DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER"

Transkript

1 DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER DIDAKTISKE OVERVEJELSER OG FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB

2 INDHOLD Forord... 4 Dannelse til aktivt demokratisk medborgerskab - didaktiske og metodiske overvejelser... 5 Introduktion... 5 Dannelse generelt... 5 Dannelsens mål... 6 Klafki og den kategoriale dannelse... 6 Material dannelse... 6 Formal dannelse... 7 Kategorial dannelse... 8 Didaktiske overvejelser... 8 Sprogskolernes mål... 9 Dannelse og sprogskolerne Hvad er medborgerskab? Dannelse til medborgerskab Fire arenaer Metodeovervejelser Viden færdigheder og kompetencer Forslag til undervisningsforløb Vandforsyning Korsang Opdragelse Bolig Forældremøde i en børneinstitution Foreningsliv i Danmark Ytringsfrihed I Ytringsfrihed II Plejehjem - hvad gør vi med vores ældre? Kommunen Regler - forbrydelse og straf Folketingsvalg Efterskoler i Danmark

3 Kommunalvalg Fagforeninger Grundloven Kursistråd I Kursistråd II Miljø, genbrug, affaldssortering og energibevidsthed Christiania Højskoler Udøvelse af demokrati i teori og praksis Frivilligt socialt arbejde Velfærdsstatens finansiering sikringsprincippet vs. forsikringsprincippet Skole At lære at cykle At arbejde i en genbrugsbutik Politi og forholdet mellem regler og frihed Bilag A: Oversigt over forløb om Danmarks historie: Fra enevælde til magtens 3-deling Bilag B: Oversigt over forløb om folketingsvalget trin for trin 3

4 FORORD I samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udbød Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2010 og 2011 en række efteruddannelseskurser for sprogskolelærere med afsæt i ministeriets ønske om at styrke undervisningen i demokrati og medborgerskab i danskuddannelserne for voksne udlændinge. Hvert kursus varede fire dage og bestod af to moduler: Et modul om medborgerskab i historiskpolitisk og pædagogisk filosofisk perspektiv og et modul om etik, værdier og religion i medborgerskab. Formålet var, at kursisterne kritisk skulle tilegne sig viden og kompetencer om disse temaer. Litteraturen til kurset kan downloades på Ud over den teoretiske del af undervisningen skulle kurserne danne rammen om udviklingen af et nyt undervisningsmateriale til demokrati- og medborgerskabsundervisningen i danskuddannelserne 1, 2 og 3. Nærværende publikation indeholder et kapitel om didaktiske og metodiske overvejelser i forbindelse med demokrati- og medborgerskabsundervisning og de 28 forslag til undervisningsforløb, som kursisterne har udarbejdet i forbindelse med kurserne. En tak skal lyde til kursisterne for udarbejdelse af forløbene. Det er mit håb, at materialet vil inspirere undervisere på sprogskoler rundt omkring i Danmark. Gorm Hansbøl Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, juni

5 DANNELSE TIL AKTIVT DEMOKRATISK MEDBORGERSKAB - DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER Af Gorm Hansbøl INTRODUKTION Spørgsmålet om opdragelsen og dannelsen af samfundets medlemmer har til alle tider været et centralt spørgsmål. I den europæiske tradition er spørgsmålet om dannelsen af gode borgere primært stillet i antikkens græske bystater og Rom og i de moderne nationalstater, som de udviklede sig fra det 17. århundrede og frem. Dannelse til medborgerskab skriver sig således ind i en lang tradition, hvor de grundlæggende spørgsmål er rejst og besvaret på forskellige måder. Spørgsmålet er på ny blevet aktuelt på grund af migrationen af mange nationaliteter på tværs af nationale grænser 1. I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ønske om at give undervisningen i demokrati og aktivt medborgerskab øget vægt på sprogskolerne i Danmark, redegøres i det følgende for nogle tanker om, hvordan vi kan udvikle kompetencer i at blive aktive, demokratiske medborgere. Eller udtrykt på en anden måde, hvordan vi kan danne til demokrati og aktivt medborgerskab. Der lægges vægt på, at der er tale om en dannelsesproces, hvor den enkelte har frihed til at vælge i modsætning til en tilpasningsproces, der påtvinges udefra. Det betyder ikke, at målet kan være hvad som helst, blot at målet ikke kan nås gennem tvang. Målet er at bevare og udvikle et demokratisk samfund gennem aktivt medborgerskab udøvet af alle bosiddende i Danmark. DANNELSE GENERELT Det er et velkendt tema i den samfundsmæssige debat, at globaliseringen stiller nye udfordringer til uddannelsen i det 21. århundrede. Individualisering, værdipluralisme, multikulturalisme, senmodernitet, fragmenterethed er blandt de buzzwords, som strukturerer den offentlige debat. Det knager i nationalstatens hængsler og i civilsamfundets sammenhængskraft; globaliseringens centrifugalkraft truer med at splitte det hele ad. Denne udvikling sætter ikke kun sine spor på det politiske niveau, for som de ovenfor nævnte ord indikerer, er det i høj grad det enkelte menneskes selvudvikling og identitetskonstruktion, som kommer under pres. Flere valgmuligheder og et væld af ligestillede subkulturer afkræver individet svar om kulturelt tilhørssted og personlig profil. Nye udfordringer og spørgsmål kræver nye svar, og man ser en række tiltag, som alle har til formål at sikre samfundets konkurrenceevne og individets selvudvikling. PISA-undersøgelserne er nok det tydeligste eksempel på en sådan tendens. Samtidig med at der iværksættes sådanne nye tiltag, oplever man imidlertid også i såvel den danske som den internationale uddannelsesdebat, at det gamle dannelsesbegreb igen kommer til værdighed. De nye udfordringer kræver, at vi på ny forholder os til menneskets forhold til sig selv, de andre, samfundet og naturen: der kræves dannelse. Dannelse kan imidlertid betyde forskellige ting, og derfor ser vi også, at begrebet som oftest optræder i sammenhæng med andre begreber: nyhumanistisk dannelse, æstetisk dannelse, demokratisk dannelse, personlig dannelse eller dannelse til medborgerskab. Begreberne er ikke klart adskilt, og ofte handler det om, hvorvidt man vægter det ene mere end det andet; er man mest til demokrati eller 1 Nærværende artikel trækker på hovedelementerne i Andersson, Mattias og Hansbøl, Gorm (2006). Dannelse til demokratisk medborgerskab. Kbh.: Efterskoleforeningens Forlag. 5

6 æstetik, personlighed eller medborgerskab. Til at forstå dannelse til medborgerskab vil vi derfor først introducere et mere generelt dannelsesbegreb for bagefter at se dannelse til medborgerskab i lyset heraf. DANNELSENS MÅL To af menneskenes frembringelser kan vel anses for de vigtigste, nemlig regeringskunsten og opdragelseskunsten. Og dog strides man endnu om selve deres idé, udtrykker Immanuel Kant i bogen Om pædagogik (2000, s. 27). Han var optaget af disse problemstillingen midt i oplysningstiden ( ), og i december 1784 gav han sit klare bud på dannelsens mål i Berliniche Monatsschrift IV: Oplysning er menneskets udtrædelse af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse (Kant, 2000 [1784], s. 71). Og han fortsætter, Sapere Aude! 2 Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog (ibid. s. 71). Formuleringen gælder alle menneskelige områder, som Kant sammenfatter til videnskab, moral og kunst. Kants tekst har mere end 200 år på bagen, men de grundtanker som formuleres har haft stor indflydelse på nutidens samfund og pædagogik. KLAFKI OG DEN KATEGORIALE DANNELSE Med afsæt i Kant formulerer den tyske pædagogiske filosof Wolfgang Klafki teorien om den kategoriale dannelse. I det følgende vil teorien blive introduceret, med henblik på at anvende den som forståelsesramme for dannelse til demokratisk, aktivt medborgerskab. Klafkis udvikling af begrebet kategorial dannelse tager både afsæt i en kritik af uddannelsessystemernes ensidige prioritering af material dannelse i den gamle realskole, hvor man lagde hovedvægten på de reale kundskaber, og den formale dannelse, der typisk blev anvendt i det klassiske gymnasium, hvor kursisternes evner og intelligens skulle styrkes gennem øvelse i græsk og latin. For Klafki er det ikke et enten eller men et både og set i relation til menneskets møde med den mangfoldige verdens kategorier. Endelig var målet med dannelsen at skabe et samfund med solidaritet og fællesskab. Med andre ord de normer som velfærdssamfundet i væsentlig grad hviler på. Der er tale om en nyhumanistisk, klassisk dannelse, hvor individerne i mødet med det fremmede formes til fællesskab. Det drejer sig således om at få smag for solidariteten og fællesskabet. At få smag for vil sige, at det er en smagens dannelse og dermed en æstetisk dannelse, idet smagen er et æstetisk fænomen afledt af ganens fristelser. Men det er også en etisk dannelse med solidaritet og fællesskab som norm. Og endelig er det et kritisk element indbygget i teorien, idet alle forhold grundlæggende står til diskussion. MATERIAL DANNELSE Den materiale dannelse omfatter dels forestillingen om, at det skulle være muligt at præsentere kursisten for et objektivt encyklopædisk stof, dels at det skulle være muligt at opstille en kanon med et tidløst, klassisk indhold, som kursisten skal tilegne sig. Et eksempel på et objektivt stof er forestillingen om, at man kan få fuldstændig viden om et bestemt område som f.eks. historie eller drivhuseffekten ved at læse et bestemt antal bøger om disse emner. Problemet er blot, at det objektive stof ikke længere kan afgrænses i en begrænset encyklopædisk viden på grund af den umådelige, konstante tilvækst af kulturindhold. Historien 2 Sapere aude: Vov at være vis. 6

7 omskrives med jævne mellemrum i lyset af nye måder at tolke verden på, og viden om drivhuseffekten forøges og diskuteres hele tiden på baggrund af nye forskningsresultater. Et eksempel på en kanon er kanonudvalgets 3 udpegning af en arkitekturkanon med de 12 mest værdifulde bygningsværker i Danmark, en litteraturkanon med de 12 mest værdifulde tekster og lyriske værker m.fl. Men det lader sig ikke gøre at opstille en tidløs kanon af et klassisk dannelsesindhold, der til enhver tid matcher det historiske, kontingente samfund, som kursisten er indfældet i. En kanon kan dog godt som et udpluk af tidligere tiders idealer danne baggrund for forståelsen af samspillet mellem fortid og nutid. Uanset om den materiale dannelse giver sig ud for at være et objektiv stof eller en klassisk tidløs kanon, fører den ikke til en fuldstændig holdbar viden om et emne. FORMAL DANNELSE Den formale dannelse omfatter både forestillingen om, at et givet stof kan anvendes til at træne kursistens evner og intelligens, og forestillingen om, at stoffet kan tilrettelægges på en metodisk måde, så selv de vanskeligste problemer i videnskabsfagene kan beskrives forståeligt for kursisterne. I dag vil vi dog foretrække at tale om at udvikle kursisternes kompetencer frem for at tale om evner og intelligens. Hvad evner og intelligens er, véd vi dybest set ikke, bortset fra at vi kan operationalisere begreberne til målbare størrelser, f.eks. til kompetencer. Man kan således have et andet formål med et objektivt stof eller en klassisk kanon end blot at fylde på kursisten. Historien eller en kanon kan således anvendes til at træne kursistens kompetencer. Sigtet med den formale dannelse er således ikke, at kursisten skal beherske en bestemt stofmængde, men at kursistens kompetencer udvikles gennem beskæftigelsen med stoffet. Problemet ved denne antagelse består i, at det kun er et begrænset stofområde, der egner sig til øvelse. Giver det f.eks. mening at øve sig i Napoleonskrigene? Eller hvis øvelsen tog udgangspunkt i en bestemt klassisk kanon, hvordan kan man så være sikker på, at det ikke ville være bedre at tage udgangspunkt i en anden kanon? Og endelig er det et spørgsmål, hvor formbare kursister er. Man kan også spørge, om det kan lade sig gøre at tilrettelægge undervisningen om f.eks. den såkaldte drivhuseffekt på en metodisk måde, så kursisterne kan anvende den opnåede viden i senere studier. Svaret er benægtende. For det første fordi der er uenighed om, hvorvidt der er tale om en stigende opvarmning, eller om det blot er en naturlig periodebestemt opvarmning. Er det udledning af industrielt produceret kuldioxid, der ensidigt fører til opvarmningen af atmosfæren, eller er det naturlige variationer i klimaet, der fører til den stigende opvarmning i kortere eller længere perioder? For det andet fordi problemerne ofte tager afsæt i flere forskellige videnskabsfag, der hele tiden udvikler sig med rivende hast. Et eksempel kan belyse problemet inden for det lægefaglige område. Lægen behøver ikke længere at være fysisk til stede ved ultralydscanning af patienter. Ultralydscanning kan foretages i fjerne egne tusinder af kilometer væk fra speciallægen, der kan modtage de scannede billeder af patienten elektronisk. Det samme gælder vurderingen af elektronisk mikroskoperede vævsprøver. 3 Kanonudvalget blev nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen i 2005 med professor Jørn Lund som formand. Udvalget offentliggjorde sit resultat den

8 Lægen har derfor fået udvidet antallet af videnskabsfag med fag om elektronik og informationsteknologi. Udviklingen inden for de enkelte videnskabsfag går så stærkt, at før den aktuelle viden er sivet ned i skolens undervisning, har videnskabsfaget flyttet sig til et nyt sted, så skolens undervisning ikke længere afspejler videnskabsfaget. Billedligt set vil kursisterne blive undervist i dampmaskinens principper, når man på universitetsniveau beskæftiger sig med nanoteknologi. Problemet med den materiale og den formale dannelse er derfor, ifølge Klafki, at udviklingen i dag går så stærkt, at den viden og de kompetencer der udvikles alt for hurtigt forældes. KATEGORIAL DANNELSE Den kategoriale dannelse handler om, hvorledes kursisten opnår en forståelse af sit forhold til samfundet og verden, og hvorledes han kan agere i dette forhold. Begrebet minder om Grundtvigs begreb livsoplysning, der peger mod udviklingen af individets evner til at leve livet som det centrale i modsætning til en udvikling af evnerne til at klare sig i erhvervslivet. Det skal dog understreges, at den kategoriale dannelse til medborgerskab ikke nås uden et vist mål af eksakte færdigheder om demokratisk medborgerskab, der må bibringes kursisten gennem undervisningen. En kategori kan defineres som en klasse af foreteelser, som har bestemte træk til fælles som f.eks. demokrati, medborgerskab og kursistråd. Disse klasser af foreteelser kan kursisten få indsigt i gennem en kategorial dannelse. Et eksempel på arbejdet med et alment, kategorialt belysende indhold er kursisternes og kursistrådets arbejde med kursisternes pligter og rettigheder på sprogskolen. Dette arbejde kan medføre, at der åbner sig almene indsigter om demokratiske spilleregler, procedurer, oplevelser og erfaringer, der transformeres til kategorier på individsiden som handlekompetencer 4. Den kategoriale dannelse forsøger således at opløfte den materiale og den formale dannelsesteori i en overgribende kategorial strukturbestemmelse. Klafkis idé med den kategoriale dannelse er derfor ikke, at der aldrig må være elementer i undervisningen, der tilrettelægges efter materiale og formale principper. Nogle områder kan kun læres gennem undervisning og øvelse, f.eks. de kognitive elementer der indgår i et curriculum om demokratisk medborgerskab, at mestre 7-tabellen eller gå på line. Men livets dannelse og demokratisk dannelse til medborgerskab sker først og fremmest i mødet med det fremmede gennem kategoriale indsigter. Og måden at etablere disse kategoriale indsigter på sker ifølge Klafki gennem en eksemplarisk undervisning og læring. DIDAKTISKE OVERVEJELSER Den eksemplariske læring består i, at den lærende ved hjælp af et begrænset antal anskuelige eksempler arbejder sig frem til mere eller mindre almengyldige kundskaber om tidstypiske sammenhænge. F.eks. sammenhænge mellem uddannelse og demokrati. Denne dannende læring fremmer den lærendes selvstændighed, og fører frem til yderligere viden, færdigheder og kompetencer. Tre eksempler på tidstypiske sammenhænge er: 4 Referer til Karstens Schnacks kapitel i Kristensen, Hans Jørgen og Laursen, Per Fibæk (red.) Gyldendals pædagogikhåndbog, Kbh.: Gyldendal. 8

9 Spændinger mellem etniske minoritetskulturer og majoritetskulturer i det 21. århundrede Spændingen mellem religiøse og sekulære kræfter i det 21. århundrede Sammenhængen mellem demokrati og uddannelse i det 21. århundrede Når kursisten forstår det generelle i et givent problem, f.eks. sammenhængen mellem demokrati og uddannelse i det 21. århundrede, har han bedre mulighed for at forholde sig kritisk og konstruktivt til politiske systemer i forskellige stater og det værdigrundlag, systemet hviler på. Sammenhængen kan illustreres ved hjælp af PISA-undersøgelsen. I PISA-undersøgelsen i 2003 deltog 56 lande over hele verden. Ingen af de afrikanske eller arabiske lande deltog. Dette er formentlig i hovedtræk et udtryk for, at disse landes offentlige undervisningstilbud til børn i skolealderen 5-18 år er meget forskelligt fra den øvrige verdens tilbud. Og i nogle lande er der stort set ingen undervisningstilbud, eller der tilbydes undervisning i koranskoler, som ikke falder inden for de kategorier, som PISA-undersøgelsen sammenligner med og måler. PISA-undersøgelsen kan anvendes til at illustrere, at der er en sammenhæng mellem undervisningstilbud og de politiske systemer, staterne er opbygget efter. I alle demokratiske stater er der mere eller mindre veludbyggede skolesystemer på alle niveauer. Og vi vil hævde, at der er en sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af et lands undervisningstilbud, forholdet mellem individualitet og fællesskab, landets styreform og samfundets udvikling. SPROGSKOLERNES MÅL Sprogskolernes mål er bl.a. at udvikle kursisterne til demokratiske, aktive medborgere. Kursisten på sprogskolen får gennem eksemplarisk undervisning indsigt i, hvilke træk demokrati, medborgerskab og kursistråd har til fælles. Derigennem udvikler kursisterne mere eller mindre vidtrækkende almengyldig viden, færdigheder og kompetencer herunder holdninger om medborgerskab. Men den eksemplariske undervisning i medborgerskab lykkes kun, hvis den hviler på tre ben. Det første ben tager afsæt i forholdet mellem kursisten og sprogskolernes formelle curriculum. Curriculum må indeholde en afgrænsning af de kognitive elementer, som kursisten gennem undervisning og læring skal tilegne sig for at vide noget om, hvad demokratisk medborgerskab er. Figur nr. 1 beskriver de fælles træk, der indgår som kognitive elementer i et curriculum om demokratisk medborgerskab og demokrati: 9

10 Figur 1. Folket defineres ud fra Demos: Demo : folk og kratein : styre (folkestyre) Etnos Religion Politisk opfattelse 1 Demokrati som livsform eller styrefom Liberalisme her lægges hovedvægten på individernes egenværdi og frihedsrettigheder Republikanisme hvor dialogen spiller hovedrollen i det sociale politiske fællesskab Kommunitarisme her er der et ønske om at genskabe det civile samfund og et nærdemokrati baseret på fælles forestillinger Deliberalisme hvor enighed tilstræbes gennem en kommunikativ rationalitet på tværs af kulturelle og religiøse forskelle Retslige regler Menneskerettigheder Organisationsretten Civil ulydighed Parlamentarisme Tredeling af magten Forfatning Elementerne i figuren er uddybet i grundbogen: Korsgaard, Ove, Sigurdsson, Lakshmi og Skovmand, Keld (2007): Medborgerskab et nyt dannelsesideal? Kbh.: Religionspædagogisk Forlag. Det andet ben udtrykker forholdet mellem kursisten og sprogskolens kultur, f.eks. gennem kursisternes involvering i skolens liv gennem kursistråd. Man kunne kalde det en eksemplarisk øvelse i demokrati. Det tredje ben udtrykker forbindelsen mellem sprogskolen og den nære og fjerne omverden. Dette ben er elementært for de fleste sprogskoler, idet der her stilles krav om, at skolen og kursisterne skal være involveret i demokratiske processer i den nære, og hvis det er muligt også i den fjerne omverden. 10

11 Formålet er at give kursisterne træning og indsigt i reelle demokratiske processer gennem udvalgte eksemplariske situationer i den nære og fjerne omverden. Et eksempel kunne være deltagelse i et byrådsmøde, hvor kursisterne havde bidraget med at fremsende spørgsmål til et af punkterne på dagsordenen. Et andet eksempel kunne være et samarbejde mellem kursistråd fra forskellige lande om et aktuelt emne. Det tredje eksempel kunne være indmeldelse i en lokal forening i nærområdet eller endog deltagelse i bestyrelsesarbejdet i en lokal forening. Det første ben vil være nogenlunde ensartet fra sprogskole til sprogskole, da benet repræsenterer en material viden, der er uomgængelig, hvis man vil undervise i demokratisk medborgerskab. De to andre ben vil derimod blive formet af sprogskolens lokale kultur og vil blive forvaltet forskelligt fra sted til sted. Man kan dog ikke undlade nogle af benene, alle tre ben skal være til stede i eller anden form, hvis man bl.a. vil betegne en sprogskoles tilbud som undervisning i demokratisk, aktivt medborgerskab. DANNELSE OG SPROGSKOLERNE Næsten ligegyldigt hvilket værdigrundlag en sprogskole bygger på, så indbyder formen til dannelse af både individualitet og fællesskab. Men er sprogskolen stedet, hvor dannelsen kan finde sted, så må samme sprogskole også være påvirket af krisen i dannelsestanken, eftersom krisen vel også er en krise i sprogskolens selvforståelse. Hvilke fællesskaber skal der stræbes efter at opbygge, og hvilke kategoriale indsigter skal strukturere dette fællesskab? Sprogskolen burde dog kunne modstå presset fra værdipluralisme og individualisering. For det første fordi enhver sprogskole kan vælge sit værdigrundlag og således undslippe noget af den værdirelativisme, der ellers truer, og for det andet fordi sprogskolen med sin form indbyder til fællesskab og således også modtager kursister som for de flestes vedkommende vil fællesskabet. Alligevel flytter nissen med, for hvilket fællesskab er det man vil? Det er jo for det første langtfra sikkert at kursisterne vil det samme fællesskab, som skolen havde tænkt sig. Der hvor skolen vil danne til medborgerskab for fællesskabets skyld, ser kursisterne måske kun et personligt selvidentitetsprojekt. Hvorledes får man de forskellige forventninger til at mødes, så der bliver rum til både selvudvikling og fællesskabsopbygning? For det andet skal det fællesskab, der tilstræbes vel ikke være et fællesskab, der lukker sig om sig selv. Kursisternes horisont skulle også gerne være både dybere og højere end jagten på forbrugsgoder. Dannelse til medborgerskab er et muligt svar på dette spørgsmål. HVAD ER MEDBORGERSKAB? Som Ove Korsgaard peger på, er der ikke fuld enighed om, hvad medborgerskab og dets engelske søsterbegreb, citizenship, står for. Dog vil de fleste medgive, at begrebet rummer følgende kerne: citizenship drejer sig i sidste instans om reglerne for medlemskab af og tilhørsforhold til et politisk fællesskab. (Korsgaard i Korsgaard og Hass 2003, s. 5) Korsgaards bestemmelse af medborgerskab er god, fordi den indfanger den dobbelthed, som ligger i begrebet, nemlig at medborgerskab både angår det juridiske medlemskab og det identitetsmæssige tilhørsforhold. På engelsk rummer begrebet citizenship begge disse aspekter, men på dansk kan vi faktisk skelne mellem statsborgerskab som det juridiske medlemskab og medborgerskab som det identitetsmæssige tilhørsforhold. Den danske adskillelse af statsborgerskab og medborgerskab har dog den ulempe, at den i højere grad gør dannelse til medborgerskab til et mere kulturelt og 11

12 identitetsmæssigt projekt, hvorved begrebets politiske betydning nedtones. I denne sammenhæng vil vi gerne lægge vægten på tilhørsforholdet til det politiske fællesskab, og derfor skal medborgerskab i det følgende forstås på samme måde som det engelske citizenship. DANNELSE TIL MEDBORGERSKAB Formålet med dannelse til medborgerskab er derfor at give det enkelte menneske indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være medlem af et politisk fællesskab, samt give det mulighed for at etablere et tilhørsforhold til dette fællesskab. Tager vi fat i Klafkis begreb om kategorial dannelse, består dannelse til medborgerskab i at opnå almene indsigter i og gøre sig erfaringer med det politiske fællesskab, således at individet kommer i besiddelse af nogle kategorier til at forholde sig til dets deltagelse i det politiske fællesskab. Vi foreslår, at følgende tre kategorier kan siges at være grundlæggende i dannelsen til medborgerskab: a) at forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske institutioner på lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan Hvad enten man er dansk statsborger eller på vej til at blive det, lever man i et samfund, hvor de politiske institutioner har en gennemgribende indflydelse på ens liv. Velfærdsstaten bygger på idéen om, at staten drager omsorg for borgerne, men enhver omsorg er ensbetydende med en indgriben i den enkeltes liv. Dannelse til medborgerskab skal være med til at skabe en forståelse for de grundlæggende principper for samfundets politiske opbygning, således at individet både kan forstå, hvorfor der gøres som der gøres, men også sige fra og bidrage med konstruktive løsninger, når der fra politisk hånd finder en overdreven indgriben sted i enkelpersoners eller gruppers liv. Denne forståelse gælder ikke blot de forhold, som direkte vedrører det enkelte menneske eller det danske samfund, men skal også rumme en indsigt i globale organisationer og institutioner som f.eks. Verdensbanken, FN og WTO. b) at kunne agere politisk i omgangen med andre mennesker i de situationer, hvor en politisk omgangsform er passende Ikke enhver omgangsform er politisk, og det er derfor vigtigt, at kursisterne lærer at forstå, hvornår en sådan er på sin plads, og hvad det i så fald indebærer at agere politisk. At være venlig mod sin nabo er f.eks. ikke et spørgsmål om medborgerskabelighed, men ganske enkelt et spørgsmål om høflighed eller sågar venskab. Den politiske omgangsform relaterer sig i høj grad til spørgsmål om principperne for det politiske fællesskab, herunder fortolkningen af disse principper i ord og handling. c) at opleve et tilhørsforhold til det politiske fællesskab man er del af i kraft af det land, man bor i og det samfund, man dermed lever i Dannelse til medborgerskab er et normativt projekt, og en af de normer, som det indebærer, er, at man ønsker at give det enkelte menneske erfaringen af på godt og ondt at tilhøre et politisk fællesskab. Det indebærer blandt andet, at den enkelte har 12

13 et ansvar for at forvalte rettigheder og pligter i det politiske fællesskab. En sådan pligt kommer imidlertid ikke kun til udtryk gennem aktiv deltagelse i råd og nævn, bestyrelser, foreninger, politiske institutioner, ved at skrive aviskronikker eller blot ytre sine holdninger. At forvalte sin politiske ret og pligt kan også ske ved, at man markerer sin tilslutning eller afsmag for den herskende politiske tone, konkrete lovforslag eller politiske bestemmelser. Med fare for at lyde gammeldags kan man sige, at dannelse til medborgerskab sigter mod at danne mennesker til at være gode borgere. Det stiller så det store spørgsmål, hvad vi i dag forstår ved det at være en god borger? Den engelske professor Bernard Crick, som har været hovedmanden bag udviklingen af faget citizenship i de engelske skoler, definerer gode borgere på følgende måde: gode borgere vil adlyde loven, men vil forsøge at ændre den med lovlige midler hvis de finder at den er dårlig, eller hvis de simpelthen finder at den kunne være bedre (Crick 2000, p.6; min oversættelse) Det lyder nogenlunde ligetil, men et par eksempler kan måske vise, at det ikke er helt så ligetil. I artiklen Statsborgerskab, medborgerskab og identitet (Korsgaard 2004), beskriver Ove Korsgaard en sag med en mand, der i 1984 kom til Danmark som flygtning og siden fik dansk statsborgerskab. Manden er muslim og føler derfor, at skulle der opstå en konflikt mellem den danske lov og hvad koranen foreskriver, vil han være forpligtet til at følge den muslimske lovgivning, sharia. Sagen peger på to dilemmaer. Det ene dilemma angår forholdet mellem individets retsstatus (medlemskab) og dets identitet (tilhørsforhold). I denne sag er personens retsstatus dansk, men identitet religiøs (muslimsk), og der kan derfor opstå en loyalitetskonflikt mellem den verdslige (statens) og den religiøse (islams) lov. Ud fra et retsligt perspektiv er det ikke det store problem, for overtræder han den danske lov ved at følge sharia, har han begået en kriminel handling, og kan straffes derefter. Ud fra et identitetsperspektiv er det derimod mere problematisk, for muligheden for at etablere et tilhørsforhold til et politisk fællesskab må indebære, at man i en vis udstrækning kan identificere sig med de normer og værdier, som det givne fællesskab opretholder. Det andet dilemma ser ud som følger: hvad nu hvis den pågældende person ikke overtræder den danske lov, men derimod går aktivt ind i det politiske system, for, ved lovlige midler, at forsøge at ændre de love som han finder dårlige, fordi de strider mod sharia. Hvis medborgerskab handler om a) at forholde sig kritisk til sit lands politiske institutioner, b) konstruktivt at forsøge at ændre de love som man mener kunne være bedre, for derved c) at etablere et stærkere tilhørsforhold til det politiske [og kulturelle] fællesskab, ja så må den pågældende person vil siges at være en god borger. Dilemmaet er blot, at selvom han følger de demokratiske spilleregler og tilmed opnår flertal for sit forslag, så vil det ikke uden videre kunne gennemføres, fordi det muligvis vil stride mod den danske grundlov. Det er med andre ord ikke nok, at man bruger lovlige midler, for formålet skal også være en styrkelse af de normer og værdier, som samfundet bygger på. For at komme ind til kernen i den problematik som de to dilemmaer udstiller, er det nødvendigt at se på, hvad det egentlig indebærer, at et land er demokratisk, og hvilke muligheder og begrænsninger det giver. Det kan du læse mere om i Andersson, M. og Hansbøl, G. (2006). Dannelse til demokratisk medborgerskab. Kbh.: Efterskoleforeningens Forlag. 13

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed

formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere