LMSNYT NY HJEMMESIDE OM SELVSKADE INGEN TILBUD TIL DE MINDRE ALVORLIGT SPISEFORSTYRREDE OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD

Transkript

1 LMSNYT OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD INGEN TILBUD TIL DE MINDRE ALVORLIGT SPISEFORSTYRREDE NY HJEMMESIDE OM SELVSKADE JULI 2008 / NR. 25 / 8. ÅRGANG

2 I SØGELYSET Vi er nu et stykke inde i det nye år og kan konstatere, at spiseforstyrrelse og selvskade allerede nu har fået meget fokus i medierne. Måske ikke altid med de emner vi som forening synes er de mest påtrængende. Der har været utallige henvendelser om Pro-Ana/Pro-Mia hjemmesider, ortoreksi og detox, hvor vi tit kunne ønske, at medierne fokuserede mere på de store problemer som fx udrednings- og behandlingsret, flere og nye behandlingsmuligheder samt støtte og hjælp til de pårørende. Ligesådan er det svært at få skabt interesse for overspisning og selvskade, som antalsmæssigt berører mindst lige så mange som anoreksi og bulimi. I LMS-nyt og i vores øvrige indsats vil vi derfor selv sørge for, at der bliver skabt debat og oplysning om disse vigtige områder i håbet om, at det vil smitte af på mediernes dækning. UDDANNELSE OM RISIKOADFÆRD UC Syd, Kolding tilbyder nu et nyt kursusforløb målrettet mod frontpersonale, der har kontakt med børn og unge. Det første forløb er i gang og flere forventes at følge efter. Vi håber, at det nye initiativ kan få mange voksne, der professionelt er omkring børn og unge, til at deltage på kurset, for på den måde at være med til at forebygge og opdage selvskade og spiseforstyrrelser i tide, så antallet af ramte mindskes i de kommende år. I det hele taget bliver vi nødt til at inddrage nye og flere faggrupper i indsatsen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det er tydeligt for enhver, at der må gøres noget for at øge kapaciteten, når der er , der lider af spiseforstyrrelser og , der skader sig selv, mens kun , årligt får hjælp i psykiatrien. GIV DEM EN BØDE I Frankrig arbejder man på at give bøder til dem, der anvender tynde modeller til markedsføring, eller til hjemmesider som fx Pro-Ana. I LMS mener vi, at uanset hvor meget vi sympatiserer med ønskerne om et mere sundt og naturligt kvindeideal, så er det ikke den rigtige løsning på problemet. Derfor har vi også lavet et charter sammen med modebranchen, for at se om vi i første omgang ikke kan løse det uden lovindgreb og bødetrusler. Anne Minor Christensen Formand LMSNYTUdgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS JUNI 2008 / NR. 25 / 8. ÅRGANG RÅDGIVNING Søndag til torsdag Telefontid: Kl SEKRETARIAT Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Aldersrogade 3 A, 2. sal, 2100 København Ø Tlf Fax Giro LMS@spiseforstyrrelser.dk Hjemmesider: PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt ANSVAR OG FORBUD Et etisk charter, der opfordrer modebranchen til blandt andet at benytte flere normalvægtige modeller, kom for ikke så længe siden til verden i et samarbejde mellem Danish Fashion Institute og LMS. Men burde det ikke være samfundets ansvar at forebygge spiseforstyrrelser og lavt selvværd hos unge kvinder? I Italien og Spanien har modemesser indført en nedre BMI-grænse for modeller, og i Frankrig er et lovforslag på vej, der skal det gøre det ulovligt at fremelske spiseforstyrrelser. Men hvem skal bestemme, hvem der er for tynd? Hvornår bliver der mon indført en øvre grænse for, hvor tyk man må være, for at samfundet kan acceptere én? Og er det ikke diskrimination at bestemme, at meget tynde mennesker ikke længere frit kan vælge det arbejde, de ønsker idet jobbet som model kan gå hen og blive forbudt område? Debatten er svær, overvejelserne mange og på diverse blogs vrimler det med for og imod indlæg. Nogle taler for, at Pro-Ana og Pro-Mia, hjemmesider der opfordrer til spiseforstyrrelser, så endelig kan forbydes. Andre påpeger den personlige frihed og integritet til at se ud og leve, som man ønsker. Socialdemokratiet er, inspireret af Frankrig, parat til at lovgive på området, mens højrefløjen hellere så, at problemerne kunne løses ad frivillighedens vej. UDREDNINGSRET UDSKUDT PLANLAGT UDREDNINGSRET FOR PSYKISK SYGE BØRN OG UNGE UNDER 19 ÅR ER IGEN BLEVET UDSAT. Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag om, at der i Sund hedsloven indføres udvidet udrednings- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge under 19 år er blevet udsat endnu en gang. Udredningsretten på 2 måneder var planlagt at træde i kraft den 1. januar Herefter skulle det ske i løbet af foråret. Det er ikke sket. Begrundelsen for udskydelsen lyder fra ministeriet, der i dag er blevet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der har været folketingsvalg. Loven kan nemlig først træde i kraft, når den er blevet vedtaget i Folketinget. Derfor regner man nu med, at lovforslaget i stedet kan træde i kraft pr. 1. august Det afhænger dog af, om forslaget kan nå at blive behandlet inden folketingets sommerferie, der starter i juni. Der er indtil videre ikke forlydender om, at behandlingsretten på 2 måneder for børn og unge under 19 år udsættes. Den er planlagt at træde i kraft den 1. januar Om udsættelsen af udredningsretten, udover folketingsvalget, skyldes regionernes mange indvendinger imod forslaget, kan man kun gisne om. Faktum er i hvert fald, at regionerne fra start har ønsket forslaget udskudt, og at indførelsen af udredningsretten nu tidligst kommer til efteråret. Udrednings- og behandlingsrettighederne er planlagt at træde i kraft den 1. januar 2010 for personer over 18 år. Men når man allerede nu udsætter forslaget for dem under 19 år, kan man være bekymret for, hvordan det kommer til at gå behandlingsforslaget og begge forslag for dem over 18 år. Gruppen over 18 år udgør trods alt langt størstedelen af de psykisk syge og vil derfor koste mange flere ressourcer. Så selvom forslagene er et positivt skridt, kan man være usikker på, hvor længe der skal gå før de bliver en realitet. I LMS må vi igen spørge: Hvorfor skal mennesker med psykiske problemer og sygdom stilles så meget dårligere end andre patienter! Se også side 11 FORSIDE Modelfoto Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktionen af dette blad er sluttet den 25. maj 2008 ISSN:

3 DE UNGE SKAL OGSÅ HAVE ET STED AT GÅ HEN: NY HJEMMESIDE OM SELVSKADE Af: Rikke Christina Ahlberg FØRST LANCEREDE LMS EN FOLDER OM SELVSKADE. SÅ FULGTE STØTTE- GRUPPER SÆRLIGT FOR SELVSKADERE, EKSTRAUDDANNELSE AF RÅDGIVERE OG FORE- DRAG I HELE LANDET. NU KOMMER SÅ EN HJEMMESIDE OM SELVSKADE EN HJEMMESIDE, DER HENVENDER SIG SÆRLIGT TIL UNGE PIGER. På en helt ny hjemmeside, der henvender sig primært til piger i teenagealderen, men også til voksne omkring den unge, sætter LMS fokus på cutting og anden selvskade. Selvom der ingen præcise tal findes for omfanget af selvskade, så er der ingen tvivl blandt eksperterne om, at det er særdeles udbredt særligt blandt unge piger, og at antallet af mennesker, der skader sig selv, oven i købet er i stigning. Samtidig findes der ingen specialiseret behandling for mennesker med selvskade. I stedet må almene børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger håndtere patienterne til trods for, at de ikke har specialiseret viden herom. TEENAGEPIGER SOM MÅLGRUPPE Nu lancerer LMS derfor en hjemmeside, der direkte henvender sig til de unge, der skader sig selv. Vi har måttet sande, at selvskade bliver et større og større problem, og at det er yngre børn og unge helt ned i 10-års alderen, der udøver selvskade. Det er vigtigt, at de også får en følelse af, at der er nogle, der støtter deres sag og formindsker det tabu, der er omkring det at være cutter, siger formand for LMS, Anne Minor Christensen. Derfor er et af formålene med den nye hjemmeside at møde brugerne med åbent sind. På sitet kan pigerne fx læse, at de ikke er alene om den skam og skyld, der ofte er forbundet med selvskade, at det ikke er forkert at skade sig selv, så længe man ikke har andre forsvarsmekanismer at gribe til men også at det ikke er nogen holdbar strategi i længden. Dernæst støtter hjemmesiden pigerne i at søge hjælp og giver gode råd til, hvordan de fx får det sagt til en voksen. FILM, SPØRGESKEMA OG AFSTEMNINGER Indtil nu har selvskade og spiseforstyrrelser hørt under den samme hjemmeside, nemlig spiseforstyrrelser.dk. Men ofte er de, der skader sig selv, en del år yngre end dem med spiseforstyrrelser og de har derfor nogle andre behov, fortæller Anne Minor Christensen. Det er vigtigt, at det sprog og den måde, hjemmesiden er sat op på, henvender sig specielt til den målgruppe. De skal føle sig trygge og forstå det sprog, den bliver skrevet i. Det bærer den nye hjemmeside præg af. For at imødekomme de unge brugeres livsstil og vaner på nettet, er der FAKTABOKS/FAKTABOKS/FAKTABOKS/FAKTABOKS/FAKTABOKS Du kan se LMS nye hjemmeside på adressen Her kan du også bestille et eller flere gratis eksemplarer af folderen om selvskade. blandt andet oprettet både et spørgeskema og en afstemning på hjemmesiden. Via Youtube linkes der til små film om selvværd, og flere film er på vej. Desuden er et helt nyt forum under opbygning. På forummet, der er udformet i hjemmesidens egne farver, vil de unge piger kunne skrive sammen om alt det, der rører sig i deres liv med selvskade, lavt selvværd og lignende. Forummet vil dog blive holdt nøje øje med fra LMS side, siger Anne Minor Christensen og fortsætter: Indlæg, der fx opfordrer til selvskade eller give gode råd til, hvordan selvskaden kan skjules, vil øjeblikkeligt blive slettet. INFORMATION OG TILBUD OM HJÆLP Ligesom på LMS side om spiseforstyrrelser findes der, på den nye side om selvskade, de brochurer LMS tilbyder omkring emnet. De kan downloades direkte fra siden eller bestilles hos sekretariatet. Der er også henvisninger til bøger og artikler om selvskade, samt links til andre hjemmesider, der kan være relevante i forbindelse med selvskade. Derudover kan du finde facts omkring selvskade, beskrivelser på årsager, der kan ligge bag selvskade, og generel information om emnet. På hjemmesiden er der forståelse, gode råd og hjælp at hente for den der skader sig selv, for en ven eller kæreste til en selvskader samt for de, der er i familie med en selvskader. Der findes desuden oplysninger om den hjælp LMS kan tilbyde: Anonym telefon- og mailrådgivning, socialrådgiverlinien og støttegrupper. På siden finder du endvidere information om LMS som forening. VOXPOP/VOXPOP/VOXPOP/VOXPOP/VOXPOP/VOXPOP/VOXPOP Sofia Åkerman, 24 år Forfatter til Zebrapigen Det lader til at være en god hjemmeside med overskuelig information om selvskade. Måske frem for alt for forældre og andre som er tæt på selvskadere, men som ikke har så meget viden om det. Ja, det har jeg. Flere timer hver dag (lidt for ofte...) Måske ikke så meget til mig personligt. Derimod kan jeg forhåbentlig bruge siden som henvisning til de selvskadende danske unge og forældre, som jeg kommer i kontakt med en henvisning til en hjemmeside på deres eget sprog, hvor der findes mere information. Muligvis oplysninger om hvor man kan henvende sig ved akut behov et krise telefonnummer eller en krisemodtagelse. Det er muligt, at det allerede findes på siden, og at jeg bare ikke har set det. Da jeg selv driver et forum med samme indretning, kommer jeg måske ikke til at benytte mig så meget af et dansk modstykke men af muligheden for at henvise videre. Men det kommer meget an på, hvordan forummet udvikler sig. Det kræver meget moderering og en tydelig grundindretning, for at et forum om selvskade skal fungere konstruktivt. Det må ikke blive en mulighed for destruktive samtaler, som snarere risikerer at forværre problemet noget der generelt er et stort problem på internettet. Mit råd er at begynde i en lille skala og bygge forummet op efterhånden som man kan se, at det fungerer som tilsigtet. Line Marie Hersted Petersen, 17 år Forfatter til artiklen Smerten, jeg selv kan kontrollere side 8-10 i bladet Jeg synes det er et rigtig initiativ at lave en hjemmeside om selvskade. Jeg tror den vil komme til at gavne rigtig mange. Både pårørende og behandlere, men også selvskadere. Jeg føler helt sikkert, at hjemmesiden henvender sig til mig. Jeg tror, at jeg ville komme til at bruge siden meget, men jeg også har anbefalet siden til mange af mine pårørende og dem, der har med mig at gøre - personale på institutionen jeg er på. Den giver en god basisviden, også til dem der måske ikke kender særlig meget til selvskade, fx pårørende. En af siderne på hjemmesiden har særligt fanget min opmærksomhed: Det er ikke kniven.... Da jeg læste den, tænkte jeg for første gang, at der virkelig var nogen, der vidste hvad det i virkeligheden handler om, når man skader sig selv. Jeg følte mig forstået. Det var rart. Jeg synes egentlig ikke, at der mangler noget på siden. Jeg synes den indeholder utrolig mange brugbare ting. Både for selvskadere og behandlere. Første gang jeg var inde på hjemmesiden tænkte jeg, at det da var nogle glade farver i forhold til emnet. Men nu synes jeg faktisk, det er helt okay. Selvskade er noget rigtig, rigtig skidt, men man ville ikke blive i bedre humør, hvis farverne havde været mørke og triste. Derfor synes jeg, at farverne er gode.

4 FLERE OG FLERE FÅR FORETAGET MAVE-TARMOPERATIONER MOD OVERVÆGT. MEN OPERATIONERNE, I SIG SELV, ER IKKE LØSNINGEN PÅ OVERSPISNING (BED). OPERATIONERNE ER EN LET LØSNING FOR SUNDHEDSSYSTEMET MEN KAN, HVIS DE STÅR ALENE, VÆRE UHOLD- BARE ELLER LIGEFREM FORVÆRRENDE FOR OVERSPISEREN. Af: Christine Espholm Det er blevet in at få lavet mave-tarmoperationer mod overvægt, også i Danmark. Der udføres 1300 af disse operationer om året i Danmark, og de koster samfundet mange penge. En operation koster i det offentlige sygehusvæsen ca kr., mens de i det private koster mellem og kr. Og med det frie sygehusvalg kan det offentlige nemt komme til at betale privathospitalernes regning, grundet lange ventetider i eget regi. Hvis operationerne var den helt rigtige løsning på overvægt og de problemer overvægtige har, ville operationerne også være en god behandlingsmetode. Men for mange er dette ikke tilfældet. PSYKOLOGENS VURDERING Overvægt er nemlig ikke bare et fysisk problem, der kan fjernes med en operation. Overvægt kan have fysiske følgevirkninger og være generende for den enkelte. Men årsagerne til overvægten drejer sig ofte om psykiske forhold, der ikke kan løses ved en operation. Psykolog Annette Ilfeldt er specialiseret i overvægt. Hun har blandt andet udarbejdet en undersøgelsesrapport om overvægtige sammen med Ask Elklit, professor på Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Rapporten fastslår, at godt 40 % af de overvægtige har været udsat for traumer, som omsorgssvigt, voldelige, psykiske eller seksuelle overgreb, eller psykisk belastning i form af fx vold og ulykker. I tilfælde som disse, hvor overvægten drejer sig om spiseforstyrrelsen overspisning (BED), er operation derfor ikke løsningen på problemet. Her kræves i stedet psykologhjælp i form af fx traumebehandling. Annette Ilfeldt mener imidlertid ikke, at mave-tarmoperationer nødvendigvis er dårlige. Operation kan være en god hjælp for nogle, hvis man har en BMI på 40 og har en række fysiske problemer grundet overvægt. Men operationen kan ikke stå alene. Der bør indgå psykologhjælp både før, under og efter operationen. For operationen fjerner ikke årsagerne til overvægten. Faktisk kan operationen gøre det mere traumatisk for personen ikke at kunne spise, som man gjorde før, som reaktion på traumet. SYGEPLEJERSKEN De psykiske aspekter i forbindelse med vægten oplever sygeplejerske Dorte Jørgensen også. Hun er projektsygeplejerske på Glostrup Hospital og har at gøre med fedmekirurgien, som operationerne kaldes af Sundhedsstyrelsen. Dorte Jørgensen fortæller, at der er mange psykiske overbygninger i forbindelse med operationerne. Nogle af patienterne forklarer efter operationen, at de bliver forskrækkede, når de ser sig selv i butiksruden. De har svært ved at finde sig selv, når de har tabt kg. Dorte Jørgensen fortæller også, at mange efterlyser en psykolog, men at der er ikke koblet psykologer på teamet omkring operationerne. Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at inddrage psykologer. Nogle af de opererede har dog tidligere gået hos en psykolog og kontakter denne, mens de er i forløbet. For som Dorte Jørgensen siger: Selvom de begynder at tabe sig meget, bliver alle deres problemer ikke løst. Udover de psykiske faktorer er der også de fysiske bivirkninger ved operationerne. Det kan være kronisk kvalme og opkastninger, hver gang personen spiser. Det kan være slimdannelse, når man spiser hvidt Foto: Modelfoto brød, eller det der kaldes dumping, hvor man bliver meget utilpas, får mavesmerter og koldsved, når man indtager sukkerstoffer. Dorte Jørgensen siger dog også, at mange er rigtigt tilfredse med operationerne, fordi de får mere overskud og kan dyrke motion, når de taber sig. Følgesygdomme til overvægten kan også mindskes eller forsvinde. Det kan være sygdomme som fx type 2 diabetes, slidgigtssmerter eller problemer med galdesten. PERSONLIGE ERFARINGER Ditte, der er overspiser og har fået lavet en Gastric Banding operation, er også glad for, at hun har fået operationen. Den har givet hende et afgørende vægttab, som hun ikke mener, hun kunne have fået på andre måder. Men hun mener samtidig, det er vigtigt også at få terapeutisk hjælp, hvis man lider af overspisning. Ditte besluttede sig et år før operationen for, at hun ville have en sådan. Og i året op til operationen valgte hun at gå i terapi, for som hun siger: Jeg vidste godt med mig selv, at operationen kun ville ændre det der er udenpå, ikke det indeni. Operation eller ej og terapi eller ej, så vil jeg altid have denne her lille knap oveni hovedet, som jeg kan komme til at trykke på, hvis jeg har det rigtig dårligt. Men gennem terapi er jeg blevet mere rustet. Ud fra egne erfaringer ville hun derfor altid anbefale andre overspisere også at gå i terapi. Af den grund mener Ditte også, der burde være et tilbud om terapi med offentlig støtte til spiseforstyrrede. For, som hun siger, en spiseforstyrrelse, uanset hvilken FAKTABOKS det drejer sig om, er så invaliderende på personen og har så stor indflydelse på, hvordan man interagerer med andre mennesker, at der burde være plads til et offentligt støttet tilbud om psykologhjælp i det danske system. LMS MENER I LMS mener vi, at overvægtige, der henvender sig til deres læge for at komme af med overvægten via en mave-tarmoperation, bør tilbydes psykologhjælp, inden operationen. Psykologhjælpen bør tilbydes, når det ikke kan udelukkes, at årsagerne kan være psykiske. Hvis overvægten skyldes spiseforstyrrelsen overspisning (BED), kan operationen ikke afhjælpe de psykiske faktorer bag overvægten, og så vil operationen alligevel ikke have nogen gavnlig effekt. Sundhedspolitisk undrer vi os derfor over, at man vælger at bruge så mange penge på en operation, uden først at afklare, om overvægten kan skyldes en spiseforstyrrelse. Operationerne kan måske synes som en god løsning for systemet, fordi de koster et bestemt beløb, og en betydelig del af overvægten kan fjernes. Psykologien er sværere at gøre op på den måde og måske derfor sværere for systemet at acceptere som en mulig behandlingsmetode. Men overspisning (BED) skal behandles med psykologhjælp - ikke med operation. Derfor bør psykologhjælp altid tilbydes først! (Grundet anonymitet er navnet ændret på kvinden, der er overspiser) MOD OVERVÆGT Ved den tarmforkortende operation sættes et stykke af tyndtarmen permanent ud af drift. Ved maveindsnøring bindes et bånd omkring mavesækken, således at føden først optages i en lille del af mavesækken og kun langsomt kan passere videre igennem mavesækken danskere lider af spiseforstyrrelsen overspisning, Binge Eating Disorder (BED), ud af de i alt , der lider af en spiseforstyrrelse i Danmark. Overspisning rammer hovedsageligt voksne mænd og kvinder.

5 smerten, jeg selv kan kontrollere Af: Line Marie Hersted Petersen EN SELVSKADERS BERETNING: Line Marie Hersted Petersen Jeg skriver ikke denne her artikel, fordi jeg har et ønske om at flest mulige skal vide, at jeg er selvskadende. Jeg skriver den, fordi jeg gerne vil oplyse om, hvad selvskadende adfærd er, for at give en bedre forståelse af, hvad det handler om og ikke mindst: for at advare andre mod at begynde. Nu er der jo ikke to mennesker, der er ens. Heldigvis. Derfor vil jeg tage udgangspunkt i mig selv, for jeg skal og vil ikke udtale mig om andre. Jeg har en lang sygdomshistorie bag mig. Jeg sætter det i citationstegn, fordi det jo ikke er ligesom at have gigt eller en anden fysisk sygdom. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle om det hele, for det ville blive en længere historie, som faktisk allerede er blevet udgivet som bog. Jeg startede med at gøre skade på mig selv for fire år siden da jeg var 13 år. Jeg skar mig i armen, svøbte den i toiletpapir og gik aldrig i andet end langærmede trøjer. Jeg havde konstant en glad facade, og jeg gjorde mig umage for ikke at vise mine omgivelser, at der var noget galt. Men indeni var jeg ved at falde fra hinanden. Jeg havde det meget dårligt med mig selv og syntes, at jeg gjorde alt forkert. Jeg ville gerne gøre det så godt det hele: være en god storesøster for min lillebror, være høflig og venlig, dygtig til mine skoleting, hjælpe til derhjemme, tale pænt og være køn. Men jeg følte ikke, at jeg var nogen af tingene, selvom jeg virkelig prøvede. Mine krav til mig selv var (og er) tårnhøje. Faktisk umulige at leve op til. Så lige meget hvad jeg gjorde og sagde, var det ikke godt nok. Det endte med, at jeg ikke kunne holde det ud mere og efter længere tids overvejelse, forsøgte jeg at tage mit eget liv. Efter to uger på en somatisk afdeling blev jeg overflyttet til en psykiatrisk. Jeg var meget selvskadende og skar mig blandt andet i armen hver dag og forsøgte igen at tage mit eget liv. Jeg var så selvskadende, at overlægen på afdelingen besluttede, at jeg ikke kunne være alene, så der kom en vagt Jeg ville gerne gøre det så godt... på mig i mine vågne timer. Det forhindrede mig nu ikke altid i at være selvskadende, hvilket jeg blandt andet var om natten, hvor jeg smadrede glas og skar mig med det. Efter lang tids indlæggelse blev jeg overflyttet til en institution. Her startede en lang række af selvskadende handlinger. Jeg har været og er i dag så selvskadende, at der er nødt til at være personale ved mig 24 timer i døgnet. Det eneste tidspunkt, jeg er alene på, er, når jeg er på toilettet. Når jeg er i bad om morgenen og gør mig klar til at sove om aftenen, står badeværelsesdøren på klem, og den voksne er lige udenfor. Mine ting bliver jævnligt ransaget, hvis der er mistanke om, Jeg hiver store hårtotter af mit hoved at jeg har noget at skade mig selv med. De voksne er aldrig mere end to meter væk, for jeg kan hurtigt stikke af og begynde at skade mig selv eller smugle ting til at være selvskadende ned i bukserne. Jeg har selvfølgelig skåret mig selv et utal af gange og er blevet syet og limet efter det. Jeg har ridset mig meget med kapsler, metal fra klemmer, metal fra kuglepenne alt muligt fordi jeg ikke har kunnet få fat i glas eller andet til at skære mig med. Det lyder nok ikke af særlig meget, men min arm kan ligne et helt krater efter det, og jeg har måttet gå med forbinding et utal af gange. Når jeg har ridset, eller hvad vi nu skal kalde det, er forbindingen nødt til at blive skiftet flere gange hver dag. Jeg slår mig på arme og ben. Engang slog jeg så hårdt, at jeg brækkede armen og måtte gå med gips på. Mine arme og ben har tit været fulde af store blå, lilla, røde og sorte mærker. Jeg har været ved lægen flere gange, fordi mærkerne har været så store. Jeg hiver store hårtotter af mit hoved. Bider mig i armene. Tit så hårdt at der går hul. Niver mig, så hårdt jeg kan på mine hænder og håndled. Banker hovedet mod mure. Der er mange ting! Jeg har været indlagt på både somatiske afdelinger, børnepsykiatriske afdelinger og en lukket voksenpsykiatrisk afdeling. Når jeg fx skærer mig, er det eneste, jeg tænker på, smerten i armen. Jeg glemmer alt andet end smerten. Glemmer, hvor skidt jeg har det. Glemmer alt det triste, alt det mørke. Glemmer, hvor meget jeg hader mig selv, hvor dårligt et menneske jeg er. Det er den eneste smerte, jeg selv kan kontrollere. Smerten indeni, den psykiske smerte, kan jeg ikke kontrollere en meter. Den har så meget kontrol over mig, og til tider kan jeg intet gøre. Den bestemmer Der er tusind ting, jeg er ked af! og har bestemt over mit liv mere end noget andet. Derfor skader jeg mig selv. Problemet er bare, at det ikke hjælper. For selvom det føles rart, når jeg skærer mig, og jeg glemmer, at jeg har det skidt, bliver jeg også ked af det. Jeg bliver ked af livet. Ked af den måde, jeg har det på. Ked af, at jeg føler, at jeg bliver nødt til at skade mig selv. Det rare i at skære mig går hurtigt over, og efter meget kort tid er alt tilbage ved det gamle. Eller endnu værre. I starten kunne jeg godt blive forskrækket over, hvordan det så ud. Altså når der kom gule bobler og ting til syne. Blod var og er jeg ligeglad med. Også selvom det er det tykke blod, og det løber ned over armen i tykke baner. Nu bliver jeg ikke forskrækket over det. Dét at være selvskadende har taget fuldstændig overhånd i min verden. Det fylder så frygtelig meget. Jeg tænker hele tiden over, hvornår og hvordan jeg kan Begynd aldrig på det skade mig selv igen. Nogle dage tænker jeg nærmest ikke på andet. På den anden side er jeg jo ked af, at jeg gør det. Jeg er ked af alle mine mange ar. Både de friske med sting i og de gamle. Jeg er ked af, at jeg kan være på vej til at blive pletvis skaldet og er blevet det nogle steder, jeg er ked af mine blå mærker, jeg er ked af mine bidemærker, jeg er ked af mine hænder, som nogle steder har fået noget, der ligner hård hud. Jeg er ked af, at jeg sidder på en institution og ikke kommer uden for en dør, med mindre jeg skal til medicinkontrol på psyk. eller til psykolog eller læge. Jeg er ked af, at jeg ikke kan være alene og aldrig er det. Jeg er ked af, at der er så mange restriktioner for, hvad jeg må og ikke må pga. faren for, at jeg er selvskadende eller det, der er værre. Jeg er ked af, at personalet har været nødt til at anvende magt og holde mig fysisk fast over 100 gange. Jeg er ked af Der er tusind ting, jeg er ked af! Dét, at jeg er selvskadende, er ikke noget, jeg er stolt over. Jeg synes faktisk, det er ret pinligt og flovt. Og nu tænker du måske: Hvorfor i al verden vælger hun så at fortælle Gud og hver mand om det?. Det virker også underligt, det kan jeg godt se, men jeg vil gerne være med til at give andre en bedre forståelse af, hvad det betyder at være selvskadende. Mit vigtigste budskab er: BEGYND ALDRIG PÅ DET. Fortsætter næste side

6 BOGANMELDELSE: Af: Rikke Christina Ahlberg FOR PSYKISK SYGE Når angsten tager overhånd... Gode tiltag i forslag til ændring af sundhedsloven for personer med psykiske lidelser. Men stadig ingen tilbud om psykologhjælp til de mindre alvorligt spiseforstyrrede, behandlingstilbud til overspisere eller til selvskadere. Det er det værste, jeg nogensinde har gjort. Søg hjælp, hvis du har det skidt. Du skal ikke tænke, at det nok går over, og at det ikke er noget. Det har jeg tænkt tit og så ladet være med at fortælle nogen, at jeg har haft det skidt. Det har kunnet ende med voldsomme angstanfald eller fastholdelser. Hvis du ikke føler, du kan fortælle om det til en person direkte, så prøv at skriv det. Det kan nogle gange være lettere. Hvis ikke du føler, at du har en voksen, du tør betro dig til, findes der både telefonisk og skriftlig anonym rådgivning. Jeg kan kun anbefale at bruge dem, før det er for sent Jeg har ikke haft drømme i lang tid. Altså drømme om fremtiden, drømme om hvad jeg kunne tænke mig. Jeg har ikke haft tanke-energi til det, for det selvskadende Lad det aldrig komme så vidt for dig! har taget fuldstændig overhånd. Én drøm har jeg dog fået: at hjælpe andre. Om der er bedring på vej i forhold til det selvskadende, ved jeg ikke. Jeg tænker stadig utrolig meget på det og er stadig selvskadende. Det føles som om, det har kontrollen over mig. Som om mit hoved er proppet med det. Lad det aldrig komme så vidt for dig! Lines Historie er beretningen om en 12-årig pige, der i løbet af 5. klasse oplever et stigende pres. Et pres, som slår hende ud af kurs. Fra de spirende problemer i skolen, videre til Psykiatrisk Hospital og senere døgninstitution med konstant overvågning. Fem år efter gør Line status over, hvad der er sket siden og hvor hun er i dag. Klichéen hudløs ærlig er ganske enkelt ikke tilstrækkelig, når det gælder Lines Historie. Lines beskrivelse af de tanker og følelser, hun brænder inde med, fører læseren helt tæt på et sårbart ungt menneske, der uden filter viser alle sine inderste tanker og refleksioner frem, og uanset om man er forælder, pårørende, eller arbejder inden for faget, så vil man være berørt, når sidste side er vendt. Lines Historie startede som et brev til en veninde, men udviklede sig med tiden til en bog. Hun foreslog, om ikke vi skulle fortælle hinanden vores historier, skriver Line i forordet og fortsætter: Efter jeg begyndte at skrive, fandt jeg ud af at det faktisk var ret rart at få skrevet tingene ned. Det var rart at komme ud med det i stedet for bare at gemme det indeni. Jeg fortsatte med at skrive på historien efter jeg havde sendt brevet til veninden, og kom til at tænke på at det faktisk ville være rart hvis personalet på institutionen og mine forældre også læste det. Jeg tænker nemlig tit at der ikke er særlig mange der forstår ret meget af dét at være mig. Line beskriver selv i bogen, hvordan det værste for hende ikke er de mange gange, hun er blevet limet, syet, har været til udpumpning eller indlagt på psykiatriske børneafdelinger. Det værste har været alle de utallige gange, hvor jeg har været så forfærdelig ked af det og så forfærdelig ulykkelig. Udover at bogen er velskrevet, får man som læser et indblik i en ung piges verden af angst og kaos, som de færreste kender til. Bogen er fyldt med beskrivelser af Lines hverdag, om hendes udvikling og forhold til sine nærmeste. Uden omsvøb fortæller hun om, hvordan hun skader sig selv på kor porlig vis, om låste døre, selvmordsforsøg, døgnovervågning, institutionspersonale og professionelle behandlere, der efter Lines opfattelse ikke forstår hende. Det er som om, de behandler diagnosen ikke mig. Jeg er træt af folk og behandlere, der generaliserer og mener, at hvis man har Asperger, er tingene sådan og sådan, lige meget om man så hedder Johannes, Gurli-Margrete eller Line, skriver hun og tilføjer, at hun har på fornemmelsen, at mange blander Asperger og selvskaden sammen. Men Lines Historie er ikke kun kaos og angst. Hun beskriver selv sine kreative oaser, når hun enten spiller klaver, maler eller fotograferer. Bogen foregiver på ingen måde at komme med en løsning på problemet. Der er ingen lykkelig udgang på fortællingen. Men måske et lys forude i form af forståelse fra omverdenen. Lines Historie er skrevet af Line Marie Hersted Petersen. Den udkom på Autismeforlaget i Af: Christine Espholm Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i dag er blevet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, stillede i efteråret 2007 forslag om ændringer i Sundhedsloven, der blandt andet indebærer en udrednings- og behand lingsret for psykisk syge unge på 2 måneder. Udredningsretten for psykisk syge børn og unge under 19 år var planlagt at træde i kraft den 1. januar Siden forslaget blev stillet har det imidlertid været i høring hos forskellige organisationer, i kommunerne og regionerne, og så har der været folketingsvalg. Lovforslaget er derfor først nu blevet fremsat i folketinget. Det skete den 27. marts 2008 og den 15. april var det i 1. behandling. Man regner med, at 2. og 3. behandling bliver henholdsvis den 4. og 12. juni Alt tyder på, at forslaget bliver vedtaget, og at den udskudte udredningsret nu bliver indført den 1. august Behandlingsretten for psykisk syge børn og unge under 19 år er planlagt at træde i kraft den 1. januar 2009, og fra 2010 skal reglerne også gælde for dem over 18 år. FORSLAGETS INDHOLD Ændringen betyder, at børn og unge under 19 år, med en henvisning fra egen læge, får ret til, indenfor 2 måneder, at blive undersøgt for, om de har en psykisk sygdom. Hvis ikke undersøgelsen kan foretages ved et af bopælsregionens egne sygehuse eller et sygehus, som regionen samarbejder med, kan personen vælge at blive undersøgt på et af de privatejede sygehuse, klinikker mv. i Danmark eller i udlandet, som Danske Regioner har indgået aftale med (aftalesygehus). Ud fra undersøgelsen skal det vurderes, om patienten kræver behandling og i så fald, hvilken behandling og hvor henne behandlingen skal foregå. Ændringsforslaget betyder også, at børn og unge under 19 år fra 2009 får ret til behandling indenfor to måneder. Her gælder de sam me regler for valg af sygehus som ved undersøgelsesretten. Behandlingsretten gælder når det, ved undersøgelsen, er blevet vurderet, at patienten kræver hurtig behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, for at undgå forværring ved en ventetid på over to måneder. Der er også mulighed for, at patien ten kan få behandling på det private sygehus, klinik eller lignende, hvor patienten er blevet undersøgt, hvis sygehuset kan tilbyde behandling i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen. PROBLEMER OG MANGLER Det har tidligere vist sig, at regionerne har undladt at indgå sådanne aftaler med privat ejede sygehuse, ud fra begrundelsen at kvaliteten er ringere i det private. Derfor kunne man være tvivl om, hvorvidt rettighederne faktisk vil føres ud i livet. Det burde imidlertid ikke længere være et problem, da det nu vil være Danske Regioner, der indgår aftalerne og ikke som før de enkelte regioner. Er der alligevel problemer med indgåelse af aftalerne, vil der blive taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring krav til private sygehuse, klinikker mv. Selvom forslaget er et rigtig godt tiltag for de psykisk syge, ændrer det ikke ved manglerne på specielt følgende områder: Tilbud om behandling til mindre alvorligt spiseforstyrrede og selvskadende. I det nuværende forslag er der stadig ingen hjælp at hente for de mindre alvorligt ramte psykisk syge. De mindre alvorlige tilfælde burde tilbydes en mildere behandling, i form af fx psykologhjælp. Det vil hjælpe den enkelte og mindske risikoen for, at deres situation forværres. En sådan behandling vil derfor både være mere menneskelig og være med til at mindske risikoen for, at de skal have en tungere behandling på et senere tidspunkt, der vil øge presset på ventelisten. Derfor burde der være en hurtig faglig udredning og opdeling af indsatsen i forskellige niveauer, hvor lettere eller uklare tilfælde af spiseforstyrrelser og selvskade fx blev tilbudt behandling hos psykologer eller andre, der er fagligt funderede på området. Behandlingstilbud til overspisere (BED). Der mangler i dag en grundlæggende forståelse for, at det er psykologiske faktorer, der ligger bag overspisning. Overspisere opfattes ofte som overvægtige med fedmeproblemer. Derfor tilbydes de vægtkontrol og diætistvejledning eller sågar fedmeoperationer. Det ændrer ikke på årsagerne bag overspisning her bør i stedet sættes ind med psykologhjælp. Mennesker med diagnosen BED skal respekteres, udredes og behandles ligesom andre spiseforstyrrede. Særlig behandling til selvskadere. Området for selvskade er alt for overset, som det er i dag, og der er ingen udsigt til ændringer på området i det nye forslag. I dag eksisterer der fx ingen tilbud til selvskadere, der ikke også har andre diagnoser/ problemer. Hvis ikke der sker en indsats for selvskaderne nu, ender det som tilfældet er for de spiseforstyrrede - at alt for mange står på venteliste uden at få hjælp.

7 De griner jo bare, hvis jeg siger, hvad jeg mener Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade BLIV FRIVILLIG I LMS Vil du gøre noget for andre? Kan du afsætte nogle timer om måneden, og har du lyst til samtidig at få nye og spændende udfordringer? Så er det måske noget for dig at blive frivillig i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS. Til vores telefon- og mailrådgivning samt støtte-/kontaktpersonordningen søger vi flere frivillige, der har lyst til arbejde med en spændende sag i et godt og udviklende miljø. Alle frivillige bliver klædt på til arbejdet gennem introduktionskurser, får løbende efteruddannelse og arbejder tæt sammen med en ansat koordinator, som støtter dem i arbejdet. Der er også mulighed for supervision. Kunne du tænke dig at blive frivillig i den anonyme telefon- og mailrådgivning, kan du skrive til raadgivning@ spiseforstyrrelser.dk eller ringe på For at blive frivillig rådgiver, skal du være år og kunne tage ca. to vagter pr. måned. Det foregår i indre København, søndag til torsdag mellem kl Kunne du tænke dig at blive frivillig i støtte-/kontaktpersonordningen, kan du skrive til skp@spiseforstyrrelser.dk eller ringe på For at blive frivillig SKP er skal du have haft en spiseforstyrrelse eller været selvskader, være ude af din sygdom og kunne rumme tæt og regelmæssig kontakt med en spiseforstyrret eller selvskader gennem en længere periode. Al kontakt mellem dig og den person du støtter foregår via telefon og mail, så det er underordnet hvor i landet, du bor. Vi glæder os til at høre fra dig. Her kan du se en oversigt over de brochurer, som LMS tilbyder. Du er altid velkommen til at kontakte LMS, hvis du ønsker at modtage en eller flere af vores brochurer. Kontakt LMS på telefon eller gå ind på vores hjemmeside under Alt om spiseforstyrrelser. Besøg også vores nye hjemmeside om selvskade Spiseforstyrrelser handler ikke om mad, men om følelser 12-siders hæfte der giver information om de tre spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og overspisning samt om mulige årsager hertil. Det er ikke kniven, der er din fjende To foldere i én: En stor folder til unge, der skader sig selv samt en mindre folder til voksne omkring den unge. Støttegrupper for spiseforstyrrede og pårørende Folder, der informerer om vores støttegrupper for mennesker med spiseforstyrrelser samt vores støttegrupper for pårørende. Støttegrupper for etniske piger med spiseforstyrrelser Folder, der informerer om vores støttegrupper for piger, der har en spiseforstyrrelse og som har anden etnisk baggrund end dansk. Spiseforstyrrelser KENDER DU EN SELVSKADER - UDEN AT VIDE DET? Støttegrupper for selvskadere Folder, der informerer om vores støttegrupper for unge mennesker, der skader sig selv. Få hjælp eller hjælp andre Folder om vores støtte/-kontaktpersonordning for mennesker, der er godt på vej ud af deres spiseforstyrrelse samt for mennesker, der overvejer at blive frivillig i LMS. Krop og motion Folder, der henvender sig til instruktører samt brugere i fitnesscentre og som handler om spiseforstyrrelser og overtræning. Indmeldelsesfolder Folder, der giver et overblik over LMS som institution samt mulighed for indmeldelse via det vedhæftede girokort. STØTTEGRUPPER FOR ETNISKE PIGER MED SPISEFORSTYRRELSER Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade KROP OG MOTION Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser - LMS Sidste efterår bragte vi en artikel om Klaus og hans mor. Klaus, der på det tidspunkt var tolv år, har anoreksi og vejede sidste efterår 35 kilo. Han var sygemeldt fra skolen og var til samtaler på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Aalborg dagligt, hvor han blev vejet, målt og fik tjekket blodtryk. Hans mor havde orlov for at passe Klaus, for hvem hver dag og hvert måltid var en kamp. Af: Rikke Christina Ahlberg I dag går Klaus og Inge til familiesamtaler på børnepsykiatrisk afdeling en gang om ugen. Klaus vejer nu mellem 45 og 46 kilo og befinder sig dermed inden for den idealvægt, lægerne ud fra højde- og vækstkurver har regnet sig frem til. De har fortalt Inge, at Klaus er en af de patienter, der har været allermest syg i forhold til, at han kom i ambulant behandling og ikke blev indlagt. Jeg var nok lidt naiv, dengang Klaus blev syg, siger Inge og tilføjer med et smil: Heldigvis!. Da det startede, var Inge slet ikke klar over, hvor syg Klaus egentlig var. Med den hurtige fremgang, de oplevede i starten, troede hun, at det ville være overstået i løbet af nogle få måneder. Det hjalp hende til at bevare håbet og kræfterne. Men nu kan jeg godt blive glad for at få at vide, hvor slemt det faktisk var. Det gør, at jeg bedre kan forstå min egen frustration. Selvom Klaus nu har taget ti kilo på og er startet i skole, kan hverdagen stadig være fyldt med besøg af anoreksien og dermed frustrationer. Klaus er en entusiastisk cykelrytter Hverdagen Klaus kan stadig have svært ved at komme igennem alle de måltider, han skal. Anoreksien bestemmer stadig eller vil i hvert fald gerne bestemme. Specielt er det vigtigt, at Klaus får al sin mad i løbet af dagen, og ikke bliver bragt i for alvorlige og krævende følelsesmæssige situationer. Det er sådan, at når hans grundstemning daler, får tankerne, og dermed sygdommen, mere plads, siger Inge og uddyber: Så det er vigtigt for Klaus, at der er en hvis for udsigelighed i dagligdagen, og at de mennesker, der er omkring ham, kan hjælpe med at korrigerer ham i hans opfattelser af virkeligheden, når sygdommen lister sig igennem. Når Klaus fx ser sig i spejlet og synes, at han er for tyk, så er det vigtigt, at der er nogen, der kan holde fast i virkeligheden for ham. Meget af Klaus og Inges daglige samarbejde mod sygdommen handler om at skabe et hyggeligt og stabilt miljø med små udfordringer frem mod et mål, der hedder at leve et normalt liv for en dreng på 13 år. Det handler om at holde fast i, hvad der er realistisk og sandt og samtidig prioritere tid til snak og nærvær. Klaus har svært ved at klare ustrukturerede dage i skolen. Hvis klassen fx skal have vikar, bliver han let følelsesmæssigt påvirket og kan miste overblikket og troen på sig selv. Så de rutineprægede vaner, han har, kan blive forstyrrende i hans relationer og samspil med andre mennesker, fortæller Inge. Opbakning I forhold til behandlingen har Inge kun rosende ord. Siden Klaus selvmordsforsøg og den ubehagelige besked fra døgnvagten om at ringe til socialforvaltningen næste dag, har vi har ikke mødt nogen som helst begræns-ning i forhold til vores behov. Hverken hvad angår Klaus og mig eller de mennesker, der er omkring Klaus, siger Inge. Klaus storesøster er blevet tilbudt søskendesamtaler. Vi har haft netværksmøde med hans cykeltræner og hans kontaktperson i skolen. Jeg har selv fået en henvisning til en psykolog, og de har hele tiden sagt: Ring! Ring, hvis I vil vide noget. Klaus er nu begyndt at cykeltræne igen på samme niveau som andre ryttere på hans alder, og han bruger meget af sin tid på at være sammen med familie og venner.

8 Samlet visitation af spiseforstyrrede Region Hovedstadens Psykiatri har pr. 1. april 2008 valgt at samle visitationen af spiseforstyrrede. Formålet er at visitere patienterne til det bedst egnede behandlingssted fra start af. Den samlede visitation ændrer dog ikke på de lange ventelister og manglende behandlingstilbud til flertallet. Af: Christine Espholm En fælles visitation af spiseforstyrrede skal gøre det lettere for de privatpraktiserende læger, når de kun har ét sted at henvise til. Fra den centrale anvisning udvælger specialisterne behandlingstilbuddet til den enkelte spiseforstyrrede. Da de forskellige behandlingssteder har specialiseret behandling til bestemte grupper af spiseforstyrrede, er det vigtigt, patienterne kommer til det sted, der passer bedst til dem. Visitationen er samtidig blevet udvidet, således at fx anoreksipatienter nu også kan henvises til Bispebjerg Hospitals psykoterapeutiske ambulatorium og Rigshospitalets anoreksiklinik, udover Gentofte Hospitals og Stolpegårdens behandlingstilbud. Lange ventelister Den fælles anvisning ændrer imidlertid ikke ved, at ventetiden er lang for at komme i behandling. Lige nu er der fx 4-6 måneders ventetid på Stolpegården og op mod 6 måneders ventetid på klinikken i Gentofte. Kun de hårdest ramte med en spiseforstyrrelse kommer derfor i behandling. Der er i dag med en spiseforstyrrelse i Danmark, hvoraf mindst 8000 af dem, der bor i Region Hovedstaden, har brug for specialiseret behandling. På landsplan får kun omkring 3000 behandling i det offentlige sygehusvæsen. De resterende, der udgør langt flertallet, har ingen alternative muligheder i det offentlige system. For dem ender det ofte med, at deres egen læge anbefaler psykologhjælp, og den må man selv betale. Psykologisk behandling Der er en alvorlig risiko for, at de der står på venteliste får det værre, mens de venter på behandling i det offentlige system. Det samme gælder dem, der selv må klare psykologhjælpen, hvis de rent økonomisk vælger psykologhjælpen fra. På den måde bliver ventelisterne ikke kortere. For at mindske ventelisterne kunne man med fordel tilbyde psykologhjælp med offentlig støtte til disse grupper. På den måde kunne det måske undgås, at nogle herfra senere kræver henvisning til den tungere behandling. En samlet visitation er et godt tiltag. Men der savnes altså stadig at blive gjort noget ved ventelisterne i hele landet, samt at blive gjort noget for de mange, der overlades til selv at betale for en psykolog. FAKTABOKS Den centrale anvisning er delt op i to grupper efter alder. For voksne over 18 år foregår den fælles visitation på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, mens visitationen for børn og unge under 18 år er samlet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Leder af visitationsteamet er Mette Waaddegaard, der er overlæge og leder af Stolpegårdens klinik for spiseforstyrrelser. De øvrige personer i visitationsteamet er Thomas Brinck, der er overlæge på Klinik for Spiseforstyrrelser under Psykiatrisk Center Gentofte, Marianne Hertz, der er leder af Rigshospitalets anoreksiklinik, samt Francisco Alberdi, der er overlæge på Psykiatrisk Center Bispebjerg. Dilemma om maden FOR EN PIGE MED ANOREKSI OPLEVES REGLERNE PÅ EN KLINIK FOR SPISEFORSTYRRELSER SÅ STRENGE OG UFLEKSIBLE, AT HUN FØLER SIG USELVSTÆNDIGGJORT. Af: Christine Espholm Louise, der er en pige med anoreksi, klager over forholdene på Klinik for spiseforstyrrelser under Psykiatrisk Center Gentofte. Hun beskriver, at maden er dårlig, og at hun ingen indflydelse har på det hun får at spise. Overlæge og leder af klinikken, Thomas Brinck, forklarer kritikken med, at maden altid vil være et problem for en anorektiker. Han erkender, at der ikke er så mange valgmuligheder - at der kun er en vegetarret og en almindelig ret at vælge imellem. Men han siger også, at hospitalskost er som det er, det er ikke restaurantmad. Så selvom han godt kunne tænke sig, der var flere valgmuligheder, mener han maden fungerer som den er. Også selvom det var et spørgsmål om ressourcer ville Thomas Brinck ikke prioritere maden: Er det et spørgsmål om ressourcer er maden ikke det væsentligste. Det er, at der ikke er flere pladser til at hjælpe spiseforstyrrede. Der står mange på venteliste til at få plads på et behandlingssted. MEDBESTEMMELSE For Louise handler det imidlertid også om, at hun ikke føler sig taget alvorligt, fordi hun er anorektiker. Fx siger hun, at hun ikke må stille spørgsmål til maden. Til det forklarer Thomas Brinck, at man må stille alle de spørgsmål man vil, men at der er de regler der er. Han siger videre: Vi tager vores patienter meget alvorligt, men det vil altid være et problem med maden for mennesker med en spiseforstyrrelse. Problemet stikker dog så dybt for Louise, at hun føler sig uselvstændiggjort, fordi der ikke er dialog om maden. Men Thomas Brinck forklarer, at patienterne er klar over, hvad de går ind til, når de kommer på klinikken. De forbereder patienterne grundigt inden de starter på klinikken. Patienterne kommer først til en række motivationsmøder, hvor det afklares hvilket behandlingsbehov personen har, og hvor parat personen er til at komme i behandling. Man starter med at komme i nogle grupper med andre, der er i samme situation. Her får man mulighed for bedre at forstå sin sygdom og for at prøve at afklare med sig selv, hvilken støtte, hjælp og behandling man er parat til. Overlæge Thomas Brinck AT SLIPPE KONTROLLEN Louise fremhæver et konkret eksempel på, hvor lidt påvirkning hun har på maden. Hun fortæller, at hun har spurgt, om hun må spise sit eget hjemmebagte rugbrød, men det må hun ikke. Til det forklarer Thomas Brinck Hjemmebragt mad dur ikke, når det gælder spiseforstyrrede. Det handler om at turde overlade kontrollen til os. Det er også et terapeutisk spørgsmål at turde overlade maden til andre for en anorektiker. Thomas Brinck lægger vægt på, at det er vigtigt i behandlingen, at mennesker med spiseforstyrrelser giver slip på kontrollen med maden og lader andre tage sig af det. De skal lære at turde stole på andres madlavning. De skal lære at spise det samme som andre mennesker. Det er nødvendigt for at kunne leve et almindeligt liv. (Grundet anonymitet er navnet på pigen med anoreksi ændret)

9 LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Aldersrogade 3A, 2. sal 2100 København Ø PP DANMARK B BEAT Eating is the new black og The weight of your worth is not measured in pounds LMS har sammen med DAFI (Danish Fashion Institute) fået fremstillet tre lækre T-shirts med budskaber imod urealistiske kvindeidealer. T-shirts ne er ment som et led i at sætte fokus på spiseforstyrrelser i forbindelse med modeugen i København - Copenhagen Fashion Week - samt i forbindelse med lanceringen af det etiske charter. Klaus Samsøe fra Samsøe & Samsøe har været med til at producere T-shirts ne, som fås i både en herre- og damemodel. T-shirts ne blev solgt under modeugen, blandt andet på Rützou og Munthe plus Simonsen s shows. For et støttebeløb på 299 kroner kan LMS du nu også erhverve dig en T-shirt i kampen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Læs mere på under Aktiviteter. Overskuddet fra salget går til arbejdet med det etiske charter. Savner du kontakt med én, der forstår, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse eller at være selvskader? Kunne du tænke dig at tale med en, som selv er kommet ud af sin spiseforstyrrelse eller selvskade? Er du godt på vej ud af en spiseforstyrrelse eller selvskade og har brug for støtte til at tage det sidste skridt? Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade tilbyder et netværk mellem frivillige støtte-kontaktpersoner, der har haft en spiseforstyrrelse eller har været selvskader og har lært at takle deres egen situation, og mennesker der er på vej ud af en spiseforstyrrelse eller selvskade, men mangler den sidste sikkerhed og opbakning. Netværket foregår ved telefonisk kontakt, hvor de to personer en spiseforstyrret eller selvskader og en frivillig bliver tilknyttet hinanden. Således at det er den samme frivillige, der er i kontakt med den samme spiseforstyrrede eller selvskader. Hvis du vil vide mere om ordningen, er du velkomment il at kontakte LMS på telefon eller på mail Se også og STØTTEGRUPPE FOR SELVSKADERE: Måske har du oplevet, at du får det bedre, når du skærer dig eller på anden måde skader dig selv? Men måske har du også oplevet, at det ikke hjælper på lang sigt? Et godt netværk kan være en støtte i en hverdag, hvor man kæmper med mange ting på én gang. Og det kan være af stor betydning for at få det bedre. I en gruppe kan I sammen støtte hinanden i at komme videre, og I kan hjælpe hinanden til at få det bedre med jer selv. Derudover får I mulighed for at skabe et socialt netværk også uden for møderne. Gruppen mødes hver 14. dag, og der er en professionel leder af gruppen gennem hele forløbet, dvs. ca. 12 gange. VIL DU VIDE MERE? Så send os en kort mail på stgr@selvskade.dk eller ring på , søndag til torsdag mellem kl. 18 og 20. STØTTEGRUPPE FOR ETNISKE PIGER: Lider du af en spiseforstyrrelse - og har du en anden etnisk baggrund end dansk - kan en støttegruppe i LMS give dig mulighed for at dele alt det svære med andre i samme situation. LMS støttegrupper foregår på dansk. Gruppen mødes hver 14. dag, ca. 12 gange, og der er en professionel leder af gruppen gennem hele forløbet. Gruppelederen kender både til spiseforstyrrelser og til den udfordring, det kan være at have en anden etnisk baggrund. Støttegrupperne er ikke et tilbud om behandling, men om støtte og rådgivning på vejen ud af en spiseforstyrrelse. VIL DU VIDE MERE? Så send os en kort mail på stgr@spiseforstyrrelser.dk eller ring på , søndag til torsdag mellem kl. 18 og 20.