationsstrategien er at sikre, at kommunens støtte- og kontaktpersoner på en systematiseret måde finder frem til borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Kommunikationsstrategien skal understøtte, at der er en tydelig, virkningsfuld og vedholdende informationsstrøm mellem kommunens støtte- og kontaktpersonsordning og relevante samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor samt i civilsamfundet. 4 Vidensdokument
5 Et indirekte opsporingsarbejde hvor kommunens støtte- og kontaktpersoner indgår samarbejde med aktører fra den offentlige og private sektor samt civilsamfundet med henblik på at opspore borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Formålet med det indirekte opsporingsarbejde er at sikre, at kommunens støtte- og kontaktpersoner finder frem til borgere i målgruppen ved hjælp af et målrettet og systematisk arbejde. Det indirekte opsporingsarbejde skal understøtte, at kommunens støtte- og kontaktpersonsordning bliver synlig for relevante samarbejdspartnere. Et direkte opsporingsarbejde hvor kommunens støtte- og kontaktpersoner selv opsporer borgere som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Formålet med det direkte opsporingsarbejde er at sikre, at kommunens støtte- og kontaktpersoner finder frem til borgere i målgruppen ved hjælp af et målrettet og systematisk arbejde. Den SOCIALFAGLIGE INDSATS har til formål at ændre livssituationen for borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig, så deres isolation brydes, deres sociale netværk styrkes, deres psykiske og fysiske velbefindende forbedres og de fastholder deres bolig. Dette gøres ved at skabe en kontakt og relation til borgerne, som kan bidrage til, at de får og bliver fasthold i at få den støtte, som de har brug for. Indsatsen skal sikre, at borgerne får og bliver fastholdt i at få den støtte, som de har brug for. Indsatsen består af tre kerneelementer: En kontaktskabelse hvor kommunens støtte- og kontaktpersonerne arbejder med at skabe kontakt til borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Formålet med kerneelementet er at sikre, kommunens støtte- og kontaktpersoner skaber en bæredygtig kontakt til borgere i målgruppen. Det er en forudsætning for den videre socialfaglige indsats, at borgerne begynder at kommunikere med støtte- og kontaktpersonerne. Et relationsarbejde hvor kommunens støtte- og kontaktpersoner opbygger relationer til borgere, som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Formålet med relationsarbejdet er at sikre, at kommunens støtte- og kontaktpersoner opbygger bæredygtige, ligeværdige og tillidsfulde relationer til borgerne. Relationsarbejdet skal muliggøre brobygning og overdragelse til relevante tilbud i den offentlige og private sektor og i civilsamfundet samt understøtte, at den enkelte borger kan genetablere kontakt med eventuelle pårørende. En brobygning og overdragelse hvor kommunens støtte- og kontaktpersoner brobygger og overdrager til andre relevante tilbud i den offentlige og private sektor og i civilsamfundet samt etablerer kontakt til eventuelle pårørende. Formålet med brobygningen og overdragelsen er at sikre, at kommunens støtte- og kontaktpersoner understøtter, at borgere som har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig får den støtte, som de har brug for, når den socialfaglige indsats fra støtte- og kontaktpersonerne ophører. Socialstyrelsen Viden til gavn 5
6 Sammenhængen mellem kerneelementerne i den opsøgende og den socialfaglige indsats kan illustreres i en arbejdsgangsbeskrivelse, som fremgår af nedenstående figur. De forud- og bagudrettede pile illustrerer, at sammenhængen mellem kerneelementer og arbejdsgange ikke er lineær, når de kommunale støtte- og kontaktpersoner arbejder med den enkelte borger i målgruppen. Erfaring viser, at borgernes udvikling kan gå frem og tilbage og det må derfor forventes, at støtte- og kontaktpersonerne skal vende tilbage til kerneelementer, som de tidligere har været omkring i deres arbejde med den enkelte borger. De bagudrettede pile illustrerer også, at støtte- og kontaktpersonerne sideløbende med det borgerrettede arbejde bør fokusere på at tilpasse arbejdsgange i hvert kerneelement på baggrund af de erfaringer, som de gør sig i deres arbejde. FASE 1: OPSØGENDE INDSATS FASE 1A: RAMMESÆTNING FASE 1B: GEOGRAFISK AFDÆKNING FASE 1C: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FASE 1E: DIREKTE OPSPORINGSARBEJDE FASE 1D: INDIREKTE OPSPORINGSARBEJDE FASE 2: SOCIALFAGLIG INDSATS FASE 2A: KONTAKTSKABELSE FASE 2B: RELATIONSARBEJDE FASE 3C: BROBYGNING OG OVERDRAGELSE I Socialstyrelsens metodeguide kan en uddybende beskrivelse af metoden for den opsøgende og socialfaglige læses. I metodeguiden er der for hvert af metodens kerneelementer beskrevet formål, fremgangsmåde, råd og anbefalinger og værktøjer. 6 Vidensdokument
7 MÅLGRUPPE Målgruppen for metoden er borgere, som tilsyneladende har en psykisk lidelse og samtidig lever isoleret og under uacceptable forhold i egen bolig. Borgerne i målgruppen opsøger ikke selv den hjælp, de har brug for. Samtidig får omverdenen ofte ikke øje på dem, eller tildeler dem ikke særlig stor opmærksomhed, fordi de isolerer sig og sjældent forlader deres bolig. Målgruppen er en delmængde af støtte- og kontaktpersonsordningens bredere målgruppe. Den kan konkret afgrænses med udgangspunkt i fire kriterier, hvoraf de tre første skal være opfyldt: Borgeren har en psykisk lidelse: Borgere med en psykisk lidelse, som er diagnosticeret ud fra ICD-10, eller kan diagnosticeres ud fra ICD-10, er en del af metodens målgruppe. Sociale indsatser, som tilbydes på baggrund af serviceloven, stiller ikke krav om en bestemt diagnose, men er baseret på en individuel vurdering af borgerens funktionsniveau. Borgere uden en diagnose kan derfor også være en del af metodens målgruppe. Borgeren lever isoleret: Borgere, der lever isoleret og kun har begrænset kontakt til andre mennesker er en del af metodens målgruppe. Borgere i målgruppen er som regel ikke i stand til at gøre brug af kommunens sociale indsatser, fordi de ikke kan matche indsatsernes krav. Borgeren bor i egen bolig: Borgere med egen bolig er en del af metodens målgruppe. Målgruppen omfatter også borgere, som er funktionelt hjemløse. Det vil sige borgere, som har en folkeregisteradresse, men som ikke evner at bo på adressen. Borgerne i målgruppen bor ofte alene, men kan også bo hos deres forældre. Borgeren lever under uacceptable forhold: Borgere, der oplever forholdene i deres bolig som uønskede, men ikke selv evner at ændre på tilstanden, er en del af metodens målgruppe. Målgruppen kan også omfatte borgere, der lever under boligforhold, som andre mennesker definerer som uacceptable på baggrund af lokalmiljøets normer. Dette på trods af, at borgerne ikke selv oplever forholdene som uacceptable. I Socialstyrelsens metodeguide fremgår en mere detaljeret beskrivelse af metodens målgruppe. I metodeguiden fremgår også en række cases, som eksemplificerer målgruppen. Socialstyrelsen Viden til gavn 7
8 RESULTATER Som led i Rambølls evaluering af den opsøgende og socialfaglige indsats, er der samlet op på indsatsens borgerrettede resultater. Det omhandler de forventede resultater af indsatsen på kort- og mellemlangt sigt, som fremgår i tabellen nedenfor. Resultater på kort sigt Resultater på mellemlang sigt At borgerne opnår tillid til andre og opnår en regelmæssig kontakt til de opsøgende medarbejdere og eventuelt anden relevant støtte. At borgerne i højere grad bliver afklaret om egne behov og ønsker til støtte og hjælp. At borgerne bliver bevidste om alternativer til deres situation og opnår øget motivation for støtte og hjælp og en forandring. At borgerne opnår øget psykisk velbefindende og på den baggrund får brudt isolationen i egen bolig og livssituation. At borgerne opnår kontakt til familie og andet netværk og at de kan fastholde denne kontakt. At borgerne opnår øget livskvalitet, trivsel og kontrol og magt over eget liv. Rambølls evaluering af indsatsen tegner et billede af, at resultaterne på kort sigt i høj grad er realiseret. Således vurderer de medarbejder, der har afprøvet metoden, at hovedparten af borgerne har oplevet en positiv udvikling i forhold til at opnå en større afklaring af egne behov og ønsker, som et skridt i retning mod en forbedring af egne livsvilkår. Endvidere viser evalueringen, at borgerne i højere grad er motiverede for at indgå i relationer med andre, ligesom medarbejderne vurderer, at borgerne har udviklet sig positivt i forhold til at få større tillid til andre og til fremadrettet at kunne fastholde kontakt til et eventuelt netværk. Konklusionen er således, at indsatsens kortsigtede mål om at gøre borgerne forandringsparat og klar til en mere vidtgående udvikling og eventuel kontakt til øvrige sociale- og sundhedsfaglige tilbud i overvejende grad er indfriet. Samlet er resultaterne af indsatsen på kort sigt opsummeret i nedenstående figur. 8 Vidensdokument
9 Figur 1: I hvilken grad har indsatsen medvirket til at? 1. Borgeren er blevet afklaret om ønsker og behov for støtte og hjælp (n=34; 2= Ved ikke ) 56% 22% 22% 2. Øge borgerens motivation for støtte og hjælp (n=34; 2= Ved ikke ) 3. Øge borgerens motivation for at indgå i relationer med andre (n=34; 6= Ved ikke ) 4. Borgeren får større tillid til andre (n=34; 6= Ved ikke ) 44% 38% 19% 32% 46% 21% 46% 36% 18% 5. Borgeren fremadretett kan fastholde kontakt til sit netværk (n=33; 5= Ved ikke ) 6. Øge borgerens generelle trivsel til sit netværk (n=34; 4= Ved ikke ) 39% 36% 25% 47% 37% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I mindre grad Slet ikke Note: RMC-surveydata I forhold til resultaterne på lidt længere sigt, viser Rambølls evaluering, at borgerne også her i overvejende grad har oplevet en positiv udvikling på en række centrale områder, der udtrykker borgerens recovery. Evalueringen viser, at borgerne har oplevet en signifikant positiv gennemsnitlig udvikling i deres psykiske velbefindende og sociale liv. Det samme gør sig gældende, når vi kigger på recovery-dimensioner som håb og tillid, identitet og selvværd. Sidstnævnte dimensioner er udtryk for, at borgerne har opnået øget håb for fremtiden, øget tillid til andre og sig selv samt øget følelse af selvværd og egen identitet. På de andre dimensioner af borgerens recovery ses også en positiv udvikling i forhold til borgerens relationer, fysisk velbefindende, stoffer og alkohol, ansvar og forpligtelse, hverdagsaktiviteter samt uddannelse og arbejde. Disse forbedringer er dog ganske marginale og ikke statistisk signifikante. I forhold til disse områder kan den manglende udvikling formentlig ses i lyset af, at for mange af borgerne er uddannelse og beskæftigelse ikke et relevant mål før måske på meget lang sigt. Socialstyrelsen Viden til gavn 9
10 Figuren nedenfor samler op på resultaterne i form af den gennemsnitlige udvikling i borgernes recovery på tværs af de ti centrale dimensioner, der har indgået i målingen af borgernes recovery. Figur 2: Borgernes recovery og gennemsnitlige udvikling Socialt netværk ** (+ 1) Psykisk velbefindende ** (+ 0,9) Tillid og håb * (+ 0,9) Identitet og selvværd * (+ 0,8) Relationer (+ 0,6) Fysisk velbefindende (+ 0,5) Alkohol og stoffer (+ 0,5) Ansvar og forpligtelse (+ 0,3) Hverdagsaktiviteter (+ 0,1) Uddannelse og arbejde (+ 0,1) 2,2 2,1 3,2 3,2 3,6 3,6 3,5 3 4,2 4,1 4,1 4,2 4,5 4,7 4,6 4,9 7 6,7 7,3 7, Eftermåling af borgerens situation Førmåling af borgerens situation Kilde: RMC-survey Note: Skalaen til dokumentation af borgernes recovery går fra 1 til 10, hvor 10 udtrykker den Højeste grad af recovery inden for de forskellige dimensioner, mens 1 udtrykker den mindste grad af recovery. Note:*, p<0,05; **, p<0,01; IMPLEMENTERING Rambølls evaluering peger på, at der er faktorer ved metoden, og i implementeringsmiljøet, som har haft indvirkning på implementeringen af indsatsen. Det omhandler drivkræfter i henholdsvis arbejdet med den opsøgende indsats og den socialfaglige indsats samt faktorer som organisering, kompetencer hos medarbejderne og ledelse af indsatsen. Drivkræfter i arbejdet med den opsøgende indsats Nedenfor fremgår de drivkræfter i den opsøgende indsats, som Rambølls evaluering har påvist. Rammesætning sikrer, at der vidensudveksles undervejs i arbejdet med indsatsen Evalueringen viser, at det har været en drivkraft for arbejdet med særligt den opsøgende indsats, at der i projektkommunerne har været afsat den nødvendige tid til rammesætning af indsatsen. Det har givet tid 10 Vidensdokument
11 til kollegial sparring og erfaringsudveksling og sikret det organisatoriske udgangspunkt for en effektiv implementering fra start til slut i arbejdet med indsatsen. Den geografiske afdækning skaber systematik i den opsøgende indsats Evalueringen viser også, også at de værktøjer, som understøtter den geografiske afdækning, sikrer, at projektmedarbejderne får tilvejebragt et solidt billede af de vigtigste områder og samarbejdspartnere, som udgangspunkt for den opsøgende indsats. Det er dog vigtigt, at den geografiske afdækning ikke alene har fokus på snævert afgrænsede områder for den opsøgende og socialfaglige indsatsen. Ellers er der en risiko for, at borgere i målgruppen, som ikke opholder sig eksempelvis i områder med store almene boligområder eller i landområder, ikke bliver opsporet via indsatsen og får tilbudt rette indsats. Målrettet kommunikation er centralt for indsatsen succes Evalueringen viser, at det er vigtigt at have fokus på systematik og stringens i kommunikationen til samarbejdspartnere og øvrige aktører i civilsamfundet. Evalueringer viser, at forskellige kommunikationskampagner er virkningsfulde, men opfylder forskellige formål. De brede kommunikationskampagner, eksempelvis kampagner i lokal aviser, på internettet eller lokal tv, er vigtige for at sikre det rette inflow af potentielle borgere i indsatsen samt sikring af et bredere kendskab til indsatsen. Omvendt er kommunikation via deltagelse i personalemøder eller beboermøder i lokalområder vigtig for at give aktørerne her et dybt indblik i indsatsen samt skabe opbakning til indsatsen. Drivkræfter i arbejdet med den socialfaglige indsats Evalueringen peger også på forhold ved den socialfaglige indsats, herunder kontaktskabelse, relationsarbejde og brobygning, som har påvirket implementeringen af metoden. Borgerne skal kontaktes forskelligt Evalueringen giver ikke mulighed for entydigt at konkludere, hvordan der bedst skabes kontakt til borgerne. I nogle situationer er det er mest virkningsfuldt med en direkte kontakt i borgernes eget hjem. I andre situationer kan det være grænseoverskridende for borgerne at blive opsøgt i eget hjem. I disse tilfælde kan det kan være hensigtsmæssigt, at medarbejderne viser deres tilstedeværelse i området, eksempelvis ved at aflevere et brev i borgernes postkasse eller sidde på en bænk i boligområdet, så borgerne eventuelt selv kan tage kontakt, når de føler sig trygge ved dette, eller medarbejderne kan tage kontakten i andre omgivelser end borgernes eget hjem. Ydmyghed, borgernes præmisser og oprigtig interesse er nøgleord i kontaktskabelsen Når kontakten til borgerne er skabt, og den socialfaglige indsats går i gang, er nøgleordene ydmyghed, vedholdhed og oprigtig interesse. Samtidig viser evalueringen, at det er positivt for kontakten med borgerne, når medarbejderne fortæller, at kontakten er indledt, fordi nogle i borgerens omgivelser har udtrykt en bekymring for borgerne. Endvidere er erfaringerne, at det er vigtigt, at projektmedarbejderne informerer borgerne om, at kontakten er indledt, fordi de kan hjælpe borgerne med den støtte og den hjælp, som borgerne ønsker, ligesom det kan være virkningsfuldt at komme med eksempler på, hvad borgerne kunne have brug for af støtte og hjælp. Relationsarbejdet skal understøtte selv små forandringsskridt På baggrund af evalueringen kan der ikke peges på entydigt virkningsfulde fremgangsmåder i det relationsopbyggende arbejde. Evalueringen indikerer, at medarbejderne skal tilgå dette arbejde via anerkendelse, validering og en recovery og empowerment-orienteret tilgang, hvor udgangspunktet Socialstyrelsen Viden til gavn 11
12 er borgernes ønsker og behov. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, at relationsarbejdet kan være langvarigt, hvorfor selv de mindste skridt i borgernes motivation for forandring skal påskønnes og understøttes. Der skal etableres rammer der understøtter brobygning Evalueringen peger på, at det er vigtigt, at der i arbejdet med indsatsen etableres rammer, der understøtter brobygning, og at projektmedarbejderne løbende samarbejder og koordinerer med eksisterende sociale- og sundhedsfaglige tilbud, så de rustes til at modtage borgerne med den rummelighed og fleksibilitet, arbejdet med borgerne kræver. Samarbejdsaftaler og ledelsesinvolvering på tværs af fagområder, er i den forbindelse centralt. Implementeringsmiljøets har også betydning for implementeringen Rambølls evaluering viser, at forhold som organisering, ledelse og kompetencer hos medarbejderne af også har indvirket på arbejdet med metoden og borgere med psykiske lidelse, som lever isoleret i egen bolig. Indsatsens organisatoriske forankring har betydning for arbejdet med indsatsen I det tre projektkommuner, som har afprøvet metoden, har indsatsen været forankret organisatorisk forskelligt. Evalueringen peger på, at dette har haft betydning for arbejdet med indsatsen. I én af projektkommunerne er indsatsen forankret i regi af eksisterende 99-indsatser til udsatte borgere. Fordelen ved dette er, at projektmedarbejderne kender målgruppen for den opsøgende indsats og har kolleger, som arbejder med samme målgruppe, hvilket kan understøtte faglig sparring om de dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med metoden. Ulempen kan være, at den opsøgende og socialfaglige indsats til denne målgruppe kan drukne i indsatser til andre målgrupper for 99-indsatser. I de to andre projektkommuner har indsatsen været forankret i eksisterende bostøttecentre eller i et samarbejde mellem bostøttecentre og centre med 99-indsatser. Fordelen her er, at borgere, som i brobygningen bliver visiteret til bostøtte efter den opsøgende og socialfaglige indsats, kan fortsætte med den samme medarbejder. Omvendt er der også en risiko for, at projektmedarbejderne kan være udfordret i at balancere deres eksisterende bostøtteindsats til andre borgere med den opsøgende og socialfaglige indsats til borgere i målgruppen. De områder, der er i fokus for indsatsen, kalder på forskellig tilgange til den opsøgende indsats Evalueringen peger på, at organiseringen af den opsøgende indsats, særligt i forhold til hvilke områder indsatsen har været målrettet, haft betydning for implementeringen. I de situationer, hvor den opsøgende indsats har været målrettet landområder og større villakvarterer, viser erfaringerne, at den direkte opsøgende indsats er nødvendig altså den opsøgende indsats målrettet borgerne direkte. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis findes naturlige samarbejdspartnere i disse områder, som kan understøtte den opsøgende indsats indirekte. Omvendt er mulige samarbejdspartnere umiddelbart mere tilgængelige i større boligområder. Det betyder, at samarbejdspartnere har kunnet understøtte indsatsen, og at den opsøgende indsats derfor i høj grad har gået på to ben både en indirekte opsøgende indsats via samarbejdspartnere og en direkte opsøgende indsats udført af medarbejderne. Kompetencer hos medarbejderne, der understøtter arbejdet med indsatsen Evalueringen peger på, at den ideelle medarbejder har viden om komplekse problematikker og situationer, som borgerne kan være i og den tålmodighed og vedholdenhed dette kræver. Samtidig skal medarbejderen have kompetencer til at møde borgerne og vise ydmyghed og respekt over for, at man opsøger borgerne i 12 Vidensdokument
13 eget hjem. Endelig er det vigtigt, at relationsarbejdet understøttes af relevante kommunikationsteknikker, som medarbejderen skal mestre, samt at medarbejderen har det nødvendige overblik over den kommunale organisering. ØKONOMI Udover om indsatsens resultater og indsatsen implementering, fremgår af Rambølls evaluering, hvad der er de økonomiske konsekvenser af indsatsen. Det er vigtigt at påpege, at den økonomiske evaluering ikke har indberegnet velfærdsøkonomiske gevinster, eksempelvis den økonomiske gevinst af borgernes øgede generelle trivsel. Den økonomiske evaluering kigger alene på de budgetmæssige økonomiske konsekvenser. Den økonomiske evaluering er bygget op omkring tre sandsynligheds- og beregningsscenarier. De udtrykker forskellige sandsynligheder for, at borgerne eksempelvis vil få tildelt bostøtte i kølvandet på den socialfaglige indsats (øget omkostning) samt sandsynligheden for, at forskellige scenarier for borgerne forebygges på sigt, eksempelvis boligudsættelse eller hjemløshed (potentiel gevinst). Det laveste scenarie er udtryk for det mest konservative scenarie, mens det højeste er udtryk for det mest optimistiske scenarie. Nettogevinsten det vil sige de aggregerede omkostninger fratrukket de aggregerede gevinster fremgår af tabellerne nedenfor, der viser den absolutte nettogevinst og nettogevinsten per borger, der har modtaget en socialfaglig indsats. Aggregerede omkostninger og gevinster (1.000 kr.) Lavt scenarie Mellem scenarie Højt scenarie Nettogevinst -953,4 97, ,9 Gennemsnitlige omkostninger og gevinster pr. borger (kr.) Lavt scenarie Mellem scenarie Høj scenarie Nettogevinst De tre scenarier viser ikke overraskende forskellige resultater. Det laveste scenarie, som udtrykker den mindste sandsynlighed for, at indsatsen på sigt vil forebygge eksempelvis boligudsættelse og hjemløshed og dermed det mest konservative giver en nettoomkostning på ca kr. samlet, svarende til kr. per borger. De to andre scenarier, som er mere optimistiske, viser, at indsatsen fører til en nettogevinst samlet set, omend resultaterne i det mellemste scenarie dog er ganske tæt på at gå i nul. De tre scenarier udgør sammenlagt et sandsynlighedsinterval baseret på projektmedarbejdernes vurdering af, hvorvidt forskellige resultater indtræffer for borgerne på sigt. Mellemscenariet er beregnet som middelværdien af de to yderscenarier og må derfor betragtes som det mest sandsynlige scenarie for de samlede økonomiske konsekvenser ved indsatsen. Socialstyrelsen Viden til gavn 13
14 Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.:
ISOLEREDE SINDSLI- DENDE I EGEN BOLIG EVALUERINGSRAPPORT
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Evalueringsrapport Dato August 2016 ISOLEREDE SINDSLI- DENDE I EGEN BOLIG EVALUERINGSRAPPORT ISOLEREDE SINDSLIDENDE I EGEN BOLIG EVALUERINGSRAPPORT Rambøll Hannemanns Allé
Læs mereMetodeguide. Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig
Metodeguide Opsøgende og socialfaglig indsats for borgere med psykisk lidelse, som lever isoleret i egen bolig Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereHer skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Styrket SKP-indsats til isolerede sindslidende Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Vælg fra listen. Viborg Ansøger type
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereLov om Social Service 99
/ Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport forår 2016
Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereStrategi: Organisering, ledelse og kommunikation
Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereKVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99
KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDe 9 strategiske pejlemærker
De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs merePeer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune
Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune Jeg er blevet Ole Henriksen-glad af at være med i det her projekt (Karina, peer) Begrebsafklaring: peer-støtte: definition (Socialstyrelsen)
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereFremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereTrivselsmåling GS1 Denmark
Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereDagsorden: Critical Time Intervention (CTI)
Dagsorden: Critical Time Intervention (CTI) 1. Intro til CTI-metoden v. Pernille Stausholm Hou, Socialstyrelsen 2. Projektet CTI for kvinder på krisecenter v. Claudia Strasser, Socialstyrelsen 3. CTI-metoden
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereCritical Time Intervention (CTI)
Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en
Læs mereForslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere
Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere fra 18 år, som generelt har svært ved at indpasse sig
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereOpsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mere3 Vi et styrker medarbejderne
Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereDriftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017
Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017 Ældre og Social Service Marts 2018 Foto: 2/8 Resumé Socialtilsyn Hovedstaden har i 2017, på vegne af Frederikssund Kommune, gennemført uanmeldte driftsorienterede
Læs mereAKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse
AKTUEL TILSYNSRAPPORT i Konklusionen på tilsynet Denne tilsynsrapport omhandler et driftsorienteret tilsynsbesøg på Ungekollegiet den 19. maj 2016. Ungekollegiet er et kommunalt tilbud godkendt efter Servicelovens
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mere