S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Transkript

1 S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af kommunalt ansatte mænd og kvinder hhv. ca. 24 % og 76 %. Tabel 1. Kønsfordelingen i de 98 kommuner (April 2010). Ydermere inddelt på heltid, deltid, timelønnede og samlet (Er beskæftigelsesgraden mindre end 1, er der tale om deltidsansættelse). Antal ansatte er opgjort i hoveder. Heltid Heltid % Deltid Deltid % Timelønnede Timelønnede % Samlet Samlet % Kvinder % % % % Mænd % % % % i alt % % % % Kilde: FLDnet.dk. April 2010 Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Side 1/13 De ansatte i kommunerne består således af ca. ¾ kvinder og ¼ mænd. Når der kigges på fordelingen af kvinder og mænd, der er på heltid, og timeløn, er andelen af mænd dog tæt ved 1/3. Modsat forholder det sig med hensyn til personer på deltid. Her står kvinderne for 88 % af ansættelserne. Under Bilag 1 ses kønsfordelingen på specifikke overenskomstområder.

2 Køn- og aldersfordeling blandt ansatte i kommunen På Figur 1 ses, hvordan køn- og alderssammensætningen ser ud for kommunalt ansatte pr. 31/4 10. Igen ses procentfordelingen 24/76 mellem mænd og kvinder. Af Figur 2 ses det, at der er relativt flere ældre mænd end ældre kvinder. Blandt mændene ses den største gruppering af ansatte i alderen fra år, mens den største gruppering blandt kvinderne ses i aldersgruppen Figur 1. Køn- og aldersfordeling blandt ansatte i kommunerne (April 2010). Kilde: FLDnet.dk. April 2010 Figur 2. Procentmæssig køn- og aldersfordeling blandt ansatte i kommunerne (April 2010). Kilde: FLDnet.dk. April

3 Aldersfordelingen På Figur 3 ses det, hvordan aldersudviklingen samlet set i de 98 kommuner, inden for de sidste 3 år ( ), tenderer mod flere ældre ansatte. Der er i det hele taget en skæv fordeling i forholdet mellem unge og ældre, når der sammenlignes med aldersfordelingen i den samlede arbejdsstyrke (DK total 09). Generelt ses der i kommunerne en tendens til færre ansatte i alderen 19 til 44 år og dermed flere i aldersgruppen fra 45 til 65. Figur 3. Aldersfordelingen i de 98 kommuner set over en 4-årig periode, På venstre akse aflæses antallet af ansatte i kommunerne, mens procentfordelingen for samtlige beskæftigede i Danmark i 2009 aflæses på aksen til højre. Kilde: FLDnet.dk. April 2010 og Danmarks Statistik 2009 (RASA1) 3

4 På Figur 4 ses det, hvordan kommunerne bredt set her opdelt i 5 regioner alle har et relativt stort antal medarbejdere over 50 år. Relativt set har Region Nordjylland det største antal ældre medarbejdere. Region Hovedstaden er den region, der ligger nærmest landets gennemsnit (DK total 09) og har faktisk relativt flere ansat i alderen år. Samlet set har alle regioner dog relativt flere ansatte i aldersgruppen år sammenlignet med landet gennemsnit. Derfor må det også forventes, at stort set alle 98 kommuner inden for en kortere årrække vil blive mødt af en rekrutteringsudfordring. Figur 4. Aldersfordeling i kommunerne fordelt pr. region Kilde: Danmarks Statistik 2009 (RASOFF21 og RASA1) Tabel 2. Antal ansatte i kommunerne delt pr. region, Ansatte Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik (RASOFF21) 4

5 Rekrutteringsudfordringen På Figur 5 ses andelen af offentlige ansatte over 50 år fordelt på udvalgte områder. Særligt skal det noteres at blandt syge- og sundhedsplejersker, rengøringsassistenter samt kontor- og it-personale, er der en høj andel ansatte over 50 år. Alt i alt er andelen af offentlig ansatte i Danmark over 50 på ca. 35 %. Figur 5. Andel af offentlig ansatte over 50 år på udvalgt områder. Kilde: FLDnet.dk. April 2010 Figur 6 synliggør den forskel, der er i alderssammensætningen mellem ansatte i kommunerne og det private. Det fremgår, at den offentlige sektor står over for en større udfordring end den private. Figur 6. Aldersfordeling blandt de private og offentligt beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik 2009 (RASOFF21) 5

6 De seneste år har været præget af en faldende søgning på professionsbacheloruddannelserne (Se Tabel 3). Den negativ udvikling er dog vendt, og der ses en markant stigning både i 2009 og 10. Tabel 3. Søgningen til professionsbacheloruddannelserne, (2004=100) Uddannelsesniveau Alle videregående uddannelser Professionsbacheloruddannelser Folkeskolelærer Pædagog Sygeplejerske Kilde: Undervisningsministeriet: Rekordhøje ansøgertal til de videregående uddannelser og information oplyst af Anne Mette Vang-Rydall, Undervisningsministeriet 6

7 Lederrekrutteringsudfordringen Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for ledere i kommuner er ca. 62 år. Derfor kan knap 17tusind ledere på 52 år eller derover, forventes at gå på pension inden for 10 år. Tabel 4. Antal ledere i alt i kommunerne pr. maj 2010 samt antallet/andelen af ledere der kan forventes at gå på pension (antal ledere på 52 år eller derover). Antal ledere der kan forventes at Samlet antal gå på pension Andel af ledere der kan forventes at gå på pension Ledere i kommuner i alt pr. maj % Kilde: Væksthus for Ledelse 2010 Fordelt på sektorniveau ses det i Tabel 5, at de ældste ledere findes indenfor skoleområdet samt social- og sundhedsvæsenet. Tabel 5. Antal ledere fordelt på sektorniveau samt antallet/andelen af ledere over 50 år. Ledere i kommuner pr. maj 2010 Samlet antal Antal ledere over 50 år Andel af ledere over 50 år Gennemsnitsalder Administration % 52 år Børneområdet % 50 år Skoleområdet % 51 år Teknik og miljø % 51 år Ældreområdet % 52 år Øvrige social- og sundhedsvæsen % 53 år Øvrige ledere % 53 år Kilde: Væksthus for Ledelse

8 Etnicitet i medarbejdersammensætning Et blik på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere fortæller, at dele af rekrutteringsudfordringen muligvis bør løses her. Tabel 6. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), opdelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere samt efterkommere af indvandrere. Uddybende definition af tabellens begreber kan findes under Bilag 3. Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse 80,8 80,8 78,9 78,7 79,3 77,7 Indvandrere 61,9 62,7 59,5 57,0 59,1 57,3 Efterkommere 70,9 70,9 67,9 67,7 67,9 66,0 Kilde: Danmarks Statistik 2009 (RAS1F1) Erhvervsfrekvensen er summen af beskæftigede og ledige pr. 100 personer, hvor beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede pr. 100 personer, og af Tabel 6 fremgår det dermed, at der er et uopdyrket potentiale blandt indvandrere. Yderligere tal for erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens findes under Bilag 2. I Tabel 7 tilbydes et nærmere blik på sammenhængen mellem medarbejdersammensætning og indbyggersammensætning hvad angår etnicitet. Således giver Tabel 7 et overblik over om ansættelsesforholdene afspejler den generelle demografi hvad angår etnicitet. Klik her for yderligere information. 8

9 Tabel 7. Oversigt over antallet/andelen af ansatte i kommunerne med ikke-vestlig og vestlig baggrund. Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Region Antal Andel Antal Andel Kommunalt ansatte inden for hver region Region Hovedstaden ,6% ,4% Region Sjælland ,3% ,7% Region Syddanmark ,9% ,1% Region Midtjylland ,4% ,6% Region Nordjylland ,9% ,1% I alt ,0% ,0% Arbejdsstyrken inden for hver region Region Hovedstaden ,3% ,7% Region Sjælland ,2% ,8% Region Syddanmark ,1% ,9% Region Midtjylland ,1% ,9% Region Nordjylland ,4% ,6% I alt ,8% ,2% Den samlede befolkning i Danmark Region Hovedstaden ,8% ,2% Region Sjælland ,7% ,3% Region Syddanmark ,3% ,7% Region Midtjylland ,3% ,7% Region Nordjylland ,4% ,6% I alt ,4% ,6% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og FLD Data vedr. arbejdsstyrken er begrænset til de 16-66årige (Danmarks Statistik, RAS). Antal ansatte er opgjort i "hoveder". Definitionen af hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition

10 Bilag 1 Kønsfordelingen på specifikke overenskomster Kilde: FLDnet.dk (April 2010) 10

11 Bilag 2 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), opdelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande samt efterkommere fra ikke vestligelande. Tabellen er ydermere opdelt pr. region. Oprindelse Region Køn Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland E.frekvens B.frekvens Difference E.frekvens B.frekvens Difference E.frekvens B.frekvens Difference Mænd 83,2 81,2 2 83,3 81,5 1, ,7 1,3 Kvinder 80,7 78,5 2,2 80,8 79,1 1, ,9 1,1 Mænd 82,3 80,7 1,6 82,4 80,8 1,6 79,7 78,3 1,4 Kvinder 76,9 74,7 2, ,1 1,9 75,4 74,4 1 Mænd 83 81,4 1,6 82,9 81,8 1,1 80,8 79,6 1,2 Kvinder 76,7 74,6 2,1 76,8 75,4 1,4 75,2 74,4 0,8 Mænd 84,4 83 1,4 84,5 83,5 1 82,3 81,2 1,1 Kvinder 78,2 76,2 2 78,6 77,3 1, ,2 0,8 Mænd 82,9 80,4 2,5 82,6 81 1,6 80,2 78,5 1,7 Kvinder 76,3 72,7 3,6 75,9 73,9 2 74,6 73,3 1,3 Mænd 68,3 66 2,3 67,5 65,9 1, ,8 1,2 Kvinder 63 60,6 2,4 62,8 61 1,8 60,1 59 1,1 Mænd 75,8 74,1 1,7 74,9 73,4 1,5 71,4 70,4 1 Kvinder 67,6 65 2,6 66,7 64,7 2 65,1 63,9 1,2 Mænd 72,4 70,7 1, ,8 1,2 71,3 70,1 1,2 Kvinder 62,9 60,3 2,6 64,6 63 1,6 63,4 62,5 0,9 Mænd 69,2 67,4 1,8 70,1 68,9 1,2 68,5 67,5 1 Kvinder 60,5 58,5 2 60,7 59,5 1,2 58,9 58 0,9 Mænd 68,3 65,3 3 68,3 66,7 1,6 64,8 63,5 1,3 Kvinder 59,2 55,7 3,5 58,9 56,4 2,5 56,6 55,5 1,1 Mænd 68,3 61,9 6,4 68,6 63,3 5,3 64,1 60,6 3,5 Kvinder 54,2 47,3 6,9 55,3 49,7 5,6 51,8 49 2,8 Mænd 66,1 59,5 6,6 66,7 61,6 5,1 61,8 58,7 3,1 Kvinder 52,2 45, ,7 6,3 50,9 48,8 2,1 Mænd 64,4 59,5 4,9 65,4 61,6 3,8 61,6 59 2,6 Kvinder 50,1 44,7 5,4 52,9 48,8 4,1 49,4 47,6 1,8 Mænd 64,9 60,2 4,7 65,5 62,3 3, ,5 2,5 Kvinder 50,5 45,6 4,9 53,1 49,8 3,3 50,7 48,9 1,8 Mænd 66 57,7 8,3 66,1 62,5 3,6 61,8 58,4 3,4 Kvinder 53,5 44,5 9 53,7 50 3,7 51,9 49,7 2,2 Mænd 77,8 75 2,8 75,7 73,2 2,5 73,2 71,8 1,4 Kvinder 78,6 75,9 2,7 76,8 74,4 2,4 74,5 72,8 1,7 Mænd 76,8 74,8 2 75,8 74,6 1,2 71,4 70,6 0,8 Kvinder 75 72,8 2,2 74,6 73,7 0, ,1 0,9 Region Syd- Mænd 77,4 75,5 1,9 73,3 71 2,3 73,7 72,3 1,4 11

12 Efterkommere fra ikkevestlige lande danmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kvinder 74,5 72,6 1,9 70,9 68,4 2, ,5 1,5 Mænd 76,8 75,1 1, ,4 1,6 70,4 69,8 0,6 Kvinder 71 68,6 2, ,8 68 0,8 Mænd 73,1 70,1 3 75,2 74 1,2 68,9 68,9 0 Kvinder 71,1 65,2 5,9 68,3 67,1 1,2 61,6 61 0,6 Mænd 71,5 67,8 3,7 72,1 68,3 3,8 68,7 66,1 2,6 Kvinder 69,4 65, ,4 3,6 68,3 66,1 2,2 Mænd 71 68,7 2,3 73,3 69, ,7 2,3 Kvinder 68,2 65 3,2 67,5 63,9 3,6 66,7 65,5 1,2 Mænd 63 60,5 2,5 65,8 63,3 2,5 64,2 62,8 1,4 Kvinder 60,5 57,3 3,2 62,9 60,7 2, ,9 1,1 Mænd 66,2 64,1 2,1 68,8 66,6 2,2 63,8 61,8 2 Kvinder 64,7 62,5 2,2 68,9 66,7 2,2 67,7 66,3 1,4 Mænd 53,4 48 5,4 58,3 57,1 1,2 51,1 49,5 1,6 Kvinder 53,1 51 2,1 50,4 49,1 1,3 50,7 49,7 1 Kilde: Danmarks Statistik 2009 (RAS1F1) 12

13 Bilag 3 Beskæftigelsesfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens = beskæftigede * 100 befolkningen Erhvervsfrekvensen Viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken). Erhvervsfrekvens = arbejdsstyrken (beskæftigede + arbejdsløse) * 100 befolkningen Generelt er beskæftigelsesfrekvensen mere følsom overfor konjunktursvingninger, mens erhvervsfrekvensen er mere stabil. Kilde: Danmarks Statistik 2010 Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark.Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik