SRP 2014 Politisk kommunikation med fokus på Johanne Schmidt-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SRP 2014 Politisk kommunikation med fokus på Johanne Schmidt-Nielsen"

Transkript

1 SRP 2014 Politisk kommunikation med fokus på Johanne Schmidt-Nielsen Udarbejdet af: NN 3e01 Sct. Knuds Gymnasium

2 Abstract This paper examines how the development of the media has affected the political communication between politicians and citizens. The paper explains the state of the media in the late modern society and analyses how the politician Johanne Schmidt-Nielsen acts and behaves in the media. The paper includes a discourse analysis and a rhetorical analysis of a speech by Johanne-Schmidt-Nielsen, an analysis of her argumentation and body language in a TV-debate and a look on some of her updates from her Facebook site. Furthermore, the paper evaluates Johanne-Schmidt Nielsen s influence and importance for the party Enhedslisten, and in connection with that her own personal appearance. Additionally, the paper discusses the strengths and weak points of the late modern state of media, including turning it up against democracy ideals. It is shown that the political communication has been widely affected by the development of the media. The communication goes almost entirely through the mass medias and social medias. The mediatization leads also to the problem that politicians have to be conspicuous and use a lot of rhetorical tricks to influence the political agenda. Finally, the paper concludes that there are both strengths and weak points of the late modern state of media.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Mediernes funktion i det senmoderne samfund 1-5 Ø Medialiseringen af den politiske kommunikation 2 Ø Spin og sproget som magtmiddel 2-3 Ø Personliggørelse og amerikanisering af politikken 3-4 Ø Det globale mediebillede og sociale medier 4-5 Ø Delkonklusion 5 Johanne Schmidt Nielsens optræden i medierne 5-13 Ø Tale af Johanne Schmidt-Nielsen 5-8 Ø Johanne Schmidt-Nielsens retorik og brug af appelformer 8-9 Ø Delkonklusion 10 Ø Johanne Schmidt-Nielsen i den politiske TV-debat Ø Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook Ø Delkonklusion 13 Johanne Schmidt-Nielsens betydning for Enhedslisten Ø Delkonklusion 14 Styrker og svagheder ved det modernes mediebillede Konklusion 19 Litteraturliste Bilag 23-25

4 Indledning I de seneste år er der sket en ændring i den politiske kommunikation. Der er sket en medialisering af denne, hvilket betyder, at medierne har fået en større rolle i det danske repræsentative demokrati. Medierne kaldes i dag for den fjerde statsmagt, og er det primære forum, hvor politikere og vælgere kan kommunikere. Dette gør også, at samspillet mellem medierne, altså journalister, og politikere bliver tættere. Medialiseringen bliver tydeliggjort i politiske debatter, som har ændret sig fra at foregå ansigt til ansigt, til at foregå gennem massemedier såvel som sociale medier. I denne opgave vil der blive taget udgangspunkt i politikeren Johanne Schmidt-Nielsen, som har været aktiv i politik siden 1997, og er Enhedslistens politiske ordfører samt ligestillings-, integrations-, indfødsrets- og asylordfører. I 2006 blev hun valgt ind i Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og i marts 2009 blev hun Enhedslistens første politiske ordfører. Siden det år er Johanne Schmidt-Nielsen blevet set på som værende partiets egentlige leder. Johanne Schmidt-Nielsen er en af de politikere, der trods hendes beskedne 30 år, har taget medialiseringen til sig, og som med sin gennemslagskraft ved præcis hvordan hun skal agere i medierne, for at få blive set og hørt. Men hvordan bruger politikerne, og ikke mindst Johanne Schmidt-Nielsen, denne medialisering, og hvad har medialiseringen egentlig af betydning for demokratiet? Dette er nogle af de spørgsmål, som via forskellige analysemetoder, vurdering og diskussion vil blive forsøgt besvaret i denne opgave. Mediernes funktion i det senmoderne samfund Helt tilbage fra enevældens fald har vestlige demokratier adskilt magten i tre instanser, nemlig den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Disse tre skal kontrollere og holde skak med hinanden. I det danske repræsentative demokrati vælger befolkningen nogle politikere til at varetage deres interesser, og disse politikere skal tage beslutninger i folkets sted. For at kunne holde øje med, om de folkevalgte politikere lever op til den magt de repræsenterer, kræver det, at borgerne får information om politikernes handlinger og beslutninger. Medierne får herved rollen som den kontrollerende magt. En magt der kontrollerer det politiske system. Medierne bliver i dag omtalt som den fjerde statsmagt, der skal sørge for, at holde politikerne i ørerne, og informere borgerne om, hvilke beslutninger der træffes i det politiske system. Medierne kan også ses som demokratiets vagthund, der vogter over politikernes gøren og laden. En anden opgave, som medierne skal varetage, er at informere politikerne om, hvilke ønsker og krav befolkningen har til det politiske system. 1 1

5 Medierne spiller altså i dag en central rolle som bindeled mellem magthavere og resten af befolkningen. 2 Medialiseringen af den politiske kommunikation Man kan altså tale om, at der er sket en medialisering af den politiske kommunikation. Dette beskriver, som skrevet i indledningen, den generelle udvikling i mediernes rolle i demokratiet. Herved forstås det, at det er medierne, der bestemmer den politiske kommunikations form og struktur. 3 Medierne er altså med til at bestemme det politiske indhold, da det som oftest er medierne, der sætter politiske diskussioner på den politiske dagsorden. Medialiseringen af politik betegner altså, at medierne er blevet det centrale talerør for den politiske diskussion, både for borgere, politikere og organisationer. 4 De gamle arenaer for politisk magtkamp, som man havde i det traditionelle samfund, som fx talerstole ved politiske møder, er blevet erstattet af massemedierne, og af disse især de hurtige elektroniske medier som radio, TV og internet. 5 Den kommunikation vælgere i dag deltager i, foregår altså ikke ansigt til ansigt med politikerne, men derimod gennem medierne. Medierne er også i dag det centrale omdrejningspunkt for meningsdannelsen. 6 Spin og sproget som magtmiddel Medialiseringen af den politiske kommunikation indebærer, at politikerne må arbejde målbevidst med at komme i medierne. 7 I dag skal politikere og partier gøre et grundigt stykke arbejde et spin hvis de vil komme frem i medierne. 8 Igennem en del år har især toppolitikere haft såkaldte spindoktorer til at hjælpe sig med at håndtere forholdet til medierne. Politikere har altid været bevidste om, hvordan de kan erobre sig den politiske dagsorden, men der er ingen tvivl om, at de er begyndt at være mere strategiske i håndteringen af forholdet til medierne. 9 Medier og politikere kan også påvirke den politiske dagsorden, ved at fremstille en sag på en bestemt måde. Man taler om priming, timing og framing. Priming betyder markedsføring af en politik, ved ofte at omtale denne med et bestemt ordvalg, eller i god tid at lade noget af indholdet sive ud til offentligheden, og dermed skabe en positiv forhåndsforventning hos befolkningen. Herefter benyttes timing, 2 Merkelsen, Henrik; Magt og medier, Forlaget Samfundslitteratur, 2007 s Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s Gregersen, Rune Valentin; MedierNU, Forlaget Systime A/S, 2011 s Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s Ibid s Ibid s. 164

6 som går ud på, at hele initiativet offentliggøres på det rette tidspunkt. Endelig sørger man for, at medierne giver initiativet den ønskede vinkling via framing. 10 Udover at prime, time og frame, bruger mange toppolitikere som sagt spindoktorer, og der findes fire forskellige former for spin. Disse er instrumentelt spin hvor man søger at udnytte mediernes rutiner og særlige logik, interaktionelt spin hvor man snakker uden om, latterliggør modstanderen og benægter faktuelle forhold, identitetsmæssigt spin hvor man forsøger at skabe et bestemt billede af sig selv eller sine modstandere, og endelig semantisk spin hvor man overbeviser folk via retoriske kompetencer, diskurser og argumentationsteknikker. 11 Spin er altså et kneb, der er i bund og grund bruges til at sikre, at budskabet trænger igennem til offentligheden, eller til at få politikeren eller vedkommendes budskab til at se pænere ud. Spin ville ikke kunne fungere uden brug af retoriske- og sproglige virkemidler og argumentationsteknikker. Gennem bevidst brug af disse kan man få andre til at handle på en bestemt måde. Sproget er altså et magtmiddel, som især politikere kan benytte sig af til at overbevise, overtale, skabe opbakning og sætte dagsordener. Der er delte meninger om, hvorvidt man kan kritisere politikerne for at bruge disse midler, for når man skal have sit politiske budskab ud gennem de medier vi har i dag, bliver man nødt til at gøre hvad der er nødvendigt for at blive hørt og få sine synspunkter gennemført. 12 Dette vil yderligere blive diskuteret i diskussionen. Personliggørelse og amerikanisering af politikken Medierne forenkler og intensiverer de ofte komplekse problemstillinger, fordi de fokuserer på at skulle levere et produkt, der kan nå ud til så mange som muligt. Medierne trækker fronterne skarpt op, og personliggør de politiske uenigheder. De ting, som medierne bringer frem i lyset, er derfor set en smule ovenfra, og dette medfører, at borgerne som oftest kun får et overfladisk billede af ellers komplekse problemstillinger. Medierne bliver en betydelig magtfaktor i politik, som politikerne har et had-kærlighedsforhold til. De kan ikke undvære medierne som arena for politik og personlig profilering. 13 Man kan tale om, at der er sket en personliggørelse af politikken. Eftersom mange partier i de senere år er blevet catch-allpartier, og den gamle venstre-højre dimension er blevet erstattet af en værdipolitisk dimension, som teoretikeren Daniel Bell siger 14, ligner de forskellige partiers 10 Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s Ibid s Ibid s Ibid s Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s. 70

7 partiprogrammer i højere grad hinanden. 15 Dette betyder, at den enkelte politiker og vedkommendes personlighed kommer mere i fokus, fordi man altså må spille på noget andet. Medierne bidrager altså til den personificering, der er sket indenfor dansk politik nemlig at enkeltpersonernes rolle og funktion i stigende grad tillægges betydning indenfor politikken. Hertil kan man også tale om det politiske superbrand, og dette vil blive uddybet i analysen af Johanne Schmidt-Nielsens optræden i medierne, og i vurderingen af hendes betydning for Enhedslisten. I det senmoderne mediebillede er der også sket en amerikanisering af politikken. Medierne har ændret vilkårene for den politiske dialog, og partiforeningerne har mistet deres tilslutning. Mellem 1950 og 1970 var der hvert år ca vælgere, der var medlem af et politisk parti. Siden den tid er det gået nedad bakke, og i 2010 var der kun ca vælgere, der var medlem af et politisk parti. 16 Der stilles altså i dag større krav til den politiske kommunikation, da vælgernes nære tilknytning til de politiske partier er blevet afløst af mere kortvarige relationer, hvor vælgerne tager stilling til hvem de vil stemme på, lige op til valget. 17 De traditionelle kernevælgere er blevet afløst af marginalvælgerne, som stemmer efter partiernes holdninger i enkeltsager, i stedet for som tidligere, efter partiernes ideologiske grundholdninger. Disse forhold kræver, at politikerne er gode til at agere i medierne. Det globale mediebillede og sociale medier Medialiseringen af den politiske kommunikation har medført, at nye medier er kommet til at spille en større rolle i kommunikationen mellem vælgere og politikere. Massemedierne er stadig den største medieinstans i det senmoderne samfund, og teoretikeren Anthony Giddens mener, at globaliseringen har medført, at vi i det senmoderne samfund får informationer og nyheder uafhængigt af tid og rum. 18 Men det er i dag ikke kun massemedierne, som bliver brugt af politikerne til at nå ud til vælgerne. I takt med, at sociale medier er blevet alment accepterede, og brugt blandt befolkningen, har politikerne også taget de sociale medier til sig. Politikerne kan i dag oprette en profil på Facebook og/eller Twitter, og derfra nå direkte ud til vælgerne ved at skrive statusser, uploade billeder eller lignende. Her kan politikerne skabe et bestemt billede af dem selv, altså profilere sig selv. Også vælgerne gør brug af fx 15 Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s Merkelsen, Henrik; Magt og medier, Forlaget Samfundslitteratur, 2007 s

8 Facebook til at diskutere og søge informationer under en valgkamp. 19 Der er intet filter på sociale medier, og derfor giver de politikerne en enestående mulighed for at komme direkte og hurtigt ud med deres budskaber til vælgerne og diskutere med dem. Med mindst ét opslag på Facebook om dagen, er Johanne Schmidt Nielsen en af de danske politikere, som gør allermest brug af sociale medier til personlig profilering og kontakt med vælgerne. Delkonklusion Medierne er for både politikere og borgere blevet det centrale talerør for politisk diskussion, og politikerne må derfor arbejde hårdt, og gøre brug af spin, diskurser og argumentationsteknikker, for at få deres budskab ud. Alt i alt kan man altså sige, at den kommunikation der foregår i dag mellem politikere og borgere stort set kun går gennem massemedierne, men også sociale medier er blevet et middel som mange politikere tyer til, for at komme igennem med deres politiske budskab, og bruger til personlig profilering. Johanne Schmidt-Nielsens optræden i medierne Med afsæt i en tale af Johanne Schmidt-Nielsen, et klip fra en politisk debat, og nogle indlæg fra hendes Facebook-profil, vil det nu blive demonstreret hvordan en politiker først og fremmest benytter sig af sproget som magtmiddel via retoriske- og sproglige virkemidler, argumentationsteknikker og diskurser. Endelig vil der også blive kigget på, hvordan Johanne Schmidt-Nielsen profilerer sig selv på sociale medier som Facebook. Tale af Johanne Schmidt-Nielsen For at gøre rede for kommunikationssituationen, gøres der brug af Ciceros pentagram. 20 Talen, der vil blive taget udgangspunkt i, blev holdt af Johanne Schmidt-Nielsen til folkemødet i Allinge på Bornholm i juni Dog er talen efterfølgende blevet lagt op på internettet, så alle har mulighed for at læse den. Dette afspejler det senmoderne mediebillede, hvor borgerne ikke længere deltager i politiske møder, som fx folkemødet. Fokuspunktet i talen er det forgangne politiske år, men også fremtiden. Tilhørerne for denne tale er selvfølgelig de, som var til stede på folkemødet, men også hele Danmarks øvrige 19 Jensen, Jakob Linaa & Jesper Tække; facebook fra socialt netværk til metamedie, Forlaget Samfundslitteratur, 2013 s nne%20schmidt-nielsen.pdf (Følgende henvisninger til denne tekst vil blive markeret ved parentes i teksten)

9 befolkning og politikere, derfor er sproget også meget let forståeligt og enkelt. Johanne Schmidt-Nielsen bruger også talen til at indgyde håb for en bedre og stærkere fremtid for Danmark, hvor de stadig uløste problemer skal løses i fællesskab. Talen er delt op i syv naturlige afsnit med tilsvarende syv overskrifter, som Johanne Schmidt-Nielsen selv har inddelt. I hvert afsnit er der ét eller flere temaer som bliver uddybet. Hun starter med et anslag eller indledning, hvor hun refererer til Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren, som handler om drengen Pelle og hans far, der lever et hårdt liv som arbejdere med dårlige arbejdsvilkår, og bliver undertrykt af arbejdsgiverne. Denne historie danner rammen om hele talen, og Johanne Schmidt-Nielsen bruger den til at skildre netop dét skrækscenarie af et samfund, som hende og Enhedslistens politik vil forhindre udviklingen af. Ydermere foregår Pelle Erobreren på Bornholm, ligesom folkemødet, og dette gør historien til den perfekte ramme omkring talen. Herefter kommer et afsnit hvor der primært fokuseres på, at vi heldigvis har bygget et samfund med et sikkerhedsnet, har fået fagforeninger og lignende, så vi ikke ender som Pelle Erobreren. Ydermere tager hun også i dette afsnit afsæt i krisen med slagteriet Danish Crown på Bornholm, hvor stærke og modige medarbejdere nægtede at gå ned i løn, selvom de kunne risikere at miste deres job. Her kritiserer Johanne Schmidt-Nielsen virksomhedsejere, der prøver at udnytte deres medarbejdere. Dernæst kommer et afsnit hvor hun priser de bornholmske slagteriarbejdere for ikke at gå på kompromis. I det fjerde afsnit kritiserer hun den førte politik det forgange år, hvor der er blevet givet selskabsskattelettelser og arbejdsgiverne har historisk høje overskud. Hun kommer herefter med direkte forslag til, hvordan de danske politikere, især regeringen, burde forme det danske samfund. I næste afsnit fokuseres der udelukkende på emner som fællesskab, lighed, frihed, tryghed og ligestilling. Alt dét, som rigtig socialistisk politik indebærer og bygger på. I sjette afsnit beordrer hun regeringen til at føre den politik som de rent faktisk står for nemlig den røde og hun kritiserer den borgerlige opposition. Hun gør det klart, hvad hun ønsker: En rød regering, der fører rød politik. Afslutningsvis, i sidste og syvende afsnit, går hun tilbage til fortællingen om Pelle Erobreren og slagteriet Danish Crown, som har fungeret som en ramme for talen. Hun tilkendegiver sine håb og ønsker for fremtidens Danmark. Eftersom talen bliver holdt ved et folkemøde, som holdes hvert år, skal temaerne og emnerne i teksten ses i lyset heraf. Disse er som sagt kritik af den politik regeringen har ført, og håb og ønsker for fremtiden. Johanne Schmidt-Nielsen bruger nogle bestemte diskurser i talen. En diskurs er en måde at tale om et emne eller et fænomen på. Man kan gennem diskurser få andre til at blive opmærksom på visse emner eller fænomener, og få dem til at

10 have nogle bestemte tanker, holdninger og følelser i forhold til dem. 22 De dominerende diskurser i denne tale er en meget socialistisk diskurs, en kritisk diskurs og en fællesskabsdiskurs. I teksten kan der også findes en række nodalpunkter, som er nøgleord, der er grundlæggende for diskursen. 23 Disse er fællesskab, solidaritet, tryghed og lighed. Herefter er der ækvivalenskæder, som er de ord der meningsmæssigt knytter sig til et nodalpunkt. 24 Et eksempel på en ækvivalenskæde fra denne tale tager udgangspunkt i nodalpunktet fællesskab, og lyder således: fællesskab ansvar stå sammen vi vores gribe hinanden medansvar solidaritet sikkerhedsnet. Herefter når vi til de flydende betegnere, som egentlig er ligegyldige ord, men som sammen med nodalpunkterne skaber en bestemt betydning. 25 I denne tekst findes der flydende betegnere som fx frihed, ansvar, krav, omlægning, forventning, kun rimeligt. Disse er ord, som i princippet godt kunne have været brugt af en borgerlig politiker, men i denne sammenhæng formår Johanne Schmidt-Nielsen at skabe en helt bestemt betydning, ved at bruge dem i en socialistisk sammenhæng og fx tale om frihed for lønmodtagere ikke kapitalejere og ansvar for hinanden ikke ansvar for sig selv. Dét, at hun bruger disse ord, som egentlig ville være nodalpunkter i en borgerlig diskurs, gør, at hun når ud til mange vælgere ved at overtage de ord, som ikke normalt ville ligge til en socialist. I teksten bliver flere grupper af mennesker omtalt. Disse er regeringen og statsministeren, virksomheder/virksomhedsejere, lønmodtagere og til sidst også kort to politiske profiler fra oppositionen. Hvis vi starter med regeringen og statsministeren, Helle Thorning, bliver disse beskrevet negativt. De karakteriseres som værende bange for virksomhederne, og som dumme, fordi de har gjort det muligt for virksomhederne at forurene billigere. Johanne Schmidt-Nielsen beskriver også regeringen som værende uansvarlige, fordi de ikke løser de åbenlyse problemer i samfundet, som hun mener der er. Hun mener også, at regeringen snyder vælgerne, når de flere gange har indgået forlig med Lars Løkke og oppositionen, og har ført en, efter hendes mening, ikke-socialistisk politik. Virksomhederne, og især virksomhedsejere, bliver også kritiseret på det groveste i talen, og hun tager udgangspunkt i ejerne af Danish Crown, der stillede urimelige krav til deres medarbejdere. Hun bruger generelt Danish Crown sagen til at afspejle samfundet. Hun omtaler virksomhedsejerne og deres gerninger med ord som uforskammede og kyniske, og hun mener, at de udnytter mennesker og truer og presser lønmodtagerne. I talen omtaler hun også lønmodtagerne, som hun selv giver udtryk for hun er en del af. Dette kommer til udtryk 22 Sørensen, Kjeld Mazanti; Ideologier og diskurser - sprog, magt, politik, Forlaget Colombus, 2010 s Ibid s Ibid s Ibid s. 134

11 via de mange gange hvor hun siger: vi og vores når hun taler om lønmodtagerne, fx hvor vi som lønmodtagere måtte bukke og skrabe (s. 1 l ) eller at arbejdsgiveren stadig har voldsomt stor magt til at gribe ind i vores liv. (s. 1 l.26-27) Lønmodtagerne bliver karakteriseret som de gode, og det store flertal, der kæmper og arbejder for et bedre samfund. Igen med afsæt i Danish Crown-sagen bliver arbejderne/lønmodtagerne karakteriseret som de modige og stærke. Denne modsætning mellem lønmodtagerne, som Johanne Schmidt-Nielsen identificerer sig med, og føler solidaritet med, og virksomhederne, kommer til at fungere som en antitese gennem hele talen. Johanne Schmidt-Nielsens retorik og brug af appelformer Sproget er som sagt et magtmiddel i det senmoderne mediebillede, og i talen har Johanne Schmidt-Nielsen også gjort brug af en lang række retoriske og sproglige virkemidler, for at overbevise modtageren om, at hendes synspunkter er de rigtige. Hun bruger allusion, da hun refererer til Lars Løkkes tøjkrise via sætningen: Uh, bare Lars Løkke dog var statsminister. Heller ikke selvom han er pæn i tøjet. (s. 5 l. 28) eller da hun skriver, at regeringen skal droppe den der Vestager-kynisme om at sådan er det jo. (s. 5 l. 13). Her refereres der til et citat af Radikale Venstres partileder Margrethe Vestager, som hun udtalte, da hun blev bedt om at forholde sig til, at regeringens ændringer på dagpengeområdet ville betyde, at en lang række danskere efter årstusindsskiftet ville miste retten til dagpenge. 26 Et retorisk virkemiddel, der bliver gjort enormt stort brug af i talen, er anaforer. Eksempler på disse er fx: Til gavn for det store flertal. Til gavn for samfundet (s. 1 l. 28), Manden, der tilsyneladende er villig til at sælge ud af hvad som helst, hvis bare han kan få sig et par grænsebomme. Manden, der opfandt dagpengeforringelserne (s. 5 l.30-32) og Det fællesskab skal vi værne om. Det fællesskab skal vi udvikle. Det fællesskab skal vi bygge fremtiden Danmark på (s. 6 l ). Der er også en apostrofe, hvor Johanne Schmidt Nielsen henvender sig direkte til regeringen Kom nu, regering ( s. 3 l. 24). To steder i talen (s. 3 & 6) starter hun sætninger efter hinanden med: Lad os og det virker både anaforisk og som en apostrofe. Der gøres også brug af gruppeord, som fx de tre grupper der er nævnt ovenfor, nemlig regeringen, lønmodtagerne og virksomhederne/virksomhedsejerne. Ydermere gør hun også brug af et retorisk spørgsmål: Burde vi ikke kunne forvente bare lidt større ansvar ( ) som har skabt rammerne for virksomhederne succes (s. 3 l. 9-10), hvilket får modtageren til at reflektere. Afslutningsvis gør hun også brug af billedssprog, nærmere betegnet metaforer, som fx at gribe hinanden (s. 1 l. 21), at vi lægger os fladt ned for (s. 3 l. 7) og Vi får tudet ørerne fulde af (s. 3 l. 21). Johanne Schmidt-Nielsens ordvalg i talen 26

12 er yderst bemærkelsesværdigt, og hun formulerer sig således, at det er svært at stille spørgsmålstegn ved hendes udsagn. Hun kommer med påstande, som er svære at stille sig kritisk overfor, fordi det er nogen, som er alment accepterede. Et eksempel på dette er fx: Det er oven i købet blevet billigere for virksomhederne at forurene. Det virker fuldstændig vanvittigt i en tid, hvor ingen vel efterhånden er i tvivl om, at vi står over for katastrofale klimaforandringer (s. 3 l. 3-5). Hun bruger også meget stærke udsagnsord som fx brokke sig, kræve og bekæmpe. Også gentagelser bliver brugt i talen, især ordet fællesskab står skrevet i forskellige afskygninger hele otte gange på side 4. Hun gør også brug af priming, hvor hun omtaler hendes politik med et bestemt ordvalg, fx: Lad os sammen skabe et robust og retfærdigt dagpengesystem (s. 5 l ). Endelig er sætningsopbygningen i talen præget af korte og let forståelige sætninger, hvor nogle sætninger kun består af ét ord. Endnu et kneb som mange politikere gør brug af, når de vil have deres budskab ud gennem det senmoderne mediebillede, er appelformerne logos, etos og patos 27, og Johanne Schmidt-Nielsen er ingen undtagelse. I denne tale gør hun flittigt brug af alle tre appelformer. Logos bruger hun bl.a. når hun flere gange henviser til faktuelle tal og undersøgelser: Forleden var der en undersøgelse, der viste, at næsten 90 procent af danskerne er tilfredse med at betale skat (s. 4 l ). Dét, at Johanne Schmidt-Nielsen bruger fortællingen om Pelle Erobreren som en ramme omkring hendes tale, appellerer til modtagerens patos og fungerer også som en slags lignelse, hvor hun ved at fortælle historien argumenterer for synspunktet, at det er godt vi er kommet væk fra det samfund, som Pelle levede i. 28 Pelle Erobreren bliver i talen et billede på alle lønmodtagere, som må kæmpe en kamp for gode lønninger og arbejdsvilkår. Den generelle tendens i talen, hvor Johanne Schmidt-Nielsen føler solidaritet og medfølelse med samfundets mest udsatte er også en patos-appel i sig selv. Som enhver anden dansk politiker gør Johanne Schmidt-Nielsen selvfølgelig også brug af appelformen etos. Dette gør hun bl.a. ved, at fortælle, at hun har været på besøg i pensionistklub på Østerbro (s. 2 l. 14), og ved at citere hendes ven Walid, som flygtede til Danmark fra Afghanistan som barn (s. 4 l ). Herigennem skaber hun troværdighed. Hun appellerer også til modtagerens etos, ved at være sympatisk, og lige netop hendes sympati kommer selvfølgelig til udtryk gennem Enhedslisten meget venstreorienterede politik. 27 Beck, Steen & Hanne Richardt Beck; Gyldendals studiehåndbog, Forlaget Gyldendal, 2008 s Ibid s. 110

13 Delkonklusion Johanne Schmidt-Nielsens brug af gentagelser, anaforer, kort sætningsopbygning, billedsprog, appelformer, stærke udsagnsord og apostrofer via direkte opfordringer til regeringen i denne tale, hjælper hende til at få sit budskab ud via det centrale talerør for politisk diskussion, medierne. Man får følelsen af, at hun råber noget ud og hun råber højt og det er netop dét som er nødvendigt i det senmoderne mediebillede. Det er nødvendigt at skære tingene ud i pap, og kommunikere meget direkte, hvis man vil have sit budskab ud, da medierne forenkler og intensiverer ellers komplekse problemstillinger. Johanne Schmidt-Nielsen i en politiske TV-debat Under valgkampen i 2011 var der traditionen tro en partilederrunde før folketingsvalget. Denne løb af stablen tirsdag d. 13. september 2011 kl i DR s koncertsal. Med i debatten var Villy Søvndal (F), Pia Kjærsgaard (O), Helle Thorning Schmidt (A), Lars Barfoed (C), Margrethe Vestager (B), Lars Løkke Rasmussen (V) og selvfølgelig Johanne Schmidt-Nielsen (Ø). I det følgende vil der blive analyseret på Johanne Schmidt-Nielsen optræden i et åbent forum på direkte TV via et kort klip fra partilederrunden. 29 For at redegøre for kommunikationen bruges Harold Laswells kommunikationsmodel. 30 Her prøver afsenderen, Johanne Schmidt-Nielsen, at komme ud med sit budskab om, og gøre opmærksom på, at Lars Løkke burde tage ansvar, og tale om sin egen politik i stedet for alle andres. Dette gør hun gennem kanalen DR1 på direkte TV. Hendes modtager er selvfølgelig Lars Løkke, men også hele Danmarks befolkning, og hun siger dette med den effekt at håbe på, at folk vil blive opmærksomme på Lars Løkkes manglende seriøsitet. Hun får sit budskab ud via argumentation, og til at analysere denne bruges Stephen Toulmins argumentationsmodel, som er god at bruge når man skal gøre rede for, hvordan argumenter er bygget op. 31 Johanne Schmidt-Nielsens påstand i dette klip er, at Lars Løkke, som er statsminister i Danmark, ikke har nogen plan: Jeg synes faktisk du skulle bruge de her sidste par dage på at fortælle ( ) hvad du vil gøre for at løse det problem (1:28-1:48). Hendes belæg for dette er, at Lars Løkke har brugt al tiden på at tale om hvad Helle Thorning vil gøre ved det: i stedet for kun at snakke om hvad Helle vil. (1:46-1:48). Hendes hjemmel er, at Lars Løkke i princippet ikke har noget at gøre med Helle Thorning. Ydermere bruger hun en styrkemarkør i form af ordene mange, mange: end alle de mange, mange 29 https://www.youtube.com/watch?v=q1a_an0ikbc (Følgende henvisninger til dette klip vil blive markeret ved parentes i teksten) Beck, Steen & Hanne Richardt Beck; Gyldendals studiehåndbog, Forlaget Gyldendal, 2008 s

14 milliarder som Lars Løkke mener (0:53-0:54) og gendrivelse, da hun siger, at hun heller ikke er enig med Helle Thorning: Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed, at jeg er ikke vild med de der 12 minutter, men.. (0:45-0:49). Endelig bruger hun også en rygdækning, hvor hun siger, at alle ved, at Lars Løkke er uenig med Helle Thorning: Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at du ikke er enig med Social Demokraternes politik. (1:14-1:18). Som nævnt i redegørelsen, vil der yderligere blive brugt det politiske superbrand, til at analysere på hendes optræden i medierne. Det politiske superbrand er en karakteristik af en helt ny type politiker, der forstår at spille på sin karisma og strategisk arbejder på at fremstå unik og personlig. 32 Det politiske superbrand skal have en række kompetencer, som fordeler sig på følgende de seks parametre: Synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk, visioner, troværdighed og karisma. I denne analyse vil der dog primært være fokus på det sidste parameter, karisma. Udover hendes argumentatoriske evner, skiller Johanne Schmidt- Nielsens sig på mange måder ud fra de andre politikere i valgdebatten. Først og fremmest er hun en del yngre end de andre partiledere, og hendes blide feminine ansigtstræk, lyse, krøllede lokker og fængende kropssprog fanger publikum. Hun gør brug af store armbevægelser (1:33-1:49), og hun bevæger hovedet frem og tilbage på en så karakteristisk måde, at det gør hende meget overbevisende og bestemt. Med sine store, smukke, blå øjne er hendes blik intenst og fast plantet på de andre politikere, og dette gør, at hun fremstår meget seriøs. Inddragelsen af fakta og eksempler underbygger også hendes seriøsitet (1:33-1:44). Hun benytter sig af humor, og dette gør, at hun virker meget selvsikker. Hendes selvsikkerhed er også at spore i det meget bestemte toneleje. Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook Som tidligere nævnt er Johanne Schmidt-Nielsen en af de danske politikere, som gør allermest brug af sociale medier til personlig profilering, og til at få kontakt med vælgerne. I det følgende vil der blive set på et par opdateringer fra hendes facebook-profil, og hvordan hun generelt bruger profilen som et redskab i den politiske kommunikation. Til at analysere på facebook-profilen vil der blive brugt teorier af Erving Goffman og Joshua Meyrowitz om bloggeren som fortæller. En facebook-profil kan enten være performativ, altså iscenesættende og personlig, eller informativ, altså informerende og sags-orienteret. Ydermere opererer Goffman med begreberne frontstage og backstage, som betegner det offentlige og det private Esbensen, Mads Christian & Bo Bredsgaard Lund; Det politiske superbrand, Børsens Forlag, 2009 s Høvsgaard, Charlotte Bork & Gitte Lautrup & Mads Pedersen & Dorthe Wang; Netværker digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011 s

15 Johanne Schmidt-Nielsen facebook profil er informativ, da den er politisk og sagsorienteret, og hun bruger den til at redegøre for politiske sager og diskutere med borgere. Dog kan man også sige, at hendes profil er performativ, fordi hun også laver opdateringer af personlig relevans som i princippet ikke har noget med hendes politiske liv at gøre, og derigennem skaber et bestemt billede af sig selv som politiker. Johanne Schmidt-Nielsen er altså både frontstage og backstage på sin facebook profil. Frontstage er hun når hun skriver opdateringer med udelukkende politisk indhold, og deler artikler om politiske problemstillinger. Hun laver også mange backstage-opdateringer, hvor hun fx poster et billede af en flaske portvin, som hun har fået af sin nabo. Man kan sige, at facebook-profilen placerer sig i en middle region, som Joshua Meyrowitz arbejder med. 34 Et felt mellem det offentlige og private liv. Mange af hendes opdateringer afspejler også dette, da de både har noget frontstage og backstage over sig. Fx poster hun billeder fra forskellige happenings, som hun har deltaget i, fx fra World AIDS Day. Dette er frontstage i og med, at politikere tager del i, og interesserer sig for, folkets sundhed, men også backstage fordi hun fx poster et billede hvor hun kysser en mand som er hiv-positiv. Dette gøres for at skabe et bestemt billede af hende selv som en sympatisk kvinde, og for at vise, at hos hende/enhedslisten er der plads til alle. Et eksempel på en opdatering fra Johanne Schmidt-Nielsens facebook-profil, der er performativ og backstage, er skrevet d. 24. november 2014 (se bilag 1). Set ovenfra kunne denne opdatering have været skrevet af enhver almindelig dansker, og det er ikke til at se, at den er taget ud fra en politikers facebook-profil, da den i princippet er irrelevant for vælgerne som modtagere. Men det er nok ikke uden grund, at Johanne Schmidt-Nielsen har valgt at skrive denne opdatering. Under overfladen ligger hendes politiske ideologi og overbevisning gemt. At hun skriver: Min mor gav mig skam en umbraconøgle med, da jeg flyttede hjemmefra, gør, at hun som ellers autoritær politiker formår at komme ned på den almindelige danskers niveau. Hun bruger også statusopdateringen til at fortælle, at hun er en standhaftig feminist, og at hun er typen, der kan klare tingene selv (Tjah i princippet kunne jeg vel godt selv. Trods det faktum, at jeg er en hun ) Tilslut skriver hun: Men ikke desto mindre: Også dit råd vil jeg tage med mig, og dette giver et billede af hendes, og hendes partis, venstreorienterede sind og overbevisning at hun og Enhedslisten tager hensyn til alle. Et eksempel på en opdatering, som er mere informativ og frontstage, er skrevet af Johanne Schmidt-Nielsen d. 13. november 2014, kort efter vedtagelsen af den nye finanslov (se bilag 2). Her kommenterer hun på den vedtagne finanslov, og den afspejler perfekt 34 Høvsgaard, Charlotte Bork & Gitte Lautrup & Mads Pedersen & Dorthe Wang; Netværker digitale medier i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2011 s. 51

16 hendes og Enhedslistens politik: Afskaffelsen er et løft til dem der har mindst. Hun bruger voldsomme ord som fattigdom og usmageligt dyneløfteri, og også brugen af udråbstegn, versaler og korte sætninger bidrager til, at hun virker overbevisende, bestemt og medievant. Delkonklusion Alt i alt er Johanne Schmidt Nielsen en retorisk dronning. Ved hjælp af de mange retoriske virkemidler og identitetsmæssigt- og semantisk spin, får man indtrykket af, at hun råber højt, og det gør, at hun formår at komme til orde i medierne. Hun er et perfekt billede af en ny tids politiker, som også formår at tilpasse sig det senmoderne mediebillede, og nå ud til vælgerne via både taler, tv-optrædener og sociale medier. Også hendes enestående karisma har indvirkning på, at hun er så god til at bryde gennem det ellers effektiviserede og intensiverede mediebillede. Johanne Schmidt-Nielsens betydning for Enhedslisten Hun har haft stor indflydelse på den proces, Enhedslisten har gennemgået de seneste fem til seks år, hvor partiet rent faktisk rykker sig i retning af at være et bredt demokratisk funderet parti, der søger og får indflydelse på den politiske udvikling i Danmark. Dette udtaler Enhedslistens pressechef, Pelle Dragsted. 35 Og også at dømme efter analysen af Johanne Schmidt-Nielsens optræden i medierne, må man vurdere, at hun har haft en enorm betydning for Enhedslisten. Som sagt blev Johanne Schmidt-Nielsen politisk ordfører for Enhedslisten i , altså lige mellem de to folketingvalg i 2007 og I bilag 3 ses en statistik fra Danmarks Statistik, som viser antallet af Enhedslistens stemmer i henholdsvis 2007 og 2011 ved de to folketingsvalg. I 2007 fik partiet i alt stemmer, og ved folketingsvalget i 2011 blev dette lidt over tredoblet, da partiet fik stemmer. Partiet gik også fra 4 mandater i 2007 til 12 mandater i Dette er en sjælden set fremgang, og også Johanne Schmidt-Nielsens antal af personlige stemmer ved folketingsvalget i 2011 er bemærkelsesværdigt. Med hele personlige stemmer, endda efter få år i Folketinget, var hun den politiker, som fik anden flest personlige stemmer ved valget (se bilag 4). Hun slår dermed store politikere som Helle Thorning, der blev statsminister ved valget, og Pia Kjærgaard, der endda blev udnævnt som værende Danmarks mest magtfulde kvinde i 00 erne. 37 Også Enhedslistens antal af partimedlemmer steg gevaldigt i årene efter Johanne Schmidt-Nielsen blev politisk ordfører. Årerne 2009, 2010 og 2011 er nogle af de år i

17 Enhedslistens historie, hvor medlemstallet har haft den største stigning. Fra 2009 til 2011 gik partiet fra at have 4273 medlemmer til at have 7714 medlemmer. Dette er endda til trods for, at antallet af partimedlemmer, som tidligere nævnt i redegørelsen, er gået gevaldigt ned ad bakke for de fleste politiske partier siden 70 erne. Alle disse pæne tal viser en kæmpe fremgang for Enhedslisten generelt. Og det er nok ikke en tilfældighed, at det er efter Johanne Schmidt-Nielsen er blevet frontfigur for partiet. Hun har givet partiet et friskt pust, som det unge og sprudlende menneske hun er. Den ovenstående analyse viser, at hun er god til at agere i medierne, og at hun ved præcis hvilke kneb hun skal ty til, for at få taletid i dem. Hun formår at skære tingene ud i pap, så alle forstår dem. Også hendes brug af sociale medier, som er blevet analyseret, er et tegn på, at hun er et friskt input og godt element for partiet. Mange kan identificere sig med hende, fordi hun formår at komme ned på vælgernes niveau og komme vælgerne ved, især via hendes facebook-profil, hvor man både får indsigt i hendes personlighed og politiske liv. Nærmest ingen andre politikere er så aktive på sociale medier, som Johanne Schmidt- Nielsen. For igen at tale om det politiske superbrand, så er Johanne Schmidt-Nielsens synlighed blevet enorm, især efter Dét at hun bruger sociale medier så meget, og hendes deltagen i diverse happenings, gør, at hun nærmest er uundgåelig i mediebilledet. Ydermere er Johanne Schmidt-Nielsen også i den seneste meningsmåling blevet vurderet til at være den anden mest troværdige politiker i dansk politik 38, hvilket hænger godt sammen med, at hun via sit sprog og sin argumentation er så god til at overbevise. Også udlandet har bidt mærke i hende, og den britiske avis The Observer har udråbt hende til venstrefløjens dronning i Danmark. 39 Delkonklusion Johanne Schmidt-Nielsen har haft utrolig stor betydning for Enhedslisten. Hun har ikke alene fungeret som et friskt pust, men hun har også formået, selvfølgelig i fællesskab med partiet generelt, at give Enhedslisten en fremgang som er sjældent set. Især det store antal af personlige stemmer, som hun fik til folketingsvalget i 2011, viser, at hun er yderst populær blandt vælgerne

18 Styrker og svagheder ved det senmoderne mediebillede I Danmark har vi som bekendt det repræsentative demokrati. Befolkningen vælger ved folketingsvalg de politikere, de synes skal varetage folkets interesser. Her kan magten beskrives med det man kalder den parlamentariske styringskæde. Denne er en beskrivelse af, hvordan et parlamentaristisk demokrati ideelt set kan siges at fungere. Magten delegeres fra det suveræne folk, altså borgerne, via valgte repræsentanter til Folketinget. Herfra går magten videre til regeringen, som kan sidde på den politiske magt de næste 4 år, indtil næste valg, eller indtil de kommer i mindretal. Regeringen sørger for, at love, der er bestemt i Folketinget, bliver ført ud i livet. De love, som bliver vedtaget, berører borgerne, og vælgerne kan så bestemme, om de til næste valg, vil vælge de samme politikere til at varetage deres interesser. 40 Det er altså vigtigt at vælge de rigtige politikere til at sidde på magten, når det er dem, der skal tage alle politiske beslutninger for borgerne. For at vælge de rigtige politikere, må man også sætte sig ind i de forskellige politikere og politiske partiers politik og mærkesager. Der er delte meninger om, hvorvidt medierne i dag er i stand til at oplyse borgerne på den rigtige måde. Medialiseringen af den politiske kommunikation har gjort, at udvalget af medier er blevet bredere, men det har også gjort, at kommunikationen mellem politikere og vælgere i dag ikke foregår ansigt til ansigt, men gennem medierne. Dét at politikerne i dag bliver nødt til at råbe højt, og gøre brug af spin for at komme frem i medierne, kan være en svaghed for demokratiet. Det burde måske ikke være sådan, at man bliver nødt til at være iøjnefaldende, og kunne råbe højt, hvis man vil ud med sine synspunkter og sin politik. Hvis det kun er disse politikere, som folk kan identificere sig med, eller overhovedet har kendskab til, kan det være et stort problem. Bare fordi en politiker er god til at benytte sig af spindoktorer, retoriske virkemidler og argumentionsteknikker, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende er den klogeste og bedste til jobbet som politisk magthaver. Det er yderst tankevækkende, at spindoktorer spiller en så væsentlig rolle i politik i dag, for når en politiker fx udtaler noget på TV, er det som oftest nøje gennemtænkt af spindoktoren, og det er måske slet ikke politikerens egne ord. Når politikerne via spin pakker tingene ind og gør tingene mere indviklede end de er, kan det forvirre borgerne. I en undersøgelse har 17% af de adspurgte svaret, at de er helt enige i udsagnet: Undertiden er politik blevet så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Ydermere har hele 27,4% af de adspurgte svaret, at de er nærmest enige, hvor kun 9,7% procent har svaret at de er helt uenige. 41 Dette vidner om, at YouGov.s.Folketingsvalget2011-YouGov/Enig_uenig.h.9/Sp-24C-Enig_uenig-i-Undertiden-er-politik-

19 politikerne måske skubber nogle borgere fra sig, fordi folk opgiver at sætte sig ind i, hvad politikerne egentlig mener, fordi det hele er blevet for indviklet. En anden grund til, at politikere gør brug af spin, er som tidligere nævnt, at kernevælgere er blevet til marginalvælgere. Vælgerne træffer beslutninger fra valg til valg, og føler sig ikke længere knyttet til ét bestemt parti. Vælgerne er i højere grad blevet såkaldte issue-voters 42, og derfor må politikerne gøre et ekstra stort nummer ud af at tiltrække vælgere, da de ikke længere har så mange kernevælgere som man så førhen. Derfor gør de altså brug af spin og diskurser, for at manipulere med modtagerne ved at dække over ting, eller sætte sig selv og sit parti i et bedre lys. Dette kan igen være et problem for demokratiet. Det, at politikere, der er gode til at agere i medierne, er dem man primært ser i fx TV, er nok også grunden til, at så mange kender til Johanne Schmidt-Nielsen fordi hun er iøjnefaldende og karakteristisk. Begrebet partiledersympati kan forklare dette meget godt. Partiledernes evner til at lede og vække sympati og tillid får stadig større betydning for vælgernes politiske stillingtagen. 43 Medierne i dag nedprioriteter mere væsentlige forhold i det politiske system, og de er mere fokuserede på, hvad der er interessant for modtagerne. Men det interessante er ikke altid det væsentlige, og det kan være et demokratisk problem. Politiken kan have tendens til at glide i baggrunden til fordel for fx personificering af politikere. Mediernes opgave er at oplyse borgerne om væsentlige forhold og sager i samfundet, og det kan så diskuteres, hvorvidt personlige egenskaber og kriser hos politikere er det mest essentielle. Medieudbuddet i dag er som et arkiv, hvorfra den enkelte borger selv vælger, hvilket medie han eller hun vil bruge. Herfra skaber borgeren selv sit billede af virkeligheden. Dette kan være et problem, da ikke alle nyhedsmedier er lige pålidelige. Det kan blive et problem, hvis borgerne er ukritiske i forhold til medierne. Her kan man tale om kanyleteorien. Kanyleteorien går ud fra, at borgerne er passive modtagere, og at deres meningsdannelse bliver direkte påvirket af de ting, de ser i medierne. 44 Andre vil dog hævde, at vi i dag er så oplyste, at de fleste voksne mennesker er i stand til at tænke rationelt og selvstændigt og fx stille sig kritisk overfor den måde, som medierne fremstiller forskellige sager. Man kan også sige, at det enorme udbud af medier, gør, at borgerne i det senmoderne samfund har mulighed for at blive mere oplyste. Globaliseringen har gjort, at vi som borgere kan være oplyste 24 timer i døgnet via internettet, der bringer nyheder hvert minut. En anden svaghed saa-indviklet-at-folk-som-jeg-ikke-rigtig-kan-forstaa-hvad-der-foregaar/fvariable/folketingsvalget2011- YouGov_V Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark, Forlaget Gyldendal, 2009 s Ibid s Gregersen, Rune Valentin; MedierNU, Forlaget Systime A/S, 2011 s. 31

20 ved det senmoderne mediebillede, som kunne skade demokratiet, er, at medialiseringen af den politiske kommunikation har gjort, at politikere og journalister arbejder og færdes tæt sammen. I Danmark har vi pressefrihed, og alle journalister med pressekort har adgang 24 timer i døgnet til Christiansborg. Nogen vil mene, at dette gør, at vi får en bedre journalistisk dækning af politik og at journalisterne har bedre vilkår for at udfylde deres rolle som fjerde statsmagt, men andre vil også hævde, at de to parter kan få et for tæt forhold til hinanden, og kan komme til at kende hinanden privat. Politikerne kan fx via journalister få hjælp til at time og frame en sag på den måde det ønskes. Dette kan også bidrage til, at journalistikken ikke forholder sig objektivt, men derimod bliver mere subjektiv, hvis politikere kommer til at have indflydelse på, hvordan sager bliver fremstillet i medierne. Nogen vil hævde, at den enkle, intensiverede og overfladiske gennemgang af ellers komplekse politiske problemstillinger, som programfladen i det senmoderne mediebillede er præget af, skaber bedre forståelse hos modtageren. Enkelthed fremmer forståelsen hos de fleste, og flere kan altså følge med. Det er måske også derfor, at TV-nyheder er de fleste borgeres primære nyhedskilde, da man der får man et kort overblik over de vigtigste nyheder. 45 Men også de sociale medier spiller som sagt en større rolle i mediebilledet i dag også for politikere. Undersøgelser viser, at under valgkampen i 2007, var der kun 5% af vælgerne, som erklærede, at de havde brugt sociale medier i forbindelse med valgkampen. 46 Ved valget i 2011 var dette tal steget til 15% 47, og man kan kun forestille sig, at procentdelen vil være endnu højere ved det kommende valg, som kommer til at løbe af stablen i Men er internettet og de sociale medier egentlig med til at styrke borgernes interesse og deltagelse i politik, eller gør det dem mindre oplyste? De sociale medier giver vælgerne mulighed for at deltage i debatter på internettet, følge og kommentere politikere på fx Facebook og Twitter, og dele opslag af politisk relevans med deres venner og bekendte. Nogen vil så hævde, at det kun er mennesker, der i forvejen er politisk interesserede, som gør brug af sociale medier til netop dette, og at det ikke skaber interesse for politik hos folk, som normalt ikke er politisk engagerede. Og der er måske også noget om snakken, for en undersøgelse viser, at det er de borgere med de længste uddannelser, der i højest grad blander sig i den politiske debat, både offline og online. 48 Der er ikke lavet undersøgelser om den direkte sammenhæng mellem sociale medier og politisk deltagelse i Danmark, men et overblik over internationale studier peger på, at der faktisk kan findes et delvist belæg for, 45 Rasmussen, Finn; Massemedier og politisk kommunikation, Forlaget Columbus, 2012 s. 146 figur Jensen, Jakob Linaa & Jesper Tække; facebook fra socialt netværk til metamedie, Forlaget Samfundslitteratur, 2013 s Ibid s

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen 2008... 3 Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

FACEBOOK SIDE. Udeboende studerende på SU. Mathias Larsen & Carina Hansen

FACEBOOK SIDE. Udeboende studerende på SU. Mathias Larsen & Carina Hansen FACEBOOK SIDE Udeboende studerende på SU Mathias Larsen & Carina Hansen Indhold Indledning:... 2 Brainstorm:... 2 Emnevalg:... 2 De seks faser:... 2 Problemanalyse:... 2 K strategi:... 3 Idéudvikling:...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Op ad bakke i 100 dage

Op ad bakke i 100 dage Op ad bakke i 100 dage Regeringen har fået en hård start i de danske medier. Det viser en ny undersøgelse af de første 100 dage ved magten. Negative sager som løftebrud, Moskva-penge, rygerum og sexchikane

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren.

Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren. Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren. Deltagende fag: fysik c, matematik b, engelsk b, dansk A, samfundsfag A. Deltagende klasse: 1.g-klasse Fælles problemstilling: Hvad

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

VALGKAMP ET SPIL OM MUDDER, MAGT & MÆRKESAGER

VALGKAMP ET SPIL OM MUDDER, MAGT & MÆRKESAGER ET SPIL OM OM SPILLET Valgkamp handler om at være den politiker der bedst leder sit parti gennem valgkampen. Du bruger terninger til at erobre mærkesager, undgå skandaler og ikke mindst sværte de andre

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Danmark en del af den globale verden

Danmark en del af den globale verden Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Skive-Viborg HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C Tina Brunsgaard Bjerregaard

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Troværdighed og Karisma. Politikere Marts 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 6. marts 2013 59155

Troværdighed og Karisma. Politikere Marts 2013. Troværdighed og Karisma. TNS 6. marts 2013 59155 Politikere Marts 2013 Contents 1 Metode 3 2 Sammenfatning 7 3 Resultater - Alle 11 4 Målgrupper 15 2 1 Metode Metode Emne: Metode: for partiledere og udvalgte folketingspolitikere GallupForum web interviews

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere