Tolkebistand i Region Syddanmark

Transkript

1 Notat Tolkebistand i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsloven Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed, jf. sundhedslovens 50 ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen. Det fremgår af den bekendtgørelse, der knytter sig til sundhedslovens 50, at den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. Regionsrådet skal afholde udgifterne til tolkebistand, med mindre tolken er nært beslægtet med patienten. Det fremgår endvidere, at tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regningsblanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal attesteres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afregner efter nærmere aftale med regionsrådet. Overenskomster På praksisområdet er der i overenskomsterne for almen lægehjælp og overenskomsten for speciallægehjælp fastsat bestemmelser vedrørende brug af tolke. For alment praktiserende læger gælder, at de kan tage et tillægshonorar ved ydelse af lægehjælp, hvor der anvendes kvalificeret tolk, og i speciallægeoverenskomsten fremgår, at speciallæger kan rekvirere en af regionen godkendt tolk til bistand ved konsultation og behandling. Der ydes et tillægshonorar for tolket konsultation. Tolkeopgavens omfang Regionens samlede udgift til tolkebistand var i 2007 ca kr. og i 2008 ca kr. svarende til i alt ca tolkninger i henholdsvis 2007 og Den samlede udgift fordeler sig med omtrent halvdelen til sygehusområdet og halvdelen til praksisområdet. Karakteristika for tolkeområdet Som nævnt fortages der i Region Syddanmark ca tolkninger årligt. Tolkeopgaven løses af ca. 500 tolke, der fordeler sig på ca. 100 forskellige sprog.

2 Tolkene er typisk deltidsansat i tolkebureauerne, og flere af tolkene fungerer tillige som freelancetolke i forhold til kommuner og institutioner. Tolkene er ikke organiseret i egentlig arbejdsretlig forstand, og der er ikke overenskomst på området. Som rettesnor for honoreringen af freelancetolkningen anvendes typisk Justitsministeriets vejledende retningslinjer for tolke. Det er erfaringen fra de tidligere amter, at et ureguleret tolkeområde er overordentligt svært at håndtere såvel administrativt som økonomisk, hvilket er årsagen til, at man i 3 af de 4 tidligere amter valgte at udbyde tolkeopgaven. Hertil kommer, at Region Syddanmark er så stor en organisation, at det på mange områder er nødvendigt, at private virksomheder løser opgaven for regionen, frem for at regionen udfører opgaven selv. På disse områder ansætter regionen derfor ikke personale til at udføre arbejdet. Det samme gælder f.eks. siddende patientbefordring, hvor regionen heller ikke ansætter chauffører, men får vognmandsvirksomheder til at udføre opgaven på baggrund af udbud. Tolkeopgaven udbydes i alle regioner. Regionens udbudspolitik Tolkeydelser er en såkaldt bilag II B-tjenesteydelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet), kategori 27 Andre tjenesteydelser. Bilag II B-tjenesteydelser skal annonceres efter reglerne i Tilbudsloven om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Opgaven er ikke undergivet udbudspligt efter Udbudsdirektivet, men er alene undergivet direktivets regler om tekniske specifikationer og om pligt til indberetning af indgåede aftaler. Annonceringspligten gælder når kontrakten har en værdi, som overstiger kr. Efter principperne for opgørelse af kontraktværdi har kontrakten om tolkning vest for Lillebælt en værdi på. ca kr. Endvidere har regionsrådet vedtaget en udbudspolitik, der skal sikre, at de opgaver som regionen har ansvaret for, udføres med størst mulige effektivitet og bedst mulige kvalitet inden for de økonomiske rammer samt under hensyn til de kvalitets- og servicemål, som regionen fastlægger. Gennemførelse af udbud har endvidere den funktion, at markedsprøve (konkurrenceudsætte) pris og vilkår for den aktuelle ydelse.

3 Udbud gennemføres som begrænset udbud, hvor alle interesserede, der opfylder visse kvalifikationskrav, kan ansøge om deltagelse, og hvor regionen udvælger et, på forhånd udmeldt, antal tilbudsgivere, som opfordres til at afgive tilbud. Status Nuværende aftaler om tolkebistand Før 2007 blev tolkeopgaven løst af de tidligere amter, hvor der, enten var indgået aftaler med tolkebureauer om løsning af opgaven efter udbud, eller hvor tolkene kunne rekvireres af læger og sygehuse efter en tolkeliste godkendt af amtet. For at ensarte tilbuddet for hele regionen blev tolkeopgaven sendt i udbud i 2007, og det blev ét tolkebureau, Tolke Danmark, der fik tolkeopgaven for hele regionen med opstart 1. januar Det viste sig imidlertid i løbet af 2008, at firmaet ikke magtede at løse opgaven tilfredsstillende, og det var vurderingen, at opgaven var for stor for tolkebureauet. Der blev derfor indgået en aftale mellem regionen og Tolke Danmark om, at firmaet fortsatte med at tolke på Fyn, hvor firmaet tidligere havde haft opgaven, mens tolkeopgaven i den jyske del af regionen blev sendt i udbud i efteråret På baggrund af dette udbud indgik regionen ved årsskiftet 2008/2009 aftale med tolkefirmaet Tolkeservice i Kolding om levering af tolkeydelser i den jyske del af regionen. Denne aftale er forlænget til at omfatte Aftalen med Tolke Danmark om tolkninger på Fyn udløber med udgangen af 2009, og det er besluttet ikke at forlænge denne. Opgaven er derfor i udbud, og det forventes, at der kan blive indgået en ny aftale omkring tolkning på Fyn fra årsskiftet 2009/2010. Kvalitet De krav der stilles til tolkene fremgår af de konkrete aftaler, der er indgået med det enkelte tolkebureau. Tolkene skal således som minimum beherske begge sprog på gymnasialt niveau og være kvalificeret til at tolke indenfor medicinsk-/lægefaglig terminologi. Tolkebureauet skal sikre, at tolken har viden om og er fortrolig med sin professionelle rolle og funktion som tolk, herunder tolkeetik- og teknik.

4 Tolkebureauet skal endvidere sikre, at både tolken og bureauet har viden om og lever op til almindelige standarder for professionel optræden ved bestilling og tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, diskret optræden, god situationsfornemmelse og neutral tolkning mht. køn, politik og religion. Endelig skal tolkebureauet sikre, at tolkekorpsets samlede kvalifikationer vedligeholdes og udvikles med henblik på at opnå størst mulig kvalitet i tolkningen. Der afholdes 1-2 gange årligt evalueringsmøde mellem regionen og tolkebureauet. Regionen har mulighed for at lave brugerundersøgelse for at afdække brugernes tilfredshed med tolkene og tolkebureauerne, ligesom regionen kan lade den enkelte tolks færdigheder teste ved ekstern konsulent. Ovennævnte er minimumskrav, og ved udvælgelsen af tolkebureau indgår tilrettelæggelsen af og fokus på kvaliteten af tolkningerne som en væsentlig del. Som det fremgår af tolkebekendtgørelsen er det den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, der skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer. Regionen har fra de rekvirerende læger kun modtaget ganske få klager over tolkenes kvalitet, og disse problemer er søgt løst konkret. Procedurer Efter de gældende regler, er det sygehusafdelingen eller den alment praktiserende læge og speciallæge, der skal vurdere, om der er behov for tolkebistand i forbindelse med en konsultation eller behandling, og der er i så fald sygehus og praksis, der rekvirerer tolken hos det tolkebureau, som regionen har indgået aftale med. Der er herefter tolkebureauet, der sikrer, at der møder en tolk op på det aftalte sted og på det aftalte tidspunkt. Tolkebureauerne bestræber sig erfaringsmæssigt for bedst muligt at imødekomme rekvirentens ønsker til tolken. F.eks. skal tolkebureauet acceptere krav fra rekvirenten vedrørende tolkens køn. Det er dog også nødvendigt, at der er en professionel relation mellem patienten og tolken, og således accepteres f.eks. ikke tolke, der er beslægtet med patienten. Kommende udfordringer Teletolkning I 2008 blev der på OUH 2008 gennemført et projekt omkring tolkning via telekonferencer. Formålet med projektet var at kortlægge, hvorvidt telekonferencer er en teknologi, der kan benyttes i forbindelse med tolkning.

5 Konklusionen på projektet var at telekonference giver nye muligheder for at tilrettelægge tolkning på sygehusene bedre, mere effektivt og professionelt end det er tilfældet ved fremmødte tolke. Patientevalueringen viser stor patienttilfredshed og patienttryghed. Det sundhedsfaglige personale fandt, at brugen af telekonference var velfungerende, udstyret er brugervenligt og let at betjene. Personalet angiver desuden, at tolkning via telekonference fungerer mere smidigt og tidsbesparende i forhold til de fremmødte tolke. Den faglige kvalitet af tolkningen vurderes i mange tilfælde, som værende bedre og mere præcis af både tolk og det sundhedsfaglige personale. Med baggrund heri har sygehusledelseskredsen besluttet at udbygge ordningen omkring teletolkning med etablering af et tele-tolkecenter i første omgang på OUH, ligesom der er nedsat en regional styregruppe til implementering af tolkecentret samt udbredelse af videokonferenceudstyr til afdelingerne. Teletolkning forventes også over en årrække at blive udbredt som et tilbud til almen praksis og speciallægepraksis. Videotolkning vil i særlig grad være anvendelig på de såkaldt store sprog, og tolkning fra tolkecenter indgår som et pilotprojekt i det udbud der for øjeblikket er under afvikling i Region Syddanmark vest for Lillebælt. Muligheden for teletolkning er indarbejdet i det seneste udbud på området som dækker tolkning i Region Syddanmark øst for Lillebælt. Administrative udfordringer Som tidligere anført er tolkeområdet et vanskeligt styrbart område, Med op til 500 tolke er det nødvendigt, at der sker en overordnet overvågning af den enkelte tolks færdigheder, ligesom der ved udvælgelse af tolke skal ske en vurdering af den pågældendes færdigheder. Endvidere er det en logistisk udfordring, at sikre de praktiserende læger, speciallæger og sygehusene den rette tolk på det rette tidspunkt, og det vil afstedkomme flere administrative udfordringer for rekvirenterne, såfremt der ikke er et tolkebureau, der administrerer ordningen. Endelig vil det være yderst vanskeligt at styre økonomien på området, der i forvejen er kendetegnet af at være forbrugsstyret, hvis driften ikke er baseret på konkrete aftaler mellem regionen og de enkelte tolkebureauer, og hvor selve aftalen animerer til økonomisk rationel adfærd, der smitter af på regionens tolkeudgifter.