DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER"

Transkript

1 DEMOKRATI OG AKTIVT MEDBORGERSKAB PÅ SPROGSKOLER DIDAKTISKE OVERVEJELSER OG FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB

2 INDHOLD Forord... 4 Dannelse til aktivt demokratisk medborgerskab - didaktiske og metodiske overvejelser... 5 Introduktion... 5 Dannelse generelt... 5 Dannelsens mål... 6 Klafki og den kategoriale dannelse... 6 Material dannelse... 6 Formal dannelse... 7 Kategorial dannelse... 8 Didaktiske overvejelser... 8 Sprogskolernes mål... 9 Dannelse og sprogskolerne Hvad er medborgerskab? Dannelse til medborgerskab Fire arenaer Metodeovervejelser Viden færdigheder og kompetencer Forslag til undervisningsforløb Vandforsyning Korsang Opdragelse Bolig Forældremøde i en børneinstitution Foreningsliv i Danmark Ytringsfrihed I Ytringsfrihed II Plejehjem - hvad gør vi med vores ældre? Kommunen Regler - forbrydelse og straf Folketingsvalg Efterskoler i Danmark

3 Kommunalvalg Fagforeninger Grundloven Kursistråd I Kursistråd II Miljø, genbrug, affaldssortering og energibevidsthed Christiania Højskoler Udøvelse af demokrati i teori og praksis Frivilligt socialt arbejde Velfærdsstatens finansiering sikringsprincippet vs. forsikringsprincippet Skole At lære at cykle At arbejde i en genbrugsbutik Politi og forholdet mellem regler og frihed Bilag A: Oversigt over forløb om Danmarks historie: Fra enevælde til magtens 3-deling Bilag B: Oversigt over forløb om folketingsvalget trin for trin 3

4 FORORD I samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udbød Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2010 og 2011 en række efteruddannelseskurser for sprogskolelærere med afsæt i ministeriets ønske om at styrke undervisningen i demokrati og medborgerskab i danskuddannelserne for voksne udlændinge. Hvert kursus varede fire dage og bestod af to moduler: Et modul om medborgerskab i historiskpolitisk og pædagogisk filosofisk perspektiv og et modul om etik, værdier og religion i medborgerskab. Formålet var, at kursisterne kritisk skulle tilegne sig viden og kompetencer om disse temaer. Litteraturen til kurset kan downloades på Ud over den teoretiske del af undervisningen skulle kurserne danne rammen om udviklingen af et nyt undervisningsmateriale til demokrati- og medborgerskabsundervisningen i danskuddannelserne 1, 2 og 3. Nærværende publikation indeholder et kapitel om didaktiske og metodiske overvejelser i forbindelse med demokrati- og medborgerskabsundervisning og de 28 forslag til undervisningsforløb, som kursisterne har udarbejdet i forbindelse med kurserne. En tak skal lyde til kursisterne for udarbejdelse af forløbene. Det er mit håb, at materialet vil inspirere undervisere på sprogskoler rundt omkring i Danmark. Gorm Hansbøl Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, juni

5 DANNELSE TIL AKTIVT DEMOKRATISK MEDBORGERSKAB - DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER Af Gorm Hansbøl INTRODUKTION Spørgsmålet om opdragelsen og dannelsen af samfundets medlemmer har til alle tider været et centralt spørgsmål. I den europæiske tradition er spørgsmålet om dannelsen af gode borgere primært stillet i antikkens græske bystater og Rom og i de moderne nationalstater, som de udviklede sig fra det 17. århundrede og frem. Dannelse til medborgerskab skriver sig således ind i en lang tradition, hvor de grundlæggende spørgsmål er rejst og besvaret på forskellige måder. Spørgsmålet er på ny blevet aktuelt på grund af migrationen af mange nationaliteter på tværs af nationale grænser 1. I forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ønske om at give undervisningen i demokrati og aktivt medborgerskab øget vægt på sprogskolerne i Danmark, redegøres i det følgende for nogle tanker om, hvordan vi kan udvikle kompetencer i at blive aktive, demokratiske medborgere. Eller udtrykt på en anden måde, hvordan vi kan danne til demokrati og aktivt medborgerskab. Der lægges vægt på, at der er tale om en dannelsesproces, hvor den enkelte har frihed til at vælge i modsætning til en tilpasningsproces, der påtvinges udefra. Det betyder ikke, at målet kan være hvad som helst, blot at målet ikke kan nås gennem tvang. Målet er at bevare og udvikle et demokratisk samfund gennem aktivt medborgerskab udøvet af alle bosiddende i Danmark. DANNELSE GENERELT Det er et velkendt tema i den samfundsmæssige debat, at globaliseringen stiller nye udfordringer til uddannelsen i det 21. århundrede. Individualisering, værdipluralisme, multikulturalisme, senmodernitet, fragmenterethed er blandt de buzzwords, som strukturerer den offentlige debat. Det knager i nationalstatens hængsler og i civilsamfundets sammenhængskraft; globaliseringens centrifugalkraft truer med at splitte det hele ad. Denne udvikling sætter ikke kun sine spor på det politiske niveau, for som de ovenfor nævnte ord indikerer, er det i høj grad det enkelte menneskes selvudvikling og identitetskonstruktion, som kommer under pres. Flere valgmuligheder og et væld af ligestillede subkulturer afkræver individet svar om kulturelt tilhørssted og personlig profil. Nye udfordringer og spørgsmål kræver nye svar, og man ser en række tiltag, som alle har til formål at sikre samfundets konkurrenceevne og individets selvudvikling. PISA-undersøgelserne er nok det tydeligste eksempel på en sådan tendens. Samtidig med at der iværksættes sådanne nye tiltag, oplever man imidlertid også i såvel den danske som den internationale uddannelsesdebat, at det gamle dannelsesbegreb igen kommer til værdighed. De nye udfordringer kræver, at vi på ny forholder os til menneskets forhold til sig selv, de andre, samfundet og naturen: der kræves dannelse. Dannelse kan imidlertid betyde forskellige ting, og derfor ser vi også, at begrebet som oftest optræder i sammenhæng med andre begreber: nyhumanistisk dannelse, æstetisk dannelse, demokratisk dannelse, personlig dannelse eller dannelse til medborgerskab. Begreberne er ikke klart adskilt, og ofte handler det om, hvorvidt man vægter det ene mere end det andet; er man mest til demokrati eller 1 Nærværende artikel trækker på hovedelementerne i Andersson, Mattias og Hansbøl, Gorm (2006). Dannelse til demokratisk medborgerskab. Kbh.: Efterskoleforeningens Forlag. 5

6 æstetik, personlighed eller medborgerskab. Til at forstå dannelse til medborgerskab vil vi derfor først introducere et mere generelt dannelsesbegreb for bagefter at se dannelse til medborgerskab i lyset heraf. DANNELSENS MÅL To af menneskenes frembringelser kan vel anses for de vigtigste, nemlig regeringskunsten og opdragelseskunsten. Og dog strides man endnu om selve deres idé, udtrykker Immanuel Kant i bogen Om pædagogik (2000, s. 27). Han var optaget af disse problemstillingen midt i oplysningstiden ( ), og i december 1784 gav han sit klare bud på dannelsens mål i Berliniche Monatsschrift IV: Oplysning er menneskets udtrædelse af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse (Kant, 2000 [1784], s. 71). Og han fortsætter, Sapere Aude! 2 Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog (ibid. s. 71). Formuleringen gælder alle menneskelige områder, som Kant sammenfatter til videnskab, moral og kunst. Kants tekst har mere end 200 år på bagen, men de grundtanker som formuleres har haft stor indflydelse på nutidens samfund og pædagogik. KLAFKI OG DEN KATEGORIALE DANNELSE Med afsæt i Kant formulerer den tyske pædagogiske filosof Wolfgang Klafki teorien om den kategoriale dannelse. I det følgende vil teorien blive introduceret, med henblik på at anvende den som forståelsesramme for dannelse til demokratisk, aktivt medborgerskab. Klafkis udvikling af begrebet kategorial dannelse tager både afsæt i en kritik af uddannelsessystemernes ensidige prioritering af material dannelse i den gamle realskole, hvor man lagde hovedvægten på de reale kundskaber, og den formale dannelse, der typisk blev anvendt i det klassiske gymnasium, hvor kursisternes evner og intelligens skulle styrkes gennem øvelse i græsk og latin. For Klafki er det ikke et enten eller men et både og set i relation til menneskets møde med den mangfoldige verdens kategorier. Endelig var målet med dannelsen at skabe et samfund med solidaritet og fællesskab. Med andre ord de normer som velfærdssamfundet i væsentlig grad hviler på. Der er tale om en nyhumanistisk, klassisk dannelse, hvor individerne i mødet med det fremmede formes til fællesskab. Det drejer sig således om at få smag for solidariteten og fællesskabet. At få smag for vil sige, at det er en smagens dannelse og dermed en æstetisk dannelse, idet smagen er et æstetisk fænomen afledt af ganens fristelser. Men det er også en etisk dannelse med solidaritet og fællesskab som norm. Og endelig er det et kritisk element indbygget i teorien, idet alle forhold grundlæggende står til diskussion. MATERIAL DANNELSE Den materiale dannelse omfatter dels forestillingen om, at det skulle være muligt at præsentere kursisten for et objektivt encyklopædisk stof, dels at det skulle være muligt at opstille en kanon med et tidløst, klassisk indhold, som kursisten skal tilegne sig. Et eksempel på et objektivt stof er forestillingen om, at man kan få fuldstændig viden om et bestemt område som f.eks. historie eller drivhuseffekten ved at læse et bestemt antal bøger om disse emner. Problemet er blot, at det objektive stof ikke længere kan afgrænses i en begrænset encyklopædisk viden på grund af den umådelige, konstante tilvækst af kulturindhold. Historien 2 Sapere aude: Vov at være vis. 6

7 omskrives med jævne mellemrum i lyset af nye måder at tolke verden på, og viden om drivhuseffekten forøges og diskuteres hele tiden på baggrund af nye forskningsresultater. Et eksempel på en kanon er kanonudvalgets 3 udpegning af en arkitekturkanon med de 12 mest værdifulde bygningsværker i Danmark, en litteraturkanon med de 12 mest værdifulde tekster og lyriske værker m.fl. Men det lader sig ikke gøre at opstille en tidløs kanon af et klassisk dannelsesindhold, der til enhver tid matcher det historiske, kontingente samfund, som kursisten er indfældet i. En kanon kan dog godt som et udpluk af tidligere tiders idealer danne baggrund for forståelsen af samspillet mellem fortid og nutid. Uanset om den materiale dannelse giver sig ud for at være et objektiv stof eller en klassisk tidløs kanon, fører den ikke til en fuldstændig holdbar viden om et emne. FORMAL DANNELSE Den formale dannelse omfatter både forestillingen om, at et givet stof kan anvendes til at træne kursistens evner og intelligens, og forestillingen om, at stoffet kan tilrettelægges på en metodisk måde, så selv de vanskeligste problemer i videnskabsfagene kan beskrives forståeligt for kursisterne. I dag vil vi dog foretrække at tale om at udvikle kursisternes kompetencer frem for at tale om evner og intelligens. Hvad evner og intelligens er, véd vi dybest set ikke, bortset fra at vi kan operationalisere begreberne til målbare størrelser, f.eks. til kompetencer. Man kan således have et andet formål med et objektivt stof eller en klassisk kanon end blot at fylde på kursisten. Historien eller en kanon kan således anvendes til at træne kursistens kompetencer. Sigtet med den formale dannelse er således ikke, at kursisten skal beherske en bestemt stofmængde, men at kursistens kompetencer udvikles gennem beskæftigelsen med stoffet. Problemet ved denne antagelse består i, at det kun er et begrænset stofområde, der egner sig til øvelse. Giver det f.eks. mening at øve sig i Napoleonskrigene? Eller hvis øvelsen tog udgangspunkt i en bestemt klassisk kanon, hvordan kan man så være sikker på, at det ikke ville være bedre at tage udgangspunkt i en anden kanon? Og endelig er det et spørgsmål, hvor formbare kursister er. Man kan også spørge, om det kan lade sig gøre at tilrettelægge undervisningen om f.eks. den såkaldte drivhuseffekt på en metodisk måde, så kursisterne kan anvende den opnåede viden i senere studier. Svaret er benægtende. For det første fordi der er uenighed om, hvorvidt der er tale om en stigende opvarmning, eller om det blot er en naturlig periodebestemt opvarmning. Er det udledning af industrielt produceret kuldioxid, der ensidigt fører til opvarmningen af atmosfæren, eller er det naturlige variationer i klimaet, der fører til den stigende opvarmning i kortere eller længere perioder? For det andet fordi problemerne ofte tager afsæt i flere forskellige videnskabsfag, der hele tiden udvikler sig med rivende hast. Et eksempel kan belyse problemet inden for det lægefaglige område. Lægen behøver ikke længere at være fysisk til stede ved ultralydscanning af patienter. Ultralydscanning kan foretages i fjerne egne tusinder af kilometer væk fra speciallægen, der kan modtage de scannede billeder af patienten elektronisk. Det samme gælder vurderingen af elektronisk mikroskoperede vævsprøver. 3 Kanonudvalget blev nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen i 2005 med professor Jørn Lund som formand. Udvalget offentliggjorde sit resultat den

8 Lægen har derfor fået udvidet antallet af videnskabsfag med fag om elektronik og informationsteknologi. Udviklingen inden for de enkelte videnskabsfag går så stærkt, at før den aktuelle viden er sivet ned i skolens undervisning, har videnskabsfaget flyttet sig til et nyt sted, så skolens undervisning ikke længere afspejler videnskabsfaget. Billedligt set vil kursisterne blive undervist i dampmaskinens principper, når man på universitetsniveau beskæftiger sig med nanoteknologi. Problemet med den materiale og den formale dannelse er derfor, ifølge Klafki, at udviklingen i dag går så stærkt, at den viden og de kompetencer der udvikles alt for hurtigt forældes. KATEGORIAL DANNELSE Den kategoriale dannelse handler om, hvorledes kursisten opnår en forståelse af sit forhold til samfundet og verden, og hvorledes han kan agere i dette forhold. Begrebet minder om Grundtvigs begreb livsoplysning, der peger mod udviklingen af individets evner til at leve livet som det centrale i modsætning til en udvikling af evnerne til at klare sig i erhvervslivet. Det skal dog understreges, at den kategoriale dannelse til medborgerskab ikke nås uden et vist mål af eksakte færdigheder om demokratisk medborgerskab, der må bibringes kursisten gennem undervisningen. En kategori kan defineres som en klasse af foreteelser, som har bestemte træk til fælles som f.eks. demokrati, medborgerskab og kursistråd. Disse klasser af foreteelser kan kursisten få indsigt i gennem en kategorial dannelse. Et eksempel på arbejdet med et alment, kategorialt belysende indhold er kursisternes og kursistrådets arbejde med kursisternes pligter og rettigheder på sprogskolen. Dette arbejde kan medføre, at der åbner sig almene indsigter om demokratiske spilleregler, procedurer, oplevelser og erfaringer, der transformeres til kategorier på individsiden som handlekompetencer 4. Den kategoriale dannelse forsøger således at opløfte den materiale og den formale dannelsesteori i en overgribende kategorial strukturbestemmelse. Klafkis idé med den kategoriale dannelse er derfor ikke, at der aldrig må være elementer i undervisningen, der tilrettelægges efter materiale og formale principper. Nogle områder kan kun læres gennem undervisning og øvelse, f.eks. de kognitive elementer der indgår i et curriculum om demokratisk medborgerskab, at mestre 7-tabellen eller gå på line. Men livets dannelse og demokratisk dannelse til medborgerskab sker først og fremmest i mødet med det fremmede gennem kategoriale indsigter. Og måden at etablere disse kategoriale indsigter på sker ifølge Klafki gennem en eksemplarisk undervisning og læring. DIDAKTISKE OVERVEJELSER Den eksemplariske læring består i, at den lærende ved hjælp af et begrænset antal anskuelige eksempler arbejder sig frem til mere eller mindre almengyldige kundskaber om tidstypiske sammenhænge. F.eks. sammenhænge mellem uddannelse og demokrati. Denne dannende læring fremmer den lærendes selvstændighed, og fører frem til yderligere viden, færdigheder og kompetencer. Tre eksempler på tidstypiske sammenhænge er: 4 Referer til Karstens Schnacks kapitel i Kristensen, Hans Jørgen og Laursen, Per Fibæk (red.) Gyldendals pædagogikhåndbog, Kbh.: Gyldendal. 8

9 Spændinger mellem etniske minoritetskulturer og majoritetskulturer i det 21. århundrede Spændingen mellem religiøse og sekulære kræfter i det 21. århundrede Sammenhængen mellem demokrati og uddannelse i det 21. århundrede Når kursisten forstår det generelle i et givent problem, f.eks. sammenhængen mellem demokrati og uddannelse i det 21. århundrede, har han bedre mulighed for at forholde sig kritisk og konstruktivt til politiske systemer i forskellige stater og det værdigrundlag, systemet hviler på. Sammenhængen kan illustreres ved hjælp af PISA-undersøgelsen. I PISA-undersøgelsen i 2003 deltog 56 lande over hele verden. Ingen af de afrikanske eller arabiske lande deltog. Dette er formentlig i hovedtræk et udtryk for, at disse landes offentlige undervisningstilbud til børn i skolealderen 5-18 år er meget forskelligt fra den øvrige verdens tilbud. Og i nogle lande er der stort set ingen undervisningstilbud, eller der tilbydes undervisning i koranskoler, som ikke falder inden for de kategorier, som PISA-undersøgelsen sammenligner med og måler. PISA-undersøgelsen kan anvendes til at illustrere, at der er en sammenhæng mellem undervisningstilbud og de politiske systemer, staterne er opbygget efter. I alle demokratiske stater er der mere eller mindre veludbyggede skolesystemer på alle niveauer. Og vi vil hævde, at der er en sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af et lands undervisningstilbud, forholdet mellem individualitet og fællesskab, landets styreform og samfundets udvikling. SPROGSKOLERNES MÅL Sprogskolernes mål er bl.a. at udvikle kursisterne til demokratiske, aktive medborgere. Kursisten på sprogskolen får gennem eksemplarisk undervisning indsigt i, hvilke træk demokrati, medborgerskab og kursistråd har til fælles. Derigennem udvikler kursisterne mere eller mindre vidtrækkende almengyldig viden, færdigheder og kompetencer herunder holdninger om medborgerskab. Men den eksemplariske undervisning i medborgerskab lykkes kun, hvis den hviler på tre ben. Det første ben tager afsæt i forholdet mellem kursisten og sprogskolernes formelle curriculum. Curriculum må indeholde en afgrænsning af de kognitive elementer, som kursisten gennem undervisning og læring skal tilegne sig for at vide noget om, hvad demokratisk medborgerskab er. Figur nr. 1 beskriver de fælles træk, der indgår som kognitive elementer i et curriculum om demokratisk medborgerskab og demokrati: 9

10 Figur 1. Folket defineres ud fra Demos: Demo : folk og kratein : styre (folkestyre) Etnos Religion Politisk opfattelse 1 Demokrati som livsform eller styrefom Liberalisme her lægges hovedvægten på individernes egenværdi og frihedsrettigheder Republikanisme hvor dialogen spiller hovedrollen i det sociale politiske fællesskab Kommunitarisme her er der et ønske om at genskabe det civile samfund og et nærdemokrati baseret på fælles forestillinger Deliberalisme hvor enighed tilstræbes gennem en kommunikativ rationalitet på tværs af kulturelle og religiøse forskelle Retslige regler Menneskerettigheder Organisationsretten Civil ulydighed Parlamentarisme Tredeling af magten Forfatning Elementerne i figuren er uddybet i grundbogen: Korsgaard, Ove, Sigurdsson, Lakshmi og Skovmand, Keld (2007): Medborgerskab et nyt dannelsesideal? Kbh.: Religionspædagogisk Forlag. Det andet ben udtrykker forholdet mellem kursisten og sprogskolens kultur, f.eks. gennem kursisternes involvering i skolens liv gennem kursistråd. Man kunne kalde det en eksemplarisk øvelse i demokrati. Det tredje ben udtrykker forbindelsen mellem sprogskolen og den nære og fjerne omverden. Dette ben er elementært for de fleste sprogskoler, idet der her stilles krav om, at skolen og kursisterne skal være involveret i demokratiske processer i den nære, og hvis det er muligt også i den fjerne omverden. 10

11 Formålet er at give kursisterne træning og indsigt i reelle demokratiske processer gennem udvalgte eksemplariske situationer i den nære og fjerne omverden. Et eksempel kunne være deltagelse i et byrådsmøde, hvor kursisterne havde bidraget med at fremsende spørgsmål til et af punkterne på dagsordenen. Et andet eksempel kunne være et samarbejde mellem kursistråd fra forskellige lande om et aktuelt emne. Det tredje eksempel kunne være indmeldelse i en lokal forening i nærområdet eller endog deltagelse i bestyrelsesarbejdet i en lokal forening. Det første ben vil være nogenlunde ensartet fra sprogskole til sprogskole, da benet repræsenterer en material viden, der er uomgængelig, hvis man vil undervise i demokratisk medborgerskab. De to andre ben vil derimod blive formet af sprogskolens lokale kultur og vil blive forvaltet forskelligt fra sted til sted. Man kan dog ikke undlade nogle af benene, alle tre ben skal være til stede i eller anden form, hvis man bl.a. vil betegne en sprogskoles tilbud som undervisning i demokratisk, aktivt medborgerskab. DANNELSE OG SPROGSKOLERNE Næsten ligegyldigt hvilket værdigrundlag en sprogskole bygger på, så indbyder formen til dannelse af både individualitet og fællesskab. Men er sprogskolen stedet, hvor dannelsen kan finde sted, så må samme sprogskole også være påvirket af krisen i dannelsestanken, eftersom krisen vel også er en krise i sprogskolens selvforståelse. Hvilke fællesskaber skal der stræbes efter at opbygge, og hvilke kategoriale indsigter skal strukturere dette fællesskab? Sprogskolen burde dog kunne modstå presset fra værdipluralisme og individualisering. For det første fordi enhver sprogskole kan vælge sit værdigrundlag og således undslippe noget af den værdirelativisme, der ellers truer, og for det andet fordi sprogskolen med sin form indbyder til fællesskab og således også modtager kursister som for de flestes vedkommende vil fællesskabet. Alligevel flytter nissen med, for hvilket fællesskab er det man vil? Det er jo for det første langtfra sikkert at kursisterne vil det samme fællesskab, som skolen havde tænkt sig. Der hvor skolen vil danne til medborgerskab for fællesskabets skyld, ser kursisterne måske kun et personligt selvidentitetsprojekt. Hvorledes får man de forskellige forventninger til at mødes, så der bliver rum til både selvudvikling og fællesskabsopbygning? For det andet skal det fællesskab, der tilstræbes vel ikke være et fællesskab, der lukker sig om sig selv. Kursisternes horisont skulle også gerne være både dybere og højere end jagten på forbrugsgoder. Dannelse til medborgerskab er et muligt svar på dette spørgsmål. HVAD ER MEDBORGERSKAB? Som Ove Korsgaard peger på, er der ikke fuld enighed om, hvad medborgerskab og dets engelske søsterbegreb, citizenship, står for. Dog vil de fleste medgive, at begrebet rummer følgende kerne: citizenship drejer sig i sidste instans om reglerne for medlemskab af og tilhørsforhold til et politisk fællesskab. (Korsgaard i Korsgaard og Hass 2003, s. 5) Korsgaards bestemmelse af medborgerskab er god, fordi den indfanger den dobbelthed, som ligger i begrebet, nemlig at medborgerskab både angår det juridiske medlemskab og det identitetsmæssige tilhørsforhold. På engelsk rummer begrebet citizenship begge disse aspekter, men på dansk kan vi faktisk skelne mellem statsborgerskab som det juridiske medlemskab og medborgerskab som det identitetsmæssige tilhørsforhold. Den danske adskillelse af statsborgerskab og medborgerskab har dog den ulempe, at den i højere grad gør dannelse til medborgerskab til et mere kulturelt og 11

12 identitetsmæssigt projekt, hvorved begrebets politiske betydning nedtones. I denne sammenhæng vil vi gerne lægge vægten på tilhørsforholdet til det politiske fællesskab, og derfor skal medborgerskab i det følgende forstås på samme måde som det engelske citizenship. DANNELSE TIL MEDBORGERSKAB Formålet med dannelse til medborgerskab er derfor at give det enkelte menneske indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at være medlem af et politisk fællesskab, samt give det mulighed for at etablere et tilhørsforhold til dette fællesskab. Tager vi fat i Klafkis begreb om kategorial dannelse, består dannelse til medborgerskab i at opnå almene indsigter i og gøre sig erfaringer med det politiske fællesskab, således at individet kommer i besiddelse af nogle kategorier til at forholde sig til dets deltagelse i det politiske fællesskab. Vi foreslår, at følgende tre kategorier kan siges at være grundlæggende i dannelsen til medborgerskab: a) at forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske institutioner på lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan Hvad enten man er dansk statsborger eller på vej til at blive det, lever man i et samfund, hvor de politiske institutioner har en gennemgribende indflydelse på ens liv. Velfærdsstaten bygger på idéen om, at staten drager omsorg for borgerne, men enhver omsorg er ensbetydende med en indgriben i den enkeltes liv. Dannelse til medborgerskab skal være med til at skabe en forståelse for de grundlæggende principper for samfundets politiske opbygning, således at individet både kan forstå, hvorfor der gøres som der gøres, men også sige fra og bidrage med konstruktive løsninger, når der fra politisk hånd finder en overdreven indgriben sted i enkelpersoners eller gruppers liv. Denne forståelse gælder ikke blot de forhold, som direkte vedrører det enkelte menneske eller det danske samfund, men skal også rumme en indsigt i globale organisationer og institutioner som f.eks. Verdensbanken, FN og WTO. b) at kunne agere politisk i omgangen med andre mennesker i de situationer, hvor en politisk omgangsform er passende Ikke enhver omgangsform er politisk, og det er derfor vigtigt, at kursisterne lærer at forstå, hvornår en sådan er på sin plads, og hvad det i så fald indebærer at agere politisk. At være venlig mod sin nabo er f.eks. ikke et spørgsmål om medborgerskabelighed, men ganske enkelt et spørgsmål om høflighed eller sågar venskab. Den politiske omgangsform relaterer sig i høj grad til spørgsmål om principperne for det politiske fællesskab, herunder fortolkningen af disse principper i ord og handling. c) at opleve et tilhørsforhold til det politiske fællesskab man er del af i kraft af det land, man bor i og det samfund, man dermed lever i Dannelse til medborgerskab er et normativt projekt, og en af de normer, som det indebærer, er, at man ønsker at give det enkelte menneske erfaringen af på godt og ondt at tilhøre et politisk fællesskab. Det indebærer blandt andet, at den enkelte har 12

13 et ansvar for at forvalte rettigheder og pligter i det politiske fællesskab. En sådan pligt kommer imidlertid ikke kun til udtryk gennem aktiv deltagelse i råd og nævn, bestyrelser, foreninger, politiske institutioner, ved at skrive aviskronikker eller blot ytre sine holdninger. At forvalte sin politiske ret og pligt kan også ske ved, at man markerer sin tilslutning eller afsmag for den herskende politiske tone, konkrete lovforslag eller politiske bestemmelser. Med fare for at lyde gammeldags kan man sige, at dannelse til medborgerskab sigter mod at danne mennesker til at være gode borgere. Det stiller så det store spørgsmål, hvad vi i dag forstår ved det at være en god borger? Den engelske professor Bernard Crick, som har været hovedmanden bag udviklingen af faget citizenship i de engelske skoler, definerer gode borgere på følgende måde: gode borgere vil adlyde loven, men vil forsøge at ændre den med lovlige midler hvis de finder at den er dårlig, eller hvis de simpelthen finder at den kunne være bedre (Crick 2000, p.6; min oversættelse) Det lyder nogenlunde ligetil, men et par eksempler kan måske vise, at det ikke er helt så ligetil. I artiklen Statsborgerskab, medborgerskab og identitet (Korsgaard 2004), beskriver Ove Korsgaard en sag med en mand, der i 1984 kom til Danmark som flygtning og siden fik dansk statsborgerskab. Manden er muslim og føler derfor, at skulle der opstå en konflikt mellem den danske lov og hvad koranen foreskriver, vil han være forpligtet til at følge den muslimske lovgivning, sharia. Sagen peger på to dilemmaer. Det ene dilemma angår forholdet mellem individets retsstatus (medlemskab) og dets identitet (tilhørsforhold). I denne sag er personens retsstatus dansk, men identitet religiøs (muslimsk), og der kan derfor opstå en loyalitetskonflikt mellem den verdslige (statens) og den religiøse (islams) lov. Ud fra et retsligt perspektiv er det ikke det store problem, for overtræder han den danske lov ved at følge sharia, har han begået en kriminel handling, og kan straffes derefter. Ud fra et identitetsperspektiv er det derimod mere problematisk, for muligheden for at etablere et tilhørsforhold til et politisk fællesskab må indebære, at man i en vis udstrækning kan identificere sig med de normer og værdier, som det givne fællesskab opretholder. Det andet dilemma ser ud som følger: hvad nu hvis den pågældende person ikke overtræder den danske lov, men derimod går aktivt ind i det politiske system, for, ved lovlige midler, at forsøge at ændre de love som han finder dårlige, fordi de strider mod sharia. Hvis medborgerskab handler om a) at forholde sig kritisk til sit lands politiske institutioner, b) konstruktivt at forsøge at ændre de love som man mener kunne være bedre, for derved c) at etablere et stærkere tilhørsforhold til det politiske [og kulturelle] fællesskab, ja så må den pågældende person vil siges at være en god borger. Dilemmaet er blot, at selvom han følger de demokratiske spilleregler og tilmed opnår flertal for sit forslag, så vil det ikke uden videre kunne gennemføres, fordi det muligvis vil stride mod den danske grundlov. Det er med andre ord ikke nok, at man bruger lovlige midler, for formålet skal også være en styrkelse af de normer og værdier, som samfundet bygger på. For at komme ind til kernen i den problematik som de to dilemmaer udstiller, er det nødvendigt at se på, hvad det egentlig indebærer, at et land er demokratisk, og hvilke muligheder og begrænsninger det giver. Det kan du læse mere om i Andersson, M. og Hansbøl, G. (2006). Dannelse til demokratisk medborgerskab. Kbh.: Efterskoleforeningens Forlag. 13

Dannelse til aktivt demokratisk medborgerskab

Dannelse til aktivt demokratisk medborgerskab Dannelse til aktivt demokratisk medborgerskab Didaktiske og metodiske overvejelser Af. Introduktion Spørgsmålet om opdragelsen og dannelsen af samfundets medlemmer har til alle tider været et centralt

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Dannelse til demokratisk medborgerskab

Dannelse til demokratisk medborgerskab Dannelse til demokratisk medborgerskab Af Mattias Andersson og Gorm Hansbøl Inspirationshæfte for lærere Efterskoleforeningens Forlag maj 2006 Dannelse til demokratisk medborgerskab Efterskoleforeningens

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Projekt Styrkelse af undervisning i demokrati og medborgerskab i danskuddannelserne for voksne udlændinge efteruddannelsesprogram for lærere

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere