Indholdsfortegnelse. Side Indholdsfortegnelse...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Forord, indledning Dopingens historie Forskellige former for doping bruges? virker de? Anabolske androgene steroider Anabolske steroiders virkemåde Bivirkninger Grunden til misbruget Hvad kan forebygge doping? Dopinglovgivningen Konklusion Litteraturliste Bilag Interview med Bodybuilder ( Martin ) er vedlagt som bi lag.forord Brugen af stoffer der skulle øge præstationsevnen har de sids te år været meget til debat i aviser, fjernsynet og i radioen. Dette hænger sammen med de kampagner og afsløringer der har fundet sted. Der kører i øjeblikket en kampagne i Danmark til skræk og advars el. Politiet beslaglagde i doser hvilket højst sandsynligt kun er en dråbe i havet1. D er menes at være omkring brugere af anabolske steroider i Danmark, men det reelle tal er sikk ert meget højere. Dette må man sige er et meget højt tal og må så faktisk betegnes som et samfundspr oblem. Behandlingen foregår dog ikke på samme måde som ved andre samfundsproblemer såsom narkotika. Godt nok er de anabolske steroider kommet med i narkotikalovgivningen, men folk der har været underk astet de anabolske mener jeg er mere fordømt end narkomanerne. De enkelte, der har taget anabolske s teroider har jo selv være skyld i deres sygdomme.indledningden officielle definition af doping: 'Ved doping forstås tilførsel af medikamenter, eller ved hj ælp af andre metoder, at øge idrætsudøverens konkurrencedygtighed på en kunstig måde.' (Doping: s. 1 ) Når folk dyrker idræt i forening eller klub tror jeg de ofte har nogle målsætninger med deres sport. Om der snydes eller kun bruges lovlige midler er folk efterhånden ligeglade med. D et gælder om at vinde. Denne mentalitet burde der i høj grad laves om på og jeg vil på de følgende godt og vel 11 sider tage stilling til en masse facts om doping. Er det f.eks helt iorden at sætte s it og andres liv på spil ved selv at bruge og sælge stofferne? Ligeledes vil jeg diskutere andre spø rgsmål såsom; hvorfor der bruges doping og hvilke virkemåder og bivirkninger der findes og bagefter give mit personlige bud herpå. Personligt mener jeg at mulighederne for at standse eller ihvertfald nedsætte brugen af disse stoffer og hermed få en fair kamp på ikke mindst eliteplan, spiller en så s tor rolle at der snart må gøres noget, inden misbruget løber helt løbsk. Jeg har ved at interviewe e n forhenværende bodybuilder (Martin) kunnet gøre rede for hvilke stoffer, der idag hovedsagligt brug es af bodybuildere. Se iøvrigt vedlagte bilag for interview med Martin.Dopingens historie Brugen af forskellige former for stimulanser, der skulle føre til bedre resultater, har været et kendt fænomen igennem århundreder. I det gamle Grækenland spiste sportsfolk, der konkurrerede ved f. eks De olympiske Lege masser af tørrede figner der skulle forbedre deres præstationer. I midten af det 19. århundrede stødtes der for første gang på ordet doping. Det skete i Sydafri ka hvor et naturfolk kaldet Kaffierne, brugte en speciel berusende drik når deres krigere skulle i k amp, eller når en religiøs ceremoni skulle afholdes. Sportsfolk begyndte at eksperimentere fra omkri ng 1870' erne, og kanalsvømmere i Amsterdam blev beskyldt for at være dopede. Det var omtrent på sam me tidspunkt, at de første beviser mod dopede cykelryttere så dagens lys. Udbredelsen af forskellige former for doping tog til i perioden mellem 1890 og 1920, og franskmændene blev beskyldt for at bru ge koffeintabletter. Englænderne fik skylden for at bruge kokain, heroin, stryknin og cognac samt at indtage ilt.2 I 1920' erne og 30' erne skete der ikke synderligt meget indenfor frems tillingen af nye præparater, men under anden verdenskrig blev det der senere skulle få tilnavne som: 'ferietabletter, krudt eller speed' opfundet. Det var stoffet amphetamin der fik den helt store udb redelse. Det skete fordi man fandt ud af at stoffet havde nogle egenskaber, som gjorde at man mister træthedsfornemmelsen og simpelthen er oppe på dupperne. Stoffet som er beslægtet med hormonet adren alin, gør os kampklare ved at øge hjertefrekvensen samt at flytte træthedsgrænsen. 50' ernes cykelry ttere var kendt for at medbringe amphetaminet, når der skulle forceres bjerge eller lange distancer, og der var naturligvis opstandelse fra alle dele af sportsverdenen. Men der skulle flere dødsfald t il før end at der blev gjort noget. Grunden til de makabre dødsfald var at cykelrytterne ikke opdage de hvornår de var trætte, men bare fortsatte og praktisk talt sled sig selv ihjel.3 I starten af 50' erne skete der noget der fik sportsfolk og ikke mindst læger til at åbne øjnene. Der var sidst i 30' erne og først i 40' erne blevet fremstillet forskellige efterligninger af vækstfremm ende hormoner. Hormonerne blev fremstillet til fremmelse af helingen af sår hos amerikanske soldater under anden verdenskrig og også brugt af dværge til at fremme væksten.det var forskellige former f or det mandlige kønshormon, testosteron, som var kommet ud blandt idrætsudøverne, og her brugt af ud øvere i de kraftbetonede sportsgrene. Ved OL i Seoul i 1988 blev der sat en milepæl for internationa l atletik ved afsløringen af Ben Johnsons misbrug af vævsopbyggende hormoner. Denne hændelse var fak tisk en af de første, når man taler om de rigtig store sportsstjerner og mange var ikke villige til at tro på det. Ligeledes nægtede Johnson sig naturligvis også skyldig i nogen form for misbrug, men godt og vel et år senere fortalte han ved Durbin afhøringerne i Toronto, at han godt vidste at han h avde lavet noget ulovligt Disse forskellige hormoner mener jeg er det helt stor e problem når vi snakker om doping idag. Det er stoffer som oprindeligt blev lavet for at hjælpe men nesker og ikke for at skade mennesker. Stofferne er meget populære ved deres vækstfremmende virkning

2 og ikke mange tænker på de bivirkninger der kan være forbundet med indtagelsen af stofferne. Person ligt ved jeg (det har jeg erfaret pga mit arbejde i et motionscenter, samt min egen interesse for st yrketræning) at der bliver brugt mange vævsopbyggende præparater af almindelige folk der styrketræn er eller dyrker bodybuilding. Det er den helt store dille blandt unge mænd, der gerne vil se store o g stærke ud. Dog skal der hertil siges, at der også findes masser af unge, der styrketræner og som i kke tager nogen form for hormoner.hvilke former for doping bruges og virker de?indenfor vægtløftn ing og især bodybuilding kan man af mange forskelliges, og især Martins udsagn, idag se at der i høj grad bruges stimulerende midler til at blive stærkere og større. Der findes mange forskellige måder at dope sig på, men de mest anvendte i bodybuildermiljøer er, ifølge mit interview med Martin, stor t set kun anabolske steroider. Disse stoffers anslåede virkning vil jeg nedenstående prøve at gøre r ede for fra forskellige synsvinkler. Der foreligger kun for en lille del af stofferne dokumentation for en præstationsfremmende virkning. Der er gennem tiden foretaget en h el del tests og forskerne er meget uenige om stofferne virker eller ej. En dokumentation vil kræve, at der skulle gives lige så store mængder anabolske steroider som der bruges af bodybuilderne. Det a lene vil kunne give store problemer, da det faktisk ikke er etisk forsvarligt, på grund af de mulige efterfølgende bivirkninger, hvilke jeg vil komme ind på senere.6 Jeg vil referere til en undersøgelse i Norge i 70' erne, hvor 18 personer deltog. Hver af dem der fik ægte steroider fik 75 mg mestoranum pr dag i 4 uger, og derefter fik hver deltager 150 mg af sammen slags steroid i en dnu 4 uger. Dette mestoranum er et oralt steroid, der ikke skulle hæmme den personlige udskillelse a f væksthormon fra hypofysen7. Personerne dyrkede styrketræning i gennemsnitlig halvanden time 3 gan ge om ugen, og denne undersøgelse gav ikke anledning til nogen mærkbar øgelse af hverken kropsvægt e ller styrke.8 Videnskaben mener, at der kan forekomme øgelse af kropsvægten, men at d er ikke foreligger beviser for en styrkelig fremgang. Denne påstand kan man jo sætte op mod alle de sportsstjerner og alle de bodybuildere og andre som har brugt det og som mener at stofferne har en k raftig positiv virkning. Hvis stofferne ikke havde en styrkelig fremgang, hvorfor skulle de så bruge det? Ifølge mit interview med Martin blev der blandt bodybuildere brugt mange anabolske steroider, som skulle hjælpe dem med at blive stærkere og ikke mindst større. Martin har prøvet nogle kure og kunne hurtigt observere en mærkbar fremgang. Han tog 8 kilo på i løbet af den første kur, som varede 4 uger. Jeg ved ihvertfald fra min erfaring med styrketræning, at man ikke tager 8 kilo på i vægt p å en måned. Så man må jo konkludere at det må have virket. Dr. Wright der er kaptajn i den amerikanske hær og hovedmanden bag den amerikanske hærs muskelforskning hos'us Army research i nstitute and environmental medicine' må siges at have mulighederne for at bedømme disse påstande. Ha n mener at det ikke har nogen effekt for hverken kropsvækst eller muskelstyrke, hvis man kun får de foreskrevne doser, som bruges til medicinsk brug. Han mener endvidere også at der ikke kan mærkes no gen form for virkninger, hvis steroidet indtages oralt og den pågældende dosis ikke overstiger 500 m g. Dette kunne så tyde på at det var derfor at den før omtalte undersøgelse fra Norge ikke gav noget positivt resultat.9 Endvidere mener han at der er en sammenhæng mellem kosten og indt agelsen af steroiderne. Jeg mener, at det er logisk nok, at man ikke kan observere nogen form for vi rkninger hvis ikke man får den rigtige kost. Hvis man ikke får de rigtige byggesten tilført, kan der jo heller ikke afsættes noget i kroppen og derfor kan kropsvægten heller ikke stige.som Dr Wright siger: 'Man kan ikke forvente at øge i vægt på en diæt af dianabol og l uft.'(...) 'En bedre diæt havde vist et andet resultat' (Doping i sportsverdenen s. 89) Dr Wright mener at der skal bruges en større dosis af både proteintilskud og steroider for at opnå den ønskede effekt.10 Hvis man antager at Martin var forsøgsperson, kan Dr. Wrights pås tande dokumenteres. Martin og andre der påstår at stofferne virker, har taget nogle skyhøje doser af de forskellige steroider. Martin spiste jo som en gal og kunne faktisk ikke følge med at spise, hv is kroppen skulle have hvad den havde brug for. Kroppen skulle jo have behovene til den ønskede opby gning og til de basale behov dækket og i og med at musklerne blev større steg Martins basale behov j o også. En af grundene til at han ikke blev fed kunne jo være, at han meget af tiden egentlig var på en ubevidst diæt fordi kroppen ikke fik tilført nok næringsstoffer. Et andet eksempel på steroider nes vækstfremmende virkning kunne være, en bodybuilder af høj klasse, der tog steroider over en peri ode på 7 måneder. Han tog nogle meget høje doser og det hjalp ham til at tage 16,5kilo på i vægt, m est i form af muskler.11 Jeg mener også at en anden faktor, der kunne spille ind, kunn e være træningsintensiteten. Hvis man f.eks kun træner 2-3 gange ugentligt er der ingen sikkerhed fo r at man nogensinde vil kunne komme til at mærke nogen synderlig forandring. Og endvidere bør hårdt trænende bodybuildere heller ikke sammenlignes med den almindelige motionist. Den hårdt trænende vil efter al sandsynlighed også 'ødelægge' sig selv mere og derved er kroppen nødt til at reagere kraft igere på det den udsættes for. Dette kunne i sig selv også være en grund til den store forskel. Når man taler om hvad der idag bliver brugt af forskellige sl ags doping, kan man ved at læse forskellige forskellige tidsskrifter, magasiner og følge med i forsk ellige dopingkampagner og lignende, hurtigt finde ud af hvad det største problem blandt både eliteid rætsudøvere og blandt udøvere på motionsplan er. Det er de anabolske steroider som man hele tiden pr øver at advare de forskellige idrætsudøvere imod. Nedenstående vil jeg prøve at forklare både de pos itive og de negative sider af denne dopingsform. Der findes utallige præparater, som k an give den virkning som bodybuilderne søger efter. Det er lidt forskelligt hvad de forskellige body buildere bruger når de tager anabolske steroider, men der er selvfølgelig nogle som er mere brugt en d andre. Hvis man skulle gennemgå alle præparater for eventuel virkemåde og bivirkninger, ville det fylde hele denne rapport. Derfor har jeg valgt kun at lave en generel undersøgelse med henblik på v irkemåde og bivirkninger.anabolske androgene steroider ( Opbyggende mandlige steroider) : Denne stofgruppe hører til de mest populære og er dermed også det største probl

3 em, når man taler om doping. Dette stof er syntetiske udgaver af det mandlige kønshormon, testoster on. Stofferne kom frem i 30' erne ved intensiv forskning, men det har ikke været muligt at fremstill e stoffer, der kun har den vævsopbyggende effekt. Stofferne blev dengang fremstillet i forsøg på at fremskynde helingen af forskellige sygdomme, heling efter operation, brandsår samt efter større kir urgiske indgreb12. Idag bruges stofferne i meget begrænset omfang til behandling af hormonforstyrre lser hos mænd og behandling af forskellige proteintærende sygdomme såsom cancer. I 50' erne fandt ma n blandt idrætsfolk ud af at bruge denne vævsopbyggende effekt til andet end sygdomsbehandling. Man fandt ud af at det med fordel kunne bruges af bodybuildere og vægtløftere, da det jo for dem var en meget vigtig faktor at øge styrken og muskelmassen, samt at få et meget muskuløst udseende. Denne ud bredelse har senere strakt sig til andre kraftbetonede sportsgrene f.eks i atletikkens verden og bru ges idag også af mange på grund af kosmetiske årsager. Mænd fremstiller mellem 4 mg og 10 mg testosteron i testiklerne og binyrerne pr døgn. Denne mængde er hos kvinder lidt lavere, idet de kun fremstiller mellem 0,1 mg og 0,3 mg testosteron i ovarierne og binyrer pr døgn. Dette er gru nden til at kvinder kan have en klar fordel i at anvende disse præparater.13anabolske steroiders v irkemåde: Anabolske steroider har som navnet antyder (anabol=opbyggende) en vævsopbygg ende virkning. I kroppen fremkaldes det man kalder for en positiv kvælstofbalance, hvilket har skyld en for at proteinopbygningen i kroppen udvikles. Denne proteinopbygning sker hovedsageligt i den tvæ rstribede muskulatur, 14 hvilket må siges at være den væsentligste grund til at man som elitesports mand og ikke mindst motionist kan bruge det. Indtag af anabolske steroider giver ikke kun udslag i at musklerne vokser. Deres tilstedeværelse påvirker også centralnervesystemet på en neg ativ måde. Der kan opstå forskellige former for indre uro og aggressivitet er ikke sjældent. Når man indtager så store mængder som det siges og er tilfældet, vil den store mængde af testosteron indvir ke på hormonbalancen. Ikke nok med at din egen produktion falder, men der dannes også noget modgift som kaldes østrogen. Det er et kvindeligt kønshormon og det gør at mændene kan udvikle bryster nøjag tigt ligesom piger i puberteten.15 Stoffernes androgene effekter har også nogle andre indvirkninger på kroppen end de ovenstående. Det kan man tydeligt se hos kvinder der tager dem. De b liver underlagt en forandring, som gør at de kommer til at ligne mænd mere og mere. Det hænger samme n med de hormonforstyrrelser som indtræffer. Kvinderne får skæg, dyb stemme og klitoris vokser kraft igt.16 Lige ledes vil der hos drenge være mulighed for at han kommer i puberteten. Det bevirker at h an har mulighed for dyb stemme og behåring i en meget tidlig alder. Når man bruger de anabolske steroider, griber man ind i mange af kroppens uhyre vigtige processer og herved kan det ikke undgås, at der på et eller tidspunkt vil opstå en eller anden form for bivirkning. Folk der ta ger disse stoffer løber altså en alvorlig risiko ved at tage disse stoffer. Bivirkningerne som Marti n fik var heldigvis reversible, og man må jo sige, at det var af kosmetiske årsager, at han brugte s tofferne. Hvis det var mig der havde brugt det ville jeg være meget ked af at have fået alle disse ar på ryggen, brystet og på overarmene.hvilke bivirkninger findes? Skadevirkningern e ved anabolske steroider vil naturligvis afhænge af doserne og af den tid hvor man har taget dem. M ange af bivirkningerne er reversible og fortager sig ofte kort tid efter man er stoppet. Men alligev el skal siges at hver person er unik og derfor kan man ikke generalisere doserne. Enkelte bivirkning er viser sig ofte lang tid efter man er stoppet og kan derfor indtræde uden varsel. B ivirkninger forårsaget af anabolske steroider17hos mænd: - hårtab - nedsat sædproduktion - den naturlige testostero nproduktion nedsættes hvilket medfører mindre testikler - smertelige ved varende erektioner- yngre mænd standses i opvæksten pga. de lange knogler lukker sig i vækstzonerne (epifyserne) - feber - aggressioner - forstørret prostata - gynekomasti (hvor brystkir tlerne hos mænd vokser) - impotenshos kvinder: - Uregelmæssig menstruation pga. dårlig hormonbalance - øget hårvæks t pga testosteron - dybere stemmeleje der skyldes at stemmebåndene vokse r - kvindelige fostre kan få mandlige træk hvis de bruges under gravidit eten - forstørret klitoris - stigende sexual drift - endnu ikke udvoksede kvinder kan få deres vækst standset - forstørret Adams' æble - forstørret hjerte - forstørret næse og ører ved flere års brug - kræ ft - muskelbrister - udflåd - viriliseringbivirkninger som rammer både mænd og kvinder: - forhøjet koagulationstid - forstørret hjerte - bumser/filipenser - påvirkning af leveren af tabletpræparater (gu lsot) - feber - søvnbesvær - hjertebanken - hovedpine - højt blodtryk - irritation- humørsvingninger med heftige depressioner, der kan være svære at kurere og ofte resulterer i selvmord - skader i sener og og muskler, fordi muskulaturen øges hurtigere end senerne - mavesmer ter ved tabletter - søvnløshed - cancer efte r lang tids brug - ophobning af vand og salt i kroppen - nedsat nyrefunktion - Forkalkning af kredsløbet pga det høj e kolesterol tal - dårligt immunforsvar ifølge MartinMan kan ud fra ov enstående bivirkninger og Martins forklaring konkludere at der faktisk er flere negative sider end d er er positive. Men det er ikke nok til at afskrække folk fra at bruge dem. Det er åbenbart meget sp ændende at prøve stofferne. Jeg tror at kampagnerne som ofte kører har nogenlunde samme effekt som n ogen af de skrækkampagner mod fyrværkeri. Mange folk, og specielt unge tager ikke afstand fra midler

4 ne før end det er for sent. Ofte er skaden sket og kan ikke kureres. Dette kan have noget at gøre me d at man simpelthen ikke vil høre tale om bivirkninger og selv finder på andre undskyldninger for bi virkningerne. Man ved inderst inde nok godt at det er pga. steroiderne at man får bumserne, men give r måske sin fede kost skylden.martins udsagn taler også i den retning. Da hans mor og far tog ham m ed til lægen var han helt ligeglad med de bivirkninger som han kunne blive berørt af. Selvfølgelig v idste han at de store bumser osv. var følgerne af stofferne, for det er jeg sikker på at de har talt om i det motionscenter som han trænede. Selvom jeg med 99% sikkerhed kan sige at der ikke kommer no gen regelmæssigt hos os der tager anabolske steroider, så snakker vi da om det næsten hver gang vi t ræner. Der bliver idag snakket meget om hvilke præparater ( ikke nogen ulovlige) vi hver især har pr øvet med enten positiv eller slet ingen effekt. Vi udveksler erfaringer ligesom de også gør i alle a ndre motionscentre. Men hvad er så grunden til misbruget? Her vil jeg t ale generelt og komme ind på hvorfor henholdsvis motionister og elitesportsfolk bruger de anabolske steroider. Jeg mener at der findes utallige faktorer og mange af dem kan skyldes det s tore pres der ligger på eliten. Der ligger konstant et pres på eliten fordi de bliver betalt for den sport de hver især dyrker. Hvis ikke resultaterne kommer, kommer der heller ingen penge. Jeg mener, hvilket firma vil sponsorere en udøver, hvis ikke han formår at skabe sig nogle gode resultater? Sa mtidig er pengepræmierne blevet betydeligt større og det gør også at man måske ville overveje de ana bolske steroider for ad den vej at kunne skabe sig nogle gode resultater og dermed nogle gode penge. Medierne har også en del af skylden. De viser stort set kun de sportsgrene de ved vil kunne score s eere og som de ved muligvis vil kunne fremvise en masse gode resultater. Tv stationerne får deres pe nge fra sponsorer og jeg stiller spørgsmålet igen. Kunne man tænke sig at et firma ville købe en tv reklame hvis firmaet ikke er sikker på at den vil blive set af alle os tv seere? Medierne er i høj g rad med til at pace idrætsfolkene og jeg kan fra den synsvinkel godt forstå de sportsfolk som tager chancen og doper sig. Jeg tror også at æren spiller en temmelig stor rolle for den enkelte udøver. H vis man tænker på mange af de der har dyrket den samme sportsgren i mange år, så tror jeg ikke længe re at de gør det for pengenes skyld. Jeg tror egentlig også det kunne være at de efterhånden var ble vet for gamle til at være med på toppen, og derfor finder det nødvendigt at skulle bruge hjælpemidle r til fortsat at være på toppen. Grundene for bodybuildere og folk der styrketræner er meget let at gennemskue. Som Martin sagde gjaldt det om at blive større i en vis fart. Men hvorfor? I den vestlige verden er der her sidst i 80' erne og først i 90' erne opstået det man kalder for en fitnessbølge. Hele denne bølges formål er for den enkelte person at skabe sig et image og en udst råling der ligner en vinder. Denne vinder skal helst se godt ud og have en velproportioneret og velb ygget krop. Mænd skal have smal talje, brede skuldre og et par gode muskuløse ben. Kvinder skal deri mod helst være udstyret med faste balder, være muskuløs bygget, men dog stadig have kvindelige forme r. Man skal kunne se at de er kvinder og derfor er bodybuilderkvinder stort set helt yt. Dette 'fitn essideal' bliver konstant smidt i hovedet på os normale mennesker i form af reklamer osv. Dette idea l kan meget vel have skylden for at så mange unge hopper på steroidevognen, for det er netop her at det uopnåelige ideal hurtigt kan opnås.hvad kan forebygge doping? Der kører i øjebli kket en kampagne ( Doping don' t do it), der er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Team Da nmark og Danmarks idrætsforbund. Kampagnen henvender sig mest til den unge uerfarne idrætsudøver, og i denne kampagne er hovedformålet, mener jeg efter at have set videoen nogle gange, at afskrække fo lk i private motions- og helsecentre mod doping18. Men foregår al doping kun i motionscentre? Det m ener jeg ihvertfald ikke. Kampagnen er god nok, men jeg mener at den burde have været grebet an på e n lidt anden måde. Der findes utallige eksempler på at sportsfolk indenfor den organiserede idræt ha r benyttet sig af ulovlige midler, og derfor mener jeg at den burde have været lavet med henblik på at skulle have været mulig at bruge i alle mulige idrætsklubber. Jeg tror ikke at man kan standse misbruget af de forskellige stoffer men jeg tror at man kan nedsætte forbruget ved at op lyse noget mere. Når nu skoleeleverne i folkeskolen alligevel har idræt og mange elever kommer regel mæssigt i forskellige sportsklubber, mener jeg at det kunne være relevant at tage emnet op i den nor male skolegang i form af forskellige projekter og lignende. Helt at stoppe misbruget vil faktisk vær e umuligt. Der produceres jo mange kunstige hormoner til brug på sygehuse og andre kontrollerede for mål. At stoppe fremstillingen tror jeg kun vil resultere i mange små laboratorier, hvor stofferne vi l blive forsøgt fremstillet. Istedet for at bruge doping tror jeg at såvel motionisten som den meget seriøse idrætsudøver kunne opnå det han/ hun gerne ville, ved at lave nogle korrektio ner forskellige steder. Hvis man eksempelvis tænker på et motionscenter kunne disse korrektioner eks empelvis være: Hvis man tog en så simpel ting som at lave de forskellige øvelser rigti gt, kunne man for det første undgå en hel del unødvendige skader, og for det andet ville man gribe m usklerne an gruppevis og undgå den skæve fordeling der ellers kunne være tilfældet. Mange tror at de t er vægten på håndvægtene eller skiverne på vægtstangen, der spiller den afgørende rolle. Det er de t til dels også, men i høj grad også hvordan øvelserne udføres. Jeg har med mine egne øjne set unge fyre der har trænet samme sted som mig selv og som har grebet tingene helt forkert an. De unge er i dag for stolte til at spørge og vil helst selv kunne klare det hele. Derimod er den mere motionspræg ede 40 år gamle mand/kvinde mere åben for at spørge om han/hun eventuelt skulle gøre noget forkert. Da jeg arbejder samme sted som jeg træner, finder jeg det derfor som nødvendigt at rette på folk, hv is de gør noget forkert. Nogle folk bliver lidt sure, men når jeg fortæller dem at de ellers måske o ver lang sigt ville ødelægge f.eks ryggen er tonen en anden. En anden simpel ting som at ændre sine kostvaner ville kunne få de fleste til hurtigere at se resultater. Alle folk ved at m an skal spise fornuftigt. Det har nu i så lang tid løbet kampagner for at folk skal spare på fedtet, spise flere kulhydrater og spise flere proteiner. Hvis man her lader tanken falde på en seriøs body builder, lever han faktisk efter disse regler. De får ikke særlig meget fedt og spiser masser af kul hydrater og proteiner. De sørger, ved intens læsning i bøger om emnet, at få deres daglige behov for

5 alle vitaminer og mineraler. De mest seriøse bodybuildere har næsten gjort det til en videnskab at få de rigtige næringsstoffer på de rigtige tidspunkter. Dette er netop den livsform som mange læger og kosteksperter tilbeder. Det at man får nok af de rigtige proteiner spiller en stor rolle i muskel opbygningen og dette vil ifølge Martin hurtigt kunne give et par kilo i form af muskler.dopinglovg ivnigen Efter at dopingmidlerne blev taget med på listen over narkotika og derved er f orbudt at fremstille, besidde, og sælge19 er det ifølge Martin blevet lidt sværere at skaffe de enke lte stoffer. Jeg synes at det er helt iorden at man fra folketingets side har formået at få disse mi dler med i narkotikalovgivningen, for jeg mener at disse midler ligesom narkotika kan være en alvorl ig trussel for helbredet. Men på den anden side mener jeg også at alkohol burde med på den liste. D er findes jo også utallige sygdomme som forårsages af alkohol og som igen kan true vores sundhed. Da jeg ringede til politistationen for at få at vide hvordan reglerne for at besidde, fr emstille eller sælge dopingmidler fik jeg følgende svar: 'Hvis man frem stiller, besidder, eller sælger anabolske steroider, testosteron eller udgaver deraf, væksthormon el ler midler der kan frigive disse stoffer fra kroppen og det ikke er til medicinsk forebyggelse eller behandling straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til 2 år.' Denne straf finder jeg egentlig lidt for blød, idet de folk som har med salget og fremstillingen at gøre udsætter andr e folks liv for fare. Personligt tror jeg ikke der er nogen der bliver tvunget til at tage stoffet, men hvis det ikke fandtes eller blev solgt illegalt,ville der jo heller findes nogen misbrugere.hv is man som idrætsudøver bliver taget for doping under en dopingkontrol, dvs at personen har brugt mi dler eller metoder der er på dopinglisten, bliver personen udelukket far al idræt i mindst 2 år. Det te gælder træning, konkurrence og et hvilket som helst arbejde personen måtte have indenfor Danmark s Idræts-Forbund, medlemsorganisationer og andre foreninger i mindst 5 år. Den eneste måde at komme dopingen helt til livs ville være at standse fremstillingen af stofferne, men det vil også betyde at man vil være nødt til at stoppe behandlingen af forskellige sygdomme. Rent faktisk er det utroligt svært at standse brugen af stofferne og jeg tror heller ikke at det nogensinde vil lyk kes.konklusion: Hvis man kan går ud fra Martin som en pålidelig kilde, mener jeg at der er al grund til at gøre noget for at forebygge brugen af de anabolske steroider. At folk spiser pillerne som bolsjer og bruger doser i deres sprøjter som langt overgår hvad der er forsvarligt, kan der kun komme noget dårligt ud af. Ud fra Martins kommentar til det sidste spørgsmål kan man ihvert fald konkludere at han ikke er blevet meget klogere. Jeg mener at hans grund til at starte igen skal være rigtig god, og det han oplevede i august 94 synes at være langt væk. Han glemmer meget hurtigt de negative sider og husker kun de positive. Han husker hvor stor en selvtillid han havde da han va r på sit højeste. Ok man må sku have en stor portion selvtillid nindholdsfortegnelse side indholdsfo rtegnelse forord indledning dopingens historie forskellige former doping bruges virker anabolske and rogene steroider anabolske steroiders virkem bivirkninger grunden misbruget hvad forebygge doping do pinglovgivningen konklusion litteraturliste bilag interview bodybuilder martin vedlagt bilag forord brugen stoffer skulle stationsevnen sidste meget debat aviser fjernsynet radioen dette nger sammen k ampagner afsl ringer fundet sted jeblikket kampagne danmark advarsel politiet beslaglagde doser hvil ket sandsynligt havet menes omkring brugere anabolske steroider danmark reelle sikkert meget jere de tte sige meget faktisk betegnes samfundsproblem behandlingen foreg ikke samme andre samfundsprobleme r narkotika godt steroider kommet narkotikalovgivningen folk underkastet mener mere ford narkomanern e enkelte taget selv skyld deres sygdomme indledning officielle definition doping forst tilf rsel me dikamenter eller andre metoder tsud verens konkurrencedygtighed kunstig folk dyrker forening eller k lub tror ofte nogle tninger deres sport snydes eller bruges lovlige midler folk efterh nden ligeglad e lder vinde denne mentalitet burde grad laves lgende godt sider tage stilling masse facts helt iord en andres spil selv bruge stofferne ligeledes diskutere andre rgsm hvorfor bruges hvilke virkem bivi rkninger findes bagefter give personlige herp personligt mener mulighederne standse ihvertfald neds brugen disse stoffer hermed fair kamp ikke mindst eliteplan spiller stor rolle snart noget inden mis bruget helt interviewe forhenv rende bodybuilder martin kunnet rede hvilke stoffer idag hovedsagligt bodybuildere vrigt vedlagte bilag interview martin dopingens historie brugen forskellige former sti mulanser skulle bedre resultater kendt nomen igennem rhundreder gamle kenland spiste sportsfolk konk urrerede olympiske lege masser rrede figner skulle forbedre deres stationer midten rhundrede dtes rs te gang ordet skete sydafrika hvor naturfolk kaldet kaffierne brugte speciel berusende drik krigere kamp religi ceremoni afholdes sportsfolk begyndte eksperimentere omkring erne kanalsv mmere amsterda m blev beskyldt dopede omtrent samme tidspunkt rste beviser dopede cykelryttere dagens udbredelsen f orskellige former perioden mellem franskm ndene blev beskyldt bruge koffeintabletter engl nderne sky lden bruge kokain heroin stryknin cognac samt indtage erne erne skete ikke synderligt indenfor frems tillingen parater under anden verdenskrig blev senere tilnavne ferietabletter krudt speed opfundet s toffet amphetamin helt store udbredelse skete fordi fandt stoffet havde nogle egenskaber gjorde mist er thedsfornemmelsen simpelthen oppe dupperne stoffet besl gtet hormonet adrenalin kampklare hjertef rekvensen samt flytte thedsgr nsen ernes cykelryttere kendt medbringe amphetaminet forceres bjerge l ange distancer naturligvis opstandelse alle dele sportsverdenen flere dsfald gjort noget grunden mak abre dsfald cykelrytterne opdagede hvorn bare fortsatte praktisk talt sled selv ihjel starten noget sportsfolk mindst jnene sidst blevet fremstillet efterligninger kstfremmende hormoner hormonerne fre mstillet fremmelse helingen amerikanske soldater under anden verdenskrig brugt fremme ksten mandlige nshormon testosteron kommet blandt tsud verne brugt vere kraftbetonede sportsgrene seoul milep inte rnational atletik afsl ringen johnsons misbrug vsopbyggende hormoner denne ndelse faktisk rste taler rigtig store sportsstjerner mange villige ligeledes gtede johnson naturligvis skyldig nogen form mi sbrug godt senere fortalte durbin ringerne toronto vidste havde lavet ulovligt disse hormoner mener store problem snakker idag oprindeligt lavet mennesker skade mennesker stofferne popul kstfremmende virkning mange nker bivirkninger forbundet indtagelsen stofferne personligt erfaret arbejde motionsc

6 enter samt egen interesse styrketr ning bliver brugt mange vsopbyggende parater almindelige styrketr dyrker bodybuilding dille blandt unge gerne skal hertil siges findes masser unge styrketr tager nog en form hvilke virker indenfor ftning bodybuilding forskelliges martins udsagn idag grad stimulerend e midler blive rkere findes dope mest anvendte bodybuildermilj interview stort disse stoffers ansl v irkning nedenst ende rede synsvinkler foreligger lille dokumentation stationsfremmende virkning genn em tiden foretaget tests forskerne uenige virker dokumentation gives lige ngder bodybuilderne alene kunne give problemer faktisk etisk forsvarligt grund mulige efterf lgende komme senere referere unde rs gelse norge hvor personer deltog hver mestoranum uger derefter hver deltager sammen slags steroid endnu uger dette mestoranum oralt steroid personlige udskillelse ksthormon hypofysen personerne dyr kede ning gennemsnitlig halvanden time gange ugen denne unders gelse anledning nogen rkbar gelse hve rken kropsv styrke videnskaben forekomme kropsv gten foreligger beviser styrkelig fremgang stand all e sportsstjerner alle bodybuildere kraftig positiv hvis havde styrkelig fremgang hvorfor blandt body buildere blive rkere mindst nogle kure kunne hurtigt observere rkbar fremgang kilo varede uger ihver tfald erfaring ning tager kilo konkludere have virket wright kaptajn amerikanske hovedmanden amerika nske muskelforskning army research institute environmental medicine siges have mulighederne stande e ffekt hverken kropsv muskelstyrke hvis foreskrevne doser medicinsk brug endvidere rkes form virkning er hvis steroidet indtages oralt ldende dosis overstiger kunne tyde derfor omtalte unders norge posi tivt resultat endvidere sammenh mellem kosten indtagelsen steroiderne logisk observere virkninger ri gtige kost rigtige byggesten tilf heller ttes kroppen derfor gten heller stige wright siger forvente dianabol luft bedre vist andet resultat sportsverdenen wright skal dosis proteintilskud nskede effe kt antager fors gsperson wrights stande dokumenteres taget skyh doser spiste spise kroppen have hvad brug kroppen behovene nskede opbygning basale behov kket musklerne steg martins basale behov grunde ne tiden egentlig ubevidst fordi tilf ringsstoffer andet eksempel steroidernes kstfremmende bodybuil der klasse over periode neder hjalp tage kilo mest muskler anden faktor spille ningsintensiteten gan ge ugentligt ingen sikkerhed nogensinde komme synderlig forandring endvidere nende heller sammenlign es almindelige motionist nende efter sandsynlighed mere derved reagere kraftigere ttes grund forskel taler hvad bliver slags tidsskrifter magasiner dopingkampagner lignende hurtigt finde problem elite idr tsud vere vere motionsplan hele tiden advare imod nedenst ende forklare positive negative sider dopingsform utallige parater give bodybuilderne efter lidt forskelligt bruger tager selvf lgelig mer e gennemg eventuel virkem ville fylde hele rapport derfor valgt lave generel henblik androgene opbyg gende mandlige stofgruppe mest popul dermed problem taler stof syntetiske udgaver mandlige nshormon testosteron frem intensiv forskning muligt fremstille vsopbyggende effekt dengang fremstillet fors f remskynde helingen sygdomme heling efter operation brands kirurgiske indgreb begr nset omfang behand ling hormonforstyrrelser behandling proteint rende sygdomme cancer fandt tsfolk andet sygdomsbehandl ing fandt fordel ftere vigtig faktor styrken muskelmassen muskul udseende udbredelse strakt kraftbet onede sportsgrene atletikkens verden grund kosmetiske rsager fremstiller mellem testosteron testikle rne binyrerne ngde kvinder lidt lavere idet fremstiller ovarierne binyrer grunden kvinder klar forde l anvende steroiders navnet antyder anabol opbyggende fremkaldes kalder positiv lstofbalance hvilket skylden proteinopbygningen udvikles proteinopbygning sker hovedsageligt rstribede muskulatur hvilke t siges sentligste elitesportsmand motionist indtag giver udslag musklerne vokser tilstedev relse ce ntralnervesystemet negativ opst indre aggressivitet ldent indtager ngder ldet ngde indvirke hormonba lancen egen produktion falder dannes modgift kaldes strogen kvindeligt nshormon ndene udvikle bryste r jagtigt ligesom piger puberteten stoffernes androgene effekter indvirkninger ovenst ende tydeligt kvinder bliver underlagt forandring kommer ligne nger sammen hormonforstyrrelser indtr ffer kvindern e stemme klitoris vokser kraftigt lige ledes drenge mulighed kommer puberteten bevirker mulighed ste mme ring tidlig alder bruger griber kroppens uhyre vigtige processer herved undg tidspunkt opst bivi rkning alts alvorlig risiko tage bivirkningerne heldigvis reversible sige kosmetiske rsager brugte v ille ryggen brystet overarmene skadevirkningerne naturligvis doserne hvor taget bivirkningerne rever sible fortager ofte kort stoppet alligevel skal hver person unik generalisere doserne enkelte viser ofte lang stoppet indtr uden varsel rsaget rtab nedsat dproduktion naturlige testosteronproduktion n eds ttes medf mindre testikler smertelige vedvarende erektioner yngre standses ksten lange knogler l ukker kstzonerne epifyserne feber aggressioner forst rret prostata gynekomasti brystkirtlerne vokser impotens uregelm ssig menstruation rlig hormonbalance dybere stemmeleje skyldes stemmeb ndene kvind elige fostre under graviditeten forst rret klitoris stigende sexualdrift endnu udvoksede standset rr et adams hjerte flere brug muskelbrister udfl virilisering rammer forh koagulationstid hjerte bumser filipenser leveren tabletpr gulsot feber vnbesv hjertebanken hovedpine blodtryk irritation rsvingni nger heftige depressioner kurere resulterer selvmord skader sener muskler fordi muskulaturen hurtige re senerne mavesmerter tabletter shed cancer lang tids ophobning vand salt nedsat nyrefunktion forka lkning kredsl kolesterol rligt immunforsvar ovenst martins forklaring konkludere flere negative side r positive afskr benbart ndende tror kampagnerne nogenlunde samme kkampagner fyrv rkeri specielt ung e afstand midlerne sent skaden sket kureres simpelthen tale finder undskyldninger bivirkningerne ind erst inde steroiderne bumserne giver fede kost skylden udsagn retning hans ligeglad blive selvf lgel ig vidste bumser lgerne sikker talt motionscenter nede selvom sikkerhed sige kommer regelm ssigt sna kker sten gang snakket ulovlige enten positiv slet ingen udveksler erfaringer ligesom motionscentre misbruget tale generelt komme hvorfor henholdsvis motionister elitesportsfolk bruger utallige faktor er skyldes pres ligger eliten ligger konstant pres eliten betalt sport dyrker resultaterne ingen pen ge firma sponsorere skabe gode resultater samtidig pengepr mierne blevet betydeligt ville overveje s kabe gode resultater dermed gode penge medierne viser stort sportsgrene score seere muligvis fremvis e masse stationerne penge sponsorer stiller rgsm igen firma reklame firmaet sikker seere medierne gr ad pace tsfolkene synsvinkel chancen doper tror spiller temmelig stor rolle enkelte nker dyrket spor tsgren ngere pengenes skyld egentlig efterh nden blevet gamle toppen finder dvendigt lpemidler forts

7 at toppen grundene gennemskue sagde gjaldt fart vestlige verden sidst opst kalder fitnessb hele lges person skabe image udstr ling ligner vinder vinder helst velproportioneret velbygget krop smal talj e brede skuldre muskul derimod helst udstyret faste balder muskul bygget stadig kvindelige bodybuild erkvinder stort fitnessideal konstant smidt hovedet normale mennesker reklamer ideal hopper steroide vognen netop uopn elige ideal hurtigt forebygge jeblikket kampagne lavet samarbejde sundhedsstyrelse n team danmark danmarks tsforbund kampagnen henvender uerfarne kampagne hovedform videoen gange afsk r private motions helsecentre foreg motionscentre ihvertfald kampagnen burde grebet lidt utallige ek sempler indenfor organiserede benyttet ulovlige midler burde henblik mulig mulige tsklubber standse neds forbruget oplyse skoleeleverne folkeskolen alligevel elever regelm ssigt sportsklubber relevant emnet normale skolegang projekter lignende stoppe umuligt produceres kunstige sygehuse kontrollered e stoppe fremstillingen resultere laboratorier fors istedet motionisten seri gerne lave korrektioner steder eksempelvis nker motionscenter korrektioner eksempelvis simpel ting lave velser rigtigt undg dvendige skader gribe musklerne gruppevis undg fordeling ellers ldet gten gtene skiverne gtstangen spiller rende rolle dels hvordan velserne mine egne fyre sted grebet tingene forkert stolte helst kl are derimod motionspr gede gamle mand kvinde eventuelt forkert arbejder sted finder dvendigt rette f orkert sure fort ller ellers over lang sigt ryggen tonen simpel ting ndre sine kostvaner fleste hurt igere spise fornuftigt kampagner spare fedtet spise kulhydrater proteiner lader tanken falde seri le ver regler rlig fedt spiser masser kulhydrater proteiner rger intens sning emnet daglige behov vitam iner mineraler seri sten gjort videnskab rigtige ringsstoffer tidspunkter netop livsform kostekspert er tilbeder proteiner stor muskelopbygningen muskler dopinglovgivnigen dopingmidlerne listen over na rkotika derved forbudt fremstille besidde rere skaffe synes iorden folketingets side narkotikalovgiv ningen ligesom narkotika alvorlig trussel helbredet side alkohol liste rsages alkohol igen true vore s sundhed ringede politistationen vide hvordan reglerne besidde fremstille dopingmidler lgende svar fremstiller besidder lger udgaver deraf ksthormon frigive medicinsk forebyggelse behandling straffes ngsel straf egentlig idet salget fremstillingen tter folks fare personligt tvunget fandtes solgt il legalt misbrugere dopingkontrol personen metoder dopinglisten personen udelukket lder konkurrence ar bejde personen danmarks forbund medlemsorganisationer foreninger eneste dopingen livs standse betyde stoppe behandlingen rent utroligt nogensinde lykkes konklusion lidelig kilde forebygge spiser pille rne bolsjer jter langt overg forsvarligt rligt kommentar sidste rgsm konkludere klogere hans starte igen rigtig oplevede august synes langt glemmer negative husker positive husker selvtillid jeste por tion selvtillidessay, essays, termpaper, term paper, termpapers, term papers, book reports, study, c ollege, thesis, dessertation, test answers, free research, book research, study help, download essay, download term papers