Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flytning og hjemgivelse af anbragte unge"

Transkript

1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne 6 2 Samlet vurdering Hyppigste sagsbehandlingsmangler Oplysningsgrundlaget 11 3 Karakteristik af sagerne Fordeling af sagerne på afgørelser Alder og køn Foranledning til afgørelsen Årsager til flytning eller hjemgivelse Anbringelsessted før flytning eller hjemgivelse Den unges vanskeligheder på tidspunktet for afgørelsen Problemer i hjemmet ved hjemgivelse Øvrige støtteforanstaltninger til den unge efter flytning eller hjemgivelse 20 4 Handleplanen efter Handleplanen som arbejdsredskab Servicelovens regler om handleplaner Reviderede handleplaner i sagerne om hjemgivelse Reviderede handleplaner i sager om flytning 27 5 Børnesamtalen og inddragelse af den unge Servicelovens regler om børnesamtalen Hyppigheden af børnesamtaler i de målte sager Holdning til foranstaltningen Inddragelse af den unge Børnesamtale og inddragelse 36 6 Hjemgivelsesperiode og høring af anbringelsesstedet Servicelovens regler om hjemgivelsesperiode Servicelovens regler om høring af anbringelsessted 40 7 Forvaltningsretlige emner Dokumentation Afgørelsens form Samtykke ved flytning Vurdering af samtykke ved flytning Klagevejledning 46 8 Den børnesagkyndige vurdering Generel vurdering af kommunernes sagsbehandling Oplysningsgrundlaget Der skal tages højde for den unges situation 51

3 8.4 Hensigtsmæssig flytning Støtteforanstaltninger til den unge og familien Kommunernes sagsbehandling Samtaler med den unge Inddragelse af den unge 55 Bilag 1 Metode 57 Titel Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Udgiver Ankestyrelsen, november 2011 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

4 1 Forord Ankestyrelsen gennemfører én gang årligt en praksisundersøgelse på området for børn og unge med brug for særlig støtte. Emnet for dette års praksisundersøgelse er kommunernes praksis i sager, hvor unge flytter på eget værelse som led i anbringelsen, flyttes fra et anbringelsessted beliggende uden for kommunen til et anbringelsessted beliggende inden for kommunen (hjemtages) eller hjemgives (ophører med at være anbragt) Socialministeren bad i februar 2011 Ankestyrelsen om at undersøge et antal sager, hvor kommuner har truffet afgørelse i ovenstående typer af sager. Formålet med praksisundersøgelser er at vurdere, om afgørelserne materielt og formelt er i overensstemmelse med de gældende regler og praksis. Vurderingen er foretaget ud fra de dokumenterede oplysninger i de indsendte sager. Undersøgelsen er suppleret med en børnesagkyndig vurdering af et udsnit af sagerne, som understøtter den faglige vurdering af, om kommunerne træffer afgørelser, som er til barnets/den unges bedste. Denne vurdering er foretaget af børnesagkyndige konsulenter. Undersøgelsen har været i høring i de deltagende kommuner. Ankestyrelsen har modtaget 4 høringssvar. På børne- og ungeområdet har Ankestyrelsen beføjelser til af tage sager op af egen drift. Ankestyrelsen har ikke fundet anledning til at tage nogle af de sager op, som er gennemgået i forbindelse med praksisundersøgelsen. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79a behandles på et møde i kommunalbestyrelsen i de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på ankeinstansernes praksisundersøgelser. Ankestyrelsen November 2011

5 2 1 Sammenfatning og anbefalinger Ankestyrelsen har i denne praksisundersøgelse vurderet 16 kommuners praksis i sagsbehandlingen ved afgørelser om flytning eller hjemgivelse af 12-17årige, der er anbragt uden for hjemmet. Sagerne om flytning omfatter flytning af unge anbragte til eget værelse og flytninger fra anbringelsessted beliggende uden for kommunen til et anbringelsessted inden for kommune. Resultaterne i praksisundersøgelsen bygger på de dokumenterede oplysninger i 81 sager. Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om kommunerne ved behandlingen af sagerne har fulgt de lovpligtige krav i serviceloven samt gældende praksis på området. Der har ved undersøgelsen været fokus på handleplaner, børnesamtalen og inddragelse af de unge. Praksisundersøgelsen har desuden berørt spørgsmålene om høring af anbringelsessted, afgørelse om hjemgivelsesperiode og udvalgte forvaltningsretlige emner. Derudover er der ligesom den forrige praksisundersøgelse foretaget en børnesagkyndig vurdering denne gang af 26 udvalgte sager. Til den børnesagkyndige vurdering er udvalgt sager, hvor sagernes problemstilling fremstår med en vis tydelighed, og hvor sagerne har en vis tyngde. Sager med utilstrækkelig dokumentation er således fravalgt, idet de ikke er vurderet egnet til at kunne vurderes børnesagkyndigt. 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne En stor del af sagerne i undersøgelsen omhandler unge med mange forskellige og komplicerede problematikker. Mange af sagerne i undersøgelsen er omfangsrige, og de unge har op til den afgørelse, som vurderes i undersøgelsen, haft et langvarigt forløb med mange kontakter til de kommunale myndigheder. Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunernes sagsbehandling præges af de unges forskellige og ofte meget komplekse problematikker og dermed sagernes tyngde. Det stiller store krav til sagsbehandlingen ikke mindst med hensyn til oplysningsgrundlaget, systematikken og opfølgningen. Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovgivningen på området ikke er fyldestgørende overholdt i 83 procent af de undersøgte sager. En væsentlig del af sagerne er dermed ikke i overensstemmelse med lovgivningen. De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen, er: at reglerne om børnesamtalen ikke er overholdt, herunder at det ikke er dokumenteret i sagerne, at den lovpligtige børnesamtale er afholdt

6 3 at handleplanen ikke er revideret, inden der er truffet afgørelse, eller at der ikke foreligger en handleplan i sagen at der mangler samtykke til flytningen fra mindst én relevant part Børnesamtalen mangler ofte I 70 procent af alle sagerne, svarende til 57 sager, er reglerne vedrørende børnesamtalen ikke overholdt. I 15 af disse 57 sager er manglende børnesamtale eneste årsag til, at sagen ikke er i overensstemmelse med reglerne. I de øvrige sager er flere lovpligtige krav ikke opfyldt. Børnesamtalen skal gennemføres for at sikre den unges ret til at blive hørt. Pligten til at gennemføre børnesamtalen gælder både ved afgørelser om flytning og hjemgivelse. Samtalen skal således give den unge mulighed for at give sin holdning og ønsker til kende til kommunens påtænkte beslutning. Det er samtidig et væsentligt grundlag for at sikre, at det er den rigtige afgørelse, som træffes. Den unge er løbende inddraget i en stor del af sagerne På trods af ofte manglende børnesamtale fremgår det i en stor del af sagerne (84 procent) at, kommunen har haft løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse. Inddragelse af den unge er med til at sikre, at der etableres et konstruktivt samarbejde med den unge samt findes de løsninger, der bedst tilgodeser den unges behov. Manglende revision af handleplanen eller manglende handleplan At handleplanen ikke er revideret, er også en hyppig årsag til, at sagerne ikke kan vurderes at være korrekte. I 32 procent af sagerne (26 sager) er handleplanen således ikke revideret i overensstemmelse med reglerne. I 16 procent af sagerne (13 sager) foreligger der ikke en handleplan. Det er et lovkrav, at handleplanen forud for hjemgivelse skal revideres. Ved flytning skal det ud fra de konkrete forhold i sagen vurderes, hvorvidt den foreliggende handleplan skal revideres. Handleplanen er et væsentligt arbejdsredskab, som kan være med til at fremme en aktiv inddragelse af den unge og familien samt medvirke til at skabe en fælles forståelse og fokus på den unges problemer og løsningen heraf. Samtykke til flytning I 23 procent af sagerne om flytning mangler der samtykke fra mindst én af de relevante parter i sagen. I de sager, hvor den unge er fyldt 15 år, har den unge i 91 procent af sagerne givet samtykke til flytningen.

7 4 Det er et krav i lovgivningen, at der i sager om flytning skal foreligge samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år og forældremyndighedsindehaver(e) Den børnesagkyndige vurdering De børnesagkyndiges vurdering af kommunernes sagsbehandling er et supplement til Ankestyrelsens vurdering af den lovgivningsmæssige korrekthed af de sager, der indgår i praksisundersøgelsen. Der er foretaget børnesagkyndig vurdering af 26 udvalgte sager. De børnesagkyndige har vurderet særskilte elementer. Herunder om kommunen samlet set har taget højde for den unges situation, om den unge er dårligere stillet efter flytning/hjemgivelse i forhold til tidligere situation samt kvaliteten af børnesamtalen og inddragelsen af den unge. Systematik og kontinuitet i sagerne Det er vurderingen, at der mangler sammenhæng, kontinuitet og opfølgning i sagerne. Der er brug for vedholdende og systematisk at følge sagen for at holde kontinuitet og målsætningerne med anbringelsen for øje. Det er af afgørende betydning for at foranstaltningerne løbende tilpasses den unges behov. Oplysningsgrundlaget Ud fra en børnesagkyndig synsvinkel er de fleste af sagerne i nogen grad tilstrækkeligt belyst i forhold til den aktuelle afgørelse. Men der er sager, hvor der ikke har været tilstrækkeligt med oplysninger i forhold til den afgørelse, der er blevet truffet. De hyppigste mangler er: aktuelle undersøgelser til beskrivelse af den unges vanskeligheder og behov oplysning om forældrenes ressourcer/ressourcerne i hjemmet i forhold til en hjemgivelse Vurdering af den valgte foranstaltning De børnesagkyndige har i en stor del af sagerne vurderet, at der ved flytning/hjemgivelse ikke er taget tilstrækkelig højde for den unges situation, som den er belyst, og det er desuden vurderet, at flytningen/hjemgivelsen i lidt over halvdelen af de udvalgte sager ikke var hensigtsmæssig i forhold til den unges behov. Det fremhæves af de børnesagkyndige i flere af sagerne, at der kan være en tendens til, at sagsbehandleren kommer til at tillægge den unges egne ønsker og synspunkter for stor vægt. Det sker på bekostning af, at sagsbehandleren fastholder fagligheden og træffer afgørelsen ud fra en faglig vurdering af den unges egentlige og samlede behov. Flytning/hjemgivelse har ikke været hensigtsmæssig i tilfælde, hvor: der er handlet uden egentlig plan og vurdering af den unges aktuelle behov

8 5 beslutningen er truffet på utilstrækkeligt grundlag beslutningen er truffet alene på grundlag af den unges eget ønske beslutningen er truffet alene på grund af manglende udvikling hos den unge i aktuelle placering Flytning/hjemgivelse er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor: beslutningen er truffet i forlængelse af et vellykket anbringelsesforløb beslutningen er truffet på baggrund af en positiv udvikling hos den unge Støtteforanstaltninger i forbindelse med flytning/hjemgivelse og hvordan den unge er stillet I en del sager har de børnesagkyndige vurderet, at kommunens valg af støtteforanstaltninger i forbindelse med hjemgivelse/flytning ikke er tilstrækkelige. For så vidt angår vurderingen af de iværksatte støtteforanstaltninger er det anført, at samtaler med familierådgiver eller tilknytning til kontaktperson i mange af sagerne ikke er nok. I de fleste af de målte sager er det den børnesagkyndiges vurdering, at den unge ikke er dårligere stillet efter hjemgivelse/flytning. Begrundelsen herfor er dog i de fleste tilfælde, at den unge før flytning/hjemgivelse ikke befandt sig i en situation, som kunne tilgodese den unges behov. I enkelte sager er begrundelsen, at der følges godt og tæt op om den unge efter flytningen/hjemgivelsen og eventuel støtte. Godt sagsbehandlingsforløb Den børnesagkyndige vurdering peger på, at et godt sagsbehandlingsforløb for eksempel er kendetegnet ved: at dokumentationen i sagen er sket løbende og systematisk at den unges forhold er grundigt belyst i den børnefaglige undersøgelse at der er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med at der er afholdt gode børnesamtaler at der lyttes til den unge samtidig med, at der holdes fast i faglige vurderinger at kontinuiteten fastholdes med klare mål for øje at der er sket tæt opfølgning Et uhensigtsmæssigt sagsbehandlingsforløb er eksempelvis præget af: mangelfuld eller ingen opfølgning på iværksatte tiltag ingen opfølgning på specialiserede anbefalinger langsommelighed mange møder med ringe fagligt fokus

9 6 ingen dokumentation for overvejelser det vil sige uklarhed om beslutningsgrundlag Overordnet set burde kommunerne efter de børnesagkyndiges vurdering afdække og undersøge de unges behov grundigere og i højere grad være opmærksom på, at der kan være behov for mere omfattende og indgribende støtte fra starten af en sag. Samtaler med og inddragelse af den unge De børnesagkyndige har vurderet, at børnesamtalen med den unge i en mindre del af sagerne har været brugbar i forhold til den aktuelle afgørelse. En samtale der for eksempel ikke får afdækket årsagen til et pludseligt holdningsskift hos den unge er vurderet som ikke brugbar. Børnesamtalen har været brugbar i de tilfælde, hvor: sagsbehandleren er godt forberedt til samtalen den unges holdning, modenhed og attitude er velbeskrevet der ved samtalen er taget højde for den unges alder, modenhed og sagens karakter Det er desuden vurderet, at de unge generelt har været inddraget i sagsforløbet op til den aktuelle afgørelse, men at inddragelsen i mindre grad har været relevant. Dette skyldes, at der ikke er handlet og reflekteret over den unges holdning, eller at der ikke er etableret en relevant kontakt til den unge. 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne På baggrund af Ankestyrelsens vurderinger af de 81 sager samt den udvidede børnesagkyndige vurdering af 26 sager, opfordres kommunerne til at følge nedenstående anbefalinger. Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i, at der i denne praksisundersøgelse er særlig fokus børnesamtalen og inddragelse af den unge samt handleplaner.

10 7 Børnesamtale og inddragelse Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne konsekvent sørger for at afholde en egentlig børnesamtale i overensstemmelse med loven, før der træffes afgørelse i sagen. Dermed sikres det, at den unge får mulighed for at give sine holdninger og ønsker til kende, og den unges holdning kan indgå i overvejelserne. børnesamtalen er godt forberedt kommunerne fortsat inddrager den unge i sagsforløbet, og sikrer, at denne inddragelse er relevant kommunerne fortsat sikrer, at den unges synspunkter tillægges betydning i den samlede vurdering af sagen, men samtidig er opmærksomme på, at dette ikke sker på bekostning af den faglige vurdering af den unges egentlige og samlede behov Handleplaner Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer opfølgning/revision af handleplanen, så der er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med Opfølgning, undersøgelse og dokumentation Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer sammenhæng, kontinuitet og opfølgning i sagerne kommunerne er opmærksomme på behovet for yderligere udredning og undersøgelse af den unge med henblik på iværksættelse af relevant og tilstrækkelig støtte kommunerne dokumenterer væsentlige sagsbehandlingsskridt, herunder børnesamtalen og dens indhold

11 8 2 Samlet vurdering Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 81 sager fra 16 kommuner, hvor kommunerne har truffet afgørelse om, at 12-17årige unge anbragt uden for hjemmet skal: 1) flytte på eget værelse som led i anbringelsen, eller 2) flytte til et anbringelsessted beliggende inden for kommunens grænser fra et anbringelsessted beliggende uden for kommunens grænser, eller 3) hjemgives, det vil sige ophører med at være anbragt Det har været et krav til kommunernes udvælgelse af sager, at afgørelserne er truffet på blandt andet kommunernes egen foranledning 1. Sagstyperne afspejler et ønske om særligt at vurdere kommunernes sagsbehandling, når unge flytter på eget værelse som led i anbringelsen. Flytning til eget værelse stiller større krav til den unges selvstændighed og giver den unge større frihed til at forvalte eget liv. Det har ydermere været et ønske at undersøge, om det har betydning for kvaliteten af kommunernes sagsbehandling, at der træffes afgørelse om at flytte en anbragt ung fra et anbringelsessted beliggende uden for kommunen til et anbringelsessted inden for kommunens grænser (hjemtages til egen kommune). Endelig har det været et ønske at undersøge kommunernes sagsbehandling, når unge ophører med at være anbragt. For så vidt angår opdeling af sagstyperne 1) og 2) ovenfor giver datagrundlaget ikke mulighed for at konkludere, om kommunerne behandler sager anderledes, når der sker flytning over kommunegrænsen (hjemtages). Resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne vil således blive præsenteret alene med en opdeling på flytninger og hjemgivelse. 62 procent af sagerne vedrører flytning (punkt 1 og 2), og 38 procent af sagerne vedrører hjemgivelse (punkt 3), jf. tabel For en uddybende beskrivelse af udvælgelseskriterier af sager og metoden for praksisundersøgelser henvises til bilag 1.

12 9 Tabel 2.1 Fordeling af sagerne på flytning og hjemgivelse. Antal og procent Antal Pct. Flytning i alt, heraf: Flytning til eget værelse inden for kommunens grænser Flytning til eget værelse flytning over kommunegrænse (hjemtagelse) Flytning til andre anbringelsessteder end eget værelse over kommunegrænse (hjemtagelse) Hjemgivelse I alt af det samlede antal flytninger til eget værelse er også sager om hjemtagelse. I alt 38 af de 50 sager om flytning vedrører således hjemtagelsessager, hvoraf størstedelen vedrører flytning til eget værelse. 12 sager er flytning til eget værelse, men hvor flytningen er sket inden for kommunens grænser. Vurderingskriterier Det er i den enkelte sag vurderet, om sagen samlet set er behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Der gælder samme lovgivningsmæssige krav for alle typer af flytninger der skelnes således ikke i lovgivningen, om flytningen sker over kommunegrænsen (om den anbragte hjemtages). For hjemgivelser er det et krav, at der træffes afgørelse om en hjemgivelsesperiode, samt at handleplanen revideres, inden afgørelsen om hjemgivelsen træffes. Ved flytninger er der ikke samme lovkrav om at revidere handleplanen, men Ankestyrelsen har i disse sager vurderet, om handleplanen burde have været revideret. Ankestyrelsen har vurderet, at en afgørelse er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis alle nedenstående kriterier er opfyldt: - der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, som er fyldt 15 år. - afgørelsen er behandlet af børn og unge-udvalget, såfremt der ikke foreligger samtykke fra alle relevante parter - der foreligger en handleplan - handleplanen er revideret, hvis det er vurderet at være relevant i den pågældende sag - der er truffet afgørelse om hjemgivelsesperiode i sager om hjemgivelser - anbringelsesstedet er hørt inden flytning/hjemgivelse (for afgørelser truffet i 2011) - reglerne vedrørende afholdelse af børnesamtale er overholdt

13 10 Ankestyrelsens samlede vurdering Som nævnt skelnes der ikke i lovgivningen, om en ændring af anbringelsessted er sket over kommunegrænsen, og som nævnt giver datagrundlaget ikke mulighed for at konkludere, om kommunerne behandler sager anderledes, når der sker flytning over kommunegrænsen (hjemtages). Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 14 ud af 81 sager, svarende til 17 procent af sagerne, opfylder alle de lovgivningsmæssige krav, der er gældende for de nævnte afgørelsestyper, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Ankestyrelsens samlede vurdering. Antal og procent Flytning Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Opfylder lovgivningen Opfylder ikke lovgivningen I alt I 67 af de 81 sager, svarende til 83 procent, mangler ét eller flere væsentlige sagsbehandlingskrav at være opfyldt. Der er ikke væsentlig forskel på overholdelse af reglerne, om der træffes afgørelse om flytning eller hjemgivelse. 2.1 Hyppigste sagsbehandlingsmangler Den hyppigste mangel i sagsbehandlingen af sagerne er, at kommunerne sjældent afholder en egentlig børnesamtale med den unge, inden der træffes en afgørelse. Det gælder både i sager om flytninger og hjemgivelser. I 57 sager vurderer Ankestyrelsen, at reglerne for børnesamtale ikke er overholdt. Heraf er det i 15 sager eneste årsag til, at reglerne vedrørende børnesamtalen ikke er overholdt. Ofte er der ikke afholdt en egentlig samtale, hvilket Ankestyrelsen vurderer, burde være sket i langt de fleste sager. I 4 sager er samtalen afholdt, men den unges holdning til afgørelsen er ikke kommet frem ved samtalen. jf. tabel 2.3. Handleplanerne er en anden væsentlig årsag til, at sagerne ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. I 42 sager er reglerne om handleplan ikke overholdt, heraf er handleplanen ikke revideret i 26 sager. I 13 sager er der ikke udarbejdet nogen handleplan, og i to sager er det eneste sagsbehandlingsfejl, jf. tabel 2.3.

14 11 Tabel 2.3 Årsager til at afgørelsen samlet set ikke er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis. Antal og procent Antal sager Procent af alle 81 sager Heraf eneste årsag i antal Reglerne om børnesamtalen er ikke overholdt Børnesamtalen er ikke afholdt Børnesamtalen er afholdt, men den unges holdning er ikke kommet frem ved samtalen Reglerne om handleplanen er ikke overholdt Handleplanen er ikke revideret, inden der er truffet afgørelse Der foreligger ingen handleplan Den reviderede handleplan har ikke opstillet mål eller angiver ikke formålet med indsatsen i tilstrækkelig grad Det videre forløb for den unge er kun i ringe grad eller slet ikke angivet i handleplanen (ved hjemgivelse) Andre regler er ikke overholdt Anbringelsesstedet er ikke hørt inden beslutning om flytning 1) Samtykke til flytningen mangler fra mindst én relevant part, og sagen har ikke været behandlet i Børne- og ungeudvalget Der er ikke truffet afgørelse om hjemgivelsesperiode I alt 67 Note: 1) For afgørelser truffet efter 1. januar ) 18 Note: 2) Procenterne summerer ikke til 100, de enkelte sager kan have flere årsager til, at afgørelsen ikke er korrekt. Den samlede andel sager med sagsbehandlingsfejl er 83 procent, jf. tabel 2.2. Der er 42 sager, hvor andre regler ikke er overholdt. For hjemgivelser træffes der sjældent afgørelse om en hjemgivelsesperiode. I 22 sager er dette årsagen til Ankestyrelsens vurdering om, at afgørelsen ikke er behandlet i overensstemmelse med reglerne. I én sag er det eneste sagsbehandlingsfejl. I 19 sager mangler der samtykke til flytningen fra mindst én relevant part, det vil sige fra forældremyndighedsindehaverne eller fra den unge, der er fyldt 15 år. 2.2 Oplysningsgrundlaget I undersøgelsen er oplysningsgrundlaget vurderet. Oplysningsgrundlaget er oplysninger om den unge, der belyser, om betingelserne for at kunne træffe afgørelse om flytning eller hjemgivelse er opfyldt.

15 12 I oplysningsgrundlaget indgår oplysninger om den unges aktuelle forhold og situation, herunder den unges holdning, oplysninger om familie og netværk. Oplysningsgrundlaget består af blandt andet journalnotater, udtalelser fra skole og anbringelsessted, undersøgelser samt lægelige oplysninger. Målingen viser, at der i mange af sagerne ingen oplysninger mangler eller kun mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. Det gælder for 60 procent af sagerne, mens der mangler flere eller afgørende oplysninger i 40 procent af sagerne, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Oplysningsgrundlaget i sagerne. Antal og procent Flytning Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Sammenholdes vurdering af sagernes oplysningsgrundlag med vurdering af sagerne korrekthed ses det, at i 32 ud af de 67 sager, som vurderes ikke at være korrekte er, er det på grund af manglende oplysninger. Ankestyrelsen vurderer, at de manglende oplysningerne er afgørende eller væsentlige for at kunne træffe den afgørelse, som kommunen har truffet, jf. figur 2.1. Afgørende eller væsentlige oplysninger har for eksempel været oplysninger om forhold og ressourcer hos de forældre, den unge bliver hjemgivet til, eller aktuelle oplysninger om den unges trivsel og/eller behandlingsbehov.

16 13 Figur 2.1 Afgørelsernes korrekthed i forhold til sagernes oplysningsgrundlag. Antal sager Antal sager Afgørende oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Ingen oplysninger mangler 0 Korrekt Ikke korrekt I de 14 sager, hvor afgørelsen vurderes at være korrekt, mangler ingen eller kun mindre væsentlige oplysninger. Mindre væsentlige oplysninger kan for eksempel være oplysninger om den unges fritidsforhold, hvis sådanne oplysninger konkret ikke vurderes afgørende til belysning af, om betingelserne for at træffe afgørelsen er opfyldt.

17 14 3 Karakteristik af sagerne Ankestyrelsen har gennemgået 81 sager for 12-17årige anbragte unge, hvor kommunen har truffet afgørelse om enten flytning til eget værelse, flytning til en døgninstitution /plejefamilie eller hjemgivelse. Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af sagerne, herunder en beskrivelse af de unge, som sagerne i undersøgelsen vedrører. Beskrivelsen skal give et billede af de unges forhold og omstændighederne omkring afgørelsen om flytning eller hjemgivelse. Om flytning Ved flytning til eget værelse eller andet anbringelsessted skal afgørelsen i begge tilfælde træffes i overensstemmelse med handleplanen. Der skal således ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringelsen vælges et nyt anbringelsessted, der kan bidrage til at disse mål opnås. Derudover er det ved anbringelse på eget værelse vigtigt, at den unge har en vis alder og modenhed, så det er muligt for den unge at klare sig på egen hånd. Den unge skal således som udgangspunkt være egnet til at kunne klare dagligdagen på egen hånd, og behovene hos den unge, skal primært have karakter af dækning af de daglige fornødenheder, som for eksempel kost, logi og beklædning. Om hjemgivelse En kommunes afgørelse om hjemgivelse fra et anbringelsessted sker også ud fra det angivne formål, som er angivet i handleplanen. En anbringelse skal således ophøre, hvis formålet med foranstaltningen er nået, eller hvis foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig. Anbringelser kan også ophøre, hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15 år tilbagekalder samtykket til anbringelsen. 3.1 Fordeling af sagerne på afgørelser I karakteristikken af de unge og deres forhold er der skelnet mellem, om den unge er flyttet til eget værelse eller til andet anbringelsessted end eget værelse samt hjemgivelse. Dette skyldes, at flytning til eget værelse stiller større krav til den unge, jf. ovenfor. Men der er ikke i beskrivelsen taget hensyn til om flytningen er sket inden for kommunen eller over kommunegrænsen (hjemtagelse). De 81 sager, som indgår i undersøgelsen, fordeler sig på 41 unge, hvor der er truffet afgørelse om flytning til eget værelse. Endvidere 9 afgørelser om unge, som er flyttet til en institution eller plejefamilie inden for kommunen, og 31 sager om hjemgivelse til forældrene, jf. tabel 3.1.

18 15 Tabel 3.1 Fordeling af sagerne efter afgørelsestype. Antal og procent Antal sager Pct. Flytning til eget værelse Flytning til andre anbringelsessteder end eget værelse 9 11 Hjemgivelse I alt Alder og køn Tre ud af fire afgørelser i undersøgelsen vedrører unge, som var 16 år eller 17 år på afgørelsestidspunktet for flytningen eller hjemgivelsen. Aldersfordelingen af de unge i undersøgelsen afspejler, at halvdelen af afgørelserne vedrører flytninger til eget værelse. Således var 96 procent af de unge, der flytter på eget værelse i undersøgelsen 16 år eller 17 år på afgørelsestidspunktet, mens ca. halvdelen af de unge, som flytter til andet anbringelsessted end eget værelse eller som hjemgives var 16 år eller 17 år på afgørelsestidspunktet, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Den unges alder på afgørelsestidspunktet fordelt på afgørelse. Antal og procent Flytning til andet end eget værelse Flytning til eget værelse Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 12 år år år år år år I alt Note: I 8 sager er afgørelsestidspunktet uoplyst og alderen kan således ikke beregnes nøjagtigt. Det er forudsat, at alderen på afgørelsestidspunktet i de sager har været 17 år.

19 16 Af samme årsag vedrører lidt større andel af sagerne piger (piger anbringes oftere på eget værelse end drenge). 52 procent vedrører piger og 48 procent af sagerne vedrører drenge, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3 Kønsfordeling af de unge Antal Pct. Dreng Pige I alt Foranledning til afgørelsen Kommunerne er bedt om at udvælge afgørelser, som er truffet på kommunens foranledning. Ofte er afgørelsen ikke foranlediget af kommunen alene, men også efter ønske fra for eksempel den unge selv eller forældrene. Herudover kan anbringelsesstedet være med til at foranledige en flytning eller hjemgivelse. I 20 af de 81 sager er det alene kommunen, som har foranlediget afgørelsen. I 59 procent af afgørelserne er flytningen/hjemgivelsen udover at være foranlediget af kommunen også foranlediget af den unge. Særligt ved flytninger til eget værelse, er der en stor andel (68 procent) af unge, der har foranlediget flytningen, jf. tabel 3.4. Særskilt ved hjemgivelse er det især forældremyndighedsindehavere, der også har foranlediget hjemgivelsen. 45 procent af sagerne er udover at være foranlediget af kommunen således også foranlediget af forældremyndighedsindehaverne, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 På hvis foranledning er afgørelsen om flytning/hjemgivelse truffet. Antal og procent Flytning til andet end eget værelse Flytning til eget værelse Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommunen Den unge Forældremyndighedsindehaver Anbringelsesstedet Andre Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da der har været mulighed for at markere flere svarkategorier

20 Årsager til flytning eller hjemgivelse En flytning eller hjemgivelse kan følge et planlagt udviklingsforløb. Det gælder i mange tilfælde for unge, som flytter på eget værelse som led i en glidende overgang til en mere selvstændig voksentilværelse. Undersøgelsen viser, at der er forskellige årsager til flytninger og hjemgivelser af den unge. Ca. halvdelen af flytningerne til eget værelse eller andet anbringelsessted end eget værelse skyldes, at den unge ikke ønsker at være på anbringelsesstedet. En anden hyppig årsag er, at flytningen følger et planlagt forløb. Særligt for flytninger til andet anbringelsessted end eget værelse er årsagen forværring af den unges forhold, eller at opholdstedet lukker, mens flytning til eget værelse ofte er foranlediget af en forbedring af den unges forhold jf. tabel 3.5. For hjemgivelser er årsagerne hyppigst, at formålet med anbringelsen er opnået, eller forældrene anmoder om at få den unge hjem, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Årsager til flytning eller hjemgivelse. Procent Flytning til andet end eget værelse Flytning eget værelse Hjemgivelse Den unge ønsker ikke at være på anbringelsesstedet Ændringen følger planlagt udviklingsforløb Formålet med anbringelse blev opnået Forbedring af forholdene for barnet/den unge Forældres begæring Forværring i forholdene for barnet/den unge Samtykke trukket tilbage (over 15årig) Formålet med anbringelse blev ikke opnået Hidtidigt anbringelsessted lukker Anbringelsen brudt sammen Andre årsager Antal sager Note: Andre årsager kan være, at den unge har været anbragt på et akut opholdssted eller at kommunen vurdere, at den unge ikke profiterer af anbringelsen eller skal hjælpes til en mere selvstændig tilværelse. 3.5 Anbringelsessted før flytning eller hjemgivelse Op mod tre fjerdedele af de unge er på tidspunktet for afgørelsen om flytning eller hjemgivelse anbragt enten på et opholdssted eller en døgninstitution. Det er relativt mange i forhold til, at ca. 45 procent af alle i aldersgruppen år er anbragt på

21 Indsæt tabel her FLYTNING OG HJEMGIVELSE AF ANBRAGTE UNGE 18 døgninstitution og opholdholdsted procent af de unge i undersøgelsen var på tidspunktet for afgørelsen anbragt i familiepleje mv., det er få i forhold til, at ca. 40 procent af de 12-17årige er anbragt i familiepleje, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6 Hvor er den unge flyttet/hjemgivet fra og hvor er den unge flyttet/ hjemgivet til? Antal og procent Flyttet til eller hjemgivet: Flyttet fra: Flytning til andet end eget værelse Flytning til eget værelse Hjemgivelse I alt Døgninstitution eller opholdssted Kollegium/ kollegielignende opholdssted Plejefamilie eller netværksplejefamilie Ikke besvaret I alt Antal sager Den unges vanskeligheder på tidspunktet for afgørelsen Unge, som flyttes til andet anbringelsessted end eget værelse, har hyppigst udviklingsforstyrrelser(44 procent). For unge, der flytter på eget værelse, er det tilfældet i 37 procent. Herudover har unge, der flyttes til eget værelse ofte skoleproblemer (39 procent) og misbrugsproblemer (39 procent), jf. tabel 3.7. De unge, der bliver hjemgivet, har oftere skoleproblemer (42 procent) og andre vanskeligheder(39 procent), jf. tabel Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik, årsstatistik 2010

22 19 Tabel 3.7 Den unges vanskeligheder på tidspunktet for afgørelsen. Antal og procent Flytning til andet end eget værelse Flytning til eget værelse Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Udviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme, ADHD Andre vanskeligheder hos den unge Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mm Udadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer Indadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer Skoleproblemer Misbrugsproblemer Manglende familierelationer Kriminel adfærd Ingen vanskeligheder hos den unge Note: Tabellen summerer ikke til 100 procent, da der har været mulighed for flere svar, Note: Andre vanskeligheder hos den unge er blandt andet, at den unge er præget af en opvækst under vanskelige vilkår, for eksempel misbrugende forældre, psykisk eller alvorligt fysisk syge forældre. Det kan også være at den unge har mange konflikter med sine forældre, eller at den unge er meget umoden, følelsesmæssig ustabil og/eller sårbar. 3.7 Problemer i hjemmet ved hjemgivelse I 42 procent af afgørelserne om hjemgivelse har der ikke været vanskeligheder hos forældrene eller i hjemmet i øvrigt. Men i over halvdelen af de afgørelser, der blev truffet om hjemgivelse, fremgår det af sagen, at der er vanskeligheder hos forældre eller i hjemmet. Heraf har der i 13 procent af hjemgivelserne været voldsom disharmoni eller konflikter i hjemmet, og i 20 procent af afgørelserne har forældrene psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. I en enkelt afgørelse har der været tale om grove omsorgssvigt, jf. tabel 3.8.

23 20 Tabel 3.8 Problemer hos forældremyndighedsindehaver eller i hjemmet ved hjemgivelse af den unge. Antal og procent Hjemgivelse Antal Pct. Ingen vanskeligheder hos forældrene eller i hjemmet Andre vanskeligheder hos forældrene eller i hjemmet 8 26 Voldsom disharmoni i hjemmet/konflikter i hjemmet 4 13 Psykiske lidelser hos forældrene 3 10 Misbrugsproblemer hos forældrene 3 10 Vold eller trusler om vold mod den unge 2 6 Nedsat fysisk funktionsevne hos forældre 2 6 Grove omsorgssvigt 1 3 Uoplyst 1 3 Note: Der har ikke været nogen registreringer i følgende mulige problemer i hjemmet: Ingen omsorg, forældre afgået ved døden, alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet, risiko for seksuelle overgreb, risiko for anden kriminel adfærd i hjemmet, udviklingshæmning hos forældrene og fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet. Andre vanskeligheder hos forældre er eksempelvis en skrøbelig forælder uden mange ressourcer, der ikke formår at sætte grænser for ung med egne vanskeligheder. Tabellen bygger på 31 sager om hjemgivelse. 3.8 Øvrige støtteforanstaltninger til den unge efter flytning eller hjemgivelse I 27 procent af alle sagerne er der ikke iværksat øvrige støtteforanstaltninger efter flytningen eller hjemgivelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke gives støtteforanstaltninger, men kan betyde, at de unge beholder støtteforanstaltninger, som de havde før flytningen eller hjemgivelsen. Flest unge får en fast kontaktperson som en yderligere støtteforanstaltning ved flytning eller hjemgivelse. I 68 procent af sagerne om flytning til eget værelse har den unge fået udpeget en fast kontaktperson, mens det i sager om hjemgivelse er 42 procent af de unge, jf. tabel 3.9.

24 21 Tabel 3.9 Øvrige foranstaltninger iværksat efter flytning/hjemgivelse. Antal og procent Flytning til andet end eget værelse Flytning til eget værelse Hjemgivelse I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Udpegning af en fast kontaktperson Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af den unges problemer Aflastningsordning Formidling af praktiktilbud Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Nej, ingen øvrige støtteforanstaltninger iværksat Antal sager

25 22 4 Handleplanen efter Handleplanen som arbejdsredskab En handleplan er et arbejdsredskab, som kan være med til at fremme en aktiv inddragelse af barnet eller den unge og familien i forbindelse med behandlingen af en sag om støtte til barnet eller den unge efter serviceloven. I denne praksisundersøgelse, hvor inddragelse af den unge er i fokus, bliver handleplanen ligesom sidste års praksisundersøgelse central, idet en god og brugbar handleplan vil kunne medvirke til at skabe en fælles forståelse og fokus på den unges problemer og løsningen heraf. Handleplanen skal blandt andet beskrive formålet med indsatsen, og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet samt foranstaltningens forventede varighed. En handleplan skal udarbejdes på baggrund af resultater og konklusioner i den børnefaglige undersøgelse, og skal fremadrettet danne rammen om samarbejdet mellem sagsbehandler, forældrene og barnet eller den unge. En handleplan, som beskriver målet med en foranstaltning, og som indeholder præcise og konkrete anvisninger på, hvilken indsats, der er nødvendig for at løse barnets eller den unges problemer, kan betyde, at både barnet eller den unge og forældrene lettere kan sætte sig ind i og forstå sammenhængen i kommunens indsats over for familien. Vurderingen af om de fastsatte mål bliver opfyldt, om indsatsen er den rigtige, og om barnets eller den unges udvikling er tilfredsstillende, skal tage udgangspunkt i handleplanen. Betyder ændringer i barnets eller den unges behov eller udvikling, at indsatsen skal justeres, skal handleplanen revideres, så der altid er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Fokus på handleplanen som et centralt redskab til styring af indsatsen i forhold til barnet eller den unge og familien er blevet skærpet med Barnets Reform. I denne praksisundersøgelse er udgangspunktet, at der i alle sagerne er udarbejdet en eller flere handleplaner for den foranstaltning og indsats, der allerede er iværksat, og det vil derfor være en revision af handleplanen, der (eventuelt) skal være udarbejdet. 4.2 Servicelovens regler om handleplaner Reglerne om udarbejdelse af handleplaner fremgår af servicelovens 140. Efter 140, stk. 1, skal kommunen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter blandt andet servicelovens 52.

26 23 Handleplanen skal blandt andet sikre, at formålet med indsatsen, samt hvilken indsats, der er nødvendig, er beskrevet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold og skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Dette fremgår af 140, stk. 3. I sager, hvor der er truffet afgørelse efter 1. januar 2011, hvor Barnets Reform trådte i kraft, skal der i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstilles mål for den unges overgang til voksenlivet. Formålet er at forberede den unge på senere at leve én så selvstændig voksentilværelse som muligt. Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har afdækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter, der er relevante at have fokus på i indsatsen over for et barn eller en ung. Revision af handleplan ved afgørelse om flytning Ved afgørelser om flytning gælder der ikke et lovkrav om revision af handleplanen. Dog kan der være behov for en revision af handleplanen i sådanne tilfælde på grund af ændringer i for eksempel: den unges behandling, hvis der skal foretages nærmere undersøgelse af den unges forhold, eller hvis der skal ske ændringer i den støtte, der er iværksat over for den unge. Vurderingen af, hvorvidt den foreliggende handleplan bør revideres afhænger således af de konkrete forhold i sagen. Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen om revisionen af handleplanen så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunen kan revidere handleplanen trods manglende samtykke, men forældremyndighedsindehaver og den unge bør så vidt muligt inddrages i revisionen af handleplanen. Revision af handleplan ved afgørelser om hjemgivelse Efter servicelovens 68, stk. 11, skal kommunen forud for en hjemgivelse revidere handleplanen, og angive den videre indsats for barnet eller den unge. Revisionen betyder således, at der bliver lagt en plan for blandt andet skolegang, eventuelle fritidsaktiviteter og andre tiltag, der kan støtte barnet eller den unge og familien i tiden efter hjemgivelsen. Også ved revisionen af handleplanen ved hjemgivelsen bør dette så vidt muligt ske i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge.

27 Reviderede handleplaner i sagerne om hjemgivelse I 15 sager om hjemgivelse, svarende til ca. halvdelen af det samlede antal målte sager på 31 om hjemgivelse, er handleplanen revideret i forbindelse med afgørelsen. Af disse 15 sager er revisionen i 5 af sagerne sket efter afgørelsen om hjemgivelse. I 13 sager er handleplanen ikke revideret, selvom den burde have været det, og i 3 sager foreligger der ingen handleplan, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1Revision af handleplan inden afgørelse om hjemgivelse. Antal og procent Antal Pct. Ja - handleplanen er revideret Nej - men det burde der være Nej - men er efterfølgende revideret 5 16 Nej - der foreligger ingen handleplan 3 10 I alt Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis handleplanen ikke er revideret inden afgørelsen om hjemgivelse (eller hvis der ikke foreligger en handleplan i sagen) Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering Handleplanen er revideret forud for hjemgivelse Sag nr. 038 Sagen drejer sig om en 17årig dreng, der hjemgives til sin moder efter at have været anbragt uden for hjemmet i ca. 3 år. Den unge har været anbragt uden for hjemmet på grund af voldsom og udadreagerende adfærd. Både den unge og moderen udtrykker ønske om hjemgivelse til moderen, og det er kommunens vurdering, at de fleste mål er nået efter den 3årige anbringelse. Kommunen træffer afgørelse om fast kontaktperson. Handleplanen er revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse. Sagen omtales også under punkt vedrørende indholdet af handleplanen. Ankestyrelsen vurderer, at der er udarbejdet en revideret handleplan i overensstemmelse med reglerne. Handleplanen er revideret efter hjemgivelsen Sag nr. 037 Sagen handler om en 17årig pige, som hjemgives til sine forældre efter at have været anbragt uden for hjemmet i ca. 7 måneder. Pigen er blevet anbragt akut på et ungecenter med samtykke fra forældrene på grund af vold i hjemmet fra faderens side. Forældrene ønsker pigen hjem, da de mener, at hendes livssituation er blevet forværret under opholdet på ungecenteret. Pigen vil gerne hjemgives, da hun har oplevet, at faderen er i positiv udvikling. Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse. Pigen bliver kort tid efter afgørelsen hjemgivet, og 14 dage efter udarbejder kommunen en handleplan, og der træffes afgørelse om kontaktperson og familiebehandling.

28 25 Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen skulle have været udarbejdet, inden afgørelse om hjemgivelse blev truffet. Handleplanen er ikke revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse Sag nr. 024 Sagen drejer sig om en 15årig pige, der hjemgives til sin moder fra en socialpædagogisk døgninstitution. Den unge bliver anbragt første gang 1½ år tidligere uden for hjemmet på en kostskole. Forud for anbringelsen er der udarbejdet en omfattende børnefaglig undersøgelse. Anbringelsen sker blandt andet på grund af mange konflikter i hjemmet med moderen og problemer skolemæssigt. Et halvt år efter anbringelsen bliver den unge pige indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med henblik på udredning. Efter anbefaling fra børnepsykiatrisk afdeling anbringes hun på en socialpædagogisk institution, hvilket sker et halvt år forud for hjemgivelsen. Handleplanen er ikke revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse. Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen burde have været revideret i overensstemmelse med reglerne Den videre indsats for den unge ved hjemgivelse og inddragelse ved revisionen af handleplanen I sager om hjemgivelse skal angivelse af den videre indsats for barnet eller den unge i handleplanen sikre, at børn eller unge ikke hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb, og at der er planlagt tiltag, som barnet eller den unge kan komme hjem til. Derudover er samarbejdet med forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge om revisionen af handleplanen vigtigt, fordi revisionen af handleplanen blandt andet sker med henblik på at beskrive den støtte, der kan tilbydes familien i forbindelse med selve hjemgivelsen og på længere sigt efter hjemgivelsen. Ankestyrelsen har vurderet, at en sag er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis den reviderede handleplan i høj eller i nogen grad angiver det videre forløb/den videre indsats for den unge. I 14 ud af de 15 sager, hvor handleplanen er revideret, er det videre forløb angivet i høj grad (10 sager) og i nogen grad (4 sager). Alene i 1 sag er det videre forløb ikke angivet, jf. tabel 4.2.

29 26 Tabel 4.2 Angivelse af det videre forløb for den unge i handleplanen. Antal og procent Antal Pct. I høj grad I nogen grad 4 27 I ringe grad 0 0 Nej 1 7 I alt For så vidt angår samarbejdet med forældremyndighedsindehaver og/eller den unge i de sager, hvor handleplanen er revideret, er dette sket i størstedelen af sagerne. Der er således sket samarbejde med den unge i 13 af de 15 sager og med forældremyndighedsindehaver i 10 sager. I 1 sag har der ikke været samarbejde med hverken den unge eller forældremyndighedsindehaver, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Samarbejde om revision af handleplanen. Antal og procent Revision sket i samarbejde med: Antal Pct. Den unge Forældremyndighedsindehaver Ingen af ovenstående 1 7 Note: Det har været muligt at angive både den unge og forældremyndighedsindehaver Sagseksempler og Ankestyrelsens vurdering Den videre indsats er angivet i handleplanen Sag nr. 038 Sagen, der drejer sig om en 17årig dreng, som hjemgives til sin moder efter at have været anbragt uden for hjemmet i ca. 3 år, er omtalt under punkt I handleplanen, der er revideret i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse, er det generelt beskrevet, at formålet med en fast kontaktperson er, at sikre den unge en stabil og kontinuerlig person, for at støtte ham i overgangen til tilbagevenden til familien samt forbedre hans muligheder for en mere selvstændig voksentilværelse. Der er derudover beskrevet mål og indsats i forhold til de seks faste punkter. Ankestyrelsen vurderer, at det videre forløb er angivet i høj grad, og at handleplanen opfylder lovens krav. Den videre indsats er ikke angivet i handleplanen Sag nr. 068 Sagen drejer sig om en 14årig pige, der efter at have været anbragt i meget kort tid på en akutinstitution bliver hjemgivet til sin moder. Det fremgår ikke af sagen, hvorfor pigen bliver hjemgivet. Der bevilges familiebehandling i forbindelse med hjemgivelsen. Der foreligger en udateret handleplan i sagen, som ifølge en sagsoversigt vil blive drøftet med moderen. I den udaterede handleplan er pigens problematikker

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, februar 2008 ISBN nr. ISBN 978-87-7811-054-1

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2011 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2011 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsens statistikker Børn og unge anbragt uden for hjemmet Kommunale afgørelser, årsstatistik 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Private aktører og 50 undersøgelser e te 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Private aktører og 50 undersøgelser Udgiver Ankestyrelsen, september 2010 ISBN

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2010-11 71 alm. del Bilag 47 Offentligt Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen 1. Indledning Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Høring & ankesager januar 2012 Et samarbejde mellem 1 Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey, som Socialpædagogerne

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Brugen af eget værelse som anbringelsesform Ankestyrelsens undersøgelse af Brugen af eget værelse som anbringelsesform November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2 Kommunernes brug af eget værelse

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Side 1 af 30 3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Døgnophold i anbringelsessteder fra det 18. år Klik på siden for PRINT af de udfyldte skemasider Identifikation (kan ikke ændres):? Indberettende kommune

Læs mere

Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge

Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge Ankestyrelsens undersøgelser Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn og unge April 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommunernes reaktioner ved underretninger m.v. om børn

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Det Sociale Nævns praksisundersøgelse december 2007 Indhold 1. Resumé, konklusion samt overordnet anbefaling...1 2.

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet 1 Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune... 1 1. Forord... 4 2. PRINCIPPER FOR INDSATSEN OVER FOR BØRN OG UNGE... 5 3. SERVICENIVEAU...

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. 9. november 2015 Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Børne- og Ungerådgivningen har samme forpligtelse over for flygtningebørn i henhold

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland Ankestyrelsens rapport om Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland - Tendenser og udvikling i kommunernes indsats Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Metode 3 3 Tidlig indsats

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier

Center for Social Service Kvalitetsstandarder. Udsatte børn, unge og familier Center for Social Service Kvalitetsstandarder Udsatte børn, unge og familier 0 Hvad er kvalitetsstandarderne? Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, eller har du bekymring for et andet barns trivsel,

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2013 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2013 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie

Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie 1 Center for Børn, Unge og Familie Serviceniveauer 22. februar 2011 Serviceniveauer i Center for Børn, Unge og Familie Baggrund og formål Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Opdateret 11. juli 2011 Anbringelsesstatistik 2011 Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Ny registrering Kommunen skal udfylde og indberette et statistikskema med grundoplysninger for hvert

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere