FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR"

Transkript

1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED <<INSTITUTION>> i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august

2 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen for masteruddannelsen i it (MIT). Fagbilaget, der opdateres en gang årligt i forbindelse med revurdering af det aktuelle udbud, indeholder: en oversigt over de fagpakker fra masteruddannelsen i it, der aktuelt udbydes en oversigt over belastning og eksamensforhold for fagpakkernes enkeltfag en beskrivelse af mål, indhold og eksamensfordringer for fagpakkerne og deres enkeltfag. Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som linjefagpakke under den linje, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig linje. Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge. Hvor intet andet er anført, kan de enkelte fagpakker tages uafhængigt af hinanden. Ud over de listede fagpakker kan der undtagelsesvist indgå valgfri fagpakker så længe de overordnede mål og kompetencer på uddannelsen opfyldes. Valgfri fagpakker kan kun indgå efter individuel vurdering og godkendelse i studienævnet. I studiets pensum indgår bøger og artikler forfattet på engelsk, og den studerende kan komme til at møde engelsktalende undervisere. Deltagelse på studiet forudsætter derfor, at den studerende er i stand til at læse og forstå faglitteratur og fagsprog på engelsk. 1.1 Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der er knyttet til de enkelte linjer, hvilken institution der er ansvarlig for en fagpakke, samt et forventet udbud for de kommende tre semestre. Der kan ske ændring i nedenstående udbud. Udbudet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. Fagpakke Ansvar Starttidspunkt Detailbeskrivelse på side Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed AU F Distribuerede realtidssystemer AAU Databaseteknologi... AAU * Udbydes ikke mere 1. Software: pålidelighed og test AU ** Udbydes ikke mere 1.6 XML- og webteknologi AU Software procesforbedring AAU Softwarearkitektur i praksis AU Pervasive computing og mobile services AU E Grundlæggende indlejret software AAU Database design, udvikling og optimering AAU E Business intelligence: analyse af AAU Kunstig intelligens beslutningsstøtte og AAU Udbydes ikke mere 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur AU Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af AAU 34 indlejret software 1.16 Systems Engineering og Hardware-software AU 37 Co-design 1.17 Intelligence and the web AAU F Webapplikationsudvikling AU Brugbarhed AAU Interaktive digitale medier AU E Oplevelsesdesign AAU Interaktive fysiske produkter SDU Digital æstetik og computerspil AU F Brugerorienteret produktdesign SDU Digital Storytelling AAU E Ledelse af virksomhedsarkitektur ASB F12 7 2

3 3.2 Design af e-læring AAU E It-projektledelse ASB E Arbejdspraksis og it AU F Vidensdeling, it og organisation AU E It-medier, kommunikation og læring AU F It-strategi og ledelse ASB *** Udbydes ikke mere 3.9 Informationsarkitektur AAU F IKT strategi og markedsrelationer SDU **** Udbydes ikke mere 3.11 Digital forvaltning AAU It-lederen AAU E It strategi ASB E IKT og markedsrelationer SDU Udbydes ikke mere 3.1 It-organisationen AAU E Implementering af it i sundhedsvæsenet AU E11, E It-forretningsforståelse og tilbudsproces AAU F : It og forretningsudvikling i små og SDU E mellemstore virksomheder 3.19 Business Process Management and AAU E Innovation * Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.11 og 1.12 ** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 1.14 *** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.13 **** Denne fagpakke udbydes ikke mere. Den er erstattet af 3.14 ***** Interaktive Multimedier har skiftet navn til Interaktive digitale medier 1.2 sforhold Mindst 1/3 af en fagpakkes ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver (gælder dog ikke fagpakker, der har en anden fagpakke som forudsætning); de eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt (jf. 6 stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen). Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af en fagpakkes ECTS-point; det gælder dog ikke for meritoverførte prøver (jf. 10 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). I følgende tabel er enkeltfagenes belastning i ECTS angivet samt en samlet oversigt over prøveforhold. Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed i praksis 1.2 Distribuerede realtidssystemer Realtidssystemer Distribuerede systemer Distribuerede realtidssystemer 1.6 XML- og webteknologi XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt 1.7 Software procesforbedring Forandring af softwareprocesser Normer for softwareprocesser Ledelse af software procesforbedring 1.8 Softwarearkitektur i praksis Grundlæggende softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur Avancerede emner i softwarearkitektur 1.9 Pervasive computing og mobile services Pervasive computing Mobile services, tangible interfaces og kontekstafhængig mobil kommunikation Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala 3

4 1.9.3 Projekt i perv. comp. og tang. mob. services. Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 1.10 Grundlæggende indlejret software Hardware/software grænseflader Multi- og sandtidsprogrammering Regulering af dynamiske systemer 1.11 Database design, udvikling og optimering Databasemanagementsystemer Geo- og tids databaser Databaser for udviklere: Kompleks data og logik i databasen 1.12 Business intelligence: analyse af store databaser Data warehousing og OLAP Data mining: vidensopdagelse i Projekt i avanceret business intelligence 1.13 Kunstig intelligens Beslutningsstøtte og data Beslutningsstøtte under usikkerhed Maskinindlæring og datamining Projekt: Beslutningsstøtte og datamining 1.14 Pålidelig software og softwarearkitektur Pålidelig software Pålidelig softwarearkitektur Projekt i pålidelighed 1.1 Modeldrevet, komponentbaseret udvikling af indlejret software Modelbaseret analyse og design af indlejret software Test og verifikation af indlejret software Metoder og teknikker til robusthed 1.16 Systems Engineering og Hardware-software Codesign Systems engineering Hardware-software Co-design Projekt I Hardware-software Co-design 1.17 Intelligence and the web Intelligent Information Retrieval and Recommender Systems : Knowledge Discovery on the Web : Application of Intelligent Web techniques in an Industrial Context Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling Hypertekst og hypermedier Webprogrammering Websitestrukturering og implementering 2.2 Brugbarhed Interaktionsdesign Usability tests Anvendt brugbarhed 2.3 Interaktive digitale medier Webkommunikation grundlæggende Audiovisuel storytelling Interaktion i medier 2.4 Oplevelsesdesign Oplevelsesdesign og digital æstetik Brugercentrerede metoder i oplevelsesdesign Anvendt oplevelsesdesign Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (miniprojekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2. Interaktive fysiske produkter 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.6 Digital æstetik og computerspil 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 2.7 Brugerorienteret produktdesign 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 2.8 Digital Storytelling Interaktiv storytelling og digital indholdspro Digital formidling Storytelling og praktisk formidling Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve (projekt), 7 skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Organisation 4

5 3.1 Ledelse af virksomhedsarkitektur Virksomhedsarkitektur: koncepter og Implementering af virksomhedsarkitektur Ledelse af virksomhedsarkitektur i praksis 3.2 Design af e-læring E-læring fra ide til evaluering a Coaching og e-læring b Læringsstile og e-læring c Video som støtte for e-læring d Social software i e-læring Design af e-læring i praksis It-projektledelse Ledelse ift. beslutningstagere og leverandører Ledelse ift. brugere og projektgruppe It-projektledelse i praksis Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3. Arbejdspraksis og it 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.6 Vidensdeling, it og organisation 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.7 It-medier, kommunikation og læring 1 Skriftlig, ekstern, 7-skala 3.9 Informationsarkitektur Vidensorganisering Informationsøkologi It-strategi og ledelse i praksis 3.11 Digital forvaltning Digital borgerkommunikation Forvaltningsorganisation Design af i praksis 3.12 It lederen Lederrollen og gruppeledelse Kommunikation og forandringsledelse It-lederen i praksis 3.13 It strategi Strategi for forretning og IT It-strategi og governance It-strategi i praksis 3.1 It-organisationen Ledelse af organisationen og it-relationer Ledelse af it drift, udvikling og innovation It-organisationen i praksis Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 3.16 Implementering af it i sundhedsvæsenet 1 Skriftlig, ekstern prøve, 7-skala 3.17 It-forretningsforståelse og tilbudsproces Forretningsudvikling og it-teknologiske Udbuds- og tilbudsproces it-forretningsforståelse.i praksis 3.18 : It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder Proces- og systemanalyse i SME Ledelse af systemimplementering i SME Systemimplementering i SME 3.19 Business Process Management and innovation Ledelse af forretningsprocesser Udvikling af forretningsprocesser Forretningsprocesser i praksis Skriftlig, intern prøve, 7-skala Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt), 7-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 7-skala Mundtlig, ekstern prøve(projekt) 7-skala

6 1.3 Beskrivelse af de enkelte fagpakker Fagpakke 1.1: It-sikkerhed IT Security Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger indenfor itsikkerhed i relation til udvikling af software, samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og - løsninger. Praksisorienterede kompetencer: Deltagerne ville lære at beherske centrale sikkerhedsrelaterede begreber, og evne at anvende dem i udvikling og vurdering af konkrete løsninger. Akademiske kompetencer: Deltagerne vil lære at abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed, Integritet, Tilgængelighed. Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, fx spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som fx den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som fx kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder fx public-key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådsløs sikkerhed. Enkeltfag 1.1.1: Introduktion til it-sikkerhed Introduction to IT Security Efter kurset har den studerende kendskab til de vigtigste teknikker til sikring af konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af it-systemer. Mere specifikt er den studerende i stand til at: Beskrive de vigtigste sikkerhedsrisici indenfor sikre it-systemer Beskrive de vigtigste begreber og værktøjer indenfor kryptologi Analyse konkrete brugsscenarier og identificere de vigtigste sikkerhedsrisici Sammenligne og evaluere forskellige begreber og teknikkers anvendelighed til løsnings af konkrete sikkerhedsproblemer Designe sikkerhedspolitikker og sikkerhedsmodeller for konkrete brugsscenarier Af sikkerhedsrisici gennemgår vi eksempler som spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, misbrug af sikkerheds api'er m.m. Af de vigtigste begreber indenfor kryptologi dækkes bl.a. fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Af de vigtigste værktøjer ser vi bl.a. på symmetrisk kryptering, asymmetrisk (public-key ) kryptering, autentifikation af meddelelser, digitale signaturer og certifikater og adgangskontrol. Begreberne og teknikkerne eksemplificeres gennem en præsentation af de vigtigste standarder og protokoller der anvendes ved sikker kommunikation, med eksempler på anvendelser på internettet, herunder fx firewalls, autentificeret nøgleudveksling (SSL ) og X.09. Begreberne sikkerhedspolitik og sikkerhedsmodeller dækkes primært ved en gennemgang af eksempler fra design af operativsystemer, programmeringssprog og sikkerheds-api er. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. 6

7 Enkeltfag 1.1.2: Kryptologi Cryptography Efter kurset opnår den studerende en dybere forståelse af hvordan de mest almindelige krypteringsalgoritmer og protokoller virker, og hvilke sikkerhedsgarantier de tilbyder. Mere specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive hvordan de vigtigste værktøjer og protokoller fra kryptologien virker Beskrive hvilke sikkerhedsgarantier de forskellige værktøjer og protokoller tilbyder Forstå hvordan værktøjer og protokoller implementeres i praksis Forklare hvorfor de forskellige værktøjer og protokoller er designet som de er Kurset vil dække flg. primære emner: symmetrisk og public-key kryptering, digitale signaturer, hash funktioner, key management, og sikre protokoller (fx SSL og IPSec). Desuden vil vi indføre nogle begreber fra informationsteori, talteori og kompleksitet i det omfang de er nødvendige for at forstå de primære emner. Vi vil se på både teori og anvendelser gennem hele kurset. Som et karakteristisk eksempel kan nævnes at de digitale signaturer der rutinemæssigt bruges i ethvert homebanking system kræver brug af både ikketriviel talteori, og væsentlig programmeringsmæssig snilde for at opnå et effektivt system. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Der vil være et antal obligatoriske opgaver som skal være godkendt for at kunne tilmelde sig eksamen. Enkeltfag 1.1.3: It-sikkerhed i praksis IT Security in Practice Efter kurset kan den studerende Anvende begreber og teknikker fra it-sikkerheden på problemstillinger fra praksis. Reflektere over benyttede metoder og teknikkers anvendelighed i praksis. Dokumentere et it-sikkerheds projekt klart og utvetydig Kurset vil have to komponenter: Projektforløb, hvor de studerende (evt. i grupper) laver et praktisk projekt, som tilskyndes valgt af de studerende evt. med inspiration i dennes daglige arbejde. Præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis. I muligt omfang vil der her være indlæg fra virksomheder som anvender it-sikkerhed. Eksempler på anvendelser er: digital signatur, elektronisk betaling, auktioner, privacy og trådløs sikkerhed. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper (1-4 personer). Individuel ekstern prøve i form af mundtligt forsvar af projektrapport. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. 7

8 Fagpakke 1.2: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Distribuerede real-tids systemer er komplekse og ofte sikkerhedskritiske systemer, og der stilles derfor store krav til deres tekniske realisering og korrekthed. Formålet er at introducere de studerende for metoder og teknikker til design, analyse og implementation af real-tids systemer på en distribueret platform. Kompetencebeskrivelse Efter gennemførelse af fagpakken er deltagerne i stand til at opbygge distribuerede systemer og realtidssystemer samt at identificere og afhjælpe flaskehalse i dem. Herunder at vælge et passende proces- og kommunikationsparadigme til et givet problem, at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammeringsteknikker, at lave design for et givet problem og argumentere for dette, at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer, at validere løsningen. Fagpakken består af tre enkeltfag, der dækker henholdsvis realtidssystemer, distribuerede systemer og distribuerede realtidssystemer. I hvert enkeltfag gennemgås relevante teorier, teknikker og værktøjer, og der lægges vægt på analytiske aspekter og formidling af resultater. I forløbet får deltagerne desuden konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af problemstillinger inden for emnet samt erfaringer med at arbejde med industrielle værktøjer til konstruktion. Fagpakken behandler emner som multiprogrammering, synkronisering og beskedudveksling ressourcedeling atomare operationer afvikling af processer tidstro systemer schedulerbarheds-analyse indlejrede systemer distribuerede algoritmer, middleware, fejl tolerance test og validering pålidelighed netværk, især real-tids netværk. Enkeltfag 1.2.1: Realtidssystemer Real-Time Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere viden om grundlæggende begreber og fagtermer indenfor multi-programmerede og real-tidssystemer, at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammerings-teknikker, kendskab til sprog og platforme til real-tids systemer, og vurdere fordele og ulemper herved kende til principper og teorier for tids-tro afvikling, og vurdere forudsætningerne for deres anvendelse i konkrete situationer. demonstrere færdighed i anvendelse af basale teknikker til analyse af ressourceforbrug Kurset har som mål at give de studerende et bredt fundament indenfor pålidelige (dependable) og real-time systems, således de er godt forberedte på at planlægge, designe og implementere software til indlejrede 8

9 applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndtering af real-tids aspekter er essentielt for anvendeligheden af softwaren. Introduktion til Real-tids Systemer Design af Real-tids Systems Programming in the Small, herunder fx. Ada, Java, C and occam2 Programming in the Large, herunder abstraction og OO Pålidelighed og fejltolerance Program undtagelser og undtagelseshåndtering Samtidig Programmering, herunder gensidig udelukkelse, synkroniseringsmekanismer, og ressource styring Real-tids faciliteter Principper for tidstro afvikling Analyse af ressourceforbrug og schedulability analysis. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.2: Distribuerede systemer Distributed Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne Dokumentere kendskab til og overblik over de berørte temaer og begreber inden for distribuerede systemer Benytte korrekt fagterminologi og notation i såvel skrift som tale Dokumentere kendskab til distribuerede systemers fundamentale egenskaber, deres opbygning, og redegøre for disses konsekvens på system adfærd og system design Beskrive grundlæggende distribuerede problemstillinger og distribuerede algoritmer til løsning deraf Sammenligne og vurdere forskellige distribuerede algoritmer og løsninger mht. semantiske garantier/præcision, performance (ydeevne) og fejltolerance egenskaber. Færdighed i at realisere/implementere simple distribuerede systemer eller algoritmer (typisk i form af et distribueret program). struktur af distribuerede systemer distribuerede algoritmer distribueret og parallel programmering fejltolerance eksempler på et eller flere distribuerede systemer Projektarbejdet fokuserer på at designe og/eller implementere et distribueret system eller distribueret algoritme Individuel, ekstern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time Enkeltfag 1.2.3: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere kendskab til begreber og termer inden for distribuerede real-tids systemer, udvise forståelse for kombinationen af distribuerede systemer og real-tids systemer, dokumentere kendskab til relevante platforme og vurdere anvendeligheden af disse i en konkret situation, 9

10 at lave design for et givet problem og argumentere for dette, at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer, at validere løsningen, læse og relatere sig til videnskabelig litteratur indenfor området Kombinationen distribution og real-tid er stadigt et aktivt forskningsområde, så kurset vil introducere udvalgte nye forskningsresultater og artikler inden for emnet. Specifikt indeholder kurset: Real-tids kommunikationsnetværk, incl. time triggered netværk. Middleware for D-RTS, inclusive CORBA-RT. Simulation og Analyse værktøjer for D-RTS Indgående indsigt I specifikke tilgangsvinkler nåes via individuelle mini projekter, hvor den studerende udvikler og dokumenterer en løsning til et praktisk case eller specifikt problem. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. 10

11 Fagpakke 1.6: XML- og webteknologi XML and Web Technologies De studerende opnår overblik over det store kompleks af teknologier, der danner fundamentet for udvikling af web-applikationer og -services baseret på XML. De studerende bliver præsenteret for en række af disse teknologier på et niveau, så de opnår et praktisk kendskab til dem og bliver i stand til at kombinere teknologierne til komplette anvendelser. Fagpakken styrker de studerendes evner til at overskue komplekse systemer, navigere gennem store og uoverskuelige specifikationer samt forholde sig kritisk til industrielle standarder. Fagpakken i XML- og webteknologi giver dig et overblik over teknologierne. Du får praktiske erfaringer med en række af teknologierne, og kritiske diskussioner og sammenligninger indgår i undervisningen. Fagpakken dækker XML og de tilhørende teknologier : DTD, XML Schema, Relax NG, XPath, XSLT, XQuery, DOM, JDOM, JAXB, SAX, STX) www og de tilhørende teknologier:http, SSL, Servlets, JSP, REST, WSDL, SOAP, UDDI. Enkeltfag 1.6.1: XML-teknologi XML Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale XML teknologier. anvende XML og de relaterede teknologier til at repræsentere, beskrive og transformere semistruktureret data. evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker XML-teknologierne: DTD XML Schema Relax NG XPath XSLT XQuery DOM JDOM JAXB SAX STX. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.2: Web-teknologi Web Technologies Deltagerne opnår beskrive formålene og relationerne mellem de centrale Web teknologier. programmere dynamiske Web applikationer. 11

12 evaluere styrker og svagheder ved relaterede teknologier og vælge de mest velegnede til et konkret projekt. Faget dækker web-teknologierne HTTP SSL Servlets JSP REST WSDL SOAP UDDI. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.3: Web-projekt Web Project Deltagerne opnår udvælge og motivere teknologier til et konkret Web-udviklingsprojekt. implementere og aftest et Web-system sammensat af forskellige teknologier. dokumentere design og funktionalitet af et Web-system. De studenrede arbejder i grupper med at beskrive et muligt web-system - gerne med udgangspunkt i erfaring fra deres eget arbejde. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der diskuterer mulige designløsninger og fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier. Derefter skal en fungerende prototype af systemet udvikles og beskrives. 1 minutters mundtlig prøve med besvarelse af et udleveret spørgsmål om det system gruppen har udviklet (spørgsmålet udleveres en uge før prøven). Prototypen og rapporten indgår tilsammen i bedømmelsen på lige fod med den mundtlige præstation. Ekstern prøve. Bedømmelse: 7-trins-skalaen 12

13 Fagpakke 1.7: Software procesforbedring Software Process Improvement Formål Software procesforbedring er relevant for virksomheder, der ønsker øget kvalitet og effektivitet i deres udviklingsarbejde. Software procesforbedring er også relevant for virksomheder, der gennem certificering vil dokumentere deres modenhed over for kunderne. Praksis viser, at software procesforbedring er en meget vanskelig aktivitet. Udøverne bliver ofte fanget i modsætninger mellem hensynet til det daglige udviklingsarbejde og forandringsarbejdet, de særlige forhold i virksomheden og den standardisering, der er indbygget i normer og certifikater, og ønsket om lette, agile arbejdsformer og de tunge normer for software processer. Derfor skal procesforbedring udføres med omhu, hvis det skal lykkes. Kompetencebeskrivelse Faglige kompetencer: Deltagerne opnår o en grundlæggende teoretisk forståelse af, hvordan forbedringer af en IT-virksomheds processer kan opnås, o viden om modeller for og metoder til proces forbedring, o viden om software proces normer (bl.a. CMMi-DEV) og certificering, o indsigt i de organisatoriske forandringer, som implementeringen af proces forbedringer medfører i IT-virksomheder, o indsigt i de gevinster og problemer, som forsøg på procesforbedringer kan medføre, o viden om ledelse af procesforbedringer. Praksisorienterede kompetencer: Deltagerne opnår o evne til at evaluere behov for procesforbedringer, o evne til at planlægge og implementere procesforbedringer, o evne til at lede eller deltage i forbedringsprocessen. Akademiske kompetencer: Deltagerne opnår o evne til at beskrive, formulere, formidle og analysere problemstillinger og resultater vedrørende softwareprocesforbedring i en videnskabelig sammenhæng. Fagpakken giver indsigt i de fremherskende teorier og modeller inden for procesforbedring og sætter deltagerne i stand til at evaluere forbedringsbehov, planlægge forbedringsforløb og deltage i disse. Der fokuseres på forandring af softwareprocesser, normer for softwareprocesser og certificering af IT-virksomheder, ledelse af software procesforbedring. Fagpakken bygger på teorier og metoder inden for organisatorisk forandring, software process improvement, normdrevet forandring og ledelse af forandring. Fagpakken består af tre enkeltfag, hvert med sin vinkel på problemet. Hvert enkeltfag gennemføres som et miniprojekt, hvorigennem deltagerne får mulighed for at anvende kursets metoder i deres egen virksomhed. Forudsætninger Det forventes, at deltagerne i fagpakken har erfaring med IT-projekter og arbejde i IT-organisationer. Enkeltfag 1.7.1: Forandring af softwareprocesser Changing Software Processes Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere en grundlæggende teoretisk forståelse af forandring, læring og viden i ITvirksomheder, redegøre for forskellige metoder til forbedring af arbejdsprocesser, redegøre for modeller for procesforbedring, evaluere behov for forbedringstiltag, planlægge forbedringstiltag. 13

14 Faget beskæftiger sig med forbedring af softwareprocesser i IT-virksomheder, set som forandringsprocesser. Faget omhandler blandt andet forandring, læring og viden i IT-virksomheder, procesforbedring, best practice og andre tilgange til forbedring, diagnosticering af problemer i software udvikling, problemdrevet procesforbedring, normdrevet procesforbedring, IDEAL-modellen for forbedringsprocesser. Projektarbejdet fokuserer på at diagnosticere problemer i softwareudvikling og udvælge emner til procesforbedring. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.7.2: Normer for softwareprocesser og certificering Software Process Norms Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere grundlæggende teoretisk forståelse af normer og certificeringers rolle i et marked og i en professionel kultur, demonstrere viden om forskellige normer for software processer og certifikater, bl.a. CMMi DEV, demonstrere forståelse for anvendelse af normer i softwareprocesforbedring, vise indsigt i hvordan man anvender normer i procesforbedringsarbejdet. Faget beskæftiger sig med normer for softwareudvikling som grundlag for procesforbedring og certificering. Faget omhandler bl.a. normer og certificeringer, Capability Maturity Model Integrated developer normen (CMMi-DEV), o teoretisk baggrund, o struktur, o indhold, o indlejret kultur, andre normer, f.eks. ISO 9001, assessments og certifikater. Projektarbejdet fokuserer på at planlægge et softwareprocesforbedringsforløb. Individuel, intern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.7.3: Ledelse af software procesforbedring Certifications Managing Software Process Improvement 14

15 Deltageren skal ved den afsluttende prøve kunne dokumentere en grundlæggende teoretisk forståelse af ledelse af forandring af software processer IT-virksomheder, demonstrere viden om ledelses opgaver og ansvar i forbedringsprocesserne, demonstrere viden om ledelse i den moderne komplekse verden, vise indsigt i hvordan man leder eller driver en forbedringsproces fleksibelt tilpasset de omskiftelige forhold som moderne IT-virksomheder lever under, vise indsigt i hvordan man udnytter muligheder for innovation. Faget beskæftiger sig med ledelse af forbedring af softwareprocesser i IT-virksomheder. Faget omhandler blandt andet ledelse af professionelle teknikere, ledelse af forbedring af software processer, o strategi, o måling/assessment, o organisation, o planlægning, o iterativ implementering, o vedligehold af praksis, ledelse af forbedring af softwareprocesser i dynamiske omgivelser. Projektarbejdet fokuserer på at gennemføre en software procesforbedring. Individuel, ekstern prøve med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Prøven varer normalt en halv time. 1

16 Fagpakke 1.8: Softwarearkitektur i praksis Software architecture in practice Kompetencebeskrivelse Faglige kompetencer: Deltagerne opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for emneområdet, samt teknikker til analyse, design og evaluering af software-arkitektur Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af software-arkitektur. Der vil blive arbejdet med konkrete metoder og teknikker til dokumentation, arkitektur-evaluering, software-udvikling baseret på arkitektur, samt taktikker til opnåelse af identificerede kvaliteter Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidlingsevner. et er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur. Herunder vil der blive berørt en række hovedemner og et udvalg af delemner: Begrebsapparat Definitioner Standarder Arkitekturbeskrivelse Strukturer, -views og -viewpoints Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter Stilarter og mønstre Udviklingsmetoder for arkitekturer Prototyping og -simulation Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser. Arkitekturevaluering Evalueringsmetoder Impedansproblematikker Arkitektur- evalueringsmetoder. Case studies og best practice Relationer til software genbrug Produktlinje arkitekturer og frameworks Komponent-teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling Service-orienterede arkitekturer. Gennem de praktiske projekter kan deltagernes erfaring fra konkrete projekter bidrage til gruppens erfaringsbase og danne grundlag for teoridannelse, eksperimenter og samarbejdsprojekter. Enkeltfag Grundlæggende softwarearkitektur Fundamental software architecture Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan medvirke til at dokumentere og designe moderat komplekse softwarearkitekturer samt analysere arkitekturens egenskaber. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive fundamentale begreber og definitioner inden for softwarearkitektur. Analysere eksisterende software systemer og specifikationer ud fra softwarearkitektur terminologi. Analysere konkret kildekode og taktikker og vurdere konsekvenser for arkitektur kvaliteter. Sammenligne og evaluere begreber og teknikkers anvendelighed på konkrete problemstillinger, eksempelvis arkitekturdokumentation og kildekodefragmenter, af moderat kompleksitet Sammenligne og evaluere forskellige formuleringer af fundamentale begreber og definitioner, f.eks. fra forskellige forfattere eller standarder. Dokumentere softwarearkitektur ved hjælp af views og grafisk notation. 16

17 Designe arkitekturer af moderat kompleksitet som opfylder relevante kvalitetskriterier. et er væsentlige og fundamentale resultater inden for forskning og praksis i emnet softwarearkitektur. Hovedemner er: Begrebsapparat o Definitioner o Standarder. Arkitekturbeskrivelse o Strukturer, -views og -viewpoints o Klassifikationer, relationer til praksis og andre emner o Dokumentation. Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetsattributter. Definitioner og metrikker o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter o Stilarter og mønstre. Case studies og best practice o Produktlinjearkitekturer og frameworks o Komponent- teknologier, kompositionel komponent-baseret software udvikling. Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala. Enkeltfag 1.8.2: Avancerede emner i softwarearkitektur Advanced topics in software architecture. Læringsmålet med kurset er, at den studerende kan planlægge og udvikle en softwarearkitektur af moderat kompleksitet samt planlægge og foretage en softwarearkitektur evaluering. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Beskrive softwarearkitekturs rolle i udviklingsmetoder og processer, evalueringsmetoder for softwarearkitektur samt teknikker til rekonstruktion af arkitektur. Analysere typer af software arkitekturer, f.eks. service orienterede-, komponent-baserede-, og produktlinje-arkitekturer vha. fundamentale begreber, udviklingsmetoder og evalueringsmetoder. Sammenligne og evaluere forskellige udviklings-, evaluerings- og rekonstruktionsmetoders fordele og ulemper samt konsekvenser for software-arkitektur. Designe og evaluere en arkitektur med anvendelse af udviklingsprocesser og evalueringsteknikker. Sammenligne, relatere, og reflektere over state-of-the-art forskning i softwarearkitektur. et er væsentlige og nyere resultater inden for forskning og praksis i emnet software-arkitektur. Herunder vil der blive berørt en række hovedemnerne og et udvalg af delemner: Arkitekturdesign og udvikling o Kvalitetstaktikker og operationalisering/opnåelse af disse kvaliteter o Udviklingsmetoder for arkitekturer o Prototyping og -simulation o Arkitektur i relationer til udviklingsprocesser. Arkitekturevaluering o Evalueringsmetoder o Impedansproblematikker o Arkitektur-evalueringsmetoder. Arkitekturrekonstruktion o Teknikker og metoder til rekonstruktion af arkitektur Case studies og best practice o Relationer til software-genbrug o Avancerede aspekter af produktlinje arkitekturer og frameworks o Service-orienterede arkitekturer. 17

18 Mundtlig prøve uden forberedelse. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver. Intern prøve, 7-trinsskala. Enkeltfag 1.8.3: Softwarearkitektur forsknings- og udviklingsprojekt Research and development project in software architecture. Læringsmålet med kurset er, at den studerende anvender og reflekterer over softwarearkitektur i relation til et større, konkret, software-projekt. Specifikt er målet at den studerende er i stand til at: Anvende begreber, teknikker og metoder til at specificere, designe, og evaluere en arkitektur af stor kompleksitet. Evaluere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i en konkret sammenhæng. Kommunikere softwarearkitektur dokumentation og analyser klart og utvetydigt. Større projektforløb omkring en konkret software-arkitektur, fx et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads eller et open source-projekt. Skriftlig rapport på basis af projektet. Mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Ekstern prøve, 7-trinsskala. 18

19 Fagpakke 1.9: Pervasive computing og mobile services Pervasive Computing Kompetencebeskrivelse Gennem fagpakken opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible devices, herunder: teoretisk viden om og indsigt i grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer, specielt mobile services og grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer, specielt mobile services og tangible interfaces, grænseflader og brug af kontekst information. Teoretiske, tekniske, metodiske, konstruktionsmæssige og betjeningsmæssige aspekter af pervasive computing, herunder mobile services og tangible interfaces, "berigelse" (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet. Nye modeller for interaktion og nye typer af grænseflader. Enkeltfag Pervasive computing Pervasive Computing Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde med pervasive computing, herunder: teoretisk viden om grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: beskrive og klassificere grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af pervasive computing systemer. konstruere elementer til pervasive computing systemer. Mundtlig, intern prøve, 7-skala Enkeltfag Mobile services, tangible interfaces og kontekstafhængig mobil kommunikation. Mobile services, tangible interfaces and context-dependent mobile communication Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible interfaces, herunder: teoretisk viden om og indsigt i grundlæggende aspekter kontekst og mobilitet metodisk indsigt i design og evaluering af mobile services og grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af mobile services, fysiske og digitale grænseflader og brug af kontekst information. Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne: beskrive og klassificere grundlæggende aspekter af kontekst og mobilitet diskutere og perspektivere metoder til design og evaluering af mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader. konstruere elementer til mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader, herunder bruge kontekst information. 19

20 Mundtlig, intern prøve, 7-skala Enkeltfag Projekt i pervasive computing og tangible, mobile services. Project in pervasive computing and tangible, mobile services Kompetencer Gennem enkeltfaget opnår den studerende kompetencer til at arbejde professionelt med pervasive computing, specielt mobile services og tangible interfaces, herunder: øget teoretisk indsigt i grundlæggende aspekter af pervasive computing: berigelse (eng: augmentation) af personer, genstande og omgivelser, digital/fysisk integration, kontekst og mobilitet øget metodisk indsigt i design og evaluering af pervasive computing systemer, specielt mobile services, tangible interfaces og fysiske/digitale grænseflader. praktisk-konstruktive kompetencer inden for konstruktion af pervasive computing systemer, specielt mobile services og tangible interfaces, grænseflader og brug af kontekst information. Læringsmålet med kurset er, at den studerende anvender og reflekterer over pervasive computing, mobile services og tangible interfaces i relation til et større, konkret, projekt. Specifikt er målet at den studerende efter kurset kan: Anvende begreber, teknikker og metoder til at specificere, designe, og evaluere pervasive computing og/eller mobile services og tangible interfaces. Evaluere teknikkers, metoders, og fundamentale begrebers styrker og svagheder i en konkret sammenhæng Kommunikere beskrivelser og analyser klart og utvetydigt. Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 7-skala 20

21 Fagpakke 1.10: Grundlæggende indlejret software Foundations of Embedded Software De studerende opnår et solidt kendskab til principper for opbygning af indlejrede systemer, der karakteriseres som systemer, der primært har til opgave at reagere på stimuli fra deres omgivelser. En sådan omgivelse vil som oftest være givet ved en række tekniske komponenter og formålet med systemet vil typisk være at styre omgivelsens tilstand. Gennem introduktion af relevante sprog og værktøjer bliver de studerende i stand til selvstændigt at konstruere systemer, der varetager ikke-trivielle dataopsamlings- og styringsopgaver. De studerende opnår en teoretisk forståelse af indlejrede systemers opførsel og får kendskab til basal reguleringsteori. Efter gennemførsel af fagpakken har de studerende: forståelse for principper for opbygning af indlejrede systemer færdigheder i konstruktion af systemer, der varetager ikke-trivielle dataopsamlings- og styringsopgaver kendskab til basal reguleringsteori forståelse for og færdigheder i at designe og implementere (parallel) indlejret software færdigheder i at analysere og dokumentere et indlejret system via relevante diagrammeringsteknikker færdigheder i at designe og implementere en passende regulator, og argumentere for dette færdigheder i at implementere et design ved hjælp af gængse, moderne værktøjer færdigheder i at validere og optimere indlejrede systemer. Fagpakken består af tre enkeltfag, der behandler aspekter af indlejrede systemer på forskellige niveauer: Grænsefladen mellem den fysiske omgivelse og computeren Programmering af indlejrede systemer Grundlæggende principper for regulering af dynamiske systemer Bemærk venligst, at i denne fagpakke er der fokus på funktionelle aspekter af indlejrede systemer. Problemstillinger relateret til sikring af realtidsegenskaber uddybes i fagpakken Distribuerede realtidssystemer. Enkeltfag : Hardware/software grænseflader Hardware/Software Interfaces At give deltagerne et kendskab til metoder og teknikker til interaktion mellem computeren og dens fysisk omgivelse. Efter gennemførsel af enkeltfaget har de studerende færdigheder i at: udvikle og kode enkle realtidssystemer analysere tidsmæssige forhold lave interface til enkle IO-enheder (analoge som digitale). Sensorer og aktuatorer: Typer og funktionsprincipper Programmering af indlejrede systemer Kommunikation med ydre enheder, polling, afbryderutiner, timing Brug af dedikeret hardware/controllere Opbygning af simple indlejrede systemer: Cyclic executive Der udarbejdes et miniprojekt i emnet, som dokumenteres i en rapport på ca. 30 sider. Projektet kan udføres i mindre grupper. 21

22 Individuel, intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Enkeltfag : Multi- og sandtidsprogrammering Concurrent and Real-Time Programming : At give deltagerne et solidt kendskab til principper for programmering af systemer med parallelle aktiviteter. Efter gennemførsel af enkeltfaget har de studerende: forståelse for fundamentale parallelle begreber herunder procesbegrebet, gensidig udelukkelse, synkronisering, og tidsbegrebet forståelse for hvorledes processer, tråde, og synkronisering kan realiseres af et operativsystem forståelse for hvorledes tråde bruges til at strukturere et indlejret system/en applikation færdigheder i at skrive og implementere korrekte flertrådede applikationer ved brug af gængse værktøjer og sprog. : Parallelle aktiviteter: Processer/tråde Delte ressourcer, kritiske regioner, semaforer, monitorer Meddelelsesmekanismer: Synkron og asynkron kommunikation Programkorrekthed: sikkerheds- og aktivitetsegenskaber, invarianter, test og verifikation Teknikker til undgåelse af baglås Platforme for parallelprogrammering: Kerner, API, virtuelle maskiner Basal viden om tidstro afvikling Design og programmering af parallelle systemer Individuel, intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Enkeltfag : Regulering af dynamiske systemer Regulation of Dynamic Systems : At give deltagerne en grundlæggende forståelse af principper for kontinuert og diskret styring og regulering. Efter gennemførsel af enkeltfaget har de studerende: viden om og kan beskrive dynamiske systemer ved hjælp af differentialligninger kendskab til 1. ordens differentialligninger, numeriske og analytiske løsninger viden om begreber indenfor klassisk reguleringsteknik kendskab til analysemetoder, der tager udgangspunkt i såvel numeriske som analytiske løsninger, for PI-regulering af systemer, som kan beskrives med 1. ordens dynamik viden om realisation af regulatorer på computere kendskab til programmering af en PID-regulator viden om fuzzy-regulering kendskab til fuzzy-begreber, herunder membership-funktioner, fuzzificering, regelbaser og defuzzificering kendskab til klassificering ved hjælp af fuzzy-modeller kendskab til fuzzy PI-regulatorer kendskab til Takagi-Sugeno fuzzy-systemer. : Modellering af dynamiske systemer vha. differentialligninger Grundlæggende begreber for åben- og lukket-sløjfe regulering 22

23 Stabilitet Standardreguleringer: PID-regulator Realisering af regulatorer ved hjælp af computere Modeller og værktøjer (fx Simulink, Matlab, Ptolemy) til regulering. Fuzzy regulering Individuel, ekstern mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af miniprojektet. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. 23

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 20. marts 2009 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 16. november 2010 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 29. juni 2007 1 2 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2014 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 Studieordningen er godkendt 2. juni 201 af Studienævn for Masteruddannelserne på Samfundsog

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 10. marts 2008 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2013 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. ved Aarhus Universitet. i IT-VEST SAMARBEJDET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. ved Aarhus Universitet. i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT ved Aarhus Universitet i IT-VEST SAMARBEJDET September 2007 Generel del af studieordning for masteruddannelsen i it Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1. Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED AALBORG UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 29. juni 2017 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 2. september 2006 1 Fagbilag til studieordning for masteruddannelsen i it Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Master i it, specialiseringen i softwarekonstruktion 2012545 Fagpakken it-sikkerhed 2012546 Introduktion til it-sikkerhed, enkeltfag 2012547

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret 16.05.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2012 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG.

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG. 2 NOVEMBER, 2012 Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG csaudk Bachelororientering hvorfor? Bachelor Specialisering Kandidat.Alle skal træffe valg i løbet af bachelorudannelsen, som kan have indflydelse

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 19/5 2003 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 7 Beskrivelse af de enkelte

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Principper for Samtidighed og Styresystemer

Principper for Samtidighed og Styresystemer Principper for Samtidighed og Styresystemer kursusintroduktion og Introduktion til Styresystemer René Rydhof Hansen Februar 2008 PSS 08 (Forelsning 00) Kursus intro./intro. styresystemer Februar 2008 1

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015

Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015 ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Fagmodul i Informatik af 1. september 2013 Med ændringer af 1. februar 2014 og 1. september 2015 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2013-76 Ændringerne af 1. februar

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED Science and Technology Aarhus Universitet i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2016 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi 1. Introduktion...2 2. Formål...2 3. Indhold...2 4. Adgangskrav...3 5. Eksaminer...3 6. Rammer for sammensætning af studieplan...3 Samlet oversigt

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Fagmodul i Informatik

Fagmodul i Informatik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Datalogi og Informatik Fagmodul i Informatik DATO/REFERENCE 1. september 2017 JOURNALNUMMER Ændringer af 1. februar 2014, 1. september 2015, 1. september 2016 og 1.

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål Studieordning for masteruddannelse i it-ledelse, masteruddannelse i interaktionsdesign og masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 16/17 Institution Frederikshvan Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informationsteknologi

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Systematic Software Engineering A/S

Systematic Software Engineering A/S SPI i praksis Erfaringer fra et forløb hos Systematic Software Engineering Knowledge is the only asset that increases in value by sharing Anna-Lis, Product Maturity Consultant Annemette, Project Secretary

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere