Karl Marx s teorier og marxismen er en

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karl Marx s teorier og marxismen er en"

Transkript

1 92 FRA MARX OG KLASSE- KAMP TIL VÆRDI- POLITIK? Af Niels Kærgård Det er relevant at beskæftige sig med Marx og hans teorier. Økonomiske interesser og interessemodsætninger spiller stadig en rolle i samfundslivet. De forskellige befolkningsgruppers økonomiske interesser er således i høj grad styrende for deres politiske holdninger. I værdipolitiske spørgsmål er det uddannelsesniveauet, der øver indflydelse på ens stillingtagen, men bag uddannelsesniveau er der samtidig økonomiske interesser på spil. Derimod går den sociale hovedmodsætning i dag i højere grad mellem højt uddannede og ufaglærte end mellem lønmodtagere og ejere. Karl Marx s teorier og marxismen er en omfattende teoribygning med mange delelementer. Specielt i 1970erne brugte mange megen energi på at diskutere, om det er en sammenhængende teoribygning, eller der er forskel på den unge og den gamle Marx, om Marx skal accepteres totalt, forkastes helt eller om der er dødt kød, der skal skæres væk. Selv om der således kan herske tvivl om, hvad marxistisk teori er, er der dog ingen tvivl om, at nogle hovedelementer er en materialistisk historieopfattelse, ifølge hvilken det er de grundlæggende materielle strukturer, der styrer også de kulturelle og værdimæssige forhold i samfundet. Det er menneskets måde at leve på, der bestemmer dets måde at tænke på, ikke dets måde at tænke på, der bestemmer dets måde at leve på er et kendt Marx-citat. Det er også oplagt, at et andet hovedelement er en opfattelse af, at de reelle samfundsforhold er præget af klassemodsætninger. Samfundsudviklingen er præget af en magtkamp mellem samfundsklasser. Der er heller ingen tvivl om, at Marx i den historiske fase, han kaldte kapitalismen, så modsætningen mellem arbejdere og kapitalejere som den helt dominerende modsætning. Hovedmålsætningen for Marx var at analysere udbytning i samfundet. Her fandt han, at arbejderne blev udbyttet af kapitalisterne, idet de producerede en merværdi, som tilfaldt arbejdsgiverne, se fx Aage (2004). Denne samlede teoribygning er på mange måder præget af engelske og tyske ideer og samfundsforhold i midten af det 19. århundrede. Den klassiske økonomi med begreber som brugs- og bytteværdi, arbejdsværdi og i det hele taget værdilære snarere end pristeori og med dens interesse for befolkningsudviklingen og den funktionelle indkomstfordeling var den herskende samfundsvidenskabelige teoribygning med Adam Smith, Thomas Malthus og David Ricardo som de store autoriteter. Samfundene var desuden præget af den tidlige industrialisme med en dårligt stillet arbejderklasse. Den ugentlige arbejdstid var omkring 60 timer.

2 FRA MARX OG KLASSEKAMP TIL VÆRDIPOLITIK? 93 Tabel 1. Partiernes vælgere fordelt på erhvervsgrupper Parti Arbejdere Funktionærer Landmænd Andre Pensionister, I alt selvstændige studerende m.v Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Enhedslisten SF Socialdemokraterne De Radikale Venstre De Konservative Dansk Folkeparti Kilde: Bille (2003) side 40. Der er stadig stor uenighed om i hvilken grad Marx s begreber er forældede. Kulturforskeren og debattøren, lektor dr. phil. Hans Hauge afviste Per Flys film uden at have set dem, fordi de bygger på klasseteorier, mens samfundsforskeren professor Erik Jørgen Hansen derimod siger, at hvis man vil drive samfundsforskning uden klasseanalyser, så svarer det til at ville drive biologi uden at acceptere Darwin. Det er imidlertid blevet almindeligt også i mange samfundsvidenskabelige kredse at sige, at i fx dansk politik er værdipolitik kampen mellem globaliseringen og de nationale danske værdier, konfrontationen mellem kristne og muslimske holdninger, kampen mellem nationalkonservatisme og kulturradikalisme osv. blevet hovedtemaet. I denne artikel skal tre temaer tages op. I 2. afsnit ses på værdipolitik og materielle interesser. I 3. afsnit ses på klassemodsætningerne i dag, og i 4. afsnit diskuteres udbytningen. Afsnit 5 er en kort konklusion. Værdipolitik og klassemodsætninger Det er altså blevet almindeligt at opfatte dansk politik som mere præget af værdipolitik end af klasseinteresser. Mange vil nok acceptere, at i gamle dage havde Marx ret i, at også dansk politik var præget af økonomiske modsætninger og klasseinteresser. Man talte om arbejderpartier. Venstre var de bedre stillede bønders parti. Det Radikale Venstre var for husmænd og degne, og de Konservative var præget af arbejdsgivernes og de store godsejeres økonomiske interesser. Men sådan er det ikke i dag. Dansk Folkeparti er det parti, der har størst andel af arbejdere blandt sine vælgere, jf. tabel 1. Det er klart, at der er rudimenter af de gamle klassepartier; Venstre har stadig 5 procent landmænd blandt sine vælgerne, og det er langt mere end i de andre partier, men det er jo langt fra at være nogen dominerende gruppe i partiet. SF og De Radikale er de to partier, der er tydeligst præget af en enkelt klasse, nemlig funktionærerne, men funktionærer er jo en meget bred gruppe. Erhvervsstilling er blevet en meget dårlig indikator for politisk tilhørsforhold. Heller ikke indkomstniveau giver nogen klar forklaring af partitilhørsforhold, jf. tabel 2. Det kunne altså se ud som om klasserne og de økonomiske interesser ikke er styrende for partivalget. Men det er næppe rigtigt klasserne er bare blevet 2-dimensionelle. Der er

3 94 Tabel 2. Husstandsindkomst i partierne Parti Andel af medlemmer Andel af vælgere med indkomst over med over Enhedslisten 15 pct. 5 pct. SF 20 pct. 5 pct. Socialdemokraterne 17 pct. 6 pct. De Radikale 25 pct. 13 pct. Venstre 22 pct. 10 pct. De Konservative 27 pct. 12 pct. Dansk Folkeparti 10 pct. 7 pct. Kilde: Bille (2003) side 42. nu både den indkomstdimension, som den klassiske klassedeling gik på, og en uddannelsesdimension, og de to er ikke nødvendigvis stærkt korrelerede. En lavtlønnet har fx ikke samme interesser i forhold til globaliseringen uafhængigt af, om han er ufaglært arbejdsmand og kun taler dansk eller er arbejdsløs humanist med speciale i fransk og kunsthistorie. I figur 1 er vist partiernes medlemmer og Figur 1. Uddannelse og indkomst for danske partier Procent med husstandsindkomst over Procent med studentereksamen eller lignende Kilde: Bille (2003) side 37 og 42. Note: Der er i kilden anført tal for både partimedlemmer og vælgere. Det her anvendte tal er et gennemsnit af de to tal.

4 FRA MARX OG KLASSEKAMP TIL VÆRDIPOLITIK? 95 Karl Marx teorier om samfundsudviklingen har i mere end 150 år dannet grundlag for diskussioner om hvilken samfundsmodel, der er den bedste. Løbeseddel fra Venstresocialisternes møde i (Arbejdermuseet & ABA) vælgeres uddannelse og indkomst. Det midterste parti er markeret. Det er åbenbart, hvor tæt indkomstvariablen forklarer partiernes placering på en traditionel højre-venstre-skala De Konservative, Venstre og Det Radikale Venstre har højst indkomst og SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti lavest. Mere overraskende er det måske, hvor tæt de såkaldte værdipolitiske spørgsmål er korreleret med uddannelsesniveauet. Her finder vi Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som dem med højst uddannelse, og Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som dem med lavest, og så Det Konservative Folkeparti midt imellem. Som eksempel på et værdipolitisk spørgsmål kan man se på indvandrepolitikken. Det er almindeligt at se indvandring som et typeeksempel på et værdipolitisk spørgsmål. Det er et debatområde præget af holdninger til international solidaritet, til nationale traditioner, til religion, til kulturel mangfoldighed m.m. Det er næppe særlig kontroversielt at klassificere Dansk Folkeparti som det mest indvandre-negative parti og Enhedslisten og Det Radikale Venstre som de mest indvandre-positive tæt fulgt af SF. De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet ligger så et sted midt imellem med De Konservative som klart mere indvandre-positive end Venstre. 1 Alt dette kan jf. tabel 3 uden videre forklares ud fra uddannelsesniveauet blandt vælgerne og medlemmerne. Dette er helt i overensstemmelse med uddannelsesgruppernes økonomiske interesser. Der er næppe tvivl om, at en ufaglært uden fremmedsprogskundskaber med rette kan føle både indvandringen og globaliseringen som en direkte, kortsigtet økonomisk trussel. De ufaglærte job flytter til lavtlønslande, og løn-

5 96 Tabel 3. Partiernes holdning til indvandring og uddannelsesniveau blandt medlemmer og vælgere Holdning til indvandring Parti Andel medlemmer Andel vælgere med studentereksamen med studentereksamen Enhedslisten 70 pct. 67 pct. Positiv Det Radikale Venstre 61 pct. 65 pct. SF 59 pct. 54 pct. Konservative Folkeparti 54 pct. 34 pct. Restriktiv Socialdemokratiet 29 pct. 21 pct. Venstre 33 pct. 27 pct. Negativ Dansk Folkeparti 23 pct. 10 pct. Kilde: Tallene er hentet fra Bille (2003) side 37. nen bliver her i landet presset af uorganiserede indvandrere, der har et ringere uddannelsesniveau end de etniske danskere. Modsat må den højtuddannede med gode sprogkundskaber i højere grad se et internationalt arbejdsmarked med åbne grænser som nye muligheder og chancer. Disse intuitive betragtninger støttes af økonomisk teori, jf. Kærgård (2004). Hvis indvandringen først og fremmest består af ufaglærte, vil det presse lønnen for disse (jo flere ufaglærte i forhold til antal højtuddannede og mængden af kapital, jo lavere grænseprodukt og løn til de ufaglærte, og jo højere grænseprodukt og aflønning til de højtuddannede og kapitalen). Og indvandringen har i hvert fald indtil de seneste år først og fremmest bestået af ufaglærte eller flygtninge med en uddannelse, der vanskeligt kunne bruges i Danmark. Også værdipolitikken er altså udtryk for en gammeldags varetagelse af klasseinteresser. Klasseinteresserne afhænger nu bare også i høj grad af uddannelsesniveauet. Det ser altså ud til, at de forskellige befolkningsgruppers økonomiske interesser i høj grad er styrende også for deres politiske holdninger. Dette gælder også for de såkaldte værdipolitiske spørgsmål; her er det blot ikke indkomstniveau, men uddannelsesniveau, der er styrende for folks holdninger. Kapitalister og lønmodtagere Der kan altså argumenteres for, at Marx havde ret i, at de forskellige befolkningsgruppers økonomiske klasseinteresser i høj grad er styrende for de politiske holdninger, også de værdipolitiske. De enkelte gruppers økonomiske interesser er imidlertid i dag i lige så høj grad styret af deres uddannelsesniveau som af deres indkomstniveau. Det er derimod meget tvivlsomt, om den marx ske klasseopdeling i arbejdere og kapitalister er relevant i dag. Marx så på et tidligt industrisamfund, hvor arbejdsgiverne var individuelle ejere af enkeltmandsejede virksomheder og arbejderne ufaglærte og uorganiserede. I perioden fra Das Kapital s første bind udkom i 1867 til 1. verdenskrig eksploderede antallet af aktieselskaber, jf. tabel 4. I dag er aktieselskaber helt dominerende, og det er ikke aktieselskaber med en række kuponklippende storkapitalister som aktionærer. Der er selvfølgelig blandt aktionærerne en række meget rige enkeltpersoner

6 FRA MARX OG KLASSEKAMP TIL VÆRDIPOLITIK? 97 Tabel 4. Antal aktieselskaber i Danmark År Antal aktieselskaber Samlet aktiekapital Aktiekapital i faste priser mio. kr. 83 mio. kr mio. kr. 255 mio. kr mio. kr. 631 mio. kr mio. kr. 821 mio. kr. Kilde: Rosenberg & Amundsen (1916) side 161 samt forbrugsdeflatoren fra Kærgård (1991). og familier, men de aktionærer, der dominerer ejerkredsen i mange af de store danske aktieselskaber er ATP, Lønmodtagernes dyrtidsfond, diverse fagforeningers pensionskasser, udenlandske pensionskasser og et bredt spektrum af fonde. Nogle af fondene er selvfølgeligt reelt familiekontrollerede formue, men mange af dem er herreløse og alment velgørende. Dem, der styrer pensionskasser og fonde, er altså ikke kapitalister i marxistisk forstand, men lønmodtagere (ganske vist ofte meget højtlønnede lønmodtagere). Mange af disse ledere er i øvrigt i dag 1970ernes unge socialistiske økonomer. Ejerne er altså ikke klassiske kapitalister, men i mange store virksomheder er det heller ikke ejerne, der er de reelt ledende. I mange aktieselskaber med spredt ejerskab er det direktionen og den administrerende direktør, der har magten. Hvis man ser på de lister med de mest magtfulde mænd i dansk erhvervsliv, der med jævne mellemrum offentliggøres, så er de helt domineret af lønmodtagere administrerende direktører, pensionskasse- og bankdirektører og organisationsledere. Enkelte af dem har selvfølgelig fået deres position som repræsentant for en familieformue, men langt de fleste har nået positionen via en relevant uddannelse og lederevner. Jævnfør forrige afsnit betyder det ikke, at vi har et klasseløst samfund. Klasserne er imidlertid ikke først og fremmest bestemt af pengekapital, men af humankapital, og det, man arver, er ofte i høj grad en social arv. Det er ikke så få, der er vokset op i et uformuende akademikerhjem med forældre, der var præster eller gymnasielærere, som efter en relevant akademisk uddannelse er endt som magtfulde erhvervsmænd. Optionsaflønningen er på flere planer et symbol på, at magten i virksomhederne ligger hos direktørerne, ikke hos ejerne. Hele ideen i disse ordninger er jo at få direktørerne til at handle i ejernes interesse. Teorien er, at ejerne er interesseret i profit, herunder aktiekursstigninger, mens direktørerne kan have andre interesser, fx vækst, mange og tilfredse ansatte, synlige sponsorater o.l. Det er nok mere prestigefyldt at lede en stor virksomhed, der gør noget for de ansatte, kulturen og sporten, end en lille, der giver en stor profit. Men når direktionen får løn efter aktiekurs (og dermed profit), får den incitament til at handle i ejernes interesse. Ejerne prøver altså med incitamenter at få lederne til at tage hensyn til deres interesser; det er ikke en selvfølge, at det er noget, de automatisk gør, se fx Det Økonomiske Råd (1999). Nu er optionsaflønning et meget upræcist styringsinstrument; aktiekursen bevæger sig af mange andre grunde end direktionens handlinger, fx på grund af de generelle økonomiske konjunkturer i og udenfor branchen. Når de alligevel er blevet så populære, kan det i virkeligheden være et tegn på direktionens magt. Optionsaflønning er nok tænkt som ejernes forsøg på at styre direktionernes handlinger, men er mange steder i det seneste årtis

7 98 højkonjunktur blevet udnyttet af direktionerne til at få eksorbitante reelle lønforhøjelser; lønforhøjelser som de aldrig ville have fået ejerne (bestyrelserne) til at acceptere som led i en normal lønforhandling. Der er altså meget, der tyder på, at vi nok stadig har klassemodsætninger, men at hovedmodsætningen i dag ikke går mellem lønmodtagere og ejere, men mellem fx højt uddannede og ufaglærte. Men det er måske heller ikke noget nyt i det danske samfund. Der har været mange andre konflikter end konflikterne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. I det klassiske danske landbosamfund var en hovedmodsætning mellem de små landbrug (organiseret i husmandsforeningerne) og de store (organiseret i landboforeningerne og 12- mandsforeningerne), og begge grupper var ejere. Det var ikke først og fremmest arbejdslønnen, de sloges om, men kornprisen. For de små havde ofte et større dyrehold, end de havde jord til at producere fodret til, og de var derfor kornkøbende, mens de store i højere grad var planteavlere og kornsælgende. Man kunne også nævne boligpolitikken, hvor der har været modsætninger mellem både ejere og lejere og mellem lejere i den ældre og dem i den nye boligmasse. Marx har altså ikke ret i, at den dominerende hovedmodsætning nødvendigvis er mellem ejere og ansatte. Udbytning og økonomisk retfærdighed Hvad er en rimelig løn? Er det rimeligt, at nogle af de gamle kvindefag er så lavtlønnede? Bliver nogen af de udenlandske gæstearbejdere udnyttet? Det er meget lidt mainstreamøkonomien kan sige om sådanne spørgsmål jf. Aage (2000) og Kærgård (2003). Men det var vel i en eller anden forstand retfærdigheden i indkomstfordelingen, der interesserede og inspirerede Marx og mange marxister. Et hovedpunkt i hans teorier er hans udbytningsteori. Arbejderne arbejder kun en del af dagen for sig selv. Der produceres det, de selv får i løn deres bytteværdi. Resten af arbejdsdagen producerer de merværdi til arbejdsgiverne. Arbejderne producerer altså varer med en større bytteværdi (man kunne kalde det arbejdskraftens brugsværdi ) end deres egen bytteværdi (deres aflønning), og denne forskel er en merværdi, der tilfalder kapitalisterne. Det er klart, at Marx ikke selv opfattede sin teori som en normativ teori eller som en teori om retfærdighed. Han prøvede at bygge en objektiv teori om fordelingen i det kapitalistiske samfund, bl.a. ud fra Ricardo s herskende økonomiske mainstream teori. Men det var en objektiv teori, der var meget velegnet til at understøtte en politisk-normativ argumentation, og de marxistiske teorier er jo også i høj grad blevet brugt politisk. Hele Marx s udbytningsteori betragtes i dag af mainstreamøkonomien som forældet. Med grænsenytteteoriens gennembrud i erne og 1880erne blev begrebsapparatet med brugsværdi, bytteværdi, arbejdsværdi og merværdi forældet. Når en vares grænsenytte og grænseomkostningerne ved at producere den varierer med den producerede mængde, bliver en vares brugs- og bytteværdi en meget variable størrelse, og hele værdibegrebssystemet træder i baggrunden. Forskellige marxistiske skoler har forsøgt at rehabilitere konstruktionen, men det kan ikke siges at være lykkedes. Kun i lineære modeller synes værdibegreberne at have en rimelig mening, og kun her er det muligt at reducere omkostningerne til en enkelt faktor fx arbejdsværdi. Man kunne tro, at det betyder, at hele Marx s værdi- og udbytningsteori bør gå i glemmebogen. Og det er der utvivlsomt også mange, der mener. Men det er nok forkert. Man bør nok snarere se på, hvad det var for spørgsmål, Marx stillede sig, end på, hvad det var for svar, han gav. Det, Marx arbejdede med, kan måske lidt frit fortolket formuleres: Hvad kan den økonomiske teori sige os om, hvordan en indkomstfordeling uden udbytning ser ud? Eller med en umarxistisk sprogbrug: Hvordan ser en retfærdig indkomstfordeling ud? Og det spørgsmål er vel stadig helt centralt. Men for at undgå beskyldninger for at politisere har mainstreamøkonomien været meget forsigtig

8 FRA MARX OG KLASSEKAMP TIL VÆRDIPOLITIK? 99 På arbejdspladserne står gammel - og nydanskere sammen også når der strejkes. Strejke på Frederiksberg Metalvarefabrik i (Foto: Arbejdermuseet & ABA. Fotograf: Finn Svensson) med eksplicit at diskutere normative problemstillinger. Dette er forstærket af mainstreamøkonomiens forsøg på at få karakter af en videnskab, der i præcision og formaliseringsgrad kan sammenlignes med naturvidenskaber som fysik. Mange førende økonomer har drømt om at blive samfundsvidenskabens Newton. Denne normativt set lidt sterile mainstreamøkonomi har givet plads til en række ret løst funderede normative teori i kanten af det økonomiske fagområde. Man kan tænke på, hvor tit et upræcist begreb som bæredygtighed bruges, eller hvor løst diskrimination ofte defineres. Hele teoribygningen vedrørende corporate social responsibility (eller blot CSR) er et andet eksempel på, hvordan verden råber på etik og retfærdighed, uden at økonomien har meget at byde på, se Kærgård (2008a). I mange dele af videnskaben er der et behov for ikke kun at analysere verden, men også at søge at forandre den. FN s klimapanel prøver ikke kun at analysere klimaproblemerne, det prøver også ind imellem ganske håndfast at påvirke politikerne. Ernæringsforskere og Ernæringsrådet prøver ikke kun at analysere human ernæring, de prøver også at bekæmpe livsstilssygdomme. Det synes på mange områder at være nødvendigt for videnskaben at gå ind på den farefulde vej væk fra en videnskab med en puritansk holdning til den politiske proces. Som Hector Estrup skrev i sin teorihistorie: Man kan måske glemme det i farten, når man

9 100 prøver at orientere sig i vore dages meget specialiserede og teknisk vanskelige samfundsvidenskabelige enkeltdiscipliner som økonomi, sociologi, socialpsykologi, statskundskab m.v. Men enhver af disse videnskabsgrene ville miste deres mening, hvis de ikke hver på sit område kunne bidrage til belysning af hovedsagen: Hvordan samfundet bør indrettes. Det ville jo være helt interesseløst at undersøge, hvordan tingene faktisk er, hvis ikke netop for at belyse, om de kunne være anderledes end de er. (Estrup, 1991 s.178). Men det er selvfølgelig en vej, der skal betrædes med forsigtighed, jf. Kærgård (1996 og 2003a). Den marxistiske strategi med at se på, hvor langt vi kan komme med en analyse byggende på den herskende videnskabs forhåbentligt solide fundament, også når det vedrører politisk sprængfarlige emner som økonomisk udbytning, synes også i dag en nødvendig og frugtbar vej at gå. Marx byggede på bl.a. Ricardos værditeori med brugs-, bytte- og arbejdsværdier; det er i dag forældede teorier, men ideen om at bygge politisk brugbare teorier på et strengt videnskabeligt grundlag er der ikke noget i vejen med. En hovedskydeskive for kritiske og marxistiske økonomer i 1970erne var begrebet Pareto-optimalitet, som blev tæt forbundet med markedsøkonomi; under passende, men i virkeligheden ret restriktive, forudsætninger kan det vises, at en markedsligevægt (en Walrasligevægt) er Pareto-optimal. Men det, Vilfredo Pareto kæmpede med, var vel i virkeligheden det samme problem som Marx: Kan vi virkelig ikke som videnskabsmænd sige noget politisk brugbart om, hvad der er rigtigt og forkert? Kunne man ikke tillade sig uden at politisere at sige, at hvis mindst en bliver bedre stillet og ingen dårligere, så er det en forbedring? Og hvis det ikke er muligt at lave sådanne forbedringer, så er man nået så langt, som man kan komme ad videnskabelig vej resten må overlades til politikerne. Men det er jo netop definitionerne på Pareto-forbedringer og Pareto-optimalitet. Et område, hvor man er gået langt i normativ retning, er miljøøkonomien. Her har man prøvet at give begreber som bæredygtighed og miljøværdier en præcis mening med definition af stærk og svag bæredygtighed og forskellige empiriske værdisætningsmetoder, se Halsnæs m.fl. (2007). Der er imidlertid både meget økonomisk teori, der har vendt verden ryggen og alene sigter på den teoretiske æstetik, og mange økonomer, der hæmningsløst har kastet sig over politiseringen. Marx s ideal i min fortolkning men langt fra al marxistisk praksis var at drive en ren objektiv videnskab med et normativt-politisk sigte, og det er stadig et efterstræbelsesværdigt ideal. Hverken økonomerne eller samfundet kan være tjent med, at diskussionerne om social retfærdighed og politisk økonomi overlades til de blødere og løsere dele af samfundsvidenskaberne. Sammenfatning Som Adam Smith var den første af de store klassiske økonomer, var Karl Marx den sidste. Hele deres begrebsapparat med brugs- og bytteværdier og arbejdsværdilæren blev forældet med marginalismens gennembrud i 1870erne og 1880erne. Samfundsudviklingen har senere gjort deres klasseopdeling forældet. Ricardo arbejdede i 1800-tallets begyndelse med det traditionelle engelske samfund som model med jordejere, driftsherrer og arbejdere, mens Marx s interesse var industrisamfundet i 1850erne med kapitalister og arbejdere som de dominerende klasser. Men begge dele er i dag helt forældede. Det betyder imidlertid ikke, at man kan glemme Marx og hans teorier. Budskabet om, at man kritisk skal analysere og synliggøre de bag argumenterne og teorierne liggende økonomiske interesser og de underliggende interessemodsætninger i samfundet, er stadig uhyre relevant og vigtigt. Det er stadig ofte underliggende økonomiske interesser, der styrer den tilsyneladende idealistiske argumentation. Det var det, Marx på et overordnet plan ville analysere med sin udbytningsteori. Hans teo-

10 FRA MARX OG KLASSEKAMP TIL VÆRDIPOLITIK? 101 Arbejderne giver forståelse for nødvendigheden af solidaritet videre i social arv til deres børn. Fanen er samlingspunkt og det visuelle udtryk for solidaritet i arbejderklassen. (Arbejdermuseet & ABA.)

11 102 rier er forældede, men hans intentioner er også i dag uhyre relevante. Det er en stadig udfordring for videnskaben at søge at nå så langt som muligt i retning af at afdække politisk relevante sammenhænge i samfundet og give gode råd til de politiske beslutningstagere uden at give køb på de faglige kvalitetskrav. Der må være en farbar vej mellem at være politisk irrelevant og at være politiserende? Noter 1. Denne værdipolitiske placering af De Konservative har det sidste års tid været mindre tydelig, måske fordi partiets politik på det rets- og indvandrepolitiske område tegnes af Tom Behnke og Naser Khader, og ingen af dem har nogen langvarig tilknytning til De Konservative. Kilder Bille, Lars (2003): Hvem er medlemmerne? i Lars Bille & Jørgen Elklit (red.): Partiernes medlemmer. Magtudredningen, Århus Universitetsforlag, side Det Økonomiske Råd (1999): Dansk Økonomi foråret Specielt side kapitel 2: Danske virksomheder: Ejere, styring og effektivitet., Det Økonomiske Råd, København. Estrup, Hector (1991), Nogle grundtræk af den økonomiske teoris udvikling, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Halsnæs, Kirsten, Peder Andersen & Anders Larsen (red.) (2007): Miljøvurdering på økonomisk vis. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Kærgård, Niels (1991): Økonomisk Vækst En økonometrisk analyse af Danmark , Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Kærgård, Niels (1996): Økonomiske Vismænd politiserende økonomer eller objektive eksperter. Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 134, side Kærgård, Niels (2003), Arbejdsmarkedet: Rimelig fordeling og nødvendige incitamenter, i Kirsten Bregn (red.), Økonomiske incitamenter & markeder, Juristog Økonomforbundets Forlag, København. Kærgård, Niels (2003a): Videnskab og politik, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 141, side Kærgård, Niels (2004): Class Interests, Immigration and the Welfare State, Papir ved konference The Future of European Welfare States, RUC, august. Kærgård, Niels (2008): Fra folkestyre til politiker-, teknokrat- og markedsstyring, i Jens Holger Schjørring & Torkild Bak (red.): Fra modernitet til pluralisme. Forlaget Anis, Frederiksberg, side Kærgård. Niels (2008a): Ethics and economics: Corporate Social Responsibility and Business Practice. Papir ved konferencen Ethics & Economy. CBS, september. Rosenberg, P.A. & A. Amundsen (red.) (1916): Aktieselskab, Store Nordiske konversions leksikon. Bind 1 side , Store Nordiske konversationsleksikons forlag, København og Kristania. Aage, Hans (2000): Fordelingsteori, i Chr. Hjorth- Andersen (red): Udviklingslinjer i økonomisk teori. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Aage, Hans (2004): Karl Marx Den proletariske klasses teoretiker. Serien Økonomiens konger. Jurist og Økonomforbundets Forlag, København. Abstract Niels Kærgård: From Marx and class struggle to value politics, Arbejderhistorie 3/2009, pp Marx klasseopdeling med kapitalister og arbejdere som de dominerende klasser hører det klassiske industrisamfundet til. Det betyder imidlertid ikke, at man kan glemme Marx og hans teorier. Hans budskabet om, at samfundsvidenskaberne kritisk skal analysere de bag argumenterne og teorierne liggende økonomiske interesser og de underliggende interessemodsætninger i samfundet, er stadig relevant og vigtigt. Det er stadig ofte underliggende økonomiske interesser, der styrer den tilsyneladende idealistiske og værdipolitiske argumentation. Marx intention var på videnskabelig vis at afdække politisk relevante sammenhænge i samfundet. Det er stadig en vigtig men somme tider overset intention for videnskaben at nå så langt som muligt i den retning uden at give køb på de faglige kvalitetskrav. Der er ikke, og bør ikke være, vandtætte skodder mellem politik og videnskab. Niels Kærgård, professor, fhv. overvismand Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C Tlf: life.ku.dk

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL) t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009

Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009 + 0 IP. nr.: Int. nr.: Social ulighed US. nr. 5969-0 September 2009 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere skemaet retur

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 15. december 2009 RESULTATER VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Udsagn og holdninger 4 3. Partivalg 17 4. Uddannelse 18 2 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH Capacent

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere