Teknologi. forståelse. på skoler og hospitaler. redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse
|
|
- Erik Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologi forståelse på skoler og hospitaler redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse
2
3 teknologiforståelse 1
4 2
5 teknologi forståelse på skoler og hospitaler Redigeret af Katia Dupret Søndergaard og Cathrine Hasse aarhus universitetsforlag 3
6 teknologiforståelse på skoler og hospitaler Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012 Omslag: Jørgen Sparre Forsidesillustration: Museum. Nina Sten-Knudsen, 2002 Grafisk tilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson, Polytype Bogen er sat med DTL Documenta og Kievit Ebogsproduktion: Narayana Press isbn: Aarhus Universitetsforlag Fax: Aarhus København Langelandsgade 177 Tuborgvej Aarhus N 2400 København NV Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond. 4
7 Indhold Hans Siggaard Jensen forord Teknologiforståelse mellem kompetence og dannelse 7 Cathrine Hasse og Bjarke Lindsø Andersen kapitel 1 Teknologiforståelse i professionerne 11 DEL I Lene Storgaard Brok introduktion Teknologiforståelse i skolen 41 Ann-Thérèse Arstorp og Vibeke Schrøder kapitel 2 Læreres teknologiforståelse anskueliggjort gennem fire teknologi-perspektiver 43 Lene Storgaard Brok kapitel 3 Teknologier former tidsopfattelser i skolen 64 kapitel 4 Søren Riis Klasseværelset som eksperimentarium for nye teknologier 87 DEL II Katia Dupret Søndergaard introduktion Teknologiforståelse på hospitalet 111 Steen Høyrup og Kristoffer Lolk Andersen kapitel 5 Teknologiforståelse, organisation og medarbejder - dreven innovation i sygeplejearbejdet 114 5
8 Gertrud Lynge Esbensen og Ulla Gars Jensen kapitel 6 Hvad gør teknologi ved sygeplejerskens kliniske blik? 133 kapitel 7 Katia Dupret Søndergaard og Pernille Rosenbæk Distribueret professionel sensitivitet i teknologianvendelse 148 Ann Katrine Bønnelykke Soffer kapitel 8 Skills lab en særlig læringsteknologi 171 kapitel 9 Jamie Wallace Rekonfigurering af teknologier i sygeplejepraksis: fra indført til foretrukket 187 DEL III Oliver Tafdrup og Cathrine Hasse kapitel 10 Praksislæring af teknologiske artefakter 205 Katia Dupret Søndergaard og Cathrine Hasse kapitel 11 Metalogiske teknologiforståelser 238 Forfatterpræsentationer 260 6
9 forord Teknologiforståelse mellem kompetence og dannelse Teknologi har altid indgået i arbejdet. Teknologi har derfor også altid indgået i uddannelse. Det har først og fremmest været igennem erfaring med redskaber og våben, at man har erhvervet den kunnen, der kunne sikre overlevelse. Det har været en erfaring, der har været vejledt af andre, som allerede kunne. Teknologi har således altid været en central faktor i læring og uddannelse. Med en øget specialisering og arbejdsdeling, et øget og ændret vidensindhold i teknologien, ændres der også på forholdet mellem teknologi, læring og uddannelse. Teknologien ændrer sig også fra at være redskaber baseret på dagligdagserfaringer til videnskabsbaseret teknologi, og fra denne form til en teknologi, der får mere og mere systemkarakter og får stor indflydelse på de sociale strukturer, vi lever i og med. Teknologien i form af de komplekse artefakter, vi omgiver os med får karakter af indflydelsesrige medborgere i samfundet, der skal med på råd, og som har magt og indflydelse. Vi kan stort set ikke tænke på et arbejdsområde, en profession eller en uddannelse, hvor erfaring med og forståelse for teknologi ikke spiller en central rolle på en måde, der kræver nye kompetencer. Samtidig bliver tidligere specialistkompetencer, der engang var forbeholdt de få og særligt uddannede, mere almene. For femogtyve år siden var det specialister og eksperter, der kunne håndtere et tekstbehandlingsprogram, i dag skal rigtig mange kunne det. Og det forudsættes næsten at være en almen kompetence. Teknologi er således en faktor, som det er vigtigt at forsøge at konceptualisere inden for uddannelse og professioner. Og det drejer sig ikke kun om informationsteknologi, selvom denne næsten altid er involveret. 7 indhold
10 Hans Siggaard Jensen Der er et tæt samspil mellem videnskab, teknologi og digital udvikling. Det er også tre forskellige videns- og kompetencesfærer, og til hver af dem er der knyttet særlige værdier og krav til udøvelsen af dømmekraft. Vi kan sige, at der knytter sig særlige former for ekspertise og dannelse til disse sfærer. Det er blevet mere og mere almindeligt at tale om science literacy, technological literacy og digital literacy. Literacy-begrebet, der kom stærkt ind i kulturforskningen med Hoggarts bog The Uses of Literacy 1 fra 1957, er blevet både mere almengjort og mere specialiseret. For Hoggart var literacy et snævert, næsten bedsteborgerligt begreb, der skulle almengøres for at vise, at der i alle klassesamfundets dele var tale om former for dannelse og kompetence, der var værdifulde og spillede en vigtig, ja, afgørende rolle for, at en samfundsgruppe kunne opretholde sin identitet. Med medieudviklingen blev literacy-begrebet i 1990 erne forandret til at pege på det forhold, at man skulle kunne arbejde med og skabe mening i mange medier ikke kun den skrevne og trykte litteratur. Det blev til multi-media- og måske endda multi-model - literacy 2. Det er et begreb, der har to sider. På den ene side peger det på instrumentel kunnen, på kompetence i forhold til krav der kommer udefra. På den anden side peger det på dannelse, dvs. på evnen til at udvise dømmekraft og sensibilitet i relation til processer, hvorigennem man som person bliver sig selv og dermed også kan indgå i væsentlige relationer til andre; ja, hvorigennem disse relationer faktisk skabes, således at man også skabes selv. Det er efterhånden klart, at science-literacy kræver ikke blot kendskab til, men også forståelse for videnskab. Der er i en relevant didaktik for området også indeholdt en væsentlig erkendelsesteoretisk dimension. Det gælder også for områderne teknologi og informatik. Men denne erkendelsesteoretiske dimension involverer i særdeleshed for teknologi og informatik også en helt central faktor, der vedrører omgangen i praksis med disse fænomener, nemlig selve den form, i hvilken vi møder dem. Det gælder i et vist omfang også fænomenet videnskab, som vi dog bruger på en anden og i en vis forstand mere abstrakt måde. I vores arbejde og i vores uddannelse har vi et forhold til videnskab, der baserer sig på, hvad Harry Collins har kaldt interaktionel ekspertise, dvs. at vi kan gøre kvalificeret brug af videnskabelige resultater og viden kun via kendskab til disse via sprog og 8 indhold
11 Forord Teknologiforståelse mellem kompetence og dannelse kommunikation og ikke via praksis inden for selve videnskaben. 3 Derimod har vi i et andet forhold til den teknologi, vi bruger, netop fordi vi faktisk bruger den. Det er også derfor brugerdrevet innovation giver mening inden for teknologi og it, men ikke inden for forskning og videnskab. Det kræver erfaring at omgås med teknologi, at kunne bruge den det siger næsten sig selv. Man skal ikke kun vide noget om den. Denne dimension ligger ud over det, man skal erhverve i form af kompetence, når man erhverver en sproglig interaktionel ekspertise. Det er denne tavse ekspertise, som gør den professionelle professionel. Men den tavse ekspertise må for at danne basis for teknologiforståelse suppleres med en refleksiv ekspertise, der muliggør både udfoldelse af dømmekraft der typisk er en metaekspertise og af sensibilitet, der skal konceptualiseres og kunne indgå i et professionelt lærings- og handlingsfællesskab. En sådan sensibilitet kan måske ikke beskrives, men kun vises, og må erhverves som medlem af fællesskabet i form af en tavs ekspertise, der nok er tavs, men dog synlig. Vi har her at gøre med dannelsesdimensionen i teknologisk literacy. Der er en lang skandinavisk tradition for at forske i disse forhold, grundlagt af forskere som Bertil Rolf og Ingela Josefson 4, der for mere end tredive år siden begyndte at reflektere over samspillet mellem mennesker og maskiner typisk på baggrund af udfordringer fra introduktion af ny teknologi i arbejdssituationer. Projektet Technucation, der her fremlægger en række resultater og refleksioner, er del af denne tradition, men er nyskabende på området ved at inddrage flere fagområder og flere metoder i studiet af teknologi i praksis, og ved at den teknologiske og læringsmæssige situation jo har ændret sig radikalt siden disse første studier blev gjort. Med bogen Teknologiforståelse på skoler og hospitaler bidrager forskerne ved projektet således til en dybere forståelse af en række af disse meget vigtige forhold i samspillet mellem teknologi, forståelse, læring, uddannelse og professionsudøvelse. Hans Siggaard Jensen Professor i videnskabsteori, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet; fmd. for Programkomiteen for Uddannelse og Kreativitet, Det Strategiske Forskningsråd. 9 indhold
12 Hans Siggaard Jensen Noter 1. Hoggart, R. (1957). The Uses of Literacy. London: Chatto and Windus. 2. Se fx Hartley, J. (2009). The Uses of Digital Literacy. St. Lucia, Queensland: UQP. 3. Collins, H. & Evans, R. (2007). Rethinking Expertise. Chicago: University of Chicago Press; Collins, H. (2010). Tacit and Explicit Knowledge. Chicago: University of Chicago Press. 4. Rolf, B. (1991). Profession, tradition och tyst kunskap. Stockholm: Nya Doxa; Josefson, I. (1988). Från lärling till mästare om kunskap i vården. Lund: Studentlitteratur. 10 indhold
13 kapitel 1 Teknologiforståelse i professionerne Cathrine Hasse og Bjarke Lindsø Andersen I dette kapitel vil vi indledningsvis præsentere tilblivelsen af denne antologi, hvis forfattere alle er tilknyttet forskningsprojektet Technucation. 1 Vi vil endvidere give eksempler på projektets arbejdsmetoder, videnskabssyn og resultater og præsentere en række af de forståelser af koblingen mellem teknologi og læring, der er trådt frem gennem en forskningsproces, der er i stadig bevægelse. Udgangspunktet for Technucation er en ambition om at bidrage til, at professionsuddannede lærer en relevant teknologiforståelse på uddannelserne, der sikrer, at det daglige arbejde med teknologi og udviklingen af nye praksisser sker i et samspil med læreres og sygeplejerskers professionsfagligheder. Technucation-projektet præsenterer i denne antologi en første analyse af, hvordan teknologiforståelse fungerer i praksis på de arbejdspladser, hvor sygeplejersker og skolelærere har deres daglige gang. Denne gruppe medarbejdere tilhører det, man bredt kan kalde professionsfeltet, der blandt andet er karakteriseret ved, at professionsudøvere får en uddannelse rettet mod en særlig profession (Evetts, Mieg & Felt, 2006). Projektet skaber ny viden om disse medarbejderes teknologiforståelse, som den udspiller sig i hverdagens praksis. Det er den forskningsbaserede viden, der i det videre arbejde med projektet skal danne basis for at udvikle et begreb om teknologiforståelse, der kan anvendes i uddannelserne af fremtidens lærere og sygeplejersker. I de kommende år vil store professionelle grupper som lærere og sygeplejersker blive konfronteret med utallige former for ny teknologi i deres arbejdsliv. Med Technucation-projektet rettes fokus mod de grupper, som opfattes som brugere af nye innovative teknologier. 11 indhold
14 Cathrine Hasse og Bjarke Lindsø Andersen Skolelærere og sygeplejersker har i lige så høj grad som ingeniører brug for teknologiforståelse. Både for at kunne anvende teknologien og for selv at kunne være drivers, medudviklere, medinnovatører på de teknologiske innovationsprocesser. Når man har fokus på brugersiden, må man også stille det omvendte spørgsmål: Hvordan udvikler teknologien os? Sygeplejersker og skolelærere har brug for de mest relevante teknologier, der relaterer sig til de faglige udfordringer, de møder i arbejdslivet og dette rejser interessante spørgsmål som: Hvordan kan teknologier understøtte faglige processer frem for at skabe nye dagsordner, som måske ikke altid er lige gennemtænkte og undertiden ligefrem modarbejder de faglige mål? Nye teknolo gier giver masser af fantastiske faglige muligheder, men hvilke mulig heder mangler? Hvilke innovationer er relevante at udvikle, og hvilke er overflødige? Og hvordan bliver brugere som lærere og sygeplejersker bedre til at forstå sig selv som både brugere og kritiske videreudviklere af teknologi, der er relevant, fordi den relaterer sig til arbejdet med patienter og elever? Den teknologiforståelse mangler der både forskning i og basale uddannelsesredskaber til at videreformidle igennem den formaliserede uddannelse til eksempelvis lærere og sygeplejersker. Teknologi som redskab Både lærere og sygeplejersker får i dag kun en begrænset viden om teknologier på deres uddannelser, selvom det er et område, der kommer mere og mere i fokus. Det skyldes blandt andet, at de studerende møder teknologi på vidt forskellige måder i deres uddannelse og praktik, og at teknologier løbende udskiftes, så uddannelserne har svært ved at følge med udviklingen på arbejdspladserne. Det er et krav i studiebekendtgørelserne, at de studerende har en vis grad af it-færdigheder. Det syn på teknologi, der viser sig i lovteksterne, er dog præget af en instrumentel forståelse af teknologi (se Esbensen, 2012; Arstorp, 2012). IKT (informations- og kommunikationsteknologier) opfattes som et redskab til læring, der gør den studerende i stand til at arbejde netbaseret og kunne kommunikere og vidensdele. Gennem it-værktøjer skal de studerende blandt andet lære at opbygge informationskompetence. I sygeplejerskeuddannelsen indgår it desuden som et studieobjekt, der især i klinisk praksis henviser til arbejdet 12 indhold
Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereÅbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.
Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet Den 15 marts 2011 kl. 11.00-15.00 på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV. Program 11.00-11.10 Dekan Mette Thunø Velkommen på AUs vegne
Læs mereNye krav )l borgerservicemedarbejderen. Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde teknologiforståelse som strategi og udviklingspoten9ale
Nye krav )l borgerservicemedarbejderen Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde teknologiforståelse som strategi og udviklingspoten9ale Kompetenceudvikling i digitaliseret servicearbejde Plenum
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereTeknologiforståelse Før, nu og frem
Teknologiforståelse Før, nu og frem KL MIDDELFART CATHRINE HASSE: CAHA@DPU.DK INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET, CAMPUS EMDRUP, TUBORGVEJ 164, 2400 KØBENHAVN NV. Technucation.dk
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereProfessionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning
Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs meredigitaliserings udfordringer
2. NOVEMBER 2017 Professor Cathrine Hasse, Forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser Campus Emdrup Aarhus University caha@dpu.dk Teknologiforståelse og digitaliserings udfordringer
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereTechnucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.
Technucation Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Lene Storgaard Brok Odense, Interview med lærer - om undervisningen Lærer: Men det fede er jo også altså, jeg skriver
Læs mereJeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck. Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv
Jeppe Bundsgaard Morten Pettersson Morten Rasmus Puck Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv Digitale kompetencer Digitale kompetencer It i danske skoler i et internationalt
Læs mereTeknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard
Teknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard 1 2 Disposition om teknologianvendelse Når man indfører en ny teknologi, udgør selve teknologien
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereX-changery Technucation og Gladsaxe Hjemmepleje
X-changery Technucation og Gladsaxe Hjemmepleje Læringslaboratorium d. 24 og 25 februar 2015 Hanne Skov og Ulla Gars Jensen Program Velkommen og siden sidst Hovedfund i Technucation Dokumentation i hjemmet
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereKliniske retningslinjer hvordan og hvorfor
Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael
Læs mereTechnucation. Ordblinde og it-konference. Kolding 28. april 2016
Technucation Ordblinde og it-konference Kolding 28. april 2016 Lene Storgaard Brok Teknologiforståelse Technucation.dk Technucation.dk Technucation 2011-2015 Forskningsprojekt: 4 år, 5 institutioner,
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereSøndergaard,, Anders Lind, Caroline Langkjær, Anne-Marie Schrader, Helle Bruhn, Anne Regitze Lind-Holm, Anne Mette Jørgensen
Dato & tid 05. december, 2011 Referent Lisbeth Ahl Afbud Allan Kjær Andersen, Rene Priess, Vibeke Schaltz, Bente Ourø Rørth Deltagere Helle Stang Traasdahl,, Ingrid Poulsen, Katia Dupret Søndergaard,,
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark
A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereHvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?
Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen
Læs mereNyt FoU program - fra Metropol miljøer til KP programmer. Lars Holm Rasmussen ph.d. Docent Institut for Teknologiske Uddannelser
Nyt FoU program - fra Metropol miljøer til KP programmer Lars Holm Rasmussen ph.d. Docent Institut for Teknologiske Uddannelser Opgaven Analysere professionens aktuelle og fremtidige udfordringer. Beskrive
Læs mereMobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker
METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke
Læs meredet meningsfulde arbejdsliv
det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereDokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University
Læs mereTemadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning
Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning SSI 30. marts 2017 Marie Toftdahl Sørensen og Dorte Buxbom Villadsen Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg Årligt optag på 120 studerende
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereX-changery - Gladsaxe hjemmepleje
X-changery - Gladsaxe hjemmepleje Læringslaboratorie I, 4. og 5. november 2014 Program Velkomst TEKU modellen og 4 aktiviteter i grupper Fælles sprog De små eksperimenter Ideer til vidensdeling Tak for
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereRedigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab
Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Viden om drab Aarhus Universitetsforlag Viden om drab Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen Karen Klitgaard
Læs mereForskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum
Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereLitteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen
Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereKunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen
Kunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen Nina Brocks, Region Hovedstaden Nina Riis, KU SUND Program: Introduktion til det foreløbige arbejde Eksempler fra praksis Modelarbejdet Workshop:
Læs mereVidencenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik.
Curriculum Vitae: Lene Cicilie Storgaard Brok Videncenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik. Uddannelse 2005-2009:
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereKim jørgensen (red.) Kommunikation. for sundhedsprofessionelle. 2. udg.
Kim jørgensen (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle 2. udg. Kommunikation for sundhedsprofessionelle Red: Kim Jørgensen Kommunikation for sundhedsprofessionelle Kim Jørgensen (red.) Gads Forlag
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mere