DGF-årsmødet i Nyborg

Transkript

1 Nr. 6 december årgang DGF-årsmødet i Nyborg Ole Sundman modtager af Gasprisen 2004 >>> Niels E. Andersen ny formand for Dansk Gas Forening <<< - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh@fh-teknik.dk fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Indhold Leder: Den gode udvikling fortsætter 3 Årsmøde-beretning: Energisektoren er fortsat under betydelig forandring 4 Gasprisen 2004 til Ole Sundman 8 Tema-debat: Det tager tid at få liberaliseringen til at virke 10 Bygassen i København fremtidssikret 14 Lys fremtid for vvs-ere med styr på kvalitet 16 Lær at undgå graveskader 17 Risikovurdering ved gasudslip 18 Ny Center for Energi og Samfund års bygasforsyning i Alborg 20 DONGs milliardindkøb i Norge 23 IGRC 2004 i Canada med succes 24 Flere organisationer under IGUs globale paraply? 25 Nyt fra bestyrelsen 26 Medlem af Nr ISSN Den gode udvikling fortsætter Tak til de delegerede på Dansk Gas Forenings 93. generalforsamling d. 11 november for valget til formandsposten. Foreningen havde et vellykket årsmøde november på Hotel Nyborg Strand. Der var rekorddeltagelse (250 deltagere), relevante foredrag under det aktuelle tema Liberaliseringen - ét år efter, en velbesøgt udstilling med spændende nyheder og en teknisk konference med substans og mange engagerede tilhørere. På de følgende sider berettes detaljeret om årsmødets forløb. Jeg har overtaget et DGF i fin form. Medlemstallet er stigende, og vi er nu det højeste antal medlemmer i mange år. Økonomien er stabil med et positivt årsresultat. Gasteknik har fået nye sponsorer (tak til dem), og foreningens temadage og konferencer er populære. Og vi har pæne besøgstal på vores ny hjemmeside. Kan det fortsætte eller måske endda blive bedre? Som nyvalgt formand gør man sig selvfølgelig nogle tanker om, hvorledes man bedst fastholder eller forstærker denne gode udvikling. DGF har en mission, der handler om..at fremme en effektiv, miljøvenlig og sikker anvendelse af gas. Foreningens rolle som neutralt forum for diskussion af netop disse emner er særlig aktuel i denne tid, hvor liberaliseringen ellers har sat fokus på de økonomiske og rent forretningsmæssige forhold. Missionen er relevant og aktuel, så der er ikke behov for justeringer i det grundlæggende indhold i foreningens arbejde. Udfordringen i den kommende tid vil være at tiltrække de nye aktører i gassektoren, så foreningens medlemskreds bedst muligt afspejler den industri, den skal betjene. I takt med at energiverdenen integreres på tværs af energiformer og organisatoriske skel, udvides den naturlige målgruppe for et DGF-medlemskab yderligere. DGF skal fremstå som et attraktivt forum også for disse nye grupper af potentielle medlemmer. Det vil jeg arbejde for sammen med bestyrelsen, så vi kan sikre, at den gode udvikling fortsætter. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 DGF - ÅRSMØDET Energisektoren er fortsat under betydelig forandring Efter sin fratrædelse som direktør for Naturgas Midt-Nord valgte Dansk Gas Forenings formand Frede Hansen forud for årsmødet at trække sig fra posten. Derfor var det foreningens næstformand, direktør Kurt Bligaard Pedersen, der som fungerende formand bød velkommen og aflagde bestyrelsens beretning. Her sagde han bl.a.: - Endnu engang kan man, som et næsten fast element i formandens beretning, konstatere at energisektoren er inde i en dynamisk periode, som indebærer betydelige markedmæssige, strukturelle, økonomiske og teknologiske forandringer. Liberaliseringen af gasområdet i Danmark har allerede medført store ændringer. Det var derfor nærliggende for bestyrelsen at vælge temaet Liberaliseringen - et år efter som tema for dette årsmøde. Liberaliseringen har medført store ændringer på det danske naturgasmarked, hvor ca. 20% af markedet har skiftet leverandør, oplyste den fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen i sin beretning på DGFs 93. generalforsamling 11. november på Hotel Nyborg Strand. Energisituationen Jeg vil som sædvanlig starte min beretning med en kort orientering om energisituationen og den aktuelle gassituation i Danmark for til sidst at komme ind på DGFs interne forhold. Verdens energiforbrug er fortsat stigende, og kul er stadig det brændsel, der udviser den største stigning. Knap en trediedel af verdens kulforbrug ligger i Kina, hvis forbrug steg 15 pct. i Som en forholdsvis ny udviklingstendens kan man konstatere, at kernekraft er på vej mod en renæssance. Der er pt. 29 nye anlæg under opførelse, hovedsagelig i Asien. I Finland er der truffet beslutning om opførelsen af et nyt 1600 MW anlæg. Det globale naturgasforbrug steg med 2 pct. i 2003 mod godt 3 pct. året før. Det afgørende for denne udvikling har været, at der i 2003 var et betydeligt fald på 5 pct. i naturgasforbruget i USA. Naturgassens markedsandel er på verdensplan ca. 25 pct. Stabile reserver Der er naturligt nok altid stor interesse for reservesituationen. Generelt må man sige, at reservesituationen for alle de fossile brændsler er stabil. Med den nuværende produktion er der på globalt plan kul til 190 år, naturgas til knap 70 år og olie til godt 40 år. Disse tidshorisonter har ikke ændret sig væsentligt i en årrække. De største naturgasreserver findes i Rusland, Iran og Qatar. Øget gasforbrug i Europa I Europa steg gasforbruget i 2003 dobbelt som meget som det globale gennemsnit, nemlig med 4 pct. Det samlede forbrug er nu på 425 mia. kubikmeter. Stigningen afspejler et øget antal kunder indenfor alle markedssegmenter og især i gasanvendelse til elproduktion. Der er samlet 84 mio. kunder tilkoblet det europæiske gasnet, svarende til at mere end 210 mio. mennesker bruger naturgas i Europa. Totrediedele af forbruget dækkes af regionens egne gasressourcer. Den sidste trediedel kommer hovedsagelig fra Rusland og Algier. De samlede reserver omkring Europa udgør over mia. m 3. Naturgassen har potentiale til at tage en endnu større del af energimarkedet, idet den både har produktions- og afsætningspotentiale. Det skal dog understreges, at en stadig stigende del af gasleverancerne skal transporteres over stadig større afstande. Den danske naturgas Naturgasforbruget i Danmark er ca. 4,2 mia. m 3 og antallet af kunder omkring Markedet udvikler sig fortsat positivt, og i dag udgør naturgassen lige i underkanten af 25 pct. af bruttoenergiforbruget. Eksporten fra den danske del af Nordsøen til Tyskland, Sverige og Holland udgør omkring 4 mia. m 3, og det betyder, at den samlede danske produktion ligger omkring de 8 mia m 3 per år. Den helt dominerende anvendelse af naturgas i Danmark er produktion af el og varme på kraftvarmeværker. Den udgør over halvdelen det samlede forbrug. Naturgassen er direkte eller inddirekte via kraftvarmen den afgørende energikilde for halvdelen af landets befolkning. De danske reserver er opgjort til 129 mia. m 3 naturgas svarende til 16 år med den nuværende produktion. Infrastrukturen Et par få kommentarer om udbygningen af den danske infrastruktur. Ledningen fra de danske felter til det hollandske Nogatsystem er nu er sat i drift. Ledningen er anlagt af Mærsk Olie og Gas, og er ejet af A.P. Møller, DONG, Shell og Texaco. Den nye 26 -ledning har en længde på cirka 100 km og går gennem dansk, tysk og hollandsk territorium. Mærsk Olie og Gas A/S står for driften af ledningen, der på nuværende tidspunkt anvendes til direkte eksport af dansk naturgas. Baltic Gas Interconnector er en gasledning under Østersøen, der skal forbinde transmissionsnettene i Danmark, Sverige og Tyskland. Ledningen forbinder Avedøre, Trelleborg og Rostock. Ledningen er i planlægningsfasen og har nu fået de første myndighedsgodkendelser. Det vurderes, at der efter investeringsbeslutningen vil medgå to til tre år til bygning af ledningen. Hovedselskaberne bag ledningsprojektet er Energi E2, Sydkraft og Verbundnetzgas. LPG og F-gas Jeg skal også kort omtale situationen på LPG-markedet. LPG markedet i 2004 har stabiliseret sig efter sidste års fald. Markedet for autogas til Københavns busser har fundet et nyt stabilt niveau efter ibrugtagningen af Metroen. Der har været en vækst i industrimarkedet, og markedet for propangas i flasker vi- 4 Gasteknik 6/2004

5 DGF - ÅRSMØDET Kurt Bligaard Pedersen aflægger beretning på Dansk Gas Forenings årsmøde på Hotel Nyborg Strand. forsyningsanlæg er antalsmæssigt ikke så synlige og udgøres efterhånden først og fremmest af udskiftninger. ser stadig en svag stigning på grund af stor efterspørgsel på f-gas-udstyr som f.eks. terrassevarmere. Forsyningssituationen er stabil. Der forventes en samlet eksport på tons butan og en import på tons propan til Danmark i Bygas-anlæggene Om bygassen kan siges følgende: Frederiksberg Forsyning har nu ligesom Københavns Energi besluttet at omstille gasforsyningen til naturgas/luft eller Bygas2, som de nu kalder det i København. Det drejer sig totalt om næsten bygaskunder, der skal have registreret apparater og op mod kunder, der skal have udskiftet gamle apparater inden skift af gaskvalitet kan ske i Registreringen af kundernes apparater er startet i oktober 2004 og forventes afsluttet inden juni Der gives kompensation på kr. til de kunder, der skal have nyt komfur, men vel at mærke kun til de kunder, der vælger at anskaffe et nyt gaskomfur. KE giver også kompensation til varme- og erhvervskunder: op til kr. pr. gasradiator, kr. pr. gaskedel og erhvervsapparat. I Svendborg ophørte bygasforsyningen i januar i år, og i Kolding lukker bygasforsyningen i maj-juli I Aalborg distribueres Bygas2 (siden 1989), naturgas og flaskegas, afhængig af kundestørrelse og beliggenhed. Den samlede distribuerede gasmængde er stigende, mens antallet af husholdningskunder er faldende. Store biogasanlæg Biogasområdet er igen for alvor begyndt at røre på sig. På trods af at der generelt er pessimisme omkring økonomien i at drive specielt gårdbiogas og biogasfællesanlæg, har der dog de senere år været tilløb til temmelig store projekter (f.eks. ved Holstebro med en anlægssum på ca. 250 mio DKK). I EU-regi arbejdes der på at give mulighed for, at biogas distribueres sammen med naturgas i naturgasnettene. Der er ikke tvivl om, at det er teknisk muligt at oprense/oparbejde biogas til en kvalitet, der kan integreres med naturgas. Hidtil har det dog ikke været økonomisk attraktivt i Danmark. Kedelmarkedet Herefter vil jeg vende mig mod situationen for gaskedelmarkedet. Efter fem år med et næsten konstant gaskedelmarked på ca steg markedet markant i 2003 til godt installerede gaskedler har indtil nu vist en fortsat positiv udvikling, og de første tre kvartaler tyder på, at vi når på den rigtige side af installerede gaskedler i indeværende år. Ca nye gasforbrugere kom til i 2003, næsten alle små opvarmningskunder. Et lignende antal nye gasbrugere med små opvarmningsanlæg kan også forventes her i 2004 Den forventede stigning i markedet vil ske på udskiftningsmarkedet, som ellers har haft et par år med stagnation. Antallet af kedeludskiftninger forventes i år at nå , svarende til en stigning på ca. 15% i forhold til De kondenserende kedlers markedsandel er ligeledes fortsat stigende og ser ud til at blive ganske tæt på 70% for indeværende år mod 66% i fjor. Markedet for gasbrændere, andre gasforbrugende apparater og øvrige produkter til gas- Den energipolitiske udvikling Perioden siden sidste årsmøde har budt på væsentlige strukturelle ændringer og energipolitiske beslutninger af betydning for hele den danske energisektor og ikke mindst gassektoren. Fra første januar 2004 kunne alle gaskunder vælge ny gasleverandør. En ny æra for både kunder og gasindustri tog sin begyndelse. Konkurrencen er i fuld gang på det danske gasmarked. Gamle og nye aktører har vundet og tabt markedsandele svarende til ca. 20 pct. af hele markedet. Vi kan med glæde konstatere i DGF, at alle aktører er enige om at give konkurrencen bedst mulige vilkår til gavn for kunder og dansk energiforsyning i bredeste forstand. Nordsø-aftalen Sidste efterår blev der indgået en aftale om Nordsøen, som sikrer de langsigtede rammer for olie- og gasindvindingen. Den 29. marts i år indgik regeringen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om den langsigtede udvikling af den danske energisektor. Energiforliget skaber øget klarhed om infrastrukturen, som samles i Energinet Danmark. Et lovforslag om EnergiNet Danmark er nu sendt i høring. Lovforslaget omfatter både el og gas, og det indebæ- > > > Gasteknik 6/2004 5

6 DGF - ÅRSMØDET Formandens beretning... rer, at Gastra bliver en del af EnergiNet Danmark. Det giver gode muligheder for at udnytte de fællestræk, der er mellem el- og gasmarkederne. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der også er operationelle forskelle mellem de to markeder, og at den fremtidige hovedopgave på gasområdet er at integrere det velfungerende danske transmissionssystem med de forhåbenligt - snart - også velfungerende systemer i vore nærmeste nabolande. Fokus på begge områder er afgørende, såfremt konkurrencen skal videreudvikles i Danmark. Handlingsplaner For at skabe klarhed om fremtidens energipolitiske rammer har regeringen iværksat udarbejdelsen af to handlingsplaner: En om energieffektivisering og energibesparelser. Og en om den fremtidige infrastruktur. Handlingsplanen om energieffektivisering og energibesparelser vil vurdere muligheder og barrierer for energibesparelser. Den vil fokusere på, hvordan nye initiativer kan fremme energieffektive apparater og nedbryde markedsbarrierer og markedsfejl. Inden nytår vil denne plan blive fremlagt til politisk drøftelse. I denne sammenhæng kan man nævne, at der i vore nabolande Sverige og Tyskland er sket en bemærkelsesværdig udvikling i anvendelsen af naturgas i transportsektoren. En tilsvarende udvikling er aldrig rigtigt kommet igang i Danmark. Men jeg vil gerne gøre mig til talsmand for en vision om, at f.eks. taxaer i danske storbyer som København, Århus, Aalborg og Odense inden alt for længe i det mindste er bifuel-biler. Infrastrukturen Den anden handlingsplan om infrastrukturen har to fokusområder: 1. Hvordan skabes der en infrastruktur, der understøtter øget konkurrence, høj forsyningssikkerhed og indpasning af vedvarende energi. 2. Hvad er de strategiske udfordringer i energipolitikken frem til 2025 indenfor forsyningssikkerhed, klimapolitik, forskning og udvikling. Gassektoren er via gasselskaberne, Dansk Gasteknisk Center og andre engageret i dette planlægningsarbejde, hvis resultater forventes primo marts En anden - for DGFs medlemmer - væsentlig udviklingsproces er det stadig tættere samarbejde mellem HNG og Naturgas Midt-Nord, som allerede har medført en integration af de to organisationer på en række områder. Ordet fusion har, som alle vil have bemærket, været flittigt brugt i mediernes energiomtale. Vi har alle fulgt med i udviklingen omkring DONG og Elsam. Slutresultatet vil være afgørende for den fremtidige organisation og ejerstruktur i den danske energisektor. DGF kan og skal ikke engagere sig direkte i den energipolitiske debat. Men foreningen vil efter bedste evne udfylde sin rolle som formidler af information og som diskussionsforum. Vi vil orientere i Gasteknik og i indlæg på temamøder, kurser og årsmødet, som også er gode fora for en åben diskussion på neutral grund. Vi håber på denne måde, at foreningen kan hjælpe medlemmerne med at holde sig ajour med udviklingen. Sikkerhed og energiteknik 1. januar 2004 trådte den ny Lov nr. 458 i kraft om etablering af Sikkerhedsstyrelsen, og styrelsen er i dag veletableret i Esbjerg. DGF har altid haft et godt samarbejde med Danmarks Gasmateriel Prøvning, og vi glæder os til at fortsætte dette gode samarbejde med den ny Sikkerhedsstyrelse, bl.a med indlægget her på årsmødet af styrelsens vicedirektør Carsten Sørig. På årsmødet vil vi også få lejlighed til at høre mere om den alvorlige gasulykke i Belgien ultimo juli i år. Heldigvis er så alvorlige ulykker ekstremt sjældne. I følge den europæiske ulykkesstatistik samlet af organisationen EGIG (hvoraf DGC er det danske medlem) er der ikke sket betydelige ulykker med gasledninger i Europa i mere end 30 år. Ulykken giver selvfølgelig stof til eftertanke for alle involverede i gassektoren. Den minder os om, hvor vigtigt der er at fastholde det sikkerhedstekniske arbejde også på et liberaliseret gasmarked under konstant økonomisk pres. Energimærkning af villakedler Et af de markante tiltag på det gasteknologiske område i årets løb er lanceringen af energimærkningsordningen for villakedler. Gasselskaber, kedelleverandører, myndigheder og DGC har i fællesskab udarbejdet et energimærke for gasfyrede villakedler. Energimærket giver forbrugeren mulighed for at sammenligne de forskellige kedlers energiforbrug. Undersøgelser peger på, at mærkningsordninger flytter markedet i retning af mere energieffektive apparater. En energimærkning tilskynder også fabrikanterne til fortsat produktforbedring. DGF hilser det derfor velkomment, at en energimærkningsordning nu også introduceres for gaskedler. Energimærket er en frivillig ordning. Bygningsdirektivet Men de kommende år vil bringe endnu mere fokus på gasfyrede kedelanlægs energieffektivitet. Direktivet vedrørende Bygningers energimæssige ydeevne medfører nye bestemmelser om energimærkning af huse og dokumentation af opvarmningssystemets energieffektivitet. Så der er lagt op til flere udfordringer til branchens aktører inden bestemmelserne træder i kraft primo Til slut under dette punkt vil jeg nævne, at den danske gassektor i sidste uge havde 14 repræsentanter med på den vigtige forsknings- og udviklingskonference IGRC 2004 i Vancouver og bidrog med fire faglige indlæg. Det understreger den betydning, sektoren tillægger en fortsat aktiv deltagelse i forskning og udvikling. DGF støtter denne holdning og ser frem til at høre nærmere fra deltagerne i det kommende nr. af Gasteknik. Fremgang for Dansk Gas Forening Det sidste punkt i min beretning er en orientering om vores egen verden i DGF. Det går rigtig godt i forenin- 6 Gasteknik 6/2004

7 DGF - ÅRSMØDET gen. Medlemstallet er steget med ca. 25 i årets løb, og vi er nu 484 medlemmer. Økonomien er stabil, og det er med tilfredshed, at bestyrelsen igen i år kan aflevere et regnskab med positivt resultat. Gasteknik har fået nye sponsorer, og jeg vil gerne herfra rette en tak til alle Gastekniks sponsorer for deres vigtige støtte til bladet. Foreningen har i årets løb afholdt erfa-møder og en vellykket temakonference i samarbejde med Dansk Energi Brancheforening. Et arrangement som vil blive gentaget i DGF har fået en ny hjemmeside, som har besøgende om dagen, hvilket vi synes, er tilfredsstillende. Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen, der på udmærket vis repræsenterer gassektorens forskellige sektorer. Jeg tillader mig at konkludere, at DGF er godt klædt på til fremtiden i den liberaliserede gasverden. Afslutning og tak Kurt Bligaard sluttede sin beretning med at takke Frede Hansen for hans indsats som formand og Thorkild Harsløff for en lang årrække som bestyrelsesmedlem, bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet for et godt og konstruktivt samarbejde, årsmødearrangørerne Aksel Hauge Pedersen og Britta Juel Jonathansson samt Jørgen K. Nielsen og Kirsten Schönherr fra DEBRA for en solid indsats. Til allersidst: tak til årsmødets sponsorer som er DONG, HNG og Naturgas Midt-Nord. Ingen af deltagerne i årsmødet havde kommentarer til formandsberetningen. Gasteknik 6/2004 Overskud og uændret kontingent Rejselegatet går til Gasprisen Så er det slut med at komme på studietur med et legat fra Dansk Gas Forenings studieog rejselegat i lommen. - Dels er legatkapitalen og dermed de beløb, der kan udbetales, blevet udhulet af inflationen - og dels vil de fleste seriøse formål kunne dækkes af de virksomheder, hvor medlemmerne er ansat, forklarede legatbestyrelsens formand, Nils Lygaard, Vailant på DGFs generalforsamling. I det seneste år er der kun udbetalt et enkelt legat på kr., men alligevel var det godt kr. mere end overskuddet. Derfor fik bestyrelsen bemyndigelse til at søge legatets fundats ændret, så beløbet i stedet kan indgå i finansieringen af Gasprisen, som DGF uddeler på årsmødet. Legatkapitalen er nu på kr., mens den frie kapital, der kan uddeles, er nedbragt til godt kr. Med et resultat på kr. kunne DGFs kasserer Carsten W. Hansen på årsmødet for andet år i træk møde frem med et overskud på foreningens regnskab. Det var ganske vist lidt mindre end budgetteret, men bl.a. øgede portoudgifter til Gasteknik og et underskud i forbindelse med årsmødet i København trak i den forkerte retning. Kontingent fra 468 medlemmer mod budgettets 450 bidrog med 7000 kr. ekstra, mens kurser og det fælles temamøde med Dansk Energibrancheforening bidrog med kr. mere end forventet. Foreningens egenkapital er dermed vokset til kr. pr. 30. juni Dette tal ventes i år at vokse yderligere, selv om der nu er taget højde for øgede udgifter til distribution af Gasteknik. Medlemstallet har nemlig allerede passeret de budgetterede 475, ligesom det sidste år blev besluttet at forhøje kontingentet fra 425 til 450 kr. plus moms. Uændret kontingent Derfor fik bestyrelsen godkendt sit forslag om at fastholde kontingentet uændret i 2005/2006. For pensionister er det fortsat 200 kr. plus moms. Hvis dette budget realiseres, vil det give et overskud på yderligere kr. ud over de 8.000, der forventes i år. Over 50 modtagere Legatet blev stiftet i 1942 på foranledning af et Aalborg-firma, som på denne måde markerede sit 50 års jubilæum. Gennem årene er der udbetalt mere end kroner til over 50 modtagere, men i de sidste mange år er der ikke blevet tilskrevet nye midler til legatet. Det er dog stort set umuligt at få nedlagt legatet, med mindre foreningen opløses. Derfor vil Dansk Gas Forening nu forsøge at få myndighederne til at godkende en ændring af vedtægterne, så midlerne i stedet kan anvendes til delvis finansiering af Gasprisen. ut- 7

8 Andreas Bech Jensen overrækker Gasprisen til Ole Sundman Gasprisen 2004 til Ole Sundman Uddeling af Gasprisen 2004 måtte i år på DGFs generalforsamling i Nyborg udsættes til aftenens festmiddag. Årets prismodtager, Ole Sundman, DONG, var nemlig ikke til stede på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlem Andreas Bech Jensen, Aalborg, begrundede valget af Ole Sundman: - Årets modtager af gasprisen har stået for tur i mange år, men da foreningen jo ikke har for vane at hædre dem, som står midt i et større engagement for foreningen, har det måttet vente indtil nu. Ole Sundman startede sin erhversmæssige karriere hos Honeywell, fortsatte hos det rådgivende ingeniørfirma Johannes Jørgensen og videre til Teknologisk Institut. Herfra gik turen over Weishaupt videre til DONG, hvor Ole Sundman siden 1986 har arbejdet med tekniske forhold omkring naturgasanvendelse og miljø. Han er i dag afdelingsleder for Energiteknik i DONG Handel. Energiteknik indgår som et væsentligt element i DONGs salgsstrategi, specielt overfor industrikunder og kraftvarmeværker. Som et led i det konkurrenceudsatte marked er der både energirådgivning, energilån, og drift af varme- og elproducerende anlæg i de kundetilbud, som Ole har ansvaret for at tilbyde kunderne. Det er en noget blandet landhandel - ihvertfald i relation til de tider hvor der alene var energirådgivning på paletten. Men Ole trives med det, og hans store erfaring fra energisektoren kommer ham virkeligt til gode nu, hvor der er mange nye bolde i luften. Stor indsats i DGF DGFs bestyrelse i valget af årets prismodtager lagt vægt på at Ole gennem de sidste par årtier har været med til at profilere Dansk Gas Forening via en kæmpeindsats indenfor såvel: kursusaktiviteter hvor Ole både har ledet en lang række kurser og selv undervist det internationale samarbejde i IGU, hvor Ole har markeret de danske synspunkter indenfor industriel gasanvendelse og kraftvarme og de sidste halve snes år som formand for Redaktionsudvalget for Gasteknik. Gennem formandskabet for redaktionsudvalget har Ole været den store rorgænger i den omstrukturering der er sket med Gasteknik, og han kunne sidste år med god samvittighed aflevere depechen videre til den nye formand - vel vidende at foreningens medlemsblad er fulgt med tiden - og i dag fremstår som et særdeles stærkt markedsføringsinstrument for DGF - og den danske gassektor. ut- DGF - ÅRSMØDET 153 deltagere på fire kursus-arrangementer Dansk Gas Forenings kursusudvalg gennemførte i det forløbne år i alt fire ERFA-kurser med tilsammen 153 deltagere, oplyste udvalgets formand Bjarne Spiegelhauer, DGC, i sin beretning på årsmødet. Større Gasfyrede Anlæg maj havde 21 deltagere. Kurset indeholdt disse emner: Det frie gasmarked og større gasfyrede anlæg Industrielle KV-anlæg i et liberaliseret elmarked Tildeling af CO 2 -kvoter Myndighedsforhold Status for teknologiudvikling og miljøforhold relateret til større gasfyrede anlæg Gasmåling Nye kundetilbud i det liberaliserede marked Fremtidig energiforsyning -»brintsamfundet«67 til mindre anlæg Mindre Gasfyrede Anlæg 31. aug september samlede 67 deltagere. Her var temaerne: Teknologisk forum og debat Sikkerhedstekniske indsatsområder Energimærkning af gaskedler Den ny vandnorm Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen (DGP) Købelov, garanti og reklamationsret EU-direktiver på vej Indregulering og kontrol af gaskedler Sådan etablerer du en god gasinstallation uden fremtidige driftsproblemer B.S. Christiansen om teambuilding Nyt kursus om gasmåling 25 var med på den nye temadag om Gasmåling 22. september. Her drøftede deltagerne: Krav til gasmåling, gasmålingers udstyr og måling i forbindelse med CO 2 -emissionsopgørelse Krav til måling efter Regler Formanden for DGFs kursusudvalg Bjarne Spiegelhauer, DGC for Gastransport Markedsmodel og dataudveksling Forbrugerhåndteringsaftalens krav til måling Fremtidige databehov transmission, distribution Gashandelsselskaber - Krav til fremtidige målesystemer Endelig samlede temadagen om Kraftvarme 20. oktober i år 40 deltagere. Her blev der behandlet følgende emner: Gas på markedsvilkår Erfaringer med nye højeffektive gasmotorer Industrielle gasturbineanlæg CO2-certifikater Miljøforhold Forgasning, danske demonstrationsprojekter Megabio kraftvarmeanlæg ved Skive Fremtidens kraftvarmeanlæg i Danmark Temadagen om Ledninger og MR-stationer blev aflyst. Samlet har der medvirket 45 foredragsholdere. Stor tilfredshed I forhold til 2003 var det samlede deltagerantal 29 færre. Andelen af DGF-medlemmer var uændret 56. Langt de fleste deltagere har enten været tilfredse eller meget tilfredse med kurserne, viser evalueringerne. Økonomisk har kurserne bidraget med en omsætning på kr. og et overskud til foreningen på kr. Kursusudvalget har i det forløbne år fået John Mølgaard fra DONG som nyt medlem efter at Mogens Dahl fra DONG er gået på pension. I 2005 er der planlagt fire kurser, som fremgår side Gasteknik 6/2004

9 Reaktionsudvalgets beretning Det forløbne år har været et godt og stabilt år for Gasteknik. Bladet er udkommet med seks udgaver til de forventede tidspunkter. Der har været rigeligt med redaktionelt stof, og det kan konstateres, at liberaliseringens mange udfordringer også giver anledning til mange bidrag til bladet, fastslog redaktionsudvalgets formand Jan K. Jensen, DGC, i sin beretning på årsmødet. Redaktionsudvalget har i det forløbne år lavet en analyse af mulighederne for at forbedre Gastekniks økonomi. Baggrunden er de stærkt forøgede distributionsomkostninger for fagblade. Analysen giver ikke anledning til ændringer i distributionen, og DGFs bestyrelse er villig til at anvende en del af medlemskontingentet til Gasteknik. Gasteknik har en fast lønnet redaktør og en provisionslønnet annoncesælger, mens redaktionsudvalget er ulønnet. Indlæg i Gasteknik honoreres med en flaske julesnaps. Stor velvilje Redaktionsudvalget modtager en del indlæg uopfordret, men ofte må udvalgsmedlemmerne tilskynde DGF-medlemmer og andre til bidrag om aktuelle gastekniske emner. Heldigvis modtages disse opfordringer meget positivt. Gasteknik har ansøgt Bladpuljen om distributionstilskud, men dette er afslået. Flere mulige besparelser og indtægter i bladdistributionen har været overvejet, men det er besluttet at fortsætte med den nuværende distributionsform til alle modtagere. Som noget nyt kan man på DGFs hjemmeside hente og læse Gasteknik online, dog med en tidsforsinkelse på ca. 2 numre fra udgivelsen. Vi håber, at den elektroniske distribution vil øge kendskabet til bladet og være et godt DGF - ÅRSMØDET Formanden for DGFs redaktionsudvalg Jan. K Jensen, DGC supplement til papirudgaven. Gastekniske indlæg udgør ca. 2/3 af indholdet. Anvendelsesområderne kraftvarme og små anlæg, gastransport, sikkerhed samt problemstiller som følge af liberaliseringen har været de vigtigste temaer i det forløbne år. Alt i alt et varieret mix, som forhåbentligt giver alle læsere mulighed for at finde noget meningsfyldt i bladet. Økonomien er baseret på tre indtægtskilder: Annoncer Sponsorer Abonnement Der er i år opnået en reduktion i trykomkostningen, men til gengæld må en portoudgift på ca. kr per år forventes fremover. Det er derfor realistisk, at der også fortsat er behov for et tilskud til bladet. Flere sponsorer? Annoncer er den helt overvejende indtægtskilde for Gasteknik, men et nyt initiativ fra 2003 gjorde, at Gasteknik fik bladsponsorer. Der er i dag 8 sponsorer, der som belønning får deres logo på hæderspladsen lige under lederen i Gasteknik. Til sponsorer regnes også annoncører, der tegner sig for 1/1 side i alle årets udgaver af bladet. Der er plads til flere sponsorer - vi gør bare lederen mindre. Jan Jensen takkede til slut annoncører og sponsorer for deres bidrag til Gasteknik, redaktionsudvalg og redaktør for et sjovt og inspirerende samarbejde og endelig forfatterne til de mange spændende artikler i bladet. - Uden dem intet Gasteknik. Ny formand for et år Niels Erik Andersen, adm. direktør for Hovedstadens Naturgasselskab I/S er ny formand for Dansk Gas Forening i det kommende år. Niels Erik Andersen blev valgt uden modkandidater som afløser for den fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen, DONG, der som næstformand overtog posten midlertidigt efter Naturgas Midt-Nords tidligere direktør Frede Hansen. Niels Erik Andersen har påtaget sig opgaven frem til næste års generalforsamling, hvor Kurt Bligaard Pedersen er parat til at tage over. Niels Erik Andersen takkede under festmiddagen for tilliden og lovede at løse opgaven efter bedste evne. - Opgaven bliver dog næppe uoverkommenlig, da DGF er en ganske veldrevet forening, og jeg har jo en vis erfaring som formand for menighedsrådet i det område, hvor jeg bor, lød det muntert fra den nye DGF-formand. Han får i et interview i det næste nummer af Gasteknik mulighed for at uddybe sine forventninger til foreningens fremtidige udvikling. Generationsskifte Firmanavnet på visitkortet er det samme, men dåbsattesten lidt yngre. Det blev resultatet af et nyvalg til DGFs bestyrelse på foreningens generalforsamling i Nyborg. Den 48-årige stærkstrømsingeniør Henrik Rosenberg har afløst den lidt ældre Thorkild B. Harsløf, begge fra det rådgivende ingeniørfirma Balslev, hvor Henrik Rosenberg har slået sine folder i 22 år og nu også er med i bestyrelsen for Mogens Balslevs Fond, der ejer firmaet. Han har deltaget i det danske naturgas-projektet siden starten - især med opgaver, der er relateret til korossionsbeskyttelse af stålrør i forhold til el-ledninger. Det er også blevet til en række opgaver i udlandet. Senest har han netop været i Indien, men har også løst opgaver i Polen, Baltikum, og Grækenland. Op gennem 80erne arbejdede han en hel del i Sverige, hvortil han har relationer gennem sin svensk-fødte hustru. Generalforsamlingen genvalgte DGCs direktør Peter Hinstrup og lederen af Aalborg Gasforsyning, Andreas Bech Jensen. Gasteknik 6/2004 9

10 DGF - ÅRSMØDET Det tager tid at få liberaliseringen til at virke Han var en del af naturgasbranchen til og med 1990, senest som direktør for Komgas. - Og det er sjovt at være her igen, fastslog Uffe Bundgaard Jørgensen, der var mødt op på Dansk Gas Forenings årsmøde i sin egenskab af formand for Energitilsynet. Sammen med DLGs direktør Flemming Møgelmose skulle han diskutere status for liberaliseringen af gasmarkedet - et år efter kick-off. Uffe Bundgaard lagde for: - Natugrasprojektet forudsatte stort set revision af naturgaslovgivningen hvert forår de første fem år. Da alle tekniske problemer var løst med at lægge rør, begyndte vi at få kunder, og så begyndte problemerne for alvor. Salget oversteg alle forventninger i starten, men stoppede så pludselig. Derefter kom der et lovindgreb, som betød tvangstilslutning. Det var et effektivt salgsmiddel, som stort set kun kendes fra fjernvarmesektoren. 4. juli aftalen blev lavet under forudsætning af, at liberalisering aldrig ville finde sted. Med de erfaringer, jeg fik fra mine år i branchen, undrer det mig ikke at det tager lidt tid til at få både el- og gas sektoren til at fungere under de nye vilkår. Det kræver en betydelig tilpasning alle steder også i sampsillet med os i Energitilsynet. Tilstræber konsensus Jeg er ikke overdommer, idet vi prøver at træffe beslutninger i enighed vi har kun haft et enkelt tilfælde af dissens. Tilsynet er bredt sammensat med økonomisk og juridisk kompetence. Energitilsynet vil være en kendt og kompetent regulator i Europa, der handler helhedsorienteret i en konstruktiv dialog med energisektoren. Vores opgave at sikre effektive, energirigtige markeder med fornuftige spilleregler. I øjeblikket er vi mest belastet af el-sektoren, hvor der sker meget. Afgørelser offentlige Energitilsynet offentliggør alle afgørelelser på sin hjemmeside. Her findes også de love og bekendtgørelser, vi arbejder efter. For nylig er der kommet et privat ankenævn på energiområdet, der skal afgøre alle tvister for privatkunder. Derimod er det lidt usikkert, hvor de mindre erhvervsdrivende skal håndtereres. Energitilsynets sekretariat tæller 30 medarbejdere. Reguleringen bestemmes af EU-direktiver, forordninger og guidelines. Folketingets love ministerens bekendtgørelser Vi foretager selv den konkrete regulering, suppleret af Energistyrelsen og Gastra (EnergiNet Danmark). Energitilsynet har netop krævet at NESA tilbagebetaler 30 mio til sine kunder, og noget tilsvarende i Aalborg for at købe og videresælge med fortjeneste, der ikke kan begrundes i tilførsel af værdi. EnergiNet Danmark EnergiNet Danmark er en statslig offentlig virksomhed, Temadebat på Dansk Gas Forenings årsmøde om liberaliseringen af el- og gasmarkedet med Energitilsynets formand Uffe Bundgaard Jørgensen og DLG-direktør Flemming Møgelmose AF JENS UTOFT, GASTEKNIK der ikke skal generere overskud til staten. Energitilsynet skal - Godkende metoder for vilkår og priser, - Føre løbende tilsyn og varetage klagebehandling over vilkår og priser. - Sikre omkostningsbaseret prissætning - Forrentning og overskud indregnes i priserne - overskud anvendes til konsoliodering eller dividende - Udbygning godkendes af ministeren. Energitilsynet har krævet: - Der bør være samme regulering af alle distributionssselskaber, uanset ejerforhold - Omlægning bør ikke give anledning til prisforhøjelser - At ministeren fastsætter nærmere regler for det fremtidige prisgrundlag - Energitilsynet skal sikres samme beføjelser for udøvelse af tilsynsmyndighed overfor EnergiNet Danmark som overfor andre regulerede energinet-virksomheder. Vil anvende bøder Regler skal overholdes og vil blive håndhævet. - Den nye regulering bliver bestemmende og begrænsende for virksomhedens adfærd - Anmeldelsesfrister og bestemmelser skal overholdes - Bødeinstrument anvendes om fornødent - Energitilsynet har anmodet om yderligere sanktionsbeføjelser. Vores opgave er at varetage forbrugernes interesse både private og virksomheder. De er de små i forhold til energiselskaberne. Spilleregler - Gennemsigtighed og dokumenterbarhed - det kniber ofte, selv i store selskaber - Markedskonform adfærd - Undgå krydssubsidiering - Ikke diskriminerende adgang til ledningsnettene. - Vi skal stimulere udvikling og effektivisering ved øget konkurrence. Energitilsynet støtter denne udvikling, men er også en aktiv kontrollant, hvis det er nødvendigt. Problemer i starten DLGs direktør Flemming Møgelmose kunne berette om startproblemer med liberaliseringen. DLG er en landmandsejet virksomhed, der sælger meget andet end foderstoffer. Vi er blandt de 5 største i Europa og har som mål at blive en af de to største. DLG omsatte i 2003 for 14,6 mia kr. meget skabt gennem opkøb. DLG har et tæt samarbejde med Dansk Shell om køb af olie til kunder og eget forbrug. Da elmarkedet blev liberaliseret, købte vi selv el til egne produktionsanlæg i DK og Sverige. Vi har 54 produktionsanlæg i DK og 5 i Sverige med i alt 340 aftagenumre. Manglende måledata Videresalg til landmænd gav imidlertid store problemer med faktuering af kunder pga. manglende måledata fra netselskaberne. Vi har en aftale med NESA om salg af el til ca kunder gennem NESA. 10 Gasteknik 6/2004

11 DGF - ÅRSMØDET Uffe Bundgaard Jørgensen, Energitilsynet Flemming Møgelmose, DLG NESA gjorde stort arbejde for at hjælpe os, men det hjalp ikke. Derfor gik vi til Energitilsynet, der efterfølgende meddelte at problemet var løst. Men 3 mdr. efter var 26% af vores forbrug stadig ikke faktureret. Nu ser det omsider ud til at være løst de fleste steder. Der er meget få hængepartier tilbage. Energitilsynet har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med vore sager, desværre med en meget langsommelig sagsbehandling, som også er beklaget. Det er vigtigt at sikre sekretariatet den fornødne faglige kompetence, men også at give mulighed for sanktioner mod de selskaber, der ikke følger loven og retningslinierne, fastslog Flemming Møgelmose. Forsyningspligten Kurt Bligaard Pedersen åbnede den efterfølgende debat med spørgsmålet: - Har forsyningspligtselskaberne en berettigelse i det liberaliserede marked? Uffe B: Det er stort set løst i elsektoren, hvor man kan få forsyningspligtig el fra handelsselskaberne. Der er bekendtgørelser på vej fra os til høring. Flemming Møgelmose: - Der skal jo også nogen til at forsyne de små kunder. Uffe Bundgaard besvarede Flemming Møgelmoses kritik af tilsynets sagsbehandling. -Jeg er enig i at sagsbehandlingen skal være hurtigere, men det er altid et skisma mellem korrekt, juridisk sagsbehandling og hurtighed. Det fremmer ikke behandlingen, hvis der går advokat i sagen, men kravet om retssikkerhed skal også tilgodeses. Mht. manglende måledata opdagede vi, at vi ikke havde nogen sanktionsmulighed. Vi kan højest opfordre den lokale politimester til at rejse en sag. Men vi skulle have været hurtigere til at tage direkte kontakt til elselskaberne. Krydssubsidiering Hans Jørgen Rasmusen: - Et mantra i liberaliseringen har været ønsket om at undgå krydssubsidiering. Men hvem skal egentlig betale for udbygningen er det rimeligt at de eksisterende kunder skal betale for at der kommer nye kunder til eller skal nye kunder have andre vilkår? Uffe Bundgaard: Det er som at løse cirklens kvadratur jeg har ikke nogen løsning på det - heller ikke når elselskaberne lægger fiberkabler ned oven på elkablerne. Aksel Hauge Pedersen: - Du er den eneste med tilknytning gassektoren, resten til el- og fjernvarme. Er det udtryk for, at det er i elsektoren, problemerne ligger? Uffe Bundgaard: Der er ikke noget krav om sektormæssig balance. Kurt Bligaard Pedersen ville vide om DLG er på vej ind i gassektoren. Flemming Møgelmose: Ikke i øjeblikket kun som opkøber til egne anlæg. Kurt Bligaard: Er elselskabernes nedgravning af fibernet noget, der interesserer Energitilsynet. Uffe Bundgaard: Ja, men det er svært, og det bliver ikke mindre svært af, at ny teknologi snart vil gøre det muligt at transmittere data via lavkvalitets kobber som almindelige elnet. Bent Stubkjær, DONG: - Hvordan definerer man om et selskab er selvstændigt? Uffe Bundgaard: Der skal være selvstændig kapital og en sikkerhed for, at der ikke kan ske overflytning af tab til moderselskabet. I øvrigt er det et område hvor vores kompetence begynder at holde op og overtages af Konkurrencestyrelsen. Men fantasien er stor og jeg tror ikke at reguleringslovgivningen er ved vejs ende. Alt på én regning Ole Nygaard Olsen, HNG: - Har I nogen holdning til at handelsselskaberne fastholder kunder gennem servicekontrakter? Flemming Møgelmose: - Jeg tror det er fremtiden at kunne levere flere produkter. Vores kunder foretrækker færrest mulige leverandører og regninger. Uffe Bundgaard: Vi eller Konkurrencestyrelsen vil kigge på det, hvis det skaber barrierer for konkurrencen. Torben Bastholm Bille, Energistyrelsen: - Det er et lovfæstet krav, at forbrugeren har krav på kun at få en regning på energileverancer men det ikke på plads endnu. Hvis ikke selskaberne selv kan finde en løsning, skal vi nok gøre det for dem. Peter K. Storm: - Investering i forskning og udvikling går nedad. Ude i Europa siger man, at det er regulatorernes skyld. Uffe Bundgaard: - Det er vi ved at undersøge. Desværre er mange energiselskabers ventureselskaber lukket. Omvendt vil der nok kunne findes flere midler via PSO-midler. Torben Larsen, Gastra: - Hvor mange kunder har Energitilsynet? Uffe Bundgaard: Vi har ca sager om året; heraf afgøres i Energitilsynet. Der er elselskaber, 500 fjernvarmeselskaber og relativt få gasselskaber. Torben Larsen: Hvad er jeres kriterier for, hvad der er rimelig forrentning af investeringer i energinet. Uffe Bundgaard: Her deler vi kompetence med Energistyrelsen, der afgør spørgsmål om udbygning og forsyningssikkerhed. Men det er meget vanskeligt at drage sammenligninger til udlandet fordi de fysiske vilkår ofte er meget forskellige. - Vi synes at lageret burde have været en del af transmissionssystemet. Det anbefales også af EU-kommissionen. Gasteknik 6/

12 Årsmøde satte rekord Med 250 deltagere satte Dansk Gas Forenings årsmøde 2004 på Nyborg Strand ny rekord. DGFs fungerende formand Kurt Bligaard Pedersen fik æren af at åbne brancheforeningens udstilling i forbindelse med årsmødet: - Det er som sædvanlig lykkedes for DEBRA at samle et spændende hold af udstillere, som kan give os et indblik i, hvad der er fokus på indenfor udstyr og services. Det faglige, uformelle samvær er et uvurderligt element i årsmødet, og her spiller udstillingen en væsentlig rolle som mødested mellem sessionerne. Vi kan lære noget af udstillerne, og vi kan lære noget af hinanden, sagde Kurt Bligaard Pedersen. Gasteknik vil senere uddybe nogle af de emner, der blev drøftet på de tekniske sektioner på årsmødet. En del materiale findes på DGFs hjemmeside DGF - ÅRSMØDET Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening præsenterede de 18 udstillere på DGFs årsmøde. Networking i en af kaffepauserne Formanden for Norsk Gassforening, direktør Erik Brinchmann fortalte på årsmødet om udviklingen på det norske marked, der aftager en meget lille, men dog stigende andel af den enorme norske naturgasproduktion. På grund af tekniske problemer måtte Aksel Hauge Pedersen, DONG, klare sig uden powerpoints ved sin gennemgang af den seneste udvikling på brint-området Der var høj cigarføring ved nogle af bordene under aftenens festmiddag Efter en dejlig middag var det tid til at få rørt dansemusklerne - til toner fra det svenske toporkester Kickis 12 Gasteknik 6/2004

13 Gasteknik 6/

14 BYGAS Bygassen i København fremtidssikret Den tekniske del af omstillingen er enkel og forholdsvis billig, men registreringen af gasapparater hos gasforbrugere vejer tungt i processen. 3 år kommer omstillingsprocessen til at tage, og mens det kun koster ca. 20 mio. kr. at etablere de nye Bygas2-anlæg, er der afsat ca. 80 mio. kr. til kompensation til de af vores gaskunder, som skal udskifte gasapparat. Bygas2 er en forbedring af bygassen den er billigere, mere miljørigtig, og den indeholder ikke kulilte. Samtidig foretrækker mange at bruge gas til madlavning. At politikerne i Københavns Borgerrepræsentation sidste år besluttede sig for at stille om til Bygas2, vil sikre bygassen en vigtig plads i fremtidens københavnske energiforsyning. Alle kunder besøges Den produktionstekniske del af omstillingen er begrænset. Produktionsanlægget på Sundby Gasværk på Amager skal rives ned og erstattes af to mindre og langt simplere Bygas2-anlæg. Det nuværende forsyningsnet skal ikke ændres, og gasnettet er af god kvalitet og kan holde mange år endnu. Den største udfordring ved projektet er, at vi er nødt til at besøge alle vores kunder inden omstillingen i Selve omstillingen er meget simpel. Når udstyret hos brugeren er på plads, kan den nye gas blot erstatte den gamle, og der skal ikke omstilles hos den enkelte forbruger. Gasapparater skiftes Bygas2 har samme forbrændingsegenskaber som spaltgas. Derfor kan det nuværende ledningsnet også bruges til Bygas2, da fugtighedsgraden og trykket i ledningsnettet er ens ved begge gastyper. Samtidig kan Bygas2 bruges i alle gaskomfurer og gasapparater fra efter 1972, som har algasbrændere. Bygas2 i gamle apparater (fra før 1972) uden algasbrænder giver imidlertid en ustabil flamme, som let kan gå ud, uden man opdager det. Det øger risikoen for uheld. Omlægning til Bygas2 kræver derfor, at alle gamle apparater med bygasbrændere udskiftes, inden Københavns Energi åbner for den nye gas i Foto-registrering Vi vurderer, at omkring kunder uden videre kan gå over til den nye Bygas2. Cirka københavnske forbrugere har gaskomfurer og andre gasapparater fra før 1972, men da vi ikke ved, hvilke gasapparater vores kunder har, skal vi ud til hver eneste forbrugsadresse og registrere alle gasapparater. Når gasmedarbejderne stemmer dørklokker for at registrere gasapparater, har de hver en Københavns Energi gik i oktober i gang med det forberedende arbejde før Sundby Gasværk i 2007 lukker for hanerne med spaltgas, og der åbnes for afløseren den nye Bygas2. AF ERIK KEIS, GASCHEF I KØBENHAVNS ENERGI bærbar computer med, hvorpå informationerne registreres. Samtidig tages et billede af komfuret. Københavns Energi har udviklet et registreringsprogram til at administrere hele processen omkring registreringen, fx data om ruteplanlægning, kundeoplysninger, gasapparater og dokumentation. Hver dag overføres alle de data, der er indhentet om gasapparaterne på forbrugsadresserne, til en central database. En gastekniker kvalitetschecker de indhentede data ved at sammenholde registreringen med billederne. Kompensation til forbrugerne Da det er en ekstra udgift, vi pålægger de ca forbrugere, som skal skifte apparater, giver Københavns Energi en kompensation, som svarer til ca. 50% af udgiften til anskaffelse af nye standardkomfurer og -apparater. Kunder, der skal skifte gasapparat for at kunne bruge Bygas2, får en kompensation på kr. Skal man have skiftet gasradiator, -kedel eller -industriapparat, kan kompensationen være højere. Billigst og bedst Trods omkostninger til registreringen viser alle beregninger, at Bygas2 er den billigste og bedste løsning på langt sigt - både for økonomien og miljøet. Havde vi valgt at skifte til el, skulle el-nettet udbygges, mange forbrugere skulle have styrket deres installationer, og alle skulle have nyt el-komfur. Havde vi valgt at skifte til ren naturgas, ville det sandsynligvis have været nødvendigt at renovere hele gasnettet og alle gaskomfurer skulle skiftes eller ombygges til naturgas. Havde vi bevaret det gamle spaltgasanlæg, ville det have været dyrere på længere sigt. Sundby Gasværk har forsynet københavnerne med bygas siden 1960erne, men værket er dyrt i drift og ville i løbet af få år enten skulle renoveres eller nedlægges. I dag koster det 23 mio. om året til drift og vedligehold af det nuværende bygasanlæg. Bygas2-anlægget koster kun 5 mio. kr. om året i drift og vedligehold, bl.a. fordi produktionen kommer til at foregå på 2 små Bygas2-stationer. Naturgas + luft = Bygas2 Den tekniske betegnelse for Bygas2 er naturgas/luft, som er langt enklere at producere end den nuværende spaltgas. Bygas2 fremstilles ved at blande naturgas og luft i et ejektoranlæg i et 1:1 blandingsforhold. Spaltgas er derimod fremstillet ved en mere kompleks kemisk proces og har et ret højt indhold af fri brint. Det giver den nogle karakteristiske forbrændingsegenskaber, som svarer til den kulgas, 14 Gasteknik 6/2004

15 BYGAS Københavns Energi brugte før i tiden. Derfor valgte man at gå over til spaltgas i 1960erne. Københavns Energi har valgt navnet Bygas2, fordi det er et nemmere ord at kommunikere end naturgas/luft. Bygas2 signalerer, at den ny gastype stadig er en bygas og at den er en videreudvikling af den nuværende og velkendte spaltgas. Hensynet til kunderne vigtigt 195 mio. kr. har Borgerrepræsentationen i alt afsat til omstillingsprocessen til Bygas2. Men kun en mindre del af budgettet skal bruges på nedlægning af det gamle anlæg og opførelsen af de to nye. Registreringen af gasapparater og hensynet til de kunder, som har gaskomfurer fra før 1972, vejer nemlig tungt i budgettet alene til kompensation til nye komfurer og gasapparater er der afsat 80 mio. kr. To år på trapperne En af de største udfordringer i projektet er at sikre, at alle gasapparater udskiftes i tide inden omstillingen. Derfor har Københavns Energi indtil nu ansat ca. 100 af de 150 udgående deltidsmedarbejdere. De næste to år skal de besøge samtlige gaskunder i København for at kontrollere, om deres komfur og øvrige gasapparater har algasbrænder, eller om det skal skiftes ud. Registreringen foregår bydel for bydel og vil tage mere end to år, selvom 50 medarbejdere seks dage om ugen stemmer dørklokker. Alle medarbejdere bærer uniform med logo og viser billedlegitimation det er bl.a. for at give tryghed hos Gasteknik 6/2004 Alle gaskunder får besøg af en gasmedarbejder, der registrerer om deres komfur kan bruges til den nye Bygas deltidsmedarbejdere skal de næste to år besøge samtlige gaskunder i København, Rødovre, Hvidovre og Tårnby Foto: Alexander Brandel (Brandel Foto). forbrugerne og sikre mod fx tricktyveri. Information åbner døre En projektgruppe i Københavns Energi har desuden her i 2004 forberedt en informationsindsats, som skal sikre, at alle kunder på forhånd er klar over, hvad der skal foregå, så de er parate til at åbne døren for gasmedarbejderne, der skal kontrollere deres gaskomfur og til efterfølgende at udskifte komfuret, hvis det er nødvendigt. Ind ad brevsprækken får alle kunder personligt brev og informationsmateriale om omstillingsprocessen. I annoncer og på hjemmesiden informerer Købehavns Energi også om omstillingen. Kunderne kan desuden ringe eller maile direkte til Bygas2-projektet med spørgsmål. Hjemmeplejen hjælper I forhold til utrygge pensionister og andre med særlige behov, har vi etableret et godt samarbejde med hjemmeplejen, der hjælper med at informere ekstra grundigt. En del af informationsmaterialet har vi også fået oversat til andre sprog. Københavns Energi gør så stor en indsats for at forberede alle kunder grundigt, fordi processen glider langt nemmere, hvis kunderne oplever omstillingen positivt. Samarbejde med hvidevareforhandlere For at hjælpe forbrugerne, har Københavns Energi også etableret et samarbejde med en række hvidevareforhandlere om pakkeløsninger. Ideen med pakkeløsningen er, at kunden slipper for alt besværet med at få installeret det nye komfur, skrotte det gamle, og søge om kompensation. Kunderne går blot ned i hvidevareforretningen, vælger sit komfur, får trukket kompensationen fra med det samme og skal altså ikke selv lægge ud. Forretningen kommer og installerer komfuret, tager det gamle med og sender al nødvendig dokumentation til Københavns Energi, så kunden ikke behøver bekymre sig om det. Samarbejde gavner sagen Summa summarum - Bygas2-projektet er andet og mere end et teknisk projekt. Derfor har vi fra starten samarbejdet om planlægningen af processen mellem ansatte i Københavns Energi, der tager sig af hhv. kommunikation, IT, teknik og administration. Fordi vi forventer, at vi derved kan gennemføre omstillingen så effektivt og smertefrit som muligt og mindske ulemperne for forbrugerne og allerhelst give dem en positiv oplevelse. Også Bygas2 på Frederiksberg Også Frederiksberg har man besluttet at gå over til Bygas2, som dermed bliver en samlet løsning for hele København. Frederiksberg Forsyning har sin egen ordning for registrering hos de gaskunder i Frederiksberg Kommune. 15

16 SIK K ERHED Lys fremtid for vvs-ere med styr på kvaliteten Primo år 2000 trådte en ny lov om indførelse af kvalitetssstyringssystemer i kraft. Loven bevirkede, at alle vvs-installatører der ønsker at arbejde med gasinstallationer og gasservice - henholdsvis pr. 1. januar 2002 og 1. januar skulle have implementeret denne og arbejde i henhold til et godkendt kvalitetsstyringssystem. På trods af rimelige tidsfrister skulle det snart vise sig at tage længere tid end som så at få beskrevet og implementeret kvalitetsstyringssystemerne i de enkelte firmaer, og derfor er tidsfristerne da også ændret nogle gange undervejs. 20% mangler Første trin bestod i at etablere et helt nyt arbejdsområde - nemlig en række instanser, som kunne hjælpe de enkelte vvs-virksomheder med først STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand at etablere - og efterfølgende godkende systemerne. Kontrolinstanserne - som de blev døbt - kan tilskrives en væsentlig del af æren for, at det er lykkedes at komme så langt, som det rent faktisk er tilfældet. For tiden er det ca. 80% af virksomhederne, som efterlever lovkravene, og 15-20% af virksomhederne arbejder på højtryk for at opnå en godkendelse. Desværre er der efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse stadig nogle få firmaer (0-5 %), der kører på frihjul - enten fordi de ikke ønsker at opfylde kravene eller fordi de trækker tiden så længe som muligt. Indførelse af kvalitetsstyringssystemer har vist sig noget vanskeligere og mere tidkrævende at få gennemført end forudset. Nu strammes nettet for de, der stadig mangler. AF ARNE V. HOSBOND, SIKKERHEDSSTYRELSEN Nettet strammes! Først i det nye år vil Sikkerhedsstyrelsen tage kontakt til den lille restgruppe, som ikke lever op til intentionerne i loven. Her vil virksomhederne få en forholdsvis kort frist til at bringe orden i forholdene. - Skulle dette imidlertid ikke ske, vil de blive slettet af listen over autoriserede vvs-installatører. Mange fordele Det er Sikkerhedsstyrelsens opfattelse, at langt den overvejende del af vvs-branchens medlemmer har indført systemerne, som giver dagligdagen mange fordele, ifølge de mange tilbagemeldinger, vi får fra virksomhederne. Samtidig må vi dog erkende, at der er nogle få virksomheder, der har lavet et system - blot for at leve op til lovens krav - men som ikke gør det store væsen ud af at følge det i dagligdagen. Som myndighed ønsker vi at bruge vore ressourcer på dette fåtal af virksomheder, hvor vi har mistanke om, at systemet ikke følges. Vi er nu kommet så langt i processen, at Sikkerhedsstyrelsen sideløbende med kontrolinstanserne vil udføre stikprøver hos disse virksomheder. Lempelser på vej På nuværende tidspunkt har vi fra kontrolinstanserne modtaget en del tilbagemeldinger om fornyelse af de allerede udstedte godkendelser (to års efterprøvninger). Disse tilbagemeldinger viser samtidig, at grundlaget for regelforenkling nu er til stede. I tæt samarbejde med gasselskaberne drøfter vi i øjeblikket, hvilke tiltag vi kan iværksætte for at lempe kravene for vvs-virksomhederne - ligesom vi har en drøftelse af, hvorvidt det er muligt at ændre tilsynsomfanget fra at være baseret på 100% tilsyn - til at lave et stikprøvebaseret tilsyn af nye og ændrede gasinstallationer. Af konkrete tiltag kan her nævnes, at kravet om anmeldelse og færdigmelding af nye og ændrede installationer ændres til en arbejdsgang, hvor gasselskabet blot skal have oplysninger om de konkrete installationsdata i forbindelse med opstart. Jeg er sikker på, at vi i den kommende tid vil finde flere områder, hvor vi som myndighed kan lempe på reglerne - til gavn for vvs-virksomhederne og hele gasbranchen - uden at slække på sikkerheden. CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Revision af Gasreglement afsnit C-1 Ændrede krav til salg, markedsføring og installation af brugte gaskomfurer. I 1996 blev kravene til et gaskomfur skærpet. Her blev kravet om flammeovervågning indført for alle nye gaskomfurer, der skulle installeres i Danmark. I mellemtiden har det været muligt at installere et brugt gaskomfur såfremt gasleverandøren kunne godkende installationen. Denne mulighed er fjernet pr. 1. november 2004 hvor det ikke længere er tilladt at sælge, markedsføre eller installere hverken brugte eller nye komfurer samt løse kogeapparater, uden flammeovervågning, oplyser Sikkerhedsstyrelsen. Et allerede installeret gaskomfur kan dog fortsat anvendes af nuværende bruger samt ved ejerskifte. Ved væsentlige ændringer af en eksisterende installation træder den nye bestemmelse i kraft. 16 Gasteknik 6/2004

17 SIK K ERHED Lær at undgå graveskader Prøv det nye e-learning program på FULS hjemmeside AF JOHN THORN, HNG I/S DS normer nr. 462 og 475. Det nye FULS program er opbygget som et moderne e- learning program, hvor man med et par hurtige klik med musen både kommer igennem den grundlæggende viden om ledninger og samtidig lærer, hvordan man undgår gaveskader. Materialet er flot illustreret med mange billeder og gode eksempler. Graveskader på ledninger skyldes ofte manglende viden. Og det gælder desværre både hos dem, der planlægger et grave projekt og hos dem, der graver i vejen. For at løse det problem har FULS - der er en sammenslutning af ledningsejere - nu lavet et computerprogram, som Når man føler den grund- Indbygget test gør det sjovt at lære om hvordan man undgår graveskader. kan man vælge, at gå et skridt læggende viden er på plads, Hidtil har undervisningen videre i programmet. Det sker traditionelt bestået af en kedelig gennemgang af de to test, hvor man skal løse ved at afprøve sin viden i en Kalib ann 185x130 eft 04.qxd 11/10/04 8:35 Side 1 en række spørgsmål, og med det samme får at vide, om svaret er korrekt. De mange spørgsmål tager udgangspunkt i lærebogens materiale, billeder og gode eksempler fra aktuelle graveopgaver i hverdagen, og testen er derfor en anderledes ny og spændende måde at få viden på. Og går det helt galt, ja så er man selvfølgelig velkommen til at starte forfra med testen igen, indtil det hele er på plads. På hjemmesiden Programmet, der kan findes på FULSs hjemmeside under e-learning., er især udviklet til brug på AMU-skolerne. Men, bedømt ud fra antallet af graveskader, så er der sikkert også mange andre både ledningsejere, rådgivere og gravefolk som med fordel kunne besøge hjemmesiden, som løbende vil blive opdateret med nye spørgsmål. BUHL & BØNSØE MÅLETEKNIK Reg. nr. 469 Akkrediteret røggaskalibrering? Nu er der et alternativ! Udstyr til OR-fyrtest Udstyr til røggasanalyse Temperatur Tryk Fugt Hurtig betjening Vi kalibrerer alle fabrikater Justering og reparation kan foretages af vores rutinerede serviceafdeling Rammeaftaler med mange fordele Vi ser frem til et godt samarbejde. Med venlig hilsen Adm. dir. Klaus Buhl Virumgårdsvej Virum Tlf: inf@buhl-bonsoe.dk Gasteknik 6/

18 SIK K ERHED Risikovurdering ved gasudslip fra beskadigede natur- eller bygasrør Værktøjet og projektets resultater er specielt rettet mod brandvæsenet, Falck, politi, CF, gasselskabsteknikere, men entreprenører og andre som kan have interesse i at kunne vurdere risikoen i forbindelse med et gasudslip vil også have stor glæde af at kende til værktøjet. Værktøjet er beskrevet i projektrapporten Risikovurdering i forbindelse med natur- eller bygasudslip. Projektrapporten kan hentes fra I Danmark forekom der i år 2000 ca. 700 gasudslip fra distributions- og bygasledningerne som følge af ledningsbeskadigelser ved gravearbejde. Hver gang et sådan uheld opstår, er der risiko for brand, gasforpufning eller i tilfælde af gasudslip fra bygasnettet, at personer påvirkes af kulilte. I dag vurderes et gasudslips størrelse og risikograd ud fra den fornemmelse, de personer som befinder sig på ulykkestedet, har af uheldet. Projektetrapporten søger at opklassificere denne viden, således at risikoen for fejlvurdering mindskes. Dansk Gasteknisk Center a/s har for de danske gasselskaber udviklet et nyt værktøj til estimering af antændelses- og sikkerhedsområdet i forbindelse med gasudslip fra beskadigede gasledninger. AF MARIUS KILDSIG, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S OG SØREN HYLLEBERG SØRENSEN, NATURGAS MIDT-NORD I/S Undgå rørskader I forbindelse med de mange overgravninger er der risiko for materielle skader samt til tider personskader. Derfor gør gasselskaberne en stor indsats for at undgå at gasrørene beskadiges samt for at sænke risikoen, når et gasudslip forekommer. Denne indsats har senest udmøntet sig i to projekter, hvor det ene projekt omfattede udarbejdelsen af en graveskadekampagne (som løb af stablen omkring den 1. december 2004) og det andet projekt omfattede udvikling af et redskab til vurdering af størrelsen af antændelsessamt sikkerhedsområdet ved et gasudslip fra en distributionsledning. Det er resultatet af sidstnævnte projekt, som præsenteres i denne artikel. Seks grafer Værktøjet, som er udviklet, består af seks grafer, der samlet angiver størrelsen og placeringen af antændelsesområdet (gaskoncentration over 4%) i forhold til udslipshullet i forbindelse med 18 forskellige gasudslipssituationer på en bar mark. Hver situation er karakteriseret ved fire forskellige parametre: vindhastigheden, udslipsmængden, tryk i det beskadigede rør samt dets beliggenhed. I projektrapporten er tydeligt beskrevet, hvorledes disse 4 parametre bestemmes. De 18 situationer er designet således, at de repræsenterer en stor del af de udslipssituationer, der kan forekomme i det danske distributionsnet. Værktøjet fungerer således: Først estimeres/vurderes de 4 parametre på udslipstedet. Herefter findes den af de seks grafer, som passer til de estimerede parametre, hvorefter størrelsen af antændelsesområdet aflæses og sikkerhedsområdet estimeres. Sikkerhedsområdet skal omslutte antændelsesområdet samt et areal som er 2,25 gange større i grundplan. Et eksempel på en af disse 6 figurer kan ses i Figur 1. I figuren ses tre beregnede antændelsesområder for tre forskellige udslipsmængder, for et højtliggende 4 bar gasrør. Vindhastigheden er 12 m/s. Udslippet forekommer i punktet (0,0) og vindhastigheden er gående fra venstre mod højre. Af grafen ses f.eks., at der Figur 1 Højtliggende 4 bar gasrør, vindhastighed 12 m/s. Antændelsesområderne er beregnet med GREaT modellen/1/. ved et udslip på ca mn 3 / h, for et højtliggende 4 bar rør ved en vindhastighed på 12 m/s, er risiko for antændelse ca. 4 meter nedstrøms fra udslipshullet. De 5000 mn 3 / h svarer til et fuldt overgravet gasrør med et tryk på 4 bar og en diameter på 72,5 mm. Beregninger forudsætter at gasledningen ikke indgår i en ringforbindelse. Desuden forudsætter beregningerne at de 5000 mn 3 /h gas skal kunne leveres af det bagvedliggende net. Hvis dette ikke er tilfælde vil antændelsesområdet naturligvis blive mindre. De fleste ledningsbeskadigelser sker på stikledninger og mindre hovedledninger og gasudslippet er i disse situationer typisk mn 3 /time. Teoretisk model Det udviklede værktøj er efter DGCs vurdering det bedst opnåelige billede af antændelsesområdet i forbindelse med et frit gasudslip (bar mark) med dagens modelmæssige forståelse af gasspredning. Dette indebærer f.eks., at antændelsesområdets størrelse er beregnet under en helt jævn vind (3 og 12 m/s), at værktøjet ikke er eftervist ved eksperimentelle målinger, samt at der i værktøjet ikke tages højde for f.eks. boligers, bilers og hækkes indvirkning. Ligeledes er den metode, hvorved sikkerhedsområdet estimeres, ikke fuldt dokumenteret. Er du interesseret i at anvende resultaterne anbefaler DGC at du læser rapportens diskussionsafsnit. /1/ Ott S., Documentation of the GReAT model package, Risø Gasteknik 6/2004

19 FORSK NING Center for Energi og Samfund Statens humanistiske Forskningsråd har besluttet at bevilge midler til driften af et energihistorisk netværk i to år. Selv om energihistorien så at sige favner hele industrialiseringsprocessen og overgangen til videnssamfundet, så må man konstatere, at der er forholdsvis få, der beskæftiger sig med energihistorie. Der har tillige været en opsplitning fx i gassens og elektricitetens historie og en spredning af aktiviteterne, at et samlende forum i den grad har været savnet. Det prøver vi nu at råde bod på. Man kan gribe et netværk an på mange måder. Vi har valgt at koncentrere kræfterne omkring en hjemmeside, afholdelse af tre seminarer og udgivelse af en antologi. Formålet med de tre aktiviteter er først og fremmest at styrke den eksisterende energihistorie i Danmark, som er fordelt på flere museer og universiteter. I forlængelse heraf skal der naturligvis igangsættes nye projekter, ligesom vi ønsker at fremme nye vinkler på energihistorien. Fx regulering og liberalisering eller forbrug og forbrugskultur. International kontakt Dernæst er det vigtigt for os, at få tættere kontakter til forskere og formidlere i Norden og i resten af Europa og helst også til miljøer i USA. Endvidere vil vi arbejde langsigtet, dvs. vi få skabt en interesse for energi blandt studerende, så der i løbet af nogle år bliver skrevet nogle ph.d.- afhandlinger. Endelig vil vi bidrage til en bedre udnyttelse af den energihistoriske kulturarv og dermed til en bedre sammenhæng mellem forskning og formidling. Der har længe været behov for at styrke den historiske beskæftigelse med energi. Nu etableres et energihistorisk netværk, sponseret af Statens humanistiske Forskningsråd AF MOGENS RÜDIGER, AALBORG UNIVERSITET Åben for alle Hjemmesiden vil indeholde informationer om aktiviteter, projekter, boganmeldelser og litteratur, ligesom den forhåbentlig bliver et forum for diskussioner, som andre kan holde sig orienteret om, men naturligvis også levere input til. Når vi har valgt at kalde netværket for Center for energi og samfund er det et signal om, at vores plan er at fortsætte samarbejdet ud over de to år, bevillingen fra SHF løber. Med etableringen af et virtuelt center får vi forhåbentlig skabt et forum for en sprudlende og livskraftig energihistorie, der kan måle sig med den bedste internationale energihistorie. Tværfagligt Hvem deltager i netværket? I første omgang de danske forskere og formidlere, der beskæftiger sig med energihistorie: historikere og samfundsvidenskabelige forskere, der arbejder med energi eller energirelaterede emner. Men vi håber også, at andre vil deltage i netværket, så det bliver tværfagligt. Dernæst udenlandske forskere, forskningsmiljøer og museer i de nordiske/europæiske lande (og USA), som ofte har en bredere tilgang til energihistorien end tilfældet er i Energi-eksporten luner i valuta-kassen I 2003 nåede nettovalutaindtægten fra energivarer op på 13,9 mia. kr. mod 13,2 mia. kroner i 2002, fremgår det af Energistyrelsens nye Energistatistik for I 2003 var der underskud på handelen med kul og overskud på handelen med olie, naturgas og el alene olien tegnede sig for de 12 mia. kr. af nettoindtægten. Udenrigshandelen med energivarer forventes også ifølge Energistyrelsen i de kommende år at give et positivt bidrag til Danmarks handelsbalance, fordi vi producerer mere energi, end vi forbruger. I første halvdel af 1980erne var forholdene helt anderledes med en nettovalutaudgiften til energi på årligt mia. kr. Mens produktionen af olie var næsten uændret faldt produktionen af naturgas godt 5,2% som følge af lavere eksport. Værdien af den producerede råolie i Nordsøen er opgjort til 25,5 mia. kr. (+1), mens værdien af naturgas faldt fra 6,1 til 5,6 mia. Det faktiske forbrug af naturgas i Danmark steg fra 194 til 195 PJ. Danmark. Vi ønsker tillige at inddrage relevante virksomheder. Formålet er at lette arkivadgangen, samt forhåbentlig skærpe den allerede eksisterende interesse hos virksomhederne for energiens historie, hvilket vi håber både bliver til gavn for kulturarvens bevarelse, for forskningen og formidlingen. Styregruppen Netværkets styregruppe har følgende medllemmer: Mogens Rüdiger, Aalborg Universitet Søren Federspiel, Copenhagen Business School Morten Hahn-Pedersen, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Center for Maritime og Regionale Studier Flemming Petersen, Elmuseet Keld Nielsen, Aarhus Universitet (tidl. Elmuseet) Hanne Thomsen, Gasmuseet. Projektets hjemmeside går i luften januar Adressen er: Center for Energi og Samfund kan kontaktes gennem rudiger@ihis.aau.dk. Også statskassen nyder godt af energien. I 2003 steg provenuet af energiafgifter med 2,4% i forhold til året før. Provenuet er på 36,7 mia. kr. i årets priser og omfatter ud over egentlige energiafgifter også CO 2 - og svovlafgifter. De største bidrag til provenuet i 2003 kommer fra motorbenzin (10,4 mia.), el (8,5 mia.), fyringsolie (7,4 mia.) og CO 2 - afgifter (4,8 mia.). Disse afgifter udgjorde 5,3% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark. ut- Gasteknik 6/

20 GASHISTORIE 150 års bygasforsyning i Aalborg Det lidt søvnige skær fra tranlamperne havde man kunnet se i Aalborg fra 1750erne. Gaslygterne varslede nye tider. Da lyset blev tændt første gang i København nogle år senere december 1857 var H.C. Andersen på gaden, ligesom mange af byens øvrige borgere. I eventyret Gudfaders Billedbog satte H.C. Andersen det afgørende skel mellem den gamle mørke periode og den nye lyse tid ved den aften gaslyset tændtes: Det var netop den sidste aften, de gamle tranlygter var tændte; byen havde fået gas og den strålede, så at de gamle lygter ligesom blev rent borte i det folk gik op og ned for at se på den nye og den gamle belysning. Der var mange mennesker og dobbelt så mange ben, som hoveder: Vægterne stod så sørgmodige, de vidste ikke når de skulle afskediges, ligesom tranlygterne; disse selv tænkte så langt tilbage de turde jo ikke tænke frem. De huskede så meget fra de stille aftener og de mørke nætter. (Gudfaders Billedbog H.C. Andersens Eventyr, 1991, s ) De første gasværker Det første gasværk i Danmark blev etableret i H.C. Andersens fødeby Odense i 1853 af Det Danske Gaskompagni, men allerede året efter var Det Danske Gaskompagni klar med gaslyset i Helsingør, Randers og Aalborg. Aalborg Gasværk blev som de øvrige gasværker oprettet med det formål at levere gas til belysning i byens gader og inden døre. Først senere i 1860erne og 70erne begyndte man at bruge gassen til husholdningsbrug og først i 1880erne også til motorbrug. Baggrunden for at Aalborg blev en af de første byer i landet, der fik gasværk, var udover byens størrelse, at Aalborg i 1853/54 var en af de kommende stationer på den jyske længdebane. I perioden frem til 1868 blev I Gaslygternes skær. Ill. fra Gudfaders Billedbog, Juleaften 1854 kunne Aalborgs borgere for første gang se det lysende hvide skær fra de nye gaslygter i byens gader. Aalborg var en af de første byer, der fik en egentlig gadebelysning. AF HANNE THOMSEN, LEDER AF GASMUSEET der bygget 38 gasværker. Efter byggeriet af de første private værker blev det snart i stedet kommunale værker, der blev det typiske i Danmark - til forskel fra andre dele af Europa. Kommunalt i 1911 Gasværket i Aalborg blev kommunalt i 1911 Gasværket i Aalborg lå oprindeligt ved Nyhavn. Men spørgsmålet om en flytning af gasværket til den nuværende placering ved Rørdalsvej og om kommunens overtagelse af gasværket førte fra 1898 og frem til mange og lange forhandlinger mellem Aalborg Kommune og Det Danske Gaskompagni. I forhandlingerne forsøgte Det Danske Gaskompagni at få kontrakten og dermed reelt eneretten forlænget. Gasværket var en god forretning og hvorfor opgive den? Omvendt men af samme grund - arbejdede Aalborg Kommune ihærdigt på at kunne overtage værket fra kontraktens udløb, dvs. 1. januar 1911, og gerne før. I forbindelse med forhandlingerne blev gasværket flyttet fra Nyhavn. Flytningen var et længe næret ønske fra kommunens side, som var interesseret i at få flyttet værket af hensyn til havnens og byens udvikling. Kommunens overtagelse af værket fra Det Danske Gaskompagni var i udgangspunktet et socialdemokratisk ønske. Socialdemokratiet ønskede principielt kommunale værker, så gas via prisnedsættelser kunne gøres tilgængelig for alle. Monopolerne skulle væk, da de udplyndrede borgerne. Højre derimod fortrak principielt private værker, men denne principielle holdning blev med tiden blødt op. Med et kommunalt ejet værk fik politikerne kontrol over gaspriserne og forsyningssikkerheden, da det ikke længere var en privat virksomhed man skulle forhandle med. Dertil kom, at det var en god forretning for kommunen. Gas eller elektricitet Gasværket og lysstationen, der blev oprettet i Aalborg i 1896, konkurrerede på bedste vis. Elektriciteten var i sig selv dyr, og dertil kom installationer og lamper, men lysstationen lokkede med rabat, hvis man udelukkende brugte el til belysning. Gasværket tilbød derimod gratis installationer og havde et langt billigere produkt. Hvor kommunen sørgede for gadebelysning, var det fra 1898 de auerske lamper, der lyste op, da de var billigere i drift end de tidligere lygter. Lygterne kunne med det samme gasforbrug udsende 10 gange så meget lys. Samtidig blev lygterne stillet tættere i de nye gader. For lysstationen var el til belysning det primære. Men fra 1901 var der også en lavere pris for el til motorer, prisen lå et par øre under prisen for lys. Konkurrencen var hård mellem de to forsyningsselskaber. Gasværket moderniseres Aalborg voksede kraftigt fra 1890erne, og den stærke vækst skabte grundlaget for 20 Gasteknik 6/2004