Redderen Nr. 3 april årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redderen Nr. 3 april 2012 35. årgang"

Transkript

1 Redderen Nr. 3 april årgang (Foto: falck.com/klaus Madsen)

2 2 Redderen 35. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 4 Side 12 Side 15 Feuerwehr Hamm Frivillige trækker et stort læs hos brandvæsnet i Hamm, som kræver en del af ansøgere til fuldtidsstillingerne. God kemi Et større antal reddere i RFK København har meldt sig ind i RL, og samarbejdet mellem de to parter fungerer rigtig godt. Tilbage i hjertet Læs om station Vesterbro, som i 2009 markerede en historisk tilbagevenden til rødderne for Falcks ambulancer. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr De frivillige fylder meget i Hamm... 4 Få slipper igennem nåleøjet... 6 Fuldt hus til info-møde i Kolding... 8 København og provinsen rykker tættere sammen.. 12 Branddragt kan slå alarm Det ender sgu nok med det Slut med løft i Bornholmerfly Falckfuglen tilbage på Vesterbro Fyraftensmøder om efterløn, pension og forsikring. 18 God plads i Herning... 20

3 Nr. 3 april Leder Forbrødring Med venner som disse, behøver man ikke fjender. Sådan lyder en talemåde, som i nogle perioder desværre også kunne hæftes på forholdet mellem reddernes faglige organisationer i hovedstaden og resten af landet. Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub København har i årtier haft et had-kærlighedsforhold, hvor perioder med relativ harmoni har vekslet med år præget af mistillid og til tider nærmest fjendskab mellem frontpersonerne. Men som man kan læse i dette nummer af Redderen, synes der at være udbrudt varig fred mellem de to broder-organisationer. Der er tilsyneladende god kemi mellem de to bestyrelsers medlemmer nogle af dem ser såmænd Superligafodbold sammen og i begge lejre er holdningen den, at man VIL hinanden. Det er en uhyre glædelig udvikling, som redderne som jo er dem, det hele handler om kun kan vinde på. Sammenhold mellem øst og vest betyder blandt andet, at A-siden får sværere ved at spille den ene part ud mod den anden. Det giver større gennemslagskraft over for andre faggrupper, politikere, organisationer og udvalg. Og det betyder en bedre udnyttelse af kapaciteter, erfaringer og viden i de to klubber. Derfor håber og tror vi, at forbrødringen er af permanent karakter... Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 35. årgang De frivillige fylder Den såkalde Hamm-model har dannet skole mange steder i Tyskland Af Flemming F. Kyster For ambulanceselskabet Krankentransport Herzig, som Falck købte sidste efterår (se forrige udgave af Redderen ), er det lokale brandvæsen i Hamm en vigtig samarbejdspartner. I Tyskland, hvor såkaldte hjælpeorganisationer dominerer ambulancemarkedet, er det ret usædvanligt, at et privat firma og et kommunalt brandvæsen deles om ambulance- og sygetransportkørslen i en større by. Det er ikke desto mindre tilfældet i Hamm (som har et befolkningsunderlag lidt større end Odenses). Ordningen har eksisteret siden starten af 1990 erne, og dengang var der nogen modvilje i brandvæsnet imod, at en privat aktør skulle løse ambulanceopgaver endda størstedelen af indsatserne. Men der er for længst kommet fine relationer mellem de to parter. Eksempelvis har brandvæsnet en ambulance stationeret hos Herzig s hovedkvarter og bemandet af Herzig-folk, og nogle af redderne fra den private entreprenør er også med i den frivillige styrke hos brandvæsnet. Også tungere opgaver Netop det frivillige element er meget markant i Feuerwehr Hamm selv

5 Nr. 3 april meget i Hamm efter tyske forhold, hvor frivillige kræfter traditionelt udgør en stor del af brandberedskaberne. Man taler endda på landsplan om Hamm-modellen som et udtryk for, hvordan fuldtidsbrandfolk og frivillige kan virke sammen og samarbejde om beredskabet. Hamm-modellen blev indført i 1970 erne i forbindelse med en kommunalreform. Den indebar blandt andet, at det frivillige brandvæsen ikke længere kun måtte rykke ud til mindre indsatser, men også måtte påbegynde tungere opgaver, hvis de var tættere på stedet end fuldtidsfolkene. Flere end 2000 medlemmer Det store frivillige element kan illustreres gennem nogle tal: Sidste år var der hele 2012 medlemmer af brandvæsnet i Hamm. Heraf var 134 fuldtidsbrandfolk, som har cirka 103 vagter årligt og en arbejdsuge på 45 timer. Resten fordelte sig således: Frivillige brandfolk: 939 Ungdomsbrandvæsen: 288 Pensionistgruppe /æresmedlemmer: 452 Marchorkester: 89 Specialenheder (eksempelvis hunde-enhed til eftersøgning): 110 Lidt sværere De mange frivillige er vitterligt ulønnede. Deres belønning er populært sagt den årlige parole ( Jahresdienstbesprechung ), hvor der efter sigende ikke spares på humlen. Dette til trods begynder det dog at blive lidt vanskeligere at finde frivillige, end det har været. Flere arbejder langt væk hjemmefra, og kravene på hjemmefronten er stigende. Desuden er der flere, som holder fritiden hellig. Til dato er det dog altid lykkedes at rekruttere det nødvendige antal folk, så fødekæden holdes intakt og Hammmodellen ligeså...

6 6 Redderen 35. årgang Få slipper igennem nåleøjet Fysiske tests og andre prøver møder ansøgere til jobbet som fuldtidsbrandmand i Hamm Af Flemming F. Kyster Der er rift om pladserne, når der skal suppleres op i styrken på omkring 135 fuldtidsbrandfolk hos Feuerwehr Hamm. De mange ansøgere skal igennem et større udskilningsløb, før man finder frem til de bedst egnede. Senest skulle der bruges otte personer, og der indløb ikke færre end 342 ansøgninger. 230 af disse dukkede op til første hurdle, som var skriftelige tests i sprogkundskab, logisk sans, regneevner med videre. På baggrund af den skriftlige del blev 160 ansøgere inviteret til en indledende fysisk test, fortæller Friedrich Wenning og Wolfgang Rumpf fra Hamm Brandvæsen.

7 Nr. 3 april Wolfgang Rumpf (tv) står blandt andet for de fysiske tests, mens Friedrich Wenning gør tjeneste i forebyggelsesafdelingen. Det er sidstnævnte, der står for de fysiske forløb, som ansøgerne skal gennemgå. I den seneste omgang mødte 110 af de 160 inviterede op, og de skulle igennem et forløb over et par dage, som både omfattede idrætshal, station og svømmehal. Trække tung dukke I sportshallen skal ansøgerne igennem seks discipliner, blandt andet armbøjninger, kropshævninger med videre. De skal også kunne trække en 70 kilo tung dukke over en distance på 66 meter inden for et minut. På stadion skal de kunne løbe 50 meter på under 7,8 sekunder og 3000 meter på under 15 minutter. I svømmehallen skal ansøgerne blandt andet kunne svømme 15 meter under vand, kunne rygsvømme en vis distance uden at bruge arme/hænder med videre. Man skulle også vise, at man formåede at skifte hjul på et køretøj, og i den forbindelse anvende det rette værktøj, donkraft etc. I alt 47 klarede skærene i den fysiske del, som i øvrigt i dag er ens for mænd og kvinder. Disse skulle så igennem lægeundersøgelser og grundige samtaler med repræsentanter fra brandvæsnet, inden man udvalgte de heldige og dygtige få. De fysiske krav er opstillet i henhold til en national anbefaling, men ganske kendetegnende for Tyskland kan de lokale brandvæsner selv afgøre, om de vil anvende lempeligere eller anderledes krav. 47 gik videre Den sidste del af de fysiske udfordringer indebar, at man skulle 30 meter op i en drejestige og ringe med en klokke.

8 8 Redderen 35. årgang Fuldt hus til info-møde i Kolding Mange ville høre om muligheden for at blive udsendt med Beredskabsstyrelsen til jordskælv, oversvømmelser med videre Af Flemming F. Kyster Ønsket om at hjælpe andre sidder dybt i de fleste Falckfolk, og det gælder ikke kun hjælp til mennesker inden for landets grænser. Det har man blandt andet set i Nicaragua-projektet, og det blev bekræftet med al ønskelig tydelighed, da informationsmøderne om eventuel udsendelse til brændpunkter og katastrofeområder gennem Beredskabsstyrelsen blev afholdt rundt i landet. Med omkring 60 tilhørere var mødet i Kolding meget velbesøgt, lige som i de øvrige fire regioner. Selv om tilbuddet gælder alle Falckansatte, var redderne især fra ambulancerøret i klar overtal på møderne, og det gjaldt også i Kolding. Men selv om ambulancefolk indlysende har nogle kompetencer, der kan bruges i ekstreme situationer, så skal det ikke afholde eksempelvis vagtcentralfolk fra at søge. Der er nemlig brug for en meget bred vifte af færdigheder, når en stor hjælpeaktion skal strikkes sammen, fortalte Stig Hammerhøj, chef for Beredskabsstyrelsens internationale beredskab. Unik aftale - Men naturligvis er det en fordel, at Falck er en beredskabsorganisation, hvor man er vant til yde hjælp i arbejdshverdagen. Og vi er glade for, hvis vores internationale personelpulje bliver tilført mange dygtige folk fra Falck, lød det fra Stig Hammerhøj. Ifølge den internationale chef er det en stor fordel, at Falck på forhånd har givet grønt lys til, at medarbejdere kan sendes ud midlertidigt, uden at det influerer på deres vagtform, anciennitet eller hjemstation, når de vender tilbage. Ofte sker det nemlig, at folk i puljen må takke nej til udsendelse, fordi de ikke kan få fri til det fra arbejdsgiveren, eller fordi arbejdsgiveren er for længe om at svare, oplyste Hammerhøj, som karakteriserede Falckaftalen som ganske unik og meget fordelagtig for korpsets medarbejdere. Fra Falck har fællestillidsmændene Carsten Jakobsen og Hans Friedrich Fide Carstensen, samt Lars Sørensen, Frank Madsen, Diana Sørensen og Frank Thisgaard fra Redder Af Verden været med til at udforme aftalen. 100 indsatser Det fremgik på mødet, at BRS har gennemført flere end 100 internationale hjælpeaktioner siden 2000, fra små indsatser til store, komplicerede operationer som eksempelvis i Haiti og Pakistan. Blandt opgaverne, som BRS kan løse, er personeftersøgning efter eksempelvis jordskælv, vandrensning, etablering af lejre, administration, logistik (transport), kommunikation, oprettelse af hospitaler/ klinikker med videre. - Typisk er der brug for en Medic i en lejr, og der kunne en behandler eller paramediciner sagtens komme ind i billedet. Det er ikke på fuld tid, så hvis personen desuden har forstand på maskiner, elarbejde eller andet, er det naturligvis et ekstra plus, fortalte Stig Hammerhøj. Også som blæksprutte på et midlertidigt hospital kunne reddere fint gøre nytte, tilføjede han. Klar til at søge Blandt tilhørerne var paramediciner Carsten Bech, Fredericia, og informationsmødet bestyrkede ham i, at han vil sende

9 Nr. 3 april Hvad skal man kunne? Hvis man vil søge om at blive optaget i BRS personelpulje til internationale hjælpeopgaver kan disse faktorer give ekstra plusser : Erfaring med at arbejde/opholde sig i udlandet Paramediciner Carsten Bech. en ansøgning om at blive optaget i BRS udsendelsespulje. - Jeg har haft tanken i flere år. Jeg vil gerne ud og gøre en forskel for andre mennesker, og samtidig få en oplevelse og prøve mig selv af, forklarede paramedicineren efter mødet. Carsten Bech har hustru og tre børn, men børnene er så store (10, 13 og 20 år), at det ikke udelukker eventuelle udsendelser. Familien bakker helt op om hans ønske, og det er også nødvendigt at have clearet med familien, hvis man skal melde sig til noget sådant, mener fredericianeren. Som paramediciner, tidligere brandmand og tidligere leder på et autoværksted og et el-værksted mener han selv, at han besidder nogle af de ekstra, civile kompetencer, som Stig Hammerhøj efterspurgte på informationsmødet. - Så jo, jeg vil sende en ansøgning, og så vil jeg håbe, at det giver resultat, konstaterer Carsten Bech. Civile kompetencer (eksempelvis håndværksuddannelse) Sprogkundskaber God fysik, god kondition At kunne bevare samarbejdsevner, tålmodighed og tolerance selv under pressede forhold Respekt og forståelse for de fremmede kulturer, man skal hjælpe Fakta Man kan godt takke nej til en udsendelse. Men man skal ikke regne med at få buddet særlig tit, og et nej øger naturligvis ikke chancen en anden gang. Derfor er det hvis man bliver optaget i puljen en fordel at have alt clearet med familien, så man kan give hurtigt tilsagn, hvis man bliver spurgt. Der er pt. cirka 500 navne i puljen. Det reelle antal af aktive er dog noget mindre Det svinger, hvor mange der bliver udsendt. I 2010 var det 150 personer, sidste år var det 60. Udsendelse kan ske med mindre end en dags varsel. Typisk varer et ophold få uger, men kan i nogle tilfælde være længere. Ansøgning om at blive optaget i BRS personelpulje til internationale opgaver skal afleveres senest den 7. maj. Nærmere information om procedure etc. på intranet. Man er på ingen måde afskåret fra at søge, selv om man ikke har deltaget i et af informationsmøderne.

10 Redderen 35. årgang Fremtidens Vagtcen Vi vil være billigst lyder sloganet fra supermarkedet men er det dog kun på udvalgte varer. Alle vi forbrugere ved jo godt, at der er billigere alternativer til at handle i et enkelt supermarked. Mange af os vælger dog at handle stort ind i et supermarked grundet sortimentet, høj sæsonaktualitet, det rimelige udvalg af de mest sælgende mærkevarer, det generelle oplevede prisniveau og den nemme familieorienterede oplevelse, som selve indkøbsprocessen er bygget op om, hvis der som i nogle supermarkeder er havecenter, bageri og pizzeria. Og det selvom vi egentligt blot skulle have nogle dagligdagsvarer. Hemmeligheden ligger i vores oplevelse gratis parkeringspladser tæt ved døren, to medarbejdere, der pakker i poser ved hvert kassebånd på de mest travle dage for storindkøb og en nem indkøbsproces, der ellers burde gennemføres billigst muligt ved at besøge flere forskellige butikker men vi prioriterer ofte oplevelsen Det at forbedre kundernes oplevelse er det centrale omdrejningspunkt i Fremtidens Vagtcentral, som jeg står i spidsen for. Siden jeg blev rekrutteret og programmet blev beskrevet af regionsdirektør Gunnar Thykjær i Redderen i maj 2011, er der sket meget. Vi arbejder indledningsvis med en pilotgruppe i Skejby, som inden for kort tid kommer til at omfatte alle Falck-medarbejderne, der håndterer indgående kundeopkald på vagtcentralen i Skejby. Efterfølgende implementeres programmet naturligvis på resten af landets vagtcentraler. De 24 projekter, som tilsammen udgør programmet Fremtidens Vagtcentral, består bl.a. af nyt IT-system, implementering af coaches, udvikling af nye KPI er samt individuelle kundetilfredshedsmålinger. Projekterne i Fremtidens Vagtcentral bidrager alle til, at vi i Falck hæver vores kvalitet overfor kunderne, og giver dem en bedre oplevelse end hidtil. Som nævnt i indledningen er vi ikke de eneste, der er særdeles bevidste om, at der er mange penge at tjene og spare ved netop at forbedre kundeoplevelsen. At passe bedre på kunderne kommer i Falck til udtryk gennem blandt andet øget kundeloyalitet, gennemsnitligt færre antal genkald pr. opgave, reduceret antal kundeklager og flere positive mund-til-mund kundereferencer. Glade kunder er gode kunder set ud fra flere forskellige vinkler; ikke blot opnår vi i Falck en bedre arbejdsdag, når vi har med flere glade kunder at gøre, men det betyder også, at kunderne oplever en forbedret service fra os i Falck. Karina Iller Smitt.

11 Nr. 3 april tral sæt i gang!!! Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi udarbejdet en struktureret samtaleproces opdelt i seks faser, som dialogen med kunderne er bygget op omkring. Det medfører, at vi bliver mere ensartet på tværs af vagtcentralerne, men ikke mindst betyder det, at vi bliver væsentligt mere professionelle og at kunderne i stigende grad vil opleve os sådan. En af de mere simple metoder til at hæve vores niveau er at ensarte vores intro og velkomst til følgende åbningsreplik; Velkommen til Falck, du taler med Casper. Vi har identificeret de seks forskellige hidtil mest anvendte åbningsreplikker som ikke blot varierede fra vagtcentral til vagtcentral, men også blandt kollegerne på samme vagtcentral. En hurtig gevinst har været, at vi, efter at vi er begyndt at præsentere os med navns nævnelse, har oplevet, at det er blevet klart mere vanskeligt at hidse sig op overfor personen Casper, der lige har budt velkommen, end det har været at hidse sig op overfor virksomheden Falck. I en anden samtalefase forsøger vi at indsamle informationer om kunderne eller at sælge til de kunder, der måtte have et behov. Falck har fantastisk mange produkter, som vores kunder er ubevidste omkring, uanset om de tidligere måtte have hørt om produktet. Et eksempel er vores Biltjekabonnement, som er yderst relevant for alle med biler over fire år, med inkluderet hjulskift og syn til en yderst konkurrencemæssigt god pris. Et andet eksempel er, når en nybagt mor ringer ind for at leje en brystpumpe. Så skal Falck-medarbejderen gøre opmærksom på Falck Småbørns abonnementet, hvor der gives 20 % rabat på leje af pumpen og et førstehjælpskursus målrettet små børn. Rådgivning og salg, der medfører, at vi får en bedre indtjening på vores kunder, men ikke mindst at vores kunder bliver tilbudt de produkter, som de måske ikke er bevidste om at vi kan tilbyde. Det vigtige er, at vi får tilbudt og evt. solgt et produkt til vores kunder, fremfor at de køber det af vores forskellige konkurrenter på det aktuelle produkt. Et indledende fokusområde i denne samtalefase har for pilotgruppen været at indsamle kundernes adresser og tilladelse til at måtte kommunikere elektronisk i stedet for via almindeligt brev således at Falck reducerer omkostningerne, skåner miljøet samtidig med at kunden kan arkivere sine papirer elektronisk. Dette har siden oktober resulteret i mere end 1000 indsamlede adresser, som vi må kommunikere elektronisk med. Inden samtalen afsluttes gentager Falck-medarbejderen det essentielle, som er aftalt med kunden, og på den måde minimeres antallet af genkald, hvilket har været en væsentlig årsag til, at kunderne tidligere har ringet flere gange på den samme opgave. Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi implementeret Falck Dialog Værktøj (FDV), som er et IT-system, der giver overblik over kunderne. Via FDV får Falck-medarbejderne på vagtcentralen et 360 kundeoverblik, hvor medarbejderen bl.a. kan se de mange oplysninger, som er registreret på kunden samt hvilke informationer, vi mangler. En anden væsentlig fordel ved FDV er, at vi kan se, hvem der tidligere har talt med kunden samtidig med, at viderestilling til Falck kundeservice ikke bliver nødvendigt så hyppigt. Medarbejderen på vagtcentralen kan nu nemt selv ændre reg. nr., sende forbindsstoffer, oprette nye abonnementskort mv. Det er både godt, set ud fra et kundesynspunkt, men også tidsbesparende. Siden maj 2011 har programmet ikke blot taget form og udviklet sig fra ønsker på papir, men mange af de ønskede tiltag er allerede blevet implementeret i pilotgruppen og er dermed under test, inden de skal implementeres på de andre vagtcentraler. Der er blevet leveret en kæmpe arbejdsindsats fra rigtigt mange medarbejdere, hvilket har været en væsentlig forklaring på programmets foreløbige succes. Vi har fortsat en del spændende og krævende arbejde foran os, inden vi kan overgå til implementeringsfasen på landsplan. Jeg forventer at forsætte vores succes via vores fortsatte fælles indsats, og jeg glæder mig til at implementere programmet på flere vagtcentraler startende i slutningen af året. Hvis vi ikke tager os godt af vores kunder, så er der helt sikkert andre der vil gøre det for os. Casper Aaen Programchef Stine Grensteen.

12 12 Redderen 35. årgang Fra venstre er det Henrik Andersen, John Hammer, Morten Andersen og Anders Villadsen. København og provinsen rykker tættere sammen Kampagne har givet flere end 100 københavnske indmeldelser i Reddernes Landsklub Af Flemming F. Kyster De få tusinde reddere i Danmark fylder ikke meget i forhold til store faggrupper som eksempelvis læger og sygeplejersker. Og hvis redderne oven i købet står splittede, er det endnu vanskeligere at blive hørt og opnå indflydelse på alle de områder, der betyder noget for reddernes arbejdshverdag. Samtidig er billige redderoverenskomster (læs FOA/regionernes OK) blevet en udfordring, som kræver sammenhold, lige som fraktioner er nemmere at spille ud mod hinanden for arbejdsgiveren. Sådan lyder nogle af argumenterne for, at Reddernes Faglige Klub København og Reddernes Landsklub igennem længere tid er rykket tættere sammen. Aktuelt har en hvervekampagne i hovedstaden siden sommeren 2011 overbevist cirka 100 københavnske reddere blandt andet mange hos Falck Kastrup (Lufthavnen) om at supplere deres RFK-tilknytning med et medlemskab i RL. Dermed er cirka halvdelen af de 650 reddere i RFK også med i RL. Tæt parløb - Der er ikke tale om, at RFK skal opsluges af RL. Det giver efter vores opfattelse stadig god mening at have en selvstændig faglig klub i København, som er et lidt specielt område hvad angår overenskomst, traditioner, stationsstørrelser, antal udrykninger med videre, påpeger Henrik Turbo Andersen, fællestillidsmand i København og formand for RFK. - Men det er uden tvivl i alle redderes

13 Nr. 3 april interesse, at de to klubber samarbejder tæt, og den holdning er vi enige om i RFK s bestyrelse, siger Henrik Andersen. Alle med Det bekræfter bestyrelsesmedlemmerne John Hammer og Anders Villadsen, som er tillidsrepræsentanter i henholdsvis Gentofte og Ballerup. De har begge arbejdet på at få alle kolleger på deres lokale station til at melde sig ind i RL, men med lidt forskellig succesrate. I Gentofte er alle 40 med ombord, mens blot omkring en fjerdedel af de flere end 50 Ballerup-folk er medlem. - Jeg har bare sagt, at de SKAL indmelde sig, forklarer John Hammer med et smil. - Nej, men de har valgt mig til at varetage deres interesser, og når jeg anbefaler RL-medlemskab, så bliver der lyttet. Og det er en udbredt holdning hos os, at vi står stærkere ved at stå sammen, tilføjer John Hammer. Stor mistro Gentofte-tillidsmanden har nok også en fordel ved, at Gentofte ikke har været i Falck-regi i så mange år. Derved har Gentofte-folkene ikke oplevet det til tider stormfulde forhold, som RFK og RL har haft gennem årtierne. Bare det seneste tiår har både budt på en kollektiv indmeldelse i RL - og en kollektiv udmeldelse få år senere... Netop den noget brogede historie er den største udfordring, når Anders Villadsen forsøger at overbevise de RLskeptiske kolleger. - Der er nogle gamle drenge på stationen, der har oplevet en del uskønne øjeblikke i forholdet mellem RL og RFK. De har en dyb mistro overfor samarbejde mellem de to klubber, og det smitter naturligvis af på mange af kollegerne, fortæller Anders Villadsen. Nye nøglepersoner Ballerup-tillidsmanden har en fortid i Københavns Brandvæsen og er ikke belastet af historien i forholdet mellem de to klubber. Og det er netop helt centralt, at den gamle garde og alle de gamle fejder og intriger er fortid i BEGGE klubber, understreger RFK-formand Henrik Andersen. - Der er sket udskiftning i begge lejre, således at vi nu står med to bestyrelser, som har god kemi med hinanden og indbyrdes, tilføjer han. Netop den indre harmoni har tidligere været en mangelvare, måske ikke mindst i RFK, som har oplevet mange udskiftninger på formandsposten. Men nu er der ro på, fuld enighed om kursen, gensidig tillid og god kemi, betoner John Hammer. - Der er en god personsammensætning i begge lejre, så nu skal vi smede, mens jernet er varmt, lyder opfordringen fra Gentofte-tillidsmanden. Mange relationer Det spirende forår i forholdet mellem RFK og RL har blandt andet vist sig ved, at københavnerne havde hele syv tillidsfolk med på den årlige 3F/RL-tillidsmandskonference i Silkeborg i december. Desuden er begge de københavnske fællestillidsmænd, Hugo Hammel og Henrik Andersen, medlemmer af RL s bestyrelse, og Henrik Andersen er i øvrigt også RL s repræsentant i Redder Af Verden og Nicaragua-projektet. RL s næstformand Morten Andersen har i hovedstaden givet et indlæg om social ansvarlighed, og RL-formand Vagn Flink har deltaget i et RFK overenskomstseminar. - Vi vil meget gerne have københavnerne med i landsklubben. Det signalerer enighed og gavner vores fælles arbejde for at skaffe kollegerne bedre arbejdsvilkår. Vi kan trække på vores fælles erfaringer, og i den forbindelse deltager jeg gerne i medlemsmøder på Branddragt kan slå alarm de københavnske stationer, lyder det fra Vagn Flink. Generelt er bestyrelsesmedlemmer fra de to klubber begyndt at trække på hinanden, hvis de har spørgsmål eller må melde forfald til et møde i råd, udvalg eller som bisidder. Plads i HSU - Hvis jeg står med et spørgsmål om forsikring eller pension, er det jo skønt at kunne henvende sig til Jan Heine (Lauvring, fællestillidsmand i Midt/Vestjylland og RL s pensionsekspert, red.) i Holstebro. Og omvendt synes jeg, vi i København eksempelvis er skrappe til at lave lokalaftaler, den model kunne sagtens vinde udbredelse i resten af landet. Så øget samarbejde gavner dem, det hele handler om: Redderne, fastslår Anders Villadsen. RFK-trioen lægger ikke skjul på, at de især har ét stort ønske til det fremtidige samarbejde med RL, nemlig at få sæde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Falck. Om det skal ske ved at overtage en af RL s tre pladser eller ved at oprette en ekstra plads er mindre vigtigt, understreger de. Men det kunne i høj grad hjælpe med at overbevise de skeptiske kolleger om, at der er ligeværdighed og gensidig respekt i det nyopblomstrede forhold mellem øst og vest, betoner de. Morten Andersen, næstformand i RL, er bestemt ikke afvisende over for tanken og har lovet at tage den op internt i landsklubben. Intelligente branddragter kan nu advare brandfolkene om mulig fare under brandslukningsarbejdet. Det sker ved hjælp af varmefølerteknologi, hvor temperaturmålere, som er forbundet med displays på armen og skulderen, kan advare brandmanden og hans kolleger, hvis temperaturen kommer op på et kritisk niveau både på den indvendige og den udvendige side af jakken. Det er Viking Life-Saving Equipment, som introducerer varmefølerteknologi i deres sortiment af branddragter. Thermal Sensor Technology (TST) kan afsløre, hvis en brandmand kommer i overhængende fare, og giver brandfolk og teamet omkring dem et tydeligt advarselssignal, når det bliver for varmt. - Forskning viser, at den mest udbredte dødsårsag blandt brandmænd i indsats er hjerteanfald på grund af varmestress. Viking branddragter, som er udstyret med TST-teknologien, er udformet, så de mindsker nogle af de faktorer, som forårsager varmestress, fortæller Jens Peter Kruse, som er vice president for global fire og PPE-produkter hos Viking, ifølge beredskabsinfo.

14 14 Redderen 35. årgang Det ender sgu nok med det Mistroen over for RL sidder dybt i Henrik Petersson men han KAN måske flyttes Af Flemming F. Kyster Når der bliver tre torsdage i en uge. Sådan lyder det spontant fra den garvede Ballerup-redder Henrik Petersson til spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig at melde sig ind i Reddernes Landsklub. Henrik Petersson. Som tidligere tillidsmand og mangeårig aktiv i RFK var han med i inderkredsen, da de to klubber indgik et nærmere samarbejde i 1990 erne. Han mener, at RFK dengang på godt dansk blev røvrendt af RL, både med hensyn til økonomi, pladser i diverse udvalg med videre. RL opførte sig som en storebror, som ikke veg tilbage fra at tryne og snyde lillebroderen, mener han. - Så jeg har en mistro, som sidder temmelig dybt, og den forsvinder ikke lige med det første, forklarer Henrik Petersson. Ligeværdig partner Han tilføjer, at han har stor respekt for RL-formand Vagn Flink, og han erkender, at de personer, han havde et udestående med, alle er væk i dag. - Det er heller ikke, fordi jeg ikke tror på princippet om sammenhold. Alle, der kender mig, ved, at jeg er fagforeningsmand om en hals, siger Henrik Petersson. Hvad skulle der til, før du kunne forestille dig RL-medlemskab? - Jeg skulle først og fremmest se tydelige tegn på, at vi (RFK, red.) bliver behandlet som en LIGEVÆRDIG samarbejdspartner. Og når der skal udpeges folk til udvalg etc., bør man tage den mest egnede mand, og ikke skele til, om det er RFK eller RL. Og så må der ikke være ballade i eller mellem bestyrelserne det mener jeg så heller ikke, der er i dag, vurderer Henrik Petersson. - Så jo, jeg KAN nok godt flyttes til at melde mig ind, men der skal noget tid til, konstaterer Ballerup-redderen. Efter en kort tænkepause tilføjer han: - Men det ender sgu nok med det... Slut med løft i Bornholmerfly Efter en stor indsats af arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsgruppe, ledelse, fællessikkerhedsrepræsentant med flere er det efter års anstrengelser lykkedes at få løst situationen omkring de tunge og vanskelige løft af patienter ud og ind af fly mellem Rønne og København. Arbejdstilsynet har nemlig nu sat en stopper for, at bornholmske patienter transporteres til og fra behandling på Rigshospitalet i fly. I stedet skal patienterne transporteres i ambulance via Sverige og opholde sig i ambulancen på færgens vogndæk under sejladsen til og fra Bornholm. Fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen forventer at se færre arbejdsskadetilfælde på Bornholm fremover efter den nye praksis. Kenneth Jensen.

15 Nr. 3 april Falckfuglen tilbage på Vesterbro Efter 16 års fravær kørte der fra 2009 igen ambulancer ud fra Falckhuset i København. Det har været en spændende og opløftende proces at få den nye station op at stå, konstaterer tillidsmand Jesper Friis Pedersen i denne beretning Af Jesper Friis Pedersen, tillidsmand station 146 Vesterbro 16 års fravær af hjemsted, for Falcks køretøjer på Vesterbro er slut. Med ambulance udbuddet, som trådte i kraft 1/ havde Falck igen en fast base, i det område hvor det hele startede. Falcks ambulancer var tilbage på Vesterbro. Ja de var faktisk tilbage i hele København. For med udbuddet fulgte også en ændret vagtcentral struktur som gjorde, at Falcks ambulancer på Vesterbro, bliver sendt til opgaver i hele København. I 1993 forlod Falcks køretøjer Falckhuset. De blev alle flyttet til stationer i Storkøbenhavns området. Ikke mindst den nye station Hvidovre var stor aftager af køretøjer. Falck var i gang med at tilpasse sig de aktuelle driftsforhold. Da man ikke kørte ambulance i København, og da man lige så godt kunne servicere sine autohjælps kunder fra stationer i Storkøbenhavn, lukkede og slukkede Falckstationen i Falckhuset. station Hvidovre overtog stations numret 101. Kørte forbi I 16 år var de eneste ambulancer, som Falckhuset havde nærkontakt med, de ambulancer som kørte forbi. Når de kom fra hele landet, med patienter til Rigshospitalet. Heldigvis så gik ambulanceruten forbi Falckhuset, så redderne kunne vinke til pipfuglen, når de kørte forbi. Nu ved jeg ikke, af gode grunde, hvilke tanker der har passeret i Allan Søgaards sind. Når han kunne se en ambulance

16 16 Redderen 35. årgang i Falckfarverne, komme kørende med udrykning forbi Falckhuset. Men havde det været mig, så havde det nok været en blanding af stolthed og stor irritation. For det er da lidt irriterende at tænke på, at der i gamle dage kørte biler ud fra kælderen af Falckhuset - men at området nu tilhører nogen andre. Jesper Friis Pedersen. Forandringens vinde Men tiden gik. Og de politiske vinde blæste forandringer ind over landet. Udbud var det nye sorte. En ting er den psykologiske optur, ved at vinde tabt terræn tilbage. Men om man kan lide det eller ej, så er Falck en forretning som skal tjene penge. Så muligheden for at vinde nye områder, kunne man selvfølgelig ikke bare lade passere uhindret. Og den 1/9-09 var det en realitet. Daværende ambulance chef Jørgen Meritz, kunne med stor tilfredshed sende de første Falck ambulancer ud fra Falckhuset. Den nye station startede sit første leve år som satellitstation. De 2 beredskaber som kørte ud fra station Vesterbro, med det nye stations nr. 146, kom fra Station Tårnby og Hvidovre. Det betød at redderne dækkede ind på begge stationer. Selvstændig station Det var ikke en holdbar løsning i længden. Så 1/10-10 startede station Vesterbro op som selvstændig station. Man valgte at gå linen ud, og i samarbejde med CF/RFK udarbejde man en lokalaftale omhandlende delvis selvstyrende og selvafløsende grupper. Falck forsøgte at efterkomme ønsket, fra utallige medarbejdertilfredsheds undersøgelser. Som havde vist at redderne ønskede en større indflydelse i forhold til hvornår de arbejdede. De 22 reddere, som blev fastansat på St. Vesterbro, skulle driftes på en ny måde, samtidig med at de skulle bygge en station op fra bunden af. Stationen bar meget præg af, at den havde været en satellitstation. Der manglede alt fra tv kanaler, tallerkner og bestik til TR og AMR. Magiske hændelser Heldigvis er reddere et initiativrigt folkeslag. Pludselig blev stationen magisk. Der begyndte i hvert fald at dukke ting op ud af den blå luft. Pludselig en dag stod der en næsten ny (eller meget velholdt) sofa inde på stationen. Pludselig var der monteret et surround sound anlæg på fjernsynet. En dag var der pludselig et ekstra køleskab fyldt med sodavand, og nogen af skufferne i køkkenet var proppet med slik. Stationen havde lige pludselig fået en tut. Og en veludstyret en af slagsen, vel at mærke. Den er ligefremt blevet berømt og berygtet på de andre Falckstationer. Selv den faglige sekretær i afdelingen, ringede en dag og hørte om vi ville have et gammelt surround sound anlæg, han havde i kælderen. Men vi måtte takke pænt nej, da der på magisk vis var dukket et op på stationen. Tyvetogt i Tårnby Man kan jo heller ikke have en Falckstation uden at skilte med det. Så en dag blev et gammelt lager rum på Station Tårnby overfaldet, og vupti: Der var nu en masse Falck effekter på station Vesterbro. Det skal dog siges, at Stationsleder Frank Johansson St. Tårnby/Vesterbro, havde givet sin accept af tyvetogtet (men tingene var også samlet sammen, og slæbt ud fra lageret, inden han blev præsenteret for ugerningen). I dag fremstår station Vesterbro som en lille hyggelig veldrevet station. Vi har endda et lille hjørne indrettet som en lille kolonihave. Med gasgrill, blomster, farvede flag og et grønt tæppe i stedet for græs. Og for nyligt dukkede der også en lille parabol op. Så vi fik mere end 4 tv kanaler at vælge imellem. Faglig klub og trivselsklub Udover de fysiske rammer, skabt af redderne, så skulle der også bygges en AMR og TR funktion op. Det var heldigvis ikke noget problem at få valgt folk til til-

17 Nr. 3 april lidsposterne. Det har været lidt anderledes at skulle starte noget op fra bunden. Der har ikke været nogen gamle rotter at støtte sig op af. Man har ikke en opbygget AMR/TR struktur, på stationen, som man har kunnet støtte sig op af. Al hjælp skulle komme udefra. Heldigvis var RFK og vores faglig sekretær i afdelingen samt F-AMR rigtig gode til at komme med gode råd osv. Så 1½ år inde i stationens levetid er der både faglig klub og trivselsklub. Stationen flyder med brandslukkere og arb.miljø skilte(vores AMR har damp). TR har været på G1&2 samt G3&4. Og allerede fået en del rutine i det faglige arbejde. Nye udfordringer Fælles madlavning før et møde på station Vesterbro. En af de ting som har gjort station Vesterbro anderledes, er at vi er en delvis selvstyrende og selvafløsende gruppering. Uden fast tilstedeværelse af stationsleder til og med. Nu er fravær af stationsleder jo ikke en fremmed ting i Falck. Men det har alligevel givet os nogen nye og anderledes udfordringer. TR funktionen har udviklet sig til en form for sjakbajs. For stationen skal jo stadigvæk se pæn ud. Og man har som selvafløsende gruppering ansvaret for at bilerne kører j.v.f. de forpligtigelser som lokal aftalen beskriver. Det har gjort at den enkelte redder, har udvist utrolig meget initiativ. Fordi man nu har indflydelse på rigtig mange ting. Det er ikke altid gået lige gnidningsfrit. Da alle lige fra redderne til stationsleder og DPC skulle vænne sig til denne nye driftsform. Og det var ikke altid TR-Vesterbro var enig med stationslederens og DPC fortolkning af lokal aftalen. Stort potentiale Men det er gået støt fremad. Kanterne er efterhånden pudset af, og potentialet i denne driftsform har vist sig at vore stort. I hvert fald fra TR-Vesterbros synsvinkel. Jeg vil vove at påstå at Vesterbro godt kunne klare sig uden en stationsleder. Som vi kender stillingen i dag. Vi er jo utrolig glade for sådan har vi altid gjort i Falck. Så en af de helt store chancer, man har taget er at indføre selvafløsning. Det går i korte træk ud på at vi bliver overnormeret med 2 mand. Vi skal så selv dække sygdom til og med dag 14. Vi skal dække vedligeholdende udd. Og vi skal selv dække fravær ved MUS-samtaler. Det giver ikke noget ekstra i lønningsposen, gevinsten ligger i at vi skal arbejde mindre end alle andre. Indtil videre har vi også arbejdet mindre end vi ville have gjort på en DN vagt med normtidsvagter. Det kan vi ikke klage over. Slangen i paradis er de rådighedsvagter. Som man bliver nød til at tildele folk, for at kunne leve op til sine forpligtigelser j.v.f. lokalaftalen. En rådighedsvagt er en vagt hvor man har fri, men skal kunne stille på arbejde inden for rimelig tid(hvilket i praksis vil sige i løbet af 1 time til 1½ time). Hvis der skulle opstå sygdom, som skal dækkes ind. Det er utrolig sjældent at man bliver kaldt ind. Men det ændre ikke på at man har fri uden at have rigtig fri. Os jyder kan f.eks. Ikke tage hjem til Jylland og besøge familie. Man kan heller ikke passe sine børn, for man risikere jo at blive kaldt på arbejde. Det har specielt skabt problemer for single forældre. Så rådighedsvagterne sætter nogen irriterende begrænsninger i redderens frihed. For rådighedsvagterne ligger jo i folks fridage. Ophører til maj Til gengæld har vi fået indflydelse på hvornår vi arbejder. Så potentialet er der helt klart. Men det vil kræve en tilpasning af lokalaftalen, at gøre projektet langtidsholdbart. Desværre har Falck og CF/RFK ikke kunnet opnå enighed om ændringerne til lokal aftalen. Pr 1/5-12 ophører Vesterbro med selvafløsning. Man går tilbage til de gamle DN og DA(N) rul, samtidig med at stationen skal sende nogen reddere ud i område redder puljen. Da overnormeringen ikke længere er påkrævet. Det har været et omtumlet år, med en lodret læringskurve. Men bundlinien er den samme. Falck har erobret sit gamle territorium, omkring hovedsædet tilbage. Det er faktisk lidt historisk. I 1993 ophørte 87 års fast tilstedeværelse i indre københavn. Vi er nu tilbage. Det var historisk, da der atter kørte Falck-ambulancer ud fra Falckhuset.

18 18 Redderen 35. årgang Fyraftensmøder pension og forsi Stor interesse for at høre om blandt andet efterlønsreformen Af Flemming F. Kyster Det har været et travlt forår for den midtvestjyske fællestillidsmand Jan Heine Lauvring, som er Reddernes Landsklubs specialist i forsikrings- og pensionsspørgsmål. Han har været afsted til en række fyraftensmøder om forsikringer, arbejdsmarkedspension og efterlønsreformen møder, som er afholdt i samarbejde med lokale 3F-afdelinger og PensionDanmark. Der er blandt andet afholdt møder i Holstebro, Viborg, Århus, Fredericia, Køge, Maribo og Næstved, og der har været stor interesse fra reddernes side for at høre om disse emner. Eksempelvis blev der i Falck Region Syddanmark afholdt to møder i Fredericia med i alt cirka 80 fremmødte. Mange i tvivl Ikke mindst efterlønsspørgsmålet har naturligvis optaget mange. Lige som i andre faggrupper har mange reddere været stærkt i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte sig af muligheden for at få deres efterlønsopsparing udbetalt eller ej. Det er den såkaldte tilbagetrækningsreform, som gør det muligt at få sit opsparede efterlønsbidrag som kan være op til cirka kroner, hvis man har indbetalt siden ordningen startede i 1999 udbetalt skattefrit i en periode fra den 2. april til den 1. oktober i år. Det er naturligvis fristende at få så mange penge udbetalt, eller måske overført til en pensionsaftale i banken eller PensionDanmark, men hvad fraskriver man sig så og hvad kan bedst betale sig i den sidste ende? Ingen facitliste På mødet i Fredericia kunne de to medarbejdere fra den lokale 3F-afdeling

19 Nr. 3 april om efterløn, kring naturligvis ikke give nogen facitliste, for det er meget individuelt, hvad der er mest fornuftigt. Det afhænger blandt andet af alder, øvrige pensionsforhold, helbred, planerne for den tredje alder, om man har dyr gæld, der kan afvikles med efterlønspengene og meget andet. Som tommelfingerregel vil det dog typisk være fornuftigt for personer på 50+ at forblive i ordningen, mens dem på et par og fyrre og yngre måske bør overveje at benytte sig af muligheden. For og imod Fordelene ved at få pengene udbetalt er naturligvis at kunne disponere over den skattefrie sum, samt at man sparer de cirka 460 kroner om måneden i efterlønsbidrag. Ulempen er, at man afskriver sig muligheden for at gå på efterløn, man afskriver sig muligheden for evt. at få et såkaldt seniorjob (hvis man bliver ramt af ledighed i en sen alder) fem år før man har ret til efterløn. Og endelig mister man muligheden for en skattefri bonus på kroner, hvis man går på pension uden at have brugt retten til at gå på efterløn. Der er mulighed for at finde gode råd og efterlønsberegnere på nettet. Besøg eksempelvis 3f.dk og pensionsinfo.dk. Endelig er det en rigtig god ide at få individuel rådgivning i sin 3F-afdeling, hvis man er i tvivl, fremgik det på mødet. Pension og forsikring Ud over efterlønnen var som nævnt pensions- og forsikringsforhold for redderne på programmet. Hans Stougaard, kundechef i PensionDanmark, fortalte om arbejdsmarkedspensionen med videre, mens Jan Heine Lauvring blandt andet redegjorde for forsikringsforhold ved nedsat erhvervsevne, livs- og ulykkesforsikringer samt forhold ved kritisk sygdom. I Redderen nummer 2, 2012, kan man finde en koncentreret oversigt over reddernes forsikringer. Møderne hos 3F Fredericia trak mange reddere fra Falck Region Syddanmark af huse.

20 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr God plads i Herning Behersket interesse for OK-møde Af Flemming F. Kyster Det var ikke svært at finde ledige pladser, da serien af info-møder om OK 2012 mandag eftermiddag den 2. april var nået til Herning. I 3F s store mødelokale i afdelingen i Birk Centerpark var medlemmerne af info-karavanen næsten lige så talrige som antallet af fremmødte tilhørere. Tidligere på dagen havde der dog på et tilsvarende møde i Århus været noget større tilslutning, men generelt havde møderne hidtil ikke været et stort tilløbsstykke. Møderne, som blev afholdt i København, Hillerød, Vordingborg, Århus, Herning, Aabenraa, Odense og Aalborg, er blevet programlagt, så man kunne nå at have den fulde forligsskitse med. Det betød dog, at nyhedens interesse i nogen grad var kølnet, og det kan meget vel have influeret på deltagerantallet, vurderede arrangørerne. Hvordan redderne tager imod oplægget i OK-afstemningen vil vise sig senere i april (efter redaktionens slutning). Forhandlingssekretær Kim Poder og landsklubformand Vagn Flink fortalte om forligsskitsen. Også blandt andre RL-næstformand Morten Andersen og Jacob Andersen fra CF København var med på mødet.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været:

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været: FÆLLESTILLIDSMANDEN Mange ting er sket siden sidste generalforsamling og den ekstraordinære generalforsamling, der er blevet ro om det, det drejer sig om, det faglige arbejde, ordentlige arbejdsforhold

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2012

Bestyrelsens beretning 2012 Bestyrelsens beretning 2012 Velkommen til alle vore medlemmer forhandlingssekretærer og gæster, med ønsket om en god generalforsamling og konference her på Langsøhus. Landsklubben Siden sidste konference,

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Formandens beretning april 2008

Formandens beretning april 2008 Formandens beretning april 2008 Vi har netop i den forgangne uge måttet sige et sidste farvel til Helmer Fredriksen, et mangeårigt medlem af Nysted Bådelaug. Helmer var lige fyldt 80 år, men tabte desværre

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998

Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 29. april 1998 Bestyrelsens beretning for året 1997-1998 Når vi tænker tilbage på året der gik er der ting vi altid vil huske dette år for. Den engelske dronning satte mere end nogen anden ord på dette

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013.

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d. 7. 10. juni 2013. Med de gode erfaringer fra deltagelse i løb i den tyske Radmarathon Cup i 2009 og 2012 vendte vi atter blikket mod Tyskland

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009 Anne-Lise og Hans Juul Jessen Landbrugets Landbrugets Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning uddeler hvert år Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmandsfamilie, der gør en særlig indsats for at skabe

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Efterårsudsendelse 2015

Efterårsudsendelse 2015 Efterårsudsendelse 2015 Indhold 1. Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 30. januar 2016 i Den Grimme Ælling, Hans Jensens Stræde 1, Odense BEMÆRK at mødet er i januar

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 1 Bestyrelsens beretning 2014 Året startede egentlig meget roligt. Efter overstået Farris uheld, og deraf genåbning af strækning 26 påbegyndte vi aftalen om afløsning i Padborg. Vi alle synes vel egentlig

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen

Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen 26 marts 2015 Nr. 3-26. marts 2015. Nr. 3 Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen En god portion livserfaring er det vigtigste i jobbet som medbetjener, mener Claus Vestinggård. Af Eva Birgitte Jensen

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark. FENSMARK ANTENNEFORENING V/formand Henning Dueholm Tjørnevej 7, Fensmark, 4684 Holmegaard Tlf. 55 50 55 85 hverdage 8 00-16 00 Hjemmeside: http://www.fensmarknet.dk E-mail: fa@fensmarknet.dk Fensmark Antenneforenings

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere

PG-Nord. Nyhedsbrev. December

PG-Nord. Nyhedsbrev. December PG-Nord Nyhedsbrev 1999 December Bestyrelsen for PG-Nord Formand: Næstformand: Sekretær: Kasserer: Chefinst.: Klubinst.: Christian Wahl Hvidkildevej 28 C 9220 Aalborg Øst tlf: 22176170 mail: 970226@udd.aalsem.dk

Læs mere

DSA i en brydningstid

DSA i en brydningstid DSA i en brydningstid Vi har kaldt vores årsrapport for DSA i en brydningstid. Og brydningstid vil også være den røde tråd i den mundtlige beretning, for udfordringerne i det forgangne år har været mangfoldige.

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009 TORSDAGS-NYT 8. oktober 2009 EFTERÅRSFERIE Fredag løber og cykler hele skolen i skolernes årlige motionsløb. Det er en dejlig begivenhed, som viser Hvinningdalskolens elever som særdeles aktive i forhold

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere