1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Projektdesign... 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 3 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Arbejdsspørgsmål... 5 1.4 Projektdesign... 6"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Projektdesign Teori Begrebsafklaring Kapital Klientelisme Populisme Keynesianisme De demokratiske socialistpartier Solidaritet Gøsta Esping Andersens velfærdsmodeller Max Webers idealtyper Axel Honneths anerkendelsesteori Thomas Piketty Økonomiske paradigmer i opposition til sparepolitik Statskapitalisme Venstrenationalisme Neoliberalisme Metode Begrundelse for valg af empiri SYRIZAs partiprogram Trojkaens sparekrav Mikkel Thorups populismebegreb Begrundelse for valg af teori Velfærdsmodeller Idealtyper Anerkendelsesteori Piketty De økonomiske paradigmer Neoliberalisme Begrundelse for valg af metode Dokumentanalyse Komparativ analyse Abduktion Afgrænsning Perspektivering til andre lande end Grækenland Ruslands rolle Den græske befolkning Højrepolarisering Afgrænsning af tidsperiode Anerkendelsesteorien Grækenlands historie Grækenland efter anden verdenskrig

2 ernes PASOK- regering Finanskrisen SYRIZA Delkonklusion Den græske velfærdsmodel Populistiske træk i SYRIZAs partiprogram Delkonklusion SYRIZAs partiprogram Thomas Pikettys empiriske gældsanalyser SYRIZAs økonomiske paradigme Komparativ analyse af Piketty og økonomiske paradigmer ift. SYRIZAs partiprogram Delkonklusion Trojkaens sparekrav Grækenlands økonomiske situation Kategorisering af sparekravene Trojkaens låneprogram og neoliberalisme Delkonklusion Populisme og anerkendelse Populisme og idealtyper Populisme og anerkendelse Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler Bøger Internetsider Rapporter

3 1. Indledning Grækenland befinder sig i en gældskrise. De vigtigste aktører i afviklingen af denne gæld er, pro tempore, det største parti i Grækenland, SYRIZA, og Trojkaen. Dette projekt undersøger kompleksiteten i samarbejdet mellem disse to aktører, hvor modstridende interesser og øko- nomiske opfattelser indebærer væsentlige komplikationer for afviklingen af den græske gæld. Paradokset i dette vil i projektet blive undersøgt qua relevante politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber. 1.1 Problemfelt Børskrakket i USA i 1929 blev starten på den første store økonomiske krise i det 20. århund- rede, og resulterede i en ny måde at tænke finans- og pengepolitik på - fra den neoklassiske samfundsøkonomi til den keynesianske. I mellemkrigstidens Europa havde specielt et lands finansielle vanskeligheder fatale følger for resten af verden. Tysklands økonomiske recession forårsagede øget radikalisering blandt borgerne, hvilket betød, at det nationalsocialistiske parti, med Hitler i spidsen, kom til magten. Efter anden verdenskrig blev det internationale samfund klar over, hvilke konsekvenser en økonomisk krise kunne have, og for ikke at gentage fejlen fra mellemkrigstiden, blev store dele af den tyske gæld eftergivet. I 1970 erne blev opfattelsen af, hvordan der skulle føres samfundsøkonomisk politik ændret igen. Efter flere årtier med voksende velfærdsstater og vækst i Europa kom oliekriserne. Disse gav dødsstødet til keynesianismen og dermed startskuddet til det neoliberalistiske paradig- me. Neoliberalismen er sidenhen blevet den førende økonomiske skole i Vesten, og mange af disse tanker er centrale i det europæiske økonomiske samarbejde i dag. Krisen, der ramte Europa i 2008, havde, ligesom tidligere finansielle kriser, sociale og politi- ske konsekvenser som følge af den økonomiske recession - hvilket gik ud over alle landene i EU. Det stod dog hurtigt klart, at de sydeuropæiske lande var hårdest ramt - især Grækenland kom i store problemer. Sidenhen er den græske gældskrise blevet debatteret og undersøgt nøje af politikere og økonomiske eksperter for at finde en løsning på problemet - størstedelen 3

4 af dem med en neoliberalistisk tilgang til, hvordan gældskriser afvikles. Det græske folk har i mellemtiden været underlagt en økonomisk sparepolitik dikteret af Trojkaen, som er et sam- arbejde mellem den Internationale Valutafond, den Europæiske Centralbank og EU- Kommissionen, der har forårsaget et generelt fald i levestandarden og øget polarisering ved parlamentsvalgene. Trojkaen har mødt stor modstand fra den græske befolkning på grund af den økonomiske po- litik, der kræves, at landet implementerer. Dette kom til udtryk ved parlamentsvalget i januar 2015, hvor det radikalt venstreorienterede parti, SYRIZA, gik til valg med målet om at sige fra over for de, for dem set, urimelige reform- og nedskæringskrav fra Trojkaen. Denne politik viste sig at være populær hos den græske befolkning, da Syriza blev stemt ind med 36% af stemmerne, og dermed blev det største parti i Grækenland. Der vil i de følgende analyser være fokus på SYRIZA. For at belyse problemerne i de modstrid- ende interesser hos henholdsvis Trojkaen og Grækenland - ledt an af SYRIZA vil SYRIZAs partiprogram i forhold til Trojkaens krav blive analyseret i projektet. Udførelsen af analyserne vil ske ved hjælp af inddragelse af økonomisk, sociologisk og politologisk teori. De økonomi- ske teorier benyttes til at belyse partiprogrammets økonomiske politik over for Trojkaens ditto. De politologiske begrebssæt benyttes til at redegøre for den politiske situation i Græ- kenland samt analysere SYRIZAs partiprogram. Slutteligt vil de sociologiske teorier benyttes til at forklare SYRIZAs fremgang i Grækenland, og det ansvar partiet har overfor befolkningen for at føre deres proklamerede politik. Trojkaen og SYRIZA foreslår to vidt forskellige økonomiske politikker ført i Grækenland. Men hvorfor er der så markante forskelle i måden, hvorpå gældskrisen ønskes håndteret af de to aktører, når begge parters langsigtede mål må være at afvikle den offentlige gæld i Græken- land? De modstridende interesser, hos de involverede aktører, er problematiske for afviklin- gen af den offentlige gæld, da en form for samarbejde mellem de to er nødvendigt, hvis Græ- kenlands fremtid skal se lysere ud end nu. Denne problematik fører til projektets problemformulering, og lægger op til videre undersø- gelse af årsagerne til de modstridende interesser hos de, pro tempore, vigtigste parter i den græske gældskrise Trojkaen og SYRIZA. 4

5 1.2 Problemformulering Hvorfor afspejler SYRIZAs partiprogram en anden økonomisk politik, end den Trojkaen på- kræver af Grækenland, og hvilke konsekvenser har dette for de involverede aktører? 1.3 Arbejdsspørgsmål - Hvordan har den græske historie medvirket til den nuværende politiske og økonomiske situati- on i Grækenland? Afsnittet vil redegøre for den græske historie fra slutningen af anden verdenskrig. Dette gøres med henblik på at belyse historiens indflydelse på den græske gældskrise. - Hvilke populistiske træk kan identificeres i SYRIZAs partiprogram? Afsnittet redegører for SYRIZAs partiprograms populistiske forslag. Dette bliver gjort med henblik på senere at diskutere det ansvar SYRIZA har for at leve op til disse udspil. - Hvordan fremstår SYRIZAs proklamerede økonomiske tiltag i relation til Thomas Pikettys teser vedrørende offentlig gæld? Afsnittet har til formål at analysere de økonomiske aspekter af SYRIZAs partiprogram. Analy- sen tager udgangspunkt i Pikettys teser vedrørende offentlig gæld for derved at belyse reali- sérbarheden og positive/negative aspekter af SYRIZAs økonomiske politik. - Hvilket økonomisk paradigme svarer SYRIZAs økonomiske forslag til? Afsnittet har til formål at identificere SYRIZAs økonomiske politik i forhold til økonomiske paradigme - og senere i forhold til Piketty. 5

6 - Hvilke krav stiller Trojkaen i låneprogrammet til Grækenland, og hvilken økonomisk tankegang ligger bag disse krav? I afsnittet vil Trojkaens krav blive kategoriseret og herefter analyseret i henhold til neolibera- lismen. Dermed dannes der forståelse for Trojkaens økonomiske krav. Hvilket danner en præmis for diskussion af økonomiske paradigmer i henholdsvis SYRIZA og Trojkaen. - Hvordan har anerkendelse haft indvirkning på den græske befolknings opbakning til SYRIZA? Afsnittet har til formål at redegøre for anerkendelse i SYRIZAs politik. Der vil senere blive dis- kuteret de problematikker, der opstår i forbindelse med dette, når Trojkaen og SYRIZA er uenige om, hvilken økonomisk politik, der skal føres i Grækenland. 1.4 Projektdesign 6

7 2. Teori 2.1 Begrebsafklaring Kapital Når Piketty benytter ordet kapital, udelukker han det, der blandt økonomer bliver betegnet som menneskelig kapital. Menneskelig kapital er arbejdskraft, kvalifikationer, uddannelse og individuelle evner. Piketty definerer kapital som den samlede mængde ikke- menneskelige aktiver, som kan tileg- nes eller udveksles på et marked. Kapital omfatter især den samlede ejendomskapital (ejen- domme, huse), der anvendes til beboelse samt finans- og erhvervsrelateret kapital (bygninger, udstyr, maskiner, patenter osv.), der anvendes af virksomheder og det offentli- ge (Piketty;Kapitalen i det 21. århundrede,2014;56). 7

8 2.1.2 Klientelisme I dette afsnit vil der blive redegjort for begrebet klientelisme, da det bliver brugt i projektet for at belyse den græske mentalitet og politiske dogmer. Der vil blive redegjort for klientelis- mens betydning, og hvordan det bliver brugt i Grækenland. Dette er vigtigt for forståelsen af det græske offentlige system - samt de græske vælgeres mistillid til politikerne. Begrebet klientelisme bliver ofte brugt, i forhold til Grækenland, for at beskrive, hvordan poli- tikere har lovet befolkningen offentlige goder og arbejde til gengæld for regeringsmagten. Grækerne har set sig tilfredse med et fast arbejde, og har ikke været bevidste om de potentiel- le økonomiske konsekvenser, mens politikerne har villet gøre alt for at tilegne og bibeholde den politiske magt (Grumstrup;Den græske dæmon, 1998;10). A relationship through which government agencies come to serve the interests of the client groups they are responsible for regulating or supervising (Heywood;Politics, 2007;446). Dette er en kort beskrivelse af klientelisme, og problematikken der er ved, at regeringer behandler befolkningsgrupper som klienter i stedet for at regulere og føre tilsyn med dem. Med klientelisme forstås en form for kontinuerlig, gensidig relation mellem flere aktører, der bliver opretholdt gennem interne tjenester eller ydelser. Klientelisme kan sammenlignes med stemmekøb. Politikerne betaler ikke vælgerne direkte men gennem offentlige goder. Dette foregår ved, at politikerne tilgodeser en eller flere befolkningsgrupper, gennem en slags uskreven loyalitetsaftale, hvor politikerne lover vælgerne forbedringer. Efter de er kommet til magten, vil jobs blive givet til udvalgte nøglepersoner, der krediterer ved at skaffe yderligere støtte til politikerne. Det er også herigennem, at interdependens bliver skabt, da vælgerne gerne vil beholde deres jobs, og politikerne magten. Herved bliver de samme partier valgt til at sidde i regering valg efter valg. En integreret del af dette system, som er med til at opret- holde det, er nepotisme og korruption, der kun kommer det vindende parti og dets støtter til gode. Det betyder, at oppositionen til det magthavende parti, bliver udelukket fra fællesskabet og dermed også fordelene (Lohmann;Noget for noget - håndbog om korruption, 2005;149). Grækenland er langt fra det eneste land, hvor klientelisme er en del af det politiske system. Der bliver ofte talt om sydeuropæisk klientelisme, da det er mere udbredt i disse lande. I Grækenland er det efterhånden en kendsgerning, at klientelisme er en af grundene til gælds- 8

9 krisen, hvilket den nye regering med Alexis Tsipras som premierminister, er opmærksom på, og vil forsøge at komme til livs (Valget i Grækenland er Europæisk, Modkraft). Dette vil blive påvist senere i projektet Populisme Begrebet populisme bruges ofte i flæng og blandt andet som en nedladende måde at tale om politiske modstandere og deres lovforslag på. Men hvad betyder populisme egentligt? Det vil der i det følgende blive redegjort for ud fra filosof og idehistoriker Mikkel Thorups artikel Po- litik er krig og de andre er forrædere om populisme og Dansk Folkeparti. Artiklen er et ud- drag fra bogen af samme navn skrevet af Anne Jessen. I uddraget beskrives det, at begrebet kommer fra latin, og stammer fra ordet populus, som henviser til folket. Det handler altså ikke om popularitet som sådan, men om hvad folket øn- sker. Ifølge Mikkel Thorup kan ordet derfor kort defineres som værende betydende for en: mobilisering af folkelig politisk identitet i opposition til den herskende magt (Thorup;Politik er krig og de andre er forrædere om populisme og Dansk Folkeparti, 2010). Folket beskrives her som værende den vigtigste referenceramme, derfor udgør eliten en modpol til det folkelige. Videre beskrives det, at populismebegrebet derfor kan antages at ha- ve tæt forbindelse til folkesuverænitetstanken i demokratiet, og altså folket som den øverste magt. Dog påpeges det, at den folkelige magt i mange tilfælde er reduceret til valghandlinger og en tilskuerplads uden for den politiske arena. Populisme beskrives dermed som værende en integreret del af demokratisk politik alle gør det i et større eller mindre omfang. Dog findes der politiske aktører, der bevidst benytter en populistisk strategi eller retorik: De ser sig selv som de sande demokrater, der giver mæle til de meninger, som systemet ignorerer, undertrykker og latterliggør (ibid). Populisme kan derfor, ifølge Mikkel Thorup, være en appel til folkets direkte inddragelse i politik. I det politiske system antages folkeafstemningen at være øverste demokratiske instans, hvorfor denne også bliver brugt som et politisk slagvåben i flere tilfælde. Populisternes ytringer kan derfor komme til at fremstille demokratiet som væ- rende utilstrækkeligt eller i værste fald mislykket. Medier, partier og elitære organisationer 9

10 udgør i populisternes øjne et lukket system, som ikke passer ind i deres demokratiske ideal, og ikke varetager det almindelige menneskes interesser, og i værste fald håner dettes behov. Populismen har flere retninger; der kan både være tale om nationalpopulisme, radikal ven- strefløjs populisme, men også bare populisme. I populismens tankesæt er politik en form for krig - en krig på ord. I denne form for retorik findes der fire knudepunkter: Undertrykkelse: man selv og det folk, man taler på vegne af, er undertrykt af en bedrevidende elite; Trussel: man er eksistentielt truet. Denne trussel er den vigtigste overhovedet, al politik må læ- ses i lyset af denne trussel, hvis bekæmpelse tillader overskridelse af normalpolitikkens begræns- ninger; Krig: man er reelt i en krigssituation, i nationalpopulismen imod en demografisk invasion af muslimer, der måske ikke ligner en konventionel krig, men har samme livstruende karakter, hvor al politik fra udlændingelov, skolepolitik, madregler i børnehaven, forhæng i svømmehal, hoved- beklædning etc. også bliver sikkerhedspolitik; Fjender: man står overfor den ydre fjende i form af muslimer, EU, globalisering og indre fjender i form af en humanistisk sammensværgelse imod det nationale. (ibid) Her er det vigtigt at tilføje, at det ikke nødvendigvis er muslimer, der udgør den indre fjende, det gælder generelt indvandrere eller anden udefrakommende indflydelse. Disse former for krigsretorik er ifølge Thorup essentielle for populismen, men træder især frem i nationalpo- pulismen. Endvidere beskrives det, at man i nationalpopulismen er af den opfattelse, at alt ikke er marked og globalisering, men at politik rent faktisk virker. Nationalpopulismen kan i høj grad ses som et modsvar til privatisering af: økonomi, politik og dagligdag Keynesianisme Teserne bag keynesianismen blev formuleret i tiden efter første verdenskrig af John Maynard Keynes, som levede Han anses for den makroøkonomiske teoris grundlægger med værket The General Theory of Employment, Interest and Money fra

11 I projektet benyttes keynesianismen som modpol til neoliberalismen, da disse to økonomiske skoler repræsenterer to vidt forskellige paradigmer. Keynesianismen vandt indpas under Den Store Depression i 1930 erne, hvor blandt andet New Deal i USA ses som klassisk keynesiansk krisehåndtering. Efter anden verdenskrig, med udbygningen af velfærdsstaten i de vestlige lande, spillede Keynes ligeledes en stor rolle. Keynesianismens kriseløsning er efterspørgselsorienteret. Det vil sige, at for at skabe økono- misk vækst er det nødvendigt at skabe efterspørgsel med staten som den aktive aktør. Når efterspørgslen er en realitet, vil udbuddet komme automatisk, og via multiplikatoreffekten vil dette vende lavkonjunktur til højkonjunktur. Netop denne form for ekspansiv finanspolitik som krisehåndtering, står i skarp kontrast til neoliberalismen. (Estrup m.fl.;den økonomiske teoris historie, 2013: 131ff) I dette projekt henvises der til keynesianismen flere gange. Grunden herfor er, at flere af Ke- ynes teser er en integreret del af de økonomiske paradigmer, der bliver redegjort for senere i teoriafsnittet. Dog er det ikke en central teori, og derfor er keynesianismen at finde under be- grebsafklaringen De demokratiske socialistpartier De demokratiske socialistpartier er en kategorisering af en række radikalt venstreorienterede partier udformet af politologen Luke March. De er defineret ved at være imod den totalitære marxisme og neoliberalistiske socialdemokratiske politik. Ydermere er de forløbere inden for flere af de nye venstreorienterede emner såsom feminisme og miljøpolitik. Blandt denne gruppe af socialistiske partier ses både partier som det græske SYRIZA og danske SF og En- hedslisten, sammen med en række andre partier fra både Norge, Finland, Island og Portugal (March;Contemporary Far Left Parties in Europe, 2003; s. 3f) Solidaritet I forbindelse med fællesskabet skriver Honneth om et solidarisk fællesskab. Her refereres der til solidaritet, som værende både fornuftsbaseret og emotionelt baseret. 11

12 Hvorvidt et fællesskab er solidarisk, defineres, ifølge Honneth, ud fra samfundets egenskab til at omfavne og integrere subjekternes forskellige værdihorisonter, præstationer og færdighe- der. 2.2 Gøsta Esping Andersens velfærdsmodeller Gennem tiden har forståelsen af demokrati ændret sig i takt med, at ideologier har udviklet sig, og samfundet har bevæget sig mellem liberalisme, marxisme og andre ideologier. De for- skellige ideologiske opfattelser af demokrati har ledt til forskellige velfærdsstatsmodeller. Gøsta Esping Andersen har i sin bog The Three Worlds of Welfare Capitalism formuleret tre forskellige modeller af disse velfærdsstater. Disse modeller beskrives ud fra deres relationer til samme tre hovedområder: stat, marked og civilsamfund. De adskiller sig fra hinanden ved at vægte områderne forskelligt. Den residuale velfærdsmodel I den residuale, eller liberale, velfærdsmodel er der hovedsagelig lagt vægt på markedet. Sta- tens rolle er minimal, og kun de, der ikke kan klare sig selv på markedet, bliver støttet af sta- ten. I stedet lægges der op til, at uddannelse, sundhedsvæsen og andre ydelser overlades til det private marked. På denne måde skræddersyes de private forsikringer til den enkeltes be- hov. Ofte vil de, som ikke kan klare sig selv, eller ikke har haft tilstrækkelig forsikring, være nødsaget til at søge hjælp i civilsamfundet. Lande med denne velfærdsmodel er blandt andre USA og Storbritannien. (Esping Ander- sen;the Three Worlds of Welfare Capitalism, 1993;26ff) Den korporative velfærdsmodel Denne model kaldes også den kontinentale velfærdsmodel, og dækker store dele af Central - og Sydeuropa - heriblandt Italien, Spanien, Tyskland, Østrig og Frankrig. I den korporative velfærdsmodel spiller staten også en relativt lille rolle. I denne velfærdsmodel kan borgere forsikre sig, men her baseres det ikke i lige så høj grad på det private marked, som i den resi- duale velfærdsmodel, men i stedet civilsamfundet. Borgerne i de sydeuropæiske lande er her 12

13 hovedsageligt forsikret igennem familiemedlemmer, mens det sociale forsikringsansvar i de centraleuropæiske stater ligger hos arbejdsgiveren. (ibid) Den universelle velfærdsmodel I den universelle velfærdsmodel søges der at skabe en lige adgang til velfærdsydelser fra sta- ten. Hermed er retten til ydelser ikke afgrænset én befolkningsgruppe baseret på social status, indkomst eller arbejdsmarkedsstatus. Af denne årsag kaldes modellen også den socialdemo- kratiske model. Staten spiller en stor rolle med en høj grad af omfordeling qua skatteindtæg- ter og sociale ydelser. Da staten varetager alles interesser spiller civilsamfundet og markedet en relativt lille rolle i borgernes forsikring. Denne velfærdsmodel kendes fra Skandinavien. (ibid) 2.3 Max Webers idealtyper Inden for Webers videnskabslære brugte han begrebet videnskabens værdirelation, der be- skrev, hvordan en videnskabelig analyse af kulturelle fænomener aldrig kan være fuldkom- men objektiv. Forskeren vil nemlig altid vurdere hvilken empiri, der er relevant at bruge - og vil hermed også fravælge anden empiri. En analyse skal altså både være værdirelevant og værdineutral ifølge Webers teori. Videnskabelige analyser skal udelukkende vedrøre fakta - ikke værdier. Der skal således være en klar skildring mellem det der er og det der bør være (Andersen m. fl.;klassisk og moderne samfundsteori, 2007;92f). Det var for at løse problemet med videnskabens værdirelation og - neutralitet, at Weber ud- viklede idealtypemetodologien: Idealtypen er et instrument for forskeren, når han forsøger at fange virkelighedens mangfoldighed (ibid;93). Man når frem til idealtypen ved at fremhæve nogle få specifikke synspunkter, og ud fra disse laves en analyse af et samfundsmæssigt fæ- nomen. Ifølge Weber var love, fremstillet af forskellige forskere som for eksempel Marx, ikke andet end idealtyper. Weber mente, at disse love, som idealtyper, havde gyldighed, så længe de blev anvendt i en sammenligning med virkeligheden, men at de ikke udtrykte faktiske kræfter i virkeligheden (ibid;93f). Det næste element er Webers Verstehen eller forståelsesmetode. Her skelnes mellem aktuel forståelse og forklarende forståelse. Den aktuelle forståelse forstås umiddelbart igennem in- 13

14 tuitionen. Den forklarende forståelse sker via hensigten med en handling. Ifølge Weber skal denne type forklarende forståelse ligge til baggrund for samfundsvidenskabens arbejde (ibid;94f). Weber formulerede fire idealtyper for handlinger: 1. Traditionelle handlinger, dvs. handlinger, der styres af tradition eller indgroede vaner. 2. Affektive handlinger, dvs. handlinger, der bestemmes af aktørens specifikke affekter og følelsestilstande. 3. Værdirationelle handlinger, dvs. handlinger, der bestemmer af en bevidst tro på en be- stemt handlings etiske, æstetiske, religiøse osv. egenværd, uafhængigt af handlingens ef- fekter. 4. Målrationelle handlinger, dvs. handlinger, der udføres for at opnå visse bestemte mål. I disse handlinger kalkulerer aktøren, hvilke handlinger der bedst og mest effektivt fører til opnåelsen af det ønskede mål. (ibid;95) I alle fire ovenstående idealtyper kan der gives en forklarende forståelse af handlingen, når der er kendskab til de respektive traditioner, affekter, værdier eller mål. Dog er de to først- nævnte ikke nødvendigvis rationelle sociale handlinger, da de styres af tradition eller følelser. Udover idealtyper for social handlen opstillede Weber også idealtyper for legitimitet, organi- sationer og for klasse og stand. 2.4 Axel Honneths anerkendelsesteori I Axel Honneths anerkendelsesteori sondres der mellem tre lag af anerkendelse - beskrevet som anerkendelsessfærer. Den første sfære kaldes kærlighedssfæren, som dækker over kær- ligheden, man modtager fra sine omgivelser, så som kærester, venner og familie. Denne sfære danner, ifølge Honneth, også grundlag for, at man overhovedet kan deltage i et intersubjektivt forhold. Det andet lag kaldes den retslige sfære, og omhandler anerkendelse, man opnår ved at være en del af et samfund på lige fod med den øvrige befolkning. Dette sikres gennem de universelle rettigheder, man som borger er garanteret gennem forfatningen i det pågældende 14

15 land, eksempelvis. Den tredje og sidste sfære er den solidariske sfære. Denne sfære dækker over kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Som tidligere nævnt danner kærlighedssfæren grundlag for, at man overhovedet kan deltage i et intersubjektivt forhold. Anerkendelsen gennem kærlighed er noget de fleste opnår tidligt i livet; det opnås nemlig ved fødslen, hvor forældre står klar til med kærlighed til den lille ny. Efterhånden bliver kærlighedsforholdene udbygget i kraft af, at de nærmeste relationer ud- bygges med mere familie og senere i livet venskaber. Denne del af anerkendelsesteorien dan- ner også grundlag for selvtilliden, og er det, Honneth referer til, når han beskriver kærlig- hedssfæren som grundlag for at deltage i et intersubjektivt forhold. Den anden sfære, den retslige, omhandler anerkendelsen af subjektet som en del af samfun- det. Denne anerkendelse opnås gennem de rettigheder subjektet udstyres med som følge af at være tilknyttet et samfund som borger. Rettighederne, herunder velfærdsydelser, tildeles alle borgere i samfundet, og subjektet opnår derved en grundlæggende mulighed for at realisere egen autonomi. Rettighederne er derfor i høj grad forudsætning for, at subjektet kan se sig selv som værende ligeværdig med andre subjekter. I den solidariske sfære sker anerkendelsen igennem subjektets relationer til de samfunds- mæssige fællesskaber, hvor subjektet kan opleve anerkendelse for deltagelse og positivt en- gagement. I fællesskabet kan subjektet opleve at genkende sig selv i andre subjekter og/eller opleve anerkendelse for egne subjektive egenskaber. At deltage i et fællesskab betyder, at subjektet indgår i samfundets solidaritet, og herved bidrager til hele fællesskabets solidari- tetsfølelse og samfundets velbefindende. Herigennem opnår subjektet altså anerkendelse for sine specielle evner, særlige kvaliteter og bidrag, der er med til at forme og definere det på- gældende samfund, som dette er en del af. Hvor kærlighedssfæren udelukkende er emotionelt baseret og retssfæren tilsvarende fornuftsbaseret, så er solidaritetssfæren lige dele fornufts- baseret og emotionelt baseret. Deraf udledes fællesskabet som værende solidarisk. Hver af de tre anerkendelsessfærer kan ifølge Honneth også ses som individuelle integrati- onskomponenter, der hver især bidrager til en vellykket integration af subjekterne i samfun- det. 15

16 Altså kan det siges, at anerkendelsen af subjektet er knyttet til samfundet således, at, ønskes der et fuldt integreret samfund, hvor subjekterne agerer i samspil med hinanden, er anerken- delsen af subjektet i de tre sfærer af grundlæggende betydning (Willig;Axel Honneth - Beho- vet for anerkendelse, 2003;14ff). I bogen beskrives følgende om anvendelse af anerkendelsesteorien: Som det skulle være gjort klart nu, har vi først og fremmest at gøre med en normativ teori om det gode liv, der kan anvendes som et fundament for, hvorledes vi kan bestemme, hvil- ke udviklingstendenser der er patologiske (...) Honneths anerkendelsesteori er et nyt seri- øst bud på en kritisk teori, som er i stand til at indoptage flere fagdiscipliner på en kon- struktiv måde. Selvom hans arbejde hovedsagligt er socialfilosofisk, så inspirerer han til nye politologiske, sociologiske, filosofiske og psykologiske analyser. Politologisk er Hon- neth interessant, fordi han stiller anderledes og vigtige kategorier til rådighed for forstå- elsen af den politiske kamp, nemlig som en kamp for anerkendelse. (ibid;19). Denne vinkel kan også anses som det interessante for projektet, da det, der har fostret den første interesse, er forståelsen af politiske polariseringer og vælgervandringer. Hvis ikke subjektet anerkendes eller modtager følelsesmæssig støtte, kognitiv agtelse eller respekt og social agtelse, risikerer det at miste det positive forhold til sig selv, som danner grundlag for personlig udvikling. Som korresponderende til anerkendelsessfærerne eksisterer der derfor en række krænkel- sesformer, som danner udgangspunkt for forståelsen af motivet eller grunden for at kæmpe for anerkendelsen. De tre anerkendelsesformer er alle fulgt af forskellige moralske krænkel- ser. Derfor vil der kort redegøres for de forskellige typer af moralske krænkelser. Det beskrives, at det kun er subjekter, som er refleksive i forhold til egne behov og mål, der kan opleve følelsen af moralsk krænkelse. Dette er tilfældet, fordi man uden at have kvalitati- ve standarder i eget liv, ikke kan være bevidst om, hvornår disse krænkes. At mennesker er i stand til at opleve disse krænkelser skyldes i høj grad også, at anerkendelsen søges hos andre subjekter. Opnås dette ikke, er subjektet i risiko for at opleve at miste sit positive selvforhold. 16

17 I forhold til hvor de moralske krænkelser opleves, så defineres de som værende af tre forskel- lige lag. I det første lag findes de moralske krænkelser, der har med fysisk velfærd at gøre. Det vil sige fysisk vold, voldtægt og tortur, hvor subjektet mister kontrollen over sit fysiske velbe- findende. I næste lag findes retslig diskrimination af subjektet såvel som større grupper. I det tredje lag forefindes ydmygelse og respektløshed, som har udgangspunkt i, at subjektet ikke nyder anerkendelse for sine evner. Derved risikerer subjektet at miste følelsen af social betydning og sit positive selvforhold. Krænkelserne spænder over et bredt spektrum; fra ikke at blive hilst på til mere markante tilfælde som eksempelvis stigmatisering. (ibid;83ff) 2.5 Thomas Piketty Thomas Piketty er professor i økonomi ved l École d économie de Paris. Han udgav i 2013 bo- gen Kapitalen i det 21. århundrede, som nogle har betegnet som årtiets måske vigtigste bog om økonomi. Piketty beskæftiger sig især med økonomisk ulighed: Denne bog er baseret på 15 års forskning ( ), der i det væsentlige er helliget den hi- storiske dynamik i indkomster af formuer. (Piketty;2014;7). Især det historiske tillægger Piketty stor betydning i sin forskning, hvilket også ses i kapitlet vedrørende afvikling af statsgæld, der bliver benyttet som teori i projektet. I dette anvender Piketty historiske eksempler på offentlig gæld til at belyse nyere gældskriser. I denne anled- ning giver han sit bud på, hvordan disse løses bedst. Han fremlægger tre muligheder for afvik- ling af offentlig gæld ekstraordinær skat på privat kapital, inflation eller sparepolitik. Den ekstraordinære skat på privat kapital anser Piketty som værende den mest retfærdige og effektive løsning(ibid;555). Denne skal udføres ved implementering af progressive skattesat- ser, således at de bedst stillede vil blive beskattet mere af den ekstraordinære skat end de svagt stillede, da han anser dette som værende det mest retfærdige(ibid;557). Ellers kan inflation være nyttig: Det er i øvrigt sådan, at hovedparten af de forskellige landes offentlige gæld er blevet nedbragt gennem tiderne (ibid;555). Problemet med denne måde at 17

18 afvikle offentlig gæld på er, at inflation er et relativt upræcist redskab, hvilket betyder, at det er svært at styre. Metoden omfordeler kapitalen nogle gange i den rigtige retning, nogle gange i den forkerte. Piketty anser derfor ikke inflation som et hensigtsmæssigt alternativ til den ekstraordinære skat på privat kapital. I forhold til sparepolitik affærdiger han dog ikke inflation fuldstændigt: ( ) hvis valget står mellem lidt mere inflation eller lidt mere sparepoli- tik, er lidt mere inflation sikkert at foretrække. (ibid;561). Sparepolitik, med det mål at afdrage gælden, bør man ifølge Piketty undgå at føre, da han an- ser den som værende den mindst effektive måde at afvikle offentlig gæld på i henhold til ret- færdighed og effektivitet(ibid;555). Pikettys kapitel om offentlig gæld bliver i projektet benyttet til analyse af SYRIZAs partipro- gram med fokus på deres økonomiske forslag. 2.6 Økonomiske paradigmer i opposition til sparepolitik Owen Worth skrev i 2013 bogen Resistance in the age of austerity. Bogen omhandler, som navnet indikerer, den sparepolitik, der er blevet ført i kølvandet på den finansielle og økono- miske krise, som ramte de vestligt industrialiserede samfund i 2007/08, og den potentielle opposition til samme. I bogen noterer Worth, at de markante økonomiske kriser, som man oplevede i det 20. år- hundrede, havde til fælles, at de fremprovokerede radikale reformer af samfundsøkonomien. Som tiltag mod Depressionen skiftede man i den vestlige verden fra klassisk kapitalistisk øko- nomisk tænkning til en finanspolitik inspireret af John Maynard Keynes teser, som er kort forklaret i begrebsafklaringen. Et eklatant eksempel på dette var den amerikanske præsident Theodore Roosevelts implementering af den populært kaldte New Deal, som blev det første spadestik for en egentlig velfærdsstat i USA. Oliekriserne i midt og slut 70 erne fordrede li- geledes en økonomisk traditionstransition denne gang til Milton Friedmans neoliberalisti- ske skole, som vil blive redegjort nedenfor. I denne omgang var det Ronald Reagan, der sam- men med Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher ledte udviklingen. 18

19 Worths pointe med disse historiske eksempler, er at den nylige globale finanskrise bryder dette mønster, da det stadig er de neoliberalistiske økonomiske principper, som finanspoli- tikken i I- landene bliver ført efter (Worth;Resistance in the age of Austerity, 2013;1ff). Den gængse kriseløsning er i stedet blevet sparepolitikken. Argumentet for denne praksis er, at markedet er det mest effektive værktøj, når man forsøger at vende recession til vækst. Målet bliver derfor, for politikere og nationalbankdirektører, at skabe så ideelle forhold for den pri- vate sektor som muligt. Statens opgave bliver at gøre sit lands marked strømlinet og attraktivt ved at have en så stabil økonomi som muligt. Stabil skal i denne kontekst forstås som en nati- on med en overskuelig statsgæld, hvis valuta ikke har store udsving, og hvis rente er lav. Lo- gikken er, at dette skaber tillid i markedsforstand, hvilket fordrer eksterne investeringer - såvel som produktionsudvidelser og flere iværksættere internt (ibid;116ff). Hovedbudskabet i Worths bog er, at denne opfattelse, af hvad optimal kriseløsning er, ikke er blevet udfordret. Her skal det understreges, at det netop stadig bare er en opfattelse - og dens iboende teser - som finanspolitikken bliver ført på baggrund af. Det har den altid gjort, dog, som skrevet, er nye ideer blevet præsenteret og implementeret i lyset af kriser. Der er ifølge Worth flere faktorer, som er årsag til, at dette ikke har været tilfældet ved denne krise. Dels er centrale neoliberalistiske strukturer, for eksempel det private investerings- og bank- system, blevet en så integreret del af den globaliserede økonomi, at en eventuel reform skal være af global skala. En hidtil uset bred koalition af aktører er derfor påkrævet, førend en op- position til neoliberalismen kan etableres(ibid). Imidlertid sondrer Worth dog mellem tre hovedbevægelser, i form af markante paradigmer, hvilke han ser som potentielle konkurrenter til neoliberalismen: statskapitalisme, venstrena- tionalisme og regionalisme. Disse tre økonomiske tankesæts normative teoretiske baggrunde bliver herunder forklaret, som Worth redegør for dem, da de vil blive brugt i flere analyseaf- snit i projektet Statskapitalisme Statskapitalistiske tiltag, er tiltag, der fordrer en blandingsøkonomi, hvor det klassiske kapita- listiske marked er under stram kontrol af staten. Private virksomheder har mulighed for at drive forretning, men de statsejede entrepriser har en langt større markedsandel - og på cen- 19

20 trale områder, som eksempelvis energi og telekommunikation, direkte statsmonopol. Staten har i alle henseender det sidste ord, og privatiseringsprocesser er ikke ønskede (ibid;133ff). Kina er et skoleeksempel på en økonomi baseret på disse principper, som ofte bliver fremhæ- vet grundet den enorme økonomiske vækst landet har oplevet både før, under og efter finans- krisen Venstrenationalisme Venstrenationalistiske tiltag fordrer ligeledes en blandingsøkonomi, og overlapper dermed delvist med statskapitalisme. Tankerne bag og målet med tiltagene adskiller sig dog fra stats- kapitalismen. I venstrenationalismen tales der også for nationalisering af visse områder, men ikke nødvendigvis udelukkende grundet et potentielt økonomisk afkast. Centrale eksempler er nationalisering af sundhed og uddannelsesområdet. Sådanne policies implementeres og vedholdes ikke med en intention om at skabe en forretning med så stort overskud som muligt. Det gøres derimod med rod i en overbevisning om, at disse opgaver forvaltes mest hensigts- mæssigt, for befolkningen, af staten. Venstrenationalistiske tiltag bærer præg af Keynes teser om ekspansiv og kontraktiv finans- politik i henholdsvis lav- og højkonjunkturtider (ibid;137ff). Offentlige investeringer på trods af underskud i statskassen, i eksempelvis infrastruktur, for at mindske ledighed, kan dermed betegnes som venstrenationalistiske tiltag. Venstrenationalistiske initiativer kan også have protektionistisk karakter, men dette er kun rentabelt i stater, der besidder tilstrækkelige res- sourcer til at være selvforsynende (ibid;138). Det skal understreges, at flere af bogens konklusioner baserer sig i marxisme og i højere grad i gramcisk teori om eksempelvis hegemoni. I denne kontekst altså neoliberalismens hegemoni. De alternativer, der præsenteres til denne, bærer således alle et socialistisk eller venstreori- enteret islæt. Dette er dog vurderet til ikke at gøre disse mindre relevante, givet at analyserne har vist, at SYRIZA er et yderst venstreorienteret parti Regionalisme Regionalisme har en anderledes karakter end de to foregående paradigmer. Hovedtesen bag regionalismen er at samle institutioner på tværs af landegrænser for at danne fælles bånd og 20

21 samtidig fælles front. På den måde er regionalismen ikke, som udgangspunkt, hverken højre- eller venstreorienteret. I en anti- neoliberalistisk kontekst vil regionalistiske initiativers om- drejningspunkt være oprettelsen af overstatslige markedsregulerende institutioner, som skal sørge for at markedet eksempelvis ikke overopheder (ibid;140). Det er her vigtigt at under- strege, at der kun er tale om regionalisme, hvis en policy direkte fordrer oprettelsen af et nyt internationalt politisk organ eller lignende. Oprettelsen af EF/EU, og i særdeleshed det euro- pæiske monetære samarbejde, er det tætteste man er kommet på realiseringen af den regio- nalistiske tankegang. Det er samtidig et eksempel på, at regionalisme kan bruges til at fremme markedsorienteret, såvel som statscentreret, finanspolitik. I projektet er det derfor vurderet som væsentligt at definere, hvilken tilgang til regionalisme en eventuel fortaler for dette pa- radigme har - ved at kategorisere det/de specifikke tiltag i henhold til det politiske højre- venstrespektrum. 2.7 Neoliberalisme Neoliberalisme er en videreudvikling af klassisk liberalisme. De store hovedtræk, omhandlen- de det frie marked, det økonomisk rationelle individ og en mindre stat, er videreført fra libe- ralisme til neoliberalisme. Liberalismen, som blandt andet udspringer fra den skotske økonom Adam Smith, , handlede om at styrke markedskræfterne og nedbryde nationale monopoler. Smith anså de nationale monopoler og protektionistiske toldbarrierer som forhindringer for nationens vel- stand(estrup m.fl.;2013;16). Ifølge Smith var det de britiske kornlove, som opsatte kvantitati- ve begrænsninger for importen, der var monopoldannende og dermed hæmmende for at øge nationens velstand. Det er disse hovedpunkter, der er neoliberalismens byggesten, og som ligger bag den neoliberalistiske teoridannelse. Neoliberalismen er grundlagt af Milton Friedman og hans kollegaer fra Chicago University, bedre kendt som Chicagoskolen, i 1950 erne. Her opstod neoliberalismen som modsvar til keynesianismen, der siden den store depression i 1930 erne, var det herskende makroøko- nomiske regime. 21

22 Friedman harcelerede kraftigt mod keynesianismens udbyggelse af velfærdsstaten og brugen af offentlige investeringer som finanspolitisk- og vækstskabende instrument. Chicagoskolens meningsfæller indså dog hurtigt, at de keynesianistiske paradigmer var altdominerende, og derfor var det ikke muligt at udfordre denne tankegang på daværende tidspunkt. Derfor var fokus i første omgang på at udbrede og institutionalisere den neoliberalistiske skole via ud- dannelsesinstitutioner og popularisering. Som Naomi Klein også nævner i sin bog Chokdok- trinen var Chicagoskolens mål mere langsigtede(ibid;176). Ifølge Klein har det neoliberalisti- ske paradigme vundet gradvist mere indflydelse i perioder præget af økonomiske kriser og katastrofer. Ifølge Klein så Chicagoskolen netop disse situationer som tidspunkter, hvor økonomiske al- ternativer havde de mest gunstige vilkår for at få indflydelse(ibid). Neoliberalisme udspringer dels af klassisk liberalisme, men også af monetarisme. Monetarisme bygger på tankegangen om, at private markedsaktører og husholdninger hoved- sageligt placerer deres kapital i reale aktiver, og ikke værdipapirer. Hvis der opstår lavkon- junktur vil det mest effektive redskab derfor være at forøge pengemængden på markedet, som derefter vil skabe øget markedsaktivitet og forbrug. I monetarismen og dermed neoliberalismen benyttes ekspansiv pengepolitik altså aktivt for at afhjælpe lavkonjunktur(ibid;132ff). Neoliberalisternes syn på statens og markedets relation er, at enhver statslig intervention på det frie marked vil medføre tab af velstand. Derfor ønsker neoliberalisterne en relativt lille stat, hvor offentligt forbrug er på et minimum. Offentligt forbrug skævvrider markedet, og vil ikke skabe øget velstand. På dette punkt adskilte Friedman sig betydeligt fra det keynesianistiske paradigme om offent- lige investeringer som vækstskabelsesinstrument. Statens opgave er altså at begrænse sig selv mest muligt for at undgå inefficiente markedsfor- hold. Opgaverne er her reducerede til at opretholde sikkerhed i form af politi og militær. Neo- liberalisterne er også kendt for opfattelsen af individet som homo oeconomicus, hvor indivi- det altid agerer økonomisk rationelt og handler ud fra egne interesser(ibid;178). Denne 22

23 grundtanke er gennemgående i al neoliberalistisk økonomisk tænkning, og afspejles også i deres tanker om stat og marked som økonomisk rationelle. De markedsrelationer, organiseringsformer og mekanismer, som er gældende på det frie marked, skal også være gyldige for staten. Ifølge Foucault gjaldte det: (...) om at gøre marke- det, konkurrencen og således virksomheden til det, man kan kalde samfundets formative kraft (ibid). Det frie kapitalistiske marked skal altså være dominerende og virke som formativ kraft i udviklingen af nationen. 23

24 3. Metode 3.1 Begrundelse for valg af empiri SYRIZAs partiprogram SYRIZAs partiprogram analyseres ved brug af både økonomiske, sociologiske og politologiske teorier og begreber. Dette gøres for at skabe en empirisk platform, hvor de tre discipliner kan mødes. Ved hjælp af populismebegrebet analyseres partiprogrammet for populistiske tenden- ser, og der vil på baggrund af dette diskuteres, hvordan populisme og anerkendelse påvirker hinanden. Derudover vil SYRIZAs partiprogram benyttes til at belyse, hvilket økonomisk paradigme par- tiets proklamerede økonomiske politik svarer til. Partiprogrammet vil videre undersøges ved brug af den franske økonom Thomas Piketty. Her vil der analyseres på partiets fremsatte økonomiske politik med inddragelse af Piketty og hans teser omhandlende afvikling af offent- lig gæld Trojkaens sparekrav Trojkaens sparekrav vil blive analyseret ud fra den neoliberalistiske økonomiske skole, for at kunne lave en komparativ analyse mellem sparekravene og SYRIZAs partiprogram Mikkel Thorups populismebegreb Mikkel Thorups populismebegreb er bygget op om den populistiske højrefløj i Danmark, med et særegent fokus på Dansk Folkeparti. SYRIZA befinder sig på den yderste venstrefløj, og en egentligt sammenhæng kan derfor umiddelbart være svær at se. Dog er der i SYRIZAs modvil- je mod Trojkaen grundlag for at bruge denne definition, hvorfor det i projektet vil blive belyst ved at udpege egentlige populistiske forslag i SYRIZAs partiprogram, og dermed vise en sam- menhæng. 24

25 3.2 Begrundelse for valg af teori Velfærdsmodeller Der redegøres for de forskellige velfærdsmodeller og for Grækenlands specifikke velfærds- model for at skabe en bredere forståelse af, hvordan det græske samfund hænger sammen Idealtyper Webers idealtyper kan benyttes til at simplificere et samfundsfænomen for at analysere på baggrund af nogle enkelte synspunkter. I dette tilfælde benyttes denne simplificering til at legitimere og underbygge den sociologiske analyse, der ellers tager udgangspunkt i anerken- delsesteorien. Analysen vil tage udgangspunkt i de fire idealtyper af handlinger, og vil se bort fra de andre dele af Webers videnskabslære Anerkendelsesteori Axel Honneths anerkendelsesteori anvendes til at forklare de bevægelser, vælgerne har imel- lem de forskellige politiske partier. Anerkendelsesteorien bliver ligeledes brugt til at forklare, hvorfor SYRIZA pludselig oplever stor vælgertilslutning og de typisk regeringsdannende par- tier et tilsvarende nederlag. Videre i analysen bliver teorien sat i perspektiv til populismebe- grebet. Gennem anerkendelsesteorien anskueliggøres den græske befolknings holdning til Trojkaens sparekrav. Sfæren, der i dette projekt primært fokuseres på, er den solidariske sfæ- re. Det bør dog i denne forbindelse understreges, at Honneth beskriver, de tre sfærer som væ- rende meget tæt forbundne Piketty Piketty benyttes, da han er en aktuel anerkendt økonom, der står som opponent til den her- skende neoliberalistiske økonomiske politik, som føres i EU. Dermed kan der opnås en nuan- ceret analyse af SYRIZAs partiprogram sat over for Trojkaens sparekrav, der hovedsageligt baserer sig på neoliberalistisk økonomisk tænkning. Især sparepolitik er Piketty modstander af, hvilket giver en interessant kontrast til Trojkaens låneprogram. Inddragelsen af Piketty 25

26 bidrager altså med muligheden for en nuanceret diskussion af de stillede sparekrav til Græ- kenland kontra SYRIZAs partiprogram De økonomiske paradigmer De økonomiske paradigmer, der er gjort rede for, repræsenterer, ligesom SYRIZA, alle en modstand af neoliberalismen og herigennem en modstand til ideen om nedskæringspolitik som kriseløsning. Af samme grund er det sandsynligt, at et eller flere af disse paradigmer, har dannet inspiration for de økonomiske forslag i SYRIZAs partiprogram. De økonomiske para- digmer er i denne kontekst forstået som en specifik økonomisk tænkning, som bliver benyttet i udarbejdelsen af et eller flere tiltag, inden for dette område, i litteraturen policy- making. Dermed er de nævnte paradigmer ikke nødvendigvis afgrænset af bestemte politologiske ide- ologier. I analysen vil det blive undersøgt om de økonomiske udspil i SYRIZAs partiprogram, kan påvi- ses at være blevet udformet med rod i en eller flere af disse paradigmer. Dette vil være rele- vant, fordi dette vil kunne påvise en teoretisk modstridighed mellem SYRIZA og Trojkaen Neoliberalisme Neoliberalisme inddrages for at påvise, og identificere, det teoretiske grundlag for Trojkaens låneprogram. I forbindelse med udbetaling af raterne i låneprogrammet er Grækenland blevet præsenteret for en række krav. Her er det interessant at undersøge det bagvedliggende teorigrundlag. I diskussionen vil dette blive sammenlignet med bevæggrundlaget for SYRIZAs partiprogram. 26

27 3.3 Begrundelse for valg af metode Dokumentanalyse For at undersøge henholdsvis SYRIZAs partiprogram og Trojkaens låneprogram til Græken- land benyttes en dokumentanalyse. Denne analyse anvendes til at operationalisere de øko- nomiske og sociologiske teorier, der er blevet gjort rede for. Denne metodiske tilgang er altså nødvendig for at kunne drage konklusioner omhandlende den konkrete græske situation ud fra generelle teorier (Brinkmann m.fl.;kvalitative metoder, 2010;144) Komparativ analyse For at kunne drage en konklusion på baggrund af ovennævnte dokumentanalyser, benyttes en komparativ analyse. Resultaterne af den metodiske tilgang til teorien sættes her over for hin- anden, således at forskelle og ligheder tydeliggøres. Dermed validerer den komparative ana- lyse den efterfølgende diskussion og konklusion. Helt konkret vil komparativ analyse blive brugt i projektet til at sammenligne Piketty og de økonomiske paradigmer i forhold til SYRI- ZAs partiprogram. Derefter vil konklusionerne af denne analyse blive sat over for Trojkaens lånekrav til Grækenland, for derved at kunne drage videre konklusioner i henhold til de øko- nomiske kontraster mellem Trojkaen, SYRIZA, Piketty og de økonomiske paradigmer parterne lægger sig opad Abduktion Analysestrategien i projektet kan siges at være abduktiv. Med den abduktive metodologi sø- ges der igennem analysen at identificere de bagvedliggende faktorer og mekanismer, som er udslagsgivende for et observeret fænomen (Poul Bitsch Olsen & Kaare Peder- sen;problemorienteret projektarbejde, 2013;151f). Der er i projektets problemformulering en iboende observation og kategorisering, nemlig: der er en forskel mellem Trojkaens sparekrav og SYRIZAs partiprogram. Dette fænomen vil der i projektet findes de underliggende faktorer for. I diskussionen vil de fundne faktorer sammenfattes, således at deres indbyrdes relationer bliver tydeliggjort. Af dette sammendrag vil det akkumulerede spektrum af faktorer og meka- 27

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere