Bilag TMU 4. okt. 2016

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE Bilag TMU 4. okt Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf: Sagsid: P /thoc Uddybning af ændringer i spildevandsplanen Herunder uddybes sagsfremstillingen af forslag til spildevandsplanen, hvad angår ændringer i baggrundsdata og administrationsgrundlag samt indsatser. Formel baggrund Center for By, Erhverv og Miljø har i samarbejde med Forsyning Ballerup udarbejdet et forslag til en ny spildevandsplan. Forslaget er kommunens administrationsgrundlag for, hvordan spildevand håndteres i Ballerup Kommune. Forslag til spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 samt Spildevandsbekendtgørelsen nr. 726 af 1. juni Miljøbeskyttelsesloven udstikker bl.a. at: Forsyningen er forpligtet til at forsyne ejendomme i planens kloakeringsområder anlæg, så Forsyningen kan modtage spildevandet fra de pågældende ejendomme Forsyningen ikke må anlægge ledningsnet i strid med Spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen i samarbejde med Forsyningen aftaler omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten. Aftalerne indgås i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen Kommunalbestyrelsen kan påbyde Forsyningen, inden for en nærmere fastsat frist, at forsyne et område inden for et kloakeringsområde, der er fastlagt i Spildevandsplanen Kommunen og Forsyningen skal indgå en Forsyningsaftale, vedr. drift og forsyningen i Ballerup Kommune for det kommende år. Planperiode foreslås til at være 10 år: Det foreslås at bruge en model, hvor fremtidige tillæg til spildevandsplanen vil blive indarbejdet i planen, så den ved hvert tillæg opdateres til en ny version, mens Ekspeditions- Mandag og tirsdag , torsdag , fredag og telefontid Onsdag lukket

2 planperioden fastholdes. Princippet kan fraviges, såfremt der opstår akut behov for tillæg til spildevandsplanen. Eksempel: Hvis planen i 2021 har fået to tillæg indarbejdet vil den hedde , version 3. Ved at bruge ovenstående model vil vi indarbejde nyeste lovændringer, nye planlagte projekter og andre ændringer og til hver en tid have en opdateret spildevandsplan, samtidigt vil vi sikre, at man kun skal orintere sig ét sted, når man skal vide noget om spildevand i Ballerup Kommune. Den politiske beslutningsproces i forbindelse med et tillæg til spildevandsplanen er den samme som ved en hel plan. Derfor vil ovenstående model hverken øge den politiske proces eller den samlede tid brugt på processen. Der er udarbejdet en overordnet tidsplan, der beskriver indenfor hvilken årrække, det forventes at kloakere konkrete områder. En mere detaljeret tidsplan vil fremgå af Forsyningens renoveringsstrategi. Ændringer i baggrundsdata Kloakoplande er blevet opdateret, så de følger grundgrænser, og tilhørende beskrivelser er opdaterede. Kloakoplande hedder i øvrigt kloakområder i den nye plan iflg. ny lovgivning Der er lavet et mulighedskort, der viser, hvor det er muligt at nedsive regnvand Der er udarbejdet recipientbeskrivelser for kommunens vandløb m.fl. til hjælp ved udledningstilladelser og vandløbssager. Status og plan Kloakafledninger for alle ejendomme i det åbne land er revideret og opdateret Kolonihaveområder er påbegyndt kloakeret Klimatilpasningsplanens risikoområder, indsatser og retningslinjer er indarbejdet Kloakering til kommunens by- og boligudvikling er vist i planen Tidsplan for separatkloakering af fællesområderne er angivet Forsyningens planlagte kloakrenovering er med i planen Arealer til tilbageholdelse af regnvand i Harrestrup Å samarbejdet er angivet. Ændringer i administrationsgrundlaget Side 2

3 Planen for kloakområdet i Ballerup Kommune er overordnet set at have et kloaksystem, som: opfylder kommunens nuværende serviceniveau, for at sikre forsyningssikkerheden for kommunens borgere og virksomheder ejes og drives af forsyningen er separatkloakeret og er så tæt, at ind- eller udsivning af spildevand ikke sker. Roller, ansvarsfordeling samt ejerskab for anlæg og ledninger Ballerup Kommune og Forsyning Ballerup imellem er for størstedelen afklaret og bliver opdateret i ny plan. Uklarheder om ejerskab i fremtidige sager vil blive afklaret ad hoc. Landvæsenskommisionskendelser Landvæsenskommisionskendelser er ophævet for Harrestrup Å-systemet. Det foreslås at gøre det samme i resten af kommunen, hvad angår de afledningsmæssige forhold. Det betyder, at Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser, hvad angår spildevandshåndtering i forhold til udledninger og udledningstilladelser ophæves, og bestemmelserne i kendelserne erstattes med gældende regler. Private spildevandslaug Det foreslås, at stoppe den hidtidige praksis med oprettelse af private spildevandslaug. Dog kan nye private spildevandslaug oprettes på frivillig basis og på grundejernes ansøgning. Oprettelse af spildevandslaug er ifølge lovgivningen frivilligt og skal komme på grundejers initiativ. Da kommunen og forsyningen er enige i, at det er Forsyningen, som er bedst til at anlægge og drive kloaksystemer, er der enighed om, at ændre tidligere praksis, af hensyn til grundejerne. Således er det ikke længere menigmand, som pludselig står som ejer og ansvarshavende for et kloakledningsnet i et område. TV-inspektion på privat grund Det foreslås at give Forsyning Ballerup bemyndigelse til at foretage TVinspektion på privat grund, når Forsyningen foretager TV-inspektion i egne ledninger og får mistanke om, at en privat ledning er fejltilsluttet Forsyningen skal forud for TV-inspektion på privat grund aftale med Ballerup Kommune i hvert enkelt tilfælde. Forsyningen kan med fordel varsle TV-inspektionen til administrationen, så der kan gives en hurtig tilladelse, skulle det være nødvendigt, og så arbejdet ikke sinkes unødigt. Med en bemyndigelse kan forsyningen med det samme konstatere, om der er fejltilslutning eller ej i stedet for at skulle rapportere deres mistanke Side 3

4 tilbage til kommunen, der efterfølgende skulle bestille en TV-inspektion det pågældende sted. Udgifter til TV-inspektion i private ledninger afholdes af Ballerup Kommune. Det er fortsat kommunen, som er myndighed ved lovliggørelse af fejltilslutninger. Separatkloakering Klimatilpasning er et stort og nyt fokus i planen fx er det vedtaget, at alle fælleskloakerede områder i Ballerup Kommune omlægges til separate systemer over de næste år og så vidt muligt at håndtere tag- og overfladevand inkl. vejvand på overfladen i stedet for i traditionelle regnvandskloakledninger. I forslaget er det forslået, at borgere, der står foran at skulle separatkloakeres, skal have et varsel på minimum 5 år inden deres ejendom skal tilsluttes. Der er ingen fast praksis på området. Varslet på mindst 5 år blev foreslået i forbindelse med borgermøde om separering af fælleskloakken. Formålet med denne tidsperiode er, at give alle borgere en tidsperiode hvori, de kan spare op til denne udgift, som forventes at ligge på ca kr., men kan blive billigere og også dyrere. Det vil være muligt for grundejerne i fælleskloakerede områder at træde ud af kloakfællesskabet ved fx at håndtere regnvand på egen grund. Om der kan tilbagebetales, og hvor meget grundejere i den anledning kan få tilbagebetalt af tilslutningsbidraget afgøres efter konkret vurdering af Forsyning Ballerup. Nedsivning Administrationen har fået udarbejdet et Mulighedskort til brug ved sagsbehandling af LAR-anlæg. Da LAR anlæg både kan øge grundvandsdannelsen, og forurene grundvandet, er der behov et screeningsredskab, da sagsmængden på området stiger. Dels ønsker almindelige grundejere i stigende grad at nedsive tag- og overfladevand i faskiner, dels er forsyningens strategi er udarbejdet med ønske om brug af LAR anlæg. Mulighedskortet er udarbejdet på baggrund af viden om kommunens geologi og grundvandsspejl især det øvre grundvand, samt saltning af veje, forurenede grunde, grundvandsboringer og forventning til grundvandsdannelse på baggrund af klimascenarier. I den forbindelse foreslås det, at der ikke kan nedsives vand fra kategori I og II veje pga. saltning hvor grundvandspejlets højde i dag eller i fremtiden forhindrer nedsivning og som udgangspunkt ej heller i V2 kortlagte områder. Side 4

5 Nedsivning af vej- og overfladevand i sårbare og meget sårbare grundvandsområder er muligt, hvis det sker gennem dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Dette skyldes, at de tungere organiske stoffer, som tung olie og tunge PAH, sammen med metaller og tungmetaller forventes at binde sig i filterjorden. De lettere organiske stoffer og PAH er samt blødgørerne forventes at blive biologisk omsat. Afløbssystemer Ballerup Kommune ønsker autoriseret kloakmesters arbejdstegning indsendt ved alle kloakændringer, også enfamiliehuse, for at kontrollere om kloakledningerne tilsluttes korrekt på forsyningens system. I dag er indholdet af olier m.v. i spildevandet så begrænset fra parkeringsarealer, at det kan accepteres at der alene fokuseres på forsyningens rensning på regnvandssystemet og i mindre grad på decentrale anlæg. Der skal stadig etableres og driftes sandfang med tilstrækkelig volumen for tilbageholdelse af suspenderet stof. Kommunen krav om, at udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Såfremt kommunen har viden om, at den naturlige afstrømning er mindre end 1 2 l/s pr. ha, skal denne afstrømning anvendes. Afstrømning skal afklares med kommunen. Beregning af dimensionsgivende regn til afløbssystemer mv. skal hos grundejere ske efter DS 432. Administrationen har lagt op til, at alle afløbsanlæg dimensioneres til at have en varighed på 100 år, og der derfor dimensioneres med klimafaktor. Administrationen har lagt op til, at der anvendes en klimafaktor på 1,4 for byomdannelsesområder og industrigrunde, for at opnå tilstrækkelig sikkerhed for, at regnvandssystemet er tilstrækkeligt dimensioneret. Til almindelige parcelhuse anvendes en klimafaktor på 1,3. Herudover er lagt op til, at der kan anvendes en højintens-regn på 230 l/s pr. ha, hvor der er risiko for svært uoprettelige skader på bygninger, inventar og lignende, samt på allerede eksisterende ejendomme, som er beliggende lavninger eller i risikoområder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Dimensionering af afløbssystem beregnes ud fra nedenstående tabel n (årlige Regnintensitet l/s Anvendelsesområde sandsynlighed) pr. ha Separat ½ 140 Fælles 1/ Risiko for svært uoprettelige skader Side 5

6 på bygninger, inventar og lignende For at tage hensyn til de forventede klimaforandringer, skal regnintensiteten ganges med klimafaktor, dette er gjort i nedenstående tabel. Der er beregnet for en forventet teknisk levetid på 100 år. Regnens 10 år 100 år gentagelsesperiode Anvendelsesområde Parcelhuse, LARanlæg Klimafaktorer 1,3 1,4 Industrigrunde, byomdannelsesområder Befæstelsesgrad og afløbskoefficient Grundejer har således ret til at aflede følgende: Dimensionsgivende regn (l/s pr. red. ha) x reduceret areal (ha). Det reducerede areal beregnes ved: totale areal x befæstelsesgrad for arealanvendelsen/bebyggelsesarten. Når forsyningen har klimatilpasset regnvandssystemet, har grundejer ret til at aflede til denne klimatilpassede regnvandsafstrømning. Befæstelsesgrad beregnes ud fra nedenstående tabel. Anvendelse β, befæstelsesgrad Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation 0,80 1,00 Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, 0,60 0,90 skolebebyggelse Åben bebyggelse 0,50 0,60 Kæde- og rækkehusbebyggelse 0,30 0,40 Villabebyggelse, små grunde 0,25 0,30 Villabebyggelse, store grunde 0,20 0,25 Grønne områder 0,05 0,15 Større veje 0,80 Afløbskoefficient beregnes ud fra nedenstående tabel. Belægning Ф, afløbskoefficient Tagflader, tætte terrænbelægninger f.eks. asfalt, beton el. 1 belægning med tætte fuger Belægninger med grus- eller græsfuger 0,8 Grusbelægninger 0,6 Havearealer og arealer uden belægninger 0,1 Side 6