stor brugervenlighed kan natur.dk af forudgående viden om det valgte emne.
|
|
- Peder Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk er en virtuel præsentation af alle aspekter af den danske natur. Ved en national satsning bliver natur.dk den største og mest alsidige samling af informationer om Danmarks natur, der nogensinde er set. natur.dk vil i international sammenhæng bringe Danmark helt i front med hensyn til digital formidling af naturen og dens kompleksitet, med de mange arter, levesteder, fossiler, sten, landskaber, vejr, klima og lokaliteter. De forskellige emner præsenteres for sig men altid på en måde, der formidler forståelse for naturens mange sammenhænge. Formidlingen kan vælges på to niveauer: et elementært og et avanceret niveau. Da der samtidig er lagt vægt på stor brugervenlighed kan natur.dk bruges af alle, uafhængig af forudgående viden om det valgte emne. natur.dk henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for Danmarks natur og udforskningen af den. Dette vil ikke mindst gælde uddannelsessystemet, hvor natur. dk i kraft af sin niveauopdeling vil blive en uomgængelig del af undervisningen fra folkeskolen til de videregående uddannelser og dermed styrke interessen for de naturhistoriske fag hele vejen op gennem uddannelsessystemet. natur.dk vil give borgerne en grundig information om naturens mangfoldighed, udbrede kendskabet til beskyttelsen af den, og øge bevidstheden om de klimatiske forandringers konsekvenser for mennesker og natur. natur.dk vil desuden stimulere oplevelsesøkonomien ved at stille information til rådighed for turisme og friluftsliv. natur.dk vil samle specialister og førende fagfolk fra alle områder af naturhistorien og bygge på såvel eksisterende som nyt materiale. Projektet etableres i et tæt samarbejde mellem alle danske naturhistoriske museer og en række forskningsinstitutioner inden for natur, pædagogik og fagkommunikation. Det er med stor fornøjelse at jeg på vegne af initiativtagerne anbefaler dette storslåede projekt realiseret. Orla Madsen Direktør Museum Sønderjylland 2
3 Hvad er natur.dk? I tekster, billeder, video og lyd vil natur.dk formidle den nyeste viden om tusinder af biologiske arter og fossiler, hundredvis af bjergarter og andre sten, naturtyper, landskabselementer, klima og vejrfænomener. Takket være en nyudviklet datamodel vil de besøgende opleve overskuelighed og sammenhæng, på trods af den enorme informationsmængde. Overalt præsenteres muligheden for yderligere fordybelse med relation til netop det emne, man søger viden om. Den dynamiske model sikrer løbende opdatering af informationer om, hvad natur.dk indeholder af relevans for et givent emne og sørger for, at det kun er ét klik væk. Hundreder af større og mindre artikler vil fortælle om naturens kompleksitet og vores udforskning af den. Forskere og formidlere fra otte naturhistoriske museer og fem forskningsinstitutioner bidrager med beskrivelser af både de enkelte elementer i naturen og de sammenhænge, de indgår i. På flere måder er natur.dk enestående i både dansk og international målestok. natur.dk skrives for alle Store dele af indholdet vil blive formidlet på to niveauer: Niveau I er et elementært populærvidenskabeligt niveau Niveau II er et avanceret naturfagligt niveau Begge trækker på de bedste traditioner for formidling af naturhistorie hos museer og forskningsinstitutioner. Brugere af natur.dk kan med et enkelt klik vælge, hvilket niveau de ønsker og skifte frit undervejs. 3
4 Den biologiske mangfoldighed Danmark har mellem og forskellige biologiske arter. Til natur.dk udvælges mere end 6.200, der tilsammen giver et alsidigt indblik i den biologiske mangfoldighed i Danmark arter behandles både på Niveau I og Niveau II. Teksterne skrives af nogle af landets førende zoologer, botanikere og mykologer med erfaring i både forskning og formidling. Overalt vil illustrationerne afspejle både det naturvidenskabelige og den æstetiske vinkel. Fotos, video, lydoptagelser og grafik udnytter internettets unikke muligheder for formidling gennem mange medier. natur.dk vil aktivere brugerne i en fælles bestræbelse på at dokumentere Danmarks natur gennem digitale fotos. Brugernes bidrag vil indgå på lige fod med de professionelles. natur.dk designes så brugerne altid er godt orienteret, trods de enorme informationsmængder. Hver art behandles i afsnit, der beskriver Den intelligente teknologi sikrer både betjeningsvenlighed og relevansen af de informationer, der tilbydes. Den holder styr på hvor en art er nævnt på natur.dk i temaartikler og særudstillinger og den henviser til arter der er beslægtede eller bare ligner hinanden. udseende udbredelse livscyklus levesteder næring og føde formering systematik behov for beskyttelse evolution kulturhistorie Her, som mange andre steder på natur.dk, kan der skrives resumé på engelsk og tysk, til gavn for turismen. 4
5 Geologien i det danske landskab Det danske landskab rummer spor efter to milliarder års geologiske begivenheder. På natur.dk fortælles landskabets geologiske historie. Der vil være afsnit om de processer, der former landet. Pladetektonikken, vulkaner og jordskælv eller gletschernes bevægelser der skabte istidslandskaberne ved erosion og aflejringer. Undergrundens formationer af bjergarter, aflejret materiale og de øverste jordlag behandles hver for sig. Fossilerne Man vil kunne finde alt om sten og blokke fra stranden, grusgrave og marker. Det hele sættes i sammenhæng med isens transport af stenene fra deres oprindelsessted i Skandinavien. I tilknytning til den geologiske samling på natur.dk kommer en række beskrivelser af råstoffer i undergrunden, fx gas og olie, grus og granit og hvordan de blev til. Også tidligere tiders udnyttelse af råstoffer som flint og brunkul vil få deres egne fortællinger. Hvert mineral, der indgår i bjergarter, sten og jordlag vil kunne findes. Fossilerne er vidnesbyrd om tidligere tiders biologiske liv og den evolution, der har fundet sted. De er også vigtige brikker i forståelsen af undergrundens alder og tilblivelse fossiler på natur.dk vil vise den store alsidighed i biologi, alder og oprindelse der afspejles i de fossiler vi finder i undergrunden eller på en tur langs stranden. 5
6 Levestederne Danmark består af en mosaik af økosystemer, levesteder for planter, svampe og dyr. På natur.dk vil man for første gang kunne se en fuldstændig analyse af alle Danmarks naturtyper. I beskrivelsen af vore ca. 160 forskellige naturtyper, udfolder natur.dk sine styrkesider som tværgående formidlingsprojekt. Moser, heder, klitter, overdrev, græsland, kyster, skove, søer, vandløb, hav, fjor- de og en hel stribe mere eller mindre kulturpåvirkede levesteder vil blive beskrevet. Naturtyperne klassificeres efter vegetationen, men be- skrives også med henblik på dyr, svampe og alger, geologiske forhold, udbredelse og naturbeskyttelse og sammenhæng med kulturhistorien. Online analyseredskab Da naturtyperne inddeles efter vegetationens sammensætning vil man, med en god planteliste til rådighed, kunne bestemme hvilken naturtype man står over for. Det sker online med et avanceret analyseredskab, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Det stilles til rådighed for brugerne af natur.dk, til gavn for både uddannelsessektoren og forvalterne af Danmarks natur. 6
7 Vejr og Klima Vejr og klima er både den del af naturen, vi oftest stifter bekendtskab med og en uadskillelig del af hele Jordens geologiske og biologiske udviklingshistorie. På natur.dk vil man kunne finde Danmarks nutidige vejr, fremtidige klima og dets elementer beskrevet, både som enkelte elementer (skytyper, nedbørformer og vind) og som dynamiske vejrtyper. Fortidens vejr og klima beskrives og der gives en grundig indføring i klimaforandringernes forudsætning og virkning, ligesom der opstilles en klimamodel, der kan anskueliggøre fremtidens klima og konsekvenserne af forandringerne. Det bliver muligt at få en fornemmelse for elementerne i fremtidens klimaforandringer gennem de scenarier, som FN-organet IPCC har opstillet. Solens opvarmning af atmosfæren danner grundlag for alt liv, bestemmer fordeling af varme og kulde, nedbør og tørke. På den måde vil natur.dk også være en aktiv medspiller, når skoleelever skal forstå klimaforandringernes indflydelse på naturen. 7
8 Lokaliteterne 150 naturlokaliteter af national betydning vil blive beskrevet med fuld udnyttelse af natur.dk's muligheder. Lokaliteternes naturtyper, biodiversitet, geologi, fredning og kulturhistorie vil blive rigt illustreret. Udvælgelsen vil ske efter både naturhistoriske og geografiske kriterier. Vore nye nationalparker vil være blandt de lokaliteter, der behandles særligt grundigt. Til de store lokaliteter vil føje sig hundredvis af mindre, der beskrives ud fra andre kriterier, fx som vigtige voksesteder, fugletræk eller geologiske forekomster. Lokalitetsbeskrivelserne på natur.dk vil være til inspiration for både lokalbefolkning og turister, der skal planlægge et besøg. For undervisere og naturvejledere vil de mange informationer blive et naturligt led i planlægningen. Google Maps Overalt i natur.dk bruges Google Maps som geografisk referencesystem. Med i felten natur.dk er tilpasset håndholdte medier som PDA og mobiltelefoner, så man kan have den med i felten. 8
9 Temaartikler Til beskrivelse af de bredere, perspektiverende emner vil der til natur.dk blive skrevet hundredvis af større og mindre temaartikler. De beskriver fænomener, processer og komplekse begreber på tværs og kan naturligvis integreres med alle natur.dk's funktioner. Også temaartikler skrives til begge niveauer 9
10 Særudstillinger Med særudstillingerne folder natur.dk's styrkesider sig for alvor ud. En gennemgående fortælling, fx formidlet som en interaktiv tidslinie, fører brugeren gennem et stort, komplekst tema fra Danmarks natur. "Danmarks natur fra istid til nutid", "Fremtidens klima og natur" og "Evolutionen" er emner til særudstillinger. Den gennemgående fortælling nyskrives og illustreres, men hele det bagvedliggende materiale fra de store samlinger inddrages og får derved et helt nyt perspektiv. Til særudstillingerne udarbejdes undervisningsmaterialer. 10
11 Undervisning natur.dk vil blive et uvurderligt indslag i undervisningen. Niveaudelingen gør det muligt at anvende materialerne fra folkeskolens 5. klassetrin og op gennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser. Der indrettes en skoletjeneste, der både udvikler egne undervisningsmaterialer og giver forslag til undervisningsforløb, der helt eller delvis baseres på natur.dk. natur.dk bliver et laboratorium for naturfagsdidaktikken, hvor muligheder for itbaseret undervisning kan afprøves på et materiale, alle skoler og uddannelsesinstitutioner har gratis til rådighed. Der indgås samarbejde med UNI-C om indretning af en række funktioner til brug i undervisningen, bl.a. så det bliver muligt at anvende natur.dk i lokalområdet. natur.dk føjer sig til folkeskolens Fælles Mål II som et materiale af stor relevans, hvad enten det er direkte som undervisningsmateriale eller som baggrundsstof for både elever og undervisere. Fagord forklares under læsningen. Man behøver ikke klikke væk fra siden, for at få et ord forklaret, men blot sætte markøren over ordet. Alle arter forsynes med et billede og videnskabeligt navn, der kaldes frem på samme måde. I en persondatabase med forskere, forfattere og illustratorer kan man stifte bekendtskab med naturens historiefortællere. En kildedatabase rummer både litteraturhenvisninger og forslag til fordybelse. 11
12 Organisation Der etableres et konsortium bag natur.dk, der ejer og driver projektet. Medlemmer kan være statslige og statsanerkendte museer, hvis arbejdsområder inkluderer naturhistoriske emner offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis virksomhed i væsentlig grad berører naturhistorie, informationsvidenskab og naturfagsdidaktik. Den aktuelle kreds tæller 13 museer og institutioner, der udgør bestyrelsen. Der er åbent for nye deltagere, fx ministerier, styrelser m.v. og projektet kan fortsat udvides og ændres i takt med nye partneres specialer og ideer. natur.dk er en projektorganiseret virtuel arbejdsplads, hvor et system af software gør det muligt at arbejde direkte på webstedet fra enhver arbejdsplads med internetadgang. Arkitekturen består af en kæde af software med en TopicMap (semantisk database), hvor indholdet lagres og forbindes gennem relationer et indholdsstyringssystem (CMS), hvorigennem den enkelte medarbejder placerer informationerne i de rigtige segmenter en brugerflade, der sørger for at brugerne altid møder det samme mønster af informationer og relationer mellem dem. Tilsammen skaber disse programmer det virtuelle museum. Programkomplekset er udviklet af Syddansk Universitet i Kolding og Museum Sønderjylland og er baseret på kendt og gennemprøvet teknologi. Udviklingen har været støttet af bl.a. Sønderjyllands Amt, Haderslev Kommune, Kulturministeriet og Museum Sønderjylland. 12
13 Realisering Projektet vil tage 5 år, hvor de første 1½ år udgør opbygningsfasen, efterfulgt af udbygningsfasen på 3½ år. Der etableres et sekretariatet med projektleder, webdesigner, redaktør, billedredaktør og sekretær, som tilknyttes direkte til én af partnerinstitutionerne. For hvert fagligt område udpeges kuratorer. Ved projektets start rådes over en funktionsdygtig demo-version af TopicMap, CMS og brugerflade. Udviklingsomkostningerne i perioden 1. august 2005 til 1. august 2008 har været knap 2,4 mio. kr. Under forudsætning af finansieringen vil arbejdet kunne påbegyndes straks og efter 1½ år vil webstedet kunne åbnes for offentligheden med alle funktioner etableret. Ved premieren vil natur.dk rumme eksempler på alle områder, bortset fra særudstillinger. Der vil være biologiske arter og 700 fossiler. De geologiske processer, landskabet og stenene vil være beskrevet, og beskrivelsen af vejr og klima vil være langt fremme. Levesteder og lokaliteter vil være beskrevet i bredden men ikke i dybden. Der bliver tale om et websted, der er gratis for brugerne. I tilknytning til lanceringen vil der blive afholdt kurser for undervisere og andre professionelle brugere. I en detaljeret projektbeskrivelse, er der redegjort for hvorledes projektet vil kunne gennemføres på 5 år. Projektbeskrivelsen kan down-loades fra 13
14 Økonomi Med over 140 årsværk og puljer til udvikling af didaktik, illustrationer m.v. beregnes udgifterne til etableringen af natur.dk at blive godt 80 mio. kr., fordelt over 5 år. De medvirkende institutioner beregner alene de ekstraordinære lønudgifter til frikøb og ingen overhead eller kapitalisering af materialer, der vil indgå i projektet. Område Summio. Kr. Årsværk Mio. kr. Post Område Infrastruktur Faglige fællesområder Sum mio. Kr. Årsværk Mio. kr. Post 15,13 25,00 12,50 Sekretariat, løn 0,50 Sekretariat, drift 1,63 0,81 Systemudvikler 1,63 0,81 Startmøder 0,50 Mødeaktiviteter 15,69 0,38 0,19 Fagordbog 10,00 5,00 Nordatlanten 3,00 1,50 Særudstillinger 5,00 2,50 Temaartikler 2,50 Udviklingspulje 4,00 Illustrationer Lokaliteter 5,00 7,50 3,75 Lokaliteter 2,50 1,25 Lokalitetspulje Økologi 4,00 8,00 4,00 Levesteder Biologi, fælles 2,59 2,75 1,38 Taxonomi Zoologi 0,30 0,15 Encellede org. 0,53 0,26 Chromister 1,10 0,55 Kvartærbiologi 0,50 0,25 Arter, buffer 12,68 17,33 8,66 Hvirvelløse dyr 8,04 4,02 Hvirveldyr Mykologi 2,63 5,25 2,63 Svampe Botanik 6,92 13,84 6,92 Planter, mosser Palæontologi 4,18 8,35 4,18 Fossiler Geologi 4,00 3,00 1,50 Tid og processer 2,00 1,00 Mineraler 2,00 1,00 Sten og landskab 1,00 0,50 Råstoffer Meteorologi 2,75 5,50 2,75 Vejr og klima Pædagogik 5,00 5,00 2,50 Skoletjeneste 2,50 Pæd. Udv. pulje 14
15 Sekretariat: Museum Sønderjylland Naturhistorie og palæontologi Lergravsvej Gram tlf: Projektleder: Wilhelm L Fabricius wifa@museum-sonderjylland.dk Webdesigner: Michael B Bladt mibl@museum-sonderjylland.dk Systemudvikler: Jonas Granlie, SDU Alle de medvirkende institutioner kan kontaktes via hjemmesiden. Illustrationerne i dette hæfte afspejler det designmæssige koncept for natur.dk, men ikke nødvendigvis den endelige udgave. Tryk: Søe-Knudsen, Stoholm Oplag: 300 Udgivet af : Museum Sønderjylland,
16 De naturhistoriske museer og en række forskningsinstitutioner er gået sammen om at anbefale den største it-satsning i formidlingen af Danmarks natur. På ét og samme websted vil biologien, geologien og meteorologien blive beskrevet med udnyttelse af alle mediets muligheder. Partnerinstitutionerne bag dette projekt udgør det ypperste, Danmark har at byde på inden for deres respektive specialer. Museernes samlinger og publikationer afspejler i tid og rum Danmarks natur. Gennem den omfattende udstillings- og publikationsvirksomhed er her opbygget ekspertise i formidlingen af alle felter indenfor naturhistorien og den tilgrænsende kulturhistorie. Forskningsinstitutionerne udgør hver på sine felter den højeste sagkundskab inden for de områder, der behandles på natur.dk, hvad enten det er økologi, meteorologi, pædagogik, biodiversitet eller virtuelle museer. Det brede, nationale samarbejde er etableret ud fra ønsket om at bidrage til én og samme formidling og i bevidstheden om, at der i den tværfaglige konstellation ligger muligheder for et projekt af hidtil uset kvalitet og omfang. 16
Danmarks natur på nettet
Danmarks natur på nettet 1 natur.dk natur.dk Danmarks natur på nettet Projektbeskrivelse september 2008 Museum Sønderjylland afd. Naturhistorie og Palæontologi Lergravsvej 2 6510 Gram Tekst (red.): Wilhelm
Læs merenatur.dk - Danmarks natur på nettet
natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk i en nøddeskal - Danmarks største websted om natur Hovedsamlingerne Biodiversitet Levesteder Fossiler Vejr og Klima Geologi Lokaliteter natur.dk i en nøddeskal
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereDet digitale skolebibliotek
Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereFOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI
Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereÅrsplan. Geografi 7 d
Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereFOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Læs mereÅrsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014
Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Jordens sfærer en 33 intro til geografi Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 3 Undersøgelse i naturfag Formidling Ordkendskab Læringsmål Jeg kan
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereKNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER
KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER www.mitvadehav.dk HVAD KAN DU MED MITVADEHAV? START MED DET SAMME DU BEHØVER IKKE LOGIN Med Mitvadehav.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereEnestående Universiel Værdi
Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereÅrsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16
Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereNATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN
NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer
SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske
Læs mereBrug fortællingen! Kontekst med stor dybde
Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til
Læs mereVurdering af digitale lærermidler
Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereGeografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre
Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs merePraktisk innovation - sådan!
Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereEn ordentlig mundfuld
En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereKOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE. Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - og bliv uddannet LANDSBYGUIDE Forløb 30 HISTORIE 4-6 klasse Få et forløb til jeres by Forløbet er lavet i Juelsminde, men kan let tilpasses jeres by - kontakt Jens Kjær, Glud Museum, E-mail:
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereKORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD
KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereFælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg
Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mereIt projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler
It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereValgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019
Valgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019 Det er nu blevet tid til at ønske valgfag for 2. del af skoleåret 2018/19. Valgfag er obligatorisk og foregår
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereS C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse
S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,
Læs mereGeografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereTilmelding til skoleåret 2010/2011
Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science
Læs mereGEOGRAFI. Formål med faget
GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne
Læs mereFå et gratis klasseværelse i naturen
Få et gratis klasseværelse i naturen Siden 1997 er der etableret ca. 1100 km spor fordelt på 196 individuelle spor med 303 ruter. Hvad er Spor i Landskabet? Spor i Landskabet er et initiativ, der giver
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag
Læs mereBUPL S FORSKNINGSPULJE
Siden 2006 har BUPL støttet professionsrelevant forskning gennem forskningspuljen. Formålet er blandt andet at støtte op om den pædagogiske profession, synliggøre pædagogers professionelle ekspertise og
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereVirksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere
Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereHvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019
Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse Med 21 folkeskoler er der i dag en relativ decentral skolestruktur i Hedensted Kommune. Alligevel var der engang mange flere skoler og
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby. Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse Andelstiden (ca. 1860-1950) er landsbyernes storhedstid. En spændende tid med nye åndelige strømninger og ny teknik. Fæstebønderne
Læs mereKUNSTMUSEET REVISITED
REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereGeografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin
Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereGEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mere