Tema: Lærersamarbejde

Transkript

1 Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen

2 Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.

3 Spor 2: Udviklingsarbejde på GG Greve Gymnasium: UVM s rammeforsøg i Udviklingsplan I, 2012 bl.a. studietid, en case Moderniseringsstyrelsen/FM s Velfærdsfond GG som tovholder på projekt Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser,

4 Hele organisationen! Spor 1 + spor 2 på Greve Gymnasium: Èt eksempel på at hele organisationen er med til at løfte udforingerne! Med fokus på de ledelsesmæssige og strategiske perspektiver i en skoles måde at gribe en fælles udfordring an.

5 Velfærdsudfordringen At føre faget ind i fremtiden! Elvi Weinreich Faget skal forstås bredere, som professionen- /gymnasiet/skolen/fagligheden/elevernes læring som ét hele: - kravet til fremtiden er bedre kvalitet uden flere ressourcer, kaldet effektivisering! - og bedre kvalitet/effektivisering er det samme som bedre læring på vores område!

6 Skemalagt elevtid: SOM LOKAL CASE et bud på faget i fremtiden?: Den traditionelle opfattelse af gymnasiet som dels mundtlighed og dels skriftlighed. Skriftlighedsdelen rummer mange lærerfrustrationer; Manglende afleveringer For sene afleveringer Plagiering Rettearbejde der ikke indgår i elevernes læring proportionelt med lærerindsatsen Skriftlige eksamensopgaver der bedømmes eksternt (sic!) Osv.! Og tilsvarende elevfrustrationer med de skriftlige opgaver!

7 Tidligere skriftlighedsprojekter Historik på Greve Gymnasium og mange andre : Skriftlighedsforsøget start 2010 (UVM), 2-3 klasser Mindre, skolebaserede udviklingsprojekter Gode, relevante fælles paradigmer, fx papir om vejledning etc. Lektiecafeer A-dage om og op til den skriftlige eksamen S-tog (a la Fredericia Gymnasiums skrivemetro) Osv.&osv. Gode, relevante for de involverede lærere og elever - men gennemslag på skolen som helhed? - svar på udfordringen om kvalitetsløft?

8 Samlet kvalitetsløft? Velfærdsprojektet på 8 gymnasieskoler tyder på, at det traditionelle faggymnasiums løse koblinger producerer: Manglende retning for skoleudvikling Manglende fælles referenceramme for lærerne Svarede ikke på fælles, erkendte udfordringer Der er ikke en ramme for elevforventninger Der er ikke overordnet organisatorisk styring Gode resultater har lang gennemslagstid (om nogen) Svag tæt på ledelse, manglende ledelse!! Manglende effektivitet, kvalitetsudvikling og velfærd!! Der skabes ikke en afgørende udvikling i faget!

9 Samlet kvalitetsløft? Mens projektet peger på at Strammere, tættere koblinger på organisationsniveau mellem faget og fagene, skaber: Fælles retning for skoleudvikling Fælles udfordringer og løsninger Fælles forventninger kollegialt og elevmæssigt Fælles opsamlinger, evalueringer Èt fag alle kan tale om! Tættere koblinger skaber også udfordringer for lærere og ledelse - frustrationer og modstand!

10 Skoleudvikling? Traditionelle håndtag til at skabe skoleudvikling på gymnasierne: faglige-pædagogiske tiltag (ofte lærerinitiativer) organisatoriske tiltag (ofte ledelsesinitiativer). Adskillelse af det faglig-pædagogiske og det organisatoriske skaber ofte isolerede, uproduktive øer. Opgaven er at forene de to håndtag i ét greb, gennem stram styring og koblinger mellem fagene, pædagogikken og skolen som helhed, for at skabe nye rammer for bedre læring!

11 Studietid = uddannelsestid &elevtid Rammeforsøg 1 med studietid er gennemført på mange skoler. Forsøget er gennemført på hele skolen: i alle 37 klasser i alle skriftlige fag med deltagelse af alle lærere Ca. 1/3 af den samlede elevtid er skemalagt Forøgelse af holdenes norm med ekstra lektioner Skema uden angivelse af skr. eller mdt. aktivitet, lærere og elever planlægger selv

12 Fælles mål med ny studietid Bedre læring ved øget samarbejde elever og lærere: bedre sammentænkning af fagenes mundtlighed og skriftlighed flytte fokus ved det skriftlige arbejde fra produkt til proces og vejledning forbedre kvaliteten af elevernes skriftlige opgaver mindske elevernes skriftlige fravær ved at elevernes arbejde med skriftlige produkter startes i skemalagte lektioner, hvor læreren er til stede øge lærernes muligheder for planlægning øge lærernes muligheder for fælles udveksling

13 Skemalagt 1.g - intro Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g grundforløb 1g forår 2g 3g Dansk 40,0% 37,5% 40,0% 29,4% Engelsk B 42,9% 37,5% 33,3% Matematik C 32,0% 32,0% Biologi C 42,9% 50,0% Fysik C 42,9% 50,0% 2. fremmedsprog 60,0%

14 Skemalagt 2. & 3.g progression Skemalagt i procent af samlet elevtid 1g GF 1g forår 2g 3g Engelsk A 40,0% 29,4% Matematik B 20,0% Matematik A 27,3% 18,2% Samfundsfag B 29,4% Samfundsfag A 33,3% 27,3% Biologi/Fysik/Kemi B 42,9% Biologi A/Bioteknologi A 30,0% 27,3% Kemi C 50,0% 2. fremmedsprog 33,3%

15 Elev-evaluering opsamling vicerektor Anne Jensen Elevernes tilbagemelding ved samtaler med uddannelsescheferne har vist stor tilfredshed med at skriftlige opgaver blev startet på skolen - trods de ekstra timer i det ugentlige skema også sammenlignet med andre skolers skema Eleverne kommer under vejledning og i samarbejde i gang med opgaveprocessen, og kan lettere individuelt arbejde videre på skolen eller hjemme Et øget fokus på skriveprocessen, hvor eleverne bl.a. udveksler idéer, samarbejder og undervises i strukturen i de forskellige skrivegenrer Markant fald i manglende skriftlige afleveringer ved en opgørelse af den skriftlige fraværsprocent i slutningen af januar sammenlignet med de foregående år Snyd/plagiat af opgaver er et mindre opmærksomhedsområde hos lærerne Årets skoleevaluering peger på stor forskellighed i lærernes måde at starte skriftlige opgaver.

16 Ledelses- og lærerevaluering Fælles forventninger! At alle hold deltager betyder, at der også blandt eleverne bliver et forventningskrav om, at en del af det skriftlige arbejde foregår i lektionerne og med vejledning af lærerne, hvilket medvirker til at alle deltager aktivt i forsøget. Det betyder at alle lærere og elever arbejder med samme pædagogiske udvikling, og der derfor på hele skolen automatisk bliver udviklet, delt og spredt nødvendige og brugbare erfaringer blandt alle lærere og i alle skriftlige fag. Reel videndeling er meget konstruktiv for skolens selvforståelse af den faglige-pædagogiske udvikling.

17 Hele organisationen! Konsekvent og stramt styret i mange led; initieret og opfølgning i Pædagogisk Udvalg fælles oplæg ved Pædagogiske Eftermiddage diskussioner i faggrupperne uv-evalueringer, skal nu indgå som element på dagsordenen i FællesUdvalget (lærere-elever-ledelse) på dagsorden ved MUSsamtalerne i faggruppesamtaler med ledelsen Noget fælles, fagligt-pædagogisk at tale om!!

18 Videre perspektiver Casen viser én måde at føre faget ind i fremtiden på! Det konkrete projekt er ikke afgørende! Vigtigt at der er lokal forankring, det skal opleves som meningsfuldt for lærere og elever, dække et fælles oplevet behov for ændringer. Det skal være et storskala, fælles skoleprojekt med bred enighed om fælles, formulerede mål. Det skal hvile på et ønske om at opnå kvalitetsforbedring på et område, hvor skolen er udfordret! Der er mange andre områder på mange skoler?