DGF-årsmødet i Nyborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DGF-årsmødet i Nyborg"

Transkript

1 Nr. 6 december årgang DGF-årsmødet i Nyborg Ole Sundman modtager af Gasprisen 2004 >>> Niels E. Andersen ny formand for Dansk Gas Forening <<< - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Indhold Leder: Den gode udvikling fortsætter 3 Årsmøde-beretning: Energisektoren er fortsat under betydelig forandring 4 Gasprisen 2004 til Ole Sundman 8 Tema-debat: Det tager tid at få liberaliseringen til at virke 10 Bygassen i København fremtidssikret 14 Lys fremtid for vvs-ere med styr på kvalitet 16 Lær at undgå graveskader 17 Risikovurdering ved gasudslip 18 Ny Center for Energi og Samfund års bygasforsyning i Alborg 20 DONGs milliardindkøb i Norge 23 IGRC 2004 i Canada med succes 24 Flere organisationer under IGUs globale paraply? 25 Nyt fra bestyrelsen 26 Medlem af Nr ISSN Den gode udvikling fortsætter Tak til de delegerede på Dansk Gas Forenings 93. generalforsamling d. 11 november for valget til formandsposten. Foreningen havde et vellykket årsmøde november på Hotel Nyborg Strand. Der var rekorddeltagelse (250 deltagere), relevante foredrag under det aktuelle tema Liberaliseringen - ét år efter, en velbesøgt udstilling med spændende nyheder og en teknisk konference med substans og mange engagerede tilhørere. På de følgende sider berettes detaljeret om årsmødets forløb. Jeg har overtaget et DGF i fin form. Medlemstallet er stigende, og vi er nu det højeste antal medlemmer i mange år. Økonomien er stabil med et positivt årsresultat. Gasteknik har fået nye sponsorer (tak til dem), og foreningens temadage og konferencer er populære. Og vi har pæne besøgstal på vores ny hjemmeside. Kan det fortsætte eller måske endda blive bedre? Som nyvalgt formand gør man sig selvfølgelig nogle tanker om, hvorledes man bedst fastholder eller forstærker denne gode udvikling. DGF har en mission, der handler om..at fremme en effektiv, miljøvenlig og sikker anvendelse af gas. Foreningens rolle som neutralt forum for diskussion af netop disse emner er særlig aktuel i denne tid, hvor liberaliseringen ellers har sat fokus på de økonomiske og rent forretningsmæssige forhold. Missionen er relevant og aktuel, så der er ikke behov for justeringer i det grundlæggende indhold i foreningens arbejde. Udfordringen i den kommende tid vil være at tiltrække de nye aktører i gassektoren, så foreningens medlemskreds bedst muligt afspejler den industri, den skal betjene. I takt med at energiverdenen integreres på tværs af energiformer og organisatoriske skel, udvides den naturlige målgruppe for et DGF-medlemskab yderligere. DGF skal fremstå som et attraktivt forum også for disse nye grupper af potentielle medlemmer. Det vil jeg arbejde for sammen med bestyrelsen, så vi kan sikre, at den gode udvikling fortsætter. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 DGF - ÅRSMØDET Energisektoren er fortsat under betydelig forandring Efter sin fratrædelse som direktør for Naturgas Midt-Nord valgte Dansk Gas Forenings formand Frede Hansen forud for årsmødet at trække sig fra posten. Derfor var det foreningens næstformand, direktør Kurt Bligaard Pedersen, der som fungerende formand bød velkommen og aflagde bestyrelsens beretning. Her sagde han bl.a.: - Endnu engang kan man, som et næsten fast element i formandens beretning, konstatere at energisektoren er inde i en dynamisk periode, som indebærer betydelige markedmæssige, strukturelle, økonomiske og teknologiske forandringer. Liberaliseringen af gasområdet i Danmark har allerede medført store ændringer. Det var derfor nærliggende for bestyrelsen at vælge temaet Liberaliseringen - et år efter som tema for dette årsmøde. Liberaliseringen har medført store ændringer på det danske naturgasmarked, hvor ca. 20% af markedet har skiftet leverandør, oplyste den fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen i sin beretning på DGFs 93. generalforsamling 11. november på Hotel Nyborg Strand. Energisituationen Jeg vil som sædvanlig starte min beretning med en kort orientering om energisituationen og den aktuelle gassituation i Danmark for til sidst at komme ind på DGFs interne forhold. Verdens energiforbrug er fortsat stigende, og kul er stadig det brændsel, der udviser den største stigning. Knap en trediedel af verdens kulforbrug ligger i Kina, hvis forbrug steg 15 pct. i Som en forholdsvis ny udviklingstendens kan man konstatere, at kernekraft er på vej mod en renæssance. Der er pt. 29 nye anlæg under opførelse, hovedsagelig i Asien. I Finland er der truffet beslutning om opførelsen af et nyt 1600 MW anlæg. Det globale naturgasforbrug steg med 2 pct. i 2003 mod godt 3 pct. året før. Det afgørende for denne udvikling har været, at der i 2003 var et betydeligt fald på 5 pct. i naturgasforbruget i USA. Naturgassens markedsandel er på verdensplan ca. 25 pct. Stabile reserver Der er naturligt nok altid stor interesse for reservesituationen. Generelt må man sige, at reservesituationen for alle de fossile brændsler er stabil. Med den nuværende produktion er der på globalt plan kul til 190 år, naturgas til knap 70 år og olie til godt 40 år. Disse tidshorisonter har ikke ændret sig væsentligt i en årrække. De største naturgasreserver findes i Rusland, Iran og Qatar. Øget gasforbrug i Europa I Europa steg gasforbruget i 2003 dobbelt som meget som det globale gennemsnit, nemlig med 4 pct. Det samlede forbrug er nu på 425 mia. kubikmeter. Stigningen afspejler et øget antal kunder indenfor alle markedssegmenter og især i gasanvendelse til elproduktion. Der er samlet 84 mio. kunder tilkoblet det europæiske gasnet, svarende til at mere end 210 mio. mennesker bruger naturgas i Europa. Totrediedele af forbruget dækkes af regionens egne gasressourcer. Den sidste trediedel kommer hovedsagelig fra Rusland og Algier. De samlede reserver omkring Europa udgør over mia. m 3. Naturgassen har potentiale til at tage en endnu større del af energimarkedet, idet den både har produktions- og afsætningspotentiale. Det skal dog understreges, at en stadig stigende del af gasleverancerne skal transporteres over stadig større afstande. Den danske naturgas Naturgasforbruget i Danmark er ca. 4,2 mia. m 3 og antallet af kunder omkring Markedet udvikler sig fortsat positivt, og i dag udgør naturgassen lige i underkanten af 25 pct. af bruttoenergiforbruget. Eksporten fra den danske del af Nordsøen til Tyskland, Sverige og Holland udgør omkring 4 mia. m 3, og det betyder, at den samlede danske produktion ligger omkring de 8 mia m 3 per år. Den helt dominerende anvendelse af naturgas i Danmark er produktion af el og varme på kraftvarmeværker. Den udgør over halvdelen det samlede forbrug. Naturgassen er direkte eller inddirekte via kraftvarmen den afgørende energikilde for halvdelen af landets befolkning. De danske reserver er opgjort til 129 mia. m 3 naturgas svarende til 16 år med den nuværende produktion. Infrastrukturen Et par få kommentarer om udbygningen af den danske infrastruktur. Ledningen fra de danske felter til det hollandske Nogatsystem er nu er sat i drift. Ledningen er anlagt af Mærsk Olie og Gas, og er ejet af A.P. Møller, DONG, Shell og Texaco. Den nye 26 -ledning har en længde på cirka 100 km og går gennem dansk, tysk og hollandsk territorium. Mærsk Olie og Gas A/S står for driften af ledningen, der på nuværende tidspunkt anvendes til direkte eksport af dansk naturgas. Baltic Gas Interconnector er en gasledning under Østersøen, der skal forbinde transmissionsnettene i Danmark, Sverige og Tyskland. Ledningen forbinder Avedøre, Trelleborg og Rostock. Ledningen er i planlægningsfasen og har nu fået de første myndighedsgodkendelser. Det vurderes, at der efter investeringsbeslutningen vil medgå to til tre år til bygning af ledningen. Hovedselskaberne bag ledningsprojektet er Energi E2, Sydkraft og Verbundnetzgas. LPG og F-gas Jeg skal også kort omtale situationen på LPG-markedet. LPG markedet i 2004 har stabiliseret sig efter sidste års fald. Markedet for autogas til Københavns busser har fundet et nyt stabilt niveau efter ibrugtagningen af Metroen. Der har været en vækst i industrimarkedet, og markedet for propangas i flasker vi- 4 Gasteknik 6/2004

5 DGF - ÅRSMØDET Kurt Bligaard Pedersen aflægger beretning på Dansk Gas Forenings årsmøde på Hotel Nyborg Strand. forsyningsanlæg er antalsmæssigt ikke så synlige og udgøres efterhånden først og fremmest af udskiftninger. ser stadig en svag stigning på grund af stor efterspørgsel på f-gas-udstyr som f.eks. terrassevarmere. Forsyningssituationen er stabil. Der forventes en samlet eksport på tons butan og en import på tons propan til Danmark i Bygas-anlæggene Om bygassen kan siges følgende: Frederiksberg Forsyning har nu ligesom Københavns Energi besluttet at omstille gasforsyningen til naturgas/luft eller Bygas2, som de nu kalder det i København. Det drejer sig totalt om næsten bygaskunder, der skal have registreret apparater og op mod kunder, der skal have udskiftet gamle apparater inden skift af gaskvalitet kan ske i Registreringen af kundernes apparater er startet i oktober 2004 og forventes afsluttet inden juni Der gives kompensation på kr. til de kunder, der skal have nyt komfur, men vel at mærke kun til de kunder, der vælger at anskaffe et nyt gaskomfur. KE giver også kompensation til varme- og erhvervskunder: op til kr. pr. gasradiator, kr. pr. gaskedel og erhvervsapparat. I Svendborg ophørte bygasforsyningen i januar i år, og i Kolding lukker bygasforsyningen i maj-juli I Aalborg distribueres Bygas2 (siden 1989), naturgas og flaskegas, afhængig af kundestørrelse og beliggenhed. Den samlede distribuerede gasmængde er stigende, mens antallet af husholdningskunder er faldende. Store biogasanlæg Biogasområdet er igen for alvor begyndt at røre på sig. På trods af at der generelt er pessimisme omkring økonomien i at drive specielt gårdbiogas og biogasfællesanlæg, har der dog de senere år været tilløb til temmelig store projekter (f.eks. ved Holstebro med en anlægssum på ca. 250 mio DKK). I EU-regi arbejdes der på at give mulighed for, at biogas distribueres sammen med naturgas i naturgasnettene. Der er ikke tvivl om, at det er teknisk muligt at oprense/oparbejde biogas til en kvalitet, der kan integreres med naturgas. Hidtil har det dog ikke været økonomisk attraktivt i Danmark. Kedelmarkedet Herefter vil jeg vende mig mod situationen for gaskedelmarkedet. Efter fem år med et næsten konstant gaskedelmarked på ca steg markedet markant i 2003 til godt installerede gaskedler har indtil nu vist en fortsat positiv udvikling, og de første tre kvartaler tyder på, at vi når på den rigtige side af installerede gaskedler i indeværende år. Ca nye gasforbrugere kom til i 2003, næsten alle små opvarmningskunder. Et lignende antal nye gasbrugere med små opvarmningsanlæg kan også forventes her i 2004 Den forventede stigning i markedet vil ske på udskiftningsmarkedet, som ellers har haft et par år med stagnation. Antallet af kedeludskiftninger forventes i år at nå , svarende til en stigning på ca. 15% i forhold til De kondenserende kedlers markedsandel er ligeledes fortsat stigende og ser ud til at blive ganske tæt på 70% for indeværende år mod 66% i fjor. Markedet for gasbrændere, andre gasforbrugende apparater og øvrige produkter til gas- Den energipolitiske udvikling Perioden siden sidste årsmøde har budt på væsentlige strukturelle ændringer og energipolitiske beslutninger af betydning for hele den danske energisektor og ikke mindst gassektoren. Fra første januar 2004 kunne alle gaskunder vælge ny gasleverandør. En ny æra for både kunder og gasindustri tog sin begyndelse. Konkurrencen er i fuld gang på det danske gasmarked. Gamle og nye aktører har vundet og tabt markedsandele svarende til ca. 20 pct. af hele markedet. Vi kan med glæde konstatere i DGF, at alle aktører er enige om at give konkurrencen bedst mulige vilkår til gavn for kunder og dansk energiforsyning i bredeste forstand. Nordsø-aftalen Sidste efterår blev der indgået en aftale om Nordsøen, som sikrer de langsigtede rammer for olie- og gasindvindingen. Den 29. marts i år indgik regeringen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om den langsigtede udvikling af den danske energisektor. Energiforliget skaber øget klarhed om infrastrukturen, som samles i Energinet Danmark. Et lovforslag om EnergiNet Danmark er nu sendt i høring. Lovforslaget omfatter både el og gas, og det indebæ- > > > Gasteknik 6/2004 5

6 DGF - ÅRSMØDET Formandens beretning... rer, at Gastra bliver en del af EnergiNet Danmark. Det giver gode muligheder for at udnytte de fællestræk, der er mellem el- og gasmarkederne. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der også er operationelle forskelle mellem de to markeder, og at den fremtidige hovedopgave på gasområdet er at integrere det velfungerende danske transmissionssystem med de forhåbenligt - snart - også velfungerende systemer i vore nærmeste nabolande. Fokus på begge områder er afgørende, såfremt konkurrencen skal videreudvikles i Danmark. Handlingsplaner For at skabe klarhed om fremtidens energipolitiske rammer har regeringen iværksat udarbejdelsen af to handlingsplaner: En om energieffektivisering og energibesparelser. Og en om den fremtidige infrastruktur. Handlingsplanen om energieffektivisering og energibesparelser vil vurdere muligheder og barrierer for energibesparelser. Den vil fokusere på, hvordan nye initiativer kan fremme energieffektive apparater og nedbryde markedsbarrierer og markedsfejl. Inden nytår vil denne plan blive fremlagt til politisk drøftelse. I denne sammenhæng kan man nævne, at der i vore nabolande Sverige og Tyskland er sket en bemærkelsesværdig udvikling i anvendelsen af naturgas i transportsektoren. En tilsvarende udvikling er aldrig rigtigt kommet igang i Danmark. Men jeg vil gerne gøre mig til talsmand for en vision om, at f.eks. taxaer i danske storbyer som København, Århus, Aalborg og Odense inden alt for længe i det mindste er bifuel-biler. Infrastrukturen Den anden handlingsplan om infrastrukturen har to fokusområder: 1. Hvordan skabes der en infrastruktur, der understøtter øget konkurrence, høj forsyningssikkerhed og indpasning af vedvarende energi. 2. Hvad er de strategiske udfordringer i energipolitikken frem til 2025 indenfor forsyningssikkerhed, klimapolitik, forskning og udvikling. Gassektoren er via gasselskaberne, Dansk Gasteknisk Center og andre engageret i dette planlægningsarbejde, hvis resultater forventes primo marts En anden - for DGFs medlemmer - væsentlig udviklingsproces er det stadig tættere samarbejde mellem HNG og Naturgas Midt-Nord, som allerede har medført en integration af de to organisationer på en række områder. Ordet fusion har, som alle vil have bemærket, været flittigt brugt i mediernes energiomtale. Vi har alle fulgt med i udviklingen omkring DONG og Elsam. Slutresultatet vil være afgørende for den fremtidige organisation og ejerstruktur i den danske energisektor. DGF kan og skal ikke engagere sig direkte i den energipolitiske debat. Men foreningen vil efter bedste evne udfylde sin rolle som formidler af information og som diskussionsforum. Vi vil orientere i Gasteknik og i indlæg på temamøder, kurser og årsmødet, som også er gode fora for en åben diskussion på neutral grund. Vi håber på denne måde, at foreningen kan hjælpe medlemmerne med at holde sig ajour med udviklingen. Sikkerhed og energiteknik 1. januar 2004 trådte den ny Lov nr. 458 i kraft om etablering af Sikkerhedsstyrelsen, og styrelsen er i dag veletableret i Esbjerg. DGF har altid haft et godt samarbejde med Danmarks Gasmateriel Prøvning, og vi glæder os til at fortsætte dette gode samarbejde med den ny Sikkerhedsstyrelse, bl.a med indlægget her på årsmødet af styrelsens vicedirektør Carsten Sørig. På årsmødet vil vi også få lejlighed til at høre mere om den alvorlige gasulykke i Belgien ultimo juli i år. Heldigvis er så alvorlige ulykker ekstremt sjældne. I følge den europæiske ulykkesstatistik samlet af organisationen EGIG (hvoraf DGC er det danske medlem) er der ikke sket betydelige ulykker med gasledninger i Europa i mere end 30 år. Ulykken giver selvfølgelig stof til eftertanke for alle involverede i gassektoren. Den minder os om, hvor vigtigt der er at fastholde det sikkerhedstekniske arbejde også på et liberaliseret gasmarked under konstant økonomisk pres. Energimærkning af villakedler Et af de markante tiltag på det gasteknologiske område i årets løb er lanceringen af energimærkningsordningen for villakedler. Gasselskaber, kedelleverandører, myndigheder og DGC har i fællesskab udarbejdet et energimærke for gasfyrede villakedler. Energimærket giver forbrugeren mulighed for at sammenligne de forskellige kedlers energiforbrug. Undersøgelser peger på, at mærkningsordninger flytter markedet i retning af mere energieffektive apparater. En energimærkning tilskynder også fabrikanterne til fortsat produktforbedring. DGF hilser det derfor velkomment, at en energimærkningsordning nu også introduceres for gaskedler. Energimærket er en frivillig ordning. Bygningsdirektivet Men de kommende år vil bringe endnu mere fokus på gasfyrede kedelanlægs energieffektivitet. Direktivet vedrørende Bygningers energimæssige ydeevne medfører nye bestemmelser om energimærkning af huse og dokumentation af opvarmningssystemets energieffektivitet. Så der er lagt op til flere udfordringer til branchens aktører inden bestemmelserne træder i kraft primo Til slut under dette punkt vil jeg nævne, at den danske gassektor i sidste uge havde 14 repræsentanter med på den vigtige forsknings- og udviklingskonference IGRC 2004 i Vancouver og bidrog med fire faglige indlæg. Det understreger den betydning, sektoren tillægger en fortsat aktiv deltagelse i forskning og udvikling. DGF støtter denne holdning og ser frem til at høre nærmere fra deltagerne i det kommende nr. af Gasteknik. Fremgang for Dansk Gas Forening Det sidste punkt i min beretning er en orientering om vores egen verden i DGF. Det går rigtig godt i forenin- 6 Gasteknik 6/2004

7 DGF - ÅRSMØDET gen. Medlemstallet er steget med ca. 25 i årets løb, og vi er nu 484 medlemmer. Økonomien er stabil, og det er med tilfredshed, at bestyrelsen igen i år kan aflevere et regnskab med positivt resultat. Gasteknik har fået nye sponsorer, og jeg vil gerne herfra rette en tak til alle Gastekniks sponsorer for deres vigtige støtte til bladet. Foreningen har i årets løb afholdt erfa-møder og en vellykket temakonference i samarbejde med Dansk Energi Brancheforening. Et arrangement som vil blive gentaget i DGF har fået en ny hjemmeside, som har besøgende om dagen, hvilket vi synes, er tilfredsstillende. Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen, der på udmærket vis repræsenterer gassektorens forskellige sektorer. Jeg tillader mig at konkludere, at DGF er godt klædt på til fremtiden i den liberaliserede gasverden. Afslutning og tak Kurt Bligaard sluttede sin beretning med at takke Frede Hansen for hans indsats som formand og Thorkild Harsløff for en lang årrække som bestyrelsesmedlem, bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet for et godt og konstruktivt samarbejde, årsmødearrangørerne Aksel Hauge Pedersen og Britta Juel Jonathansson samt Jørgen K. Nielsen og Kirsten Schönherr fra DEBRA for en solid indsats. Til allersidst: tak til årsmødets sponsorer som er DONG, HNG og Naturgas Midt-Nord. Ingen af deltagerne i årsmødet havde kommentarer til formandsberetningen. Gasteknik 6/2004 Overskud og uændret kontingent Rejselegatet går til Gasprisen Så er det slut med at komme på studietur med et legat fra Dansk Gas Forenings studieog rejselegat i lommen. - Dels er legatkapitalen og dermed de beløb, der kan udbetales, blevet udhulet af inflationen - og dels vil de fleste seriøse formål kunne dækkes af de virksomheder, hvor medlemmerne er ansat, forklarede legatbestyrelsens formand, Nils Lygaard, Vailant på DGFs generalforsamling. I det seneste år er der kun udbetalt et enkelt legat på kr., men alligevel var det godt kr. mere end overskuddet. Derfor fik bestyrelsen bemyndigelse til at søge legatets fundats ændret, så beløbet i stedet kan indgå i finansieringen af Gasprisen, som DGF uddeler på årsmødet. Legatkapitalen er nu på kr., mens den frie kapital, der kan uddeles, er nedbragt til godt kr. Med et resultat på kr. kunne DGFs kasserer Carsten W. Hansen på årsmødet for andet år i træk møde frem med et overskud på foreningens regnskab. Det var ganske vist lidt mindre end budgetteret, men bl.a. øgede portoudgifter til Gasteknik og et underskud i forbindelse med årsmødet i København trak i den forkerte retning. Kontingent fra 468 medlemmer mod budgettets 450 bidrog med 7000 kr. ekstra, mens kurser og det fælles temamøde med Dansk Energibrancheforening bidrog med kr. mere end forventet. Foreningens egenkapital er dermed vokset til kr. pr. 30. juni Dette tal ventes i år at vokse yderligere, selv om der nu er taget højde for øgede udgifter til distribution af Gasteknik. Medlemstallet har nemlig allerede passeret de budgetterede 475, ligesom det sidste år blev besluttet at forhøje kontingentet fra 425 til 450 kr. plus moms. Uændret kontingent Derfor fik bestyrelsen godkendt sit forslag om at fastholde kontingentet uændret i 2005/2006. For pensionister er det fortsat 200 kr. plus moms. Hvis dette budget realiseres, vil det give et overskud på yderligere kr. ud over de 8.000, der forventes i år. Over 50 modtagere Legatet blev stiftet i 1942 på foranledning af et Aalborg-firma, som på denne måde markerede sit 50 års jubilæum. Gennem årene er der udbetalt mere end kroner til over 50 modtagere, men i de sidste mange år er der ikke blevet tilskrevet nye midler til legatet. Det er dog stort set umuligt at få nedlagt legatet, med mindre foreningen opløses. Derfor vil Dansk Gas Forening nu forsøge at få myndighederne til at godkende en ændring af vedtægterne, så midlerne i stedet kan anvendes til delvis finansiering af Gasprisen. ut- 7

8 Andreas Bech Jensen overrækker Gasprisen til Ole Sundman Gasprisen 2004 til Ole Sundman Uddeling af Gasprisen 2004 måtte i år på DGFs generalforsamling i Nyborg udsættes til aftenens festmiddag. Årets prismodtager, Ole Sundman, DONG, var nemlig ikke til stede på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlem Andreas Bech Jensen, Aalborg, begrundede valget af Ole Sundman: - Årets modtager af gasprisen har stået for tur i mange år, men da foreningen jo ikke har for vane at hædre dem, som står midt i et større engagement for foreningen, har det måttet vente indtil nu. Ole Sundman startede sin erhversmæssige karriere hos Honeywell, fortsatte hos det rådgivende ingeniørfirma Johannes Jørgensen og videre til Teknologisk Institut. Herfra gik turen over Weishaupt videre til DONG, hvor Ole Sundman siden 1986 har arbejdet med tekniske forhold omkring naturgasanvendelse og miljø. Han er i dag afdelingsleder for Energiteknik i DONG Handel. Energiteknik indgår som et væsentligt element i DONGs salgsstrategi, specielt overfor industrikunder og kraftvarmeværker. Som et led i det konkurrenceudsatte marked er der både energirådgivning, energilån, og drift af varme- og elproducerende anlæg i de kundetilbud, som Ole har ansvaret for at tilbyde kunderne. Det er en noget blandet landhandel - ihvertfald i relation til de tider hvor der alene var energirådgivning på paletten. Men Ole trives med det, og hans store erfaring fra energisektoren kommer ham virkeligt til gode nu, hvor der er mange nye bolde i luften. Stor indsats i DGF DGFs bestyrelse i valget af årets prismodtager lagt vægt på at Ole gennem de sidste par årtier har været med til at profilere Dansk Gas Forening via en kæmpeindsats indenfor såvel: kursusaktiviteter hvor Ole både har ledet en lang række kurser og selv undervist det internationale samarbejde i IGU, hvor Ole har markeret de danske synspunkter indenfor industriel gasanvendelse og kraftvarme og de sidste halve snes år som formand for Redaktionsudvalget for Gasteknik. Gennem formandskabet for redaktionsudvalget har Ole været den store rorgænger i den omstrukturering der er sket med Gasteknik, og han kunne sidste år med god samvittighed aflevere depechen videre til den nye formand - vel vidende at foreningens medlemsblad er fulgt med tiden - og i dag fremstår som et særdeles stærkt markedsføringsinstrument for DGF - og den danske gassektor. ut- DGF - ÅRSMØDET 153 deltagere på fire kursus-arrangementer Dansk Gas Forenings kursusudvalg gennemførte i det forløbne år i alt fire ERFA-kurser med tilsammen 153 deltagere, oplyste udvalgets formand Bjarne Spiegelhauer, DGC, i sin beretning på årsmødet. Større Gasfyrede Anlæg maj havde 21 deltagere. Kurset indeholdt disse emner: Det frie gasmarked og større gasfyrede anlæg Industrielle KV-anlæg i et liberaliseret elmarked Tildeling af CO 2 -kvoter Myndighedsforhold Status for teknologiudvikling og miljøforhold relateret til større gasfyrede anlæg Gasmåling Nye kundetilbud i det liberaliserede marked Fremtidig energiforsyning -»brintsamfundet«67 til mindre anlæg Mindre Gasfyrede Anlæg 31. aug september samlede 67 deltagere. Her var temaerne: Teknologisk forum og debat Sikkerhedstekniske indsatsområder Energimærkning af gaskedler Den ny vandnorm Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen (DGP) Købelov, garanti og reklamationsret EU-direktiver på vej Indregulering og kontrol af gaskedler Sådan etablerer du en god gasinstallation uden fremtidige driftsproblemer B.S. Christiansen om teambuilding Nyt kursus om gasmåling 25 var med på den nye temadag om Gasmåling 22. september. Her drøftede deltagerne: Krav til gasmåling, gasmålingers udstyr og måling i forbindelse med CO 2 -emissionsopgørelse Krav til måling efter Regler Formanden for DGFs kursusudvalg Bjarne Spiegelhauer, DGC for Gastransport Markedsmodel og dataudveksling Forbrugerhåndteringsaftalens krav til måling Fremtidige databehov transmission, distribution Gashandelsselskaber - Krav til fremtidige målesystemer Endelig samlede temadagen om Kraftvarme 20. oktober i år 40 deltagere. Her blev der behandlet følgende emner: Gas på markedsvilkår Erfaringer med nye højeffektive gasmotorer Industrielle gasturbineanlæg CO2-certifikater Miljøforhold Forgasning, danske demonstrationsprojekter Megabio kraftvarmeanlæg ved Skive Fremtidens kraftvarmeanlæg i Danmark Temadagen om Ledninger og MR-stationer blev aflyst. Samlet har der medvirket 45 foredragsholdere. Stor tilfredshed I forhold til 2003 var det samlede deltagerantal 29 færre. Andelen af DGF-medlemmer var uændret 56. Langt de fleste deltagere har enten været tilfredse eller meget tilfredse med kurserne, viser evalueringerne. Økonomisk har kurserne bidraget med en omsætning på kr. og et overskud til foreningen på kr. Kursusudvalget har i det forløbne år fået John Mølgaard fra DONG som nyt medlem efter at Mogens Dahl fra DONG er gået på pension. I 2005 er der planlagt fire kurser, som fremgår side Gasteknik 6/2004

9 Reaktionsudvalgets beretning Det forløbne år har været et godt og stabilt år for Gasteknik. Bladet er udkommet med seks udgaver til de forventede tidspunkter. Der har været rigeligt med redaktionelt stof, og det kan konstateres, at liberaliseringens mange udfordringer også giver anledning til mange bidrag til bladet, fastslog redaktionsudvalgets formand Jan K. Jensen, DGC, i sin beretning på årsmødet. Redaktionsudvalget har i det forløbne år lavet en analyse af mulighederne for at forbedre Gastekniks økonomi. Baggrunden er de stærkt forøgede distributionsomkostninger for fagblade. Analysen giver ikke anledning til ændringer i distributionen, og DGFs bestyrelse er villig til at anvende en del af medlemskontingentet til Gasteknik. Gasteknik har en fast lønnet redaktør og en provisionslønnet annoncesælger, mens redaktionsudvalget er ulønnet. Indlæg i Gasteknik honoreres med en flaske julesnaps. Stor velvilje Redaktionsudvalget modtager en del indlæg uopfordret, men ofte må udvalgsmedlemmerne tilskynde DGF-medlemmer og andre til bidrag om aktuelle gastekniske emner. Heldigvis modtages disse opfordringer meget positivt. Gasteknik har ansøgt Bladpuljen om distributionstilskud, men dette er afslået. Flere mulige besparelser og indtægter i bladdistributionen har været overvejet, men det er besluttet at fortsætte med den nuværende distributionsform til alle modtagere. Som noget nyt kan man på DGFs hjemmeside hente og læse Gasteknik online, dog med en tidsforsinkelse på ca. 2 numre fra udgivelsen. Vi håber, at den elektroniske distribution vil øge kendskabet til bladet og være et godt DGF - ÅRSMØDET Formanden for DGFs redaktionsudvalg Jan. K Jensen, DGC supplement til papirudgaven. Gastekniske indlæg udgør ca. 2/3 af indholdet. Anvendelsesområderne kraftvarme og små anlæg, gastransport, sikkerhed samt problemstiller som følge af liberaliseringen har været de vigtigste temaer i det forløbne år. Alt i alt et varieret mix, som forhåbentligt giver alle læsere mulighed for at finde noget meningsfyldt i bladet. Økonomien er baseret på tre indtægtskilder: Annoncer Sponsorer Abonnement Der er i år opnået en reduktion i trykomkostningen, men til gengæld må en portoudgift på ca. kr per år forventes fremover. Det er derfor realistisk, at der også fortsat er behov for et tilskud til bladet. Flere sponsorer? Annoncer er den helt overvejende indtægtskilde for Gasteknik, men et nyt initiativ fra 2003 gjorde, at Gasteknik fik bladsponsorer. Der er i dag 8 sponsorer, der som belønning får deres logo på hæderspladsen lige under lederen i Gasteknik. Til sponsorer regnes også annoncører, der tegner sig for 1/1 side i alle årets udgaver af bladet. Der er plads til flere sponsorer - vi gør bare lederen mindre. Jan Jensen takkede til slut annoncører og sponsorer for deres bidrag til Gasteknik, redaktionsudvalg og redaktør for et sjovt og inspirerende samarbejde og endelig forfatterne til de mange spændende artikler i bladet. - Uden dem intet Gasteknik. Ny formand for et år Niels Erik Andersen, adm. direktør for Hovedstadens Naturgasselskab I/S er ny formand for Dansk Gas Forening i det kommende år. Niels Erik Andersen blev valgt uden modkandidater som afløser for den fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen, DONG, der som næstformand overtog posten midlertidigt efter Naturgas Midt-Nords tidligere direktør Frede Hansen. Niels Erik Andersen har påtaget sig opgaven frem til næste års generalforsamling, hvor Kurt Bligaard Pedersen er parat til at tage over. Niels Erik Andersen takkede under festmiddagen for tilliden og lovede at løse opgaven efter bedste evne. - Opgaven bliver dog næppe uoverkommenlig, da DGF er en ganske veldrevet forening, og jeg har jo en vis erfaring som formand for menighedsrådet i det område, hvor jeg bor, lød det muntert fra den nye DGF-formand. Han får i et interview i det næste nummer af Gasteknik mulighed for at uddybe sine forventninger til foreningens fremtidige udvikling. Generationsskifte Firmanavnet på visitkortet er det samme, men dåbsattesten lidt yngre. Det blev resultatet af et nyvalg til DGFs bestyrelse på foreningens generalforsamling i Nyborg. Den 48-årige stærkstrømsingeniør Henrik Rosenberg har afløst den lidt ældre Thorkild B. Harsløf, begge fra det rådgivende ingeniørfirma Balslev, hvor Henrik Rosenberg har slået sine folder i 22 år og nu også er med i bestyrelsen for Mogens Balslevs Fond, der ejer firmaet. Han har deltaget i det danske naturgas-projektet siden starten - især med opgaver, der er relateret til korossionsbeskyttelse af stålrør i forhold til el-ledninger. Det er også blevet til en række opgaver i udlandet. Senest har han netop været i Indien, men har også løst opgaver i Polen, Baltikum, og Grækenland. Op gennem 80erne arbejdede han en hel del i Sverige, hvortil han har relationer gennem sin svensk-fødte hustru. Generalforsamlingen genvalgte DGCs direktør Peter Hinstrup og lederen af Aalborg Gasforsyning, Andreas Bech Jensen. Gasteknik 6/2004 9

10 DGF - ÅRSMØDET Det tager tid at få liberaliseringen til at virke Han var en del af naturgasbranchen til og med 1990, senest som direktør for Komgas. - Og det er sjovt at være her igen, fastslog Uffe Bundgaard Jørgensen, der var mødt op på Dansk Gas Forenings årsmøde i sin egenskab af formand for Energitilsynet. Sammen med DLGs direktør Flemming Møgelmose skulle han diskutere status for liberaliseringen af gasmarkedet - et år efter kick-off. Uffe Bundgaard lagde for: - Natugrasprojektet forudsatte stort set revision af naturgaslovgivningen hvert forår de første fem år. Da alle tekniske problemer var løst med at lægge rør, begyndte vi at få kunder, og så begyndte problemerne for alvor. Salget oversteg alle forventninger i starten, men stoppede så pludselig. Derefter kom der et lovindgreb, som betød tvangstilslutning. Det var et effektivt salgsmiddel, som stort set kun kendes fra fjernvarmesektoren. 4. juli aftalen blev lavet under forudsætning af, at liberalisering aldrig ville finde sted. Med de erfaringer, jeg fik fra mine år i branchen, undrer det mig ikke at det tager lidt tid til at få både el- og gas sektoren til at fungere under de nye vilkår. Det kræver en betydelig tilpasning alle steder også i sampsillet med os i Energitilsynet. Tilstræber konsensus Jeg er ikke overdommer, idet vi prøver at træffe beslutninger i enighed vi har kun haft et enkelt tilfælde af dissens. Tilsynet er bredt sammensat med økonomisk og juridisk kompetence. Energitilsynet vil være en kendt og kompetent regulator i Europa, der handler helhedsorienteret i en konstruktiv dialog med energisektoren. Vores opgave at sikre effektive, energirigtige markeder med fornuftige spilleregler. I øjeblikket er vi mest belastet af el-sektoren, hvor der sker meget. Afgørelser offentlige Energitilsynet offentliggør alle afgørelelser på sin hjemmeside. Her findes også de love og bekendtgørelser, vi arbejder efter. For nylig er der kommet et privat ankenævn på energiområdet, der skal afgøre alle tvister for privatkunder. Derimod er det lidt usikkert, hvor de mindre erhvervsdrivende skal håndtereres. Energitilsynets sekretariat tæller 30 medarbejdere. Reguleringen bestemmes af EU-direktiver, forordninger og guidelines. Folketingets love ministerens bekendtgørelser Vi foretager selv den konkrete regulering, suppleret af Energistyrelsen og Gastra (EnergiNet Danmark). Energitilsynet har netop krævet at NESA tilbagebetaler 30 mio til sine kunder, og noget tilsvarende i Aalborg for at købe og videresælge med fortjeneste, der ikke kan begrundes i tilførsel af værdi. EnergiNet Danmark EnergiNet Danmark er en statslig offentlig virksomhed, Temadebat på Dansk Gas Forenings årsmøde om liberaliseringen af el- og gasmarkedet med Energitilsynets formand Uffe Bundgaard Jørgensen og DLG-direktør Flemming Møgelmose AF JENS UTOFT, GASTEKNIK der ikke skal generere overskud til staten. Energitilsynet skal - Godkende metoder for vilkår og priser, - Føre løbende tilsyn og varetage klagebehandling over vilkår og priser. - Sikre omkostningsbaseret prissætning - Forrentning og overskud indregnes i priserne - overskud anvendes til konsoliodering eller dividende - Udbygning godkendes af ministeren. Energitilsynet har krævet: - Der bør være samme regulering af alle distributionssselskaber, uanset ejerforhold - Omlægning bør ikke give anledning til prisforhøjelser - At ministeren fastsætter nærmere regler for det fremtidige prisgrundlag - Energitilsynet skal sikres samme beføjelser for udøvelse af tilsynsmyndighed overfor EnergiNet Danmark som overfor andre regulerede energinet-virksomheder. Vil anvende bøder Regler skal overholdes og vil blive håndhævet. - Den nye regulering bliver bestemmende og begrænsende for virksomhedens adfærd - Anmeldelsesfrister og bestemmelser skal overholdes - Bødeinstrument anvendes om fornødent - Energitilsynet har anmodet om yderligere sanktionsbeføjelser. Vores opgave er at varetage forbrugernes interesse både private og virksomheder. De er de små i forhold til energiselskaberne. Spilleregler - Gennemsigtighed og dokumenterbarhed - det kniber ofte, selv i store selskaber - Markedskonform adfærd - Undgå krydssubsidiering - Ikke diskriminerende adgang til ledningsnettene. - Vi skal stimulere udvikling og effektivisering ved øget konkurrence. Energitilsynet støtter denne udvikling, men er også en aktiv kontrollant, hvis det er nødvendigt. Problemer i starten DLGs direktør Flemming Møgelmose kunne berette om startproblemer med liberaliseringen. DLG er en landmandsejet virksomhed, der sælger meget andet end foderstoffer. Vi er blandt de 5 største i Europa og har som mål at blive en af de to største. DLG omsatte i 2003 for 14,6 mia kr. meget skabt gennem opkøb. DLG har et tæt samarbejde med Dansk Shell om køb af olie til kunder og eget forbrug. Da elmarkedet blev liberaliseret, købte vi selv el til egne produktionsanlæg i DK og Sverige. Vi har 54 produktionsanlæg i DK og 5 i Sverige med i alt 340 aftagenumre. Manglende måledata Videresalg til landmænd gav imidlertid store problemer med faktuering af kunder pga. manglende måledata fra netselskaberne. Vi har en aftale med NESA om salg af el til ca kunder gennem NESA. 10 Gasteknik 6/2004

11 DGF - ÅRSMØDET Uffe Bundgaard Jørgensen, Energitilsynet Flemming Møgelmose, DLG NESA gjorde stort arbejde for at hjælpe os, men det hjalp ikke. Derfor gik vi til Energitilsynet, der efterfølgende meddelte at problemet var løst. Men 3 mdr. efter var 26% af vores forbrug stadig ikke faktureret. Nu ser det omsider ud til at være løst de fleste steder. Der er meget få hængepartier tilbage. Energitilsynet har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med vore sager, desværre med en meget langsommelig sagsbehandling, som også er beklaget. Det er vigtigt at sikre sekretariatet den fornødne faglige kompetence, men også at give mulighed for sanktioner mod de selskaber, der ikke følger loven og retningslinierne, fastslog Flemming Møgelmose. Forsyningspligten Kurt Bligaard Pedersen åbnede den efterfølgende debat med spørgsmålet: - Har forsyningspligtselskaberne en berettigelse i det liberaliserede marked? Uffe B: Det er stort set løst i elsektoren, hvor man kan få forsyningspligtig el fra handelsselskaberne. Der er bekendtgørelser på vej fra os til høring. Flemming Møgelmose: - Der skal jo også nogen til at forsyne de små kunder. Uffe Bundgaard besvarede Flemming Møgelmoses kritik af tilsynets sagsbehandling. -Jeg er enig i at sagsbehandlingen skal være hurtigere, men det er altid et skisma mellem korrekt, juridisk sagsbehandling og hurtighed. Det fremmer ikke behandlingen, hvis der går advokat i sagen, men kravet om retssikkerhed skal også tilgodeses. Mht. manglende måledata opdagede vi, at vi ikke havde nogen sanktionsmulighed. Vi kan højest opfordre den lokale politimester til at rejse en sag. Men vi skulle have været hurtigere til at tage direkte kontakt til elselskaberne. Krydssubsidiering Hans Jørgen Rasmusen: - Et mantra i liberaliseringen har været ønsket om at undgå krydssubsidiering. Men hvem skal egentlig betale for udbygningen er det rimeligt at de eksisterende kunder skal betale for at der kommer nye kunder til eller skal nye kunder have andre vilkår? Uffe Bundgaard: Det er som at løse cirklens kvadratur jeg har ikke nogen løsning på det - heller ikke når elselskaberne lægger fiberkabler ned oven på elkablerne. Aksel Hauge Pedersen: - Du er den eneste med tilknytning gassektoren, resten til el- og fjernvarme. Er det udtryk for, at det er i elsektoren, problemerne ligger? Uffe Bundgaard: Der er ikke noget krav om sektormæssig balance. Kurt Bligaard Pedersen ville vide om DLG er på vej ind i gassektoren. Flemming Møgelmose: Ikke i øjeblikket kun som opkøber til egne anlæg. Kurt Bligaard: Er elselskabernes nedgravning af fibernet noget, der interesserer Energitilsynet. Uffe Bundgaard: Ja, men det er svært, og det bliver ikke mindre svært af, at ny teknologi snart vil gøre det muligt at transmittere data via lavkvalitets kobber som almindelige elnet. Bent Stubkjær, DONG: - Hvordan definerer man om et selskab er selvstændigt? Uffe Bundgaard: Der skal være selvstændig kapital og en sikkerhed for, at der ikke kan ske overflytning af tab til moderselskabet. I øvrigt er det et område hvor vores kompetence begynder at holde op og overtages af Konkurrencestyrelsen. Men fantasien er stor og jeg tror ikke at reguleringslovgivningen er ved vejs ende. Alt på én regning Ole Nygaard Olsen, HNG: - Har I nogen holdning til at handelsselskaberne fastholder kunder gennem servicekontrakter? Flemming Møgelmose: - Jeg tror det er fremtiden at kunne levere flere produkter. Vores kunder foretrækker færrest mulige leverandører og regninger. Uffe Bundgaard: Vi eller Konkurrencestyrelsen vil kigge på det, hvis det skaber barrierer for konkurrencen. Torben Bastholm Bille, Energistyrelsen: - Det er et lovfæstet krav, at forbrugeren har krav på kun at få en regning på energileverancer men det ikke på plads endnu. Hvis ikke selskaberne selv kan finde en løsning, skal vi nok gøre det for dem. Peter K. Storm: - Investering i forskning og udvikling går nedad. Ude i Europa siger man, at det er regulatorernes skyld. Uffe Bundgaard: - Det er vi ved at undersøge. Desværre er mange energiselskabers ventureselskaber lukket. Omvendt vil der nok kunne findes flere midler via PSO-midler. Torben Larsen, Gastra: - Hvor mange kunder har Energitilsynet? Uffe Bundgaard: Vi har ca sager om året; heraf afgøres i Energitilsynet. Der er elselskaber, 500 fjernvarmeselskaber og relativt få gasselskaber. Torben Larsen: Hvad er jeres kriterier for, hvad der er rimelig forrentning af investeringer i energinet. Uffe Bundgaard: Her deler vi kompetence med Energistyrelsen, der afgør spørgsmål om udbygning og forsyningssikkerhed. Men det er meget vanskeligt at drage sammenligninger til udlandet fordi de fysiske vilkår ofte er meget forskellige. - Vi synes at lageret burde have været en del af transmissionssystemet. Det anbefales også af EU-kommissionen. Gasteknik 6/

12 Årsmøde satte rekord Med 250 deltagere satte Dansk Gas Forenings årsmøde 2004 på Nyborg Strand ny rekord. DGFs fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen fik æren af at åbne brancheforeningens udstilling i forbindelse med årsmødet: - Det er som sædvanlig lykkedes for DEBRA at samle et spændende hold af udstillere, som kan give os et indblik i, hvad der er fokus på indenfor udstyr og services. Det faglige, uformelle samvær er et uvurderligt element i årsmødet, og her spiller udstillingen en væsentlig rolle som mødested mellem sessionerne. Vi kan lære noget af udstillerne, og vi kan lære noget af hinanden, sagde Kurt Bligaard Pedersen. Gasteknik vil senere uddybe nogle af de emner, der blev drøftet på de tekniske sektioner på årsmødet. En del materiale findes på DGFs hjemmeside DGF - ÅRSMØDET Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening præsenterede de 18 udstillere på DGFs årsmøde. Networking i en af kaffepauserne Formanden for Norsk Gassforening, direktør Erik Brinchmann fortalte på årsmødet om udviklingen på det norske marked, der aftager en meget lille, men dog stigende andel af den enorme norske naturgasproduktion. På grund af tekniske problemer måtte Aksel Hauge Pedersen, DONG, klare sig uden powerpoints ved sin gennemgang af den seneste udvikling på brint-området Der var høj cigarføring ved nogle af bordene under aftenens festmiddag Efter en dejlig middag var det tid til at få rørt dansemusklerne - til toner fra det svenske toporkester Kickis 12 Gasteknik 6/2004

13 Gasteknik 6/

14 BYGAS Bygassen i København fremtidssikret Den tekniske del af omstillingen er enkel og forholdsvis billig, men registreringen af gasapparater hos gasforbrugere vejer tungt i processen. 3 år kommer omstillingsprocessen til at tage, og mens det kun koster ca. 20 mio. kr. at etablere de nye Bygas2-anlæg, er der afsat ca. 80 mio. kr. til kompensation til de af vores gaskunder, som skal udskifte gasapparat. Bygas2 er en forbedring af bygassen den er billigere, mere miljørigtig, og den indeholder ikke kulilte. Samtidig foretrækker mange at bruge gas til madlavning. At politikerne i Københavns Borgerrepræsentation sidste år besluttede sig for at stille om til Bygas2, vil sikre bygassen en vigtig plads i fremtidens københavnske energiforsyning. Alle kunder besøges Den produktionstekniske del af omstillingen er begrænset. Produktionsanlægget på Sundby Gasværk på Amager skal rives ned og erstattes af to mindre og langt simplere Bygas2-anlæg. Det nuværende forsyningsnet skal ikke ændres, og gasnettet er af god kvalitet og kan holde mange år endnu. Den største udfordring ved projektet er, at vi er nødt til at besøge alle vores kunder inden omstillingen i Selve omstillingen er meget simpel. Når udstyret hos brugeren er på plads, kan den nye gas blot erstatte den gamle, og der skal ikke omstilles hos den enkelte forbruger. Gasapparater skiftes Bygas2 har samme forbrændingsegenskaber som spaltgas. Derfor kan det nuværende ledningsnet også bruges til Bygas2, da fugtighedsgraden og trykket i ledningsnettet er ens ved begge gastyper. Samtidig kan Bygas2 bruges i alle gaskomfurer og gasapparater fra efter 1972, som har algasbrændere. Bygas2 i gamle apparater (fra før 1972) uden algasbrænder giver imidlertid en ustabil flamme, som let kan gå ud, uden man opdager det. Det øger risikoen for uheld. Omlægning til Bygas2 kræver derfor, at alle gamle apparater med bygasbrændere udskiftes, inden Københavns Energi åbner for den nye gas i Foto-registrering Vi vurderer, at omkring kunder uden videre kan gå over til den nye Bygas2. Cirka københavnske forbrugere har gaskomfurer og andre gasapparater fra før 1972, men da vi ikke ved, hvilke gasapparater vores kunder har, skal vi ud til hver eneste forbrugsadresse og registrere alle gasapparater. Når gasmedarbejderne stemmer dørklokker for at registrere gasapparater, har de hver en Københavns Energi gik i oktober i gang med det forberedende arbejde før Sundby Gasværk i 2007 lukker for hanerne med spaltgas, og der åbnes for afløseren den nye Bygas2. AF ERIK KEIS, GASCHEF I KØBENHAVNS ENERGI bærbar computer med, hvorpå informationerne registreres. Samtidig tages et billede af komfuret. Københavns Energi har udviklet et registreringsprogram til at administrere hele processen omkring registreringen, fx data om ruteplanlægning, kundeoplysninger, gasapparater og dokumentation. Hver dag overføres alle de data, der er indhentet om gasapparaterne på forbrugsadresserne, til en central database. En gastekniker kvalitetschecker de indhentede data ved at sammenholde registreringen med billederne. Kompensation til forbrugerne Da det er en ekstra udgift, vi pålægger de ca forbrugere, som skal skifte apparater, giver Københavns Energi en kompensation, som svarer til ca. 50% af udgiften til anskaffelse af nye standardkomfurer og -apparater. Kunder, der skal skifte gasapparat for at kunne bruge Bygas2, får en kompensation på kr. Skal man have skiftet gasradiator, -kedel eller -industriapparat, kan kompensationen være højere. Billigst og bedst Trods omkostninger til registreringen viser alle beregninger, at Bygas2 er den billigste og bedste løsning på langt sigt - både for økonomien og miljøet. Havde vi valgt at skifte til el, skulle el-nettet udbygges, mange forbrugere skulle have styrket deres installationer, og alle skulle have nyt el-komfur. Havde vi valgt at skifte til ren naturgas, ville det sandsynligvis have været nødvendigt at renovere hele gasnettet og alle gaskomfurer skulle skiftes eller ombygges til naturgas. Havde vi bevaret det gamle spaltgasanlæg, ville det have været dyrere på længere sigt. Sundby Gasværk har forsynet københavnerne med bygas siden 1960erne, men værket er dyrt i drift og ville i løbet af få år enten skulle renoveres eller nedlægges. I dag koster det 23 mio. om året til drift og vedligehold af det nuværende bygasanlæg. Bygas2-anlægget koster kun 5 mio. kr. om året i drift og vedligehold, bl.a. fordi produktionen kommer til at foregå på 2 små Bygas2-stationer. Naturgas + luft = Bygas2 Den tekniske betegnelse for Bygas2 er naturgas/luft, som er langt enklere at producere end den nuværende spaltgas. Bygas2 fremstilles ved at blande naturgas og luft i et ejektoranlæg i et 1:1 blandingsforhold. Spaltgas er derimod fremstillet ved en mere kompleks kemisk proces og har et ret højt indhold af fri brint. Det giver den nogle karakteristiske forbrændingsegenskaber, som svarer til den kulgas, 14 Gasteknik 6/2004

15 BYGAS Københavns Energi brugte før i tiden. Derfor valgte man at gå over til spaltgas i 1960erne. Københavns Energi har valgt navnet Bygas2, fordi det er et nemmere ord at kommunikere end naturgas/luft. Bygas2 signalerer, at den ny gastype stadig er en bygas og at den er en videreudvikling af den nuværende og velkendte spaltgas. Hensynet til kunderne vigtigt 195 mio. kr. har Borgerrepræsentationen i alt afsat til omstillingsprocessen til Bygas2. Men kun en mindre del af budgettet skal bruges på nedlægning af det gamle anlæg og opførelsen af de to nye. Registreringen af gasapparater og hensynet til de kunder, som har gaskomfurer fra før 1972, vejer nemlig tungt i budgettet alene til kompensation til nye komfurer og gasapparater er der afsat 80 mio. kr. To år på trapperne En af de største udfordringer i projektet er at sikre, at alle gasapparater udskiftes i tide inden omstillingen. Derfor har Københavns Energi indtil nu ansat ca. 100 af de 150 udgående deltidsmedarbejdere. De næste to år skal de besøge samtlige gaskunder i København for at kontrollere, om deres komfur og øvrige gasapparater har algasbrænder, eller om det skal skiftes ud. Registreringen foregår bydel for bydel og vil tage mere end to år, selvom 50 medarbejdere seks dage om ugen stemmer dørklokker. Alle medarbejdere bærer uniform med logo og viser billedlegitimation det er bl.a. for at give tryghed hos Gasteknik 6/2004 Alle gaskunder får besøg af en gasmedarbejder, der registrerer om deres komfur kan bruges til den nye Bygas deltidsmedarbejdere skal de næste to år besøge samtlige gaskunder i København, Rødovre, Hvidovre og Tårnby Foto: Alexander Brandel (Brandel Foto). forbrugerne og sikre mod fx tricktyveri. Information åbner døre En projektgruppe i Københavns Energi har desuden her i 2004 forberedt en informationsindsats, som skal sikre, at alle kunder på forhånd er klar over, hvad der skal foregå, så de er parate til at åbne døren for gasmedarbejderne, der skal kontrollere deres gaskomfur og til efterfølgende at udskifte komfuret, hvis det er nødvendigt. Ind ad brevsprækken får alle kunder personligt brev og informationsmateriale om omstillingsprocessen. I annoncer og på hjemmesiden informerer Købehavns Energi også om omstillingen. Kunderne kan desuden ringe eller maile direkte til Bygas2-projektet med spørgsmål. Hjemmeplejen hjælper I forhold til utrygge pensionister og andre med særlige behov, har vi etableret et godt samarbejde med hjemmeplejen, der hjælper med at informere ekstra grundigt. En del af informationsmaterialet har vi også fået oversat til andre sprog. Københavns Energi gør så stor en indsats for at forberede alle kunder grundigt, fordi processen glider langt nemmere, hvis kunderne oplever omstillingen positivt. Samarbejde med hvidevareforhandlere For at hjælpe forbrugerne, har Københavns Energi også etableret et samarbejde med en række hvidevareforhandlere om pakkeløsninger. Ideen med pakkeløsningen er, at kunden slipper for alt besværet med at få installeret det nye komfur, skrotte det gamle, og søge om kompensation. Kunderne går blot ned i hvidevareforretningen, vælger sit komfur, får trukket kompensationen fra med det samme og skal altså ikke selv lægge ud. Forretningen kommer og installerer komfuret, tager det gamle med og sender al nødvendig dokumentation til Københavns Energi, så kunden ikke behøver bekymre sig om det. Samarbejde gavner sagen Summa summarum - Bygas2-projektet er andet og mere end et teknisk projekt. Derfor har vi fra starten samarbejdet om planlægningen af processen mellem ansatte i Københavns Energi, der tager sig af hhv. kommunikation, IT, teknik og administration. Fordi vi forventer, at vi derved kan gennemføre omstillingen så effektivt og smertefrit som muligt og mindske ulemperne for forbrugerne og allerhelst give dem en positiv oplevelse. Også Bygas2 på Frederiksberg Også Frederiksberg har man besluttet at gå over til Bygas2, som dermed bliver en samlet løsning for hele København. Frederiksberg Forsyning har sin egen ordning for registrering hos de gaskunder i Frederiksberg Kommune. 15

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling 11/11/2004 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 09/11/04 Indledning Det er mig en stor glæde at byde medlemmer og gæster hjertelig velkommen til

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

DGF Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl. 13.00. Endelig version af 18/11/03

DGF Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl. 13.00. Endelig version af 18/11/03 1 DGF Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl. 13.00 Formandens beretning Endelig version af 18/11/03 Indledning Det er med stor glæde, jeg byder alle medlemmer og gæster velkommen til Dansk

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

omstillingen til Bygas2

omstillingen til Bygas2 omstillingen til Bygas2 indhold Gasforsyningen Nøgletal Hvorfor omstilling til Bygas2 Kommunikation med kunderne Registrering Hjælp til kunderne Tidsplan gasforsyningen nøgletal Omsætning: 130 mio. kr.

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Konstitueringen hurtigt på plads. Energi på tværs. Nr. 6 december 2003 92. årgang. Referat side 13-14. Reportage side 6-15

Konstitueringen hurtigt på plads. Energi på tværs. Nr. 6 december 2003 92. årgang. Referat side 13-14. Reportage side 6-15 Gasteknik 6-03 09/12/03 9:45 Side 1 Nr. 6 december 2003 92. årgang Konstitueringen hurtigt på plads Energi på tværs Næppe var generalforsamlingen i Dansk Gasforening overstået før den nyvalgte formand

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

DANSK GAS FORENING. CVR. nr. 19731715

DANSK GAS FORENING. CVR. nr. 19731715 DANSK GAS FORENING CVR. nr. 19731715 Årsregnskab 2003/2004 Årsberetning Årets resultat Resultatopgørelsen 1. juli 2003 til 30. juni 2004 udviser et overskud på 23.936 kr. mod et overskud i 2002/2003 på

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

19-05-2009 Aalborg Gasforsyning

19-05-2009 Aalborg Gasforsyning Omsætning 18 mio excl afgifter og moms Ledninger 175 km Stikledninger 45 km Ledn.udskiftning 4-8 km pr år Kunder 10.000 stk Gasforbrug ca. 7 mio kubikmeter bygas Personale 8 stk. Regnskabsafsnit 3 stk

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Gas i fortid og fremtid

Gas i fortid og fremtid Gas i fortid og fremtid Program for DGF s 100-års jubilæum 17.-18. november 2011 Hotel Nyborg Strand Hobro Gasværk, retorthuset med gasværksarbejderne, anno ca. 1898. Gas har været et væsentligt element

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Dato: 16. april 2015 Sted: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening

København den 28.februar 2007. Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007. Tilfredsstillende vækst og indtjening First North meddelelse nr. 54 / 28. februar 2007 København den 28.februar 2007 Notabene.net A/S offentliggøre halvårsregnskab for regnskabsåret 2006/2007 Tilfredsstillende vækst og indtjening Notabene.net

Læs mere

Hvorfor vil naturgassen ændre sig?

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

2010 har efter min opfattelse været endnu et spændende år for Ribe Fjernvarme.

2010 har efter min opfattelse været endnu et spændende år for Ribe Fjernvarme. Bestyrelsesberetning 2010 for Ribe Fjernvarme Tak for ordet. 2010 har efter min opfattelse været endnu et spændende år for Ribe Fjernvarme. Strategien og dermed solen for bestyrelsen har i 2010 været uændret,

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet Stillings- og personprofil Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet September 2015 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Antallet af forbruger er pt. 754 Udviklingen i aktiviteter

Læs mere

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme Ny i bestyrelsen 1 TILLYKKE MED VALGET! Velkommen i bestyrelsen, og velkommen i en branche, der står midt i store forandringer. Her kan du virkelig gøre en forskel med dit engagement og din viden. Direktør

Læs mere

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand

Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Er naturgassen stadig grøn? Årsmøde i Dansk Gas Forening 13.-14. november 2008 Hotel Nyborg Strand Velkommen til DGF s generalforsamling og årsmøde 2008! Klimaforandringer er uden sammenligning det globalt

Læs mere

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl. 15.30. Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Dansk Pæon Selskab Generalforsamling Den 23. februar 2013 kl. 15.30 Det Biovidenskabelige Fakultet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Der var incl. bestyrelsen 24 personer til stede (15 året før).

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas

varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas Et hæderkronet varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas Kosan Gas er genfødt I september 2010 fik BP Gas nye ejere og skiftede navn til Kosan Gas. Hvis navnet lyder bekendt, er det fordi Kosan Gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland

Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Transmissionsforbindelse mellem Danmark og Holland Dagsorden Velkommen Hartvig Jensen, Endrup Lokalråd PoulJacob Vilhelmsen, Energinet.dk Rammer Hvem er Energinet.dk? COBRAcable projektet PoulJacob Vilhelmsen,

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere