Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Transkript

1 Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor til at indgå tilsvarende resultatlønskontrakt med den øvrige ledelse på Rungsted Gymnasium Basisramme med fokus på Undervisnings- og læringsmiljø 1) Projekt Fagligt Løft I forlængelse af resultatlønskontrakten for 2014 fastsættes der i resultatlønskontrakten for 2015 følgende indsatsområder for Projekt Fagligt Løft Indsats 1:De skriftlige eksamenskarakterer: Karakterniveauet skal for alle fag ligge på mindst landsgennemsnittet i løbet af en 2 3- årig periode. Niveauet for skriftlig eksamen i 2014 fremgår af bilag 1. Midler: Fokus på skriftligt arbejde i alle fag. Dette skal ske i form af samarbejde i faggrupperne om det skriftlige arbejde i alle fag, herunder rettepraksis og feedback til elever. Indholdsmæssigt skal det handle om at arbejde med generelle skrivekompetencer To-lærerordninger i klasser, hvor der er særlige faglige udfordringer Fortsættelse af arbejdet med at skabe rammer og muligheder for individuel og gruppevis vejledning i forbindelse med skriftligt arbejde Vejledning af nye kolleger om skriftligt arbejde Individuel feedback til elever Arbejde med synlige læringsmål Opfyldelsen kan ske i form af iværksættelse af pilotprojekter. 2) Løfteevne. Den samlede løftevne ifølge ministeriets beregning skal løftes fra 0,3 (2013- tal). Niveauet for løfteevne fremgår af bilag 2 Midler: Tidlig indsats over for elever, der viser sig at have problemer fra starten af gymnasieforløbet Talentarbejde som støtte for de stærke elever

2 Udvikling af Synlig Læring som en del af de skriftlige fag Deltagelse i netværk med andre skoler og dialog med ressourcepersoner Udvikling af et fælles sprog og en fælles bevidsthed hos lærere og elever om progression i læring, bl.a. gennem fokus på kompetenceudvikling hos lærere og ledelse Systematisk brug af to- og flerlærerordninger Individuel og gruppevis vejledning af elever Brug af undervisningsdifferentiering På ledelsesniveau indgå i en dialog med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Etablering af forskningsprojekt med to-tre gymnasier og Syddansk Universitet med henblik på en kulturanalyse (diagnose) af skolekultur, elevkultur mm i forbindelse med en ambition om at få viden til at skabe mere læring. for pkt. 1 og 2. Indsats 1: Sammenligning af det samlede karaktergennemsnit samt de skriftlige eksamenskarakter for 2015 med de forudgående år. Målet er, at gennemsnittet - både det samlede gennemsnit og niveauet for de skriftlige karakterer for årene 2013/2014/2015 er højere end gennemsnittet for 2012/2013/2014. Indsats 2: Sammenligning af løfteevne for 2014 med de forudgående år samt rapport om de øvrige tiltag. Bemærkning: I Resultatlønskontrakten for 2014 blev der også fokuseret på løfteevnen. Målsætningen blev her fastsat til at nå en positiv løfteevne på 0,2 i løbet af en 2 3-årig periode. Denne målsætning skal fastholdes. For begge målsætninger gælder, at der er tale om en flerårig proces, hvor opgørelsen over de enkelte år kan aflæses som en tendens. Der kan også være enkeltstående afvigelse i nogle fag i nogle år. Det afgørende er den samlede tendens. 3) Trivsel Indsats 1:Det fastsættes som mål for den årlige elevtrivselsundersøgelse (ETU),at der i ETU 2014/2015 og 2015/2016 skal fokus på eleverne tilfredshed med undervisning og trivsel. Dette gælder især med hensyn til elevernes vurdering af: i. Lærernes tilbagemeldinger/evaluering af undervisning ii. Indflydelse på undervisningen og undervisningsformer iii. Variation i undervisningen iv. Ledelsens evne til at tage forslag fra eleverne alvorligt

3 Indsats 2: Det fastsættes som mål for den årlige medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU), at denne i 2014/2015 og 2015/2016 skal fokus på de ansattes tilfredshed med Rungsted Gymnasium som arbejdsplads især med hensyn til de ansattes vurdering af i. Arbejdsglæde ii. Loyalitet iii. Den overordnede ledelse evne til at træffe rigtige beslutninger og til at inspirere og motivere iv. Arbejdspres Det fastsættes som mål, at der skal være en positiv udvikling i det samlede resultat af MTU, således at der sker en forbedring på mindst 2 points i det kommende år mht. undersøgelsens overordnede resultat vedr. arbejdsglæde. Indsats 1: Den årlige ETU Indsats 2: Den årlige MTU 4) Fortsat arbejde med at styrke studieretningers profil og fagligt samarbejde i studieretningerne Indsats 1: Det fastsættes som muligt at der udarbejdes en oversigt over, hvorledes arbejdet med at udvikle faglige samarbejder og profilaktiviteter i den enkelte studieretning udvikles. Dette indsatsområde skal ses i sammenhæng med resultatlønskontrakt for 2014, hvor dette indsatsområde beskrives som et 2 3-årigt projekt. : Oversigt over det faglige samarbejde i studieretningerne. Indsats 2: Evaluering af studielederprojektet : Evaluering af studielederprojektet med fokus på elevtrivsel, udvikling af læringsmiljø i klasserne samt studieretningssamarbejde (jf. indsats 1). Ekstraramme Indsats: Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid OK 13 åbnede mulighed for at prioritere de samlede ressourcer i forhold til de mål, der er sat for uddannelsen. Dette har i overenskomstens 2 første år primært været brugt til 1) at tildele nye lærere eller lærere, der underviser på et ny niveau for første gang ekstra forberedelse, 2) at målrette noget af forberedelsen til individuel og gruppevis vejledning samt 3) at tydeliggøre, at forberedelsen af undervisningen

4 både skal foregå individuelt og i faggrupper. Det sidste er sket ved, at det er blevet obligatorisk at arbejde sammen i faggrupper om udvikling og forberedelse. Der er ikke foretaget nogen reduktion af den samlede ressource til undervisning, hvorfor det gennemsnitlige antal hold, som en lærer underviser ikke har ændret sig siden OK 13 blev vedtaget. Indtil nu har OK 13 været brugt til at omlægge en del af lærernes arbejdstid (jf. pkt. 1 3 ovenfor). Målsætningen for det kommende år er: 1) At ændre den gennemsnitlige andel af en lærers tid til undervisning (inkl. forberedelse, vejledning mm.) fra ca. 70% af den samlede arbejdstid til ca. 75% af den samlede arbejdstid. Dette skal ske ved en skarpere prioritering af de ressourcer, der sættes af til udviklingsaktiviteter og individuel kompetenceudvikling, så de i højere grad anvendes i forhold til Projekt Fagligt Løft. (jf. ovenfor). 2) At foretage en omlægning af ressourcerne til det enkelte hold/klasse, således at der tages højde for de behov, der er i den enkelte klasse/hold. Det kan være klasse-/holdstørrelse, andel af elever med særlige udfordringer el. lign. En evt. ekstra tildeling af ressourcer til det enkelte hold vil være betinget af en beskrivelse af den særlige indsats, der skal gøres f.eks. i form af to-lærerordning, øget individuel og gruppevis vejledning. Samlet skal tildelingen af ressourcer være ressourceneutral. 1) Der foretages en opgørelse over den del af lærernes gennemsnitlige arbejdstid, som bliver brugt til undervisning. Det skal understreges, at det ikke er muligt eller ønskeligt at foretage en helt præcis opgørelse, da der ikke bliver ført præcist regnskab over fordelingen af den enkelte lærers arbejdsopgaver. Den konkrete prioritering af en lærers arbejde foretages af den enkelte lærer og der er intet ønske om fra rektors side at ændre dette. Opgørelsen vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed, selv om der ville kunne ses en tendens. 2) Der udarbejdes en oversigt over hvilke hold/klasser, der har fået tilført ekstra ressourcer og til hvad. Desuden udarbejdes en analyse af deres resultater. Dette skal ske på skoleårsbasis. Indsats: Indsats mod frafald I lighed med tidligere år opfatter rektor ikke, at Rungsted Gymnasium har et væsentlig frafaldsproblem. Vi har en høj gennemførelsesprocent og stort set alle elever, som stopper på skolen har allerede ved udmeldelsen en plan for anden uddannelse klar.

5 En meget væsentlig indsats mod frafald, som skyldes mangelfuld indsats fra eleverne, er indsats mod fravær. Som det fremgår af opfyldelsen af resultatlønskontrakten for 2014, er det lykkes at nedbringe fraværet ret markant de senere år, bl.a. gennem en meget tidlig indsats og etableringen af en studielederfunktion, hvor den enkelte elev følges tæt. Målsætningen om at nå ned på 3% fravær for 1g, 4% for 2g og 5% for 3g fastholdes som en del af resultatlønskontrakten. Middel: Endnu mere fokus på formidling af fraværspolitik til elever og forældre i 1g. Fokus på skriftligt fravær og opfølgning på manglende skriftlige afleveringer Opgørelse over fravær, fordelt på årgange, samt omfanget af skriftligt fravær