PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE"

Transkript

1 AD HOC-UDVALGET FOR UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE Analyse/ datagrundlag Version 14. maj

2 95 %-MÅL- SÆTNINGEN, EN FOR- HISTORIE I 2006 fremlagde regeringen en globaliseringsstrategi med Alle unge skal have en ungdomsuddannelse som ét af de 16 indsatsområder. Indsatsområdet, der også er kendt som 95 %-målsætningen, skulle medvirke til at skabe vækst og velstand og øge Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse, forskning og innovation. Indsatsområdet blev udmøntet i et delmål om, at 85 % af en ungdomsårgang skulle have gennemført en ungdomsuddannelse i 2010 frem mod målet om 95 % i Med 95 % målsætningen som afsæt indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne - den 5. november 2009 med henvisning til at aftaleparterne er enige om at fastholde målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Aftalen resulterede i Ungepakke I på Beskæftigelsesministeriets område, fremlagt i efteråret 2009, samt Ungepakke II overvejende med initiativer på Undervisningsministeriets område, fremlagt forår 2010, samt en række lovgivninger, der berører ovennævnte ministeriers områder. Primo april 2011 blev en ny ungepakke III lanceret i et fælles udspil fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. MODEL FOR BEREGNING AF 95 %-MÅL- SÆTNINGEN Det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, skal først være opfyldt i 2040, jf. den målemetode i Ministe- - modellen. Modellen er en prognose, der én gang årligt beregner en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra 9. klasse og 25 år frem på baggrund af tendenser på uddannelsesområdet. Modellen viser det uddannelsesniveau en given ungdomsårgang vil nå som ca. 40-årige, og er den statslige målemetode, der danner sammenligningsgrundlag for regionerne og kommunerne. Diagrammet på næste side viser den måde, som på: - skrivninger på kommunalt niveau, men viser nu kun prognoser på regionsniveau. Ministeriet for Børn og Undervisning (tidl. Undervisningsministeriet) har af økonomiske årsager valgt ikke længere at opgøre tallene på kommuneniveau. Regeringens målsætning handler ikke om, at 95 % af os skal have mindst en ungdomsuddannelse, men at mindst 95 % af en ungdomsårgangs skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning handler ret beset heller ikke om at mindst 95 % af en ungdomsårgang i Odsherred skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er dog så ambitiøs, at det vil være svært at forestille sig, at nogen kommer væsentlig over 95 %, så andre kan stå tilfredse tilbage væsentligt under. Landet - Should I Stay Or Should I Go? 2

3 INDHOLD 2 95 %-MÅLSÆTNINGEN, EN FORHISTORIE 2 MODEL FOR BEREGNING AF 95 %-MÅLSÆTNINGEN 4 KOMMUNIKATIONSKONTEKST 6 INTERESSENTER 7 BEFOLKNINGSPROGNOSE OG ANTAL UNGE FRA ÅR PR. APRIL BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND, FREMTIDENS ARBEJDSKRAFTBEHOV, DK 9 ARBEJDSSTYRKENS SAMMENSÆTNING, DK 9 ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKING , DK 10 PROGNOSETAL FOR UDDANNELSESNIVEAU I ODSHERRED 11 BEFOLKNINGENS FAKTISKE UNGDOMSUDDANNELSESNIVEAU, ODSHERRED 12 ÅRGANG UDDANNELSES- OG AKTIVITETSBILLEDE AF DE ÅRIGE 14 UDDANNELSESVALG 17 KARAKTERGENNEMSNIT 18 RANGORDNING AF SKOLERNES KARAKTERGENNEMSNIT UNDER HENSYNTAGEN TIL ELEVERNES SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 20 UNGEDATABASETAL FOR ODSHERRED, FRAFALD 24 UNGE UDEN AKTIVITET - UNGETEAMETS SAGER 26 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE HVORDAN OPLEVER DE UNGE I DANMARK AT SKULLE VÆ LGE UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN? 30 KARAKTERISTIKA FOR ÅRIGE UDEN UDDANNELSE PR. 1. JANUAR SOCIAL ARV I ØSTDANMARK OG I ODSHERRED 38 TRIVSEL OG SUNDHED I KLASSE PÅ ALLE SKOLER I ODSHERRED KOMMUNE 40 BARRIERER FOR UDDANNELSE BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 42 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE - ORGANISATION 43 ANBEFALINGERNE FRA KL S MODELKOMMUNEPROJEKT 44 UDVALGTE CITATER 45 DEFINITIONER, FORKLARINGER 47 DE VÆ SENTLIGSTE KILDER 3

4 KOMMUNIKATIONSKONTEKST 4

5 5

6 INTERESSENTER NVPro Odsherreds Gymnasium Sundhed, inkl. Børnesundhed Grønnehaveskolen Nordvestsjællands HF og VUC Højskolerne i området - og uden for Ungdommens Uddannelsesvejledning EUC Nordvestsjælland SOSUskolen VASAC - STU Ungdomsskolen og klubber Daginstitutioner De andre gymnasier Team på tværs Byråd, fagudvalg, ad hoc Dagtilbud og Uddannelse PPR 10. klasse Børn og Familie Kultur og Fritid Dagplejen Job- og Voksencentret Skolerne: folke-, fri-, efter- Lærere og vejledere Råd og nævn, fx LBR De unge og deres forældre Erhvervslivet, arbejdsmarkedet Ungeteamet Interesseorganisationer Bestyrelser Projekter Foreninger Faglige organisationer, a-kasser Odsherreds Ungeforum Forskere Medierne

7 BEFOLKNINGSPROGNOSE OG ANTAL UNGE FRA ÅR PR. APRIL DST Befolkningsprognose Odsherred år år år år år år år år år år år år 6-9 år 3-5 år 0-2 år

8 BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL FORDELT PÅ UDDANNELSE I REGION SJÆLLAND, Region Sjælland Udbud Efterspørgsel Udv Udv Ufaglært, studenter mv ,2% ,9% (4,9%) (9,3%) Faglærte / EFU ,2% ,7% (4,7%) (2,2%) Kort vid.g. uddannelse - KVU ,0% ,2% 629 (2,7%) -722 (-2,9%) Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,3% ,8% 996 (1,6%) (-5,3%) Lang vid.g. uddannelse - LVU ,3% ,5% 396 (1,8%) (-17,1%) Alle ,3% ,5% (4,0%) (1,9%) Balance FREMTIDENS ARBEJDSKRAFTBEHOV, DK 8

9 ARBEJDSSTYRKENS SAMMENSÆTNING, DK Ufaglærte Erhvervsuddannede Videregående uddannelse ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKING , DK GYM EUD Kilde: cit. fra UU Selv i højkonjunktur forsvandt arbejdspladser om året. Heldigvis blev der oprettet nye arbejdspladser om året. Men de nye job kræver andre kompetencer, og dermed højere uddannelsesniveau. Der kommer på et eller andet tidspunkt gang i erhvervslivet igen, og dermed nye job og behov for uddannet arbejdskraft. Konklusionen er, 1) at der fortsat bliver behov for erhvervsuddannede i fremtiden, men primært inden for velfærdsområdet og byggeriet, og at der på en række områder bliver behov for højere uddannelsesniveauer, og 2) at der bliver behov for et dobbelt kompetenceløft, hvor faglærte skal løftes til videregående uddannelser og ufaglærte skal løftes til faglært niveau. Dette stiller ikke kun krav til erhvervsuddannelsessystemet, men også til adgangen til de videregående uddannelser, der skal anerkende kompetencer opnået gennem erhvervsuddannelser, og det stiller krav til et velfungerende efteruddannelsessystem til voksne. 9

10 PROGNOSETAL FOR UDDANNELSESNIVEAU I ODSHERRED Procent af årgangen i Odsherred Kommune med mindst en ungdomsuddannelse (skema): Af dette skema fremgår, at årgang 2000 er den årgang i Odsherred Kommune, der har den bedste prognose og at det herefter har været støt faldende hen mod Herefter er der en lille, men gennemgående fremgang at spore. Der er fortsat lang vej i forhold til 95 %-målsætningen. Ligeledes er vi på seneste årgang forsat et stykke under landsgennemsnittet, som nærmer sig det reducerede mål på 85 % (15 år efter 9. klasse) der - omend lidt kontroversielt - i mange sammenhænge nævnes som mere realistisk. Tallene viser, at vi konsekvent er ca. 5 procentpoint efter sammenlignelige kommuner og tal. Før ministeriet lukkede ned for muligheden for at man kun se pr. region), foretog Projektgruppen en prognose-søgning efter Odsherred Kommunes 2009-årgang 10 år efter afslutning af 9. klasse (og skal vi ikke bare sige det, som det er: Der skal man helst have taget den uddannelse, man skal tage), og modellen spyttede et tal ud i øverste venstre hjørne. Der stod ret ubarmhjertigt med rødt: Uden kompetencer: 24,1 %. 10

11 BEFOLKNINGENS FAKTISKE UNGDOMSUDDANNELSES- NIVEAU, ODSHERRED Andel af indbyggere i Odsherred med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2010): Af dette skema fremgår, at det faktiske niveau for gennemført ungdomsuddannelse blandt kommunens indbyggere i alle intervaller er lavere end prognosetallene for en tilsvarende fremskrevet årgang. Der forventes altså en fremgang. Det skal bemærkes, at der i den sammenligning - hvilket vi ved fra tidligere udførte befolkningsprognoser - at mange med en uddannelse forlader Odsherred for at uddanne sig videre eller bo nær et 11

12 ÅRGANG 1989 UU Nordvestsjælland har valgt at følge en årgang frem til deres 25. år. Hvordan ser bevægelsen i gruppen ud, i forhold til gennemført ungdomsuddannelse? Hvis ressourcerne tillader det i UU, ses der at være 1989 for at spore en udvikling i enten den ene eller den anden retning. Årgang 1989 fra november 2009 til april 2011 andelen af årgangen med gennemført ungdomsuddannelse. Af tabellen fremgår, at der er en større del af denne årgang uden uddannelses- eller beskæftigelsesaktivitet i Kalundborg og Odsherred. Ungdomsarbejdsløsheden ser ikke ud til at have ramt med lige så stor effekt i Holbæk som i de øvrige kommuner. Der skal dog tages det forbehold, at tallene for 2011 er trukket en måned tidligere end sidste år. - 12

13 UDDANNELSES- OG AKTIVITETSBILLEDE AF DE ÅRIGE Ungepakke II-tiltagene fordrer, at en stadig større opmærksomhed rettes mod indsatsen i forhold til aldersgruppen årige. De unge skal være i uddannelse, allerhelst uddannelse, eller i beskæftigelse eller i en aktivitet, der retter sig herimod. Nedenstående tal rummer et billede af aktivitetsstatus og UU s indsats i forhold til den lovgivningsmæssige forpligtelse til kontakt inden for 5 dage efter en uddannelsesplan er konstateret brudt og et nyt tilbud inden for 30 dage efter kontakten. Dette tal svinger en del. 13

14 UDDANNELSESVALG De følgende tre tabeller er sakset fra. Hvis du også vil se tallene for de enkelte. 14

15 15

16 Landet - Should I Stay Or Should I Go? 16

17 KARAKTERGENNEMSNIT Der ses en generel stigning i de faglige resultater fra til hvilket umiddelbart er godt, men undersøger man resultaterne fra som er sat i en socioøkonomisk sammenhæng klarer eleverne sig generelt dårligere end forventet. Et mål for vores skolevæsen må være er at eleverne klarer sig bedre end forventet der er derfor et stykke vej før vi er i stand til at bryde med de forudsætninger børnene kommer med hjemmefra uddannelsesbaggrund, økonomi m.m. i familien. Det skal forstås sådan, at uanset hvilken socioøkonomisk baggrund et barn måtte have, må målet være at barnet klarer sig bedre end (statistisk) forventet. Der er forholdsvis store udsving i resultaterne kommunens skoler imellem men, også på den samme skole, hvilket kan sige noget om elevsammensætningen, lærerskift m.m. Ideelt set bør det faglige niveau set i forhold til socioøkonomisk baggrund generelt være højt uden de store udsving, idet læreren uanset elevsammensætningen bør kunne rykke på elevernes faglige resultater. For at dette er muligt kræves der en bred viden om fagenes didaktik hos alle, der underviser i faget, således at eleverne mødes der, hvor de er i deres udvikling og som resultat heraf bevæger eleverne sig ind i nærmeste zone for udvikling. Dette kunne blive resultatet af den målrettede og systematiske skoleudvikling - med vægt på udvikling af pædagoger og læreres fagdidaktiske evner og med fokus på pædagogisk ledelse. Den pædagogiske ledelse har ifølge EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) stor gennemslagskraft, når der er samspil mellem ledelse og vejledere. 17

18 RANGORDNING AF SKOLERNES KARAKTERGENNEMSNIT UNDER HENSYNTAGEN TIL ELEVERNES SOCIOØKONOMISKE FORHOLD Landets privat- og friskoler er markant bedre end folkeskolerne til at hæve elevernes faglige niveau. Det viser en omfattende, men også noget kontroversiel analyse af elevernes karaktergennemsnit på skoler, som det daværende Undervisningsministeriet har foretaget, jf. den 15. august Se tallene selv på dk/service/statistik/statistik-om-folkeskolen-ogfrie-skoler/statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frieskoler/sociooekonomisk-reference-for-grundskolekarakterer Undersøgelsen er den første rangliste over skolerne fra ministeriets hånd, hvor der er taget hensyn til elevernes sociale baggrund. Ministeriet har dermed ikke målt elevernes præstationer, men skolernes evne til at løfte elevernes niveau, når man tager forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse i betragtning. Tallene er fra ét år, nemlig Over 15 procent af privat- og friskolerne sender eleverne videre i uddannelsessystemet med højere karakterer, end det umiddelbart kan forventes. Kun godt fem procent af folkeskolerne overpræsterer folkeskoler end private skoler. Ni ud af de ti bedst præsterende skoler er enten privatskoler eller friskoler. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) peger på, at de private skoler har en række fordele i forhold til folkeskolerne, og det handler ikke udelukkende om forældrenes sociale baggrund.»privatskolerne satser på faglighed og en højere grad af disciplin. Deres største fordel er, at de har en klar konsensus om, hvad formålet med skolegangen er,«påpeger han. Karaktergennemsnit for alle bundne prøver ekskl. dansk orden. Forskel i karakter mellem karakterer og orden efter forskel. I alt 1547 institutioner er medtaget (specialundervisningsefterskoler er ikke inkluderet) Institution Skoletype Karakter Forskel Rørvig friskole Fri/privat skole 7,5 0,2 Vig skole Folkeskole 6,7 0,2 Skolen på Fjorden Folkeskole 6,3 0,1 Grundtvigskolen Folkeskole 6,2 0,1 Nordgårdsskolen Folkeskole 6,2 0,1 Valkilde/Hørve skole Fri/privat skole 6,9-0,1 Valkilde/Hørve skole Folkeskole 5,4-0,1 Fårevejle Fri-og Eft. Fri/privat skole 5,7-0,2 Højby skole Folkeskole 5,9-0,3 Bobjergskolen Folkeskole 6,0-0,4 Fårevejle Fri-og Eft. Efterskole 5,9-0,5 Friskolen Starreklinte Friskole 4,8-0,7 Grevinge Centralskole Folkeskole 4,4-0,7 Høve friskole Friskole 4,3-1,0 Odsherreds Efterskole Efterskole 4,9-1,3-18

19 De beregnede undervisningseffekter er behæftet med statistisk usikkerhed, hvilket vil sige, at de kan være udtryk for tilfældig variation i elevernes evner og præstationer, som ikke indfanges af de sociale baggrundsvariable. For at tydeliggøre omfanget af denne usikkerhed er i bilaget undervisningseffekter. Den sande undervisningseffekt for den enkelte skole (til forskel fra den beregnede undervisningseffekt) ligger med 83,5 - ud fra netop et krav om 83,5 % sandsynlighed, skyldes det, at hvis to skolers 83,5 %-intervaller ikke overlapper, er der omtrent 95 procent sandsynlighed for, at skolerne reelt har forskellige undervisningseffekter. Det vil sige, at den målte forskel i undervisningseffekt er mere end blot en statistisk tilfældighed. Endelig er i bilaget angivet en indikator for graden af social skævhed i undervisningseffekten. Indikatoren udtrykker, hvordan skolens undervisningseffekt varierer for elever med forskellig socioøkonomisk baggrund: Indikatorværdi 4-5 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt stærke elever bedre end skolens generelle undervisningseffekt (mest på skoler med indikatorværdien 5), mens undervisningseffekten for socialt svage elever er dårligere. Undervisningen bidrager med andre ord til at øge den faglige kløft mellem socialt stærke og socialt svage elever. Indikatorværdi 3 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt stærke og socialt svage elever stort set til den generelle undervisningseffekt Indikatorværdi 1-2 udtrykker, at undervisningseffekten for socialt svage elever omvendt bedre end skolens generelle undervisningseffekt (mest på skoler med indikatorværdien 1), mens undervisningseffekten for socialt stærke elever er dårligere. Her bidrager undervisningen altså til at reducere den faglige kløft mellem socialt stærke og socialt svage elever. Det skal bemærkes, at der for skoler med få elever og skoler med lille variation i den socioøkonomiske sammensætning af elever, er forholdsvis stor usikkerhed på målingen af skævheden i undervisningseffekten. Som det fremgår af rapporten, er det af metodemæssige grunde problematisk at sammenligne skoler med meget forskellig elevsammensætning. Derfor er skolerne inddelt i 5 lige store socioøkonomiske grupper, der afspejler forældrenes gennemsnitlige socioøkonomiske status. Gruppe 1 er kendetegnet ved at have forholdsvis mange forældre med lav uddannelse og indkomst, og omvendt er gruppe 5 kendetegnet ved at have forholdsvis mange forældre med høj uddannelse/indkomst. Skolerne er i bilaget sorteret ud fra denne socioøkonomiske gruppeplacering. Det betyder, at skolerne i den samme kommune er placeret fem forskellige steder i bilaget, hvis kommunen har skoler i alle de fem socioøkonomiske kategorier. 19

20 UNGEDATABASETAL FOR ODSHERRED, 2011 Aktivitet for årige i Odsherred Kommune jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Grundskole Forberedende aktiviteter mv Ungdomsuddannelse Ikke i uddannelse, beskæftigelse m.v Total Af de ca unge mellem år, er Ca. 59 % i grundskole, som også omfatter 10. klasse og efterskoler Ca. 4 % er i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet, fx produktionsskole Ca. 33 % er i gang med en ungdomsuddannelse Ca. 4 % er hverken i uddannelse eller beskæftigelse Se også side 13. Unge i gang med forberedende aktiviteter jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Forberedende uddannelse Andet Total Forberedende uddannelse omfatter fx: Andet omfatter fx: Danskundervisning for udlændige Produktionsskoler Ophold i udlandet Foranstaltning på fuld tid efter serviceloven Beskæftigelse over 18 timer om ugen Unge der ikke er i uddannelse og beskæftigelse jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 Gennemsnit Arbejde - under 18 t/uge Uden aktivitet og ingen offentlig forsørgelse Total

21 Unge i gang med en ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser Stx Hf Hhx Htx Total jan- 11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 maj- 11 jun- 11 jul- 11 aug- 11 sep- 11 okt- 11 nov- 11 Gennemsnit Erhvervsuddannelser Erhvervsgrunduddannelse Erhvervsfaglige uddannelser (EGU) Total Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Total % Friske tal fra marts Odsherred 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Opfølgende og opsøgende vejledning I ungdomsuddannelse Grundskolen Gennemført ungdomsuddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter 21

22 FRAFALD Den tyske sociolog, Zygmunt Bauman opererer i sin teori om mobilitet/immobilitet i det moderne samfund med begreberne turister og vagabonder. Han mener, at i vores moderne verden lever vi et liv som nomader, der altid er/ kan være i forbindelse med hinanden. Ophævelsen af tid og rum som faktorer, der spiller ind på vores daglige færden og kommunikation er af afgørende betydning. Både i forhold til vores sociale relationer; familie og bekendte og i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er det ikke længere Man kan så anlægge (mindst) to forskellige synsvinkler på dette. Man kan enten være opfyldt af en eufori over alle de muligheder, der nu ligger for fødderne af én og næsten ikke vente på at komme i gang med alle de positive udfordringer. Eller man kan føle sig skræmt fra vid og sans af alle de krav og forventninger man konstant bliver mødt af og som mange tager for givet at man mestrer. På denne led skabes der et mobilitets-hierarki, er mulig alligevel. 22

23 På et møde blev der spurgt: Hov, hvor var de elever i 9. klasse, det virker urimeligt at give en skole skylden, hvis de kun har haft eleven i 10. klasse. Dette undersøges. Men bemærk, at heller ikke 9. klasseplaceringen nødvendigvis er retningsgivende og at det ikke er meningen af give en skole skylden, bare at vise hvor frafaldseleverne kommer fra som afgangselever. 23

24 UNGE UDEN AKTIVITET - UNGETEAMETS SAGER Blå er grafen for totalt antal unge registreret uden aktivitet fra marts 2011 til og med udtræk pr. 3. januar Alle unge registreres i central database - ministeriets database omkring marts 2011 hvilket endnu ikke er sket. Undervisningsministeriets database skulle gøre det muligt at benchmarke indsatsen i forhold til andre kommuner, men det må vente. Rød graf afbilleder antallet at unge uden aktivitet som også har en aktiv social sag i Børn og Familie. Grøn er andel unge fritaget for pligten, jf. lovgivning. Her er tale om unge der er fysisk eller psykisk syge, afsoner, i afrusning eller i anden omfattende social foranstaltning. Ca. halvdelen af disse unge har anden kommune som handlekommune. Lilla graf er antallet af unge, der registreres uden - - rer således først fra maj måned. Underretninger Ungeteamet har i perioden indsendt to underretninger på unge, der ikke viser ønske om at opfylde pligten til uddannelse/erhvervsarbejde. Efter lovgivning og teamets procedure er det efterfølgende fagchefen i Børn og Familie, der skal sikre en vurdering med henblik på forældrepålæg og dermed muligheden for tilbageholdelse af ungeydelsen. Den ene ung fyldte kort tid efter 18 år, og den sidst underrettede ung er i hænderne i Børn og Familie. Eksempler på unge, der p.t. er fritaget: 2 unge anbragt af anden kommune med psykotiske diagnoser, ung på optræning efter Præstøulykken, en ung i afsoning. UU-listen er siden sommeren 2011 et udtræk foretaget den sidste onsdag i måneden listen er altså et øjebliksbillede en given dag, et givet tidspunkt. Listen bliver screenet den følgende mandag (af UU-vejleder og SSP er), altså gennemgået for evt. opdateringer, særlige problemstillinger, sagsbehandler m.m. På baggrund af screeningen bliver et antal enkelsager fremstillet og drøftet på Ungeteammødet den følgende onsdag med henblik på en styrket indsats for en bæredygtig uddannelsesplan. Der er indført farvekoder, således at det er muligt at se, om den unge er uden aktivitet for første måneder. Det er Ungeteamets hidtidige erfaring, at 2-3 % af de årige (i gennemsnit 1250 unge i disse aldersgrupper) svarende til at ca. 30 unge på årsbassis har brug for støtte fra mentorstøtte til egentlige kompetenceudvikling for at fastholde eller påbegynde uddannelse. Den hidtidige indsats har således været baseret på koordination, udvikling af procedure og samarbejde. bl.a. at styrke indsatsen hen over det 18 år. Overskriften er: Én dør, tusind muligheder. 24

25 Det er Ungeteamets hidtidige erfaring, at 2-3 % af de årige (i gennemsnit 1250 unge i disse aldersgrupper), svarende til at ca. 30 unge på årsbassis har brug for støtte fra mentorstøtte til egentlige kompetenceudvikling for at fastholde eller påbegynde uddannelse. 25

26 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE - Dokumentationsmaterialet fra de 64 unge, der har deltaget i undersøgelsen i forbindelse med Landet - Should I Stay Or Should I Go?, viser, at de unge kan opdeles i følgende fem grupper: Kilde: Odsherreds Kulturhistoriske Muserum (2010):. 26

27 Strategien tegner et billede af en gruppe unge, der på forskellige måder havner uden for det man kunne kalde uddannelsesfolden. De er enten udsatte eller resultatet af en ufaglært social arv, eller også er de behæftet med en medicinsk eller psykiatrisk diagnose. Derfor er udgangspunktet for strategien, at udfordringerne ligger hos de unge. Initiativerne i strategien, går derfor naturligt nok ud på at få dem ind i folden igen. Men hvad nu hvis en væsentlig del af udfordringerne ligger inde i folden og ikke hos de unge? Bare sørg for, at de har de sociale og personlige kompetencer, så skal jeg nok sørge for det faglige. - 27

28 ELEVPROFILER, UNDERGRUPPER AF UNGE - En stor del af de unge, der ender uden uddannelse, har en svag social og ressourcemæssig baggrund. Desuden kan også begrænsede boglige færdigheder være årsag til, at man havner i denne gruppe. Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen, der også har undersøgt, hvem de unge er, der ikke kommer i gang med en uddannelse, opdeler gruppen af unge i 4 undergrupper: Som supplement: Forsker Noemi Katznelson opererede i sit indlæg for Odsherreds Ungeforum den 23. De topmotiverede (41 %) De kritiske (40 %) De fraværende (11 %) De usikre (9%) Højere grad af kulturel kapital Lavere grad af kulturel kapital Lavere grad af social kapital De vedholdende De opgivende Højere grad af social kapital De praktiske De 4 typer er beskrevet på baggrund af deres sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Det vil sige, at de opgivende og vedholdende fx er kendetegnet ved, at de har dårlige sociale relakommer fra stabile familier og har gode sociale kompetencer. De opgivende og praktiske kommer generelt fra hjem, hvor forældrene har en kort eller ingen kommer fra uddannelsesorienterede hjem, hvor forældrene har en højere kulturel kapital i form af korte eller mellemlange uddannelser. op under socialt og økonomisk ustabile forhold, gør det modsatte sig gældende for de opgivende og de vedholdende. 28

29 HVORDAN OPLEVER DE UNGE I DANMARK AT SKULLE VÆLGE UDDANNELSE EFTER GRUNDSKOLEN? Ikke tænkt over 4% Skulle bare overstås 1% Stort pres Stressende Uoverskueligt 7% 9% 11% Fint/ok 65% Ikke besvaret 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 28 % har fundet det enten uoverskueligt, stressende eller presset. Samlet set tegner det et billede af de unges oplevelse af uddannelsesvalget som noget spredt med en overvægt at unge, der oplever valget som let unge på ca. 1/3 af gruppen for hvem, valget er svært, uoverskueligt, stressende eller presset. Kigger vi på køn, viser statistikken, at der stort set ikke er forskel på, hvordan piger og drenge oplever end piger; 30,9 % mod 25,8 % af pigerne, der oplever at det er meget let, mens det modsatte billede tegner sig, når vi kigger på, hvem der oplever valget som svært eller meget svært. Her er der en lille overvægt af piger. - 29

30 KARAKTERISTIKA FOR ÅRIGE UDEN UDDANNELSE PR. 1. JANUAR 2010 * 30

31 * 31

32 SOCIAL ARV I ØSTDANMARK - OG I ODSHERRED 40,6 pct. af unge fra ufaglærte hjem i Østdanmark havde ikke og var ikke i gang med en ungdomsuddannelse i I 2009 var dette tal faldet til 36,5 pct. Sammenlignet med hele gruppen af unge i Østdanmark, dvs. uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, er der en markant højere andel blandt unge fra ufaglærte hjem, der ikke tager en ungdomsuddannelse. Faldet i andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller var i gang med en ungdomsuddannelse, er sket på baggrund af en fortsat mønsterbrydning frem til højkonjunkturens begyndelse omkring 2005, således at der i Østdanmark bliver færre børn af ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. Fra vælger de unge fra ufaglærte hjem derimod i højere grad ungdomsuddannelse fra, formentlig fordi højkonjunkturen gav dem muligheden for at vælge det, de kender i forvejen, nemlig den ufaglærte beskæftigelse. Dette peger på, at mønsterbrydning til en vis grad kan have med mulighederne på arbejdsmarkedet at gøre. Når det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, træder uddannelse til som en mulighed. Der ses en tydelig sammenhæng mellem kommuner, hvor en stor andel af befolkningen generelt ikke har en ungdomsuddannelse, og hvor der er en stor andel ufaglærte børn af ufaglærte forældre. Det peger på, at der generelt er færre mønsterbrydere i kommuner med stor andel uden en ungdomsuddannelse formentlig fordi der i disse kommuner ikke generelt er tradition for uddannelse. Erhvervsstrukturen kan også have betydning, idet der ofte Andelen af ufaglærte unge fra ufaglærte hjem er højest i kommuner med høj andel af borgere fra ikke-vestlige lande, hvor der også traditionelt er mange uden en ungdomsuddannelse blandt forældrene. Også kommunerne langt fra hovedstaden, særligt i Region Sjælland, som har en høj andel i befolkningen uden ungdomsuddannelse, har generelt mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette billede er blevet tydeligere i To hovedkonklusioner: 1) Kriser er gode til at bringe mennesker tilbage i uddannelser. 2) Det er også værd at kigge nærmere på mulighederne for at uddanne eller påvirke forældrene/familierne. 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 Kilde: KL s kommunebenchmark:, 37

38 TRIVSEL OG SUNDHED I KLASSE PÅ ALLE SKOLER I ODSHERRED KOMMUNE - 38

39 fra en undersøgelse af trivsel og sundhed i klasse i Odsherred Kommune i De er et uddrag. Børnesundhed er anmodet om en faglig udlægning af disse og øvrige tabeller. Umiddelbart: Træthed i skolen spiller en ret stor rolle det psykiske og de kropslige følgevirkninger Mobning rammer heldigvis kun et mindretal, men i hver klasse er der gennemsnitlig to elever, som jævnligt bliver drillet 39

40 BARRIERER FOR UDDANNELSE BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Odsherred Kommune er en af de kommuner i Østdanmark, som har den højeste andel af unge under 30 år på kontanthjælp, jf. en analyse foretaget af COWI for Job- og Voksencenteret og Beskæftigelsesregionen i maj Analysen er baseret på analyser af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik, en sagsgennemgang ultimo 2010 af samtlige 338 kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppe år på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlerne i Jobcenter Odsherred og en detaljeret gennemgang af 22 sager. De tre væsentligste barrierer i forhold til at opnå en uddannelse eller et job er ifølge Jobcenter Odsherreds sagsbehandlere: Psykiske problemer med diagnose Socialt belastet opvækst Psykiske problemer uden diagnose I alt har godt 40 procent af de 338 kontanthjælpsmodtagere, som denne analyse omfatter, psykiske problemer. Knap hver fjerde har en psykisk diagnose, mens knap hver femte har psykiske problemer uden en diagnose. Gruppen en diagnose omfatter bl.a. en relativ stor gruppe af unge med ADHD, og mindre grupper med asperger, angst eller skizofreni. Gruppen en diagnose omfatter både en del som enten er ved at blive udredt eller som venter på at blive udredt, samt en gruppe med mere diffuse og forskellige grader af psykiske problemer, herunder problemer som er relateret til en socialt belastet opvækst. Isoleret set er hver femte af de 338 kontanthjælpsmodtagere tynget af socialt belastet opvækst. Mange slås desuden med psykiske problemer med eller uden en diagnose, samt med en dårlig skolebaggrund. I forhold til sidstnævnte problematik kan vi konstatere, at unge med en socialt belastet baggrund ofte har gået i specialklasse, og/eller gået ud af skolen uden at opnå en afgangseksamen. De er typisk opvokset i familier, hvor enten den ene af de voksne eller begge er på overførelsesindkomst, og hvor enten den ene eller begge også har andre og mere tungtvejende problemer end manglende beskæftigelse. Kendetegnende for denne gruppe af unge, er endvidere, at de ofte mangler basale sociale færdigheder og almen viden, herunder viden om, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet fungerer. Det viser sig, at det oftere er kvinderne end mændene, som er belastet af en social belastet opvækst og psykiske problemer uden en diagnose, mens mændene oftere er belastet af en dårlig skolebaggrund, læse- og stave problemer samt mangel på erhvervserfaring. Der er især behov for at få sat fokus på, hvilke redskaber, der virker i forhold til de grupper af ledige, som har enten fysiske helbredsproblemer og/eller psykiske problemer med eller uden en diagnose og/ eller unge med socialt belastet opvækst. Blandt disse grupper er der relativ mange, der har været ledige i mere end to år. Det gælder især blandt unge med fysiske helbredsproblemer, hvilket indikerer, at den indsats, der iværksættes overfor den gruppe i dag ikke er tilstrækkelig målrettet. Problemet her kan være, at det fysiske helbredsproblem dækker over andre problemer, som ikke afsløres i forbindelse med de indsatser, der iværksættes i dag. 40

41 Er du år og færdig med folkeskolen, men ikke kommet videre med din uddannelse, har du 50 % risiko for at komme på kontanthjælp, når du fylder

42 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE - ORGANISATION UTA-indsatsen i Odsherred Kommune har i perioden januar 2011 til maj 2012 kort fortalt været organiseret på den her måde: Styregruppe = Ad hoc-udvalget for Uddannelse til alle Projektteam= deltagere fra de relevante kommunale centre og UU Følgegruppe = Odsherred Ungeforum odsherred.dk/uta 42

43 ANBEFALINGERNE FRA KL S MODELKOMMUNEPROJEKT Kommunernes Landsforening (KL) fra gennemførte det tværsektorielle modelkommuneprojekt Uddannelses Til Alle (UTA), hvor omkring halvdelen af landets kommuner deltog. mellem forvaltninger for nogle unge kan få konsekvenser på en måde, der truer med at sætte deres generelle trivsel, og dermed også involvering i uddannelse og arbejde, over styr. Projektet satte fokus på, hvordan 95 %-målsætningen bliver til en fælles problemstilling blandt alle relevante aktører, og en rød tråd i projektets konklusioner er behovet for formalisering af forpligtende samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger. Blandt projektets overordnede anbefalinger for det kommunalpolitiske niveau var: Udformning af helhedsorienteret kommunal ungdomspolitik, der som et væsentligt element adresserer og omfatter alle indsatser i relation til 95 %-målsætningen. Bredt, tværgående politisk ejer- og lederskab. Politiske handleplaner med konkret udmøntning af en tværgående ungepolitik, der indeholder målsætninger for et udbygget samarbejde på tværs af forvaltningsgrænser, involverede uddannelsesinstitutioner m.m. Ledelsesmæssigt fokus på overvindelse af faggrænser og forskelligheder, så disse forhold - derplan. Udvikling af et øget og mere smidigt internt samarbejde i kommunerne og med eksterne aktører. Etablering af tværgående og tværinstitutionelle organer på alle niveauer, dvs. både overordnet politisk, ledelsesmæssigt og på frontmedarbejderniveau med henblik på at udvikle tværfaglige samarbejder på tværs af forvaltnings- og institutionsgrænser om unge og uddannelse. Skabe rum for, at medarbejdere på eget initiativ kan formulere projekter. Fremme samarbejde mellem forskellige aktører i kommunen gennem et tydeligt og fokuseret indhold og formål for samarbejdet. Endelig anbefales det at fortsætte diskussionen af og igangsætte udviklingsarbejde med henblik på at afsøge fordele og ulemper ved etableringen af egentlige ungdomsforvaltninger. Modelkommuneprojektet giver også anbefalinger, der kan give retning for det kommunale samarbejde med eksterne aktører: Fastholde vejledningens almene perspektiv, men særlig fokus på sammenhæng i vejledningsindsatsen i forhold til sårbare unges overgang mellem forskellige tilbud. Etablering af overblik og koordinering mellem de mange særlige forløb og mentorordninger i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser med fokus på, hvad der pædagogisk set gør en forskel. Understøtte at produktionsskoler samarbejder tæt med lokalt erhvervsliv og etablerer kombinationsforløb med erhvervsskoler med henblik på at lette de unges overgang til det ordinære ungdomsuddannelsessystem og lærepladser. Fokus på samarbejde mellem erhvervsuddannelser og kommune om at formidle kontakt til arbejdsmarkedet og sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser i det private såvel som det offentlige. Psykologordninger i tilknytning til ungdomsuddannelser med enkelt og hurtig visitation. 43

44 UDVALGTE CITATER Familiens betydning på uddannelsesvalg Hvert år foretager de enkelte UU-centre landet over en brugerundersøgelse, hvor afgangseleverne i grundskolen bliver bedt om at evaluere på den vejledning, de har modtaget. Her lyder et af spørgsungdomsuddannelse efter 9./10. klasse?. Her svarer 48 %, at det har familien hjulpet meget med, og 31 % svarer, at det har familien hjulpet noget med. Så familien har en vigtig og afgørende - gerundersøgelse UNI-C 2010). Nej. Aldrig. Nogensinde J: Hvis vi går lidt videre til sådan noget som kultur, hvor ofte går I i biografen, i teatret eller på museer? N: Jeg er ikke vant til det M: ikke så tit, det kniber med pengene L: ja J: Hvad med dig, K, går du ofte i biografen, i teatret eller på museum? K: næ J: Læser I bøger i jeres fritid? Nej K: Det kan jeg love dig for, at vi ikke gør, mand! J: Hvordan kan det være? K: Jeg er for smadret til det L: Der er jo ikke nogen bøger, der er spændende. Overhovedet ikke. Jeg har aldrig hørt om en bog, hvor jeg tænkte Ej, den har jeg lyst til at læse J: Aldrig? L: Nej. Aldrig. Nogensinde. - - Odsherred som ungdomsområde J: Hvis vi går videre til næste øvelse, hvis I bladrer om på næste side, så skal vi snakke om Ods-herred som ungdomsområde, hvordan det er at være ung her i Odsherred. Så hvis I skriver ned det allerførste der falder jer ind, når I tænker på begrebet Odsherred, og det kan være hvad som helst, det kan være et minde, det kan være tanker, det kan være forskellige ord. Ordet er frit. ( ) J: Hvad har du skrevet, M? (39:33) M: Mange små byer og sådan, men det kan også være godt for man kender hinanden, godt fællesskab og det ligger lidt langt væk fra sådan de større ting, men ellers, så har jeg skrevet at det er en hyggelig kommune. Også fordi det ligger langt væk. J: Hvad er det præcis med det der med, at det ligger langt væk? så de har fx ikke tid eller de har nok menne-sker, der arbejder der og sådan noget. J: Hvad gør I så? M: Så må man, så kan man måske ikke lige komme til det man vel så eller så må man tage ind til Holbæk.?: Længere væk. M: Ja. J: Og hvordan er det? M: Det er lidt irriterende at man skal tage så langt, man kan ikke rigtig gøre noget ved det.(40:21) Venner J: Hvad betyder venner for jer? meget J: hvordan meget? M: Det er godt at have selvfølgelig, i stedet for at man bare skal sidde derhjemme og glo røv K: Jeg har ikke nogen venner R og M: Hold nu kæft, K M: Jo, du har da din hund! K: Jeg har sgu ikke nogen hund N: Du har en kat R: Vi køber en til ham J: Hvordan holder I kontakt med vennerne? M: Mobiler. Computere når de virker, når man ikke har smadret dem 44

45 2 DEFINITIONER, FORKLARINGER Uddannelsesparathed I UVM s publikation - uddannelsesparathedsvurderingen på følgende måde: Uddannelsesparathedsvurderingen er en konkret individuel helhedsvurdering af, om en elev har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Ifølge publikationen skal følgende vurderes: Faglige forudsætninger: karakterer, opgaveforståelse, læringspotentiale samt metodiske og organisatoriske kompetencer Personlige forudsætninger: motivation, selvtillid, evne til at vælge og træffe beslutninger samt handlekompetence Sociale forudsætninger: relationskompetence, håndtering Folkeskolens formålsparagraf Folkeskolens formålsparagraf er bredt formuleret om de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder og motivation til at lære mere: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets sam-spil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 45

46 46

47 DE VÆSENTLIGSTE KILDER Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Odsherred (maj 2011): Dagtilbud og Uddannelse (2011): Kvalitetsrapporten indeholder: Rapport er udarbejdet af COWI og indeholder resultaterne af en analyse af årige kontanthjælpsmodtagere med bopæl i Odsherred Kommune. --- Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (2011): Vurdering af det faglige niveau på hver folkeskole og for det samlede skolevæsen samt på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Oplysninger om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Odsherreds Kulturhistoriske Muserum (2010): Beskæftigelsesregionen har på baggrund af data fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet en vurdering af sammenhængen vedrørende social arv på uddannelsesområdet i Østdanmark. --- Børnesundhed/Steno Center for Sundhedsfremme (2011):, som er Odsherreds Kulturhistoriske Museums dokumentation om ungdomskulturen i Odsherred anno 2010, er en del af kulturprojektet. Undersøgelsen er baseret på resultater fra kvalitative undersøgelser foretaget i efteråret 2010 med formålet at dokumentere unges liv mellem år i Odsherred gennem forskellige dialogformer og undersøgelsesmetoder. --- Fra indledningen: (...) brede trivsels- og sundhedsde unges oplevelser af trivsel og sundhed. Hvis eleverne oplever, at billedet er nogenlunde retvisende for, hvordan de selv føler det, så har vi en helt ny legitimitet til at handle. --- Ungdommens Uddannelsesvejledning (maj 2011): Fra rapporten: Med den registrering vi foretager af de unges uddannelsesoptagelse, -afbrud og gennemførsel, efter grundskolen er afsluttet, har vi et overblik over de unges uddannelsesstatus pr. 1. april Læs mere på. 47

48 PROJEKT UDDANNELSE TIL ALLE I ODSHERRED KOMMUNE Nyvej 22, 4573 Højby Telefon: Maj 2012 I Oplag: PDF-dokument 48

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift

UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 2. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed sjette leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Ringsted Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:

Læs mere

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: Vi er blevet opmærksomme på, at der har været en vis usikkerhed i forhold til, hvordan uddannelsesstatistikkerne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag?

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Folkeskolens formålsbeskrivelse indledes med følgende: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 5. januar 2012 J.nr. : 2011-0016532 Den sociale arv i Østdanmark. - Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere