Teknologi er en uundgåelig og derfor magtfuld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi er en uundgåelig og derfor magtfuld"

Transkript

1 Anmeldelser Katia Dupret Søndergaard & Cathrine Hasse (red.): Teknologiforståelse på skoler og hospitaler Aarhus Universitetsforlag, 2012, 262s. ISBN: Teknologi er en uundgåelig og derfor magtfuld med- og til tider modspiller i det moderne (arbejds-) liv. Teknologi anvendes i stort set alt arbejde og uddannelse tænk bare på tekstbehandlingsprogrammer og pc er. Teknologi er derfor styrende for, hvordan det er muligt at udføre vores arbejde, hvad enten vi studerer eller er lønarbejdere. Redaktører og bidragydere til antologien om Teknologiforståelse på skoler og hospitaler, er alle knyttet til forskningsprojektet Technucation. Technucation-projektet præsenterer i denne bog de første analyser af, hvordan teknologiforståelse fungerer i og interagerer med læreres og sygeplejerskers daglige praksis. Antologiens formål er ifølge Katrine Hasse og Bjarke Lindsø Andersen at være med til at skabe debat om, hvordan en styrkelse af de professionsuddannedes teknologiforståelse vil kunne styrke patienters og elevers vilkår. Bogens målgruppe er undervisere fra professionshøjskoler, professionsansatte, studerende og beslutningstagere. I bogen argumenteres der for, at teknologiforståelse er noget, der er bredere end det at have kendskab til teknologierne som genstande: Teknologiforståelse defineres som det at forstå teknologi i forhold til både den situerede praksis, det organisatoriske lag, og i forhold til hvordan teknologi kan ændre professionsfagligheden. Bogens bidragydere anlægger alle det perspektiv, at mennesker og teknologier i relationen med hinanden er med til at skabe hinandens muligheder for at agere og fungere. Dette har i de senere år været omdrejningspunkt for en del forskning. Her vil vi som eksempel nævne to danske forskere, der også har beskæftiget sig med at undersøge, hvad der sker i relationen mellem mennesker og teknologi i skole- og sundhedsvæsen, nemlig Estrid Sørensen, der bl.a. beskriver sine undersøgelser i artiklen fra 2007: STS goes to School: Spatiel imaginaries of technology, knowledge and Presence (i Critical Social Studies, 2, 15-27) og Signe Vikkelsøe, der især har beskæftiget sig med at undersøge, hvordan den elektroniske patientjournal har effekter på behandlingen af patienter, og for eksempel skriver om dette i artiklen fra 2010: De elektroniske patienter et kollektivt eksperiment med autonomi og automatik i sundhedsvæsenet (i Kjær & Reff (red.): Ledelse gennem patienten, Handelshøjskolens Forlag, ). Udgangspunktet for Technucation-projektet er en ambition om at bidrage til, at professionsuddannede gennem deres uddannelser lærer en relevant teknologiforståelse der sikrer, at de kan forholde sig (fag-) kritisk til den teknologi, de arbejder med som professions-udøvende. Det vil sige at de både kan reflektere over, vurdere, sortere i og optimere deres brug af teknologi i arbejdet, så de kan være innovative i forhold til at udvikle ny teknologi og nye praksisser efter en professionel afvejning af, hvad der vil være bedst for udførelsen af arbejdet og dermed bedst for patienter og elever. Antologien omfatter 14 bidrag opdelt i 4 afsnit. Det første kapitel er en introduktion, de 11 næste kapitler er empiriske analyser af og delkonklusioner ud fra læreres og sygeplejerskers overvejelser over teknologiernes tilstedeværelse i deres arbejdsliv, mens der i det sidste kapitel gives Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

2 et bud på et kollektivt meta-perspektiv, der kan tilføje en generaliseret erkendelse af kompleksiteten og variationen af menneske-teknologi-relationerne i de professionsudøvendes praksis. Vi vil i det følgende give en kort beskrivelse af de afsnit, som vi finder mest illustrative og interessante i forhold til antologiens tema: Lene Storgaard Brok viser, hvordan opfattelsen af tid ændrer sig med indførelsen af digitale teknologier som for eksempel interaktive whiteboards og computere i skolen; fra en lineær og cirkulær tid (skoledag, skema, lektion) til en digital tid, hvor man arbejder fragmentarisk i nuet. Den digitale tid bringer nye arbejdsformer med sig, og udfordrer lærergerningen ved at lægge op til en fragmentarisk, springende og dynamisk undervisning. Søren Riis kaster i kapitlet klasseværelset som eksperimentarium for nye teknologier et kritisk blik på ny forskning om it og læring, problematiserer teknologiproducenternes markedsføring af deres produkter og sætter desuden spørgsmålstegn ved værdien af de mange nye teknologiske innovationer i klasseværelset. Han lægger op til, at det undersøges, hvordan man kan modificere og udvikle det forsigtighedsprincip, der benyttes i udviklingen af nye produkter og teknologier inden for sundhedsområdet, så princippet også kan benyttes på undervisningsområdet, hvor han mener at meget ny teknologi ureflekteret tages i brug, og derfor i nogle tilfælde forringer elevernes udbytte af undervisningen frem for at fremme den. Katia Dupret Søndergaard og Pernille Rosenbæk gør op med den gængse sort/hvide holdning om, at teknologier er kolde og afstandsskabende i forhold til patienten, mens sygeplejersken er varm og empatisk. De tager fat på at nuancere billedet af teknologianvendelsen i patientbehandlingen, og understreger, at man som sygeplejerske er nødt til at lade sig berøre både sensorisk og etisk for at vide, hvordan man skal handle, når teknologi er involveret i patientplejen og behandlingen. De viser, at teknologier kan optage kompleksitet, som kan have den konsekvens, at det bliver svært for den professionelle at lade sig berøre og dermed at vurdere, om det er gavnligt at anvende teknologien i den konkrete situation, mens teknologier i andre situationer forbedrer den professionelles muligheder for at blive berørt. Slutteligt problematiserer de, at sygeplejersker ofte arbejder under organisatoriske forhold, hvor teknologiers brug som redskaber til at opfylde krav om dokumentation, kliniske retningslinjer og standarder vejer tungere end sygeplejerskens følsomhed for, hvad god behandling og pleje er. Tilsammen tegner bidragene et nuanceret billede af temaets problematikker og udforskningen af dem, men på en måde, hvor man kan følge en rød tråd gennem bogen. Samlet set er Teknologiforståelse på skoler og hospitaler en meget velskrevet, velredigeret og oplysende antologi, som er velegnet til målgruppen når man ser bort fra et par enkelte sproglige skønhedsfejl; En kapitel-titel som Distribueret professionel sensitivitet i teknologianvendelse kunne måske få for eksempel en administrativ overlæge til at springe kapitlet over, fordi sproget ligger for langt fra det sprog, som vedkommende benytter i sin egen praksis. Og det ville være en skam, da indholdet af kapitlet er meget relevant for både studerende, sygeplejersker, ledere og beslutningstagere i hospitalsverdenen. Som vi indledte denne anmeldelse med at nævne, er teknologi involveret i de fleste menneskers daglige liv. Vi mener derfor, at denne antologi ikke kun er relevant læsning for den målgruppe, den er tiltænkt men at den også er brugbar til at skabe debat om, hvordan teknologi og mennesker generelt fungerer sammen. Anmeldt af Abelone Heinsen, fysioterapeut, cand. pæd. pæd. psyk. og Kaja Søndergaard, sygeplejerske, cand. pæd. pæd. psyk Anmeldelser

3 Carsten Strøby Jensen: Industrial Relations in Denmark from conflict-based consensus to consensusbased conflict DJØF Publishing, 2012, 233 s. ISBN Denne bog er i al væsentlighed en engelsk oversættelse af Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt udgivet i 2007 og anmeldt af Jon Erik Dølvik i Tidsskrift for Arbejdsliv, 11 årgang nr. 1, Bogen indeholder 10 kapitler nem lig en introduktion, teorier om industrial relations, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, staten, det kollektive aftalesystem, nye ten denser i relationen mellem arbejdsgivere og løn modtagere, europæisering af industrial relations, globalisering og den danske IR model, samt et afsluttende kapitel. Man kan jo altid diskutere om der er nogen grund til at publicere en overvejende lærebog om relationerne på arbejdsmarkedet i Danmark på engelsk. For et dansk publikum ville en opdateret version af den danske udgave nok være mere velkommen, men for udenlandske læsere er det vel betimeligt at der udgives et alternativ til FAOS bog fra starten af 1990 erne om The survival of the Danish Model. Og det er nok mest den funktion, som bogen kommer til at udfylde, hvilket den er absolut velegnet til måske lige med undtagelse af kapitlet om industrial relations teorier, som man kan finde tilsvarende i alle andre oversigts- og lærebøger. Da hovedindholdet i bogen stort set allerede er blevet anmeldt af Dølvik vil jeg ikke her gentage hans pointer. I det store og hele synes jeg at bogen er god og relativt velskrevet selvom den ind imellem godt kan se lidt sjusket ud som f.eks. den overflødige gentagelse af at nogle fagforeninger er harder hit than others (s. 69) og at medlemsfaldet satte ind i midten af 1990 erne (s. 68 og 71). Men sådan noget kan jo smutte. Hans diskussion af globaliseringen er også ret uforløst. Han kunne godt skelne mellem det økonomiske og politiske: han betragter nok mest det økonomiske som et fait accompli og udgår blot fra dette som en tendens, hvorimod det kunne være relevant at diskutere det i relation til liberalismens sejrsgang efter socialdemokratismens fald i 1970 erne. Derimod er der vel en grund til at knytte nogle ord til det egentlig analytiske indhold i bogen, som relaterer sig til bogens undertitel, nemlig tesen om at vi har bevæget os fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt. Det kunne jo godt være, at dette udsagn blot var en smart eye catcher, som skulle fremme markedsføringen af bogen, men forfatteren behandler dette tema i bogens konklusion sammen med en tese om at der er kommet en anden opgavefordeling mellem velfærdsstaten og IR systemet i Danmark. Vedrørende tesen om en anden arbejdsdeling mellem stat og organisationer mener Strøby Jensen at den traditionelle arbejdsdeling er, at staten tager sig af rettigheder og ydelser uden for fabriksporten, medens arbejdsmarkedets parter tager sig af reguleringen inden for porten. Han nævner som eksempler, at parterne i stigende grad efter 1990 har forhandlet pensioner og uddannelse, hvilket traditionelt har hørt under statens opgaver, og at staten i stigende grad involverer parterne i opnåelsen af velfærdspolitiske mål, såsom integration af immigranter og etablering af forældreorlov med videre. Endvidere lovgiver staten i forbindelse med EU-lovgivning på områder, der vedrører livet inden for fabriksporten. Det er korrekte eksempler på reguleringer i løbet af de seneste 20 år; men spørgsmålet er om der er så meget nyt i dette, og om der er tale om en ny tendens. Funktionærloven fra 1930 erne er vel sammen med medhjælperloven eklatante eksempler på statslig indblanding i relationerne inden for porten. Det samme er vel reguleringen af arbejdsmiljøet og medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser blot for at tage nogle af de mere markante lovgivningsmæssige reguleringer. Efter min mening ville det være mere analy- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

4 tisk hensigtsmæssigt at erkende, at demarkationslinierne mellem aftaleregulering og lovgivningsmæssig regulering har vist sig fortsat at være flydende og påvirket af tidens krav fra den ene eller anden af de tre aktører. Både pensionsaftalerne fra de senere år og vel også ferieaftaler og -lovgivning er klare eksempler på dette. Tesen om skiftet fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt er baseret på samme slags egentlig ret subjektive skøn som er tilfældet i vurderingen af arbejdsdelingen mellem stat og parterne og kan også relateres til antagelsen om samfundets klassestruktur eller ej, som igen hænger sammen med den teoretiske tilgang. Strøby Jensens teoretiske udgangspunkt er ikke marxistisk, men er stærkt inspireret af parsoniansk systemteori, som igen er baseret på Webers syn på sociologi og samfund. Med Weber i hånden finder forfatteren at Danmark ikke er et klassesamfund mere. Derfor hersker der nu konsensus mellem parterne på arbejdsmarkedet om de grundlæggende principper i samfundets indretning, men ind i mellem er der konflikter om fordelingen. Før i tiden var Danmark et klassesamfund og arbejdsgivere og lønmodtagere havde hver sin opfattelse af hvordan verden så ud og skulle se ud. Derfor var grundlaget konfliktbaseret, men gennem forhandling nåede man frem til en konsensus. Med det skifte som Strøby Jensen argumenterer for i bogen har vi sagt på en anden måde erstattet klassekonflikten med en fordelingskonflikt. Denne argumentation er der for så vidt ikke noget nyt i, men det interessante udover de teoretiske og subjektive standpunkter, der styrer tolkningen af de empiriske observationer er argumentationen om hvornår dette skifte er indtruffet. Strøby Jensen mener, at den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over med konsensusbaseret konflikt, var fagforeningernes opgivelse af kravet om demokratisering af arbejdslivet i slutningen af 1980 erne, hvor ØD-kravet blev skrinlagt. Dette tolkes som om fagforeninger og arbejdsgivere nu er enige om samfundets indretning. Kunne man ikke lige så godt hævde at dette skete med Septemberforliget i 1899? Her accepterede fagforeningerne jo arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, hvilket jo var en markant accept af ejendomsretten og den magt der følger med den. Selv om vi siden har set nogle fagforeninger, der har været socialistisk eller kommunistisk inspireret, f.eks. Sømændenes Forbund og dele af andre forbund, har båndene mellem Socialdemokratiet og LO-fagbevægelsen hele tiden været tætte og blev først delvist revet over for år siden. Fagforeningerne har aldrig været revolutionære, men har kæmpet for at forbedre løn og andre arbejdsbetingelser for deres medlemmer. Oven i dette har arbejderbevægelsen samlet villet reformere samfundet til forbedring af den arbejdende befolknings indtil 1970 erne jævnligt kaldet arbejderklassens livsbetingelser. Opgivelsen af ØD-kravet var vel blot det på den tid seneste opgivelse af et relativt markant krav. Og hvornår forsvandt klasserne egentlig? Skete de samtidigt eller forsvandt de med arbejdsmarkedspensionernes indførelse? Måske er det blot vores samfundsforskernes syn på verden der har forandret sig markant? Under 1970 ernes marxismebølge var det i hvert fald en udbredt erkendelse, at kapitalismens klasser og modsætninger trivedes i bedste velgående, men da marxismen gik af mode og LO s daværende formand, Thomas Nielsen, erklærede at sejren var hjemme, blev det ikke comme il faut at tale om klasser mere. Men hvad nu? Er det bare fordelingskonflikter vi ser i samfundet i dag? Er det ikke arbejdsgivere og kapitalejere og deres tjenere, der i disse år fejrer triumfer og ruller fagforeningernes landvindinger støt og sikkert tilbage? Er det bare et fordelingsspørgsmål når politik og samfundshensynet rettes ind efter at styrke konkurrenceevne og profit? Eller er det stadigvæk et spørgsmål om grundlæggende klassemodsætninger? At tage udgangspunkt i Webers teorier og deres afledte systemopfattelser med konfliktfrie og funktionalistiske tolkninger af verden kan jo i 114 Anmeldelser

5 pluralismens navn ikke antastes, men jeg mener, at det der sker i samfundet i dag kun kan tolkes som, at hensynet til kapitalens akkumulation i stigende grad har momentum. Det kan godt være at fagbevægelsen i tiltagende grad har forladt tidligere idealer; men det har arbejdsgiverne og politikerne tydeligvis ikke. De sidste mange års historie er fyldt med eksempler på systematiske angreb på arbejderklassen og dens organisationer. Det drejer sig ikke bare om fordelingsmæssige konflikter relateret til løn og indkomst, men om tilbagerulninger af strukturelle og institutionelle magtpositioner for fagbevægelsen. Et af de få eksempler på det modsatte er Arbejdsrettens nylige afgørelse i den såkaldte Vejlegårdssag. Nu forblev praksis i tolkningen af aftaleretten uændret, men det ændrer ikke ved, at en sådan kamp for konfliktretten afhænger af, om fagforeningerne har tilstrækkelige ressourcer til at vinde faglige konflikter virksomhed for virksomhed. Denne styrke bliver i disse år svækket gennem statslige reguleringer (f.eks. regulering af arbejdstid, eksklusivaftaler og arbejdsløshedsforsikring) og arbejdsgiveres kyniske underminering af systemet (social dumping). At se dette blot som en fordelingskonflikt og ikke en klassekonflikt er efter min bedste overbevisning at lukke øjnene for realiteterne. Anmeldt af Jens Lind, lektor, Aalborg Universitet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Teknologi. forståelse. på skoler og hospitaler. redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse

Teknologi. forståelse. på skoler og hospitaler. redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse Teknologi forståelse på skoler og hospitaler redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse teknologiforståelse 1 2 teknologi forståelse på skoler og hospitaler Redigeret af Katia Dupret Søndergaard

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27. Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

International økonomi

International økonomi International økonomi Fag og læsning (hhx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668615 Forfatter(e) Henrik Wiwe Mortensen, Jeanette Hassing, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Mikkel Stampe Hjorth,

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider

Hurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale

Bemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

det meningsfulde arbejdsliv

det meningsfulde arbejdsliv det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere