Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro EB

2 Kvalitetsrapport 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsens udtalelse...58

3 Kvalitetsrapport 2014 Side 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med at udarbejde en kommunal Børne- og familiepolitik med de delpolitik på skoleskoleområdet som forventes klar til politisk behandling i marts Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten for 2014 er udarbejdet i det første skoleår efter indførslen af folkeskolereformen men som nævnt i indledningen før den politiske vedtagelse af Børneog familiepolitikken. Den sammenfattende helhedsvurdering tager derfor alene udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Det drejer sig om Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Resultater af nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Oplysninger om undervisningskompetence

4 Kvalitetsrapport 2014 Side 4 Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. Der foreligger ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten resultater fra den obligatoriske trivselsmåling, idet denne først gennemføres senere. De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden. Skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune lever ikke fuldt og helt op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det samme gælder imidlertid eleverne på landsplan. Målt ud fra resultaterne i det seneste skoleår klarer eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune sig generelt tilfredsstillende, når der sammenlignes med eleverne på landsplan. Det gælder i særlig grad resultaterne i matematik. Det er også et mål, at andelen af de dygtigste elever skal stige år for år ligesom andelen af de svageste skal falde år for år. Kvalitetsrapporten indeholder resultater fra de nationale test for de sidste 5 skoleår. Der tegner sig dog ikke noget entydigt billede af udviklingen i denne periode. Indtil 2013 er testresultaterne alene opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Statistikken i afsnit 4.1 kan derfor heller ikke bruges til at udlede noget om, hvorvidt eleverne rent faktisk er blevet dygtigere i perioden. Med hensyn til de nationale test, det vil sige årlige test i faget matematik i 3. og 6. klasse samt årlige test i faget dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse, er det ikke tilladt at offentliggøre resultater for de enkelte skoler og klasser. Sammenfattende kan dog oplyses, at der

5 Kvalitetsrapport 2014 Side 5 både i dansk og matematik er stor spredning i resultaterne fra skole til skole og fra klasse til klasse. Det betyder, at enkelte skoler og enkelte klasser står over for store resultatmæssige udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger generelt lidt under gennemsnittet på landsplan. Det ser dog ud til, at karaktergennemsnittet i såvel alle bundne prøvefag, dansk og matematik nærmer sig landsgennemsnittet. Tager man højde for elevernes baggrundsforhold, dvs. køn, herkomst og forældrenes uddannelses- og indkomstforhold, klarer eleverne i Ringkøbing- Skjern Kommune sig generelt lidt bedre end eleverne på landsplan. Der er stor forskel på skolernes resultater. Målt på karaktergennemsnittet for alle bundne prøvefag over en treårig periode er der en enkel skole, som med stor statistisk sikkerhed ligger under sin socioøkonomiske reference, mens der er to, der ligger over. Kvalitetsrapporten indeholder en undersøgelse af, hvor stor en andel af eleverne, som opnår mindst 2 i både dansk og matematik i de sidste 3 år. Med undtagelse af skoleåret 2012/2013, hvor andelen med mindst 2 er klart mindre i Ringkøbing-Skjern Kommune, er andelen i Ringkøbing-Skjern Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Gennemsnittet for kommunen dækker dog igen over store forskelle mellem skolerne. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes sammenfattende vurdering af det faglige niveau i skolerne, at resultaterne generelt står mål med resultaterne på landsplan, når der tages højde for elevernes baggrundsforhold. Målene med folkeskolereformen er dog langt fra indfriet. Der er ingen tvivl om, at der vil skulle arbejdes hårdt for at hæve det faglige niveau i de kommende år. Ser man på de enkelte skoler, er der store forskelle på elevernes faglige resultater. Forskellene er i enkelte tilfælde større, end man skulle forvente, når der tages højde for elevernes forskellige baggrundsforhold. Som følge heraf vil der blive indledt en dialog med en enkelt skole om mulighederne for støtte til at øge elevernes faglige resultater. Ringkøbing-Skjern Kommune mangler en del i at nå målet om fuld kompetencedækning i alle fag og på alle klassetrin i Det vurderes dog på baggrund af de initiativer, der er taget vedrørende efteruddannelse af lærerne, at målet vil kunne nås. Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,9 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en større andel end på

6 Kvalitetsrapport 2014 Side 6 landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Det er et vigtigt mål i Erhvervsuddannelses-reformen, at en større andel af de unge i fremtiden gennemfører en erhvervsuddannelse. Regeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for 2013 aftalt, at andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 % af det samlede antal elever i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede i skoleåret 2013/2014 tæt på at nå målet, idet 95,6 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning. Dette resultat er nået, uden at der i skoleåret 2013/2014 er indgivet klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Ringkøbing-Skjern Kommune vil dog følge udviklingen nøje, da målet ikke blot er at rumme en større andel elever i den almene undervisning men også at alle elever skal trives og opleve sig som en del af fællesskabet Opsamling på eventuelle handlingsplaner Med skoler markeret med * i afsnit 5.1 i oversigten omkring socioøkonomiske referencer indleder afdelingen en tæt dialog med skolen om iværksættelse af en proces, hvis mål er en forbedret udnyttelse af elevernes læringspotentiale. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4.6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

7 Kvalitetsrapport 2014 Side 7 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet

8 Kvalitetsrapport 2014 Side 8 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet

9 Kvalitetsrapport 2014 Side 9 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet

10 Kvalitetsrapport 2014 Side 10 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

11 Kvalitetsrapport 2014 Side 11 Andel elever med dårlige resultater i matematik, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger.

12 Kvalitetsrapport 2014 Side 12 Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke kommunalt fastsatte mål og resultatmål i Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/ Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test De samlede resultater af de nationale test skal læses således, at 1 er andelen af elever med dårlige resultater, den mangelfulde og ikke tilstrækkelige præstation. 2 er den jævne præstation. 1 og 2 tæller i statistikken som andelen af elever med dårlige resultater. 3, 4 og 5 er andelen af elever, som er gode til at læse og regne. 5 er for den fremragende præstation og andelen af allerdygtigste elever. Årsresultater 2013/ grafisk oversigt. Hele kommunen. Dansk, læsning

13 Kvalitetsrapport 2014 Side klasse 83% af eleverne i 2. klasse befinder sig i kategorien "God til at læse". Dermed opfylder eleverne i 2. klasse allerede skolereformens målsætning. 4. klasse 75 % af eleverne i 4. klasse befinder sig i kategorien "God til at læse". Dermed mangler 5 % af eleverne i 4. klasse at opfylde skolereformens målsætning. 6. klasse 82 % af eleverne i 6. klasse befinder sig i kategorien "God til at læse". Dermed opfylder eleverne i 6. klasse allerede skolereformens målsætning.

14 Kvalitetsrapport 2014 Side klasse 77 % af eleverne i 8. klasse befinder sig i kategorien "God til at læse". Dermed mangler 3 % af eleverne i 4. klasse at opfylde skolereformens målsætning. Matematik 3. klasse 77 % af eleverne i 3. klasse befinder sig i kategorien "God til at regne". Dermed mangler 3 % af eleverne i 3. klasse at opfylde skolereformens målsætning.

15 Kvalitetsrapport 2014 Side klasse 83 % af eleverne i 6. klasse befinder sig i kategorien "God til at regne". Dermed opfylder eleverne i 6. klasse allerede skolereformens målsætning. 5-trins resultatskalaen (1-5) 1 gives for præstationer klart under middel (svarende til 10 og derunder på 100-skalaen). 2 gives for præstationer under middel (svarende til mellem 11 og 35 på 100-skalaen). 3 gives for præstationer omkring middel (svarende til mellem 36 og 65 på 100-skalaen). 4 gives for præstationer over middel (svarende til mellem 66 og 90 på 100-skalaen). 5 gives for præstationer klart over middel (svarende til over 90 på 100-skalaen) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune.

16 Kvalitetsrapport 2014 Side 16 Internationale undersøgelser (OECD) af læse-staveevner opererer med en 5-trins resultatskala. (1-5) Undervisningsministeriet har valgt en skala som kan oversættes til 0-5 skalaen sådan: 1 på 1-5 skalaen svarer til 10 og derunder på skalaen 2 på 1-5 skalaen svarer til på skalaen 3 på 1-5 skalaen svarer til 36 til 65 på skalaen 4 på 1-5 skalaen svarer til 66 til 90 på skalaen 5 på 1-5 skalaen svarer til på skalaen For at begå sig i uddannelse, job og fritid har man fastslået, at man skal have erhvervet sig en kompetence svarende til mindst 3 på 1-5 skalaen eller mindst 36 på skalaen. I det følgende anvendes denne skelnen: Elever i risiko for ikke at begå sig: Procentdel af elever, der scorer 1 eller 2. Elever med gode muligheder for at begå sig: Procentdel af elever, der scorer 3, 4 eller 5. Undervisningsministeriet har som målsætning at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Det vil sige, at 80 % af eleverne skal opnå kompetence svarende til mindst skalatrin 3. Farvekoderne angiver muligheden for at følge udviklingen blandt de samme elever gennem flere år. Fx ser man, at de elever, der i år 2009/2010 scorede 51 point i år 2011/2012, scorede 54 point og i år 2013/2014 scorede 60 point.

17 Kvalitetsrapport 2014 Side Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

18 Kvalitetsrapport 2014 Side 18 Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skole Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* 5,1 5,5-0,4 Hvide Sande Skole 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 7,0 6,5 0,5 Kirkeskolen 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 6,3 6,3 0,0 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,1 6,1 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 6,2 6,5-0,3 Spjald Skole 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 5,3 5,4-0,1 Tarm Skole 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 5,9 5,8 0,1 Tim Skole 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* 6,1 5,9 0,2 Videbæk Skole 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 6,8 6,4 0,4 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Prøveform: 9. klasse Bundne prøvefag Hovedinstitution: Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole

19 Kvalitetsrapport 2014 Side 19 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Markeret med * er skoler, hvis karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference. Med andre ord skoler, der præsterer karakterer, som ikke kan forklares med forældrenes sociale-, økonomiske- og uddannelsesmæssige baggrund. En markering med * betyder derfor, at skolens karakter er så meget bedre (fx 1,8*) eller dårligere (fx-1,4*), at det ikke skyldes statistisk signifikant. Hvor skoler markerer sig med signifikant negativ karakter (fx-1,4*), indleder afdelingen en tæt dialog med skolen om iværksættelse af en proces, hvis mål er en forbedret udnyttelse af elevernes læringspotentiale. Karaktergennemsnittet i Rinkøbing-Skjern Kommune i de bundne prøvefag for 9. klasse i 2013/2014 er på 6,6. Hvis karaktergennemsnittet kompenseres for socialøkonomiske referencer er den på 6,4. Det vil sige at karaktergennemsnittet i Ringkøbing-Skjern Kommuner således er 0,2 karakter højere end de socioøkonomiske referencer tilsiger. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference, Ringkøbing-Skjern, 3- års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 5,2 5,9-0,7* Hvide Sande Skole 6,8 6,3 0,5 Kirkeskolen 6,3 6,2 0,1 Lem Stationsskole 6,7 6,2 0,5*

20 Kvalitetsrapport 2014 Side 20 Ringkøbing Skole 6,5 6,5 0,0 Spjald Skole 6,1 6,1 0,0 Tarm Skole 6,0 6,0 0,0 Tim Skole 7,1 6,3 0,8* Videbæk Skole 6,4 6,2 0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/ /2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Prøveform: 9. klasse Bundne prøvefag Hovedinstitution: Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data, hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedrørende 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden.

21 Kvalitetsrapport 2014 Side 21 Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Der kan endnu ikke vises resultater af de obligatoriske trivselsmålinger, da data endnu ikke er tilgængelige. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har i skoleåret 2013/2014 ikke været indgivet klager til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit

22 Kvalitetsrapport 2014 Side 22 Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. klasse har udviklet sig positivt fra 6,0 i 2011/2012 via 6,1 i 2012/2013 til 6,6 i skoleåret 2013/2014. Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i 2013/2014 ligger således minimalt under landsgennemsnittet inden, der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. Der ses en stor spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 5,6 til et gennemsnit på 7,4. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Klassetrin: Institution: Alle 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

23 Kvalitetsrapport 2014 Side 23 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Klasser for tosprogede elever, Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Privatister, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. klasse beskriver en positiv udvikling fra 6,1 i 2011/2012 via 6,1 i 2012/2013 til 6,5 i 2013/2014, hvor skolerne ligger minimalt under landsgennemsnittet. 4 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Der er en mindre spredning i skolernes karaktergennemsnit i dansk spændende fra 6,0 til 7,5. Afdelingen indleder dialog med de skoler, der har udfordringer på danskområdet.

24 Kvalitetsrapport 2014 Side 24 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: Fag: 9. klasse Dansk Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. klasse beskriver en positiv udvikling fra 6,1 i 2011/2012 via 6,2 i 2012/2013 til 6,4 i 2013/2014, hvor skolerne ligger minimalt under landsgennemsnittet. 5 af 9 skoler ligger over landsgennemsnittet. Der er således en stor spredning i skolernes karaktergennemsnit i matematik spændende fra 4,5 til 7,9, hvorfor afdelingen indleder dialog med de skoler, der har særligt store udfordringer på matematikområdet.

25 Kvalitetsrapport 2014 Side 25 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: Fag: Institution: Alle 9. klasse Matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

26 Kvalitetsrapport 2014 Side 26 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

27 Kvalitetsrapport 2014 Side 27 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Vestjysk - skole & opholdssted, Videbæk Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

28 Kvalitetsrapport 2014 Side 28 Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Vestjysk - skole & opholdssted, Videbæk Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt

29 Kvalitetsrapport 2014 Side 29 mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne. der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit. 90,2 % af eleverne ved skolerne i Ringkøbing Skjern Kommune, svarende til landsgennemsnittet, opnår i skoleåret 2013/2014 mindst karakteren 2 som gennemsnit i fagene dansk og matematik. Der er imidlertid stor spredning blandt skolerne. 5 af 9 skoler ligger på eller over gennemsnittet. 1 skole har opnået målsætningen 100 %.

30 Kvalitetsrapport 2014 Side 30 Spredningen giver anledning til afdelingens tætte dialog med skoler, der stadig er solidt udfordret i forhold til målsætningen. Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

31 Kvalitetsrapport 2014 Side 31 Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

32 Kvalitetsrapport 2014 Side 32 Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %- målsætningen Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse a) Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen

33 Kvalitetsrapport 2014 Side 33 Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags HF tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I 2012 er lidt flere unge i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt 9. eller 10. klasse i forhold til i Umiddelbart lyder 83,2 % måske af lidt sammenlignet med den 95 % målsætning, der ofte nævnes i medierne, men det skal pointeres, at ovenstående tal ikke er sammenlignelige hermed. 95%-målsætningen, som er regeringens mål, er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang forventes at ville uddanne sig i løbet af 25 år. Det seneste tal for Ringkøbing-Skjern Kommune er i den forbindelse (december 2014) 94,9 %. Som det fremgår ovenfor var der blandt afgangseleverne fra ,8 %, som ikke var påbegyndt en uddannelse. Disse tal dækker over unge, som fx er rejst til USA på udveksling et år, unge på produktionsskole, igang på VUC, på højskole/fri-/fagskole eller i arbejde. Blandt andet som en følge af Ungepakke II fra 2010 (fulgt op af Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet i 2014) er der kun ganske få afgangselever, som 9 måneder efter skolens afslutning ikke er i gang med en aktivitet, der på kort eller længere sigt har et uddannelsesformål. Undtagelser kan være handicappede unge, som ikke er i STU-tilbud, unge ramt af sygdom, misbrug, ondt i livet eller unge med så store sociale forhindringer, at det pt er for vanskeligt for dem at starte på eller holde fast i uddannelse.

34 Kvalitetsrapport 2014 Side 34 Tallet for afbrud er trods mange forskellige vejledningsinitiativer som fx erhvervspraktikker, ung-til-ung vejledning, præsentationskurser og brobygningstilbud fra folkeskole til ungdomsuddannelse stadig på 5 %. Det er vanskeligt at pege på en bestemt årsag hertil, men tre hovedårsager fremhæves i flere nationale undersøgelser: fravær, sygdom og for høje faglige krav. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Skoleår: 2011/202 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder b) Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse

35 Kvalitetsrapport 2014 Side 35 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I Ringkøbing-Skjern Kommune er der en udbredt tradition for at gå på efterskole i 10. klasse Dette afspejler sig i ovenstående graf, der viser, at under halvdelen af de elever, som forlader grundskolen efter 9. klasse går direkte i uddannelse. Andelen har dog være stigende. Det samme har tilgangen til det kommunale 10. klasse tilbud. Blandt forældre er der stadig en udpræget positiv holdning til 10. klasse som et godt modnings- og oplevelsesår, så trods uddannelsesparathed tøver mange unge og deres forældre stadig med at starte i uddannelse direkte efter 9. klasse. Trods den store efterskoletradition og flere i kommunal 10. klasse er Ringkøbing-Skjern Kommune dog en anelse foran landsgennemsnittet i forhold til at få eleverne til at gå hurtigere og mere direkte i uddannelse. Det kan skyldes en øget politisk og vejledningsmæssig fokus på ikke at bruge 10. klasse som et træde-vande-år. Stigningen i 9. klasse elever, der starter direkte i en ungdomsuddannelse, fordeler sig på både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tegner godt for opfyldelsen af de nye, politiske uddannelsesmål, der ikke længere går på 95 % af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men på, at 25 % af en årgang i 2020 vælger erhvervsuddannelse efter grundskolen. I 2025 er målet 30 %.

36 Kvalitetsrapport 2014 Side 36 Andel elever, der er er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn (2013) Note 1: Tal fra Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Den store gymnasiefrekvens, som kendes fra især de store byer og Østdanmark er aldrig slået helt igennem i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har hele tiden haft en stabil andel af unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Samlet set er andelen af unge, som vælger erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse endog steget fra 11,8 % i 2011 til 13,8 % i Denne stigning er sket inden de nye reformer på området, der blev udmøntet i februar 2014 i samlebekendtgørelsen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Stigningen er især sket blandt mænd, hvilket ikke er overraskende, da mange erhvervsuddannelser og specielt de erhvervsuddannelser, som tilbydes i Ringkøbing- Skjern Kommune er traditionelle mandefag. Det skal bemærkes, at EUX (kombinationen af erhvervsuddannelser og boglige fag på gymnasialt niveau) tæller med blandt erhvervsuddannelser. Endnu har vi ikke så mange unge i gang med EUX her i kommunen (pt én klasse med 12 elever på Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern), men det forventes, at denne uddannelsesmulighed vil betyde en stigning i tallet i de kommende år.

37 Kvalitetsrapport 2014 Side 37 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn Note 1: 2013: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. På skoleniveau viser der sig et blandet billede af elever, som søger direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. De store forskelle fra skole til skole kan variere fra år til år, men da det kan handle om få elever pr. skole vil det være forbundet med stor usikkerhed at opridse tendenser. Der kan på den enkelte skole være tale om én 9. klasse og af dem er halvdelen måske fortsat i 10. klasse. Så reelt kan fx 5 % være det samme som én elev, hvilket kan give store udsving fra år til år. De manglende tal for piger på Spjald og Lem Skole er netop et udtryk for de små tal, idet værdier med færre end 5 elever ikke vises. Ligesom karakterniveauet kan svinge fra år til år på en skole kan naturligvis også uddannelsesfrekvens og valg variere afhængig af gruppesammensætning, dominerende interesser i en årgang osv. Der vil skulle flere års sammenligning til for at give et retvisende billede på skoleniveau. c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

38 Kvalitetsrapport 2014 Side 38 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ovenstående graf viser et fald i antal unge, som 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det ser umiddelbart foruroligende ud, men stemmer ikke overens med de tal, som Ungdommens Uddannelsesvejledning selv ligger inde med. Ovenstående kan skyldes usikkerhed på registreringstidspunktet, idet det rammer kort efter studiestart og dermed mangler der sandsynligvis tilbagemeldinger fra nogle uddannelsesinstitutioner. Oplysningerne går via Ungedatabasen, som endnu ikke fungerer optimalt. Dette understreges af datakildens egen kommentar: Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Som det ses i næste graf er der en oplagt fejlkilde i registreringen af antal STU-elever, idet der fra 2010 til 2012 har været en lille stigning i kommunens antal af STU-elever, hvor der ifølge oplysningerne fra ministeriet slet ikke skulle forefindes STU-elever i kommunen i 2011 og 2012.

39 Kvalitetsrapport 2014 Side 39 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Ringkøbing-Skjern År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. køn, Ringkøbing-Skjern

40 Kvalitetsrapport 2014 Side 40 År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

41 Kvalitetsrapport 2014 Side 41 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringkøbing-Skjern År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ovenstående skoletal bygge på samme fejlkilder som nævnt ovenfor, og kan ikke tages som et udtryk for, at nogle af skolens kommuner har 100% af eleverne i gang mens en anden kun har 66,7 % af afgangseleverne i gang med ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Naturligvis er der udsving fra skole til skole, men slet ikke i det forhold, som udtrykkes i Styrelsens data. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil følge op på, hvordan disse tal er fremkommet, og hvorfor billedet ikke er retvisende, så statistikkerne forhåbentlig i fremtiden kan blive mere anvendelige.

42 Kvalitetsrapport 2014 Side 42 Skoler, køn Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn, Ringkøbing-Skjern År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Tallene viser et stabilt niveau over de sidste tre år, om end Ungdommens Uddannelsesvejlednings egne tal viser en lille stigning. Denne stigning afspejles også i de førnævnte 95 % målsætningstal og vil også på sigt når korrektioner for manglende

43 Kvalitetsrapport 2014 Side 43 tilbagemeldinger i forskellige databaser er på plads kunne ses i den andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Der arbejdes på forskellige vis med at hjælpe de unge med at holde fast i uddannelse og gennemføre en ungdomsuddannelse. På grundskoleniveau tilbyder UU-vejlederen pt vejledning i forhold til erhvervspraktikker, valg af præsentationskurser på ungdomsuddannelserne i 8. klasse, frivillig brobygning til ungdomsuddannelserne i 9. klasse og obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelserne (heraf minimum ét erhvervsrettet kursusforløb) i 10. klasse. Desuden vejledes grundskoleeleverne i forhold til selve valget af ungdomsuddannelse og tilmelding hertil i samarbejde med skolens lærere og naturligvis forældrene. Særlig vejledning og støtte tilbydes de ikke uddannelsesparate elever, der ikke umiddelbart vil kunne starte på en ungdomsuddannelse. Dette gælder fx elever i kommunens specialcentre, der har tilknyttet en UU-vejleder med særligt kendskab til dette område. Disse UU-vejledere arbejder også sammen med EGU-vejledere og STUvejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, så den enkelte elev ikke selv skal søge den specialiserede vejledning og støtte. Ungdommens Uddannelsesvejledning har endvidere et godt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser, hvor der erfaringsmæssigt kan være risiko for frafald. Der holdes således samtaler med forældre, den unge, den modtagende ungdomsuddannelsesinstitution og UU-vejlederen inden opstart, hvis UU-vejlederen skønner det nødvendigt, eller hvis der er vigtig viden, som den modtagende institution har behov for at få inden start. Det gælder fx i de tilfælde, hvor det nye uddannelsessted skal søge it-rygsæk eller anden specialpædagogisk støtte hjem fra Undervisningsministeriet inden uddannelsesstart. Endelig har UU til og med 2014 haft mulighed for at tilbyde mentorstøtte på to måder: 1) En frivillig mentor ordning, hvor mentor findes via UU-vejleder og aflønnes med kr./md. 2) I samarbejde med Sundhed og Omsorg, Beskæftigelse, Produktionsskolen samt de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner har UU haft to fuldtidsansatte mentorer, som har arbejdet opsøgende i forhold til særligt udsatte unge.

44 Kvalitetsrapport 2014 Side 44 Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

45 Kvalitetsrapport 2014 Side 45 Kommune, køn Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Ringkøbing-Skjern Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

46 Kvalitetsrapport 2014 Side 46 Kommune, ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Ringkøbing- Skjern Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

47 Kvalitetsrapport 2014 Side 47 Kommune, køn, ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Ringkøbing-Skjern Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser:

48 Kvalitetsrapport 2014 Side 48 Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset, hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via HF-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen.

49 Kvalitetsrapport 2014 Side Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået en aftale med VIA Univercity College omkring særlig tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 startet hold i kristendom, engelsk, og dansk og matematik klasse. I skoleåret 2015/2016 tilføjes natur/teknik. Der er udarbejdet en plan så de øvrige fag, over en årrække, vil blive tilbudt som forløb. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2013/2014 ligger meget uens. Dette skyldes, at der i 2014 ikke er indberettet ud fra samme grundlag. Det er besluttet, at der til indberetningen i 2015 tages udgangspunkt i den vurderingsmodel som KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening har udsendt.

50 Kvalitetsrapport 2014 Side 50 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: Ringkøbing-Skjern Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ringkøbing-Skjern

51 Kvalitetsrapport 2014 Side 51

52 Kvalitetsrapport 2014 Side 52 Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Institution: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse

53 Kvalitetsrapport 2014 Side 53 Fag: Institution: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ringkøbing-Skjern

54 Kvalitetsrapport 2014 Side 54 Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alkjærskolen, Amagerskolen, Bork Skole, Borris Skole, Faster Skole, Fjelstervang Skole, Hee Skole, Holmsland Skole, Højmark Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Nr. Vium-Troldhede Skole,

55 Kvalitetsrapport 2014 Side 55 Ringkøbing Skole, Rækker Mølle Skolen, Spjald Skole, Stadil/Vedersø Skole, Stauning Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole, Vorgod-Barde Skole, Ådum Børneunivers Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et

56 Kvalitetsrapport 2014 Side 56 længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i Kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Alle

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015 Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby 1 Indhold Indledning og helhedsindtryk af skolerne i Odsherred... 4 Rammer og tilblivelse...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere