PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE

Transkript

1 AD HOC-UDVALGET FOR UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE Analyse/ datagrundlag Version 14. maj

2 95 %-MÅL- SÆTNINGEN, EN FOR- HISTORIE I 2006 fremlagde regeringen en globaliseringsstrategi med Alle unge skal have en ungdomsuddannelse som ét af de 16 indsatsområder. Indsatsområdet, der også er kendt som 95 %-målsætningen, skulle medvirke til at skabe vækst og velstand og øge Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse, forskning og innovation. Indsatsområdet blev udmøntet i et delmål om, at 85 % af en ungdomsårgang skulle have gennemført en ungdomsuddannelse i 2010 frem mod målet om 95 % i Med 95 % målsætningen som afsæt indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne - den 5. november 2009 med henvisning til at aftaleparterne er enige om at fastholde målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Aftalen resulterede i Ungepakke I på Beskæftigelsesministeriets område, fremlagt i efteråret 2009, samt Ungepakke II overvejende med initiativer på Undervisningsministeriets område, fremlagt forår 2010, samt en række lovgivninger, der berører ovennævnte ministeriers områder. Primo april 2011 blev en ny ungepakke III lanceret i et fælles udspil fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. MODEL FOR BEREGNING AF 95 %-MÅL- SÆTNINGEN Det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, skal først være opfyldt i 2040, jf. den målemetode i Ministe- - modellen. Modellen er en prognose, der én gang årligt beregner en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra 9. klasse og 25 år frem på baggrund af tendenser på uddannelsesområdet. Modellen viser det uddannelsesniveau en given ungdomsårgang vil nå som ca. 40-årige, og er den statslige målemetode, der danner sammenligningsgrundlag for regionerne og kommunerne. Diagrammet på næste side viser den måde, som på: - skrivninger på kommunalt niveau, men viser nu kun prognoser på regionsniveau. Ministeriet for Børn og Undervisning (tidl. Undervisningsministeriet) har af økonomiske årsager valgt ikke længere at opgøre tallene på kommuneniveau. Regeringens målsætning handler ikke om, at 95 % af os skal have mindst en ungdomsuddannelse, men at mindst 95 % af en ungdomsårgangs skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning handler ret beset heller ikke om at mindst 95 % af en ungdomsårgang i Odsherred skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er dog så ambitiøs, at det vil være svært at forestille sig, at nogen kommer væsentlig over 95 %, så andre kan stå tilfredse tilbage væsentligt under. Landet - Should I Stay Or Should I Go? 2

3 INDHOLD 2 95 %-MÅLSÆTNINGEN, EN FORHISTORIE 2 MODEL FOR BEREGNING AF 95 %-MÅLSÆTNINGEN 4 KOMMUNIKATIONSKONTEKST 6 INTERESSENTER 7 BEFOLKNINGSPROGNOSE OG ANTAL UNGE FRA ÅR PR. APRIL BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND, FREMTIDENS ARBEJDSKRAFTBEHOV, DK 9 ARBEJDSSTYRKENS SAMMENSÆTNING, DK 9 ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKING , DK 10 PROGNOSETAL FOR UDDANNELSESNIVEAU I ODSHERRED 11 BEFOLKNINGENS FAKTISKE UNGDOMSUDDANNELSESNIVEAU, ODSHERRED 12 ÅRGANG UDDANNELSES- OG AKTIVITETSBILLEDE AF DE ÅRIGE 14 UDDANNELSESVALG 17 KARAKTERGENNEMSNIT 18 RANGORDNING AF SKOLERNES KARAKTERGENNEMSNIT UNDER HENSYNTAGEN TIL ELEVERNES SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 20 UNGEDATABASETAL FOR ODSHERRED, FRAFALD 24 UNGE UDEN AKTIVITET - UNGETEAMETS SAGER 26 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE HVORDAN OPLEVER DE UNGE I DANMARK AT SKULLE VÆ LGE UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN? 30 KARAKTERISTIKA FOR ÅRIGE UDEN UDDANNELSE PR. 1. JANUAR SOCIAL ARV I ØSTDANMARK OG I ODSHERRED 38 TRIVSEL OG SUNDHED I KLASSE PÅ ALLE SKOLER I ODSHERRED KOMMUNE 40 BARRIERER FOR UDDANNELSE BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 42 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE - ORGANISATION 43 ANBEFALINGERNE FRA KL S MODELKOMMUNEPROJEKT 44 UDVALGTE CITATER 45 DEFINITIONER, FORKLARINGER 47 DE VÆ SENTLIGSTE KILDER 3

4 KOMMUNIKATIONSKONTEKST 4

5 5

6 INTERESSENTER NVPro Odsherreds Gymnasium Sundhed, inkl. Børnesundhed Grønnehaveskolen Nordvestsjællands HF og VUC Højskolerne i området - og uden for Ungdommens Uddannelsesvejledning EUC Nordvestsjælland SOSUskolen VASAC - STU Ungdomsskolen og klubber Daginstitutioner De andre gymnasier Team på tværs Byråd, fagudvalg, ad hoc Dagtilbud og Uddannelse PPR 10. klasse Børn og Familie Kultur og Fritid Dagplejen Job- og Voksencentret Skolerne: folke-, fri-, efter- Lærere og vejledere Råd og nævn, fx LBR De unge og deres forældre Erhvervslivet, arbejdsmarkedet Ungeteamet Interesseorganisationer Bestyrelser Projekter Foreninger Faglige organisationer, a-kasser Odsherreds Ungeforum Forskere Medierne

7 BEFOLKNINGSPROGNOSE OG ANTAL UNGE FRA ÅR PR. APRIL DST Befolkningsprognose Odsherred år år år år år år år år år år år år 6-9 år 3-5 år 0-2 år

8 BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND, Region Sjælland Udbud Efterspørgsel Udv Udv Ufaglært, studenter mv ,2% ,9% (4,9%) (9,3%) Faglærte / EFU ,2% ,7% (4,7%) (2,2%) Kort vid.g. uddannelse - KVU ,0% ,2% 629 (2,7%) -722 (-2,9%) Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,3% ,8% 996 (1,6%) (-5,3%) Lang vid.g. uddannelse - LVU ,3% ,5% 396 (1,8%) (-17,1%) Alle ,3% ,5% (4,0%) (1,9%) Balance FREMTIDENS ARBEJDSKRAFTBEHOV, DK 8

9 ARBEJDSSTYRKENS SAMMENSÆTNING, DK Ufaglærte Erhvervsuddannede Videregående uddannelse ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKING , DK GYM EUD Kilde: cit. fra UU Selv i højkonjunktur forsvandt arbejdspladser om året. Heldigvis blev der oprettet nye arbejdspladser om året. Men de nye job kræver andre kompetencer, og dermed højere uddannelsesniveau. Der kommer på et eller andet tidspunkt gang i erhvervslivet igen, og dermed nye job og behov for uddannet arbejdskraft. Konklusionen er, 1) at der fortsat bliver behov for erhvervsuddannede i fremtiden, men primært inden for velfærdsområdet og byggeriet, og at der på en række områder bliver behov for højere uddannelsesniveauer, og 2) at der bliver behov for et dobbelt kompetenceløft, hvor faglærte skal løftes til videregående uddannelser og ufaglærte skal løftes til faglært niveau. Dette stiller ikke kun krav til erhvervsuddannelsessystemet, men også til adgangen til de videregående uddannelser, der skal anerkende kompetencer opnået gennem erhvervsuddannelser, og det stiller krav til et velfungerende efteruddannelsessystem til voksne. 9

10 PROGNOSETAL FOR UDDANNELSESNIVEAU I ODSHERRED Procent af årgangen i Odsherred Kommune med mindst en ungdomsuddannelse (skema): Af dette skema fremgår, at årgang 2000 er den årgang i Odsherred Kommune, der har den bedste prognose og at det herefter har været støt faldende hen mod Herefter er der en lille, men gennemgående fremgang at spore. Der er fortsat lang vej i forhold til 95 %-målsætningen. Ligeledes er vi på seneste årgang forsat et stykke under landsgennemsnittet, som nærmer sig det reducerede mål på 85 % (15 år efter 9. klasse) der - omend lidt kontroversielt - i mange sammenhænge nævnes som mere realistisk. Tallene viser, at vi konsekvent er ca. 5 procentpoint efter sammenlignelige kommuner og tal. Før ministeriet lukkede ned for muligheden for at man kun se pr. region), foretog Projektgruppen en prognose-søgning efter Odsherred Kommunes 2009-årgang 10 år efter afslutning af 9. klasse (og skal vi ikke bare sige det, som det er: Der skal man helst have taget den uddannelse, man skal tage), og modellen spyttede et tal ud i øverste venstre hjørne. Der stod ret ubarmhjertigt med rødt: Uden kompetencer: 24,1 %. 10

11 BEFOLKNINGENS FAKTISKE UNGDOMSUDDANNELSES- NIVEAU, ODSHERRED Andel af indbyggere i Odsherred med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2010): Af dette skema fremgår, at det faktiske niveau for gennemført ungdomsuddannelse blandt kommunens indbyggere i alle intervaller er lavere end prognosetallene for en tilsvarende fremskrevet årgang. Der forventes altså en fremgang. Det skal bemærkes, at der i den sammenligning - hvilket vi ved fra tidligere udførte befolkningsprognoser - at mange med en uddannelse forlader Odsherred for at uddanne sig videre eller bo nær et 11

12 ÅRGANG 1989 UU Nordvestsjælland har valgt at følge en årgang frem til deres 25. år. Hvordan ser bevægelsen i gruppen ud, i forhold til gennemført ungdomsuddannelse? Hvis ressourcerne tillader det i UU, ses der at være 1989 for at spore en udvikling i enten den ene eller den anden retning. Årgang 1989 fra november 2009 til april 2011 andelen af årgangen med gennemført ungdomsuddannelse. Af tabellen fremgår, at der er en større del af denne årgang uden uddannelses- eller beskæftigelsesaktivitet i Kalundborg og Odsherred. Ungdomsarbejdsløsheden ser ikke ud til at have ramt med lige så stor effekt i Holbæk som i de øvrige kommuner. Der skal dog tages det forbehold, at tallene for 2011 er trukket en måned tidligere end sidste år. - 12

13 UDDANNELSES- OG AKTIVITETSBILLEDE AF DE ÅRIGE Ungepakke II-tiltagene fordrer, at en stadig større opmærksomhed rettes mod indsatsen i forhold til aldersgruppen årige. De unge skal være i uddannelse, allerhelst uddannelse, eller i beskæftigelse eller i en aktivitet, der retter sig herimod. Nedenstående tal rummer et billede af aktivitetsstatus og UU s indsats i forhold til den lovgivningsmæssige forpligtelse til kontakt inden for 5 dage efter en uddannelsesplan er konstateret brudt og et nyt tilbud inden for 30 dage efter kontakten. Dette tal svinger en del. 13

14 UDDANNELSESVALG De følgende tre tabeller er sakset fra. Hvis du også vil se tallene for de enkelte. 14

15 15

16 Landet - Should I Stay Or Should I Go? 16

17 KARAKTERGENNEMSNIT Der ses en generel stigning i de faglige resultater fra til hvilket umiddelbart er godt, men undersøger man resultaterne fra som er sat i en socioøkonomisk sammenhæng klarer eleverne sig generelt dårligere end forventet. Et mål for vores skolevæsen må være er at eleverne klarer sig bedre end forventet der er derfor et stykke vej før vi er i stand til at bryde med de forudsætninger børnene kommer med hjemmefra uddannelsesbaggrund, økonomi m.m. i familien. Det skal forstås sådan, at uanset hvilken socioøkonomisk baggrund et barn måtte have, må målet være at barnet klarer sig bedre end (statistisk) forventet. Der er forholdsvis store udsving i resultaterne kommunens skoler imellem men, også på den samme skole, hvilket kan sige noget om elevsammensætningen, lærerskift m.m. Ideelt set bør det faglige niveau set i forhold til socioøkonomisk baggrund generelt være højt uden de store udsving, idet læreren uanset elevsammensætningen bør kunne rykke på elevernes faglige resultater. For at dette er muligt kræves der en bred viden om fagenes didaktik hos alle, der underviser i faget, således at eleverne mødes der, hvor de er i deres udvikling og som resultat heraf bevæger eleverne sig ind i nærmeste zone for udvikling. Dette kunne blive resultatet af den målrettede og systematiske skoleudvikling - med vægt på udvikling af pædagoger og læreres fagdidaktiske evner og med fokus på pædagogisk ledelse. Den pædagogiske ledelse har ifølge EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) stor gennemslagskraft, når der er samspil mellem ledelse og vejledere. 17

18 RANGORDNING AF SKOLERNES KARAKTERGENNEMSNIT UNDER HENSYNTAGEN TIL ELEVERNES SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Landets privat- og friskoler er markant bedre end folkeskolerne til at hæve elevernes faglige niveau. Det viser en omfattende, men også noget kontroversiel analyse af elevernes karaktergennemsnit på skoler, som det daværende Undervisningsministeriet har foretaget, jf. den 15. august Se tallene selv på dk/service/statistik/statistik-om-folkeskolen-ogfrie-skoler/statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frieskoler/sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer Undersøgelsen er den første rangliste over skolerne fra ministeriets hånd, hvor der er taget hensyn til elevernes sociale baggrund. Ministeriet har dermed ikke målt elevernes præstationer, men skolernes evne til at løfte elevernes niveau, når man tager forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse i betragtning. Tallene er fra ét år, nemlig Over 15 procent af privat- og friskolerne sender eleverne videre i uddannelsessystemet med højere karakterer, end det umiddelbart kan forventes. Kun godt fem procent af folkeskolerne overpræsterer folkeskoler end private skoler. Ni ud af de ti bedst præsterende skoler er enten privatskoler eller friskoler. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) peger på, at de private skoler har en række fordele i forhold til folkeskolerne, og det handler ikke udelukkende om forældrenes sociale baggrund.»privatskolerne satser på faglighed og en højere grad af disciplin. Deres største fordel er, at de har en klar konsensus om, hvad formålet med skolegangen er,«påpeger han. Karaktergennemsnit for alle bundne prøver ekskl. dansk orden. Forskel i karakter mellem karakterer og orden efter forskel. I alt 1547 institutioner er medtaget (specialundervisningsefterskoler er ikke inkluderet) Institution Skoletype Karakter Forskel Rørvig friskole Fri/privat skole 7,5 0,2 Vig skole Folkeskole 6,7 0,2 Skolen på Fjorden Folkeskole 6,3 0,1 Grundtvigskolen Folkeskole 6,2 0,1 Nordgårdsskolen Folkeskole 6,2 0,1 Valkilde/Hørve skole Fri/privat skole 6,9-0,1 Valkilde/Hørve skole Folkeskole 5,4-0,1 Fårevejle Fri-og Eft. Fri/privat skole 5,7-0,2 Højby skole Folkeskole 5,9-0,3 Bobjergskolen Folkeskole 6,0-0,4 Fårevejle Fri-og Eft. Efterskole 5,9-0,5 Friskolen Starreklinte Friskole 4,8-0,7 Grevinge Centralskole Folkeskole 4,4-0,7 Høve friskole Friskole 4,3-1,0 Odsherreds Efterskole Efterskole 4,9-1,3-18

19 De beregnede undervisningseffekter er behæftet med statistisk usikkerhed, hvilket vil sige, at de kan være udtryk for tilfældig variation i elevernes evner og præstationer, som ikke indfanges af de sociale baggrundsvariable. For at tydeliggøre omfanget af denne usikkerhed er i bilaget undervisningseffekter. Den sande undervisningseffekt for den enkelte skole (til forskel fra den beregnede undervisningseffekt) ligger med 83,5 - ud fra netop et krav om 83,5 % sandsynlighed, skyldes det, at hvis to skolers 83,5 %-intervaller ikke overlapper, er der omtrent 95 procent sandsynlighed for, at skolerne reelt har forskellige undervisningseffekter. Det vil sige, at den målte forskel i undervisningseffekt er mere end blot en statistisk tilfældighed. Endelig er i bilaget angivet en indikator for graden af social skævhed i undervisningseffekten. Indikatoren udtrykker, hvordan skolens undervisningseffekt varierer for elever med forskellig socioøkonomisk baggrund: Indikatorværdi 4-5 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt stærke elever bedre end skolens generelle undervisningseffekt (mest på skoler med indikatorværdien 5), mens undervisningseffekten for socialt svage elever er dårligere. Undervisningen bidrager med andre ord til at øge den faglige kløft mellem socialt stærke og socialt svage elever. Indikatorværdi 3 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt stærke og socialt svage elever stort set til den generelle undervisningseffekt Indikatorværdi 1-2 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt svage elever omvendt bedre end skolens generelle undervisningseffekt (mest på skoler med indikatorværdien 1), mens undervisningseffekten for socialt stærke elever er dårligere. Her bidrager undervisningen altså til at reducere den faglige kløft mellem socialt stærke og socialt svage elever. Det skal bemærkes, at der for skoler med få elever og skoler med lille variation i den socioøkonomiske sammensætning af elever, er forholdsvis stor usikkerhed på målingen af skævheden i undervisningseffekten. Som det fremgår af rapporten, er det af metodemæssige grunde problematisk at sammenligne skoler med meget forskellig elevsammensætning. Derfor er skolerne inddelt i 5 lige store socioøkonomiske grupper, der afspejler forældrenes gennemsnitlige socioøkonomiske status. Gruppe 1 er kendetegnet ved at have forholdsvis mange forældre med lav uddannelse og indkomst, og omvendt er gruppe 5 kendetegnet ved at have forholdsvis mange forældre med høj uddannelse/indkomst. Skolerne er i bilaget sorteret ud fra denne socioøkonomiske gruppeplacering. Det betyder, at skolerne i den samme kommune er placeret fem forskellige steder i bilaget, hvis kommunen har skoler i alle de fem socioøkonomiske kategorier. 19

20 UNGEDATABASETAL FOR ODSHERRED, 2011 Aktivitet for årige i Odsherred Kommune jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Grundskole Forberedende aktiviteter mv Ungdomsuddannelse Ikke i uddannelse, beskæftigelse m.v Total Af de ca unge mellem år, er Ca. 59 % i grundskole, som også omfatter 10. klasse og efterskoler Ca. 4 % er i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet, fx produktionsskole Ca. 33 % er i gang med en ungdomsuddannelse Ca. 4 % er hverken i uddannelse eller beskæftigelse Se også side 13. Unge i gang med forberedende aktiviteter jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Forberedende uddannelse Andet Total Forberedende uddannelse omfatter fx: Andet omfatter fx: Danskundervisning for udlændige Produktionsskoler Ophold i udlandet Foranstaltning på fuld tid efter serviceloven Beskæftigelse over 18 timer om ugen Unge der ikke er i uddannelse og beskæftigelse jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Arbejde - under 18 t/uge Uden aktivitet og ingen offentlig forsørgelse Total

21 Unge i gang med en ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser Stx Hf Hhx Htx Total jan- 11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 maj- 11 jun- 11 jul- 11 aug- 11 sep- 11 okt- 11 nov- 11 Gennemsnit Erhvervsuddannelser Erhvervsgrunduddannelse Erhvervsfaglige uddannelser (EGU) Total Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Total % Friske tal fra marts Odsherred 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opfølgende og opsøgende vejledning I ungdomsuddannelse Grundskolen Gennemført ungdomsuddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter 21

22 FRAFALD Den tyske sociolog, Zygmunt Bauman opererer i sin teori om mobilitet/immobilitet i det moderne samfund med begreberne turister og vagabonder. Han mener, at i vores moderne verden lever vi et liv som nomader, der altid er/ kan være i forbindelse med hinanden. Ophævelsen af tid og rum som faktorer, der spiller ind på vores daglige færden og kommunikation er af afgørende betydning. Både i forhold til vores sociale relationer; familie og bekendte og i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er det ikke længere Man kan så anlægge (mindst) to forskellige synsvinkler på dette. Man kan enten være opfyldt af en eufori over alle de muligheder, der nu ligger for fødderne af én og næsten ikke vente på at komme i gang med alle de positive udfordringer. Eller man kan føle sig skræmt fra vid og sans af alle de krav og forventninger man konstant bliver mødt af og som mange tager for givet at man mestrer. På denne led skabes der et mobilitets-hierarki, er mulig alligevel. 22

23 På et møde blev der spurgt: Hov, hvor var de elever i 9. klasse, det virker urimeligt at give en skole skylden, hvis de kun har haft eleven i 10. klasse. Dette undersøges. Men bemærk, at heller ikke 9. klasseplaceringen nødvendigvis er retningsgivende og at det ikke er meningen af give en skole skylden, bare at vise hvor frafaldseleverne kommer fra som afgangselever. 23

24 UNGE UDEN AKTIVITET - UNGETEAMETS SAGER Blå er grafen for totalt antal unge registreret uden aktivitet fra marts 2011 til og med udtræk pr. 3. januar Alle unge registreres i central database - ministeriets database omkring marts 2011 hvilket endnu ikke er sket. Undervisningsministeriets database skulle gøre det muligt at benchmarke indsatsen i forhold til andre kommuner, men det må vente. Rød graf afbilleder antallet at unge uden aktivitet som også har en aktiv social sag i Børn og Familie. Grøn er andel unge fritaget for pligten, jf. lovgivning. Her er tale om unge der er fysisk eller psykisk syge, afsoner, i afrusning eller i anden omfattende social foranstaltning. Ca. halvdelen af disse unge har anden kommune som handlekommune. Lilla graf er antallet af unge, der registreres uden - - rer således først fra maj måned. Underretninger Ungeteamet har i perioden indsendt to underretninger på unge, der ikke viser ønske om at opfylde pligten til uddannelse/erhvervsarbejde. Efter lovgivning og teamets procedure er det efterfølgende fagchefen i Børn og Familie, der skal sikre en vurdering med henblik på forældrepålæg og dermed muligheden for tilbageholdelse af ungeydelsen. Den ene ung fyldte kort tid efter 18 år, og den sidst underrettede ung er i hænderne i Børn og Familie. Eksempler på unge, der p.t. er fritaget: 2 unge anbragt af anden kommune med psykotiske diagnoser, ung på optræning efter Præstøulykken, en ung i afsoning. UU-listen er siden sommeren 2011 et udtræk foretaget den sidste onsdag i måneden listen er altså et øjebliksbillede en given dag, et givet tidspunkt. Listen bliver screenet den følgende mandag (af UU-vejleder og SSP er), altså gennemgået for evt. opdateringer, særlige problemstillinger, sagsbehandler m.m. På baggrund af screeningen bliver et antal enkelsager fremstillet og drøftet på Ungeteammødet den følgende onsdag med henblik på en styrket indsats for en bæredygtig uddannelsesplan. Der er indført farvekoder, således at det er muligt at se, om den unge er uden aktivitet for første måneder. Det er Ungeteamets hidtidige erfaring, at 2-3 % af de årige (i gennemsnit 1250 unge i disse aldersgrupper) svarende til at ca. 30 unge på årsbassis har brug for støtte fra mentorstøtte til egentlige kompetenceudvikling for at fastholde eller påbegynde uddannelse. Den hidtidige indsats har således været baseret på koordination, udvikling af procedure og samarbejde. bl.a. at styrke indsatsen hen over det 18 år. Overskriften er: Én dør, tusind muligheder. 24

25 Det er Ungeteamets hidtidige erfaring, at 2-3 % af de årige (i gennemsnit 1250 unge i disse aldersgrupper), svarende til at ca. 30 unge på årsbassis har brug for støtte fra mentorstøtte til egentlige kompetenceudvikling for at fastholde eller påbegynde uddannelse. 25

26 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE - Dokumentationsmaterialet fra de 64 unge, der har deltaget i undersøgelsen i forbindelse med Landet - Should I Stay Or Should I Go?, viser, at de unge kan opdeles i følgende fem grupper: Kilde: Odsherreds Kulturhistoriske Muserum (2010):. 26

27 Strategien tegner et billede af en gruppe unge, der på forskellige måder havner uden for det man kunne kalde uddannelsesfolden. De er enten udsatte eller resultatet af en ufaglært social arv, eller også er de behæftet med en medicinsk eller psykiatrisk diagnose. Derfor er udgangspunktet for strategien, at udfordringerne ligger hos de unge. Initiativerne i strategien, går derfor naturligt nok ud på at få dem ind i folden igen. Men hvad nu hvis en væsentlig del af udfordringerne ligger inde i folden og ikke hos de unge? Bare sørg for, at de har de sociale og personlige kompetencer, så skal jeg nok sørge for det faglige. - 27

28 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE - En stor del af de unge, der ender uden uddannelse, har en svag social og ressourcemæssig baggrund. Desuden kan også begrænsede boglige færdigheder være årsag til, at man havner i denne gruppe. Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen, der også har undersøgt, hvem de unge er, der ikke kommer i gang med en uddannelse, opdeler gruppen af unge i 4 undergrupper: Som supplement: Forsker Noemi Katznelson opererede i sit indlæg for Odsherreds Ungeforum den 23. De topmotiverede (41 %) De kritiske (40 %) De fraværende (11 %) De usikre (9%) Højere grad af kulturel kapital Lavere grad af kulturel kapital Lavere grad af social kapital De vedholdende De opgivende Højere grad af social kapital De praktiske De 4 typer er beskrevet på baggrund af deres sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Det vil sige, at de opgivende og vedholdende fx er kendetegnet ved, at de har dårlige sociale relakommer fra stabile familier og har gode sociale kompetencer. De opgivende og praktiske kommer generelt fra hjem, hvor forældrene har en kort eller ingen kommer fra uddannelsesorienterede hjem, hvor forældrene har en højere kulturel kapital i form af korte eller mellemlange uddannelser. op under socialt og økonomisk ustabile forhold, gør det modsatte sig gældende for de opgivende og de vedholdende. 28

29 HVORDAN OPLEVER DE UNGE I DANMARK AT SKULLE VÆLGE UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN? Ikke tænkt over 4% Skulle bare overstås 1% Stort pres Stressende Uoverskueligt 7% 9% 11% Fint/ok 65% Ikke besvaret 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 28 % har fundet det enten uoverskueligt, stressende eller presset. Samlet set tegner det et billede af de unges oplevelse af uddannelsesvalget som noget spredt med en overvægt at unge, der oplever valget som let unge på ca. 1/3 af gruppen for hvem, valget er svært, uoverskueligt, stressende eller presset. Kigger vi på køn, viser statistikken, at der stort set ikke er forskel på, hvordan piger og drenge oplever end piger; 30,9 % mod 25,8 % af pigerne, der oplever at det er meget let, mens det modsatte billede tegner sig, når vi kigger på, hvem der oplever valget som svært eller meget svært. Her er der en lille overvægt af piger. - 29

30 KARAKTERISTIKA FOR ÅRIGE UDEN UDDANNELSE PR. 1. JANUAR 2010 * 30

31 * 31

32 SOCIAL ARV I ØSTDANMARK - OG I ODSHERRED 40,6 pct. af unge fra ufaglærte hjem i Østdanmark havde ikke og var ikke i gang med en ungdomsuddannelse i I 2009 var dette tal faldet til 36,5 pct. Sammenlignet med hele gruppen af unge i Østdanmark, dvs. uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, er der en markant højere andel blandt unge fra ufaglærte hjem, der ikke tager en ungdomsuddannelse. Faldet i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller var i gang med en ungdomsuddannelse, er sket på baggrund af en fortsat mønsterbrydning frem til højkonjunkturens begyndelse omkring 2005, således at der i Østdanmark bliver færre børn af ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. Fra vælger de unge fra ufaglærte hjem derimod i højere grad ungdomsuddannelse fra, formentlig fordi højkonjunkturen gav dem muligheden for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Dette peger på, at mønsterbrydning til en vis grad kan have med mulighederne på arbejdsmarkedet at gøre. Når det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, træder uddannelse til som en mulighed. Der ses en tydelig sammenhæng mellem kommuner, hvor en stor andel af befolkningen generelt ikke har en ungdomsuddannelse, og hvor der er en stor andel ufaglærte børn af ufaglærte forældre. Det peger på, at der generelt er færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse formentlig fordi der i disse kommuner ikke generelt er tradition for uddannelse. Erhvervsstrukturen kan også have betydning, idet der ofte Andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er højest i kommuner med høj andel af borgere fra ikke-vestlige lande, hvor der også traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Også kommunerne langt fra hovedstaden, særligt i Region Sjælland, som har en høj andel i befolkningen uden ungdomsuddannelse, har generelt mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette billede er blevet tydeligere i To hovedkonklusioner: 1) Kriser er gode til at bringe mennesker tilbage i uddannelser. 2) Det er også værd at kigge nærmere på mulighederne for at uddanne eller påvirke forældrene/familierne. 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 Kilde: KL s kommunebenchmark:, 37

38 TRIVSEL OG SUNDHED I KLASSE PÅ ALLE SKOLER I ODSHERRED KOMMUNE - 38

39 fra en undersøgelse af trivsel og sundhed i klasse i Odsherred Kommune i De er et uddrag. Børnesundhed er anmodet om en faglig udlægning af disse og øvrige tabeller. Umiddelbart: Træthed i skolen spiller en ret stor rolle det psykiske og de kropslige følgevirkninger Mobning rammer heldigvis kun et mindretal, men i hver klasse er der gennemsnitlig to elever, som jævnligt bliver drillet 39

40 BARRIERER FOR UDDANNELSE BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Odsherred Kommune er en af de kommuner i Østdanmark, som har den højeste andel af unge under 30 år på kontanthjælp, jf. en analyse foretaget af COWI for Job- og Voksencenteret og Beskæftigelsesregionen i maj Analysen er baseret på analyser af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik, en sagsgennemgang ultimo 2010 af samtlige 338 kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppe år på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlerne i Jobcenter Odsherred og en detaljeret gennemgang af 22 sager. De tre væsentligste barrierer i forhold til at opnå en uddannelse eller et job er ifølge Jobcenter Odsherreds sagsbehandlere: Psykiske problemer med diagnose Socialt belastet opvækst Psykiske problemer uden diagnose I alt har godt 40 procent af de 338 kontanthjælpsmodtagere, som denne analyse omfatter, psykiske problemer. Knap hver fjerde har en psykisk diagnose, mens knap hver femte har psykiske problemer uden en diagnose. Gruppen en diagnose omfatter bl.a. en relativ stor gruppe af unge med ADHD, og mindre grupper med asperger, angst eller skizofreni. Gruppen en diagnose omfatter både en del som enten er ved at blive udredt eller som venter på at blive udredt, samt en gruppe med mere diffuse og forskellige grader af psykiske problemer, herunder problemer som er relateret til en socialt belastet opvækst. Isoleret set er hver femte af de 338 kontanthjælpsmodtagere tynget af socialt belastet opvækst. Mange slås desuden med psykiske problemer med eller uden en diagnose, samt med en dårlig skolebaggrund. I forhold til sidstnævnte problematik kan vi konstatere, at unge med en socialt belastet baggrund ofte har gået i specialklasse, og/eller gået ud af skolen uden at opnå en afgangseksamen. De er typisk opvokset i familier, hvor enten den ene af de voksne eller begge er på overførelsesindkomst, og hvor enten den ene eller begge også har andre og mere tungtvejende problemer end manglende beskæftigelse. Kendetegnende for denne gruppe af unge, er endvidere, at de ofte mangler basale sociale færdigheder og almen viden, herunder viden om, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet fungerer. Det viser sig, at det oftere er kvinderne end mændene, som er belastet af en social belastet opvækst og psykiske problemer uden en diagnose, mens mændene oftere er belastet af en dårlig skolebaggrund, læse- og stave problemer samt mangel på erhvervserfaring. Der er især behov for at få sat fokus på, hvilke redskaber, der virker i forhold til de grupper af ledige, som har enten fysiske helbredsproblemer og/eller psykiske problemer med eller uden en diagnose og/ eller unge med socialt belastet opvækst. Blandt disse grupper er der relativ mange, der har været ledige i mere end to år. Det gælder især blandt unge med fysiske helbredsproblemer, hvilket indikerer, at den indsats, der iværksættes overfor den gruppe i dag ikke er tilstrækkelig målrettet. Problemet her kan være, at det fysiske helbredsproblem dækker over andre problemer, som ikke afsløres i forbindelse med de indsatser, der iværksættes i dag. 40

41 Er du år og færdig med folkeskolen, men ikke kommet videre med din uddannelse, har du 50 % risiko for at komme på kontanthjælp, når du fylder

42 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE - ORGANISATION UTA-indsatsen i Odsherred Kommune har i perioden januar 2011 til maj 2012 kort fortalt været organiseret på den her måde: Styregruppe = Ad hoc-udvalget for Uddannelse til alle Projektteam= deltagere fra de relevante kommunale centre og UU Følgegruppe = Odsherred Ungeforum odsherred.dk/uta 42

43 ANBEFALINGERNE FRA KL S MODELKOMMUNEPROJEKT Kommunernes Landsforening (KL) fra gennemførte det tværsektorielle modelkommuneprojekt Uddannelses Til Alle (UTA), hvor omkring halvdelen af landets kommuner deltog. mellem forvaltninger for nogle unge kan få konsekvenser på en måde, der truer med at sætte deres generelle trivsel, og dermed også involvering i uddannelse og arbejde, over styr. Projektet satte fokus på, hvordan 95 %-målsætningen bliver til en fælles problemstilling blandt alle relevante aktører, og en rød tråd i projektets konklusioner er behovet for formalisering af forpligtende samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger. Blandt projektets overordnede anbefalinger for det kommunalpolitiske niveau var: Udformning af helhedsorienteret kommunal ungdomspolitik, der som et væsentligt element adresserer og omfatter alle indsatser i relation til 95 %-målsætningen. Bredt, tværgående politisk ejer- og lederskab. Politiske handleplaner med konkret udmøntning af en tværgående ungepolitik, der indeholder målsætninger for et udbygget samarbejde på tværs af forvaltningsgrænser, involverede uddannelsesinstitutioner m.m. Ledelsesmæssigt fokus på overvindelse af faggrænser og forskelligheder, så disse forhold - derplan. Udvikling af et øget og mere smidigt internt samarbejde i kommunerne og med eksterne aktører. Etablering af tværgående og tværinstitutionelle organer på alle niveauer, dvs. både overordnet politisk, ledelsesmæssigt og på frontmedarbejderniveau med henblik på at udvikle tværfaglige samarbejder på tværs af forvaltnings- og institutionsgrænser om unge og uddannelse. Skabe rum for, at medarbejdere på eget initiativ kan formulere projekter. Fremme samarbejde mellem forskellige aktører i kommunen gennem et tydeligt og fokuseret indhold og formål for samarbejdet. Endelig anbefales det at fortsætte diskussionen af og igangsætte udviklingsarbejde med henblik på at afsøge fordele og ulemper ved etableringen af egentlige ungdomsforvaltninger. Modelkommuneprojektet giver også anbefalinger, der kan give retning for det kommunale samarbejde med eksterne aktører: Fastholde vejledningens almene perspektiv, men særlig fokus på sammenhæng i vejledningsindsatsen i forhold til sårbare unges overgang mellem forskellige tilbud. Etablering af overblik og koordinering mellem de mange særlige forløb og mentorordninger i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser med fokus på, hvad der pædagogisk set gør en forskel. Understøtte at produktionsskoler samarbejder tæt med lokalt erhvervsliv og etablerer kombinationsforløb med erhvervsskoler med henblik på at lette de unges overgang til det ordinære ungdomsuddannelsessystem og lærepladser. Fokus på samarbejde mellem erhvervsuddannelser og kommune om at formidle kontakt til arbejdsmarkedet og sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser i det private såvel som det offentlige. Psykologordninger i tilknytning til ungdomsuddannelser med enkelt og hurtig visitation. 43

44 UDVALGTE CITATER Familiens betydning på uddannelsesvalg Hvert år foretager de enkelte UU-centre landet over en brugerundersøgelse, hvor afgangseleverne i grundskolen bliver bedt om at evaluere på den vejledning, de har modtaget. Her lyder et af spørgsungdomsuddannelse efter 9./10. klasse?. Her svarer 48 %, at det har familien hjulpet meget med, og 31 % svarer, at det har familien hjulpet noget med. Så familien har en vigtig og afgørende - gerundersøgelse UNI-C 2010). Nej. Aldrig. Nogensinde J: Hvis vi går lidt videre til sådan noget som kultur, hvor ofte går I i biografen, i teatret eller på museer? N: Jeg er ikke vant til det M: ikke så tit, det kniber med pengene L: ja J: Hvad med dig, K, går du ofte i biografen, i teatret eller på museum? K: næ J: Læser I bøger i jeres fritid? Nej K: Det kan jeg love dig for, at vi ikke gør, mand! J: Hvordan kan det være? K: Jeg er for smadret til det L: Der er jo ikke nogen bøger, der er spændende. Overhovedet ikke. Jeg har aldrig hørt om en bog, hvor jeg tænkte Ej, den har jeg lyst til at læse J: Aldrig? L: Nej. Aldrig. Nogensinde. - - Odsherred som ungdomsområde J: Hvis vi går videre til næste øvelse, hvis I bladrer om på næste side, så skal vi snakke om Ods-herred som ungdomsområde, hvordan det er at være ung her i Odsherred. Så hvis I skriver ned det allerførste der falder jer ind, når I tænker på begrebet Odsherred, og det kan være hvad som helst, det kan være et minde, det kan være tanker, det kan være forskellige ord. Ordet er frit. ( ) J: Hvad har du skrevet, M? (39:33) M: Mange små byer og sådan, men det kan også være godt for man kender hinanden, godt fællesskab og det ligger lidt langt væk fra sådan de større ting, men ellers, så har jeg skrevet at det er en hyggelig kommune. Også fordi det ligger langt væk. J: Hvad er det præcis med det der med, at det ligger langt væk? så de har fx ikke tid eller de har nok menne-sker, der arbejder der og sådan noget. J: Hvad gør I så? M: Så må man, så kan man måske ikke lige komme til det man vel så eller så må man tage ind til Holbæk.?: Længere væk. M: Ja. J: Og hvordan er det? M: Det er lidt irriterende at man skal tage så langt, man kan ikke rigtig gøre noget ved det.(40:21) Venner J: Hvad betyder venner for jer? meget J: hvordan meget? M: Det er godt at have selvfølgelig, i stedet for at man bare skal sidde derhjemme og glo røv K: Jeg har ikke nogen venner R og M: Hold nu kæft, K M: Jo, du har da din hund! K: Jeg har sgu ikke nogen hund N: Du har en kat R: Vi køber en til ham J: Hvordan holder I kontakt med vennerne? M: Mobiler. Computere når de virker, når man ikke har smadret dem 44

45 2 DEFINITIONER, FORKLARINGER Uddannelsesparathed I UVM s publikation - uddannelsesparathedsvurderingen på følgende måde: Uddannelsesparathedsvurderingen er en konkret individuel helhedsvurdering af, om en elev har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Ifølge publikationen skal følgende vurderes: Faglige forudsætninger: karakterer, opgaveforståelse, læringspotentiale samt metodiske og organisatoriske kompetencer Personlige forudsætninger: motivation, selvtillid, evne til at vælge og træffe beslutninger samt handlekompetence Sociale forudsætninger: relationskompetence, håndtering Folkeskolens formålsparagraf Folkeskolens formålsparagraf er bredt formuleret om de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder og motivation til at lære mere: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets sam-spil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 45

46 46

47 DE VÆSENTLIGSTE KILDER Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Odsherred (maj 2011): Dagtilbud og Uddannelse (2011): Kvalitetsrapporten indeholder: Rapport er udarbejdet af COWI og indeholder resultaterne af en analyse af årige kontanthjælpsmodtagere med bopæl i Odsherred Kommune. --- Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2011): Vurdering af det faglige niveau på hver folkeskole og for det samlede skolevæsen samt på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Oplysninger om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Odsherreds Kulturhistoriske Muserum (2010): Beskæftigelsesregionen har på baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet en vurdering af sammenhængen vedrørende social arv på uddannelsesområdet i Østdanmark. --- Børnesundhed/Steno Center for Sundhedsfremme (2011):, som er Odsherreds Kulturhistoriske Museums dokumentation om ungdomskulturen i Odsherred anno 2010, er en del af kulturprojektet. Undersøgelsen er baseret på resultater fra kvalitative undersøgelser foretaget i efteråret 2010 med formålet at dokumentere unges liv mellem år i Odsherred gennem forskellige dialogformer og undersøgelsesmetoder. --- Fra indledningen: (...) brede trivsels- og sundhedsde unges oplevelser af trivsel og sundhed. Hvis eleverne oplever, at billedet er nogenlunde retvisende for, hvordan de selv føler det, så har vi en helt ny legitimitet til at handle. --- Ungdommens Uddannelsesvejledning (maj 2011): Fra rapporten: Med den registrering vi foretager af de unges uddannelsesoptagelse, -afbrud og gennemførsel, efter grundskolen er afsluttet, har vi et overblik over de unges uddannelsesstatus pr. 1. april Læs mere på. 47

48 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE Nyvej 22, 4573 Højby Telefon: Maj 2012 I Oplag: PDF-dokument 48