SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

Transkript

1 SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

2 Indholdsfortegnelse Indledning Maj - Hvorfor?... 3 Talens indhold....3 Analyse af 1. Maj-Talen Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale Helle Thorning sigter på nærkommunikation... 7 Konklusion... 8 Litteraturlister:... 8 Bilag 1: Helle Thorning Schmidts 1.maj-tale 2008 Bilag 2: Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2008 Side 1 af 9

3 Indledning Retorik betyder læren om talekunst. Det er en kunst at kunne fremføre en tale ved brug af virkemidler og metoder for at få sit budskab klart og tydeligt frem, så modtageren ikke er i tvivl om afsenderens mening. I retorikken er det vigtigt at appellere til modtagerens følelser og fornuft, at fange modtagerens opmærksomhed og være overbevisende på samme tid. Det er derfor vigtigt for en taler at kende midlerne for netop at opnå den gode tale. Med det sagt, er det da interessant at arbejde med 1. maj-talen af Helle Thorning Schmidt. En tale som blev afholdt i Fælledparken i København Jeg vil analysere Helle Thorning Schmidts 1.maj-tale fra 2008 med fokus på de retoriske virkemidler og de appelformer, der bruges til at fange tilhørernes opmærksomhed. Jeg vil i forlængelse her af lave en sammenlignende analyse af Anders Fogh Rasmussens nytårstale fra 2008, hvor jeg vil påpege forskelle og ligheder. Endeligt, vil jeg med udgangspunkt i det retoriske pentagram som kommunikationsmodel vurdere, om der er tale om vellykket kommunikation i de to taler. Side 2 af 9

4 1. Maj - Hvorfor? Den 1.maj 1890 demonstrerede arbejdere for første gang verden over for deres rettigheder. Men det forbød politiet i Danmark, og det resulterede i, at arbejderne i stedet for, valgte at mødes i Fælledparken d. 1.maj, hvilket de stadig gør i dag. Siden 1889 har 1. maj altså været arbejdernes internationale kampdag. En dag, der markeres med taler, aktioner og solidaritet 1. Det var netop i denne forbindelse, at formanden for socialdemokraterne Helle Thorning Schmidt holdt en tale d. 1. maj 2008 i Fælledparken. Talens indhold I talen har Helle Thorning Schmidt fokus på fattigdom og ulighed i Danmark. Hun mener, at den økonomiske velstand, som er i Danmark, burde bruges til at ændre uligheden. Efter Helle Thorning Schmidts mening burde der investeres flere penge i folkeskoler, og der burde tages kærligt hånd om de unge, så de lige fra start af bliver en del af fælleskabet. Helle Thorning Schmidt påpeger den ulighed, som skabes i og med, at alle danskere ikke har de samme opvækst vilkår og dermed samme uddannelses forudsætninger. Hun taler om, hvor vanskeligt det er at bryde den sociale arv, og i forlængelse heraf af kritiserer hun regeringen for ikke at kæmpe imod denne ulighed. Stort set igennem hele talen kritiserer hun Anders Fogh Rasmussen og den daværende regeringen for ikke at holde, hvad de lover. Analyse af 1. Maj-Talen 2008 Kære jer. Glædelig 1.maj. For der er grund til at sige glædelig 1.maj. Det er en god dag. En dag hvor vi står sammen. En dag hvor vi markerer vores historie og vores stærke værdier. Vi fejrer solidariteten mellem mennesker. Sådan starter Helle Thorning Schmidt sin tale. Lige fra starten, henvender hun sig personligt til tilhørerene, idet hun benytter ordet kære. Og samtidig bruger hun også pronomen vi. Hun samler alle, som er til stede, og skaber derved et stort fælleskab. Allerede her, signalerer hun nærhed med tilhørerene i forsøg på at fange deres opmærksomhed. Derefter henvender hun sig direkte til en person, som ikke er til stede i Fælledparken: 1. maj er en god dag. Alligevel vil jeg starte med en lidt trist meddelelse. Jeg er nemlig nødt til at komme med en efterlysning: Er der nogen, der har set en nydelig mand i midten af 50erne. (s. 1 l. 6-7). 1 Side 3 af 9

5 Den fraværende person, hun taler om, er Anders Fogh Rasmussen. Idet at hun benytter den retoriske figur apostrofe, giver det en dramatisk effekt. Spændingen stiger, tilhørerene bliver ivrige efter at få at vide, hvem den efterlyste mand er. Det er nemlig først sidst i efterlysningen, at Helle Thorning nævner, at det er Anders Fogh. Samtidig er det også en måde, hvorpå hun kritiserer Anders Fogh: Han er mørkhåret og i vældig god form. Faktisk er det svært for hans bodyguards og politiske beundrere at følge med, når han løber fra ansvaret (s. 1. l. 8-9). Alle der har fulgt lidt med i medierne ved, at Anders Fogh ofte løber for at holde sig i form. Det, at sammenholde løbeaktiviteten med hans politiske ansvar, er en raffineret måde at kombinere tingene på. Det giver samtidig talen et sjovt og humoristisk præg. Helle Thornings Schmidts kritik af Anders Fogh bliver endnu stærkere og mere effektfuld over for tilhørerne, da hun også benytter anafor: Han ønsker ikke at debattere[ ]. Han taler hellere med udenlandske journalister[ ]. Og han bruger mere tid i luften over Europa[ ].(s. 1. l ). Igennem hele sin tale er Helle Thorning Schmidt meget pathosappellerende. Hun taler til tilhørernes følelser og stemning, f.eks.: De vokser op i familier, der ikke har råd til børnefødselsdage. Hvor der sjældent er råd til nyt tøj, hvor de ikke kommer i biografen, hvor de ikke kommer på ferie (s. 2. l. 2-3). Helle Thorning Schmidt kommer med eksempler på materielle goder, som børn i fattigdom ikke opnår. I sit emne inddrager hun børn, hvilket har en stærk tendens til at vække følelser hos tilhørerne. Det er et bevægende eksempel, hun bruger, og som bevæger tilhørerne til næsten at kunne mærke, hvordan disse familier har det, og hvor uretfærdigt denne sag er. Og udover det, benytter hun igen en anafor, selve ordet: hvor bruges gentagne gange, hvilket forstærker budskabet om uretfærdighed, og får tilhørerne, til at føle endnu mere medlidenhed. På et tidspunkt benytter hun også logosappellen ved det pathosappellerende emne, fattigdom: I 2008 har det danske samfund sværere ved at give sønnen til en enlig mor kontanthjælp og uddannelse, end vi for 30 år siden havde med at gøre arbejdsmandens datter til sygeplejerske. En trist men barsk kendsgerning (s. 2. l.19-21). Vi ser logosappellen idet, Helle Thorning Schmidt gør os opmærksomme på hvordan, uddannelsessystemet så ud for 30 år siden, og hvordan samfundet ikke er blevet bedre til at investere i de unges uddannelser. Hun siger da også, at det er en kendsgerning. Det er sandt og kan ikke diskuteres. Helle Thorning Schmidt ved, hvad hun taler om. Dette er også med til at styrke hendes etos. Hun bliver mere troværdig. Udover det appellerer hun igen til tilhørerenes følelser, idet Side 4 af 9

6 at hun danner et billede af en enlig mor med søn, der ikke får kontanthjælp eller uddannelse. Man bliver rørt og føler sympati. Anders Fogh sagde til mig og danskerne (s. 3. l.22). Ved, at sige mig og danskerne distancerer hun sig ikke fra tilhørerne. Tværtimod hun appeller til tilhørernes tillid og det indikerer på en måde, at hun er en af dem. Socialdemokraterne anerkender jeres enorme indsats. Vi ved, at I har alt for travlt. Vi ved, at det slider. Vi ved, at bureaukratiet har taget overhånd. (s. 4. l ). Her viser Helle Thorning Schmidt stor medfølelse, og man kan tydelig mærke hendes sympati, anaforen er igen med til at forstærke det. Helle Thorning Schmidt bruger også billedsprog: Jeg tror ikke, at den borgerlige regering ser nødraketten. De har gang på gang sat kikkerten for det blinde øje, når det handler om vores velfærd. (s. 4. l ). Billedsproget, hun benytter, er negativt ladet, og det giver et virkningsfuldt billede af hvordan den siddende regering tager sig af velfærden i Danmark. Dette billedelige sprog aktiverer tilhørerne. På et tidspunkt beskriver hun også folkeskolen som et af velfærdssamfundets kronjuveler. Og igen på side 5, linje 16: Flødeskumstiden for dansk økonomi er slut. Det er sammenligninger, som er med til at give talen liv og farve. Helle Thorning leger meget med ordene, og det er med til at farve hendes sprog, så det bliver interessant for tilhørerne at høre på. Hendes påstande har små detaljer, som etablerer billeder i vore hoveder, hvilket virker overbevisende hos tilhørerne. Et andet eksempel på et vigtigt virkemiddel, for at overbevise tilhørerene, er argumentation: De år vi står foran er udfordrende[påstand]. Vi vil få langt lavere vækst i Danmark[belæg/påstand]. Verden har fødevaremangel og alle mærker prisernes himmelflugt[belæg/rygdækning] (s.5, l ). I det foregående citat er Helle Thornings argument bygget op af påstand, belæg og rygdækning. Hjemlen er dog underforstået og ikke udtalt: Lavere vækst i Danmark er ikke godt. For at Helle Thorning ikke danner tvivl om hjemlen, bruger hun rykdækning, hvor hun styrker sin argumentation med yderligere dokumentation, da mangel på fødevarer og prisstigning heller ikke er godt. I sit argument benytter Helle Thorning også en styrkemarkør som; langt, som understreger hendes påstand. Det er en styrkemarkør, som er med til at optone hendes argumentation, som ligeledes styrker hendes påstand om, at de kommende år vil være udfordrende. I det førnævnte eksempel ser vi god argumentation fra Helle Thorning. Hun kommer til at fremstå overbevisende hos tilhørerene. Regeringen har ingen planer for hvad den vil[påstand]. Den nedsætter gerne en kommission eller to[belæg/påstand]. Den laver gerne en forringelse eller to for dagpengemodtager[belæg/påstand]. Og den Side 5 af 9

7 skærer gerne en hel eller en halv procent af alle offentlige udgifter[belæg/påstand]. Men den ved ikke, hvad den vil med Danmark[påstand] (s. 5 l ). Helle Thornings hovedpåstand er, at regeringen ikke har nogen plan for hvad, den vil. Hun påstår yderligere, at de gerne nedsætter en kommission, og at de gerne forringer dagpengemodtagelse. Det, at hun yderligere påstår de ting, er en slags belæg for hendes hovedpåstand. Hun understreger sin argumentation med påstand på påstand. Hjemlen ligger hos tilhørernes følelser, de tilstedeværende føler samme mistro til VK-regeringen som Helle Thorning. Og netop derfor, kan Helle Thorning motivere tilhørerne til at acceptere hendes påstand ved at spille på deres fællesfølelse. Her er det tydeligt at Helle Thorning er bevidst om hvem, der er til stede i Fælledparken. Helle Thorning har altså herved helt styr på hvilken målgruppe, hun taler til og formår at udnytte, at hun ikke behøves at fremlægge stærke beviser for sine påstande. Sammenligning med Anders Foghs Nytårstale 2008 Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2008 er en tale om det forgangne år. En tale, hvor han ligger fokus på soldater i Afghanistan, EU s udvidelse og økonomisituationen. Rent økonomisk, så mener Anders Fogh, at det går bedre i Danmark end nogensinde. Den stærke danske økonomi vækker opsigt (s.1. l. 18). Vi oplever et kolossalt socialt fremskridt. (s.1. l.20). I modsætning til Helle Thorning som udtaler d.1. maj 2008: Der er ikke kommet mindre ulighed i Danmark. Der er kommet mere. (s.2 l. 1). Det er ikke kun en økonomisk og social ulighed vi er oppe imod. Vi er oppe imod en kulturel ulighed.(s.2. l. 23). Disse udsagn, om dansk økonomi fra de to positioner, er vidt forskellige. Det, der gør, at Helle Thorning bliver meget stærk i sin udtalelse om dansk økonomi, er de maleriske billeder, hun skaber hos tilhørerne. f.eks.: Det rammer særligt hårdt i familier uden diplomer på væggene (s. 2. l. 24). Helle Thorning er, som tidligere nævnt, meget patosappellerende, og dette har en anden virkning end Anders Foghs tale. Anders Fogh er mere kort og konkret i sin udtalelse f.eks.: Danmark er mulighedernes samfund. Et rigt og velfungerende samfund. [ ]. Et samfund med frihed til forskellighed. (s. 1. l. 4-5). I det sidst nævnte citat benytter Anders Fogh bogstavrim, frihed til forskellighed, og tidligere citeret, kolossalt socialt, et rim som er med til at skabe en god rytme. Det er ikke lange beskrivende billeder, som skal fremhæve Anders Foghs budskab. Han forsøger ikke i så høj grad som Helle Thorning at overbevise tilhørerne ved at appellere til deres følelser. Hans holdninger opfattes af andre sanser, nemlig den logiske sans. Fremfor at benytte sig af pathos, bruger han mere logos, hvor han appellerer til fornuften: Demokratiet er under pres i regionen. Det ser Side 6 af 9

8 vi i Pakistan. Senest drabet på Benazir Bhuto. Vi må utvetydige støtte de demokratiske kræfter. (s.3. l ). Anders Fogh har orden i oplysningerne. Tilhørerne lader sig overbevise, man skal støtte de demokratiske kræfter, det er en kendsgerning, ellers risikerer man samme skæbne som Pakistan. Udover at Anders Fogh er logosappellerende, er hans tale også præget af ethos. Han vinder tilhørernes tillid ved f.eks. at anvende udtryk 2 som: For et par måneder siden besøgte jeg[ ] (s.1, l.6, egen kursivering). I maj besøgte jeg de danske soldate i Afghanistan (s. 3, l. 3, egen kursivering), Jeg er taknemmelig for[ ] (s.3, l.18,egen kursivering). Han inddrager sig selv og egne erfaringer, og på den måde vækkes der tillid hos tilhørerne. Derigennem kommer han også til at virke meget oprigtig og troværdig. En ting, der også er vigtigt at påpege, er, at Anders Fogh ikke står i Fælledparken og taler til sine meningsfæller. Han sidder på Marienborg og taler til hele Danmark, som landets statsminister. Her vil det være upassende at kritisere oppositionen. Hans formål er at fortælle om året, der er gået. I modsætning til Helle Thorning, hvor det er vigtigt for hende at konkretisere, hvad Anders Fogh og VK-regeringen har gjort forkert. Det kan godt virke tungt at høre på anklager og beklagelser i længden, men de negative, mistillidsvækkende ord imod VK-regering er sikkert ord, som de tilstedeværende i Fælledparken fryder sig over at høre. Omstændigheder for afholdelse af de to taler er altså vidt forskellige. Nytårsaften er en højtid, hvor man får kransekage og champagne og arbejdernes internationale kampdag er en klassefest hvor man får øl og røde pølser. Anders Fogh udviser respekt for alle, uanset politisk indstilling, hvor Helle Thornings tale er rent politisk agitation. Helle Thorning og Anders Fogh har hver deres stilart og hver deres måde at betjene ethos, logos og pathos. Helle Thorning vinder sympati til sine synspunkter ved at appellere til tilhørernes følelser, og Anders Fogh vinder lydhørighed hos tilhørerne igennem tillid og ved at appellere til deres fornuft og logiske sans. Helle Thorning sigter på nærkommunikation I Fælledparken d. 1. maj er tilhørerne hovedsageligt bestående af Socialdemokraterne og SF er. De er samlet på grund af fælles interesse: at fejre den Internationale Kampdag og høre formanden for socialdemokraterne Helle Thorning Schmidt tale. I sin tale udviser Helle Thorning stor respekt, medlidenhed og sympati for tilhørerene og samtidig viser mistro til VK-regeringen. Emner som 2 Citeret fra de 3 appelformer, s. 3. Side 7 af 9

9 fattigdom, uddannelse og mistro til VK-regeringen er emner som tilhørerne hungrer efter at høre. Ved at appellere til følelserne opnår hun nærkommunikation. Hun benytter ofte anafor, vi ved, som går helt ind i hjertet af tilhørerene. Det, at Helle Thorning viser forståelse og medmenneskelighed over for tilhørerne skaber tryghed og nærhed. Det er tydeligt at høre, at hun snakker til sine meningsfæller. Andre folk, såsom folk fra oppositionen ville nok ikke være helt overbevist af hendes tale. Da hun ikke altid har beviser for sine påstande eller konkrete eksempler, som gør hende troværdig, og dermed ikke særlig overbevisende. Men i denne situation er det heller ikke nødvendigt for tilhørerne at have beviser. Tilhørerne kender i forvejen til Helle Thornings udstråling, hendes kropsprog, hendes artikulation, hendes kompetencer og troværdighed. Tilhørerne har i forvejen tiltro til hende, og hun har da ikke samme behov for at overbevise tilhørerne, da de grundlæggende har de samme værdier som hende, men i stedet ønsker hun at skabe en fælles følelse. Det er ikke relevant at komme med konkrate beviser, her er det vigtige at belyse fælleskabet. Derfor tilpasser Helle Thorning Schmidt sig situationen og benytter i denne sammenhæng et passende og hensigtsmæssigt sprog. Et sprog, hvor hun berører og kommer tæt på tilhørerne. Konklusion Det er tydeligt at Helle Thorning Schmidt kender midlerne for at opnå den gode tale. Hun viser i sin tale, hvordan appelformerne kan bruges. Hun fornemmer situationen og spiller på den fællesfølelse, der finder sted i Fælledparken. En fællesfølelse, som bygger på mistro til VKregeringen, uretfærdighed i uddannelsessystemet, ønsket om ingen skattelettelser og ikke mindst fællesfølelsen om solidaritet. Hun opnår fælles nærvær og gensidighed med tilhørernes. Udover det, gør hun sin tale endnu stærkere med sproglige virkemidler, som anafor, apostrofe, sammenligninger og billedsprog. Midler, der er med til at fange tilhørernes opmærksomhed og få sit budskab tydeligere frem. Side 8 af 9

10 Litteraturliste Primærlitteratur: Rasmussen, Anders Fogh: Nytårstale Danske taler. Schmidt, Helle Thorning: 1. maj-tale Danske taler. Sekundærlitteratur: Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk Litteratur, sprog og medier, Dansklærerforeningens forlag 2009 Hagen, Jimmy Zander: Sprog og tale (ingen oplysninger på forlag og udgivelsesår) Holmboe, Ellen: Kort og godt om at argumentere for en holdning, Dansklærerforeningens forlag 2006 Internetressourcer: Jensen, Jesper Troels: Danske taler (ingen oplysninger om udgivelsesår) [Besøgt 30. november 2011] Larsen, Ole Schultz: Danskfag (2010) [Besøgt 6. november 2011] LO-Storkøbenhavn (ingen oplysninger om forfatter og udgivelsesår) [Besøgt 10. oktober 2011] Side 9 af 9