Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Modul 4: For Kirurgisk afdeling P4 øst og vest Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af afdelingen. P4 ØST og VEST er en døgnåben afdeling, der er delt i 2 afsnit - ØST og VEST- med i alt 44 senge. Afsnit VEST: 20 senge til voksne patienter og to senge til børn i alderen 2-18 år med organkirurgiske sygdomme. Afsnit ØST: 22 senge til patienter med organkirurgiske sygdomme. I Kirurgisk afdeling P4 har oversygeplejersken og den administrerende overlæge sammen det tværfaglige ledelsesansvar. Den daglige ledelse varetages af afdelingens overlæger og afdelingssygeplejersker. Tilknyttet afdelingen er organkirurgisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer I afdelingen er der ansat læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og sekretærer. Til specialopgaver er der ansat fire praktikansvarlige sygeplejersker, to specialeansvarlige sygeplejersker, en udviklingssygeplejerske og en klinisk oversygeplejerske med uddannelse i stomi. Sidstnævnte har ansvaret for at oplære personale og patienter i stomipleje. Vi har et tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og sygehuspræst. Patientkategorier Det kirurgiske speciale dækker; udover udredning, åbne og laparoskopiske operationer på colon, galdeveje, hernier og appendicitis. Desuden udføres strumakirurgi og mindre kirurgiske indgreb. En stor del af patienterne (75%) indlægges akut, de modtages via Akutafdelingen. Afdelingen er delt op i specialer således VEST hovedsagligt har patienter med tarmsygdomme. Mens ØST hovedsagligt har patienter med sygdomme esofagus, ventrikel, galde, pancreas 1

2 og hernier. Patienter til elektive operationer er via vores ambulatorium forberedt til operation og møder direkte i afdelingen på operationsdagen, op til 7 patienter dagligt. I afdelingen behandles patienter i den terminale fase. Denne patientgruppe får tilbudt åben indlæggelse i afdelingen. Patienterne kan kontakte afdelingen direkte og få afklaret eventuelle problemer, der ikke kan klares via egen læge eller hjemmeplejen, eller aftale indlæggelse. I forbindelse med udskrivelse af patienter, hvor helhedssituationen under indlæggelsen har ændret sig væsentligt, etableres der udskrivningskonference med deltagelse af de relevante samarbejdspartnere fra primærsektoren. Eller udskrivningskoordinatorerne fra hhv. Horsens og Skanderborg kommune, der dagligt kommer i afdelingen, kontaktes. Centrale kliniske problemstillinger Nogle af afdelingens patienter er indlagt i et døgn, mens andre med mere komplekse sygdomme er indlagt i flere uger. De to dårligste patienter i henholdsvis ØST og VEST er observationspatienter. En sygeplejerske varetager plejen af dem og har derved mere tid til disse patienter. I forhold til afdelingens patientgruppe er nogle af vores fokusområder bl.a.: Vejledning og information af patienterne, observation af den akutte patient, ernæringsscreening, dokumentation i EPJ, hurtig mobilisering efter operation og sufficient smertebehandling. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling af patienterne: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afdelingerne, rengøring mm. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen planlægger sammen med plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. 2

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientfænomener /patientforløb Et eksempel på et patientforløb kunne fx være en mand der bliver indlagt via egen læge eller vagtlægen pga. abdominalsmerter, opkastninger og feber. Han modtages i Akutafdelingen af læge og sygeplejerske, der via undersøgelser og blodprøver forsøger at diagnosticere, hvad han fejler. Der er mistanke om appendicitis (blindtarmsbetændelse) og når der er lagt en videre plan for patienten, flyttes han til P4. Her modtages patienten og vises lidt rundt i afdelingen. Sygeplejersken indsamler yderligere data fra patienten, hvis det er nødvendigt at supplere den indlæggelsessamtale, der er lavet i Akutafdelingen. Hvis han skal opereres, klargøres han til operation efter retningslinjerne og informeres løbende om, hvad der skal ske. Han køres til operation, bliver opereret og køres herefter til Opvågningsafsnittet til videre observation i nogle timer. Efterfølgende vil han komme tilbage til P4, hvor han observeres i forhold til postoperativ pleje. Sygeplejefaglige opgaver Fokusområder Ernæring/Væskebalance: Ud fra afdelingens materialer gøre rede for teori om ernæring. Have viden om kost til småtspisende / nyopererede, samt kostens indhold. Have kendskab til kost til diabetikere. Kunne vejlede patienten individuelt om ernæring. Anrette måltider til patienten efter dennes ønsker og behov. Gøre rede for etiske overvejelser ved servering af mad. Føre kostregistrerings- og væskeskema. Udføre ernæringsscreening. Udregne ernæringsbehov. Opnå kendskab til normal væskebalance samt afvigelser fra denne. Kredsløb: Gøre rede for teori om hjerte / kredsløb. Informere patienten om tromboseprofylakse. Have viden om og kunne måle puls og blodtryk. Kan observere blodtryk / puls hos patienten og reagere på afvigelser fra det normale. Være opmærksom på ortostatisk blodtryksfald ved mobilisering af patienten. 3

4 Respiration: Gøre rede for teori om respirationen. Observere respirationen hos patienten og reagere på afvigelser fra det normale (f.eks. dyspnoe, sekretophobning, hoste). Vejlede patienten i respirationsøvelser / peep. Lejring af patienten ved besværet vejrtrækning. Måle saturation og reagere på afvigelser. Opnå kendskab til iltbehandling. Udskillelse: Opnå kendskab til teori om mave/tarm-funktion / nyrefunktion. Observere tarmfunktion (flatus, afføring, hyppighed, konsistens, farve). Observere urin (mængde, lugt, udseende). Reagere på afvigelser fra det normale. Observere vandladningsmønstret. Blærescanne. Observere dræn (mængde, udseende, sivning). Give klyx. Tage urin- / afføringsprøver fra. Vejlede patienter med diaré / obstipation. Under vejledning udføre stomipleje. Have kendskab til symptomerne på UVI og arbejde med at forebyggende UVI. Udføre kateterpleje. Temperaturregulering: Gøre rede for teori om temperaturregulering. Måle temperatur. Observere patient med temperaturforhøjelse. Pleje patient med temperaturforhøjelse. Psykosocialt: 4

5 Observere patientens sindstilstand (hvad udtrykker patienten verbalt/nonverbalt?). Se sammenhæng mellem patientens sygdom og sindstilstand. Melde observationer tilbage til sygeplejersken og i samarbejde med denne iværksætte den nødvendige sygepleje. Opnå kendskab til hvilken betydning patientens netværk har. Udvise åbenhed / interesse. Være opmærksom på eget kropssprog, talemåde, væremåde i samspillet med patienten. Vejlede / informere om grundlæggende sygepleje (kost, mobilisering osv.) samt om aktuelle undersøgelser. Være bevidst om, hvor samtalen med patienten foregår. Lave indlæggelsessamtale med indkaldt / akut patient. Under vejledning tage kontakt til hjemmeplejen i relevante situationer. Evt, lave sygeplejerapport. Søvn / hvile: Gøre rede for teori om søvn og hvile. Kunne observere patientens døgnrytme. Kunne planlægge plejen, så den tager mest muligt hensyn til patientens behov for søvn / hvile / aktivitet. Mobilitet/Ergonomi: Gøre rede for teori om immobilitet / sengelejekomplikationer. Observere patientens funktionsniveau. Kunne identificere aktuelle risici og planlægge plejen ud fra disse. Rekvirere hjælpemidler efter behov ( f.eks. rollator ). Kunne anvende lift, easy slide mm. Kunne mobilisere patienten ( f.eks. ny-opereret patient ). Kunne anvende forflytningsteknikker. Huden: 5

6 Gøre rede for teorien om huden og udvikling af decubitus. Kunne observere huden for trykmærker og handle ud fra dette. Kunne anvende diverse trykaflastende madrasser. Kunne lejre patienten, så trykmærker undgås. Hygiejne/Mikrobiologi: Udføre personlig hygiejne ud fra patientens ressourcer/behov. Udføre personlig pleje individuelt under anvendelse af de hygiejniske principper. Kunne observere huden og have kendskab til hudplejemidler. Have viden om afbrydelse af smitteveje samt forebyggelse af sygehusinfektioner (f.eks. UVI, flebit, pneumoni, MRSA.) Udføre korrekt håndhygiejne samt uniformsetikette. Deltage i forsendelse af prøvemateriale. Sanser: Tage hensyn til patienter med nedsat syn eller hørelse. Opnå kendskab til observationer af smerter (f.eks. postoperative, akutte, kroniske eller cancersmerter). Være bevidst omkring betydning af berøring af patienten. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Du kan forvente at arbejde med: - hygiejnehåndbogen - E-DOK Ud fra de behov du har. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Kliniske metoder: Problemløsningsprocessen (sygeplejeprocessen), herunder observation, vurdering, 6

7 identifikation af behov for sygepleje, handlinger og evaluering. Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, fx registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering. Hygiejniske principper herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø. Model for klinisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Kollegial refleksion mono- og tværfagligt. EPJ - Dokumentation af data i relation til patientforløb. Kliniske retningslinjer, e-dok Du skal arbejde med: Grundlæggende sygepleje af en patient i ikke-problematiske og problemidentificerende sygeplejesituationer. (se nedenfor). Refleksion på studienet som metode til bearbejdning af oplevelser fra klinisk praksis Viden om og forståelse for sygeplejeprofessionen. Arbejde mundtligt og skriftligt med sygeplejeprocessen. Eksemplariske patientsituationer for P4. Ikke-problematiske situationer. Det er ofte indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er således kendte og situationen er stabil. Det, patienten har brug for, er ofte hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. I afdeling P4 kan dette f.eks. være: En patient, der har gennemgået en større operation (f.eks. tarmoperation) eller har været igennem et kompliceret forløb og nu er nået dertil, hvor den vanlige egenomsorgskapacitet skal genoprettes. Et ældre menneske, der har behov for hjælp til de grundlæggende behov f.eks. hjælp til at blive vasket, til at få serveret mad, til toiletbesøg osv. Patient, der skal klargøres til operation. Problemidentificerende situationer. Det forebyggende aspekt har en fremtrædende plads. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og/eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som muligt. 7

8 I afdeling P4 kan dette f.eks. være: Decubitusprofylakse. Tromboseprofylakse ved operationspatienter. Mobilisering af ny-opererede patienter. Respirationsøvelser hos ny-opererede patienter. Information til patienter om behov for væskeindtagelse. Information til patienter om behov for proteinrig kost. Smertebehandling af operationspatienter / døende. Identificere behov for hjemmehjælp / hjemmesygepleje efter udskrivelse. Identificere behov for madordning efter udskrivelse. Identificere behov for sociale foranstaltninger. Samarbejde med primær sundhedstjeneste. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning er organiseret med fokus på modulets tema, og du kan forvente at komme til at arbejde med patientfænomener og patientforløb, som svarer til modulets læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde i afsnittet, derudover 1 ugentlig studiedag. Samlet forventes 40 timers studietid pr.uge. Dette planlægges sammen med dig. Du prøver både aften-, natte- og weekendvagter sammen med din vejleder. Tilrettelæggelsen afspejler afdelingens foranderlighed. Afdelingens uforudsigelighed er et baggrundsvilkår for din læreproces. Det tilstræbes, at den studerende er i klinisk undervisning i samme afdeling i modul 1 og modul 4. Læringsmiljø/Studiemiljø I afdelingen er der et læringsmiljø med en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som undersøgende, usikker og midt i en læreproces. Du er en del af praksisfællesskabet og kan forvente at personalegruppen spørger ind til dit aktuelle sygeplejefaglige fokus og din læreproces. 8

9 Du får introduktion til lærings- og studiemiljøet herunder en afklaring af, hvem der er klinisk vejleder med specialistfunktion og daglig vejleder, og hvad disse funktioner og roller indebærer for dig. I afdelingen er der et studiemiljø, hvor fysiske rammer og organisering støtter din studieaktivitet. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledningen støtter dig i at strukturere din læreproces i forhold til modulets læringsudbytte. Der afholdes individuel forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering med den studerende, daglig vejleder og klinisk vejleder med specialistfunktion. Vi forventer at du forbereder dig skriftligt på disse samtaler. Til forventningssamtalen drøftes bl.a. hvordan du vil planlægge at arbejde med fokusområderne. Der er ugentlige følgedage med den kliniske vejleder med specialistfunktion, hvor vi forventer at du forbereder dig og lægger et oplæg ind på din e-portefolie på studienettet. Vejledning og evaluering bygger på anerkendte pædagogiske metoder og foregår i autentiske sygeplejesituationer. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder med specialistfunktion er en sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse og 9 ECTS point. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring samt med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Obligatorisk litteratur Pensum fra afd. P4 til modul 4 Fra VIA Kirurgisk sygepleje Jens Bydam Sygepleje på en kirurgisk afdeling side 9-27 Sygepleje til patienter i den præoperative fase side

10 Sygepleje til patienter i den postoperative fase side Sygeplejeprocedurer og teknikker Birthe Kamp Nielsen Kap. 1 Principper for udførelse af sygeplejeprocedurer og teknikker side Kap. 2 Forebyggelse af sygehusinfektioner, hygiejniske og sterile principper side Kap. 3 Hospitalssengen og sengeredning side Kap. 6 Respiration side Kap. 7 Kredsløb side Kap. 8 Temperaturmåling side Kap. 10 Vandladning side Kap. 10 Udskillelse af fæces side Kap. 13 Forflytning side Kap. 15 Lejring af patient side Kap. 20 Forbindsskift, fjernelse af suturer side Kap. 21 Prøver og forsendelse af prøver side Forslag til valgfri litteratur Mave- og Tarmsygdomme Ole Hart Hansen og Jan Søltoft Specielt til ØST studerende Kap. 1. Esophagus side Kap. 2 Ventrikel og Doudenum side Kap. 6 Gastrointestinal blødning Kap. 8 Lever og galdeveje side

11 Kap. 9 Icterus side Kap. 10 Laparoskopisk kirurgi side Kap. 11 Pancreas side Kap. 13 Hernier side Kap. 15 Peritoneum side Kap. 16 Akut abdomen side Kap 17 abdominale traumer side Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side Kap. 23 Ernæringsterapi ig diæter side Kap.24 Undersøgelser side Specielt til vest studerende Kap. 3 Tyndtarm side Kap. 4 colon og rectum side Kap 5 Inflammatoriske tarmsygdomme side Kap. 6 Gastrointestinal blødning Kap. 7 Appendix side Kap. 12 Ilius side Kap. 14 Ileo- og kolostomi side Kap. 15 Peritoneum side Kap. 16 Akut abdomen side Kap 17 abdominale traumer side Kap. 18 Postoperativ kvalme og opkastning side Kap. 19 Diarre side Kap. 20 Malabsorption side

12 Kap. 23 Ernæringsterapi ig diæter side Kap.24 Undersøgelser side Se i øvrigt pensum til modul 4 på VIAs hjemmeside hvor du fandt modulbeskrivelserne. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Der er 2 studieaktiviteter i perioden. Fastlagt studieaktivitet: Autentisk pædagogisk plejeplan: I samarbejde med den kliniske vejleder udvælges en patient som den studerende indsamler data omkring og udformer en pædagogisk plejeplan. Planlagt studieaktivitet: Seminar: Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på max. 2 sider, og mailer denne til seminarets deltagere senest 2 hverdage før. Seminaret foregår som en gruppebaseret refleksion omhandlende patientforløb, etiske dilemmaer m.v. valgt af den studerende. 12