Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år"

Transkript

1 Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen af tilbagetrækningsaftalen af Side 1 af 12 Analysens hovedkonklusioner Erhvervsfrekvensen er steget for de årige fra 2008 til 2015, men den er fortsat lidt lavere end for de årige Ufaglærte trækker sig fortsat tidligere tilbage end personer med en videregående uddannelse, men især siden 2013 er deres erhvervsdeltagelse steget mere end andre på arbejdsmarkedet Der er store kommunale forskelle i seniorernes erhvervsdeltagelse, som bl.a. hænger sammen med store forskelle i uddannelsesmæssig baggrund Erhvervsfrekvensen vil formodentlig stige betydeligt de kommende 10 år, hvor efterlønsalderen stiger til 63 år og pensionsalderen stiger til 67 år Den nye tilbagetrækningsaftale gør det lidt mere attraktivt at udskyde tilbagetrækningen for personer med indkomster som den gennemsnitlige lønmodtager. Det formodes at føre til højere erhvervsdeltagelse

2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Resultater Erhvervsdeltagelsen stiger for alle grupper Kønsforskelle for seniorer på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens stiger i alle kommuner Tilbagetrækningsaftalen Bilag 1 Køn og uddannelse Side 2 af 12 1 Baggrund og indledning Tilbagetrækningsreformen blev vedtaget i 2011 med det formål at forsinke tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og forøge arbejdsstyrken. Første led i tilbagetrækningsreformen var at forøge efterlønsalderen for personer født i første halvår 1954 fra 60 år til 60½ år. Herefter forøges efterlønsalderen med et halvt år for hver halve årgang, så personer født i andet halvår 1954 kan gå på efterløn, når de blev 61 år, indtil personerne født i første halvår 1957 kan gå på efterløn ved 63 år. Pensionsalderen hæves de første år i takt med efterlønsalderen, så årgang 1954 kan forblive på efterløn i fem år, men personer født i første halvår 1956 kun kan forblive på efterløn i 4½ år, og personerne fra andet halvår af 1956 kan kun forblive på efterløn i fire år. Herefter forbliver pensionsalderen på 67 år i en årrække. Allerede inden efterlønsalderen blev hævet første gang, var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over efterlønsalderen begyndt at stige både for personer i efterlønsalderen og over pensionsalderen. Spørgsmålet er, hvordan det påvirker de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. 2 Metode og data Analyser er foretaget på registerdata for personer mellem 55 og 74 år med bopæl i Danmark. De analyserede personer er i alderen 60 år til 74 år, mens personerne i alderen år er en kontrolgruppe i forhold til analysepopulationen. De anvendte registerdata er sammenkørt og anonymiseret af Danmarks Statistik, som også har indsamlet og bearbejdet data. Desuden har Styrelsen for

3 Arbejdsmarked og Rekruttering stillet data om overførselsindkomster til rådighed. Danmarks Statistik har primært indsamlet data, der er opbygget med henblik på offentlig administration som eksempelvis Skat og Folkeregistret, hvor personer registrerer deres indkomster henholdsvis bopæl. Data er sammenkørt ved brug af cpr-numre, som efterfølgende er anonymiseret, inden Danmarks Statistik giver data videre til forskere. Figur 2.1: Side 3 af 12 Note: Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 3 Resultater Dette notat fokuserer på erhvervsdeltagelsen, mens et efterfølgende notat analyserer beskæftigelsen for lønmodtagere og selvstændige. 3.1 Erhvervsdeltagelsen stiger for alle grupper Det interessante er, at beskæftigelsen stiger for alle aldersgrupper i intervallet år, men stigningen er mest markant for de 60-årige, hvor efterlønsalderen blev hævet til 60½ år i 2014 og 61 år i Disse ændringer slår igennem på erhvervsdeltagelsen, jf. figur 1.1. Mens erhvervsfrekvensen for de årige stiger støt fra 2008 og fremefter uanset det økonomiske tilbageslag efter den finansielle krise i 2008, så er stigningen for de 60-årige i markant højere, og det bringer deres erhvervsdeltagelse næsten på niveau med de åriges erhvervsfrekvens. Det afspejler deres muligheder for at få efterløn, og kun få vælger at trække sig tilbage uden offentlige ydelser.

4 Figur 3.1: Erhvervsfrekvens for årige Side 4 af 12 Note: Kilde: Statistikbanken og egne beregninger. Erhvervsfrekvensen stiger også for de 64-årige, som tilhører årgange, der ikke er påvirket af tilbagetrækningsaftalen. Der er dog også en underliggende trend i retning af højere erhvervsdeltagelse, og effekten er størst for de 64-årige, hvis erhvervsdeltagelse er steget med 9 procentpoint, hvilket svarer til en stigning på over 30 pct. for den aldersgruppe. De interessante er, at stigningen i erhvervsfrekvens er fortsat, selvom beskæftigelsen faldt med over personer i 2009, og til trods for at den aggregerede erhvervsdeltagelse for hele arbejdsmarkedet faldt med over fra 2008 til 2009 og igen med knap personer fra 2009 til Faldet i erhvervsdeltagelsen fortsatte indtil 2012, mens seniorernes erhvervsdeltagelse har været stigende. Det er især de unge under 30 år, som har haft en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden for personerne i 60'erne steg i 2009, 2010 og 2012, men stigningen var langt mindre end væksten i erhvervsfrekvensen, og ledigheden for personer over 60 år var lavere end for personer i slutningen af 50'erne, som er den relevante referencegruppe, jf. figur 1.3. Det betyder, at stigningen i erhvervsfrekvensen afspejler en stigning i beskæftigelsen. Billedet er det samme for de årige, hvor erhvervsfrekvensen også har været støt stigende, om end væksten ikke har været så stor hverken absolut eller relativt, som den har været for de årige. Stigningen i erhvervsfrekvens har været på 4,5 procentpoint for de 65 årige, hvilket svarer til en stigning på knap 20 pct.

5 Figur 3.2: Ledighed for seniorer på arbejdsmarkedet Side 5 af år 60 år og derover Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Figur 3.3: 30,00 Erhvervsfrekvens for årige 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, Note: Kilde: Statistikbanken og egne beregninger Kønsforskelle for seniorer på arbejdsmarkedet Stigningen i den samlede erhvervsfrekvens afspejler en større stigning blandt de kvindelige seniorer end blandt de mandlige, jf. figur 3.4. Erhvervsfrekvensen er således steget med 12 procentpoint blandt kvinder mellem 60 og 64 år, mens den er steget med mindre end 8 procentpoint blandt mænd i den samme alder. Mændene har dog stadig en højere erhvervsfrekvens på knap 63 pct. mens den for kvinder ligger på knap 49 pct. Det afspejler, at

6 kvinder fortsat trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og at tilbagetrækningsreformen påvirker kvinderne mere end mændene. Erhvervsfrekvensen er især steget for kvinder lige over 60 år, som ikke kan vælge at gå på efterløn. Der har således været en betydelig stigning for kvinde, som er 60 år i 2015, hvor efterlønsalderen er blevet hævet. Her er erhvervsfrekvensen steget fra 40 pct. til 64 pct. Figur 3.4: Erhvervsfrekvens for mænd og kvinder år Side 6 af 12 Mænd Kvinder Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Uddannelsesniveauet og dermed også indkomstniveauet synes også at spille en væsentlig rolle for tilbagetrækningen, idet personer med en lang videregående uddannelse i langt højere grad fortsætter med at være erhvervsaktive op i 60'erne. Der er allerede en betydelig forskel før efterlønsalderen, og den forstærkes i 60'erne. En erhvervsfrekvens for personer med en lang videregående uddannelse på over 80 pct. i starten af 60'erne viser, at de stort set alle er erhvervsaktive. Der er ikke så stor forskel på erhvervsfrekvensen for personer med en mellemlang videregående uddannelse og personer med en kort videregående uddannelse, mens personer med en erhvervsuddannelse ligger lidt lavere i erhvervsfrekvens. Personer med grundskolen som højeste uddannelse har den laveste erhvervsfrekvens, hvilket også skyldes, at personer med fysiske eller psykiske udfordringer sjældent gennemfører en højere uddannelse. Erhvervsfrekvensen for denne gruppe er også lav for personer i slutningen af 50'erne. Det er dog ikke kun uddannelsen i sig selv, men også indkomsten og arbejdsopgaverne, der giver en anden baggrund for at udskyde tilbagetrækningen, end det kan være tilfældet for ufaglærte. Personer med en videregående uddannelse har typisk en højere indkomst end ufaglærte, og de har derved en højere gevinst ved at være i arbejdsstyrken, og deres fald i disponible indkomst ved tilbagetrækning er ofte højere end det er tilfældet hos

7 ufaglærte. Det er både de fysiske krav til at være erhvervsaktiv og jobindholdet, der kan påvirke lønmodtagernes lyst til at være erhvervsaktive. Stigningen i erhvervsfrekvensen for aldersgruppen år er så stor fra 2008 til 2015, at den opvejer faldet i antallet af personer i aldersgruppen, og at den endda giver en samlet stigning i arbejdsstyrken på personer. Hvis befolkningen i 2015 i aldersgruppen havde haft samme erhvervsfrekvens og uddannelsesfordeling som i 2008, ville arbejdsstyrken i aldersgruppen være faldet med mere end personer. Der er dog færre i aldersgruppen, som er ufaglærte eller har en faglært uddannelse og flere har en videregående uddannelse, hvilket betyder, at arbejdsstyrken med uændret erhvervsfrekvens kun ville være faldet med ca personer. Stigningen i erhvervsfrekvens har således betydet, at der er ca personer mere i arbejdsstyrken. Side 7 af 12 Figur 3.5 Erhvervsfrekvens for årige i 2015 Figur 3.5: 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Erhvervsfrekvens og uddannelse år Grundskole Gymnasial Erhvervsudd KVU MVU, bac LVU mv Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. 3.3 Erhvervsfrekvens stiger i alle kommuner Forskellene i erhvervsfrekvens genfinder vi på kommuneniveau, hvor der er en betydelig forskel mellem kommunerne med en relativ høj andel med en lang videregående uddannelse, og kommuner med ringere beskæftigelse og en høj andel af ufaglærte. Kommuner med en høj andel med en lang videregående uddannelse har typisk en højere erhvervsfrekvens end kommuner med en relativ høj andel af ufaglærte. Gentofte har den højeste kommunale erhvervsdeltagelse i starten af 60'erne, og næste 29 pct. af seniorerne har en lang videregående uddannelse, mens gennemsnittet for hele landet er godt 7 pct. Til gengæld er der kun 13 pct. ufaglærte i Gentofte kommune i alderen år, hvor den på landsplan er cirka 27 pct., og den er over 30 pct. i mange kommuner uden for de større byer.

8 Efterspørgslen på arbejdskraft kan også spille en rolle, idet en høj efterspørgsel kan gøre det lettere at finde beskæftigelse til og for personer uden for arbejdsstyrken. Det kan eksempelvis være aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, studerende eller pensionister, som ikke indgår i arbejdsstyrken med mindre de kommer i job eller starter egen virksomhed som selvstændige. Figur 3.6: Erhvervsfrekvens for årige i 2015 Side 8 af 12 Note: Læsø er beregningsteknisk lagt sammen med Frederikshavn kommune. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Ændringen i erhvervsdeltagelsen er påvirket af indbyggernes tidlige tilbagetrækningsmønster, idet forhøjelsen af efterlønsalderen har tvunget nogle til at udskyde deres tilbagetrækning. Konsekvensen er, at nogle af kommunerne med en lav erhvervsdeltagelse i 2008 for personer i alderen år har haft en høj stigning i erhvervsfrekvensen i forhold til kommuner med en høj erhvervsdeltagelse i 2008, jf. figur 3.7. Ærø, Bornholm, Guldborgsund og

9 Frederikshavn har således haft en vækst i erhvervsfrekvensen på over 12 pct.point, mens landsgennemsnittet er steget knap 10 pct.point. Rudersdal kommune har haft en vækst i erhvervsdeltagelsen på knap 8 pct.point, men her var erhvervsdeltagelsen også høj i udgangspunktet. Figur 3.7: Stigning i erhvervsfrekvens for årige fra Side 9 af 12 Note: Læsø er beregningsteknisk lagt sammen med Frederikshavn kommune. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Stigningen i erhvervsdeltagelsen for de årige var også forholdsvis lav i Sønderborg og Langeland kommune, selvom de i udgangspunktet havde en lav erhvervsdeltagelse. Erhvervsdeltagelsen er dog fortsat steget med knap 6 pct.point i Langeland kommune. Samlet set er stigningen i erhvervsdeltagelsen dog størst i de kommuner, som i udgangspunktet havde en relativ lav erhvervsfrekvens, jf. figur 3.8. Her er indlagt en tendenslinie for den gennemsnitlige udvikling.

10 Figur 3.8 Stigning i erhvervsfrekvens 2008 til 2015 for årige Figur 3.5: Pct.point Stigning i erhvervsfrekvens år Langeland Fanø Gribskov Rudersdal Erhvervsfrekvens Side 10 af 12 Anm.:Vi kan godt fremstille et landkort med ændringer i erhvervsdeltagelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. 3.4 Tilbagetrækningsaftalen 2017 Et flertal i Folketinget har senest indgået en aftale om tiltag, der skal overbevise seniorerne om, at de skal fortsætte med at arbejde i længere tid end det er tilfældet nu. De vigtigste elementer i aftalen er: Muligheder for at sætte et større beløb ind på alderspension de seneste fem år før pensionsalderen Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag En pulje til håndtering af samspilsproblemer som udmøntes senere Mere fleksibel mulighed for udbetaling af beløb på opsat pension. En målrettet indsats for fastholdelse af medarbejde i beskæftigelse Opstramning af krav for opnåelse af fuld folkepension Det er umiddelbart vanskeligt at beregne effekten af de enkelt forslag, men nogle af forslagene trækker overvejende i retning af senere tilbagetrækning, mens andre forslag ikke udelukkende trækker i retning af en senere tilbagetrækning. De forbedrede muligheder for at indbetale på alderspension de sidste fem år før pensionsalderen gør det mere attraktivt at være i job, fordi udbetaling fra alderspension ikke modregnes i pensionstillægget eller i den supplerende pensionsydelse. De samme muligheder gælder for personer, der har passeret pensionsalderen uden at trække på pensionsopsparingen. Det må også forbedre tilskyndelsen til at fortsætte i beskæftigelse efter pensionsalderen, at det er blevet muligt at få udbetalt den opsatte pension som ratepension eller en sumydelse og ikke kun som en livsvarig ydelse.

11 Derimod er det ikke sikkert, at tilbuddet om at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit vil føre til større arbejdsudbud blandt seniorer, fordi medlemmerne af efterlønsordningen kan få hele deres indbetaling frigivet uden at de nødvendigvis arbejder helt til pensionsalderen. Hvis de i forvejen forventer at være i beskæftigelse helt til pensionsalderen, vil de ikke nødvendigvis hæve pengene, og det samme gælder for personer, der forventer at udnytte muligheden for at gå på efterløn. Det er således overvejende personer, som har præferencer for at få pengene udbetalt nu af likviditetsmæssige årsager, eller personer som ønsker at trække sig tilbage før pensionsalderen, som ønsker at få pengene udbetalt. Desuden er der aftalt, at anvende et beløb på at nedsætte samspilsproblemerne, hvilket kan øge tilskyndelsen til at fortsætte med at arbejde. Endelig er det aftalt, at gøre en målrettet indsats for at udsætte tilbagetrækningen, men det er langt mere luftigt, så der må vi afvente mere konkrete handlinger inden det indgår i vurderingen. Side 11 af 12 De opstrammede krav for at få fuld folkepension betyder næppe noget i det samlede billede, hvilket forligspartierne heller ikke forventer. Samlet set forventes aftalen at øge arbejdsudbuddet, men omfanget er usikkert, da erhvervsfrekvensen i forvejen er stigende. Bilag 1 Køn og uddannelse Køn og uddannelse spiller også en rolle, når de to faktorer kombineres, idet kvinder trækker sig tidligere tilbage ved samme uddannelsesniveau. Forskellen er ikke så stor mellem mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse (LVU), men mænd med grundskolen(gs) som højeste uddannelse har en højere erhvervsfrekvens end kvinder med grundskolen som højeste uddannelse. Mænd med en faglært uddannelse(fl) som højeste uddannelse har også en højere erhvervsfrekvens end kvinder med en faglært uddannelse.

12 Figur B1.1: Tilbagetrækning afhænger af uddannelse og køn Erhvervsfrekvens Mænd GS 08 FL 08 LVU 08 GS 15 FL 15 LVU Side 12 af 12 Kvinder GS 08 FL 08 LVU 08 GS 15 FL 15 LVU Note: GS 08 betyder personer med grundskolen som højeste uddannelse i Fl betyder personer med en faglært uddannelse og LVU betyder tilsvarende med en lang videregående uddannelse som højeste uddannelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 JUNI 2017 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 2 af 6 Modregning af folkepension nu løses problemet Folketinget har vedtaget en lov, der løser problemet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK

ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK ANALYSERAPPORT 2010 ARBEJDSSTYRKE, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFRE- KVENSER SAMT BESKÆFTIGELSE I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere