Redderen Nr. 3 april årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 3 april årgang (Foto: falck.com/klaus Madsen)

2 2 Redderen 35. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 4 Side 12 Side 15 Feuerwehr Hamm Frivillige trækker et stort læs hos brandvæsnet i Hamm, som kræver en del af ansøgere til fuldtidsstillingerne. God kemi Et større antal reddere i RFK København har meldt sig ind i RL, og samarbejdet mellem de to parter fungerer rigtig godt. Tilbage i hjertet Læs om station Vesterbro, som i 2009 markerede en historisk tilbagevenden til rødderne for Falcks ambulancer. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr De frivillige fylder meget i Hamm... 4 Få slipper igennem nåleøjet... 6 Fuldt hus til info-møde i Kolding... 8 København og provinsen rykker tættere sammen.. 12 Branddragt kan slå alarm Det ender sgu nok med det Slut med løft i Bornholmerfly Falckfuglen tilbage på Vesterbro Fyraftensmøder om efterløn, pension og forsikring. 18 God plads i Herning... 20

3 Nr. 3 april Leder Forbrødring Med venner som disse, behøver man ikke fjender. Sådan lyder en talemåde, som i nogle perioder desværre også kunne hæftes på forholdet mellem reddernes faglige organisationer i hovedstaden og resten af landet. Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub København har i årtier haft et had-kærlighedsforhold, hvor perioder med relativ harmoni har vekslet med år præget af mistillid og til tider nærmest fjendskab mellem frontpersonerne. Men som man kan læse i dette nummer af Redderen, synes der at være udbrudt varig fred mellem de to broder-organisationer. Der er tilsyneladende god kemi mellem de to bestyrelsers medlemmer nogle af dem ser såmænd Superligafodbold sammen og i begge lejre er holdningen den, at man VIL hinanden. Det er en uhyre glædelig udvikling, som redderne som jo er dem, det hele handler om kun kan vinde på. Sammenhold mellem øst og vest betyder blandt andet, at A-siden får sværere ved at spille den ene part ud mod den anden. Det giver større gennemslagskraft over for andre faggrupper, politikere, organisationer og udvalg. Og det betyder en bedre udnyttelse af kapaciteter, erfaringer og viden i de to klubber. Derfor håber og tror vi, at forbrødringen er af permanent karakter... Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 35. årgang De frivillige fylder Den såkalde Hamm-model har dannet skole mange steder i Tyskland Af Flemming F. Kyster For ambulanceselskabet Krankentransport Herzig, som Falck købte sidste efterår (se forrige udgave af Redderen ), er det lokale brandvæsen i Hamm en vigtig samarbejdspartner. I Tyskland, hvor såkaldte hjælpeorganisationer dominerer ambulancemarkedet, er det ret usædvanligt, at et privat firma og et kommunalt brandvæsen deles om ambulance- og sygetransportkørslen i en større by. Det er ikke desto mindre tilfældet i Hamm (som har et befolkningsunderlag lidt større end Odenses). Ordningen har eksisteret siden starten af 1990 erne, og dengang var der nogen modvilje i brandvæsnet imod, at en privat aktør skulle løse ambulanceopgaver endda størstedelen af indsatserne. Men der er for længst kommet fine relationer mellem de to parter. Eksempelvis har brandvæsnet en ambulance stationeret hos Herzig s hovedkvarter og bemandet af Herzig-folk, og nogle af redderne fra den private entreprenør er også med i den frivillige styrke hos brandvæsnet. Også tungere opgaver Netop det frivillige element er meget markant i Feuerwehr Hamm selv

5 Nr. 3 april meget i Hamm efter tyske forhold, hvor frivillige kræfter traditionelt udgør en stor del af brandberedskaberne. Man taler endda på landsplan om Hamm-modellen som et udtryk for, hvordan fuldtidsbrandfolk og frivillige kan virke sammen og samarbejde om beredskabet. Hamm-modellen blev indført i 1970 erne i forbindelse med en kommunalreform. Den indebar blandt andet, at det frivillige brandvæsen ikke længere kun måtte rykke ud til mindre indsatser, men også måtte påbegynde tungere opgaver, hvis de var tættere på stedet end fuldtidsfolkene. Flere end 2000 medlemmer Det store frivillige element kan illustreres gennem nogle tal: Sidste år var der hele 2012 medlemmer af brandvæsnet i Hamm. Heraf var 134 fuldtidsbrandfolk, som har cirka 103 vagter årligt og en arbejdsuge på 45 timer. Resten fordelte sig således: Frivillige brandfolk: 939 Ungdomsbrandvæsen: 288 Pensionistgruppe /æresmedlemmer: 452 Marchorkester: 89 Specialenheder (eksempelvis hunde-enhed til eftersøgning): 110 Lidt sværere De mange frivillige er vitterligt ulønnede. Deres belønning er populært sagt den årlige parole ( Jahresdienstbesprechung ), hvor der efter sigende ikke spares på humlen. Dette til trods begynder det dog at blive lidt vanskeligere at finde frivillige, end det har været. Flere arbejder langt væk hjemmefra, og kravene på hjemmefronten er stigende. Desuden er der flere, som holder fritiden hellig. Til dato er det dog altid lykkedes at rekruttere det nødvendige antal folk, så fødekæden holdes intakt og Hammmodellen ligeså...

6 6 Redderen 35. årgang Få slipper igennem nåleøjet Fysiske tests og andre prøver møder ansøgere til jobbet som fuldtidsbrandmand i Hamm Af Flemming F. Kyster Der er rift om pladserne, når der skal suppleres op i styrken på omkring 135 fuldtidsbrandfolk hos Feuerwehr Hamm. De mange ansøgere skal igennem et større udskilningsløb, før man finder frem til de bedst egnede. Senest skulle der bruges otte personer, og der indløb ikke færre end 342 ansøgninger. 230 af disse dukkede op til første hurdle, som var skriftelige tests i sprogkundskab, logisk sans, regneevner med videre. På baggrund af den skriftlige del blev 160 ansøgere inviteret til en indledende fysisk test, fortæller Friedrich Wenning og Wolfgang Rumpf fra Hamm Brandvæsen.

7 Nr. 3 april Wolfgang Rumpf (tv) står blandt andet for de fysiske tests, mens Friedrich Wenning gør tjeneste i forebyggelsesafdelingen. Det er sidstnævnte, der står for de fysiske forløb, som ansøgerne skal gennemgå. I den seneste omgang mødte 110 af de 160 inviterede op, og de skulle igennem et forløb over et par dage, som både omfattede idrætshal, station og svømmehal. Trække tung dukke I sportshallen skal ansøgerne igennem seks discipliner, blandt andet armbøjninger, kropshævninger med videre. De skal også kunne trække en 70 kilo tung dukke over en distance på 66 meter inden for et minut. På stadion skal de kunne løbe 50 meter på under 7,8 sekunder og 3000 meter på under 15 minutter. I svømmehallen skal ansøgerne blandt andet kunne svømme 15 meter under vand, kunne rygsvømme en vis distance uden at bruge arme/hænder med videre. Man skulle også vise, at man formåede at skifte hjul på et køretøj, og i den forbindelse anvende det rette værktøj, donkraft etc. I alt 47 klarede skærene i den fysiske del, som i øvrigt i dag er ens for mænd og kvinder. Disse skulle så igennem lægeundersøgelser og grundige samtaler med repræsentanter fra brandvæsnet, inden man udvalgte de heldige og dygtige få. De fysiske krav er opstillet i henhold til en national anbefaling, men ganske kendetegnende for Tyskland kan de lokale brandvæsner selv afgøre, om de vil anvende lempeligere eller anderledes krav. 47 gik videre Den sidste del af de fysiske udfordringer indebar, at man skulle 30 meter op i en drejestige og ringe med en klokke.

8 8 Redderen 35. årgang Fuldt hus til info-møde i Kolding Mange ville høre om muligheden for at blive udsendt med Beredskabsstyrelsen til jordskælv, oversvømmelser med videre Af Flemming F. Kyster Ønsket om at hjælpe andre sidder dybt i de fleste Falckfolk, og det gælder ikke kun hjælp til mennesker inden for landets grænser. Det har man blandt andet set i Nicaragua-projektet, og det blev bekræftet med al ønskelig tydelighed, da informationsmøderne om eventuel udsendelse til brændpunkter og katastrofeområder gennem Beredskabsstyrelsen blev afholdt rundt i landet. Med omkring 60 tilhørere var mødet i Kolding meget velbesøgt, lige som i de øvrige fire regioner. Selv om tilbuddet gælder alle Falckansatte, var redderne især fra ambulancerøret i klar overtal på møderne, og det gjaldt også i Kolding. Men selv om ambulancefolk indlysende har nogle kompetencer, der kan bruges i ekstreme situationer, så skal det ikke afholde eksempelvis vagtcentralfolk fra at søge. Der er nemlig brug for en meget bred vifte af færdigheder, når en stor hjælpeaktion skal strikkes sammen, fortalte Stig Hammerhøj, chef for Beredskabsstyrelsens internationale beredskab. Unik aftale - Men naturligvis er det en fordel, at Falck er en beredskabsorganisation, hvor man er vant til yde hjælp i arbejdshverdagen. Og vi er glade for, hvis vores internationale personelpulje bliver tilført mange dygtige folk fra Falck, lød det fra Stig Hammerhøj. Ifølge den internationale chef er det en stor fordel, at Falck på forhånd har givet grønt lys til, at medarbejdere kan sendes ud midlertidigt, uden at det influerer på deres vagtform, anciennitet eller hjemstation, når de vender tilbage. Ofte sker det nemlig, at folk i puljen må takke nej til udsendelse, fordi de ikke kan få fri til det fra arbejdsgiveren, eller fordi arbejdsgiveren er for længe om at svare, oplyste Hammerhøj, som karakteriserede Falckaftalen som ganske unik og meget fordelagtig for korpsets medarbejdere. Fra Falck har fællestillidsmændene Carsten Jakobsen og Hans Friedrich Fide Carstensen, samt Lars Sørensen, Frank Madsen, Diana Sørensen og Frank Thisgaard fra Redder Af Verden været med til at udforme aftalen. 100 indsatser Det fremgik på mødet, at BRS har gennemført flere end 100 internationale hjælpeaktioner siden 2000, fra små indsatser til store, komplicerede operationer som eksempelvis i Haiti og Pakistan. Blandt opgaverne, som BRS kan løse, er personeftersøgning efter eksempelvis jordskælv, vandrensning, etablering af lejre, administration, logistik (transport), kommunikation, oprettelse af hospitaler/ klinikker med videre. - Typisk er der brug for en Medic i en lejr, og der kunne en behandler eller paramediciner sagtens komme ind i billedet. Det er ikke på fuld tid, så hvis personen desuden har forstand på maskiner, elarbejde eller andet, er det naturligvis et ekstra plus, fortalte Stig Hammerhøj. Også som blæksprutte på et midlertidigt hospital kunne reddere fint gøre nytte, tilføjede han. Klar til at søge Blandt tilhørerne var paramediciner Carsten Bech, Fredericia, og informationsmødet bestyrkede ham i, at han vil sende

9 Nr. 3 april Hvad skal man kunne? Hvis man vil søge om at blive optaget i BRS personelpulje til internationale hjælpeopgaver kan disse faktorer give ekstra plusser : Erfaring med at arbejde/opholde sig i udlandet Paramediciner Carsten Bech. en ansøgning om at blive optaget i BRS udsendelsespulje. - Jeg har haft tanken i flere år. Jeg vil gerne ud og gøre en forskel for andre mennesker, og samtidig få en oplevelse og prøve mig selv af, forklarede paramedicineren efter mødet. Carsten Bech har hustru og tre børn, men børnene er så store (10, 13 og 20 år), at det ikke udelukker eventuelle udsendelser. Familien bakker helt op om hans ønske, og det er også nødvendigt at have clearet med familien, hvis man skal melde sig til noget sådant, mener fredericianeren. Som paramediciner, tidligere brandmand og tidligere leder på et autoværksted og et el-værksted mener han selv, at han besidder nogle af de ekstra, civile kompetencer, som Stig Hammerhøj efterspurgte på informationsmødet. - Så jo, jeg vil sende en ansøgning, og så vil jeg håbe, at det giver resultat, konstaterer Carsten Bech. Civile kompetencer (eksempelvis håndværksuddannelse) Sprogkundskaber God fysik, god kondition At kunne bevare samarbejdsevner, tålmodighed og tolerance selv under pressede forhold Respekt og forståelse for de fremmede kulturer, man skal hjælpe Fakta Man kan godt takke nej til en udsendelse. Men man skal ikke regne med at få buddet særlig tit, og et nej øger naturligvis ikke chancen en anden gang. Derfor er det hvis man bliver optaget i puljen en fordel at have alt clearet med familien, så man kan give hurtigt tilsagn, hvis man bliver spurgt. Der er pt. cirka 500 navne i puljen. Det reelle antal af aktive er dog noget mindre Det svinger, hvor mange der bliver udsendt. I 2010 var det 150 personer, sidste år var det 60. Udsendelse kan ske med mindre end en dags varsel. Typisk varer et ophold få uger, men kan i nogle tilfælde være længere. Ansøgning om at blive optaget i BRS personelpulje til internationale opgaver skal afleveres senest den 7. maj. Nærmere information om procedure etc. på intranet. Man er på ingen måde afskåret fra at søge, selv om man ikke har deltaget i et af informationsmøderne.

10 Redderen 35. årgang Fremtidens Vagtcen Vi vil være billigst lyder sloganet fra supermarkedet men er det dog kun på udvalgte varer. Alle vi forbrugere ved jo godt, at der er billigere alternativer til at handle i et enkelt supermarked. Mange af os vælger dog at handle stort ind i et supermarked grundet sortimentet, høj sæsonaktualitet, det rimelige udvalg af de mest sælgende mærkevarer, det generelle oplevede prisniveau og den nemme familieorienterede oplevelse, som selve indkøbsprocessen er bygget op om, hvis der som i nogle supermarkeder er havecenter, bageri og pizzeria. Og det selvom vi egentligt blot skulle have nogle dagligdagsvarer. Hemmeligheden ligger i vores oplevelse gratis parkeringspladser tæt ved døren, to medarbejdere, der pakker i poser ved hvert kassebånd på de mest travle dage for storindkøb og en nem indkøbsproces, der ellers burde gennemføres billigst muligt ved at besøge flere forskellige butikker men vi prioriterer ofte oplevelsen Det at forbedre kundernes oplevelse er det centrale omdrejningspunkt i Fremtidens Vagtcentral, som jeg står i spidsen for. Siden jeg blev rekrutteret og programmet blev beskrevet af regionsdirektør Gunnar Thykjær i Redderen i maj 2011, er der sket meget. Vi arbejder indledningsvis med en pilotgruppe i Skejby, som inden for kort tid kommer til at omfatte alle Falck-medarbejderne, der håndterer indgående kundeopkald på vagtcentralen i Skejby. Efterfølgende implementeres programmet naturligvis på resten af landets vagtcentraler. De 24 projekter, som tilsammen udgør programmet Fremtidens Vagtcentral, består bl.a. af nyt IT-system, implementering af coaches, udvikling af nye KPI er samt individuelle kundetilfredshedsmålinger. Projekterne i Fremtidens Vagtcentral bidrager alle til, at vi i Falck hæver vores kvalitet overfor kunderne, og giver dem en bedre oplevelse end hidtil. Som nævnt i indledningen er vi ikke de eneste, der er særdeles bevidste om, at der er mange penge at tjene og spare ved netop at forbedre kundeoplevelsen. At passe bedre på kunderne kommer i Falck til udtryk gennem blandt andet øget kundeloyalitet, gennemsnitligt færre antal genkald pr. opgave, reduceret antal kundeklager og flere positive mund-til-mund kundereferencer. Glade kunder er gode kunder set ud fra flere forskellige vinkler; ikke blot opnår vi i Falck en bedre arbejdsdag, når vi har med flere glade kunder at gøre, men det betyder også, at kunderne oplever en forbedret service fra os i Falck. Karina Iller Smitt.

11 Nr. 3 april tral sæt i gang!!! Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi udarbejdet en struktureret samtaleproces opdelt i seks faser, som dialogen med kunderne er bygget op omkring. Det medfører, at vi bliver mere ensartet på tværs af vagtcentralerne, men ikke mindst betyder det, at vi bliver væsentligt mere professionelle og at kunderne i stigende grad vil opleve os sådan. En af de mere simple metoder til at hæve vores niveau er at ensarte vores intro og velkomst til følgende åbningsreplik; Velkommen til Falck, du taler med Casper. Vi har identificeret de seks forskellige hidtil mest anvendte åbningsreplikker som ikke blot varierede fra vagtcentral til vagtcentral, men også blandt kollegerne på samme vagtcentral. En hurtig gevinst har været, at vi, efter at vi er begyndt at præsentere os med navns nævnelse, har oplevet, at det er blevet klart mere vanskeligt at hidse sig op overfor personen Casper, der lige har budt velkommen, end det har været at hidse sig op overfor virksomheden Falck. I en anden samtalefase forsøger vi at indsamle informationer om kunderne eller at sælge til de kunder, der måtte have et behov. Falck har fantastisk mange produkter, som vores kunder er ubevidste omkring, uanset om de tidligere måtte have hørt om produktet. Et eksempel er vores Biltjekabonnement, som er yderst relevant for alle med biler over fire år, med inkluderet hjulskift og syn til en yderst konkurrencemæssigt god pris. Et andet eksempel er, når en nybagt mor ringer ind for at leje en brystpumpe. Så skal Falck-medarbejderen gøre opmærksom på Falck Småbørns abonnementet, hvor der gives 20 % rabat på leje af pumpen og et førstehjælpskursus målrettet små børn. Rådgivning og salg, der medfører, at vi får en bedre indtjening på vores kunder, men ikke mindst at vores kunder bliver tilbudt de produkter, som de måske ikke er bevidste om at vi kan tilbyde. Det vigtige er, at vi får tilbudt og evt. solgt et produkt til vores kunder, fremfor at de køber det af vores forskellige konkurrenter på det aktuelle produkt. Et indledende fokusområde i denne samtalefase har for pilotgruppen været at indsamle kundernes adresser og tilladelse til at måtte kommunikere elektronisk i stedet for via almindeligt brev således at Falck reducerer omkostningerne, skåner miljøet samtidig med at kunden kan arkivere sine papirer elektronisk. Dette har siden oktober resulteret i mere end 1000 indsamlede adresser, som vi må kommunikere elektronisk med. Inden samtalen afsluttes gentager Falck-medarbejderen det essentielle, som er aftalt med kunden, og på den måde minimeres antallet af genkald, hvilket har været en væsentlig årsag til, at kunderne tidligere har ringet flere gange på den samme opgave. Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi implementeret Falck Dialog Værktøj (FDV), som er et IT-system, der giver overblik over kunderne. Via FDV får Falck-medarbejderne på vagtcentralen et 360 kundeoverblik, hvor medarbejderen bl.a. kan se de mange oplysninger, som er registreret på kunden samt hvilke informationer, vi mangler. En anden væsentlig fordel ved FDV er, at vi kan se, hvem der tidligere har talt med kunden samtidig med, at viderestilling til Falck kundeservice ikke bliver nødvendigt så hyppigt. Medarbejderen på vagtcentralen kan nu nemt selv ændre reg. nr., sende forbindsstoffer, oprette nye abonnementskort mv. Det er både godt, set ud fra et kundesynspunkt, men også tidsbesparende. Siden maj 2011 har programmet ikke blot taget form og udviklet sig fra ønsker på papir, men mange af de ønskede tiltag er allerede blevet implementeret i pilotgruppen og er dermed under test, inden de skal implementeres på de andre vagtcentraler. Der er blevet leveret en kæmpe arbejdsindsats fra rigtigt mange medarbejdere, hvilket har været en væsentlig forklaring på programmets foreløbige succes. Vi har fortsat en del spændende og krævende arbejde foran os, inden vi kan overgå til implementeringsfasen på landsplan. Jeg forventer at forsætte vores succes via vores fortsatte fælles indsats, og jeg glæder mig til at implementere programmet på flere vagtcentraler startende i slutningen af året. Hvis vi ikke tager os godt af vores kunder, så er der helt sikkert andre der vil gøre det for os. Casper Aaen Programchef Stine Grensteen.

12 12 Redderen 35. årgang Fra venstre er det Henrik Andersen, John Hammer, Morten Andersen og Anders Villadsen. København og provinsen rykker tættere sammen Kampagne har givet flere end 100 københavnske indmeldelser i Reddernes Landsklub Af Flemming F. Kyster De få tusinde reddere i Danmark fylder ikke meget i forhold til store faggrupper som eksempelvis læger og sygeplejersker. Og hvis redderne oven i købet står splittede, er det endnu vanskeligere at blive hørt og opnå indflydelse på alle de områder, der betyder noget for reddernes arbejdshverdag. Samtidig er billige redderoverenskomster (læs FOA/regionernes OK) blevet en udfordring, som kræver sammenhold, lige som fraktioner er nemmere at spille ud mod hinanden for arbejdsgiveren. Sådan lyder nogle af argumenterne for, at Reddernes Faglige Klub København og Reddernes Landsklub igennem længere tid er rykket tættere sammen. Aktuelt har en hvervekampagne i hovedstaden siden sommeren 2011 overbevist cirka 100 københavnske reddere blandt andet mange hos Falck Kastrup (Lufthavnen) om at supplere deres RFK-tilknytning med et medlemskab i RL. Dermed er cirka halvdelen af de 650 reddere i RFK også med i RL. Tæt parløb - Der er ikke tale om, at RFK skal opsluges af RL. Det giver efter vores opfattelse stadig god mening at have en selvstændig faglig klub i København, som er et lidt specielt område hvad angår overenskomst, traditioner, stationsstørrelser, antal udrykninger med videre, påpeger Henrik Turbo Andersen, fællestillidsmand i København og formand for RFK. - Men det er uden tvivl i alle redderes

13 Nr. 3 april interesse, at de to klubber samarbejder tæt, og den holdning er vi enige om i RFK s bestyrelse, siger Henrik Andersen. Alle med Det bekræfter bestyrelsesmedlemmerne John Hammer og Anders Villadsen, som er tillidsrepræsentanter i henholdsvis Gentofte og Ballerup. De har begge arbejdet på at få alle kolleger på deres lokale station til at melde sig ind i RL, men med lidt forskellig succesrate. I Gentofte er alle 40 med ombord, mens blot omkring en fjerdedel af de flere end 50 Ballerup-folk er medlem. - Jeg har bare sagt, at de SKAL indmelde sig, forklarer John Hammer med et smil. - Nej, men de har valgt mig til at varetage deres interesser, og når jeg anbefaler RL-medlemskab, så bliver der lyttet. Og det er en udbredt holdning hos os, at vi står stærkere ved at stå sammen, tilføjer John Hammer. Stor mistro Gentofte-tillidsmanden har nok også en fordel ved, at Gentofte ikke har været i Falck-regi i så mange år. Derved har Gentofte-folkene ikke oplevet det til tider stormfulde forhold, som RFK og RL har haft gennem årtierne. Bare det seneste tiår har både budt på en kollektiv indmeldelse i RL - og en kollektiv udmeldelse få år senere... Netop den noget brogede historie er den største udfordring, når Anders Villadsen forsøger at overbevise de RLskeptiske kolleger. - Der er nogle gamle drenge på stationen, der har oplevet en del uskønne øjeblikke i forholdet mellem RL og RFK. De har en dyb mistro overfor samarbejde mellem de to klubber, og det smitter naturligvis af på mange af kollegerne, fortæller Anders Villadsen. Nye nøglepersoner Ballerup-tillidsmanden har en fortid i Københavns Brandvæsen og er ikke belastet af historien i forholdet mellem de to klubber. Og det er netop helt centralt, at den gamle garde og alle de gamle fejder og intriger er fortid i BEGGE klubber, understreger RFK-formand Henrik Andersen. - Der er sket udskiftning i begge lejre, således at vi nu står med to bestyrelser, som har god kemi med hinanden og indbyrdes, tilføjer han. Netop den indre harmoni har tidligere været en mangelvare, måske ikke mindst i RFK, som har oplevet mange udskiftninger på formandsposten. Men nu er der ro på, fuld enighed om kursen, gensidig tillid og god kemi, betoner John Hammer. - Der er en god personsammensætning i begge lejre, så nu skal vi smede, mens jernet er varmt, lyder opfordringen fra Gentofte-tillidsmanden. Mange relationer Det spirende forår i forholdet mellem RFK og RL har blandt andet vist sig ved, at københavnerne havde hele syv tillidsfolk med på den årlige 3F/RL-tillidsmandskonference i Silkeborg i december. Desuden er begge de københavnske fællestillidsmænd, Hugo Hammel og Henrik Andersen, medlemmer af RL s bestyrelse, og Henrik Andersen er i øvrigt også RL s repræsentant i Redder Af Verden og Nicaragua-projektet. RL s næstformand Morten Andersen har i hovedstaden givet et indlæg om social ansvarlighed, og RL-formand Vagn Flink har deltaget i et RFK overenskomstseminar. - Vi vil meget gerne have københavnerne med i landsklubben. Det signalerer enighed og gavner vores fælles arbejde for at skaffe kollegerne bedre arbejdsvilkår. Vi kan trække på vores fælles erfaringer, og i den forbindelse deltager jeg gerne i medlemsmøder på Branddragt kan slå alarm de københavnske stationer, lyder det fra Vagn Flink. Generelt er bestyrelsesmedlemmer fra de to klubber begyndt at trække på hinanden, hvis de har spørgsmål eller må melde forfald til et møde i råd, udvalg eller som bisidder. Plads i HSU - Hvis jeg står med et spørgsmål om forsikring eller pension, er det jo skønt at kunne henvende sig til Jan Heine (Lauvring, fællestillidsmand i Midt/Vestjylland og RL s pensionsekspert, red.) i Holstebro. Og omvendt synes jeg, vi i København eksempelvis er skrappe til at lave lokalaftaler, den model kunne sagtens vinde udbredelse i resten af landet. Så øget samarbejde gavner dem, det hele handler om: Redderne, fastslår Anders Villadsen. RFK-trioen lægger ikke skjul på, at de især har ét stort ønske til det fremtidige samarbejde med RL, nemlig at få sæde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Falck. Om det skal ske ved at overtage en af RL s tre pladser eller ved at oprette en ekstra plads er mindre vigtigt, understreger de. Men det kunne i høj grad hjælpe med at overbevise de skeptiske kolleger om, at der er ligeværdighed og gensidig respekt i det nyopblomstrede forhold mellem øst og vest, betoner de. Morten Andersen, næstformand i RL, er bestemt ikke afvisende over for tanken og har lovet at tage den op internt i landsklubben. Intelligente branddragter kan nu advare brandfolkene om mulig fare under brandslukningsarbejdet. Det sker ved hjælp af varmefølerteknologi, hvor temperaturmålere, som er forbundet med displays på armen og skulderen, kan advare brandmanden og hans kolleger, hvis temperaturen kommer op på et kritisk niveau både på den indvendige og den udvendige side af jakken. Det er Viking Life-Saving Equipment, som introducerer varmefølerteknologi i deres sortiment af branddragter. Thermal Sensor Technology (TST) kan afsløre, hvis en brandmand kommer i overhængende fare, og giver brandfolk og teamet omkring dem et tydeligt advarselssignal, når det bliver for varmt. - Forskning viser, at den mest udbredte dødsårsag blandt brandmænd i indsats er hjerteanfald på grund af varmestress. Viking branddragter, som er udstyret med TST-teknologien, er udformet, så de mindsker nogle af de faktorer, som forårsager varmestress, fortæller Jens Peter Kruse, som er vice president for global fire og PPE-produkter hos Viking, ifølge beredskabsinfo.

14 14 Redderen 35. årgang Det ender sgu nok med det Mistroen over for RL sidder dybt i Henrik Petersson men han KAN måske flyttes Af Flemming F. Kyster Når der bliver tre torsdage i en uge. Sådan lyder det spontant fra den garvede Ballerup-redder Henrik Petersson til spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig at melde sig ind i Reddernes Landsklub. Henrik Petersson. Som tidligere tillidsmand og mangeårig aktiv i RFK var han med i inderkredsen, da de to klubber indgik et nærmere samarbejde i 1990 erne. Han mener, at RFK dengang på godt dansk blev røvrendt af RL, både med hensyn til økonomi, pladser i diverse udvalg med videre. RL opførte sig som en storebror, som ikke veg tilbage fra at tryne og snyde lillebroderen, mener han. - Så jeg har en mistro, som sidder temmelig dybt, og den forsvinder ikke lige med det første, forklarer Henrik Petersson. Ligeværdig partner Han tilføjer, at han har stor respekt for RL-formand Vagn Flink, og han erkender, at de personer, han havde et udestående med, alle er væk i dag. - Det er heller ikke, fordi jeg ikke tror på princippet om sammenhold. Alle, der kender mig, ved, at jeg er fagforeningsmand om en hals, siger Henrik Petersson. Hvad skulle der til, før du kunne forestille dig RL-medlemskab? - Jeg skulle først og fremmest se tydelige tegn på, at vi (RFK, red.) bliver behandlet som en LIGEVÆRDIG samarbejdspartner. Og når der skal udpeges folk til udvalg etc., bør man tage den mest egnede mand, og ikke skele til, om det er RFK eller RL. Og så må der ikke være ballade i eller mellem bestyrelserne det mener jeg så heller ikke, der er i dag, vurderer Henrik Petersson. - Så jo, jeg KAN nok godt flyttes til at melde mig ind, men der skal noget tid til, konstaterer Ballerup-redderen. Efter en kort tænkepause tilføjer han: - Men det ender sgu nok med det... Slut med løft i Bornholmerfly Efter en stor indsats af arbejdsmiljørepræsentanter, sikkerhedsgruppe, ledelse, fællessikkerhedsrepræsentant med flere er det efter års anstrengelser lykkedes at få løst situationen omkring de tunge og vanskelige løft af patienter ud og ind af fly mellem Rønne og København. Arbejdstilsynet har nemlig nu sat en stopper for, at bornholmske patienter transporteres til og fra behandling på Rigshospitalet i fly. I stedet skal patienterne transporteres i ambulance via Sverige og opholde sig i ambulancen på færgens vogndæk under sejladsen til og fra Bornholm. Fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen forventer at se færre arbejdsskadetilfælde på Bornholm fremover efter den nye praksis. Kenneth Jensen.

15 Nr. 3 april Falckfuglen tilbage på Vesterbro Efter 16 års fravær kørte der fra 2009 igen ambulancer ud fra Falckhuset i København. Det har været en spændende og opløftende proces at få den nye station op at stå, konstaterer tillidsmand Jesper Friis Pedersen i denne beretning Af Jesper Friis Pedersen, tillidsmand station 146 Vesterbro 16 års fravær af hjemsted, for Falcks køretøjer på Vesterbro er slut. Med ambulance udbuddet, som trådte i kraft 1/ havde Falck igen en fast base, i det område hvor det hele startede. Falcks ambulancer var tilbage på Vesterbro. Ja de var faktisk tilbage i hele København. For med udbuddet fulgte også en ændret vagtcentral struktur som gjorde, at Falcks ambulancer på Vesterbro, bliver sendt til opgaver i hele København. I 1993 forlod Falcks køretøjer Falckhuset. De blev alle flyttet til stationer i Storkøbenhavns området. Ikke mindst den nye station Hvidovre var stor aftager af køretøjer. Falck var i gang med at tilpasse sig de aktuelle driftsforhold. Da man ikke kørte ambulance i København, og da man lige så godt kunne servicere sine autohjælps kunder fra stationer i Storkøbenhavn, lukkede og slukkede Falckstationen i Falckhuset. station Hvidovre overtog stations numret 101. Kørte forbi I 16 år var de eneste ambulancer, som Falckhuset havde nærkontakt med, de ambulancer som kørte forbi. Når de kom fra hele landet, med patienter til Rigshospitalet. Heldigvis så gik ambulanceruten forbi Falckhuset, så redderne kunne vinke til pipfuglen, når de kørte forbi. Nu ved jeg ikke, af gode grunde, hvilke tanker der har passeret i Allan Søgaards sind. Når han kunne se en ambulance

16 16 Redderen 35. årgang i Falckfarverne, komme kørende med udrykning forbi Falckhuset. Men havde det været mig, så havde det nok været en blanding af stolthed og stor irritation. For det er da lidt irriterende at tænke på, at der i gamle dage kørte biler ud fra kælderen af Falckhuset - men at området nu tilhører nogen andre. Jesper Friis Pedersen. Forandringens vinde Men tiden gik. Og de politiske vinde blæste forandringer ind over landet. Udbud var det nye sorte. En ting er den psykologiske optur, ved at vinde tabt terræn tilbage. Men om man kan lide det eller ej, så er Falck en forretning som skal tjene penge. Så muligheden for at vinde nye områder, kunne man selvfølgelig ikke bare lade passere uhindret. Og den 1/9-09 var det en realitet. Daværende ambulance chef Jørgen Meritz, kunne med stor tilfredshed sende de første Falck ambulancer ud fra Falckhuset. Den nye station startede sit første leve år som satellitstation. De 2 beredskaber som kørte ud fra station Vesterbro, med det nye stations nr. 146, kom fra Station Tårnby og Hvidovre. Det betød at redderne dækkede ind på begge stationer. Selvstændig station Det var ikke en holdbar løsning i længden. Så 1/10-10 startede station Vesterbro op som selvstændig station. Man valgte at gå linen ud, og i samarbejde med CF/RFK udarbejde man en lokalaftale omhandlende delvis selvstyrende og selvafløsende grupper. Falck forsøgte at efterkomme ønsket, fra utallige medarbejdertilfredsheds undersøgelser. Som havde vist at redderne ønskede en større indflydelse i forhold til hvornår de arbejdede. De 22 reddere, som blev fastansat på St. Vesterbro, skulle driftes på en ny måde, samtidig med at de skulle bygge en station op fra bunden af. Stationen bar meget præg af, at den havde været en satellitstation. Der manglede alt fra tv kanaler, tallerkner og bestik til TR og AMR. Magiske hændelser Heldigvis er reddere et initiativrigt folkeslag. Pludselig blev stationen magisk. Der begyndte i hvert fald at dukke ting op ud af den blå luft. Pludselig en dag stod der en næsten ny (eller meget velholdt) sofa inde på stationen. Pludselig var der monteret et surround sound anlæg på fjernsynet. En dag var der pludselig et ekstra køleskab fyldt med sodavand, og nogen af skufferne i køkkenet var proppet med slik. Stationen havde lige pludselig fået en tut. Og en veludstyret en af slagsen, vel at mærke. Den er ligefremt blevet berømt og berygtet på de andre Falckstationer. Selv den faglige sekretær i afdelingen, ringede en dag og hørte om vi ville have et gammelt surround sound anlæg, han havde i kælderen. Men vi måtte takke pænt nej, da der på magisk vis var dukket et op på stationen. Tyvetogt i Tårnby Man kan jo heller ikke have en Falckstation uden at skilte med det. Så en dag blev et gammelt lager rum på Station Tårnby overfaldet, og vupti: Der var nu en masse Falck effekter på station Vesterbro. Det skal dog siges, at Stationsleder Frank Johansson St. Tårnby/Vesterbro, havde givet sin accept af tyvetogtet (men tingene var også samlet sammen, og slæbt ud fra lageret, inden han blev præsenteret for ugerningen). I dag fremstår station Vesterbro som en lille hyggelig veldrevet station. Vi har endda et lille hjørne indrettet som en lille kolonihave. Med gasgrill, blomster, farvede flag og et grønt tæppe i stedet for græs. Og for nyligt dukkede der også en lille parabol op. Så vi fik mere end 4 tv kanaler at vælge imellem. Faglig klub og trivselsklub Udover de fysiske rammer, skabt af redderne, så skulle der også bygges en AMR og TR funktion op. Det var heldigvis ikke noget problem at få valgt folk til til-

17 Nr. 3 april lidsposterne. Det har været lidt anderledes at skulle starte noget op fra bunden. Der har ikke været nogen gamle rotter at støtte sig op af. Man har ikke en opbygget AMR/TR struktur, på stationen, som man har kunnet støtte sig op af. Al hjælp skulle komme udefra. Heldigvis var RFK og vores faglig sekretær i afdelingen samt F-AMR rigtig gode til at komme med gode råd osv. Så 1½ år inde i stationens levetid er der både faglig klub og trivselsklub. Stationen flyder med brandslukkere og arb.miljø skilte(vores AMR har damp). TR har været på G1&2 samt G3&4. Og allerede fået en del rutine i det faglige arbejde. Nye udfordringer Fælles madlavning før et møde på station Vesterbro. En af de ting som har gjort station Vesterbro anderledes, er at vi er en delvis selvstyrende og selvafløsende gruppering. Uden fast tilstedeværelse af stationsleder til og med. Nu er fravær af stationsleder jo ikke en fremmed ting i Falck. Men det har alligevel givet os nogen nye og anderledes udfordringer. TR funktionen har udviklet sig til en form for sjakbajs. For stationen skal jo stadigvæk se pæn ud. Og man har som selvafløsende gruppering ansvaret for at bilerne kører j.v.f. de forpligtigelser som lokal aftalen beskriver. Det har gjort at den enkelte redder, har udvist utrolig meget initiativ. Fordi man nu har indflydelse på rigtig mange ting. Det er ikke altid gået lige gnidningsfrit. Da alle lige fra redderne til stationsleder og DPC skulle vænne sig til denne nye driftsform. Og det var ikke altid TR-Vesterbro var enig med stationslederens og DPC fortolkning af lokal aftalen. Stort potentiale Men det er gået støt fremad. Kanterne er efterhånden pudset af, og potentialet i denne driftsform har vist sig at vore stort. I hvert fald fra TR-Vesterbros synsvinkel. Jeg vil vove at påstå at Vesterbro godt kunne klare sig uden en stationsleder. Som vi kender stillingen i dag. Vi er jo utrolig glade for sådan har vi altid gjort i Falck. Så en af de helt store chancer, man har taget er at indføre selvafløsning. Det går i korte træk ud på at vi bliver overnormeret med 2 mand. Vi skal så selv dække sygdom til og med dag 14. Vi skal dække vedligeholdende udd. Og vi skal selv dække fravær ved MUS-samtaler. Det giver ikke noget ekstra i lønningsposen, gevinsten ligger i at vi skal arbejde mindre end alle andre. Indtil videre har vi også arbejdet mindre end vi ville have gjort på en DN vagt med normtidsvagter. Det kan vi ikke klage over. Slangen i paradis er de rådighedsvagter. Som man bliver nød til at tildele folk, for at kunne leve op til sine forpligtigelser j.v.f. lokalaftalen. En rådighedsvagt er en vagt hvor man har fri, men skal kunne stille på arbejde inden for rimelig tid(hvilket i praksis vil sige i løbet af 1 time til 1½ time). Hvis der skulle opstå sygdom, som skal dækkes ind. Det er utrolig sjældent at man bliver kaldt ind. Men det ændre ikke på at man har fri uden at have rigtig fri. Os jyder kan f.eks. Ikke tage hjem til Jylland og besøge familie. Man kan heller ikke passe sine børn, for man risikere jo at blive kaldt på arbejde. Det har specielt skabt problemer for single forældre. Så rådighedsvagterne sætter nogen irriterende begrænsninger i redderens frihed. For rådighedsvagterne ligger jo i folks fridage. Ophører til maj Til gengæld har vi fået indflydelse på hvornår vi arbejder. Så potentialet er der helt klart. Men det vil kræve en tilpasning af lokalaftalen, at gøre projektet langtidsholdbart. Desværre har Falck og CF/RFK ikke kunnet opnå enighed om ændringerne til lokal aftalen. Pr 1/5-12 ophører Vesterbro med selvafløsning. Man går tilbage til de gamle DN og DA(N) rul, samtidig med at stationen skal sende nogen reddere ud i område redder puljen. Da overnormeringen ikke længere er påkrævet. Det har været et omtumlet år, med en lodret læringskurve. Men bundlinien er den samme. Falck har erobret sit gamle territorium, omkring hovedsædet tilbage. Det er faktisk lidt historisk. I 1993 ophørte 87 års fast tilstedeværelse i indre københavn. Vi er nu tilbage. Det var historisk, da der atter kørte Falck-ambulancer ud fra Falckhuset.

18 18 Redderen 35. årgang Fyraftensmøder pension og forsi Stor interesse for at høre om blandt andet efterlønsreformen Af Flemming F. Kyster Det har været et travlt forår for den midtvestjyske fællestillidsmand Jan Heine Lauvring, som er Reddernes Landsklubs specialist i forsikrings- og pensionsspørgsmål. Han har været afsted til en række fyraftensmøder om forsikringer, arbejdsmarkedspension og efterlønsreformen møder, som er afholdt i samarbejde med lokale 3F-afdelinger og PensionDanmark. Der er blandt andet afholdt møder i Holstebro, Viborg, Århus, Fredericia, Køge, Maribo og Næstved, og der har været stor interesse fra reddernes side for at høre om disse emner. Eksempelvis blev der i Falck Region Syddanmark afholdt to møder i Fredericia med i alt cirka 80 fremmødte. Mange i tvivl Ikke mindst efterlønsspørgsmålet har naturligvis optaget mange. Lige som i andre faggrupper har mange reddere været stærkt i tvivl om, hvorvidt de skulle benytte sig af muligheden for at få deres efterlønsopsparing udbetalt eller ej. Det er den såkaldte tilbagetrækningsreform, som gør det muligt at få sit opsparede efterlønsbidrag som kan være op til cirka kroner, hvis man har indbetalt siden ordningen startede i 1999 udbetalt skattefrit i en periode fra den 2. april til den 1. oktober i år. Det er naturligvis fristende at få så mange penge udbetalt, eller måske overført til en pensionsaftale i banken eller PensionDanmark, men hvad fraskriver man sig så og hvad kan bedst betale sig i den sidste ende? Ingen facitliste På mødet i Fredericia kunne de to medarbejdere fra den lokale 3F-afdeling

19 Nr. 3 april om efterløn, kring naturligvis ikke give nogen facitliste, for det er meget individuelt, hvad der er mest fornuftigt. Det afhænger blandt andet af alder, øvrige pensionsforhold, helbred, planerne for den tredje alder, om man har dyr gæld, der kan afvikles med efterlønspengene og meget andet. Som tommelfingerregel vil det dog typisk være fornuftigt for personer på 50+ at forblive i ordningen, mens dem på et par og fyrre og yngre måske bør overveje at benytte sig af muligheden. For og imod Fordelene ved at få pengene udbetalt er naturligvis at kunne disponere over den skattefrie sum, samt at man sparer de cirka 460 kroner om måneden i efterlønsbidrag. Ulempen er, at man afskriver sig muligheden for at gå på efterløn, man afskriver sig muligheden for evt. at få et såkaldt seniorjob (hvis man bliver ramt af ledighed i en sen alder) fem år før man har ret til efterløn. Og endelig mister man muligheden for en skattefri bonus på kroner, hvis man går på pension uden at have brugt retten til at gå på efterløn. Der er mulighed for at finde gode råd og efterlønsberegnere på nettet. Besøg eksempelvis 3f.dk og pensionsinfo.dk. Endelig er det en rigtig god ide at få individuel rådgivning i sin 3F-afdeling, hvis man er i tvivl, fremgik det på mødet. Pension og forsikring Ud over efterlønnen var som nævnt pensions- og forsikringsforhold for redderne på programmet. Hans Stougaard, kundechef i PensionDanmark, fortalte om arbejdsmarkedspensionen med videre, mens Jan Heine Lauvring blandt andet redegjorde for forsikringsforhold ved nedsat erhvervsevne, livs- og ulykkesforsikringer samt forhold ved kritisk sygdom. I Redderen nummer 2, 2012, kan man finde en koncentreret oversigt over reddernes forsikringer. Møderne hos 3F Fredericia trak mange reddere fra Falck Region Syddanmark af huse.

20 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr God plads i Herning Behersket interesse for OK-møde Af Flemming F. Kyster Det var ikke svært at finde ledige pladser, da serien af info-møder om OK 2012 mandag eftermiddag den 2. april var nået til Herning. I 3F s store mødelokale i afdelingen i Birk Centerpark var medlemmerne af info-karavanen næsten lige så talrige som antallet af fremmødte tilhørere. Tidligere på dagen havde der dog på et tilsvarende møde i Århus været noget større tilslutning, men generelt havde møderne hidtil ikke været et stort tilløbsstykke. Møderne, som blev afholdt i København, Hillerød, Vordingborg, Århus, Herning, Aabenraa, Odense og Aalborg, er blevet programlagt, så man kunne nå at have den fulde forligsskitse med. Det betød dog, at nyhedens interesse i nogen grad var kølnet, og det kan meget vel have influeret på deltagerantallet, vurderede arrangørerne. Hvordan redderne tager imod oplægget i OK-afstemningen vil vise sig senere i april (efter redaktionens slutning). Forhandlingssekretær Kim Poder og landsklubformand Vagn Flink fortalte om forligsskitsen. Også blandt andre RL-næstformand Morten Andersen og Jacob Andersen fra CF København var med på mødet.