af et Center for Kliniske Retningslinjer

Transkript

1 August 2008 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål at redegøre for placering, organisering, drift og finansiering af et Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Centret er etableret i tilknytning til Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og er etableret d. 1. juli 2008 med officiel åbning d. 3. september Initiativet til oprettelse af et Center for Kliniske Retningslinjer er taget af Det Nationale Dokumentationsråd, nedsat af Dansk Sygepleje Selskab (dasys). På en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet afholdt i september måned 2005 med deltagelse af ledende sygeplejersker og dokumentationsansvarlige sygeplejersker fra hele landet, stod det klart, at der savnes national koordination og er stort behov for et Center for Kliniske Retningslinjer, i første omgang for sygepleje. Dertil kommer, at fremtidens elektroniske patientjournal (EPJ) vil blive baseret på standardplaner for pleje og behandling. Standardplaners grundlag er eksisterende evidens. Det er derfor afgørende for en national ensartet kvalitet, at standardplanerne tager afsæt i evidensbaserede kliniske retningslinjer. På dette område har især sygepleje en fremtidig udfordring. Centret etableres i første omgang af og for sygeplejen i Danmark. Der er dog et stort ønske om på sigt at indgå i et samarbejde med andre professioner. Netop derfor har vi valgt at kalde det Center for Kliniske Retningslinjer, med en underpind Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, idet vi håber, at der fremover vil komme flere underpinde til. Baggrund I Danmark arbejdes der i disse år intenst med dokumentation af den sundhedsfaglige ydelse. I 2002 blev Klaringsrapport om dokumentation og kvali-

2 tetsudvikling udgivet (1). Klaringsrapporten blev i 2003 fulgt op af Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler (2). Disse retningslinjer er igen fulgt op af Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser, der udkom fra Sundhedsstyrelsen i 2005 (3). Vejledningen understreger nødvendigheden af, at sygepleje dokumenteres, at dokumentationen relaterer sig til 11 problemområder og at sygepleje, på lige fod med andre sundhedsfaglige discipliner, baserer ydelsen på bedst mulig evidens. Dasys tog, med afsæt i ovenstående udvikling, initiativ til nedsættelse af et nationalt dokumentationsråd for sygepleje. Det Nationale Dokumentationsråds formål er at skabe national konsensus om principper for dokumentation og anvendelse af sygeplejedata i plejen og den tværfaglige behandling af klient/beboer/patient samt i udvikling og forskning inden for området. Parallelt med disse initiativer er der i 2004 og igen i 2005 afholdt nationale konsensuskonferencer med deltagelse af dokumentationsansvarlige og øverste ledere i det danske sygehusvæsen. På konferencen i 2005 var emnet Kliniske retningslinjer i sygepleje. Emnet blev valgt, fordi bestræbelserne på at udvikle kliniske retningslinjer i sygepleje indtil videre har resulteret i: retningslinjer af varierende kvalitet retningslinjer med begrænset evidens retningslinjer, der i for ringe grad publiceres retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer" (4). Mere eller mindre gode kliniske retningslinjer i sygepleje har derfor stor betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. Udarbejdelse af en evidensbaseret klinisk retningslinje er et omfattende arbejde, der kræver faglig kompetence, systematik og metodekendskab. Det er påkrævet, at der iværksættes initiativer, der kan øge kvaliteten af de kliniske retningslinjer i sygepleje, samle kræfterne og at kræfterne for udvikling af retningslinjerne følges op af national udbredelse. Det vil betyde, at kliniske retningslinjer for eksempelvis håndhygiejne, kvalme, lejring etc. udviklet på et sygehus kan kvalitetsvurderes og publiceres, så sygeplejersker på et andet sygehus i landet kan benytte dem og dermed ikke selv behøver at udarbejde retningslinjer inden for samme emne. Imidlertid har der manglet en instans i Danmark, hvor kliniske retningslinjer i sygepleje kan blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret og registreret, ligesom der mangler et sted, hvorfra formidling af evidensbaserede kliniske retningslinjer kan foregå. 2

3 Mange sygehuse har udformet lokale mål og taget initiativ til forskelligartede udviklings- og implementeringsstrategier. Mange gode ressourcer udnyttes hermed ikke hensigtsmæssigt til gavn for patienterne, og meget dobbeltarbejde finder sted. Der savnes således optimal udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer. Dertil kommer en besværliggørelse af national deltagelse i det internationale arbejde. Internationalt er der allerede oprettet flere Clearinghouses, som typisk har til formål at samle, kvalitetsbestemme, systematisere og registrere samt formidle og videreudvikle evidensbaserede kliniske retningslinjer (5). Der er imidlertid ikke etableret et clearinghouse i Europa. Placering af et Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer placeres fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aarhus Universitet. Primære interessenter er sygehusvæsenet, men andre dele af sundhedsvæsenet forventes på sigt at bidrage til og drage nytte af centret. Med denne placering og etablering af det Videnskabelig Råd opfyldes kravene om en akademisk og uafhængig instans. Med placering af et center ved Århus Universitet, skabes en mulighed for øget samarbejde mellem de akademiske og kliniske kompetencer. Endvidere vil fordelen være, at der kan hentes potentiale for identifikation af nye forskningsområder inden for sygepleje. Formål med Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer er således en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager alle de metoder, der anvendes indenfor forskning. 3

4 Organisation Råd for Center for Kliniske Retningslinjer Centret ejes af dasys. Dasys nedsætter et råd bestående af 8 medlemmer: Formanden for rådet (udpeges af dasys) Formanden for dasys 2 medlemmer udpeget blandt chefsygeplejersker/sygeplejedirektører (1 øst/1 vest) 2 medlemmer udpeget fra uddannelsesinstitutioner (1 øst/1 vest) 1 medlem indstillet af Sundhedsstyrelsen 1 medlem indstillet af Dansk Sygeplejeråd Formanden for det videnskabelige råd (når denne er udpeget) Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at centret lever op til de overordnede mål, herunder at indgå aftaler med Aarhus Universitet, at sikre at den nødvendige økonomi er til stede, at nedsætte det videnskabelige råd, at godkende endelig skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer og at sikre fortsat udvikling af centrets aktiviteter. Endelig skal bestyrelsen bidrage til, at centrets aktiviteter integreres i øvrige nationale initiativer og at centrets aktiviteter udvikles i tæt samarbejde med andre fagprofessioner. Rådet mødes 2 gange årligt, eller når det synes nødvendigt. Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner, skal sammensætning af rådet naturligvis tages op til overvejelse. Videnskabeligt Råd Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer nedsætter et 9 personer stort videnskabeligt råd. De udpegede medlemmer skal have en ph.d grad eller kunne dokumentere tilsvarende videnskabelig kompetence. Ved nedsættelsen af rådet sikres det, at der er klinisk ekspertise iblandt medlemmerne. Rådet består af: Formanden for det videnskabelige råd: Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet eller en af denne udpegede person med tilknytning til Fakultetet. 5 personligt udpegede medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være uddannede sygeplejersker. Indstillingsprocedure besluttes af rådet for Center for Kliniske Retningslinjer 1 medlem indstillet af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning tilbydes at indstille 1 medlem Området for klinisk sygepleje, Syddansk Universitet, tilbydes at indstille 1 medlem. 4

5 Medlemmerne udpeges for 2 år og kan maksimalt være udpeget i 6 år. Mødehyppighed forventes at være 3-4 gange årligt. Rejseudgifter afholdes af de enkelte institutioner. Når og hvis der fremover etableres et samarbejde med andre professioner, skal sammensætning af Videnskabeligt Råd naturligvis tages op til overvejelse. Videnskabeligt Råds opgave er: Godkendelse af procedurer vedr. bedømmelsesprocessen og for kvalifikationskrav til bedømmere. Indstilling af de kliniske retningslinjer til godkendelse hos Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Forbehandling og indstilling varetages af centrets sekretariat, der også fungerer som sekretariat for Videnskabeligt Råd. Udarbejdelse af manual til bedømmelse af kliniske retningslinjer. Grundlaget for manualen skal være AGREE-instrumentet (6). Sekretariat Der er oprettet et sekretariat, som er placeret fysisk ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Der er pr. 1. juli 2008 ansat en daglig akademisk leder af dette sekretariat. Stillingen er en kombinationsstilling og et eksternt finansieret lektorat ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. I stillingen anvendes 80% til ledelse af centret og de 20% til forskning, formidling, vejledning og undervisning indenfor centrets beskrevne aktivitetsområde. Formålet er herigennem at være med til at skabe bro mellem forskning og klinik. Endvidere forventes ansættelse af assistent på halv tid, baseret på ekstern bevilling. Derudover skal der skabes muligheder for ad hoc tilknytning af personer i forhold til igangværende aktiviteter. Sådanne kan qua lektoratet ansættes på normale universitetsvilkår via eksterne bevillinger. Se i øvrigt vedlagte budget, bilag 1. Alle ansættelser i Center for Kliniske Retningslinjer er tidsbegrænsede, foreløbig i en periode på indtil fem år. Stillingsbetegnelserne vil følge de betegnelser, der er angivet i bekendtgørelse om stillingsstrukturer på universiteter. Sekretariatets opgaver: Sekretariatet varetager almindelige sekretærfunktioner for Videnskabeligt Råd og Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Sekretariatets hovedopgave er at sikre faglig og metodisk ekstern bedømmelse af indkomne kliniske retningslinjer, hvorefter sekretariatet oversender de kliniske retningslinjer til endelig behandling i Videnskabeligt Råd. 5

6 Sekretariatet har ansvar for formidling af godkendte kliniske retningslinjer og forskningsresultater i tilknytning hertil, til relevante brugere og forskningsmiljøer. Dette skal ske ved eksempelvis oprettelse af en database med godkendte kliniske retningslinjer med adgang via hjemmesiden. Sekretariatet sikrer opdatering af kliniske retningslinjer og sletning af forældede kliniske retningslinjer. Sekretariatet tilrettelægger og afholder konferencer i samarbejde med Det Videnskabeligt Råd, dasys og andre. Sekretariatet iværksætter kurser om udvikling af kliniske retningslinjer. Kurserne kan enten afvikles som selvstændige kursusforløb eller være tilrettelagt således, at de er meritgivende i forhold til Afdeling for Sygeplejevidenskabs uddannelser. Sekretariatet identificerer nye forskningsfelter i relation til kliniske retningslinjer inden for sygepleje og initierer forskning. Det kan dreje sig om testning af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling og afprøvning af kliniske indikatorer for kvalitet. Sekretariatet tager initiativ til og deltager i relevante projekter med henblik på udvikling at metoder og redskaber i relation til udformning, udarbejdelse og vurdering af kliniske retningslinjer og til udarbejdelse af metaanalyser og systematiske reviews på specifikke områder. Der kan etableres ph.d.-studier med udgangspunkt i formål for Center for Kliniske Retningslinjer og forskningsstrategi for Afdeling for Sygeplejevidenskab. Sekretariatet tager initiativ til samarbejde med regionale sygeplejefaglige dokumentationsråd og andre lignende internationale centre. Sekretariatet medvirker således også til implementering af de kliniske retningslinjer i praksis. Procedure for godkendelse af kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer kan indsendes til bedømmelse, når den pågældende afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen har signeret for denne. Bedømmelsen foretages vederlagsfrit for medlemmer af centret og mod betaling for ikke medlemmer. Sekretariatet foretager en indledende vurdering af, om retningslinjen er udformet i henhold til anbefalinger om udformning af kliniske retningslinjer, som beskrevet i Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer (7) og således at retningslinjerne lever op til kvalitetskravet beskrevet i AGREE instrumentet. Hvis sekretariatet skønner, at retningslinjen lever op til gældende krav, kan den sendes til ekstern bedømmelse. Ellers vil afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, der har indsendt den kliniske retningslinje, modtage en kort beskrivelse af mangler, hvorefter den pågældende afdeling selv afgør, hvordan der arbejdes videre med retningslinjen. Vurderer sekretariatet, at den kliniske retningslinje lever op til gældende krav, sendes retningslinjerne til peer review. 6

7 Ved etablering af peer review sikres faglig indsigt i retningslinjens emne og indgående kendskab til den/de metoder, der beskrives i retningslinjen. Bedømmerne er faglige eksperter, der som minimum har en relevant kandidateller mastergrad og indsigt i det kliniske område. Dasys faglige selskaber kontaktes med henblik på forslag til bedømmere til ekspertgruppen. Sekretariatet vurderer om bedømmernes kvalifikationer er i overensstemmelse med de krav, der er udstukket af Videnskabelig Råd, hvorefter bedømmerne forespørges om de vil foretage bedømmelsen. Bedømmelse foretages ud fra procedurer, godkendt i Det Videnskabeligt Råd. Når der foreligger bedømmelser af den kliniske retningslinje, samles disse af lederen af Center for Kliniske Retningslinjers sekretariat som derefter indstiller til beslutning hos Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Efter endelig godkendelse i Råd for Center for Kliniske Retningslinjer offentliggøres den kliniske retningslinje på Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside med angivelse af navn på afdelingsledelse/ansvarlig for sygeplejen, hospital og den person, der er ansvarlig for udarbejdelse og revision af den kliniske retningslinje og navne på bedømmere. Ledelse af Center for Kliniske Retningslinjer Der er ansat en faglig sekretariatsleder, som er ansvarlig for etablering og videre udvikling af Center for Kliniske Retningslinjer. Lederen refererer i lektoratet til afdelingslederen for Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed og indgår i forsknings- og uddannelsesmiljøet på Afdeling for Sygeplejevidenskab. Lederen er ansat for en periode på op til 5 år. Finansiering Dasys garanterer det økonomiske grundlag svarende til 1 årsværk i fem år og inflationssikrede driftsmidler for perioder af minimum 5 år. Ansættelsesbetingelser, løn, ansættelsesbrøk o. lign. er aftalt mellem sekretariatslederen, og hhv. universitetet og dasys. Institut for Folkesundhed stiller arbejdsplads til rådighed for 1 1/2 personer. Sekretariatet kan benytte universitetets faciliteter på lige fod med øvrige medarbejdere. Finansiering af Center for Kliniske Retningslinjer dækkes hovedsageligt gennem bidrag fra eksterne bidragsydere og med tilskud fra dasys. Dertil kommer et vist omfang af forventet indtægtsgivende virksomhed ved bl.a. afholdelse af kurser, konferencer og udgivelse af publikationer indenfor Centrets beskrevne aktivitetsområde. Alle satser for brug af Center for Kliniske Retningslinjers 7

8 ydelser, kursusafgifter og gebyr for deltagelse i kurser o.a. fastsættes af Råd for Center for Kliniske Retningslinjer. Center for Kliniske Retningslinjer refererer økonomisk til institutlederen for Institut for Folkesundhed vedrørende aktiviteter, der berører universitetsdelen af stillingen (herunder evt. eksterne bevillinger administreret af Universitetet). Vedrørende de øvrige aktiviteter refererer Center for Kliniske Retningslinjer til Råd for Center for Kliniske Retningslinjer /dasys, som efter aftale kan delegere ansvaret til lederen af Center for Kliniske Retningslinjer. Al finansiel styring, honorering og betalinger foregår inden de for rammer og efter de regler der er udstukket af Aarhus Universitet. Referencer 1. Laustsen S, Krøll V, Madsen I, Ottesen, B: Klaringsrapport om dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Dansk Sygeplejeråd, Retningsliner for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. København: DGMA og Dansk Sygeplejeråd, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Eksempler på internationale clearinghouses: National Guideline Clearinghouse, og The Joanna Briggs Institute, 6. AGREE. Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet. The AGREE Collaboration, september Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer. 8

9 Bilag 1 Budget Center for Kliniske Retningslinjer Løbende priser *) Løn, lektor Løn, ½ assistent Annuum **) Kurser Rejser ***) Særlige driftsudgifter 0 0 Administrationsbidrag (4%) I alt Bemærkninger: Lønninger for leder og assistent er tillagt 3% pr. år i fem år Øvrig drift dækker over drift af centret fx kurser, forbrugsvarer, services, computere, biblioteksadgang, infrastruktur etc. Universitetet bidrager med husleje, varme, el etc. Rejseudgifter er et skønnet beløb 9