palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland"

Transkript

1 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den palliative indsats i Region Sjælland

2 AFTALE UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. 2

3 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND FORORD Aftalen danner rammen om det tværsektorielle samarbejde om borgere/patienter med livstruende sygdom i Region Sjælland. Region Sjælland er sammen med kommuner og almen praksis i Sundhedsaftalen for blevet enige om et styrket og harmoniseret indsats af det palliative område. Det sker igennem en række initiativer, der har fokus på at løfte det basale niveau gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud. Den tværsektorielle palliationsgruppe har gennemført en tværsektoriel spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2015, med det formål at afdække den palliative indsats (Kortlægning af palliative tilbud på basal og specialiseret niveau i Region Sjælland). Kortlægningen viser, at der er begrænset viden om tilbud internt og eksternt i egen organisation hos de enkelte sektorer i samarbejdet, der mangler et fælles sprog omkring palliation og der er uens tilbud på tværs af kommuner/sygehuse på det basale og specialiserede område. I undersøgelsen deltog en bred repræsentation fra alle sektorer og relevante faggrupper fra både medarbejder- og ledelsesniveau. På baggrund af undersøgelsens resultater, er der i 2016 udarbejdet en aftale for den palliative indsats i Region Sjælland for både det basale og specialiserede niveau. Aftalen er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe under Den tværsektorielle palliationsgruppe bestående af repræsentanter fra kommune, sygehus og almen praksis samt hospice fra det specialiserede og basale niveau. Gruppens medlemmer er: Lars Michael Clausen, ledende overlæge PO, Palliativ team, Anæstesi, Næstved Sygehus Hanne Bredsdorff, klinisk oversygeplejerske, Palliativ Enhed, Roskilde Sygehus Kirstine Winther, koordinerende sygeplejerske, Palliativ team Næstved Sygehus Ninna Uhrlund, udviklingskonsulent, Kalundborg Kommune Mai-Britt Petersen, palliativ ressourceperson, Vordingborg Kommune Bettina Kotasek, hospicechef Hospicegården Filidelfia Leif Sehested, praktiserende læge og praksiskonsulent, næstformand Den tværsektorielle palliationsgruppe Aftalen henvender sig til medarbejder- og ledelsesniveau på det basale og specialiserede niveau. Formålet med aftalen er, at forbedre organisering af den palliative indsats, som første skridt hen imod en harmonisering af den palliative indsats i Region Sjælland. Aftalen er en del af Sundhedsaftalens værktøjskasse og forankres via sundhedsaftalens samarbejdsorganisation. Vi håber vi med aftalen, at bane vejen hen imod en mere styrket og harmoniseret indsats af det palliative område i Region Sjælland, gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud. Med venlig hilsen Susanne Lønborg Friis, Vicedirektør, Sjællands Universitetshospital Formand for Den tværsektorielle palliationsgruppe Leif Sehested, Praktiserende læge og praksiskonsulent, Næstformand for Den tværsektorielle palliationsgruppe 3

4 AFTALE INDHOLD FORMÅL 5 MÅL 5 INDSATSOMRÅDER 6 Tværsektoriel kompetenceudvikling og uddannelse af ressourcepersoner på det basale niveau 6 Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau 6 Formel organisering af netværksdannelse via netværksgrupper 6 Strukturering af den basale palliative indsats i kommunerne 6 Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau 7 Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen 7 Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen 7 Shared Care mellem sektorerne 8 Aftale med praktiserende læger om behovsvurdering, opfølgning, netværksdannelse samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen (efter behov også palliativ team) 8 Ensrettet vejledninger og retningslinjer 9 Inddragelse af danske patientforeninger 9 Patientinformation til borgere med palliative behov 9 DEFINITIONSLISTE 10 REFERENCER 11 4

5 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND FORMÅL Aftalens indsatsområder skal bidrage til, at patienter med livstruende sygdom i Region Sjælland fra diagnosetidspunktet tilbydes ensartet udredning af palliative behov samt en individualiseret behandling. Udgangspunktet er ensartet faglig standard på både specialiseret og basal niveau og muligheder med henblik på størst mulig livskvalitet for patienter. MÅL At alle sygehusafdelinger, kommuner og hospices i Region Sjælland beskriver egen indsats, tværsektoriel samarbejde samt organisering for palliation. Skabelon til organisering af egen palliativ indsats udarbejdes og skal anvendes til besvarelsen At der er ensartet og løbende kompetenceudvikling og -sikring på basalt og specialiseret niveau på tværs af sektorer og faggrupper. At sikre systematisk behovsvurdering. At sikre fokus på specielt sårbare patienter 1 i palliative forløb. At udbrede kendskab til palliative tilbud på tværs af faggrupper, afdelinger, plejecentre og sektorer. At sikre inddragelse af patienter og pårørende i et individuelt tilrettelagt forløb. At undgå uønskede indlæggelser. At sikre koordineret palliativ behandling uanset hvor patienten befinder sig. Målene udmøntes i følgende indsatsområder, der går på tværs af sektorer og fagområder på det basale og specialiserede område. 1) Borgere med komplekse forløb, der har behov for styrket koordinering og styring af forløb. 5

6 AFTALE 2) Palliativ ressourcepersonsuddannelse - en uddannelse til ansatte i Region Sjælland. 3) Palliationspalletten, udviklet af Region Hovedstaden og til gratis brug efter aftale med Region Hovedstaden 4) Fælles skolebænk er en metode til tværsektoriel kompetenceudvikling, der involverer almen praksis, kommuner og sygehus samt i nogle tilfælde hospice. 5) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 6) Socialrådgiver, fysioterapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter INDSATSOMRÅDER Nedenstående indsatsområder, er initiativer til en styrket og harmoniseret indsats af det palliative område, med fokus på at løfte det basale niveau. Dette gennem en stærkere tværsektoriel forankring, med fokus på at løfte det basale og specialiserede niveau. af det samlede tilbud til borgere/patienter med livstruende sygdom i Region Sjælland. Tværsektoriel kompetenceudvikling og uddannelse af ressourcepersoner på det basale niveau Succesen for den palliative indsats beror i høj grad på et velfungerende tværfagligt samarbejde. For at sikre høj faglig kvalitet i den palliative indsats, skal de respektive lokale ledelser sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede både på afdelingsniveau og hos den enkelte medarbejder. Relevante uddannelser og kompetencer, herunder koordinering, er således vigtig for, at den fagprofessionelle kan levere en professionel palliativ indsats. Der udarbejdes en fælles funktionsbeskrivelse efter endt Palliativ ressourcepersonsuddannelse 2. Materiale fra Helbredsprofilen.dk og Region Hovedstadens e-læringsmateriale Palliationspalletten 3 anvendes i både sekundær og primær sektor. Arrangementer der bygger på fælles skolebænk s 4 principper om fælles forståelse og læring prioriteres, eksempelvis i form af fælles temadage til udveksling af erfaringer og viden. Hvor kompetenceprogrammer fra DMCG- PAL 5 er udarbejdet, tages der udgangspunkt i disse i forbindelse med uddannelse/kompetencer hos respektive faggrupper 6. Der arbejdes målrettet mod kompetenceniveau B1 og B2 i henhold til DMCG-PAL s kompetenceprogrammer. For faggrupper, hvor der endnu ikke forefindes struktureret kompetencebeskrivelser, udarbejdes der lokale kompetenceprogrammer. Området palliation indgår i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger. Tilbud om Palliativ ressourcepersonsuddannelse udvides til tværsektoriel uddannelse, der omfatter både primær og sekundær sektor. Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau Det tilstræbes at læger på det specialiserede niveau enten har eller får Nordic Specialist Course in Palliative Medicine eller tilsvarende. Sygeplejersker og terapeuter arbejder målrettet med kompetenceudvikling med udgangspunkt i DMCG-PAL s kompetenceprogrammer (på niveau C på udvalgte områder). Formel organisering af netværksdannelse via netværksgrupper Etablering og udbygning af tværsektorielle og tværfaglige netværk af palliative ressourcepersoner giver mulighed for at udveksle erfaringer og viden. Succesen for et velfungerende tværfagligt samarbejde beror i høj grad på de lokale netværk. Netværket er knyttet op omkring de lokale sygehuse og omkring liggende kommuner og koordineres af det palliative team. Netværkets sammensætning skal bestå af en sygeplejerske fra hvert distrikt i kommunerne, kommunal repræsentant fra terapeuterne/ rehabiliteringen, konsultationssygeplejersker samt evt. visitationen. Repræsentant fra almen praksis (praksiskonsulenter). Fra sygehusene, en sygeplejerske og læge fra sengeafdelinger og relevante ambulatorier og repræsentanter fra terapeuter, samt relevant personale fra hospice. Ledelsesmæssig opbakning på direktionsniveau i kommunen og sygehus, der skal sikre kontinuitet og repræsentation fra deres respektive felt. Strukturering af den basale palliative indsats i kommunerne Et godt forløb for patienter og pårørende indbefatter, at der udføres strukturerede samtaler i kommunens hjemme-/sygepleje ved første besøg af en sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau. Samtalen bør indeholde behovsvurdering, forventningsafstemning og koordinering med inddragelse 6

7 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND af borger og pårørende. Kommunerne har ansvaret for hovedparten af rehabiliteringsindsatsen. For at sikre den fornødne hjælp og støtte efter udskrivelse fra sygehus, koordinering samt forebyggelse af uønskede indlæggelser, bør en sygeplejerske afgive besøg efter udskrivelse fra sygehus samme dag eller senest formiddagen dagen efter. Inspiration kan hentes fra Vordingborg Kommune Tage imod besøg. Der er døgnbemanding af sygeplejersker og den enkelte sygeplejerske skal kunne visitere akutte sundheds- og servicelovsydelser til at sikre den optimale hjælp, samt forebygge uønskede indlæggelser. Der laves løbende behovsvurdering og justering af den nødvendige hjælp ved sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau. Prioritering af Systematisk behovsvurdering prioriteres på ældre- og plejecentre, i psykiatriske bofælleskaber og i socialpsykiatrien af en sygeplejerske eller på tilsvarende niveau. Der er et målrettet tilbud om rehabilitering og palliation i både tidlig-, senpalliativ og terminal fase. I den tidlige- og senpalliative fase, hvor borger ikke er tilknyttet hjemmesygeplejen, vil der især være et behov for målrettet indsats via sundhedscentre og jobcentre. Hvorfor der skal tilknyttes sygeplejerske, fysioterapeut eller tilsvarende sundhedsperson, som kan udføre systematisk behovsvurdering. For at sikre en koordineret palliativ behandling skal de sundhedsprofessionelle i kommunen indgå i tæt dialog og samarbejde med borgerens egen læge, samt øvrige tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, herunder de specialiserede palliative tilbud. Deltagelse af en sygeplejerske i hjemme-, sygeplejen og plejecenter i tværfaglige og tværsektorielle møder, om patienter med tilknytning til hjemmeplejen/plejecentre. Kontaktoplysninger er tilgængelige og let for samarbejdspartnere at komme i kontakt med hjemmesygeplejen, plejecentre, sundhedscenter, jobcentre med videre samt tilbud til palliative patienter. Hver kommune har som minimum en koordinerende ressourceperson 7. Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau Tværfaglighed er en grundlæggende del af den palliative indsats og sker i koordination og samspil mellem fagpersoner på flere niveauer og i forskellige sektorer. Det særlige ved denne indsats er, at den går på tværs af al lovgivning, der har relevans for uhelbredeligt syge patienter/borgere og dennes pårørende. Kommunerne opretter en koordinerende og rådgivende funktion, gerne med socialfaglige kompetencer, der koordinerer og rådgiver komplekse forløb fra sygehuset og praktiserende læge, og videre ind i kommunens afdelinger. Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen Et palliativ team på en palliativ enhed tilbyder udegående specialiseret palliativ behandling og pleje til patienter med livstruende og uhelbredelige sygdomme i eget hjem i tæt samarbejde med hjemmeplejen eller sygeplejen. Der tilbydes en ensartet udekørende tværfaglig specialiseret palliativ funktion i hele regionen. Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen Der etableres en telefonvagtordning, hvor det specialiserede niveau yder telefonisk rådgivning til det specialiserede og basale niveau. Telefonvagtordningen udvides til en regionsdækket funktion med døgndækning alle ugens syv dage. 7) En sygeplejerske eller sundhedsperson på bachelorniveau med udvidede kompetencer inden for palliation. 7

8 AFTALE 8) I lighed med opfølgende hjemmebesøg af den ældre medicinske patient Shared Care mellem sektorerne Shared Care er en af mulighederne for at sikre et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb. Sektorer er i denne sammenhæng praktiserende læge, hjemmesygeplejerske og det specialiserede palliative niveau. Det vil sige, at der på tværs af sektorer indgås en individuel aftale vedrørende patienten i forhold til opgaver og ansvar. Indlagte patienter med basale palliative behov bliver symptombehandlet på det afsnit patienten er indlagt. Ved udskrivelse kontaktes patientens praktiserende læge direkte for at aftale, hvordan fremtidigt samarbejde og ansvarsfordeling skal foregå omkring den basale palliative behandling. Der skal foretages tilsvarende for samarbejde med hjemmesygeplejersker og eventuelle plejecentre. Alle henvisninger forudsætter inddragelse af og samtykke fra patienter samt eventuelle pårørende. Ved udskrivelse af patienter, etableres kontakt til patientens/borgerens praktiserende læge fra det specialiserede niveau med henblik på etablering af et samarbejde og ansvarsfordeling omkring patienten/borgeren. I shared care indgår også kontinuerlig behovsorienteret kontakt mellem sektorerne. Aftale med praktiserende læger om behovsvurdering, opfølgning, netværksdannelse samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen (efter behov også palliativ team) Almen praksis har tovholder funktion i palliationen i primær sektor. Generelt er egen læge en nøgleperson grundet et ofte langvarigt kendskab til patienten og oftest også til dennes pårørende, samt har et kendskab til patientens øvrige sygdomsbillede og komorbiditet. For at tovholder rollen kan fastholdes og lykkes, kræver det en vedvarende god kommunikation til de øvrige implicerede i patientens behandling, rehabilitering og pleje, hvad enten det foregår på sygehus eller i kommunen. Herudover er det nødvendigt med en fast kontakt til patienten under sygdomsforløbet parallelt med den ambulante behandling, der foregår på sygehuset. Det er hensigtsmæssigt, at denne kontakt etableres så vidt muligt tidligt i forløbet, hvor patienten har pådraget sig en livstruende sygdom, og hvor der skal være opmærksomhed på inddragelse af de pårørende i forløbet. Elektronisk kommunikation alene er ikke hensigtsmæssig ved opgaveoverdragelse i sektorovergange ved komplekse forløb. Det anbefales, at elektronisk kommunikation følges op med direkte kommunikation eksempelvis via video- eller telefonopkald. Der tilbydes koordinerende hjemmebesøg med specialiseret palliativ enhed og/ eller med hjemmesygeplejen, således at der kan etableres de nødvendige aftaler om tryghed for patienten 8. Skabelon til beskrivelse af Fælles besøgsguide udarbejdes og skal anvendes til formålet. Der udarbejdes en fælles besøgsguide til de koordinerende hjemmebesøg, og at det aftalte efterfølgende sendes i elektronisk notatform til hjemmeplejen. Der etableres aftaler mellem regionen og de praktiserende læger om mulighed for koordinerende hjemmebesøg hos palliationspatienter. Brug af Region Sjællands behovsvurderingsskema Støtte i hverdagen med kræft (regionsjaelland.dk) giver mulighed for problemløsende samtaler og opfølgning af disse for patient og pårørende. Behovsvurderingsskemaet anvendes systematisk i kommune og på sygehus. Behovsvurdering er ikke en del af aftalen med almen praksis, men patienter og pårørende kan bruge skemaet til at forberede sig til samtaler hos egen læge. Der etableres aftaler mellem regionen og praktiserende læger om anvendelse af behovsvurderingsskemaet i almen praksis med 8

9 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND mulighed for opfølgende/problemløsende samtaler. Ensrettet vejledninger og retningslinjer Patienter i palliative forløb har forskellige behov, og det fordrer, at alle kommuner og sygehusafdelinger beskriver deres palliative indsats. Skabelon til organisering af egen palliativ indsats skal benyttes, se værktøjskasse. Den palliative indsats beskrives med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats (2011) og Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (2012). På det basale niveau anbefales det, at der anvendes retningslinjer eksempelvis vejledninger fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) for palliation. På det specialiserede niveau behandles konkrete symptomer ud fra de kliniske retningslinjer, der er tilgængelige på Sundhedsplatformen suppleret af de kliniske retningslinjer, der er udgivet af DMCG-PAL. Inddragelse af danske patientforeninger Patientforeninger inddrages i høringer i kommuner og region, hvor patientforeningerne kan indgive høringssvar skriftligt samt ved eventuel afholdelse af møde med patientforeningen forud for strategier, programmer eller aftaler, der vedtages. Hvor det er relevant, inddrages patientforeninger i udvikling af det palliative område. Patientinformation til borgere med palliative behov Patientvejledere i den regionale Patientvejledning tilbyder patienter og pårørende information, rådgivning og vejledning om rettigheder som patient i sundhedsvæsenet. Patienter og pårørende kan finde relevante informationer vedrørende hverdagslivet med livstruende sygdom på Helbredsprofilen.dk. Helbredsprofilen.dk anvendes systematisk i patientuddannelser og kommunale livsstilstilbud i primær og sekundær sektor. Sundhed.dk/soft samler alle kommunale og regionale sundhedstilbud. Både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle kan hente informationer om sundhedstilbud i egen region/kommune. Kommune og sygehus s palliative tilbud er opdateret på sundhed.dk/soft. 9

10 AFTALE DEFINITIONSLISTE Basal niveau: Den basale indsats har ikke palliation som hovedopgave. Indsatsen varetages på sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne. Tidlig opsporing: Ændringen i definitionen (fra uhelbredelig til livstruende) fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes. Palliativ indsats: Omhandler den professionelle indsats der skal forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom (for eksempel lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom). Formålet med den palliative indsats lægger sig op ad verdenssundhedsorganisationens (WHO s) definition (2002):» at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art«. (Sundhedsstyrelsen 2011). Det betyder, at der tages afsæt i et helhedsperspektiv på patienten og pårørendes problemer og behov. Palliativ patient: Patienter der er ramt af livstruende sygdom eksempelvis lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom, hvor der er behov for lindrende behandling. Palliativ team: Et tværfagligt specialistteam hvor behandlingen består af individuel baseret udredning og behandling af symptomer fra en livstruende sygdom. Et palliativt team arbejder som en ambulant funktion bestående af hjemmebesøg, ambulatorium og ambulante tilsyn. Specialiseret niveau: Specialiseret palliativ indsats varetages steder, hvor palliativ indsats er hovedopgaven, det vil sige enten af palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse eller hospices. Specialiseret tilbud/indsats: Specialiseret palliation udføres, når man på det basale niveau vurderer, at den indsats, der kræves for, at patienten kan opnå størst mulig livskvalitet, er kompleks og ikke kan varetages på det basale niveau alene. Tværsektoriel kompetenceudvikling: Et systematisk arbejde med tværsektoriel kompetenceudvikling involverer almen praksis, kommuner og sygehus samt i nogle tilfælde hospice. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre, er en fælles tilgang blandt palliative kontaktpersoner og ressourcepersoner kan sikres igennem fælles skolebænk. I Sundhedsaftalen ( ) står der beskrevet på side 18. at: Fælles skolebænk giver mulighed for udveksling af erfaringer og viden. Når vi»får sat ansigt på hinanden«både i form af formaliserede fora og i mere uformelle sammenhænge på tværs af sektorerne, etableres rammer for uformel dialog og sparring. (Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale Region Sjælland). Shared Care: Shared Care defineres er et samarbejde mellem den praktiserende læge og specialiseret palliativt niveau om en klar opgave og ansvarsfordeling mellem praktiserende læge og specialiseret behandlingsniveau i forbindelse med behandling af patienter henvist til specialiseret ambulant palliativ behandling. 10

11 FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND REFERENCER Dansk Selskab for Almen Medicin, Klinisk Vejledning for Almen Medicin. Palliation (URL-set februar 2016) DMCG-PAL - Kompetenceprogrammer (url set marts 2016) DSAM vejledninger for palliation (url set marts 2016) Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale Region Sjælland Palliativ ressourcepersonsuddannelse CUK Region Sjælland mid/1630/b/0/be/1136/arkiv/n/default.aspx Regionsjaelland.dk - Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Genoptraening_og_rehabilitering/Sider/ Rehabilitering-og-palliation-ifm-kræft. aspx (url set maj 2016) Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, Hospice uden Mure. Medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer. Sundhedsstyrelsen, Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospitalshared care ved antikoagulationsbehandling som eksempel. Vordingborg Kommune, Kvalitetsstandard , Tage imod besøg vordingborg.dk/open/socialudvalget%20(%c3%85ben)/2014/ /referat%20 (%C3%85ben)/BYR %20-%20Bilag% %20Kvalitetsstandard% %20-%2015%20Tag%E2%80%A6.pdf 11

12 AFTALE Kommunikation 01822

palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland og de 17 kommuner

palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland og de 17 kommuner FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den palliative indsats i Region Sjælland og de 17 kommuner AFTALE UDGIVET AF Region Sjælland

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Hospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland.

Hospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland. Notat - Kortlægning palliative tilbud 2015 Baggrund Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015

Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015 Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015 13. april 2015 kl. 15.30-17.00 Roskilde Sygehus, Sygehusledelsens mødelokale, Indgang 1A, 1 sal. Deltagere Regionen Susanne Lønborg

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.

Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Sekretariatsbetjener Helle Janni Sztuk, Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling, Sund

Sekretariatsbetjener Helle Janni Sztuk, Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling, Sund Referat Forum: Den tværsektorielle palliationsgruppe Tid: 21. marts 2017 kl. 14.00-16.00, Mødelokale 4, Regionshuset Deltagere: Region: Susanne Lønborg Friis (formand), Hanne Schou Bredsdorff, Lars Michael

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Samarbejdsaftale. den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE AF HOSPICE- OG PROJEKTSYGEPLEJERSKE LOUISE NIELSEN KUSK MAIL: LOUISE.NIELSEN.KUSK@RANDERS.DK MOBIL: 24445120 PROJEKTSYGEPLEJERSKE ERFARING IGENNEM DE SIDSTE

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Udarbejdet af: Barbara Smith Dyrmose, Berit Falkesgaard Nørgaard, Birgit Daugård, I nge Gudiksen Appel, I vana Andelkovic, Karen

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Godkendt: August 2016

Godkendt: August 2016 1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Kort præsentation. Velkomst til Mads fra Onkologisk afd., Sjællands Universitetshospital.

Kort præsentation. Velkomst til Mads fra Onkologisk afd., Sjællands Universitetshospital. KSS Nykøbing F Møde den 29. november kl 12-15 Mødelokale: Violen Fjordvej 17 indgang I-02 Nykøbing f Sygehus Dato: 16. december 2016 Referat Deltagere: Lisbeth Lumby Rasmussen, Dorrit Guttmann, Grete Breinhild,

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere