Er der fuld beskæftigelse?

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være, at så mange politikere, mediepersoner, arbejdsgivere og andre meningsdannere fremturer med, at der næsten er fuld beskæftigelse og under alle omstændigheder mangel på arbejdskraft og flaskehalsproblemer? Kan der skabes fuld beskæftigelse i den type af samfund, vi har? Er der simpelthen kamp om opfattelsen af, hvad fuld beskæftigelse er og i den forbindelse, hvad der skal være de vigtigste fokuspunkter i beskæftigelsespolitikken? Er det danske arbejdsmarked særligt sammenlignet med andre lande? Kan vi gøre noget selvstændigt for at nedbringe arbejdsløsheden og antallet af personer af personer i den arbejdsdygtige alder, der er på overførselsindkomst? Beskæftigelse og arbejdsløsheden Beskæftigelsesudviklingen er flot. Ved et umiddelbart kig på beskæftigelsesudviklingen, så er beskæftigelsen meget høj. Kilde: Danmarks Statistik's ATP-statistik. Beskæftigelsesudviklingen kan også ses inden for forskellige sektorer: 1 / 7

2 Kilde: Danmarks Statistiks ATP-statistik: Udviklingen i beskæftigelsen har først og fremmest fundet sted inden for den private sektor. Den amtslige sektor er også vokset, men antalsmæssigt udgør det ikke så meget. På statens område har der været et fald i beskæftigelsen. Flere opgaver er overgivet til amter og kommuner i perioden. Den kommunale sektor har haft en vækst, der er ca. halvt så stor, som i den private sektor. Det bliver spændende at se, hvorledes beskæftigelsesudviklingen vil blive i den kommunale sektor efter strukturreformen. Ser vi på udviklingen på Bornholm, som startede på deres egen kommunalreform før andre områder i landet, har der været et fald i antallet af ansatte i den offentlige sektor. I de nærmeste år vil vi sikkert kunne konstatere, at det ikke bliver den offentlige sektor, der trækker beskæftigelsen opad. Den statslige sektor Den amtslige sektor Den kommunale sektor Offentlige selskaber mv. 1999K1 2006K4 174,4 160,4-8,0 % 168,8 179,2 6,2 % 414,5 429,1 3,5 % 77,3 71,2-7,9 % Private sektor 1335,1 1425,8 6,8 % Udviklingen i beskæftigelsen 1. kvartal 1999 til 1. kvartal 2006 Arbejdsløsheden i udvalgte a-kasser Arbejdsløsheden er hele tiden et omdiskuteret emne. Holdningerne omkring arbejdsløshed spænder fra den liberalistiske holdning om, at arbejdsløshed bør være den enkelte persons eget problem. Sat på spidsen er holdningen fra den kant: Der er altid arbejde til dem der vil arbejde. Den modsatte holdning er, at arbejdsløsheden bør være samfundets problem, hvor samfundet og arbejdsgiverne har ansvaret for at stille det nødvendige antal arbejdspladser til rådighed, der også skal være passende til arbejdsstyrkens sammensætning. Den samfundsmæssige holdning spænder mellem disse to poler. 2 / 7

3 De fleste vil nok mene, at arbejdsløsheden både er samfundets og den enkeltes problem. Samfundet skal på mange måder sørge for, at der er tilstrækkeligt med arbejspladser bl.a. ved at skabe en ordentlig politik på næsten alle områder. Meget af politikdannelsen foregår med henblik på at sikre den størst mulige beskæftigelse. Den enkelte person har selvfølgelig forpligtelsen inden for hans eller hendes formåen til at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet uddannelsesmæssigt og på andre måder kvalifikationsmæssigt. Men mennesker er forskellige. De har hverken ens livschancer eller ens chancer på arbejdsmarkedet. Ser vi på den aktuelle statistik over arbejdsløsheden er den meget lav for håndværkergrupperne. Den er lidt større for lærere, akademikere og pædagoger, men meget større for 3F's a- kassemedlemer, hvor mange ikke-faglærte er medlem. Arbejdsløsheden er for februar 2007 nu på på ledige eller 3,9 %. I jaunar var arbejdsløsheden marginalt lavere, og det var den laveste arbejdsløshed i mere end 30 år. Men arbejdsløsheden er ikke jævnt fordelt på personer med forskellige fag og uddannelsesbaggrund. Som illustration ses en graf over ledighed blandt medlemmerne af forskellige arbejdsløshedskasser, der repræsenterer forskellige fag. Akade- Mikere (AAK) Arbejdsløshedsprocenten i udvalgte a-kasser i februar 2007 Blik og Rør Børne- og Ungdoms- Pædagoger (BUPL-A) Faglig Fælles a-kasse (3F) Lærere (DLF-A) Elfaget Metalarbejdere I alt 3,5 1,9 3,5 0,8 7,9 2,9 2,5 Mænd 3,2 1,9 3,4 0,8 6,6 2,6 2,4 Kvinder 3,8 4,3 3,5 1,3 10,5 3 6,4 Kilde: Danmarks Statistik Statistikken viser i øvrigt, at arbejdsløsheden for kvinderne er meget højere end for mændene. Det gælder også generelt. Uddannelse Generelt er personer uden en erhvervsuddannelse arbejdsløse i meget større omfang end erhvervsuddannede. En af de bedste måder at skabe en større beskæftigelse er ved at sikre en stor uddannelsesgrad i arbejdsstyrken. Netop uddannelsesgraden har stor betydning med baggrund i globaliseringen, hvad enten der er tale om de mange personer, der kommer til os fra udlandet eller det drejer sig om udflytningen af virksomheder. Geografisk fordeling Men arbejdsløsheden fordeler sig også meget forskelligt geografisk. Nedenfor ses, at arbejdsløsheden blandt 3F-medlemmerne er højere i Nordjylland, på Djursland, på Fyn, på Lolland - Falster, i København og på Bornholm end bl.a. i Midt- og Vestjylland og i Nordsjælland. 3 / 7

4 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken måles som de personer, der er beskæftigede eller arbejdsløse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Egentlig er arbejdsstyrken faldenden som tendens, fordi de ældre, der nu og en del år fremover udgør flere end de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Som det sås af den første graf, var beskæftigelsen stigende. Det skyldes først og fremmest, at vi får udvidet fordi der kommer ny arbejdskraft til os udefra. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Inden der ses på, hvorledes det står til med de reelle muligheder for at øge beskæftigelsen skal et par centrale begreber lige defineres (Danmarks Statistiks definitioner) Beskæftigelsesfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen, i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens = (beskæftigede * 100) / befolkningen Erhvervsfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen, i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet dvs arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken). Erhvervsfrekvens = (arbejdsstyrken (beskæftigede +arbejdsløse) * 100) / befolkningen Både erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er meget afhængig af konjunkturerne. Beskæftigelsesfrekvensen er mest følsom. Når der er gode konjunkturer stiger såvel erhvervs- som 4 / 7

5 beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsen stiger og trækker en større erhvervsfrekvens med sig. Derfor er det meget værd for samfundet at øge de reelle beskæftigelsesmuligheder. Kilde: Danmarks Statistiks erhvervs- og beskæftigelsesstatistik Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er større for mænd end for kvinder. Målt i international sammenhæng er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens høj for kvinder i Danmark. Det skyldes, at vi i Danmark - også international set - har god dækning af vuggestuer og børnehaver til en pris, som det er overkommeligt for de fleste familier at betale. Ordentlige institioner for børn og unge - ja, i det hele taget en ordentlig offentlig service - har stor betydning for beskæftigelses- og erhvervsfrekvens. Men når beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnittet for mænd og kvinder i 2006 er på henholdsvis 73,4 % og 70,2 % er der stadig mulighed for at få flere på arbejdsmarkedet. Næsten alle i den arbejdsdygtige alder får enten løn eller en offentlig ydelse i form af uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsunderstøttelse eller en anden form for overførselsindkomst. Derfor ses der meget på, om der kan skaffes flere i arbejde ved øge erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for forskellige aldersgrupper. 5 / 7

6 Overvejelser går derfor bl.a. på, om unge kan færdiggøre deres uddannelse før, så de hurtigere kommer op på den høje beskæftigelses- og erhvervsfrekvens. Den anden overvejelse går på, om flere af de ældre på arbejdsmarkedet kan formås til at bliver der længere. For nogle år siden spurgte vi ældre medlemmer i SiD på over 60 år, hvorfor de ikke var gået på efterløn. De svarede, at de var fordi de følte sig værdsatte på arbejde, at de syntes, der havde noget at bidrage med, at de godt kunne lide at være sammen med deres arbejdskolleger. Agtelse og værdsættelse betyder meget for alle i arbejde. Derfor skal en seniorpolitik selvfølgelig også tage fat i sådanne elementer. Men ellers drejer det sig om at få flere uddannet i tide. Samfund, erhvervsliv og også det enkelte menneske får bedre løn og større jobsikkerhed, jo før han eller hun bliver uddannet. Derfor er det helt afgørende, at voksen- og efteruddannelserne for medarbejderne nu og i årene fremover bliver forbedret. Men også når det drejer sig om beskæftigelfrekvensens fordeling geografisk er der stor forskel. I 2006 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd af dansk oprindelse i Helle Kommune i Midtjylland på 78,6 %, mens den tilsvarende i Ravnsborg Kommune på Lolland var på 61,1 %. Derfor er der stor grund til at målrette en ordentlig erhvervspolitik mod de områder i landet, hvor erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens er mindst. Beskæftigelsespolitikken Kommunerne ud over landet aktiverer ledige i meget forskellig grad. Men generelt kan det siges, at kommunerne til kontant- og starthjælpsmodtagere bruger de billigste aktiveringsredskaber som virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte projekter. AF bruger i større omfang uddannelse og løntilskud som instrumenter overfor dagpengeberettigede ledige. Disse instrumenter har både på det korte og lange sigt større effekt end redskaberne, kommunerne anvender. 6 / 7

7 Kilde: Danmarks Statistiks aktiveringsstatisk Der kan således også nås en højere beskæftigelsesgrad ved i højere grad at bruge opkvalificering som arbejdsmarkedspolitisk redskab. Der findes meget godt statistik om arbejdsmarkedet og viden om arbejdsmarkedet er høj. Derfor er det først og fremmest et spørgsmål om politisk vilje, når det skal afgøres, om beskæftigelsen skal øges. 7 / 7