Natur- og vildtreservater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur- og vildtreservater"

Transkript

1 80 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Natur- og vildtreservater Natur- og vildtreservater Baggrund og formål Vildtreservater oprettes i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning med det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildtlevende fugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til Naturbeskyttelsesloven på statsejede arealer og i danske farvande (fiskeriterritoriet) med blandt andet det formål at beskytte bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Det er en forudsætning for optagelsen i dette temakort, at beskyttelse af pattedyr eller fugle indgår i formålsparagraffen. I enkelte tilfælde er begge love grundlag for oprettelse af et reservat. Beskrivelse af data Temakortet viser reservaternes geografiske afgrænsning og udpegningsgrundlaget (bekendtgørelsen) til brug for myndigheder, interesseorganisationer og brugere. Enkelte områder er nærmere beskrevet i foldere. Der er publiceret et kort over jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet. Kortet sælges til jægere. Figur 33. Natur- og vildtreservater KMS Topografiske Kort 1: Område ved Roskilde km Natur- og vildtreservater

2 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Natur- og vildtreservater 81 Produktion af tema Temakortet er digitaliseret på grundlag af Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske Kort i målestoksforholdet 1: Datasamlingen ajourføres løbende i takt med oprettelse af nye natur- og vildtreservater. Det kan ikke påregnes, at temakortet er egnet til andre formål end beskrevet ovenfor. Metadata Natur- og vildtreservater Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Skønsmæssigt ± 25 m. Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaet ajourføres løbende i takt med oprettelsen af nye naturog vildtreservater. Konsistens i forhold til temaets formål: Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

3 82 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET EF-Habitatområder EF-Habitatområder Baggrund og formål Afgrænsningen af de 194 EF-Habitatområder i Danmark er sket i medfør af Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). Formålet med digitaliseringen er at formidle en præcis og lettilgængelig afgrænsning af de udpegede områder. Temakortet anvendes af statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder i arealrelateret administration og planlægning, samt af lodsejere, entreprenører og andre, der udfører eller planlægger aktiviteter i EF-Habitatområderne. EF-Habitatområder administreres i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Til temakortet findes en relateret datasamling benævnt Natura 2000 databasen, som i uddrag bliver offentligt tilgængelig over Internettet i løbet af Beskrivelse af data Der er anvendt eksisterende digitaliseret afgrænsning af EF-Fuglebeskyttelsesområder, fredede områder og fredningsforslag i de tilfælde, det er besluttet, at afgrænsningen skal følge disse eksisterende afgrænsninger. Produktion af tema Temakortet er digitaliseret på grundlag af Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske Kort i målestoksforholdet 1: Figur 34. EF-Habitatområder KMS Topografiske Kort 1: Område ved Agger km EF-Habitatsområder

4 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET EF-Habitatområder 83 Metadata EF-Habitatområder Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Skønsmæssigt ± 25 m. Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaet er ajourført 15. november Konsistens i forhold til temaets formål: Det kan ikke påregnes, at temakortet er egnet til andre formål end beskrevet ovenfor. Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

5 84 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET EF-Fuglebeskyttelesesområder EF-Fuglebeskyttelsesområder Baggrund og formål EF-Fuglebeskyttelsesområder administreres i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Beskrivelse af data Temakortet viser de områder, der er udvalgt på baggrund af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. I Danmark er der udpeget i alt 111 områder. Formålet med digitaliseringen er at kunne formidle afgrænsningen af de udpegede EF-Fuglebeskyttelsesområder. Produktion af tema Temakortet er digitaliseret på grundlag af Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske Kort i målestoksforholdet 1: Figur 35. EF-Fuglebeskyttelsesområder KMS Topografiske Kort 1: Område ved Roskilde km EF-Fuglebeskyttelsesområder

6 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET EF-Fuglebeskyttelesesområder 85 Metadata EF-Fuglebeskyttelsesområder Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Skønsmæssigt ± 25 m. Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaet er ajourført juni Konsistens i forhold til temaets formål: Det kan ikke påregnes, at temakortet er egnet til andre formål end beskrevet ovenfor. Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

7 86 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Ramsar-områder Ramsar-områder Baggrund og formål Ramsar-områder administreres i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Beskrivelse af data Datasamlingen omfatter 27 vådområder af international betydning, især for vandfugle. Områderne er udpeget i henhold til Ramsarkonventionen. Formålet med digitaliseringen er at kunne formidle afgrænsningen af de udpegede Ramsar-områder. Produktion af tema Temakortet er digitaliseret på grundlag af Kort & Matrikelstyrelsens 1: kort. Figur 36. Ramsar-områder KMS Topografiske Kort 1: Område syd for Maribo km Ramsar-områder

8 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Ramsar-områder 87 Metadata Ramsar-områder Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Skønsmæssigt ± 25 m. Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaet er ajourført i juni Konsistens i forhold til temaets formål: Det kan ikke påregnes, at temakortet er egnet til andre formål end beskrevet ovenfor. Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

9 88 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Fredninger Fredninger Baggrund og formål Temakortene er baseret på, at Skov- og Naturstyrelsen fører arkiv over samtlige fredningskendelser, herunder også kendelser om dispensation for fredninger, som er truffet af lokale fredningsnævn og af Naturklagenævnet (tidligere Overfredningsnævnet) gennem tiderne. Kendelserne er afsagt i henhold til Naturbeskyttelsesloven (tidligere Naturfredningsloven) siden indførelsen af den første Naturfredningslov. Temakortene omfatter også fredningsforslag. Arkivet er ikke 100 % dækkende, hvilket temakortene heller ikke er og er derfor ikke egnet som juridisk grundlag for sagsbehandling. I arkivmaterialet fremgår fredningernes geografiske udbredelse enten af kortrids, ofte matrikelkort, eller ved en beskrivelse. Fredningerne er også tinglyst på de respektive ejendomme. Foruden arkivet fører styrelsen et register i form af en database, hvori der er registreret en række data om den enkelte fredning. Formålet med temakortene er at have et let tilgængeligt oversigtskort over fredninger til brug for administrative opgaver. Figur 37. Fredninger KMS Topografiske Kort 1: Sydlig del af Rømø km Arealfredninger Statsfredning Arealfredning Fredningsforslag Arealfredninger Liniefredning Fredningsforslag Punktfredninger Kirkefredning Punktfredning

10 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Fredninger 89 Beskrivelse af data Temakortene over Fredninger beskriver statsfredninger, kirkefredninger, arealfredninger, liniefredninger, punktfredninger og fredningsforslag. Til hver fredning er knyttet et fredningsnummer, som refererer til styrelsens centrale fredningsregister. Produktion af tema Temakortene over Fredninger er en digitaliseret udgave af Kort & Matrikelstyrelsens Topografiske Kort i målestoksforholdet 1:25.000, hvorpå fredningerne gennem tiden er blevet indtegnet. I forbindelse med digitaliseringen er sagen kontrolleret i arkivet. Metadata Fredningstemaer Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Skønsmæssigt ± 25 m. Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaerne ajourføres lejlighedsvist senest juni Det planlægges at foretage løbende ajourføring. Konsistens i forhold til temaets formål: Det kan ikke påregnes, at temakortet er egnet til andre formål end beskrevet ovenfor. Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

11 90 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Baggrund og formål Som en del af Regionplan 1997 har amterne udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen indgår i den generelle indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne mod forurening. Konkret bruges udpegningen bl.a. til at prioritere oprydning af forurenet jord, samt til udpegning af områder, der skal detailkortlægges og opdeles i zoner i forbindelse med den fremtidige grundvandsbeskyttelse. Beskrivelse af data Der er tale om en inddeling af det danske landareal i 3 kategorier: Særlige drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. Kategorierne angives med hver sin farve (Figur 38). Med enkelte undtagelser hænger kortene sammen på tværs af amtsgrænserne. Figur 38. Drikkevandsinteresser KMS Topografiske Kort 1: Fur og nordlige Salling km Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser

12 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Drikkevandsinteresser 91 Produktion af tema Kortet er dannet ved sammenstilling af forskellige amters kortlægning af drikkevandsinteresser. Data er overført på digitalt format til Miljøstyrelsen. Data er herefter konverteret til fællesformat, tilpasset Areal Informations Systemets kystlinie og samstemt på tværs af amtsgrænser. Overlap i tilknytning til amtsgrænser og Areal Informations Systemets kystlinie er fjernet og områder uden angivelse af drikkevandsinteresser har fået tilføjet den relevante kode. Metadata Drikkevandsinteresser Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Der er tale om en entydig inddeling af landet i 3 kategorier, bortset fra en række meget små og oftest ubeboede øer og holme. Kortet er dannet ved sammenstilling af forskellige amters kortlægning. Ved sammenstillingen har det været nødvendigt at foretage mindre tilpasninger af amternes kortlægning. Tilpasningerne er gennemført for at sikre konsistens på tværs af amtsgrænserne, samt for at tilpasse amternes kortlægning til den kystlinie der anvendes i Areal Informations Systemet. Fuldstændighed: Hele Danmark er i princippet dækket af udpegningen. Kortlægningen er samstemt med den kystlinie der anvendes i Areal Informations Systemet. Målestokken for denne kystlinie er 1: Denne kystlinie inkluderer en række meget små og ofte ubeboede øer/holme, som ikke indgår i den udpegning, der er foretaget af amterne. Disse småøer er ikke kategoriseret på kortet. Nøjagtighed i tid: Temaet er ajourført i Kortlægningen revideres hvert 4. år i regionplanen. Konsistens i forhold til temaets formål: Data anvendes som de fremsendes af amterne. Ved fejl eller mangler tages kontakt til amtet. Kortet er mest velegnet til at give et landsdækkende overblik. Ved konkret sagsbehandling bør amtet altid konsulteres for at få oplyst den præcise og aktuelt gældende status for et område. Brugsrettigheder: Miljøstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

13 92 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Råstofområder på havbunden Råstofområder på havbunden Baggrund og formål Temakortet er en oversigt over potentielle råstofområder på havbunden i målestoksforholdet 1: og omfatter kun de dele af havbunden, hvor der er foretaget en råstofkortlægning. Råstofkortlægningen til havs er på grund af de anvendte metoder behæftet med stor usikkerhed. Data anvendes til administrative og videnskabelige formål. Beskrivelse af data Temakortet er blevet til på baggrund af feltundersøgelser med seismisk udstyr og optagelse af boreprøver, hvorefter data er tolket og afgrænsningen er fastlagt. Datasamlingen ajourføres løbende i takt med, at nye områder kortlægges. Produktion af tema Temaet er produceret ud fra feltundersøgelser med seismisk udstyr og optagelse af boreprøver. Efterfølgende er data tolket og temaet digitaliseret. Figur 39. Råstofområder på havbunden KMS Topografiske Kort 1: Farvandet øst for Århus km Råstofområder på havbunden

14 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Råstofområder på havbunden 93 Metadata Råstofområder på havbunden Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Råstofkortlægningen til havs vil på grund af de anvendte metoder være behæftet med stor usikkerhed. Fuldstændighed: Omfatter kun de dele af havbunden, hvor der er foretaget en råstofkortlægning. Nøjagtighed i tid: Temaet ajourføres løbende i takt med at nye områder kortlægges. Konsistens i forhold til temaets formål: Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

15 94 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Affaldsdepoter Affaldsdepoter Baggrund og formål Affaldsdepoter registreres i henhold til Bekendtgørelse af Lov om Affaldsdepoter Loven omfatter registreringer, undersøgelser og foranstaltninger vedrørende følgende affaldsdepoter, såfremt de kan have skadelig virkning på mennesker og miljø: Depoter indeholdende kemikalieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før d. 1. april Depoter indeholdende olieaffald, der er spildt, henlagt eller nedgravet før d. 1. november Lossepladser m.v. uden olie- eller kemikalieaffald, der er taget i brug før 1. oktober 1974, og som ikke er i drift på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Temaet indeholder oplysninger om lokaliseringen af registrerede affaldsdepoter, hvor der i 1997 fortsat var registreret en forurening. I 1997 var registreret over 4000 affaldsdepoter. Registreringerne rapporteres hvert år af amterne til Miljøstyrelsen. Figur 40. Affaldsdepoter KMS Topografiske Kort 1: Dele af København km Registreret risiko ved anvendelse af arealet Ingen registreret risiko ved anvendelse af arealet

16 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Affaldsdepoter 95 Registreringen anvendes ved administration af Jordforureningsloven. Samtidig danner registreringen grundlag for Jordforureningsrådets årlige rapportering til minister og Folketing. Beskrivelse af data Kortet viser alle registrerede affaldsdepoter i Danmark som punkter, idet information om arealgrænser ikke findes i registret. Produktion af tema Amterne er forpligtede til løbende at foretage en registrering af affaldsdepoter. En del af denne registrering består i at registrere lokaliseringen af affaldsdepotet i form af et punkt, hvorfor den arealmæssige afgrænsning af affaldsdepotet ikke fremgår af temaet. Metadata Affaldsdepoter Anbefalet målestoksforhold: 1: Geometrisk nøjagtighed: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Affaldsdepotet er registreret som et punkt. Depotets arealmæssige udstrækning fremgår ikke af temaet. Fuldstændighed: Alle registrerede depoter i Danmark. Nøjagtighed i tid: Temaet ajourført i Konsistens i forhold til temaets formål: Temaet er beregnet til landsdækkende og regionale analyser. I konkrete sager skal amtet altid kontaktes, da man der er ansvarlig for en præcis og opdateret registrering af affaldsdepoterne. Brugsrettigheder: Skov- og Naturstyrelsen har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

17 96 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Vindmølleområder Vindmølleområder Baggrund og formål Produktionen af datasættet tager udgangspunkt i et behov for kortlægning af placering og arealforbrug ved danske vindmølleområder. Informationerne findes i firmaet Miljø- og Energidatas register, samt i kommuners og amters kortlægninger. Beskrivelse af data Data indeholder en række administrative og kvalitetsmæssige oplysninger, samt informationer om de enkelte vindmølleområders identifikation i forhold til Miljø- og Energidatas register, navn, type (lokal, regional eller i klynge). Disse typer er ikke entydigt definerede. De enkelte områder er registreret som polygoner med tilhørende oplysninger (attributter). Produktion af tema To datakilder har dannet udgangspunkt for registreringen: Punktgeokodede informationer fra firmaet Miljø- og Energidata og kopier af kommuneplanernes områder vedr. vindmølleplanlægningen. Kommuneplanerne blev fremskaffet via Energistyrelsens arkiv. Det resulterende datalag skal ses som et øjebliksbillede af, hvordan de tilgængelige data så ud på produktionstidspunktet i Der var på det tidspunkt ikke gjort noget forsøg på at sammenkøre informationerne. Det har efterfølgende vist sig, at der er væsentlige afvigelser mellem registret og oplysninger, som findes ved amter og kommuner. Kortlægningen af vindmølleområder Figur 41. Vindmølleområder KMS Topografiske Kort 1: Område syd for Præstø km Vindmølleområder Findes ikke beskrevet i kommuneplanen

18 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Vindmølleområder 97 skal derfor ses som et foreløbigt produkt og bør anvendes i overensstemmelse hermed. Det blev tilstræbt at basere digitaliseringen på kort i målestoksforholdet 1:25.000, men i nogle tilfælde er der anvendt kortmateriale fra de tilgængelige kommuneplaner i målestoksforholdet 1: Digitaliseringen foregik ved skærmdigitalisering. Desuden var der stor variation i nøjagtigheden for de enkelte vindmølleområder, idet der i nogle tilfælde var tale om egentlige afgrænsninger, mens grænserne i andre tilfælde blot var vist skitsemæssigt. Nøjagtigheden fremgår af oplysningerne om det enkelte vindmølleområde. I nogle tilfælde var det ikke muligt at genfinde områder angivet i Miljøog Energidatas register i de tilsvarende kommuneplaner. Områder, der på den måde mangler, er gemt i et separat datalag. Metadata Vindmølleområder Anbefalet målestoksforhold: 1: Oprindeligt målestoksforhold i lokal planerne angivet som attribut til den enkelte polygon. Geometrisk nøjagtighed: Mindste vektorstørrelse: Mindste polygon: Attribut nøjagtighed: Fuldstændighed: Landsdækkende dog er en række kommuner fritaget for at indberette vindmølleområder. De forekommer derfor ikke i registret. Der har ved det opfølgende arbejde med verifikation af informationerne påbegyndt i 1999 vist sig at være væsentlige forskelle mellem registrets informationer og den nuværende situation i kommunerne. Registret kan derfor ikke ses som et endeligt billede af situationen, men som et godt udgangspunkt for kontrol af informationerne. Liste over kommuner, der ikke er medtaget, findes som bilag til metadata. Områder der er angivet i Energi- og Miljødatas register, men ikke i kommuneplanerne, er ikke med i vindmølleområde registret. De findes som punktinformation i datalaget MANGLER. Nøjagtighed i tid: De lokalplaner der ligger til grund for temaet er fra tiden frem til ca Siden er der sket mange ændringer; områder er blevet opgivet, målsætninger opgivet, nye områder er kommet til etc. Konsistens i forhold til temaets formål: Fuldstændig blot skal der tages hensyn til at data kun udtrykker hvad der på produktionstidspunktet var til rådighed fra amterne og Miljø- og Energidata. Brugsrettigheder: Forskningscentret for Skov & Landskab har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

19 98 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Overnatningsregistret: campingpladser, vandrerhjem og hoteller i Danmark Overnatningsregistret: campingpladser, vandrerhjem og hoteller i Danmark Baggrund og formål I forbindelse med vurdering af overnatningskapacitet er der behov for stedfæstet information om overnatningsfaciliteter for turister og andre ikke fastboende. En del data findes på forskellig form hos flere institutioner og organisationer, herunder Kort & Matrikelstyrelsen, Turistrådet, Campingrådet og Danhostels. Data vedrørende overnatningssteder med oplysninger om geografisk placering, overnatningskapacitet og adresse mv. har hidtil ikke været samlet. Registret indeholder også oplysninger om campingpladsernes arealforbrug. Stedfæstelsen af informationerne giver bl.a. mulighed for sammenkøring med f.eks. befolkningstal fordelt på kommuner, samt fordeling i forhold til afstand til kysten osv. Figur 42. Overnatningsregistret KMS Topografiske Kort 1: Det sydfynske område km Campingpladser Vandrerhjem Hoteller

20 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Overnatningsregistret: campingpladser, vandrerhjem og hoteller i Danmark 99 Beskrivelse af data Kortet består af tre datasæt: campingpladser, hoteller og vandrerhjem. Alle tre er registreret som punkter. Til hvert punkt findes attributter for bl.a. kontaktadresser, kapacitet og en række informationer vedrørende datakvalitet og oprindelse af informationer. Registret omfatter i alt 599 campingpladser, 120 vandrerhjem og 1050 hoteller. Produktion af tema Den geografiske stedfæstelse er foregået i tre trin: Sammenkøring og stedfæstelse af registerinformationer med placering i»det levende Danmarkskort«ud fra telefonnumre. Efterfølgende skærmkontrol på baggrund af KMS Topografiske Kort 1: cm kort. Tilføjelse (digitalisering) af enheder opført i registrene, men manglende i»det levende Danmarkskort«. Campingpladsernes placering blev specielt kontrolleret i forhold til amternes registrering. For campingpladserne blev arealet af den enkelte plads registreret på baggrund af oplysninger fra Campingrådet. Det var ikke muligt at fremskaffe eksisterende digitale kort over campingpladser. Metadata Overnatningsregistret Anbefalet målestoksforhold: 1: De oprindelige geometriske data fra Det levende Danmarkskort er i målestoksforholdet 1: Som følge af den efterfølgende skærmkorrektur på baggrund af KMS s 1: Topografiske Kort vurderes det endelige produkt at kunne anvendes i målestoks forholdet 1: Geometrisk nøjagtighed: Attribut nøjagtighed: Fuldstændig. Fuldstændighed: Landsdækkende. Nøjagtighed i tid: Temaet ajourført i Konsistens i forhold til temaets formål: Fuldstændig. Brugsrettigheder: Forskningscentret for Skov & Landskab har ophavsret til temaet. Fri brug ved ikke-kommerciel anvendelse.

21 100 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Offentlige registre og digitale kort Offentlige registre og digitale kort Formål Der er i Miljø- og Energiministeriet et stigende behov for at kunne sammenkøre data fra centrale registre herunder geografiske data. Arbejdet med sammenkøring af centrale registre med andre myndighedsdata forudsætter et overblik over både tekniske, økonomiske og juridiske muligheder og begrænsninger. Det er formålet med dette delprojekt under Areal Informations Systemet at give et overblik over eksisterende, relevante databaser, digitale kort og centrale registre. Sammenstilling af data, lagret i administrative registre med digitale kort, kræver en unik relation mellem objekter i kortet og tilsvarende rækker i registret, hvilket generelt ikke forekommer. Projektet har vist eksempler på, hvorledes der kan skabes overensstemmelse imellem kortdata på den ene side og registerdata på den anden side. En mere detaljeret beskrivelse af projektets resultater findes»digitale kort og administrative registre«(hansen & Skov-Petersen, 2000). Baggrund og historisk udvikling Siden midten af halvfjerdserne er der i Danmark systematisk blevet indsamlet stedfæstet information i en række administrative registre. Bygnings- og Boligregistret (BBR) fra 1977 er det ældste register med stedfæstet information. Efterfølgende er Ejendomsstamregistret (ESR), Krydsreferenceregistret (KRR), Planregistret, samt senest Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrregister (CHR) blevet etableret. Adgang til registrene reguleres af Registertilsynet, der indtil for få år siden har udøvet en meget restriktiv praksis vedrørende registrenes bredere anvendelse. Der er imidlertid sket en opblødning i Registertilsynets holdning til data, der ikke direkte er personhenførbare eksempelvis data i BBR. Parallelt hermed er der etableret en samling digitale kortværker. Den digitale kortlægning af Danmark blev påbegyndt omkring 1980 af de regionale naturgasselskaber, der havde behov for et kortgrundlag til projektering og ledningsregistrering. Naturgasselskabernes kortlægning betød, at de fleste byområder blev dækket af digitale kort. Samtidig blev nogle få større kommuner interesseret i den nye digitale teknologi. Omkring 1990 iværksatte Kort & Matrikelstyrelsen sammen med nogle større ledningsejere en digital kortlægning af landdistrikter på Sjælland den såkaldte T0-kortlægning. En tilsvarende kortlægning af jyske landdistrikter var allerede påbegyndt af større ledningsejere i Jylland. Resultatet af dette arbejde var en næsten landsdækkende digital kortlægning af Danmark i varierende målestoksforhold stort målestoksforhold i byområder og mindre målestoksforhold i landområder.

22 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Offentlige registre og digitale kort 101 Bortset fra Krydsreferenceregistret er ovennævnte registre etableret med administrative formål for øje, og dette forhold vanskeliggør sammenstillingen af disse data med eksempelvis digitale kort. Alligevel iværksatte Boligministeriet omkring 1990 en række såkaldte Geoforsøg, hvor man i enkelte kommuner forsøgte at integrere digitale kort med en række af ovennævnte administrative registre først og fremmest Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der var imidlertid store problemer med at gennemføre de planlagte forsøg. En del af problemerne skyldtes utilstrækkelige programmer, men det grundlæggende problem lå i de digitale tekniske kort, der måtte betegnes som såkaldte»spaghetti«-kort dvs. kort uden topologi. Resultatet blev en øget interesse for topologiske kort. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som definerede en ny forbedret standard for digitale tekniske kort den såkaldte TK-standard. Efterfølgende har Kort & Matrikelstyrelsen udarbejdet en specifikation for digitale topografiske kort, TOP10DK, og på dette grundlag etableret et landsdækkende digitalt topografisk kortværk. Etableringen forventes afsluttet inden udgangen af år Etableringen af et landsdækkende digitalt matrikelkort er færdiggjort i slutningen af 1990 erne. TOP10DK og det digitale matrikelkort danner derfor umiddelbart et godt grundlag for integration af administrative registre og digitale kort. Udover nævnte nationale kortdatabaser har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri etableret et digitalt markblokkort, som danner udgangspunkt for landmændenes indberetninger til det Generelle Landbrugs Register (GLR). Projektets indhold Under projektet er foretaget en systematisk gennemgang af udvalgte registre og digitale kortværker, ligesom specielle aspekter vedrørende dataintegration er behandlet. Den systematiske gennemgang består af en skematisk fremstilling af de udvalgte datakilder, hvoraf det fremgår ved hvilke metoder at det, via fælles nøgler, er muligt at sammenkoble informationerne samt en gennemgang af følgende datakilder: Bygnings- og Boligregistret (BBR). Krydsreferenceregistret (Adresseregistret). Det Digitale Matrikelkort (Matrikelregistret). TOP10DK. KÅS (Kommune Års Service Information om Befolkning, Indkomst, Bolig, Pendling, Beskæftigelse, Sociale forhold). Generelle Landbrugsregister/Centrale Husdyrregister (GLR/CHR). Markblokkortet. Ejendomstamregistret (ESR). Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

23 102 AREAL INFORMATIONS SYSTEMET Offentlige registre og digitale kort Strategier for rumlig aggregering af registerdata Ved sammenstilling, aggregering og disaggregering af data, f.eks. i forbindelse med integration af registerdata og digitale kort, er det vigtigt at være bevidst om de forskellige grunde, der kan være til at vælge den ene frem for den anden strategi for sammenstilling: Bør man vælge det digitale matrikelkort frem for arealrammerne i TOP10DK eller vil et regulært grid være bedst og i så fald, hvor stor en cellestørrelse bør der arbejdes med? Årsagerne kan blandt andet være renhed, relevans, (rumlig) objektivitet, datatilgængelighed, hensyn til datahåndtering og -modellering, følsomhed for manglende geografisk nøjagtighed i indgående data, samt følsomhed overfor støj i indgående attributdata. Afslutningsvis gennemgås mulige måder at behandle et renhedskriterium på i forhold til vurdering af kvaliteten af resultater fra aggregering af Bygnings- og Boligregistret (BBR) vha. TOP10DK s arealramme, henholdsvis 50, 100, 200, 400 og 800 m regulære grid. Det konkluderes, at et 100 grid, hvad renhed angår, giver lige så gode resultater som TOP10DK. Et 50 m grid give flere rene klasser, men det areal, der kan klassificeres, falder drastisk, primært fordi 50 m cellerne falder imellem husene, og derfor klassificeres som ubebyggede. Sammenstilling af Bygnings- og Boligregistret (BBR) med bygningstemaet i TOP10DK Det er ikke umiddelbart muligt at sammenstille Bygnings- og Boligregistret (BBR) med bygningerne i TOP10DK. Hovedproblemet er manglende nøgler i TOP10DK. Det er derfor nødvendigt at generere nøgler i bygningstemaet, svarende til enhederne i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Arbejdet kan opdeles i følgende delprocesser: Bygningsobjektet er defineret forskelligt i de to datasæt. Bygnings- og Boligregistret (BBR) definerer en bygning på grundlag af et ejendomsnummer, samt et bygningsnummer. Ejendomspolygoner genereres på baggrund af det digitale matrikelkort. Dernæst dannes en Intersection (geometrisk fællesmængde) imellem bygningstemaet og ejendomstemaet. Herved gennemskæres alle sammenhængende bygningskroppe i TOP10DK langs ejendomsgrænserne, og samtidig tildeles alle bygninger et ejendomsnummer. Hvis ejendommen har mere end en enkelt bygning vil de alle have samme ejendomsnummer. For entydigt at kunne identificere den enkelte bygning er det derfor nødvendigt at tildele bygningerne et nummer svarende til bygningsnumrene i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Dette kan gøres ved at sammenligne bygningernes arealer med de tilsvarende arealer i BBR. Herved kan bygningerne indirekte tildeles et bygningsnummer (Figur 43). Løsningen er imidlertid ikke uden problemer, idet arealerne i de to datasæt kan være ret forskellige, selvom der er tale om samme bygning.

Areal Informations Systemet AIS. Miljø- og Energiministeriet

Areal Informations Systemet AIS. Miljø- og Energiministeriet Areal Informations Systemet AIS Miljø- og Energiministeriet Areal Informations Systemet AIS Kurt Nielsen Michael Stjernholm Bent Østergaard Olsen Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Inge-Lise Madsen Ane Kjeldgaard

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Havbundstyper. Beskrivelse af data Kortet beskriver havbundens sedimenttyper i området 8-16 østlig længde og 54-58 nordlig bredde (Figur 14).

Havbundstyper. Beskrivelse af data Kortet beskriver havbundens sedimenttyper i området 8-16 østlig længde og 54-58 nordlig bredde (Figur 14). Havbundstyper 49 Havbundstyper Baggrund og formål I 1992 udgav Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse i samarbejde med Sveriges Geologiske Undersøgelse og Skov- og Naturstyrelsen et bundtypekort

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Det digitale M a t r i k e l k o r t

Det digitale M a t r i k e l k o r t Det digitale M a t r i k e l k o r t - den administrative løsning produktblad, september 1999 Et administrativt grundlag Det digitale Matrikelkort er det kortværk, der viser ejendomsforholdene i Danmark.

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Digitale kort og administrative registre

Digitale kort og administrative registre Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Digitale kort og administrative registre Miljø- og Energiministeriets Areal Informations System Faglig rapport fra DMU, nr. 330 [Tom side] Miljø-

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling

ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling j ÅRHUS KOM MUN E Magistratens 2. Afdeling & Magistratens 5. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 24. marts 2004 via Magistraten J.nr.: 00.15.00.A21.002.03 51 Registrering af ejendomsdata m.v. i Århus

Læs mere

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS GRAS UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS ESRI Brugerklub seminar 11.juni 2009 Rasmus Borgstrøm rb@gras.ku.dk Geographic Resource Analysis & Science

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur

FOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 545 af 20/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00053 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere.

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere. ADMINISTRATIV INFORMATION BA/1 1. ADMINISTRATIV INFORMATION 1.1. Videregivelse af ejendomsrelaterede oplysninger Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf:

VVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk Tlf: 7257 7777 VVM-anmeldeskema Bygherren skal, før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen*, udfylde

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014

NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 NOTAT 18. juli 2011 Opdateret 9. april 2014 Vejledning i forbindelse med ansøgning om forundersøgelsestilladelse med henblik på opstilling af havmøller uden for udbud Et havmølleprojekt skal have 3 typer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller Jan Kloster Staunstrup Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Undersøgelsens metoder... 4 Baggrund for

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer . Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Natur- og vildtreservater 51 i Naturbeskyttelsesloven og 33 i Jagt og Vildtforvaltningsloven

Natur- og vildtreservater 51 i Naturbeskyttelsesloven og 33 i Jagt og Vildtforvaltningsloven Notat Landsplan J.nr. BLST-101-00757 Ref. jac Den 2. februar 2009 Beskyttelsesinteresser og opsætning af vindmøller Landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser Som udgangspunkt kan der i dag ikke opstilles

Læs mere

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune Kun til anmeldelser til husstandsmøller! VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse

Læs mere

GIS i Region Midtjylland. Af GIS-koordinator Birgit Blaabjerg Bisgaard

GIS i Region Midtjylland. Af GIS-koordinator Birgit Blaabjerg Bisgaard GIS i Region Midtjylland Af GIS-koordinator Birgit Blaabjerg Bisgaard Danmark med regioner Region Midtjylland med kommuner og indbyggertal 2006 Regionens 15 største byer Organisationen i Region Midtjylland

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen

Afrapportering af FOT-bygningsforsøg. Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Afrapportering af FOT-bygningsforsøg Forsøg med generalisering af TK bygninger til TOP10DK bygninger en intern evaluering i Kort & Matrikelstyrelsen Produktudviklingskontoret, Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Bilag 5. Basisoplysninger. Skovrejsning. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst Skovrejsning Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr.

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere