Når hele organisationen skal være med.

Transkript

1 Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium

2 Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget ind i fremtiden! (Elvi Weinreich)

3 Spor 2: Konference om rammeforsøg Generelle udviklingsspor på Greve Gymnasium: s rammeforsøg i Udviklingsplan I, Studietid Moderniseringsstyrelsen/FM s Velfærdsfond Tovholder projekt Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser,

4 Konference om rammeforsøg Spor 1 + spor 2 på Greve Gymnasium: Et eksempel på at hele organisationen er med? Anne om udviklingsplan 1 rammeforsøget med studietid konkret på GG, hvor hele skolen er involveret fra aug Karl-Henrik om de styringsmæssige og strategiske perspektiver i vores måde at gribe udfordringen an.

5 Konference om rammeforsøg At føre faget ind i fremtiden! Ikke som det ofte vil blive hørt i gymnasiet, nemlig som fagene! Faget skal forstås bredere, som professionen/gymnasiet, som skal ledes ind i fremtiden! - kravet til fremtiden er bedre kvalitet og færre ressourcer, kaldet effektivisering! - og bedre kvalitet/effektivisering er det samme som bedre læring!

6 Konference om rammeforsøg CASE GG: Den traditionelle opfattelse af gymnasiet som dels mundtlighed og dels skriftlighed. Skriftlighed rummer mange lærerfrustrationer; Manglende afleveringer For sene afleveringer Plagiering Rettearbejde der ikke indgår i elevernes læring proportionelt med lærerindsatsen Skriftlige eksamensopgaver der bedømmes eksternt (sic!) Osv.! Og tilsvarende elevfrustrationer!

7 Konference om rammeforsøg Historik på Greve Gymnasium og andre skoler: Skriftlighedsforsøget start 2010 Mindre, skolebaserede udviklingsprojekter Gode, relevante fælles paradigmer, fx papir om vejledning etc. Lektiecafeer A-dage om og op til den skriftlige eksamen S-tog (a la Fredericia Gymnasium) Osv.&osv. Gode, relevante for de involverede lærere og elever - men gennemslag på skolen som helhed?

8 Konference om rammeforsøg Velfærdsprojektet (spor 1) tyder på, at det traditionelle faggymnasiums løse koblinger producerer: Manglende retning for skoleudvikling Manglende fælles referenceramme Manglende fælles udfordringer Manglende ramme for elevforventninger Manglende organisatorisk styring Lang gennemslagstid (om nogen) Svag tæt på ledelse, manglende ledelse!! Manglende effektivitet og velfærd!! Og dermed skabes ikke en afgørende udvikling i faget!

9 Konference om rammeforsøg Mens erfaringerne på Stramme og tætte koblinger, mellem organisation og faget og fagene, skaber: Fælles retning for skoleudvikling Fælles udfordringer og løsninger Fælles forventninger kollegialt og elevmæssigt Fælles opsamlinger, evalueringer Et fag alle kan tale om! Tætte koblinger skaber også udfordringer for ledelsen, frustrationer og modstand!

10 Konference om rammeforsøg Spor 1 + 2: De traditionelle håndtag til at skabe skoleudvikling: faglige-pædagogiske tiltag (ofte lærerne) organisatoriske tiltag (ofte ledelsen) Adskillelse af det faglig-pædagogiske og det organisatoriske skaber let isolerede, uproduktive øer. Opgaven er at forene de to håndtag i ét greb, gennem stram styring og tæt kobling mellem faget, fagene, pædagogikken, og dermed skabe mulighed for bedre læring!

11 Konference om rammeforsøg Rammeforsøg med studietid er gennemført på mange skoler. På Greve Gymnasium har vi forsøgt os med tætte koblinger. Forsøget er gennemført på hele skolen, med alle 37 klasser, alle skriftlige fag, alle lærere, konsekvent og stramt styret m.h.t. planlægning, uv-evalueringer, opfølgning i Pædagogisk Udvalg, i FællesUdvalget (lærere-elever-ledelse), ved MUSsamtalerne, i faggrupper og i faggruppesamtaler med ledelsen.

12 Konference om rammeforsøg Det vil Annes nu ridse op samtidig kan I overveje om vores rammeforsøg er ét svar på ledelsesopgaven: At føre faget ind i fremtiden??

13 Konference om rammeforsøg Studietid på Greve Gymnasium: Uddannelsestid og elevtid lagt sammen. Elevtid ca. en tredjedel - som forøgelse af holdets norm - som en del af holdets lektioner Baggrund, mål, struktur, erfaringer og resultater

14 Konference om rammeforsøg Proces - Før maj 2012: Forsøg med skriftlighed i 2 klasser én lektion om ugen skemalagt til skriftlighed deles mellem lærere. (koordination, svær kobling mdt/skr, risiko dekobling fra fag) Stigende fælles erkendelse af, at fra Karl-Henriks oplæg Skriftlighed rummer mange lærerfrustrationer; Manglende afleveringer For sene afleveringer Plagiering Rettearbejde der ikke indgår i elevernes læring proportionelt med lærerindsatsen Skriftlige eksamensopgaver der bedømmes eksternt (sic!)

15 Konference om rammeforsøg Maj 2012 s udviklingsprogram - inspiration - Præsentere for lærere enighed om god idé med skemalagt elevtid på holdene med Mål: Bedre læring ved øget samvær elever og lærere (her ved elevernes skriftlige arbejde) Ved i højere grad at sammentænke fagenes mundtlighed og skriftlighed at flytte fokus ved det skriftlige arbejde fra produkt til proces og vejledning at forbedre kvaliteten af elevernes skriftlige opgaver at mindske elevernes skriftlige fravær ved at elevernes arbejde med skriftlige produkter startes i skemalagte lektioner, hvor læreren er til stede.

16 Konference om rammeforsøg Struktur: Studietiden udmøntes konkret ved at ca. en tredjedel af den hidtidige elevtid i alle fag på alle klassetrin skemalægges sammen med den hidtidige uddannelsestid. Den enkelte lærer beslutter selv hvilke lektioner, der anvendes til skriftligt arbejde. Dog aftalt at alle opgaver startes på skolen.

17 Konference om rammeforsøg Studieretning med EN-Sa-Ma Skemalagt elevtid 1g GF 1g forår 2g 3g Dansk Engelsk A Matematik B Biologi C 3 3 Fysik C 3 3 Kemi C 6 Samfundsfag B 5 2. fremmedsprog 6 10 Valgfag A 10 Valgfag B 5 I alt ekstra lektioner Ekstra per uge ca. 1,5 2 1,6 1

18 Konference om rammeforsøg Studieretning med BT-MA-Fy Skemalagt elevtid 1g GF 1g forår 2g 3g Dansk Engelsk B Bioteknologi A Matematik A Fysik B fremmedsprog 6 10 I alt ekstra lektioner Ekstra per uge ca. 1,5 2 2,3 1

19 Konference om rammeforsøg Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g grundforløb 1g forår 2g 3g Dansk 40,0% 37,5% 40,0% 29,4% Engelsk B 42,9% 37,5% 33,3% Matematik C 32,0% 32,0% Biologi C 42,9% 50,0% Fysik C 42,9% 50,0% 2. fremmedsprog 60,0%

20 Konference om rammeforsøg Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g GF 1g forår 2g 3g Engelsk A 40,0% 29,4% Matematik B 20,0% Matematik A 27,3% 18,2% Samfundsfag B 29,4% Samfundsfag A 33,3% 27,3% Biologi/Fysik/Kemi B 42,9% Biologi A/Bioteknologi A 30,0% 27,3% Kemi C 50,0% 2. fremmedsprog 33,3%

21 Konference om rammeforsøg Resultater og erfaringer elevernes læring elevernes tilbagemelding til uddannelsescheferne har vist stor tilfredshed med at skriftlige opgaver blev startet på skolen - trods de ekstra timer i det ugentlige skema. eleverne kommer under vejledning og i samarbejde i gang med opgaveprocessen, og kan lettere individuelt arbejde videre på skolen eller hjemme. et øget fokus på skriveprocessen, hvor eleverne bl.a. udveksler idéer, samarbejder og undervises i strukturen i de forskellige skrivegenrer markant fald i manglende skriftlige afleveringer ved en opgørelse af den skriftlige fraværsprocent i slutningen af januar sammenlignet med de foregående år. snyd/plagiat af opgaver er et mindre opmærksomhedsområde hos lærerne.

22 Konference om rammeforsøg Erfaringer og resultater - faglig pædagogisk/didaktisk Nye opgavetyper og tilrettelæggelser (screencast, spørg eksperterne, grupper, par) Videndeling og udvikling i faggrupperne og mellem faggrupperne Pædagogiske møder for alle lærerne med udveksling af erfaringer med skemalagt elevtid: fx - vejledning af elever i skriveprocessen, - øget sammenhæng mellem mundtlig og skriftlig undervisning, - funktionel og fokuseret retning af skriftlige arbejder. Lærerne skal fortsat - arbejde med at ændre rettepraksis fra at have tid til gennemretning af opgaverne til at rette funktionelt og fokuseret med de kompetencer der er særlige i hver stillet opgave.

23 Konference om rammeforsøg At alle hold deltager betyder at der også blandt eleverne bliver et forventningskrav om, at en del af det skriftlige arbejde foregår i lektionerne og med vejledning af lærerne, hvilket medvirker til at alle deltager aktivt i forsøget. Det betyder at alle lærere og elever arbejder med samme pædagogiske udvikling og der derfor på hele skolen automatisk bliver udviklet, delt og spredt erfaringer blandt alle lærere og alle skriftlige fag. Videndeling som meget konstruktiv for den fagligepædagogiske udvikling på skolen.