Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering
|
|
|
- Kristen Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark
2 Indhold Grundlæggende enheder i dosimetri - Absorberet dosis - Ækvivalent dosis - Effektiv dosis Strålehygiejne - Tid - Afstand - Afskærmning Beredskabsplan - Hvad skal vi forberede os på? - Hvor finder vi beredskabsplanen? - Hvad står der i den? Dekontaminering - Hvor står kasserne? - Hvad indeholder de?
3 Ioniserende stråling Oprindelige molekyler Ionisering Ionisering Frie radikaler Ændrede molekyler Reparation Ingen reparation eller fejlreparation Normal celle Mutant celle Død celle
4 Absorberet dosis Angiver absorberet energi i det bestrålede materiale Enhed: J/kg Særlige navn for absorberet dosis er gray (Gy) 1 gray = 1 Joule pr. kg (J/kg)
5 Hvor er vi, og hvor vil vi gerne hen? Fysisk Biologisk Risikovurdering Absorberet Ækvivalent Effektiv dosis dosis dosis
6 Ækvivalent dosis (H T ) Sievert (Sv) H T = Strålevægtningsfaktorer x Absorberet dosis (middel dosis) H T = w R D T,R
7 Strålevægtningsfaktorer Betegnes med w R -Enhed: Ingen Enhed (Sv/Gy) Type of radiation Energy range Radiation weighting factors w R Photons All energies 1 Electrons All energies 1 Protons > 2 MeV 5 Neutrons Alpha particles < 10 kev 10 kev-100 kev 100 kev-2 MeV All energies 20
8 Effektiv dosis (E) E = Ækvivalent dosis x vævsvægtningsfaktor E = w T H T Bliver målt i sievert (Sv)
9 Vævsvægtningsfaktorer (w T ), ICRP 1991 Organ or tissue W T Gonads 0.20 (0.08) Lung 0.12 Red bone marrow 0.12 Stomach 0.12 Colon* 0.12 Thyroid 0.05 (0.04) Liver 0.05 (0.04) Oesophagus 0.05 (0.04) Breast 0.05 (0.12) Bladder 0.05 (0.04) Skin 0.01 Bone surface 0.01 Remainder 0.05 (0.12) * Colon is here taken to be synonymous with lower large intestine
10 Dosimetrienheder Aktivitet Materiale Biologisk væv w R Navn Aktivitet Absorberet dosis Ækvivalent dosis Strålevægtningsfaktor Vævsvægtningsfaktor Effektiv dosis Forkortelse A D w R H T w T E Enheder becquerel, Bq 1 Bq = 1 dps* gray, Gy 1 Gy = 1 J/kg Sv/Gy sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg Ingen enhed sievert, Sv 1 Sv = 1 J/kg *dps = disintegrations per second TLK 2013
11 Strålebeskyttelse mod hvad? Deterministisk akut Stokastisk (senskader) tærskelværdi sværhedsgrad vokser med dosis Fx (stråle)forbrænding, katarakt, skade på knoglemarv ingen tærskelværdi sværhedsgrad uafhængig af dosis RISIKO vokser med dosis fx leukæmi, mammacancer,... genetiske skader
12 Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte Formålet med at fastsætte dosisgrænser: 1. at forhindre forekomsten af deterministiske skader Årlig dosisgrænse 500 msv for øjenlinsen dog 20 msv * ICRP har i 2011 udsendt en statement on tissue reactions som nedsatte værdien fra tidligere 150 msv Generel/SIS
13 Dosisgrænser for erhvervsmæssigt stråleudsatte 2. at begrænse forekomsten af stokastiske skader Årlig dosisgrænse 20 msv Efter en meddelt graviditet: Dosis til fostret mindre end 1 msv Generel/SIS
14 Dosisovervågning Helkropsdosis måles med TLD dosimetri elektroniske dosimetre, med alarm evt. med tidsopløsning velegnet til nyt personale eller nye arbejdsopgaver /metoder
15 Måling af finger- og håndledsdosis Personalet udstyres med TLD-tableter på: Spidsen af pegefinger Ring på pegefinger Armbånd På brystet
16 Vi skal beskytte os mod Extern stråling Intern stråling Afstand Tid Afskærmning Undgå: indtag indånding hudkontakt
17 Afstandskvadratloven Dosis er proportional med 1/r 2 (N.B. punktkilde) eller: Dobbelt afstand = en fjerdedel dosis 10 gange afstand = reduktion til 1% Morale: Brug pincetter og tænger!
18 Afstand Dosishastigheden aftager/stiger med kvadratet på afstanden (1/r 2 ) Dosishastighed til Thomas: D 0,10 m = 100 Dosishastighed til Sanne: D 0,50 m =? D 0,50 m = D 0,10 m x (R 0,10 m /R 0,50 m ) 2 = 100 x (0,10 m/0,50 m) 2 = 100 x 1/25 R 0,1 m R 0,5 m Punktkilde D 0,10 m =100 D 0,50 m = 1/25 = 4
19 Hold afstand!!!
20 Dosishastighed fra FDG-patient - målt ved injektion af 300 MBq - dosishastighed målt i µsv/h cm cm 52 1 m 20 2 m European Journal of Nuclear Medicine Vol. 27, No. 5, May 2000 Springer-Verlag 2000
21 Tid Dosis er proportional med tiden for stråleudsættelsen Det handler om planlægning... - have alt udstyret parat - vide, hvad der skal gøres - udføre arbejdet så hurtigt som forsvarligt
22 Afskærmning Afskærm så vidt muligt ved kilden Brug tilstrækkelig afskærmning ( tilstrækkelig = fysikeropgave?) det er godt at regne men nødvendigt at kontrolmåle Pas på ustabile opstablinger! Der findes andre risici end stråleskader!
23 HRRT 100 Sv/h PET3 10 Sv/h 10 Sv/h Kontor
24 Beredskabsplan (nukleart beredskab): Hvad skal vi forberede os på? Hvor finder vi beredskabsplanen? Hvad står der i den? Måleudstyr
25 Hvad skal vi forberede os på? Ulykke på A-kraftværk Beredskabsstyrelsen (og SIS) Større transportuheld? SIS (og Beredskabsstyrelsen) Terror med dirty bombs Beredskabsstyrelsen (og SIS) Uheld med lukkede kilder (ikke sandsynligt i DK)
26 Dirty Bomb Det er ikke en a-bombe Konventionelt sprængstof +radioaktivt materiale Psykologisk effekt større end fysisk effekt
27 Nukleart beredskab Indgår i den samlede beredskabsplan på linie med andre specielle beredskabshændelser Rigshospitalets Beredskabsplan 2012 Beredskabsplanen på Rigshospitalet har fire dele: Kirurgisk beredskab aktiveres ved fysisk tilskadekomst Brandsårsberedskab aktiveres ved forbrændinger eller forfrysninger Version januar 2012 Medicinsk beredskab aktiveres ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare). E står for eksplosivt og vil i denne beredskabsplan håndteres under det kirurgiske beredskab Det interne beredskab aktiveres ved brand, terrortrussel og betydende forsyningssvigt på Rigshospitalet
28 Modtagelse af bestrålet eller radioaktivt forurenet patient VED VARSLING OM ANKOMST AF STRÅLEUDSAT PERSON UNDERRETTER TRAUMECENTRETS VAGTHAVENDE LÆGE I ALLE TILFÆLDE: SIS: (DØGNVAGT) KF: (DAGTID PÅ HVERDAGE). Øvrige tid via telefonliste hos AMK. PATIENTEN MELDES ANKOMMER SAMTIDIGE ALVORLIGE eller LIVSTRUENDE SKADER KONTAKT KF og SIS JA! DISSE BEHANDLES STRAKS UDEN FORHOLDSREGLER ER PATIENTEN KONTAMINERET? (INSTRUKS B) ER PATIENTEN "KUN" BESTRÅLET (INSTRUKS A) Vores vigtigste opgave kan ligge her!!! INTERNT HUSK! PERSONALETS RISIKO ER MEGET LILLE. EKSTERNT
29 kun bestrålet - instruks A KUN BESTRÅLET : se nærmere Instruks A Man kan ikke påvise aktivitet med måle-apparatur. Patient kan umiddelbart behandles inde i hospitalet. Patienten stråler ikke på sine omgivelser, hvorfor der ikke skal tages specielle hensyn til personalet. Figur 1. kun bestrålet person.
30 (også) forurenet instruks B Patienten kan være internt eller eksternt forurenet. Man kan med dertil beregnet måleapparatur påvise forurening. Svært forurenede patienter bør så vidt muligt ikke komme ind på hospitalet før dekontaminering. Patienten kan eventuelt stråle på omgivelserne, hvorfor der skal tages hensyn til det personale, der tager sig af patienten. Figur 2. Radioaktivt bestrålet eller forurenet person (ekstern og intern).
31 Beredskabsskabet
32 Beredskabskufferten
33 Dosishastigheds-monitorer
34 Overfladekontaminering KF 4011, rum 1107 PET, sluse til cyklotron
35 Spektrum - nuklidbestemmelse
36 Dekontaminering D4 Kap. 14: Sikkerhed og hygiejne Dekontaminering Kap. 12: Medicoteknisk udstyr Monitorer
37 Dekontamineringskassens indhold
38 Dekontamineringskasse PET 5 og 6
39 Dekontamineringskasse Isotopudlevering
40 Dekontamineringskasse Cyklotron- og kemigang
41 KF 4011
42 KF 4114
43 Tak til Søren Holm The end
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011
Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi
Dosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Strålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3
Dosis til øjets linse
Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen
3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.
Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Retningslinjer DSMF Symposie, Nyborg Strand, April, 2015 To basale begrænsninger Lukkede
Røntgenkilder lovgivning mv.
Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 [email protected] Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: [email protected] At analysere
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)
BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.
II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne
Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en
Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger
Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82
VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse
Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.
Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald. De overordnede retningslinjer/regler for bortskaffelse af radioaktivt affald kan findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 954 bilag 8. Denne
Intern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008
Intern dosimeteri Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University Indhold Forskelle på intern og ekstern dosimetri. Enkel beregning Nem beregning ved brug af S-tabel Bedre beregning ved hjælp af
Håndholdte strålingsgeneratorer. Vejledning
2019 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Håndholdte strålingsgeneratorer Side 2/24 Håndholdte strålingsgeneratorer Vejledning Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen kan frit refereres med tydelig
strålingsguiden Ioniserende stråling
strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg
Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre
Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev
Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1
Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 [email protected] Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur
STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Sundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER
VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen
VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER
VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER 2005 Indhold 1 Indledning 1 2 Vejtransport 2 2.1 Erhvervsmæssig vejtransport af røgdetektorer af kategori 1 og 2 2 2.2 Privat vejtransport
Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne
Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne Holger Jensen, Cyklotronchef, Fysiker Lic. Scient. PET- og Cyklotronenheden, Afsnit 3982, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Danmark. Tlf. 3545 1866
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Sikkerhedskursus ved MBG
Sikkerhedskursus ved MBG Laboratorieadfærd 2013 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd Brandbekæmpelse (august 2013) Grundkursus i førstehjælp (21-22.august 2013) 1 Kurset består af 3 moduler Laboratorieadfærd
At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Overordnede principper for sikkerhed og miljø
Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper
anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard
T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer
Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.
elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2
HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming
Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR
Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres
? Hvor er du? AMO ved MBG. Evakuering. Evakuering. Evakuering - samlepladsleder. Evakuering - evakueringsleder
Kurset består af 3 moduler 0 Laboratorieadfærd 0 Litteratursøgning 0 Førstehjælp Kurset består af 3 moduler Dagens program 0 Laboratorieadfærd 0 Litteratursøgning 0 Førstehjælp Richard V. Noorden, Nature
Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn
J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger
Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen?
Hvor sårbart er Sygehuset ved svigt i infrastrukturen? Risikovurdering er en del af Sygehusets hverdag Risikovurdering er en del af Sygehusets hverdag Beredskabsplan for eksterne katastrofer Risikovurdering
maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan
maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.
Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012
ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde
Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Retningslinje for: CBRNE Hændelser.
Retningslinje for: CBRNE Hændelser. Gyldig fra: 10-10-2015 Version: 1.0 Revideret: Revideres senest: 01-10-2018 Udarbejdet af: Korpslæge Claus Henrik Rasmussen Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen Anvendelsesområde:
Marie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Håndtering af uheld med radioaktive stoffer
Håndtering af uheld med radioaktive stoffer Revideret juli 2001 Indledning Formål Målgruppen for denne vejledning er: Brandvæsen, politi, beredskabscentre, miljømyndigheder. Det er vejledningens formål
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2011 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2012 Nuklearmedicinske opgørelser 2011 - brug af radioaktive lægemidler ved
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat
Grundlæggende helsefysiske begreber og principper
Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann
REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE
Radiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser (hyperthyreose), NBG. Aarhus Universitetshospital > Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center
Radiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser (hyperthyreose), NBG Udgiver Aarhus Universitetshospital > Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center Fagligt ansvarlig Anne Kirstine Arveschoug/ANNARV/RegionMidtjylland
Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14
Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14 Måleprincip 1 4 Niveau switch (1) Kontinuert niveau (2) Densitet og koncentration (3) Interface (4) 2 3 INSA 2 / 14 Fordele
Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:
Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient
Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i PET- og Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet.
Instruks vedrørende sikkerhed ved arbejde i PET- og Cyklotronenheden afsnit 3982, Rigshospitalet. 1. Generelt om denne instruks. Denne instruks vedrører arbejdet i følgende rum (for en yderligere beskrivelse
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Ioniserende stråling Røntgenstråling W.C. Røntgen, 1895 Radioaktivitet A.H. Becquerel, 1896 M. Curie, 1898 1.6.00
Brug af strålingsgeneratorer
2019 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring, eftersyn og kontrol Vejledning Brug af strålingsgeneratorer Side 2/40 Brug af strålingsgeneratorer Fremstilling, installation, ændring,
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse
1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Ioniserende stråling Røntgenstråling W.C. Røntgen, 1895 Radioaktivitet A.H. Becquerel, 1896 M. Curie, 1898 1.6.00
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark
NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2010 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2011 Nuklearmedicinske opgørelser, 2010 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen
Patientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab
Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller
A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
