En fokusering af indsatsen gennem en sådan prioritering af udvalgte grupper vil nødvendigvis ske på bekostning af indsatsen overfor andre grupper.

Transkript

1 Forslag til det generelle forord til kvalitetsstandarderne. Fokus på børn med behov for særlig indsats. Center for Familie og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børneområde. Centerets målgruppe er børn, unge og familier med behov for særlig indsats, herunder børn og unge med handicap. Som en konsekvens af stadig stigende udgifter på landsplan til børn med behov for særlige indsats, anbefalede KL for nogle år siden, at der lokalpolitisk blev fastsat et serviceniveau for at styre og prioritere udgifterne. Dette notat indeholder nogle generelle overordnede bemærkninger som indledning til de kommende fremsatte serviceniveauer på de enkelte foranstaltningsområder. Kvalitetsstandarderne i Familie og Forebyggelse er målrettet borgeren i Furesø Kommune. Med kvalitetsstandarderne - sammen med information på Furesø Kommunes hjemmeside kan borgerne let og tilgængeligt tilegne sig oplysninger om, hvilke ydelser Furesø Kommune kan tilbyde. Fokuseret indsats. Det er hensigten, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på alle lovmæssige ydelser, som Center for Familie og Forebyggelse tilbyder Furesø Kommunes borgere. Kvalitetsstandarderne beskriver målet med ydelsen, målgruppen, ydelsens indhold, visitations- og bevillingskompetence, egenbetaling, leverandør af ydelsen, sagsbehandlingsfrist, klagevejledning med mere. Kvalitetsstandarderne er udtryk for en politisk vedtaget standard for børn, unge og familier med behov for særlig indsats i Furesø Kommune. Standarderne er således et udtryk for det generelle serviceniveau i Center for Familie og Forebyggelse. Den faglige individuelle vurdering i hver enkelt sag tager udgangspunkt i kvalitetsstandarderne, men det kan og må ikke erstatte den faglige individuelle vurdering i hver enkelt sag. Det er ikke lovmedholdeligt at fastlægge en detaljeret kvalitetsstandard på de foranstaltningsområder, vi arbejder indenfor. Der skal i alle beslutninger foretages et individuelt skøn. Det er til gengæld muligt at fastsætte en kvalitetsstandard i forhold til f.eks. målgrupper, hvor det politisk besluttes, at der skal sættes særligt fokus. En fokusering af indsatsen gennem en sådan prioritering af udvalgte grupper vil nødvendigvis ske på bekostning af indsatsen overfor andre grupper. Hovedfokus Det er et vigtigt fokuspunkt, at formålet med al indsats alene er barnets behov, ikke forældrenes, skolens eller lokalsamfundets. Det betyder ikke, at de øvrige er uden betydning, blot at de altid er subsidiære i forhold til barnets behov og muligheder for udvikling. Udover tvangsforanstaltninger, som er meget sjældne, er Serviceloven et tilbud til familier og børn. Undtaget er den børnefaglige undersøgelse jfr. 50. Forældreansvar Børn er først og fremmest forældrenes ansvar indtil det fyldte 18. år. Nogle forældre kan tage det fulde ansvar, andre kan kun påtage sig dele af det. Der er med mellemrum henvendelser fra forældre, som ønsker deres barn anbragt, eller unge, der ikke længere vil bo hjemme. Sådanne ønsker imødekommes ikke fremover, med mindre det vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til barnet. I stedet arbejdes på at få forældrene til at påtage sig det ansvar, som er deres.

2 Privat netværk Der lægges mere vægt på altid at undersøge, om der i barnets netværk er støtte at hente, som kan kompensere helt eller delvist for de kompetencer forældremyndigheds-indehaveren (erne) måtte mangle. Ind imellem er der bedsteforældre, en tante og onkel eller et vennepar, som kan aflaste mor og/eller far, eller en samkvemsfar, som rådes til at deltage mere, fordi mor ikke magter at varetage barnets behov tilstrækkeligt, eller ind imellem slægtsanbringes børn. Anbringelsesreformen som kom i januar 2006 og nu Barnets reform fra 2011 lægger op til at slægtsanbringelser skal prioriteres, og at de ikke må få løn for opgaven. Ind imellem er en slægtsanbringelse en rigtig god ide, andre gange er der grunde til, at det ikke er en fornuftig løsning for barnet. I de situationer, hvor vi antager, at det tjener barnets bedste, anbringes de hos slægt. Det samme gør sig gældende på aflastningsområdet. Offentligt netværk Det offentlige netværk er en meget væsentlig medspiller både i forhold til kvalitetsstandard generelt hvilke børn er truede? og i forhold til at hjælpe det konkrete barn. Vi er i Center for Familie og Forebyggelse meget afhængige af vores samarbejdspartnere indenfor dagtilbud og skoleområdet. Det er de fagpersoner, der kender barnet, som skal underrette, når de er bekymrede for et barns trivsel. Der vil være forskel fra den ene pædagog til den anden og fra den ene institution til den anden. Det som den ene synes er bekymrende for barnet, synes en anden er bagateller. Der vil derfor også være forskel på indsatsens karakter heri lægges også et individuelt skøn. I indsatsen er det også nødvendigt med et tæt samarbejde med barnets offentlige netværk, idet en indsats i hjemmet gerne skulle spille sammen med at også sundhedsplejerske, psykolog, daginstitution eller skole gør en ekstra indsats. Det betyder, at vi vil bruge mere tid på drøftelse af de mål, der skal nås omkring barnet, således at netværket kan blive bedre til at beskrive udviklingen. Det er vigtigt, at dem, der er omkring barnet, bidrager med oplysninger om udvikling og tager ejerskab til de beskrevne mål med deres indsats. Særligt fokus i indsatsen. Fokus i indsatsen retter sig mod nedenstående udvalgte grupper: De 0-2 år år og år, som er de to udviklingsmæssige overgange hvor børn er særligt parate til at tage imod år og fokus indenfor de 3 grupper skal særligt rette sig mod: - Tidlige tegn på mistrivsel - Børn, hvor begge forældre eller en enlig forældre er udviklingshæmmede, psykisk syge eller misbrugere - Kriminalitet og misbrug - Inkluderende indsats Center for Familie og Forebyggelse. Centeret har 3 områder, der er borgerrettede:

3 Familierådgivning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Forebyggelse Dagbehandling og Unge. Familierådgivningen består af de socialfaglige medarbejdere, som forestår sagsbehandlingen på området for børn med behov for særlig indsats og forvalter ydelser i henhold til Lov om Social Service. Vi tilbyder f.eks. råd- og vejledning til børn, unge og deres forældre, iværksætter og følger op på forebyggende foranstaltninger og anbringelser og varetager opgaver vedrørende børn og unge med handicap. Familieplejeområdet, som forestår godkendelse og tilsyn med plejefamilier, er også organisatorisk placeret på dette område. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og forebyggelse består af psykologgruppen, specialpædagoggruppen, talehørekonsulenter, konsulenter indenfor det specialpædagogiske område, fysioterapeut, Sundhedsplejen og Tandplejen. Området arbejder ud fra et helhedsorienteret og inkluderende syn på børn og udvikling, og tilbyder pædagogisk og psykologisk rådgivning og bistand i henhold til Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven til børn, unge, deres forældre og de professionelle samarbejdspartnere, der omgiver barnet, herunder også den talehørepædagogiske og fysioterapeutiske rådgivning og bistand. Området varetager pædagogiske, psykologiske vurderinger i forhold til alle henviste børn og unge og kan pege på barnets eller den unges behov for specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand og specialpædagogiske indsatser samt på behov for rådgivning til forældre og det omgivende miljø. Derudover tilbydes specialpædagogisk rådgivning og bistand via kurser og individuel vejledning til forældre til børn med handicap efter serviceloven. Området varetager vurderinger og bevillinger af fysioterapeutisk behandling til børn med vedvarende og omfattende behandlingsbehov efter serviceloven og koordinerer behandling i.f.m. genoptræningsplaner efter sundhedsloven samt varetager bevillinger til synsrådgivning efter serviceloven og folkeskoleloven for børn, der er tilmeldt synsregisteret. Der samarbejdes med Børneterapien i Gentofte og Kommunikationscenter Region Hovedstaden. Sundhedstjenesten og Tandplejen er primære forebyggende områder, som begge varetager opgaver overfor alle børn og unge efter sundhedsloven. Sundhedsplejen består af en sundhedsplejerskegruppe, der med et bredt sundhedsbegreb har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Der er tilbud omkring graviditet, fødsel og spædbørn, skolesundhedstjeneste og konsultative opgaver i dagtilbud, og specialiserede tilbud til forældre med behov for en særlig indsats. Tandplejen varetager forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge og omsorgstandpleje til borgere med behov for særlig indsats. Derudover tilbydes et specialiseret tandplejetilbud til borgere, der ikke kan benytte de andre tilbud. Dagbehandling og Unge består af Furesø Børne- og Familiecenter, Ungehuset, SSP, Ungerådgivningen og Støttekontaktpersonkorpset. Dagbehandling og Unge er centerets interne leverandør af ydelser (forebyggende foranstaltninger i henhold til Lov om Social Service), og tilbyder forskellige former for rådgivning, målrettet støtte og behandling til børn, unge og deres familier.

4 Forløb indenfor Dagbehandling og Unge opstartes dels via visitering fra Familierådgivningen og ved egen henvendelse til visse tilbud. SSP, Ungerådgivningen og Støttekontaktpersonkorpset beskrives ikke indenfor kommende serviceniveauerne. Læsevejledning til serviceniveauerne. Serviceniveauerne for Familie og Forebyggelse tager udgangspunkt i et barns eller en ungs problemer og støttebehov, hvilket vi har gradueret i fem niveauer: 1. Børn i optimal udvikling 2. Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer 3. Børn med specifikke behov 4. Børn med væsentligt behov for særlig støtte 5. Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade BØRNELINEALEN 1. Børn i optimal udvikling. Almindelige børn med almindelig problemer. 2. Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn. 3. Børn med specifikke behov af kronisk/eller længerevarende karakter 4 og 5 Truede børn i Servicelovens forstand. Børn med væsentligt behov for særlig støtte. Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. 80% af alle børn Generelle problemer Tidstypiske problemer. Pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse Foranstaltninger jf. Service- Lovens 52 20% Heraf de 5%

5 Børn i optimal udvikling (blå kolonne)vil kun i form af forebyggende sundhedsordninger være omfattet af indsatsen fra Center for Familie og Forebyggelse. Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer (grønne kolonne) vil kun kortvarigt modtage støtteforanstaltninger fra Centret primært eksempelvis behovsbesøg af sundhedstjenesten eller anden pædagogisk/ psykologisk vejledning, herunder midlertidig krisebehandling. Børn med specifikke behov (gul kolonne) vil primært være omfattet af indsatser fra PPR og forebyggelse, samt servicelovens foranstaltninger til børn og unge med funktionsnedsættelse. Børn med væsentligt behov for særlig støtte og børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade (rød kolonne) er ansvaret for indsatsen placeret i Familierådgivningen, som en del af myndighedsopgaven. Børnelinialen: 1. Børn i optimal udvikling Barnets udvikling er alderssvarende. Barnet har en almindelig relation med andre. Barnet udviser stærke følelsesmæssige bånd til udvalgte voksne. Barnet har grundlæggende tillid til og tro på altid at kunne hente støtte og omsorg hos disse voksne. Barnet korrigerer sin adfærd efter at tilfredsstille disse voksne og indfri deres forventninger. Barnet håndterer konflikter og styrer sit temperament. Barnet udviser ingen tegn på indadvendt adfærd. 2. Børn med midlertidig trivselsproblemer Børn og unge med tidstypiske vanskeligheder, som giver sig udtryk i midlertidige manglende trivsel. Barnets symptomer - eksempler: Hovedpine, mavepine, uro, lettere forsinket motorisk udvikling. Midlertidig krise i hjemmet eks. krise, dødsfald, usikre forældre, enlig mor uden kræfter, ung mor. Problemer afhjælper typisk i netværket ved eksempelvis hjælpsomme naboer, bedsteforældre og det professionelle netværk. 3. Børn med specifikke behov. Barnet foretrækker nogle voksne frem for andre. Barnet viser usikkerhed på, om voksne står til rådighed og kan give omsorg. Barnets symptomer: Fejlernæring, forsinket udvikling, negativ adfærd, kontaktsvaghed, begyndende manglende sociale kompetencer, medfødt handicap og sygdom. Lettere misbrugsproblemer, dødsfald og skilsmisser som ikke håndteres konstruktiv, svage og umodne forældre, enlige forsørgere med ringe netværk, hyppige boligskift, arbejdsløshed der forvaltet problematisk og vedvarende parforholdsproblemer. Problemer kan ikke løses fuldt ud i netværket. Der er lejlighedsvis professionelt netværk inde over dog sjældent i

6 form af en foranstaltning med mindre det drejer sig om handicapkompencerende ydelser. 4. Børn med væsentligt behov for særlig støtte. Barnet har adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Barnet udviser i flere situationer, at det har mistet troen på andres støtte og omsorg. Barnets symptomer: Rapserier, seksualiserende adfærd, vanskelighed ved at forene hjem og institution/fritid, selvmordstanker og indlæringsvanskeligheder. Hyppige partnerskift, ustabile familieforhold, ikke stærke tilknytningsbånd, fravær af forpligtende omsorgsevne på grund af psykisk, somatisk eller misbrugsproblemer, vold, familiekonflikter, umodne forældre, kriminalitet og dårlig begavelse. 5. Børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade Barnet har massive adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Barnet trækker sig ind i sig selv og udviser ingen særlig tilknytning til en eller flere voksne. Barnets symptomer: Negativ jeg-opfattelse, dårlig social- og kulturel integration, destruktiv adfærd, skoleløse børn, alvorlige spiseforstyrrelser, udsat for vold og andre overgreb, personfarlig kriminalitetudøvelse, misbrug og abstinensbørn. Svære psykosociale belastningsfaktorer, mangel på sociale kompetencer (empati, refleksion, fleksibilitet og mangel på evne/indstilling til dialog), manglende evner til at profitere af forebyggende indsatser, dårligt eller lille netværk, misbrug, PTSD hos flygtninge, svær kriminalitet og vold og psykisk sygdom. I denne kategori kan tvangsmæssige foranstaltninger forekomme. Servicelovens bestemmelser. Serviceloven rummer nogle særlige forskrifter og administrative formkrav i relation til børn og unge med særlige behov. I det følgende vil der kort blive gjort rede for de vigtigste af dem, som er relevant for fastsættelse af serviceniveauer på dette område. Forud for bevilling af ydelser i henhold til Servicelovens kapitel 9,11 og 12 er der forskellige krav, der skal opfyldes. Der skal ske en faglig vurdering af, om barnet hører indenfor målgruppen af børn, der henhører under denne lov. Dernæst er et skærpet krav i Barnets reform, som er trådt i kraft 1. januar 2011, at der som hovedregel altid skal laves en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens 50, som er en undersøgelse, hvor barn og families vanskeligheder, ressourcer, og netværk afdækkes. Herefter laves en vurdering af behov for hjælpeforanstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af Barnets Reform kræver det ikke længere samtykke fra forældrene til udfærdigelse af undersøgelsen.

7 Kan- og skal-ydelser Hvis en undersøgelse viser, at et barn har et behov for en foranstaltning efter Servicelovens kapitel 9, 11 og 12, skal vi tilbyde en sådan. Hvilken ydelse barnet eller familien skal tilbydes beror på en konkret vurdering ud fra det samlede billede af, hvad behovet for barnet er. I vurderingen indgår også, hvad forældrene selv kan, og hvad kommunen er forpligtet til. Valg af foranstaltning er hidtil primært blevet håndteret ud fra en faglig vurdering. En faglig vurdering er imidlertid ingen entydig størrelse. En undersøgelse fra SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for nogle år siden påviste endog meget store forskelle mellem kommuner i vurderingen af samme sag. Også i samme kommune var der forskel fra rådgiver til rådgiver, dog ikke helt så markant. Bevilling af foranstaltninger Ved vurdering af barnets/den unges forhold tages der som regel udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Udvikling og adfærd Familieforhold Institutions- og skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre forhold Fokuspunkterne skal altid vurderes ud fra barnets/den unges udviklingstrin. I det følgende vil der i de konkrete kvalitetsstandarder være opridset sammenhængen mellem barnets behov (indplaceringen på Børnelinialen), omfanget af indsatsen og hvorfra indsatsen kommer.