Februar Nyhedsbrev nummer 2

Transkript

1 Februar 2010 Nyhedsbrev nummer 2 Velkommen til andet nummer af nyhedsbrevet fra projektet Børn af krig og fred. I denne udgave kan du læse hovedpointerne fra de forskellige oplæg på seminaret i Roskilde d. 27. og 28. januar, få dig et kort overblik over nogle af de mange spørgsmål, som dukkede op under gruppearbejdet på seminaret, ligesom du kan få overblik over vigtige datoer for projektets første fase. Til sidst kan du se en litteratur-, samt en bilagsliste over de mange rapporter, hæfter, etc., som vi talte om på seminaret. Som sagt er det tanken, at nyhedsbrevet skal være vores fælles platform for at udveksle idéer og information, og derfor opfordres I også alle til allerede nu at bidrage med idéer, debatindsslag og historier fra det praktiske arbejde. I kan sende eventuelle bidrag til Nanna på nanna.jochumsen@drc.dk. Mette & Nanna

2 Seminar d. 27. og 28. januar I slutningen af januar var vi alle på seminar i Roskilde. Vi fra CUF Mette, Trine og Nanna var meget begejstrede for seminaret og den energi og entusiasme, som alle I professionelle lægger i projektet. Tak for det! På seminaret havde vi som bekendt tre oplægsholdere: Eva Ahrensburg, Eva Malte og Alissa Lomholt. Her i nyhedsbrevet skitserer vi kun kort de tre oplæg, samt de opmærksomhedspunkter, som vi synes er de vigtigste, vi tager med os fra hvert oplæg. (Mere udførlige referater af hvert oplæg kan læses i bilag 1) Barnet i centrum Oplæg ved Eva Ahrensburg, Integrationsnet, Dansk Flygtningehjælp. eva.ahrensburg@drc.dk, Eva Ahrensburgs oplæg omhandlede skole/ hjem-samarbejdet med etniske minoritetsforældre. Eva understregede, at alle parter vil det bedste for barnet men at vi ikke altid er enige, hvad det er. Det blev ret tydeligt, at selv i en lærerforsamling, kan der være forskellige opfattelser af de vigtigste værdier i folkeskolen og skole/hjemsamarbejdet. Derfor er det vigtigt, at vi sammen italesætter vores værdier internt på skolen, før vi kan melde klart og entydigt ud til forældrene. Eva foreslog, at en anerkendende kommunikation mellem lærere og forældre kunne fi nde sted ved en særlig model for dialogmøder. Disse planlægges med først et forældremøde for en udvalgt etnisk forældregruppe, så et møde for de professionelle, dernæst et dialogmøde, hvor forældrene er i overtal og endelig en forankring af dialogen i et videre samarbejde (Modellen er nærmere beskrevet i metodehæftet På bølgelængde fra Integrationsnet. Se bilag 6). Opmærksomhedspunkter ift. Børn af krig og fred At vi i forbindelse med planlægningen og gennemførslen af hjemmebesøgene og etableringen af forældrenetværkene holder fast i de handlinger, som kendetegner det gode forældresamarbejde de nære handlinger med barnet i centrum. At vi holder øjnene åbne overfor de barrierer, som vi normalt støder på, og dermed kan identifi cere dem og handle på dem i god tid. At vi bliver ved med at være nysgerrige og spørge, frem for at regne børnene og deres forældre ud på baggrund af fordomme og forestillinger. At vi på hver skole diskuterer, hvilke værdier skolen har i arbejdet med forældre generelt og særligt ift. etniske minoritetsforældre, samt hvordan sådanne værdier kan videreformidles.

3 Børn som forskere Oplæg ved Eva Malte, psykolog, Opmærksomhedspunkter ift. Børn af krig og fred Eva Maltes oplæg omhandlede fl ygtningebørns traumeproblematikker deres påvirkning, symptomer og behov. En af Evas hovedpointer var, at børn er børn. Og det betyder, at selvom nogle børn er etniske minoritetsbørn med traumer, så er de også midt i en helt almindelig udviklingsproces. Den udviklingsproces kan vi forstå som en forskningsproces. Børn er altså forskere, og det er os som voksne, der har ansvar for, at de sikres det bedst mulige forskningsmiljø. Eva fremhævede tre centrale begreber i forbindelse med arbejdet med at hjælpe traumatiserede børn til de bedste forudsætninger for forskning: Kontrol, tillid og katastrofetænkning. Endvidere fremhævede Eva fl ere forskellige modeller for, hvordan vi kan handle ift. børn med PTSD, nemlig STOP, STROF og SOOTHE. Særligt SOOTHE fi k stor opmærksomhed på seminaret. To SOOTHE betyder at berolige, trøste eller lindre. Modellen er baseret på, at man i mødet med barnet skal være overordentlig rolig og dermed beroligende. Hvert bogstav har også sin egen betydning ift. den overordnede tanke: At vi husker, at børn er børn og alle dermed har helt almindelige udviklingsmæssige eller forskningsmæssige behov. At der er særlige omstændigheder omkring både traumatiserede børn i det hele taget, men specielt traumatiserede fl ygtningebørn. Idet projektet både rummer aktiviteter for børn og forældre, er det betydningsfuldt, at vi kender forskellen på deres symptomer, reaktioner og omstændigheder. At vi husker på og lader os inspirere af de centrale aspekter fra forskningsmodellerne omkring PTSD-intervention: Beroligelse, organisering, kontrol, kropslighed, lytning og tillid. S oft tone of voice and a soft tone of face O rganize the childs experience O ffer the child a limited number of choices and a way out of the situation T ouch the child H ear what the child needs E nd and let go (Paris Goodyear-Brown, 2009).

4 Generel vidensformidling Oplæg ved Alissa Lomholt, Socialcenter Vest, forh. projektansvarlig ved projektet Generel vidensformidling om PTSD, Alissa Lomholts oplæg satte fokus på forudsætningerne for projektet Generel vidensformidling om PTSD i Århus, samt det helt konkrete indhold i projektet. Samtidig satte Alissa Århus-projektet i relation til Børn af krig og fred, og derfor er der her blot angivet opmærksomhedspunkter. (I kan som sagt læse en mere uddybende gennemgang af bl.a. Alissas oplæg i bilag 1.) Opmærksomhedspunkter ift. Børn af krig og fred At generel vidensformidling kan være en vej til at kunne tale med børn og forældre om meget personlige forhold. At demografi ske forhold gør hver enkelt skole og dermed hvert PTSD-projekt unik. At alle parter bør være involverede fra starten, evt. blot på et informationsniveau, således at man i projektet har mulighed for at genkende og invitere modstand indenfor i de tidlige faser. At også perifere aktører i børnenes hverdag kan profi tere af generel vidensformidling. Spørgsmål fra seminaret Der blev under seminaret stillet mange spørgsmål til selve det praktiske forløb af projektet. Vi har valgt at medtage et lille udpluk af spørgsmålene her, idet de forhåbentlig kan give inspiration til udarbejdelsen af undervisningen og de andre aktiviteter i den kommende tid: Hvor langt må man gå? Hvornår er det terapi, og hvornår er det ikke? Hvad må og kan man som lærer? Hvordan sammensætter vi børnegrupperne? Kønsopdelt? På baggrund af allerede etablerede relationer eller omvendt? På baggrund af antal traumeramte? Eller blot ved antal? Kunne man lade børnene formidle projektet til forældrene ved f.eks. en temaaften på skolen eller ved at lave en avis med forskellige artikler indenfor temaet? Hvordan håndterer vi frivilligheden i projektet er det reelt frivilligt (for hhv. børnene og deres forældre), hvis det er skolen, der foranstalter projektet? Hvordan får man kontakt til forældrene, og hvordan formidler man viden til dem, som egentlig handler om dem selv? Kunne man bruge de lokale foreninger som en indgang til formidling til forældrene? F.eks. ved at overbevise formanden eller -kvinden om, at det er en god idé at komme ud i foreningen og undervise i PTSD? Eller evt. ved at engagere en imam som formidler eller som en, der overfor foreningen siger god for undervisningsforløbet?

5 Under gruppearbejde blev der i det hele taget udtrykt usikkerhed omkring, hvor tæt de enkelte forløb skal ligge på projektbeskrivelsen, dvs. f.eks. hvornår de skal fi nde sted. Fra vores side er det her vigtigt at understrege, at det centrale i projektet er det praktiske arbejde og den praktiske virkelighed på de enkelte skoler. Det er altså vigtigt, at I laver aktiviteter, der fungerer lokalt. Alligevel er der jo en mening med projektbeskrivelsen og tidsplanen, og derfor vil vi gerne opfordre jer til altid at drøfte de specifi kke lokale forløb med tovholderne, Karen og Preben, samt med projektledelsen, Mette og Nanna, inden de iværksættes. Vigtige datoer De næste par måneder kommer projektet til for alvor at gå i gang, og der bliver mange datoer at holde styr på. Derfor kommer der her en foreløbig oversigt over de vigtigste dage i foråret indtil videre: Kildevældsskolen 9. marts Møde omkring undervisnings- og gruppeforløb for børnene, samt forældreaktiviteter 7. april Orienteringsmøde for alle forældre i 4. klasse Fælles 4. marts Tovholdermøde (Karen, Preben, Mette og Nanna) 27. maj Netværksdag for alle. Afholdes på Kildevældsskolen 12. april 23. april Undervisningsforløb gennemføres?? Pædagogisk råd, hvor Mette Blauenfeldt fortæller om PSTD til alle lærere Efter 23/4 Hjemmebesøg starter Foretages af Sabria og Hanne H.C. Andersen Skolen 9. marts Møde omkring undervisnings- og gruppeforløb for børnene, samt forældreaktiviteter 3. maj 14.maj Undervisningsforløb gennemføres 18. maj Opfølgningsmøde, hvor de særlige børn og forældre udvælges og kriterier herfor fastlægges Herfra projektledelsen vil vi gerne opfordre til, at I tænker godt over, hvorvidt jeres planlægning gør det muligt at nå, hvad der skal nås i projektets første fase, altså inden sommerferien De enkelte forløb er som sagt lokale og skal praktisk fungere der, men det er planen, at I både skal lave klasseundervisning, samt et hjemmebesøg i denne periode. Hjemmebesøget skal selvfølgelig dels bruges til, at forældrene motiveres til at give tilladelse til deres børns deltagelse i børnegrupperne. For at denne tilladelse kan indhentes er det selvfølgelig vigtigt, at I ved, hvad I beder om tilladelse til. Derfor skal planlægningen af gruppeforløbene være påbegyndt inden de første hjemmebesøg, børn og forældre skal altså være udvalgt, og hjemmebesøgene skal gennemføres inden sommeren starter.

6 Evaluering Som Mette fortalte på seminaret, så går evalueringen af projektet for alvor i gang nu. Det betyder, at vi, Sara og Nanna, snart vil bede jer deltage i interviews, ligesom vi meget gerne vil være til stede under klasseundervisningen. Alt det vender vi tilbage til. Allerede fredag d. 19. februar vil vi dog sende jer et elektronisk spørgeskema, som omhandler jeres oplevelser af temadagen, samt seminaret. Vi håber meget, at I vil tage jer tid til at svare på det! Litteratur- og bilagsliste Litteraturliste Bessel van der Kolk, 2008: NCTSN Complex Trauma Speaker Series, (Anbefalet af Eva Malte) David Denborough, 2008: Traumer. Narrativ behandling af traumatiske oplevelser. Virum: Dansk psykologisk Forlag Ditte Marie Munch-Hansen (red.), 2009: Verdenshistorier - en alternativ kanon. København: Gyldendal (Dansk Flygtningehjælps alternative litteraturkanon - Anbefalet af Eva Ahrensburg) Familierettet psykoedukation i børnehøjde, Rapport over mini-pilotprojekt om psykoedukation for børn og unge i traumeramte familier, 2009, udarbejdet af SYNerGAIA Innovation, (her kan læses om brugen af teater for de unge og deres familier), (Anbefalet af Eva Malte) Gillis Herlitz, 2008: Kunsten at møde andre Kulturer. København: Munksgaard (Her kan bl.a. læses om signs of safety ) (Anbefalet af Eva Ahrensburg) Lars H. Gustafsson, Agneta Lindkvist og Birgitta Böhm, 1989: Krigens barn. Oslo: Kommuneforlaget. (Se kapitel 8 for en gennemgang af STOPmodellen) (Anbefalet af Eva Malte) Paris Goodyear-Brown, 2009: Play Therapy with traumatized children. A Prescriptive Approach. New Jersey: John Wiley and Sons. Inc. (Se kapitel 6 for en kort gennemgang af SOOTHE-modellen) (Anbefalet af Eva Malte) Psykisk trivsel, psykisk sygdom. Etniske forskelle blandt unge i Danmark. Rapport fra 2007, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, (Anbefalet af Eva Ahrensburg) Undervisningsmaterialer omkring børnerettigheder: /Materialer% htm (Anbefalet af Eva Malte) Bilagsliste Bilag 1: Referater af de tre oplæg Bilag2: Eva Ahrensburgs oplæg I Bilag 3: Eva Ahrensburgs oplæg II Bilag 4: Eva Maltes oplæg Bilag 5: Trines præsentation af ph.d. en Bilag 6: På bølgelængde, metodehæfte fra 2008, udarbejdet af Integrationsnet, Dansk Flygtningehjælp,