Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune FORSLAG TIL. Friluftsplan Friluftsliv i det åbne land i Aarhus Kommune.

Transkript

1 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune FORSLAG TIL Friluftsplan Friluftsliv i det åbne land i Aarhus Kommune wwwnaturogmiljoedk

2 Indhold Udgivet af Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Vision og mål for friluftslivet 4 Samarbejde og frivillighed 6 År Maj 2013 Titel Friluftsplan Forsidefoto Dejlig sommerdag ved Egå Engsø Fotograf Morten Jac Udgives kun digitalt Målsætninger og retningslinjer 8 Mødesteder for friluftsliv - rekreative knudepunkter 10 Adgang fra byen til det åbne land 12 Adgang til vands 14 Indretning til friluftsliv 15 Nye skov- og naturområder 16 Friluftsmuligheder på kommunale arealer 17 Formidling 18 Bilagsoversigt 19 Bilag 1: Stier 20 Bilag 2: Høring af fællesråd om friluftsliv, forår Bilag 3: Formidling 24 Bilag 4: Måling på rekreativ færdsel 26 Bilag 5: Idékatalog, Idéer til lokal udvikling af friluftslivet (vedlægges særskilt)

3 Friluftsplan Friluftsliv er det liv, der foregår udendørs Det forbindes med frisk luft, motion, afstressning og naturoplevelser Man kan løbe sig en tur, eller man kan sætte sig og nyde en udsigt Man kan iagttage fugle eller bare nyde at høre dem synge Både børn og voksne kan lege Man kan på sin egen måde bruge friluftslivet til at få koblet fra dagligdagens travlhed og skabe rum for ro og fordybelse Effekten af gode rammer for friluftsliv kan måles i borgernes livskvalitet og bedre sundhed Vedtaget af Aarhus Byråd i Kommuneplan 2009

4 4 F R I L U F T S P L A N Vision og mål for friluftslivet Et attraktivt friluftsliv skal medvirke til forbedring af borgernes sundhed og livskvalitet Med Friluftsplan vil Aarhus Kommune sætte focus på denne vision Aarhus Kommune vil skabe grundlag for sundhed og livskvalitet for kommunens borgere bla gennem muligheder for et aktivt friluftsliv Aarhus Kommune er i vækst både med arbejdspladser og indbyggere Det er en målsætning, at kommunens indbyggertal skal stige fra i 2012 til omkring indbyggere i 2030 Mulighederne for friluftsliv skal udvikles i takt hermed Begrebet friluftsliv dækker over mange forskellige aktiviteter i fritiden Friluftsplanen afgrænses til friluftsliv uden for byerne Planen sætter fokus på at forbedre adgangen fra byen og ud i de bynære landskaber, samt forbedre adgangsmulighederne i de bynære landskaber både til vands og til lands - og videre ud i det åbne land Med bedre adgang og bedre formidling understøttes mange forskellige aktiviteter Friluftsplanens fokus Formidling: - Friluftsportalen: FriluftslivAarhusdk - Hjemmeside: aarhusdk - Skiltning Friluftsliv understøttes af Adgang: - Parkeringspladser - Toiletter - Mødesteder/knudepunkter - Stier - Sejlads-muligheder - Både- og badebroer Anlæg: - Nye naturområder - Hundetræningsbaner - Boldbaner - Oplevelsesparker - Fitnesspladser - Golfbaner og meget andet feks Aktiviteter: Naturoplevelser Vandre, løb Cykling, ridning Lystfiskeri Badning Sejlads Flyvning Klatring Camping Golf Fodboldgolf Hundetræning Koncerter Jagt og meget mere Figur 1: Illustration af Friluftsplanen fokus på friluftsliv Attraktive bynære landskaber spiller således en stor rolle for friluftslivet Attraktive bynære landskaber spiller også en stor rolle for byens tiltrækningskraft for såvel allerede bosatte som for nye borgere og dermed også for byens fortsatte udvikling Aarhus Kommune vil bevare og udvikle de bynære landskaber, så alle byområder sikres adgang ad veje og stier til attraktive bynære landskaber

5 F R I L U F T S P L A N I Aarhus Kommune er der naturområder, skove, strande, søer og vandløb, som giver et godt grundlag for friluftsliv Det åbne land er under forandring Der kommer nye potentielle områder for friluftsliv som led i bla klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse Mulighederne skal udnyttes under hensyn til det enkelte områdes robusthed I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at Aarhus Kommune vil arbejde med friluftslivet gennem udarbejdelse af en friluftsplan Friluftsplanen skal i henhold til Kommuneplan 2009: fremme friluftslivet, fastsætte retningslinjer for friluftslivet i bynære landskaber sikre indretninger til friluftslivet, så det understøtter natur, grundvands- og kulturhistoriske interesser, belyse mulighederne for at understøtte et områdes identitet med indretninger til friluftsliv, formidle oplysninger om muligheder for friluftsliv og færdsel i det åbne land, fastsætte retningslinjer for rekreative muligheder på kommunalt ejede arealer Friluftsplanen skal hjælpe til at prioritere indsatserne for friluftslivet både lokalt og for kommunen som helhed, således at Byrådets visioner og mål for friluftslivet kan virkeliggøres Planen bygger på tidligere vedtagne visioner og mål fra Kommuneplan 2009 og sammenhæng til andre vedtagne planer og politikker

6 6 F R I L U F T S P L A N Samarbejde og frivillighed Øget opmærksomhed på samarbejde skal medvirke til realisering af friluftsplanens vision og mål Samarbejde handler om samarbejder mellem borgere og kommunen samt samarbejder internt i kommunen Aarhus Kommune arbejder med mange aspekter af friluftsliv ud fra forskellige faglige tilgange Som en del af opfølgningen på friluftsplanen vil Aarhus Kommune i de kommende år have fokus på at opnå synergieffekt mellem de forskellige politikker og planer, der arbejder med friluftsliv, motion og sundhed Det betyder, at der skal øget fokus på samarbejde om friluftsliv mellem forskellige magistratsafdelinger Et sådant samarbejde vil inkludere forskellige faglige tilgange til friluftslivet På den måde kan flere målgrupper nås Cykelhandlingsplan Teknik og Miljø Sports- og Fritidspolitik Kultur- og Borgerservice Friluftsplanen Teknik og Miljø Friluftsliv i Aarhus Kommune Udlån af grej til friluftsliv Kultur og Borgerservice Sundhedspolitik Sundhed og Omsorg Skovudviklingsplan Teknik og Miljø Figur 2: Samspil mellem kommunenale planer og politikker for friluftslivet Samarbejdet mellem forskellige magistratsafdelinger inkluderer også i mange projekter samarbejde med borgere, foreninger og fællesråd, fordi udvikling af friluftslivet lokalt skal ske i samarbejde mellem kommunen og lokale kræfter I foråret 2011 sendte Aarhus Kommune høringsmateriale om stikortlægningen til samtlige fællesråd i kommunen Samtidig indhentede kommunen idéer om behov for stier og andre indretninger til friluftslivet i lokalområdet Høringen resulterede i kommentarer til stikortlægningen Disse er i muligt omfang indarbejdet i den stikortlægning, som er tilgængelig på kommunens hjemmeside

7 F R I L U F T S P L A N Desuden indsendte fællesrådene flere forslag til konkrete stiprojekter Høringen resulterede ikke i forslag til egentlige indretninger til friluftslivet i de bynære landskaber En kort gengivelse af de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2 Aarhus Kommune ønsker med dialog at udvikle friluftslivet i lokalområderne De idéer og ønsker, der er opstået lokalt, har Aarhus Kommune brugt som inspiration til idéer og gode eksempler samlet i Idékatalog, Friluftsplan Indhentning af idéer til lokal udvikling af friluftslivet Kortlægning af stier Kortlægning af vande for sejlads Friluftsportalen FriluftslivAarhusdk Aarhus Kommune Lokale kræfter Fællesråd, foreninger mfl Idéer og gode eksempler samlet i Idékatalog Friluftsplan Mødesteder / rekreative knudepunkter Stier, ruter og andet Formidling om friluftrsliv, natur kultur mm Lokale kræfter og Århus Kommune Figur 3: Samarbejde og udveksling af idéer mellem Aarhus Kommune og lokale kræfter Idékataloget kan inspirere borgerne til frivilligt arbejde ved at planlægge og udføre store og små projekter til fremme af friluftslivet i deres lokalområde Hvor der er opbakning til frivilligt arbejde og lokal medfinanciering vil Aarhus Kommune være behjælpelige med råd, formidling og i enkelte tilfælde økonomisk støtte via Grønne Projekter Når der gives støtte kan det være hensigtsmæssigt at indgå aftale om drift, vedligehold mm På den måde kan lokale kræfter i samarbejde med Aarhus Kommune nå målsætningerne om udvikling af friluftslivet i lokalområderne Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune IDÉKATALOG FrILuFTspLAn Idéer til lokal udvikling af friluftslivet i de bynære landskaber wwwnaturogmiljoedk Friluftsplanens idékatalog indeholder: Idé til nedsættelse af lokalt stilaug Idé til analyse af egne bynære landskaber; natur, kultur og landskab Idé til ny afmærkning af eksisterende stier ved at tilføje afstande til andre udflugtsmål Idé til etablering af rekreative knudepunkter i lokalområdet, som mødesteder for friluftslivet Henvisninger til inspirationsmateriale Figur 4: Indhold af Idékatalog, Friluftsplan

8 8 F R I L U F T S P L A N Målsætninger og retningslinjer For de kommende års arbejde med friluftslivet fastlægges en række målsætninger, som skal medvirke til realiseringen af Byrådets vision for friluftslivet Målsætningerne søges realiseret gennem konkretisering i retningslinjer og tiltag Målsætninger, retningslinjer og tiltag skal være udgangspunktet for prioritering af projekter for friluftslivet Målsætningerne og retningslinjer skal desuden være udgangspunktet for Aarhus Kommunes varetagelse af interesserne vedrørende friluftsliv ved sagsbehandling samt ved planlægning Målsætninger, retningslinjer og tiltag inddeles i dette kapitel i følgende emner og afsnit: Mødesteder for friluftsliv rekreative knudepunkter Adgang fra byen til det åbne land Adgang til vands Indretninger til friluftsliv Nye skov- og naturområder Friluftsmuligheder på kommunale arealer Formidling Nogle målsætninger og retningslinjer kommer direkte fra Kommuneplan 2009 eller andre planer vedtaget af Byrådet De er markeret med en stjerne* med tilhørende fodnote Andre er formuleret for at realisere den rekreative hovedstruktur, som også er fastlagt i Kommuneplan 2009 Den rekreative hovedstruktur består af et princip med grønne ringe: byens grønne ringe og landskabsringen bundet sammen af grønne korridorer og det blå element Tættest på centrum af Aarhus er Den indre grønne ring, som er et netværk af parker og grønne områder i midtbyen Derefter kommer Den ydre grønne ring, som er et netværk af rekreative områder med forskellig karakter og anvendelsesmulighed og med gode adgangsmuligheder Yderst kommer Landskabsringen, hvor de store natur- og landskabsområder ligger: Åkrogen, Egå Engsø, Lisbjerg Skov, Geding/Kasted Mose, True Skov, Åbo Skov, Tranbjerg, Vilhelmsborgskovene, Fløjstrup Skov/Strand I landskabsringen er der således mange udflugtsmål for alle kommunens borgere Landskabsringen forbindes til Aarhus af flere markante landskabskiler: Stranden fra Åkrogen til Riis Skov, Brendstrupkilen, Skjoldhøjkilen, Aarhus Ådal, Holme Kilen og de offentlige skove langs kysten fra Varna til Fløjstrup Strand/Skov

9 F R I L U F T S P L A N Figur 5: Den rekreative hovedstruktur vedtaget med Kommuneplan 2009

10 10 F R I L U F T S P L A N Mødesteder for friluftsliv rekreative knudepunkter I Kommuneplan 2009 er knudepunkter tænkt som samlingssteder og orienteringspunkter for friluftslivet De skal understøtte den rekreative hovedstruk- tur, være mødesteder og skabe rum for rekreativ aktivitet Rekreative knudepunkter er steder, hvor man kan parkere sin bil og spise sin mad Rekreative knudepunkter skaber rum for at mødes til rekreative aktiviteter og skaber rum for at tage et hvil inden turen går videre ud i det åbne land til fods eller på cykel Rekreative knudepunkter kan også være udgangspunkt for friluftsliv, som feks badning, sejlads, fiskeri, vandreture, cykelture, overnatning, bålpladser, græsarealer til leg og friluftsliv Rekreative knudepunkter skal som minimum rumme parkering og affaldsstativer Rekreative knudepunkter kan desuden indeholde toiletter, information samt arealer og udstyr til ophold og aktivitet Målsætninger: De bynære landskaber skal gøres mere tilgængelig for rekreativ udnyttelse 1 Rekreative knudepunkter skal styrke adgangsmulighederne til det åbne land Retningslinjer: Eksisterende rekreative knudepunkter i landskabsringen skal synliggøres og opgraderes Etablering af nye rekreative knudepunkter i landskabsringen skal un- derstøtte den rekreative hovedstruktur Etablering af lokale knudepunkter skal skabe bedre adgang mellem byområder og de bynære landskaber Tiltag: Udpegning af rekreative knudepunkter i landskabsringen: Friluftsplanen udpeger rekreative knudepunkter i landskabsringen, jævnfør oversigtskortet figur 6 Etablering af rekreative knudepunkter i landskabsringen: Flere af de udpegede knudepunkter er eksisterende velfungerende mødesteder Andre kræver etablering af en parkeringsplads, opsætning af information mv Inden 2017 vil Aarhus Kommune synliggøre knudepunkterne gennem formidling, og gennemføre nødvendige opgraderinger som feks p-plads, information og bord/bænke Understøtte etablering af lokale rekreative knudepunkter: Med afsæt i friluftsplanens idékatalog vil Aarhus Kommune understøtte lokale initiativer til udpegning og etablering af lokale knudepunkter Fra de lokale knudepunkter kan der etableres afmærkede ruter ud i de bynære landskaber 1 Videreført fra Kommuneplan 2009

11 F R I L U F T S P L A N Udpegede rekreative knudepunkter i landskabsringen Eksempler på lokale rekreative knudepunkter Figur 6: Udpegede knudepunkter i landskabsringen samt eksempler på lokale knudepunkter

12 12 F R I L U F T S P L A N Adgang fra byen til det åbne land Borgerne skal have mulighed for et aktivt friluftsliv i det åbne land Derfor skal der være gode adgangsmuligheder mellem byen og det åbne land Gode adgangsmuligheder ad veje og stier er en væsentlig forudsætning for at kunne opleve det åbne land, og for at kunne komme frem til lokaliteter med mulighed for konkrete aktiviteter som sejlads, fiskeri, mountainbikeruter, hundeskove samt natur- og kulturhistorisk interessante lokaliteter Målsætninger: Alle kommunens borgere skal have en let adgang til et overskueligt netværk af grønne områder og stisystemer 2 Offentligheden skal sikres adgang til at færdes i områder, der rummer særligt landskabelige kvaliteter 3 De bynære landskaber skal gøres mere tilgængelig for rekreativ udnyttelse 4 Friluftsplanen skal skabe friluftsmuligheder så tæt på borgerne som muligt 5 Aarhus Kommune vil etablere 30 km sti inden udgangen af Retningslinjer: Det eksisterende stinet skal udbygges, og der skal skabes nye sammenhænge mellem naturområder, udsigtspunkter ol 7 Den rekreative hovedstruktur skal understøttes af nye stier på kommunale arealer En sammenhængende rute skal understøtte landskabsringen Veje og stier, der har en rekreativ værdi, skal bibeholdes Rekreativ værdi kan være såvel den værdi det har, at et borgerne har adgang til at gå i sløjfer ud i det åbne land, samt den værdi det har, at en sti har landskabelig eller kulturhistorisk værdi, som feks skolestier, kirkestier mm Ved nye strækningsanlæg som feks veje, skal der arbejdes for, at rekreativ adgang på tværs af strækningsanlæg sikres Ved planlægning af nye byområder skal der arbejdes for, at rekreative forbindelser ud i de bynære landskaber sikres Tiltag: Stikortlægning: En samlet kortlægning af alle stier i Aarhus Kommune er udført i 2010 og har i foråret 2011 været i høring hos fællesrådene Stikortlægningen har været tilgængelig på hjemmesiden aarhusdk siden 2011, læs evt mere i bilag 1 Stikortlægning skal løbende opdateres Stier og rekreative knudepunkter: Idékataloget skal udsendes til fællesråd og gøres tilgængeligt for alle borgere På den baggrund vil Aarhus Kommune understøtte projekter, der startes op lokalt Det kan være nye stier og/ eller ruter, lokale knudepunkter mm Se Idékataloget som er vedlagt som bilag 5 2 Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Planstrategi Videre fra Sundhedspolitikken 7 Videreført fra Kommuneplan 2009

13 F R I L U F T S P L A N Afmærkning og synliggørelse: Aarhus Kommune vil afmærke og synliggøre ruter fra bysamfund til natur- og kultur og rekreative områder i samarbejde med lokale kræfter Samarbejde med nabokommuner: Aarhus Kommune vil tage initiativ til relevant samarbejde med nabokommuner om fælles udnyttelse af rekreative muligheder på tværs af kommunegrænser, lokalt og regionalt Måling af rekreativ færdsel: Målinger i marken på rekreativ færdsel giver viden om den rekreative brug af naturen Målinger kan danne baggrund for konkrete indsatser bla med det mål at aflaste områder med intensiv rekreativ færdsel Se evt bilag 4 Friluftsrådets definitioner af stier og ruter Stier er færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter Stier kan være befæstet med forskellige belægninger som for eksempel asfalt, stenmel, grus, sand, flis bark eller slagger Spor er smalle stier, der tegner sig i landskabet som følge af det slid, som brugen efterlader Hvis et spor fortrinsvis er etableret til brug for vandrere, kaldes det også en trampesti En rute er et begreb der anvendes om en strækning mellem to eller flere punkter Den består ofte af mange stier Strækningen skal være fysisk afmærket i terrænet for at falde ind under begrebet rute Hvis strækningen kun er angivet på et kort, eller i en folder, er der mere korrekt at anvende begrebet turforslag

14 14 F R I L U F T S P L A N Adgang til vands Aarhus Kommune har mange lokaliteter, hvor man må sejle Der er således gode muligheder for adgang til vands langs kysten, ad åer og på søer Mulighederne for at sejle langs stranden eller i søer og åer er for mange en unik måde til at stresse af og opleve naturen helt tæt på Aarhus Kommune vil sætte fokus på at forbedre og synliggøre mulighederne for sejlads og for adgang til vand På Aarhus Kommunes hjemmeside kan der læses mere om sejlads: aspx Adgangen til vandet giver ud over mulighed for sejlads også muligheder for aktiviteter som fiskeri Aarhus Kommune rummer et stort uudnyttet potentiale for en bedre udnyttelse af de rekreative værdier, der er forbundet med lystfiskeri ved kommunens vande På Aarhus Kommunes hjemmeside kan der læses mere om mulighederne for lystfiskeri: Målsætninger: De bynære landskaber skal gøres mere tilgængelig for rekreativ udnyttelse 8 Borgerne skal sikres mulighed for at sejle på åer og søer under hensyntagen til naturmæssige og vandløbsmæssige forhold 9 Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges 10 Kystvandene langs Aarhus Kommune skal så vidt muligt forbeholdes rekreative anvendelser, der ikke er til væsentlig ulempe for andre og for naturværdierne i kystområderne 11 Retningslinjer: Rekreative muligheder på kommunalt ejede jorder, der giver adgang til vand, skal udbygges Formidling af muligheder for adgang til vands skal udbygges Tiltag : Kortlægning: Mulighederne for sejlads er kortlagt og har været tilgængelig på hjemmesiden aarhusdk siden 2009 Kortlægningen opdateres løbende Formidling: Aarhus Kommune vil gøre en ekstra indsats for at formidle de allerede eksisterende muligheder med skiltning i marken og formidling via hjemmesiden Anlæg: Aarhus Kommune vil forbedre adgangen til vands med stier, broer og opholdsområder under nødvendig hensyntagen til natur- og kultur-interesser (herunder varetagelse af interesser i relevant lovgivning) Kommunale arealer: Aarhus Kommune vil lave en analyse af, om der er uudnyttede muligheder på kommunens egne arealer, som kan udnyttes under hensyntagen til natur, kultur mm 8 Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan 2009

15 F R I L U F T S P L A N Indretninger til friluftsliv Friluftslivet i det åbne land foregår hovedsageligt til fods og på cykel i naturskønne omgivelser, der ofte er relativt sårbare over for nye anlæg Derfor skal egentlige indretninger ud over p-pladser, toiletter, borde/bænke og skiltning begrænses og nænsomt indpasses I de bynære landskaber kan indretninger til friluftslivet dog medvirke til, at flere borgere får et aktivt friluftsliv Derfor vil Aarhus Kommune være positivt indstillet over for, at der på robuste lokaliteter etableres indretninger til understøttelse af mødesteder for friluftsliv - bla undervisningsfaciliteter, fodboldgolf, hundetræning, bålpladser, shelters, redningsposter ved badestrande og bade- og bådebroer Idéer til projekter, der frivillig kan iværksættes til udvikling af friluftslivet, vil blive lagt på hjemmesiden til inspiration Det er en forudsætning, at indretninger sker på steder, hvor der kan opnås tilladelse i henhold til gældende lovgivning (herunder planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven) og hvor øvrige hensyn gør det muligt Aarhus Kommune indgår gerne i indledende vurderinger af konkrete projekters egnethed på en given lokalitet Målsætning: Indretninger til friluftsliv skal få flere til at dyrke friluftsliv Retningslinjer: Indretninger til friluftslivet skal primært ske i de udpegede 1,5 km friluftszoner (undersøgelseszonerne) og i bynære landskabsområder 12 Indretninger til friluftsliv skal ske i robuste områder Tilladelse til indretninger til friluftsliv vil som udgangspunkt være betinget af, at der er tale om simple anlæg Der kan stilles krav om fjernelsesdeklaration ved endt anvendelse 12 Videreført fra Kommuneplan 2009

16 16 F R I L U F T S P L A N Nye skov- og naturområder Etablering af nye skov- og naturområder tilfører eksisterende boligområder og nye byvækstområder væsentlige kvaliteter og medvirker til, at mange flere borgere i Aarhus Kommune får nem adgang til attraktive rekreative områder Et eksempel på et nyt naturområde er Egå Engsø, som er etableret til regnvandshåndtering Skov- og naturområder etableres oftest som tiltag for grundvandsbeskyttelse og som tiltag for klimatilpasning Ved at tænke friluftslivet ind allerede i planlægningsfasen, kan friluftslivet få tilført væsentlige kvaliteter uden væsentlig merinvestering I Aarhus Kommunes Skovrejsningsplan for Aarhus Kommune, er sat mål for rejsning af ny skov Planen kan ses på kommunens hjemmeside Desuden er der med Naturkvalitetsplan opsat mål for etablering af mere natur Målsætninger: Skovarealet i Aarhus Kommune skal øges 13 Nye skove skal ligge bynært og bidrage til at beskytte grundvandsressour cerne 14 Omfanget af arealer med vådområder i Aarhus Kommune skal øges, og det skal tilstræbes, at områderne indgår i sammenhæng med såvel by mæssig bebyggelse som eksisterende vandløb og lavbundsarealer 15 Retningslinjer: Adgangen til det åbne land skal forbedres ved udlæg af nye skov- og naturområder 16 Nye skov- og naturområder skal gøres attraktive ved rekreative indretninger som stier, opholdsarealer, shelterspladser, parkeringspladser mv under hensyn til områdets robusthed Nye naturområder skal kobles reakreativt sammen med den øvrige rekreative hovedstruktur, stirutenettet og til nærliggende bysamfund Tiltag: Robusthed: Robuste nye offentligt ejede skov- og naturområder skal vurderes i forhold til muligheden for, at de kan indrettes, så de kan aflaste sårbare eller rekreativt belastede skov- og naturområder 13 Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan Videreført fra Kommuneplan 2009

17 F R I L U F T S P L A N Friluftsmuligheder på kommunale arealer Friluftsmuligheder på kommunalt ejede arealer er oplagt som fokusområde i forbindelse med opfyldelse af kommuneplanens målsætninger for den rekreative hovedstruktur Kommunalt ejede arealer benyttes i vid udstrækning til rekreative formål De store kommunale skove og parker administreres efter Skovudviklingsplan og Parkprogrammet, som har stort fokus på rekreative faciliteter og vedligeholdelsen heraf Planerne kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside På andre kommunalt ejede arealer er der potentiale for bedre udnyttelse af de rekreative muligheder Aarhus Kommune ejer arealer i kortere og længere perioder Arealerne opkøbes typisk til konkrete projekter som byudvikling og skovrejsning Disse arealer skal vurderes med hensyn til rekreative muligheder inden evt afhændelse, feks etablering af en gennemgående sti, en parkeringsplads eller andet, der understøtter den rekreative hovedstruktur Målsætning: Friluftslivet skal styrkes på de offentligt ejede arealer De offentligt ejede arealer skal være grundelementet for at styrke den rekreative hovedstruktur Retningslinje: Inden der afhændes kommunalt ejede arealer, skal disse vurderes ift kommuneplanens og friluftsplanens mål om etablering af stier eller andre rekreative indretninger Tiltag: Fokus på kommunalt ejede arealer: Aarhus Kommune vil foretage en årlig gennemgang af kommunale arealer for at vurdere, om arealerne kan være med til at opfylde målsætninger om friluftsliv Formidling: Aarhus Kommune vil fortsat udvikle formidlingen af allerede eksisterende muligheder for friluftsliv på kommunale arealer feks formidlingsmuligheder via smarthphones mm Skovudviklingsplan sikrer bla: - Plads til gode stiforløb under hensyn til skov og natur - Fremme af brug af knap så kendte skove som fx Mollerup Skov - Tillader arrangementer især i de nyere skove - Gør skoven spændende ved fx løberuter, bålpladser, lysninger - Øger fokus på naturværdierne - Årlig kontrol ifm FSC- og PEFC-skovcertificeringen - Plan for udvikling og vedligeholdelse af rekreative faciliteter

18 18 F R I L U F T S P L A N Formidling Formidling er hele grundlaget for, at borgerne kan opnå viden om mulighederne for friluftsliv Formidling sker primært på kommunens hjemmeside En del sker også via skiltning i marken på udvalte lokaliteter Informationer på hjemmesiden gør Aarhus Kommune løbende mere tilgængelige med digitale løsninger som feks QR - koder Aarhus Kommunes hjemmeside er det bærende element for formidlingen Med FriluftslivAarhusdk er der lavet et supplement til hjemmesiden, som gør det nemmere for borgerne at få overblik over mulighederne for friluftsliv Se evt bilag 3 Målsætning: Formidling skal øge kendskabet til muligheder for friluftsliv for alle kommu nens borgere Kendskabet til mulighederne for friluftsliv i robuste områder skal øges, herunder særligt mulighederne på kommunalt ejede arealer Retningslinjer: Eksisterende og nye friluftstilbud skal synliggøres og formidles 17 Tiltag: Formidling: Aarhus Kommune vil synliggøre og formidle friluftstilbud via kommunens friluftsportal FriluftslivAarhusdk Portalen opdateres og udbygges løbende Ruter: Aarhus Kommune vil frem til 2017 etablere min 20 afmærkede ruter Ruterne kan være afmærkede ruter fra bysamfund til naturområder, afmærkede rekreative cykelruter, lokale løberuter mm Med FriluftslivAarhusdk og aarhusdk kan borgerne få svar på: Hvor må vi slippe hunden løs? Hvor må jeg fiske? Hvor må jeg sejle? Hvor kan jeg bade og hvordan er badevandskvaliteten? Hvor kan vi mødes? Hvor kan vi tænde bål? Hvor kan vi sove? Og hvordan kommer vi derhen? Og meget meget mere 17 Videreført fra Kommuneplan 2009

19 F R I L U F T S P L A N Bilagsoversigt Bilag 1 Stier: - Oversigt over stityper i det åbne land - Sti-kortlægning 2 Oversigt over svar fra fællesråd, høring i foråret Formidling 4 Målinger på rekreativ færdsel 5 Idékatalog (vedlagt særskilt)

20 20 F R I L U F T S P L A N Bilag 1 Stier Oversigt over typer af stier Oversigt over typer af stier I Friluftsplanen er der focus på de highlightede stityper

21 F R I L U F T S P L A N Sti-kortlægning Stier er helt afgørende for muligheden for at færdes i de bynære landskaber og videre ud i det åbne land Kortlægning af eksisterende stier i kommunen er derfor grundlæggende for både formidling af mulighederne for at færdes samt for at finde frem til oplagte forbedringstiltag For at synliggøre mulighederne for adgang i det åbne land og for at få et godt arbejdsredskab ved planlægning af nye stier, har Aarhus Kommune lavet en samlet kortlægning af tilgængelige stier, markveje og lokalveje Stikortlægningen er foretaget ud fra eksisterende tilgængelige data om stier samt ud fra kortmateriale og luftfotos Stikortlægningen er kvalitetssikret bla ved høring i fællesrådene Stikortlægningen har været tilgængelig via kommunens hjemmeside siden efteråret 2011 Kortlægningen kan anvendes af fællesråd, stilaug og andre der ønsker at planlægge nye ruter ad eksisterende stier og veje Kortlægningen kan også benyttes til at finde såkaldte missing links steder hvor man med etablering af et kortere nyt stiforløb, får adgang til feks flotte udsigtspunkter eller skaber let adgang til andre sammenhængende stiforløb Kortlægningen findes på kommunens hjemmeside under linket Stier på kort : Eksempel fra sti-kortlægningen: Bilag 2

22 22 F R I L U F T S P L A N Høring af fællesråd om friluftsliv, forår 2011 I foråret 2011 udsendte Natur og Miljø høring om stikortlægningen til samtlige fællesråd i Aarhus Kommune Sammen med materialet om kortlægning stillede vi en række spørgsmål til fællesrådene, for at belyse lokale opmærksomhedspunkter ift friluftslivet Spørgsmålene lød: Er der særligt populære stiforløb og ruter i lokalområdet, som kan fortjene større opmærksomhed? Er der oversete grønne områder, som bør gøres mere tilgængelige? Er der kulturhistoriske elementer, som fortjener, at blive omtalt? Er der andre tiltag, som kan forbedre friluftslivet i jeres lokalområde? Svarene vi fik ind fra fællesrådene er kort refereret i nedenstående skema Fællesrådet Forslag Bemærkninger 1 Kolt- Hasselager Fællesråd v/ Kurt Lauridsen Projekt Nørholm Skov med skovsti langs Århus Å under Århus syd Motorvejen og Østjyske Motorvej Sti langs Buggegårdsvej til Ormslevvej Bedre adgangsmuligheder fra ældreboliger ved Bavnebakken Vil skabe en god og sikker rekreativ forbindelse fra bysamfundet Kolt Hasselager til naturområderne ved Pindsmølle og børnenes hus Bøgely ved Edslev Kunne også blive en trafiksikker skolevej for børn i Edslev Vil give bysamfundet Kolt- Hasselager en god og sikker forbindelse til naturområderne og det rekreative stisystem ved Årslev Engsø Generelt er det svært at manøvre rollator på en sti med store sten Forbindelsesveje til stisystemet på tidligere losseplads Pindsmølle Lossepladsen er ikke tilgængelig i øjeblikket 2 Hjortshøj Landsbyforum v/ Formand Rasmus Ejrnæs Realisering af flere spor i nærområdet Hjortshøj og forbindelse langs Grenåbanen til nye skovområder ved Skødstrup samt forbindelse fra nord til syd til Virup Skov Kontakt med lodsejere pågår

23 F R I L U F T S P L A N Harlev Fællesråd v/ Ejgil Rahbek Bedre standard på gl kirkesti mellem Harlev og Gl Harlev så den kan benyttes med cykel af skolebørn som skolesti og øvrige cyklister Stien ønskes opgraderet til cykelegnet, så cyklister kan undgå den befærde vej mellem Gl Harlev og Harlev 4 Fællesrådet Tilst, True og Skjoldhøj v/ Formand for True Beboerforening Bent Danielsen 5 Trige-Ølsted Fællesråd v/ Henny Hansen 6 Beder-Malling-Ajstrup fællesråd v/ Morten Sejersen Eksisterende sti, der er en del af den nedlagte Hammelbanes oprindelig forløb ønskes forbedret/ omlagt Stien er den hurtigste og nemmeste adgangsmulighed for Harlev bysamfund til Lillering Skov Stiforbindelse jf LP nr 379 fra Trueholmvej i True til Anelystparken er aldrig etableret Stiforbindelse fra Trueholmvej til eksisterende sti til Grydhøjparken Ønsker gl kirkesti fra Trige Kirke til Pannerup genoprettet (sti nr 4132 iht stifortegnelse) Sti fra Lergravvej til Randersvej er meget tilgroet og svær fremkommelig Stien ønskes reetableret frem til Erbækvej og videre om muligt Sti fra Gartnerparken og Holmkærvej er eksisterende men overgroet Oppløjet vej fra Lergravvej til Hæstvej ønskes genoprettet Vil vende tilbage med konstruktiv dialog når det udsendte grundlagsmaterialet er bearbejdet og mere overskueligt Stien er der, men anvendes af store tunge landbrugsmaskiner, hvilket gør stien ufremkommelig for gående og cyklende Ønskes pga af stærk trafik på Anelystvej

24 24 F R I L U F T S P L A N Bilag 3 Formidling Fortsat fokus på formidling på både Århus Kommunes hjemmeside Aarhusdk og bookingportalen FriluftslivAarhusdk, vurderes som væsentligt for at borgernes skal få kendskab til mulighederne for friluftsliv På Aarhus Kommunes hjemmeside findes oplysninger om eksisterende vandreruter, cykelruter og udlagte Spor i landskabet Du kan også finde frem til hundeskove, ride-ruter, mountainbikeruter mm Ligeledes kan du på hjemmesiden finde frem til de politikker, der ligger som baggrund for det arbejde, der udføres i forhold til friluftslivet Der er også links til relevant lovgivning, vejledninger mm På hjemmesiden findes også relevante nyheder om friluftsliv mm På følgende link kommer du til siden Ud i naturen : hvorfra man kan finde oplysninger om bla badevand, stier og ruter Du kan også finde links til den nye friluftsportal FriluftslivAarhusdk, som er et supplement til hjemmesiden, der gør det nemt at få overblik over friluftsmulighederne og planlægge en tur ud i naturen Skærmprint fra kommunens hjemmeside aarhusdk

25 F R I L U F T S P L A N Skærmprint fra Aarhus Kommunes bookingportal FriluftslivAarhusdk Informationer på hjemmesiden gør Aarhus Kommune løbende mere tilgængelige med digitale løsninger Med f eks QR - koder kan publikum guides og få oplysninger om natur og kultur, mens de færdes i naturen QR - kode som supplement til det traditionelle hund i snor - skilt så publikum kan hente oplysninger om, hvorfor det er vigtigt at hunden holdes i snor

26 26 F R I L U F T S P L A N Bilag 4 Målinger på rekreativ færdsel Målinger på rekreativ færdsel kan benyttes til at målrette indsatsen for friluftslivet Ved at kende til den konkrete brug af et område, kan effekten af tiltag for friluftslivet over en årrække vurderes Kan man flytte noget af den rekreative færdsel fra nogle af de mest benyttede områder til nye naturområder ved feks at tilbyde faciliteter og rekreative udfordringer i de nye naturområder? Kan man øge færdsel i de mindst benyttede område ved simpelthen at øge kendskabet til områderne? De og mange andre spørgsmål, kan man få svar på, hvis målinger på udvalgte lokaliteter foretages over en årrække Nedenfor er vist et eksempel på kortlægning af rekreativ færdsel foretaget i sommeren 2012 Der er gennemført en registrering af benyttelsen på 12 udvalgte stationer langs kysten og ved Egå og Aarhus Å i tidsrummet fra 2 juni til 19 august Det har bla været formålet med undersøgelsen, at få en faktuel viden om benyttelsen af kommunens hovedstrøg langs kysten og i Aarhus Å-dalen Cirklerne på hver lokalitet viser henholdsvis de gennemsnitlige tal for de daglige optællinger af antal rekreative brugere (de små cirkler) og den maksimale måling af antal rekreative brugere (de store cirkler) foretaget for et døgn i perioden 2 juni 2012 til 19 august 2012 Rekreative brugere omfatter: gående, løbende, hundeluftere, cyklister/mountainbikere og ryttere) Da opmålingerne er foretaget pr brugergrupper, vil man også kunne lave tilsvarende kort kun omfattende feks løbende eller ryttere

27 F R I L U F T S P L A N

28 Natur og Miljø Grøndalsvej Viby J Tlf: naturogmiljo@aarhusdk AARHUS KOMMUNE

29 NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune IDÉKATALOG Friluftsplan Idéer til lokal udvikling af friluftslivet wwwnaturogmiljoedk

30 Kapitel 1 - Indledning3 Kapitel 2 - Se på jeres lokalområde med nye øjne!5 21 Hvordan kan en analyse af lokalområdet gennemføres?6 Kapitel 3 - Mødesteder for friluftsliv rekreative knudepunkter10 31 Rekreative knudepunkter i landskabsringen11 32 Lokale knudepunkter13 Kapitel 4 - Stier14 Udgivet af Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Grøndalsvej 1, 8260 Viby År Maj 2013 Titel Idékatalog Forsidefoto Dejlig sommerdag ved Egå Engsø Fotograf Morten Jac Udgives kun digitalt 41 Stier og ruter - definition15 42 Kortlægning af stier og ruter17 43 Idéer til synliggørelse af stier og ruter18 44 Formidling om natur og kultur19 45 Piktogrammer med afstandsangivelser21 46 Nye stier og ruter tilskudsmuligheder, råd og vejledning22 Kapitel 5 - Eksempler på lokal medindflydelse og medansvar24 51 Stilaug en mulighed for lokal medindflydelse og medansvar25 52 Shelter spejdere har shelterplads med adgang for offentligheden27 53 Todbjerg-gruppen, et aktiverende landsbyprojekt29 54 Vis hensyn ved færdsel ad veje og stier31 Kapitel 6 - Idé og informationssøgning, samlet oversigt33

31 IDÉKATALOG, FRILUFTSPLAN Friluftsliv er det liv, der foregår udendørs Det forbindes med frisk luft, motion, afstresning og naturoplevelser Man kan løbe sig en tur, eller man kan sætte sig og nyde en udsigt Man kan iagttage fugle eller bare nyde at høre dem synge Både børn og voksne kan lege Man kan på sin egen måde bruge friluftslivet til at få koblet fra dagligdagens travlhed og skabe rum for ro og fordybelse Effekten af gode rammer for friluftsliv kan måles i borgernes livskvalitet og bedre sundhed Uddrag fra kommuneplanen

32 4 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Kapitel 1 - Indledning I forbindelse med arbejdet med friluftsplanen er en række idéer til udvikling af friluftslivet samlet i dette idékatalog Idékataloget er en del af Friluftsplan Friluftsplanen har fokus på at forbedre mulighederne for friluftslivet uden for byerne Dette sker gennem forskellige tiltag: kortlægning af stier og vandarealer for sejlads, formidling både i marken og på kommunens hjemmeside, anlæg - af stier og andre tiltag der understøtter friluftslivet, styrkelse af den rekreative hovedstruktur med stier og rekreative knudepunkter, samarbejde med borgerne om udvikling af det lokale friluftsliv Idékataloget er en opfølgning på samarbejdet med borgerne I lokalområderne er der lokale kræfter og ildsjæle, der har et stort kendskab til det område, de bor i Dette idékatalog er målrettet fællesråd, interesseorganisationer, foreninger og borgere, som ønsker at være med til at udvikle mulighederne for et godt friluftsliv Det kan eksempelvis være ved at synliggøre eller etablere stier eller give adgang til et særligt udsigtspunkt Idékataloget er udarbejdet til inspiration og anvendelse i lokalsamfundene og de bynære landskaber i tilknytning hertil De bynære landskaber rummer den daglige mulighed for motion, ophold og oplevelser i naturen På den måde er adgangen til de bynære landskaber væsentlige for folkesundheden

33 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N I kataloget præsenteres en række værktøjer og idéer, som kan bruges i arbejdet med at forbedre mulighederne for friluftslivet i dit lokalområde Der er idé til, hvordan du kan se på dit eget lokalområde med nye øjne og idéer til rekreative mødesteder og stier Til slut beskrives fire eksempelprojekter, hvori der kan hentes inspiration til opstart af eget projekt Natur og Miljø vil løbende lægge eksempelprojekter ud på hjemmesiden, hvis vi får gode forslag fra lokalområderne Idékataloget skal ses i sammenhæng med Friluftsplan , som er en opfølgning på mål og visioner vedtaget i Kommuneplan 2009 UDKAST FRILUFTSPLAN målsætninger for udvikling af friluftslivet i det åbne land i Aarhus Kommune wwwnaturogmiljoedk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Friluftsplanen er afgrænset til friluftsliv uden for byerne Planen sætter fokus på at forbedre adgangen fra byen og ud i de bynære landskaber, samt forbedre adgangsmulighederne i de bynære landskaber både til vands og til lands Friluftsplanen kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside

34 6 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Kapitel 2 - Se på jeres lokalområde med nye øjne! RETHINK! Se på jeres lokalområde med nye øjne! Saml den viden, der er forskellige steder i lokalsamfundet Sammen kan I skabe nye muligheder for at fortælle historier om jeres lokalområde Hvordan kan man tage fat på at se på de rekreative muligheder i sit eget lokalområde? Måske har man i dit lokalområde allerede overblik og kendskab til en række mangler og en række muligheder for friluftslivet, som I målrettet kan arbejde på at gøre noget ved Hvis ikke I har det, er det en mulighed, at I undersøger lokalområdet nærmere Find sammen med andre, der har kendskab til lokalområdet og interesse i at udvikle lokalområdet Sammen kan I lave en analyse af lokalområdet På den måde kan I finde frem til nye muligheder for oplevelser og for motion! En analyse kan danne baggrund for at planlægge nye rekreative mødesteder og nye stier og ruter Landskabsformer, skove, kulturhistoriske elementer, specielle naturoplevelse, en udsigt, en stille lokalitet til fordybelse eller en særlig lokalitet for aktivitet, bevægelse og motion Alle steder er der muligheder, som kan være med til at skabe identitet for et lokalområde Foto: Trampesti ved Borum Eshøj

35 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Hvordan kan en analyse af lokalområdet gennemføres? Lokale kræfter i form af engagerede borgere har viden om og kendskab til lokalområdet Den viden er væsentlig, når et område analyseres Du kan være med til at skabe lokal identitet ved at synliggøre dit lokalområdes muligheder og historier En analyse kan laves helt simpelt Man udskriver et oversigtskort over lokalområdet Det kan I få ved henvendelse til Aarhus Kommune, Natur og Miljø Her ovenpå lægges gennemsigtigt papir som feks madpapir, og så kan oplevelsesmulighederne skitseres temavis Temaerne kan frit vælges, men det vil typisk være spændende kulturmiljøer, smukke landskaber, naturområder eller muligheder for forskellige former for rekreativ aktivitet, der danner grobund for nysgerrigheden og nye oplevelser Særlig gode steder for afslapning og fordybelse kan også være et tema Sidder man samtidig med adgang til Aarhus Kommunes hjemmeside med lodsejerinformation kan man se forskellige temaer på kort hvor er der fredninger, hvor er der beskyttelseslinjer osv På den måde kan I sammen analysere jer frem til mulighederne I jeres lokalområde Link til LODSEJERINFORMATION, oplysninger på kort:

36 8 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Nedenfor er Sabro-området vist som eksempel Madpapir er lavet temavis forestil dig, at der ligger et oversigtkort som underlag Overordnede landskabselementer Naturelementer Kulturhistorie elementer

37 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Samlet kortlægning Kortlægningen kan give et godt grundlag for at lave oplevelsesrige stier og ruter og finde gode mødesteder Måske kan man få en ny oplevelse ved at vide, at man går langs den Østjyske israndslinje! Måske bliver man opmærksom på særlige lokaliteter i sit eget lokalområde med oplevelser eller med stilhed og ro!

38 10 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Kapitel 3 - Mødesteder for friluftsliv, rekreative knudepunkter Rekreative knudepunkter er mødesteder, som danner naturligt udgangspunkt for friluftsliv og for ture ud i de bynære landskaber og i naturområder Aarhus Kommune ønsker at forbedre mulighederne for friluftsliv i friluftszonerne og i de bynære landskaber Friluftslivet og gode stiforbindelser er tæt forbundne, fordi meget friluftsliv foregår i de bynære landskaber Derfor er adgangen ad veje og stier væsentlig Friluftsliv er ofte aktiviteter og oplevelser i fællesskab med andre Derfor kan friluftslivet med fordel understøttes af mødesteder Rekreative knudepunkter er steder, hvor man kan mødes Man kan opleve den natur, der er lokalitet for det pågældende rekreative knudepunkt, eller man kan tage på tur ud i omkringliggende natur og landskaber Et rekreativt knudepunkt i lokalområdet kan være et grønt område i forbindelse med sportshaller, en park eller et andet grønt område Sådanne områder er naturlige mødesteder for motion, snak og ture videre ud i de bynære landskaber ad planlagte ruter Længere ude i det åbne land i landskabsringen (se kortet side 12) - kan et rekreativt knudepunkt være mødested for ture ud i smukke naturområder De rekreative knudepunkter skal rumme mulighed for at parkere sin bil, tage et hvil og hente information om mulighederne for friluftsliv i området Foto: Rekreativt knudepunkt ved Egå Engsø

39 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Rekreative knudepunkter i landskabsringen Rekreative knudepunkter i landskabsringen fungerer som udflugtsmål for alle kommunens borgere Aarhus Kommune vil i de kommende år arbejde på at udbygge antallet af rekreative knudepunkter i landskabringen I Kommuneplan 2009 er skitseret en rekreativ hovedstruktur Den rekreative hovedstruktur består af et netværk af landskaber og grønne områder forbundet på tværs af grønne kiler, som går ind til Aarhus by Den yderste ring landskabsringen - kan understøttes af rekreative knudepunkter De rekreative knudepunkter i landskabsringen ligger de fleste steder på lokaliteter af en sådan naturmæssig oplevelse, at de vil fungere som mødesteder for alle kommunens borgere De rekreative knudepunkter skal understøtte friluftslivet og være samlingspunkter med parkeringsmulighed, hvorfra der går stier og evt afmærkede ruter Knudepunkterne kan yderligere forsynes med information om natur og kultur i området På den måde skal de rekreative knudepunkter fungere som indgangsport til landskaberne omkring Foto: Rekreativt område ved et stort nyere regnvandsbassin i Tranbjerg

40 12 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Den rekreative hovedstruktur iht Kommuneplan 2009

41 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Lokale knudepunkter Vær med til at etablere lokale rekreative knudepunkter med indretninger for motion og friluftsliv Med udgangspunkt i et knudepunkt kan lokale ildsjæle, foreninger og andre lave nye stier og ruter i de bynære landskaber Lokale rekreative knudepunkter skal understøtte den rekreative hovedstruktur, så de mindre bysamfund også har gode lokale muligheder for et aktivt friluftsliv, og så stinettet i videst mulig omfang får sammenhæng til det overordnede stinet Lokale knudepunkter kan feks indrettes med udendørs fitnessredskaber, bænke, petanquebaner, information om stier og ruter ud i de bynære landskaber De lokale knudepunkter fungerer især som mødested for borgerne i det lokalsamfund, de er placeret i Aarhus Kommune vil understøtte lokale initiativer til at indrette lokale rekreative knudepunkter Foto: Lokalt knudepunkt ved Beder/Malling

42 14 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Kapitel 4 - Stier Nem adgang til stier er medvirkende faktor for om motion bliver en del af dagligdagen Endvidere tyder forskning på, at adgang til og ophold i naturen forebygger livsstilsrelaterede sygdomme som bla stress og depression Der er altså mange gode argumenter for at skabe et sammenhængende stinet Stier og ruter er et vigtige for adgangen fra byen og ud i det åbne land Et sammenhængende net af stier og spor i lokalområdet skal skabe god adgang mellem boligområder og det åbne land Ude i det åbne land skal et sammenhængende stinet derforuden skabe adgang mellem forskellige naturområder Der er i dag gode muligheder for at færdes både til fods, på cykel og på hest i det åbne land mellem bølgende kornmarker ad lokalveje, mark- og skovveje og stier Med Friluftsplanen vil Aarhus kommune gerne sætte fokus på etablering af nye stier og spor samt afmærke nye ruter ad eksisterende stier og veje På den måde vil den rekreative hovedstruktur, som den er skitseret i kommuneplanen, blive styrket (se evt kortet side 12) Foto: Trampespor i kanten af en kornmark

43 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Stier og ruter - definition Når man taler om stier, er det vigtigt, at have definitioner på plads, så man har et billede af, hvad feks forskellen er på at lave en ny sti og lave en ny rute Friluftsrådets definition af stier, spor og ruter er god og præcis og anvendes i kommunens stiplanlægning Friluftsrådets definition af stier, spor og ruter: Stier er færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter Stier kan være befæstet med forskellige belægninger som for eksempel asfalt, stenmel, grus, sand, flis bark eller slagger Spor er smalle stier, der tegner sig i landskabet som følge af det slid, som brugen efterlader Hvis et spor fortrinsvis er etableret til brug for vandrere, kaldes det også en trampesti En rute er et begreb der anvendes om en strækning mellem to eller flere punkter Den består ofte af mange stier Strækningen skal være fysisk afmærket i terrænet for at falde ind under begrebet rute Hvis strækningen kun er angivet på et kort, eller i en folder, er der mere korrekt at anvende begrebet turforslag Foto: Sti ved Egå Engsø, belagt med stenmel

44 16 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Stier og spor kan, som det fremgår af Friluftsrådets definition, have vidt forskellig karakter Nedenfor er lavet en oversigt, som dækker de typiske stier Figur: Oversigt over fysiske udformninger af forkellige sti-typer

45 I D ÉK ATA LO G - FRILU F TSPL A N Kortlægning af stier og ruter Aarhus Kommune har kortlagt stierne i kommunen Stikortlægningen kan bruges af alle, feks når spejderforeninger, vandrelaug, løbeklubber eller andre vil planlægge en tur ud i det åbne land Det er også blevet lettere at finde oplagte missing links i stinettet, hvis man har et ønske om at forbedre og udbygge stinettet i et givent område Kortlægningen opdateres løbende, når Aarhus kommune får kendskab til fejl eller mangler Indmeldinger om fejl og mangler er velkomne Kortlægningen findes på kommunens hjemmeside under linket Stier på kort : Foto: Eksempel på stikortlægningen, her området mellem Harlev og Årslev Engsø