stor brugervenlighed kan natur.dk af forudgående viden om det valgte emne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "stor brugervenlighed kan natur.dk af forudgående viden om det valgte emne."

Transkript

1 1

2 natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk er en virtuel præsentation af alle aspekter af den danske natur. Ved en national satsning bliver natur.dk den største og mest alsidige samling af informationer om Danmarks natur, der nogensinde er set. natur.dk vil i international sammenhæng bringe Danmark helt i front med hensyn til digital formidling af naturen og dens kompleksitet, med de mange arter, levesteder, fossiler, sten, landskaber, vejr, klima og lokaliteter. De forskellige emner præsenteres for sig men altid på en måde, der formidler forståelse for naturens mange sammenhænge. Formidlingen kan vælges på to niveauer: et elementært og et avanceret niveau. Da der samtidig er lagt vægt på stor brugervenlighed kan natur.dk bruges af alle, uafhængig af forudgående viden om det valgte emne. natur.dk henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for Danmarks natur og udforskningen af den. Dette vil ikke mindst gælde uddannelsessystemet, hvor natur. dk i kraft af sin niveauopdeling vil blive en uomgængelig del af undervisningen fra folkeskolen til de videregående uddannelser og dermed styrke interessen for de naturhistoriske fag hele vejen op gennem uddannelsessystemet. natur.dk vil give borgerne en grundig information om naturens mangfoldighed, udbrede kendskabet til beskyttelsen af den, og øge bevidstheden om de klimatiske forandringers konsekvenser for mennesker og natur. natur.dk vil desuden stimulere oplevelsesøkonomien ved at stille information til rådighed for turisme og friluftsliv. natur.dk vil samle specialister og førende fagfolk fra alle områder af naturhistorien og bygge på såvel eksisterende som nyt materiale. Projektet etableres i et tæt samarbejde mellem alle danske naturhistoriske museer og en række forskningsinstitutioner inden for natur, pædagogik og fagkommunikation. Det er med stor fornøjelse at jeg på vegne af initiativtagerne anbefaler dette storslåede projekt realiseret. Orla Madsen Direktør Museum Sønderjylland 2

3 Hvad er natur.dk? I tekster, billeder, video og lyd vil natur.dk formidle den nyeste viden om tusinder af biologiske arter og fossiler, hundredvis af bjergarter og andre sten, naturtyper, landskabselementer, klima og vejrfænomener. Takket være en nyudviklet datamodel vil de besøgende opleve overskuelighed og sammenhæng, på trods af den enorme informationsmængde. Overalt præsenteres muligheden for yderligere fordybelse med relation til netop det emne, man søger viden om. Den dynamiske model sikrer løbende opdatering af informationer om, hvad natur.dk indeholder af relevans for et givent emne og sørger for, at det kun er ét klik væk. Hundreder af større og mindre artikler vil fortælle om naturens kompleksitet og vores udforskning af den. Forskere og formidlere fra otte naturhistoriske museer og fem forskningsinstitutioner bidrager med beskrivelser af både de enkelte elementer i naturen og de sammenhænge, de indgår i. På flere måder er natur.dk enestående i både dansk og international målestok. natur.dk skrives for alle Store dele af indholdet vil blive formidlet på to niveauer: Niveau I er et elementært populærvidenskabeligt niveau Niveau II er et avanceret naturfagligt niveau Begge trækker på de bedste traditioner for formidling af naturhistorie hos museer og forskningsinstitutioner. Brugere af natur.dk kan med et enkelt klik vælge, hvilket niveau de ønsker og skifte frit undervejs. 3

4 Den biologiske mangfoldighed Danmark har mellem og forskellige biologiske arter. Til natur.dk udvælges mere end 6.200, der tilsammen giver et alsidigt indblik i den biologiske mangfoldighed i Danmark arter behandles både på Niveau I og Niveau II. Teksterne skrives af nogle af landets førende zoologer, botanikere og mykologer med erfaring i både forskning og formidling. Overalt vil illustrationerne afspejle både det naturvidenskabelige og den æstetiske vinkel. Fotos, video, lydoptagelser og grafik udnytter internettets unikke muligheder for formidling gennem mange medier. natur.dk vil aktivere brugerne i en fælles bestræbelse på at dokumentere Danmarks natur gennem digitale fotos. Brugernes bidrag vil indgå på lige fod med de professionelles. natur.dk designes så brugerne altid er godt orienteret, trods de enorme informationsmængder. Hver art behandles i afsnit, der beskriver Den intelligente teknologi sikrer både betjeningsvenlighed og relevansen af de informationer, der tilbydes. Den holder styr på hvor en art er nævnt på natur.dk i temaartikler og særudstillinger og den henviser til arter der er beslægtede eller bare ligner hinanden. udseende udbredelse livscyklus levesteder næring og føde formering systematik behov for beskyttelse evolution kulturhistorie Her, som mange andre steder på natur.dk, kan der skrives resumé på engelsk og tysk, til gavn for turismen. 4

5 Geologien i det danske landskab Det danske landskab rummer spor efter to milliarder års geologiske begivenheder. På natur.dk fortælles landskabets geologiske historie. Der vil være afsnit om de processer, der former landet. Pladetektonikken, vulkaner og jordskælv eller gletschernes bevægelser der skabte istidslandskaberne ved erosion og aflejringer. Undergrundens formationer af bjergarter, aflejret materiale og de øverste jordlag behandles hver for sig. Fossilerne Man vil kunne finde alt om sten og blokke fra stranden, grusgrave og marker. Det hele sættes i sammenhæng med isens transport af stenene fra deres oprindelsessted i Skandinavien. I tilknytning til den geologiske samling på natur.dk kommer en række beskrivelser af råstoffer i undergrunden, fx gas og olie, grus og granit og hvordan de blev til. Også tidligere tiders udnyttelse af råstoffer som flint og brunkul vil få deres egne fortællinger. Hvert mineral, der indgår i bjergarter, sten og jordlag vil kunne findes. Fossilerne er vidnesbyrd om tidligere tiders biologiske liv og den evolution, der har fundet sted. De er også vigtige brikker i forståelsen af undergrundens alder og tilblivelse fossiler på natur.dk vil vise den store alsidighed i biologi, alder og oprindelse der afspejles i de fossiler vi finder i undergrunden eller på en tur langs stranden. 5

6 Levestederne Danmark består af en mosaik af økosystemer, levesteder for planter, svampe og dyr. På natur.dk vil man for første gang kunne se en fuldstændig analyse af alle Danmarks naturtyper. I beskrivelsen af vore ca. 160 forskellige naturtyper, udfolder natur.dk sine styrkesider som tværgående formidlingsprojekt. Moser, heder, klitter, overdrev, græsland, kyster, skove, søer, vandløb, hav, fjor- de og en hel stribe mere eller mindre kulturpåvirkede levesteder vil blive beskrevet. Naturtyperne klassificeres efter vegetationen, men be- skrives også med henblik på dyr, svampe og alger, geologiske forhold, udbredelse og naturbeskyttelse og sammenhæng med kulturhistorien. Online analyseredskab Da naturtyperne inddeles efter vegetationens sammensætning vil man, med en god planteliste til rådighed, kunne bestemme hvilken naturtype man står over for. Det sker online med et avanceret analyseredskab, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Det stilles til rådighed for brugerne af natur.dk, til gavn for både uddannelsessektoren og forvalterne af Danmarks natur. 6

7 Vejr og Klima Vejr og klima er både den del af naturen, vi oftest stifter bekendtskab med og en uadskillelig del af hele Jordens geologiske og biologiske udviklingshistorie. På natur.dk vil man kunne finde Danmarks nutidige vejr, fremtidige klima og dets elementer beskrevet, både som enkelte elementer (skytyper, nedbørformer og vind) og som dynamiske vejrtyper. Fortidens vejr og klima beskrives og der gives en grundig indføring i klimaforandringernes forudsætning og virkning, ligesom der opstilles en klimamodel, der kan anskueliggøre fremtidens klima og konsekvenserne af forandringerne. Det bliver muligt at få en fornemmelse for elementerne i fremtidens klimaforandringer gennem de scenarier, som FN-organet IPCC har opstillet. Solens opvarmning af atmosfæren danner grundlag for alt liv, bestemmer fordeling af varme og kulde, nedbør og tørke. På den måde vil natur.dk også være en aktiv medspiller, når skoleelever skal forstå klimaforandringernes indflydelse på naturen. 7

8 Lokaliteterne 150 naturlokaliteter af national betydning vil blive beskrevet med fuld udnyttelse af natur.dk's muligheder. Lokaliteternes naturtyper, biodiversitet, geologi, fredning og kulturhistorie vil blive rigt illustreret. Udvælgelsen vil ske efter både naturhistoriske og geografiske kriterier. Vore nye nationalparker vil være blandt de lokaliteter, der behandles særligt grundigt. Til de store lokaliteter vil føje sig hundredvis af mindre, der beskrives ud fra andre kriterier, fx som vigtige voksesteder, fugletræk eller geologiske forekomster. Lokalitetsbeskrivelserne på natur.dk vil være til inspiration for både lokalbefolkning og turister, der skal planlægge et besøg. For undervisere og naturvejledere vil de mange informationer blive et naturligt led i planlægningen. Google Maps Overalt i natur.dk bruges Google Maps som geografisk referencesystem. Med i felten natur.dk er tilpasset håndholdte medier som PDA og mobiltelefoner, så man kan have den med i felten. 8

9 Temaartikler Til beskrivelse af de bredere, perspektiverende emner vil der til natur.dk blive skrevet hundredvis af større og mindre temaartikler. De beskriver fænomener, processer og komplekse begreber på tværs og kan naturligvis integreres med alle natur.dk's funktioner. Også temaartikler skrives til begge niveauer 9

10 Særudstillinger Med særudstillingerne folder natur.dk's styrkesider sig for alvor ud. En gennemgående fortælling, fx formidlet som en interaktiv tidslinie, fører brugeren gennem et stort, komplekst tema fra Danmarks natur. "Danmarks natur fra istid til nutid", "Fremtidens klima og natur" og "Evolutionen" er emner til særudstillinger. Den gennemgående fortælling nyskrives og illustreres, men hele det bagvedliggende materiale fra de store samlinger inddrages og får derved et helt nyt perspektiv. Til særudstillingerne udarbejdes undervisningsmaterialer. 10

11 Undervisning natur.dk vil blive et uvurderligt indslag i undervisningen. Niveaudelingen gør det muligt at anvende materialerne fra folkeskolens 5. klassetrin og op gennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser. Der indrettes en skoletjeneste, der både udvikler egne undervisningsmaterialer og giver forslag til undervisningsforløb, der helt eller delvis baseres på natur.dk. natur.dk bliver et laboratorium for naturfagsdidaktikken, hvor muligheder for itbaseret undervisning kan afprøves på et materiale, alle skoler og uddannelsesinstitutioner har gratis til rådighed. Der indgås samarbejde med UNI-C om indretning af en række funktioner til brug i undervisningen, bl.a. så det bliver muligt at anvende natur.dk i lokalområdet. natur.dk føjer sig til folkeskolens Fælles Mål II som et materiale af stor relevans, hvad enten det er direkte som undervisningsmateriale eller som baggrundsstof for både elever og undervisere. Fagord forklares under læsningen. Man behøver ikke klikke væk fra siden, for at få et ord forklaret, men blot sætte markøren over ordet. Alle arter forsynes med et billede og videnskabeligt navn, der kaldes frem på samme måde. I en persondatabase med forskere, forfattere og illustratorer kan man stifte bekendtskab med naturens historiefortællere. En kildedatabase rummer både litteraturhenvisninger og forslag til fordybelse. 11

12 Organisation Der etableres et konsortium bag natur.dk, der ejer og driver projektet. Medlemmer kan være statslige og statsanerkendte museer, hvis arbejdsområder inkluderer naturhistoriske emner offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis virksomhed i væsentlig grad berører naturhistorie, informationsvidenskab og naturfagsdidaktik. Den aktuelle kreds tæller 13 museer og institutioner, der udgør bestyrelsen. Der er åbent for nye deltagere, fx ministerier, styrelser m.v. og projektet kan fortsat udvides og ændres i takt med nye partneres specialer og ideer. natur.dk er en projektorganiseret virtuel arbejdsplads, hvor et system af software gør det muligt at arbejde direkte på webstedet fra enhver arbejdsplads med internetadgang. Arkitekturen består af en kæde af software med en TopicMap (semantisk database), hvor indholdet lagres og forbindes gennem relationer et indholdsstyringssystem (CMS), hvorigennem den enkelte medarbejder placerer informationerne i de rigtige segmenter en brugerflade, der sørger for at brugerne altid møder det samme mønster af informationer og relationer mellem dem. Tilsammen skaber disse programmer det virtuelle museum. Programkomplekset er udviklet af Syddansk Universitet i Kolding og Museum Sønderjylland og er baseret på kendt og gennemprøvet teknologi. Udviklingen har været støttet af bl.a. Sønderjyllands Amt, Haderslev Kommune, Kulturministeriet og Museum Sønderjylland. 12

13 Realisering Projektet vil tage 5 år, hvor de første 1½ år udgør opbygningsfasen, efterfulgt af udbygningsfasen på 3½ år. Der etableres et sekretariatet med projektleder, webdesigner, redaktør, billedredaktør og sekretær, som tilknyttes direkte til én af partnerinstitutionerne. For hvert fagligt område udpeges kuratorer. Ved projektets start rådes over en funktionsdygtig demo-version af TopicMap, CMS og brugerflade. Udviklingsomkostningerne i perioden 1. august 2005 til 1. august 2008 har været knap 2,4 mio. kr. Under forudsætning af finansieringen vil arbejdet kunne påbegyndes straks og efter 1½ år vil webstedet kunne åbnes for offentligheden med alle funktioner etableret. Ved premieren vil natur.dk rumme eksempler på alle områder, bortset fra særudstillinger. Der vil være biologiske arter og 700 fossiler. De geologiske processer, landskabet og stenene vil være beskrevet, og beskrivelsen af vejr og klima vil være langt fremme. Levesteder og lokaliteter vil være beskrevet i bredden men ikke i dybden. Der bliver tale om et websted, der er gratis for brugerne. I tilknytning til lanceringen vil der blive afholdt kurser for undervisere og andre professionelle brugere. I en detaljeret projektbeskrivelse, er der redegjort for hvorledes projektet vil kunne gennemføres på 5 år. Projektbeskrivelsen kan down-loades fra 13

14 Økonomi Med over 140 årsværk og puljer til udvikling af didaktik, illustrationer m.v. beregnes udgifterne til etableringen af natur.dk at blive godt 80 mio. kr., fordelt over 5 år. De medvirkende institutioner beregner alene de ekstraordinære lønudgifter til frikøb og ingen overhead eller kapitalisering af materialer, der vil indgå i projektet. Område Summio. Kr. Årsværk Mio. kr. Post Område Infrastruktur Faglige fællesområder Sum mio. Kr. Årsværk Mio. kr. Post 15,13 25,00 12,50 Sekretariat, løn 0,50 Sekretariat, drift 1,63 0,81 Systemudvikler 1,63 0,81 Startmøder 0,50 Mødeaktiviteter 15,69 0,38 0,19 Fagordbog 10,00 5,00 Nordatlanten 3,00 1,50 Særudstillinger 5,00 2,50 Temaartikler 2,50 Udviklingspulje 4,00 Illustrationer Lokaliteter 5,00 7,50 3,75 Lokaliteter 2,50 1,25 Lokalitetspulje Økologi 4,00 8,00 4,00 Levesteder Biologi, fælles 2,59 2,75 1,38 Taxonomi Zoologi 0,30 0,15 Encellede org. 0,53 0,26 Chromister 1,10 0,55 Kvartærbiologi 0,50 0,25 Arter, buffer 12,68 17,33 8,66 Hvirvelløse dyr 8,04 4,02 Hvirveldyr Mykologi 2,63 5,25 2,63 Svampe Botanik 6,92 13,84 6,92 Planter, mosser Palæontologi 4,18 8,35 4,18 Fossiler Geologi 4,00 3,00 1,50 Tid og processer 2,00 1,00 Mineraler 2,00 1,00 Sten og landskab 1,00 0,50 Råstoffer Meteorologi 2,75 5,50 2,75 Vejr og klima Pædagogik 5,00 5,00 2,50 Skoletjeneste 2,50 Pæd. Udv. pulje 14

15 Sekretariat: Museum Sønderjylland Naturhistorie og palæontologi Lergravsvej Gram tlf: Projektleder: Wilhelm L Fabricius Webdesigner: Michael B Bladt Systemudvikler: Jonas Granlie, SDU Alle de medvirkende institutioner kan kontaktes via hjemmesiden. Illustrationerne i dette hæfte afspejler det designmæssige koncept for natur.dk, men ikke nødvendigvis den endelige udgave. Tryk: Søe-Knudsen, Stoholm Oplag: 300 Udgivet af : Museum Sønderjylland,

16 De naturhistoriske museer og en række forskningsinstitutioner er gået sammen om at anbefale den største it-satsning i formidlingen af Danmarks natur. På ét og samme websted vil biologien, geologien og meteorologien blive beskrevet med udnyttelse af alle mediets muligheder. Partnerinstitutionerne bag dette projekt udgør det ypperste, Danmark har at byde på inden for deres respektive specialer. Museernes samlinger og publikationer afspejler i tid og rum Danmarks natur. Gennem den omfattende udstillings- og publikationsvirksomhed er her opbygget ekspertise i formidlingen af alle felter indenfor naturhistorien og den tilgrænsende kulturhistorie. Forskningsinstitutionerne udgør hver på sine felter den højeste sagkundskab inden for de områder, der behandles på natur.dk, hvad enten det er økologi, meteorologi, pædagogik, biodiversitet eller virtuelle museer. Det brede, nationale samarbejde er etableret ud fra ønsket om at bidrage til én og samme formidling og i bevidstheden om, at der i den tværfaglige konstellation ligger muligheder for et projekt af hidtil uset kvalitet og omfang. 16

Danmarks natur på nettet

Danmarks natur på nettet Danmarks natur på nettet 1 natur.dk natur.dk Danmarks natur på nettet Projektbeskrivelse september 2008 Museum Sønderjylland afd. Naturhistorie og Palæontologi Lergravsvej 2 6510 Gram Tekst (red.): Wilhelm

Læs mere

natur.dk - Danmarks natur på nettet

natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk i en nøddeskal - Danmarks største websted om natur Hovedsamlingerne Biodiversitet Levesteder Fossiler Vejr og Klima Geologi Lokaliteter natur.dk i en nøddeskal

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole

Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole Emner: Vi vil i løbet af året behandle følgende overordnede emner i geografiundervisningen: Korttyper, vulkaner, jordskælv og pladetektonik,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start VAND. Samtal om drikkevand, evt. i turistlande.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 14 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi C Nicolai Lind Bentsen + Kim Tvede Rasmussen 1e Oversigt over gennemførte

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vinderbyggeri: Danmarks nye naturhistoriske museum

Vinderbyggeri: Danmarks nye naturhistoriske museum STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM KØBENHAVNS UNIVERSITET PRESSEMEDDELELSE Vinderbyggeri: Danmarks nye naturhistoriske museum 31. MAJ 2012 NYT MUSEUM. Statens Naturhistoriske Museum afslører i dag det største

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere