INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side"

Transkript

1 Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted september 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Samlet vurdering af afgørelserne Vurdering af oplysningsgrundlaget Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen Sammenfattende konklusion Opmærksomhedspunkter 7 2 Servicelovens krav ved valg og ændring af anbringelsessted Valg af anbringelsessted Lovkrav ved ændring af anbringelsessted Klagemuligheder ved ændring af anbringelsessted 13 3 Revision af handleplan og inddragelse af plejefamilien Revision af handleplanen Beskrivelse af formål og mål i handleplanen Høring og inddragelse af plejefamilie Høring af andre inden afgørelsen om ændring af anbringelsessted 23 4 Børnesamtalen og inddragelse af barnet eller den unge og familien Børnesamtalen Inddragelse af barnet eller den unge og forældrene 29 5 Den børnesagkyndige vurdering Oplysningsgrundlaget Er plejefamiliens udtalelse tillagt vægt Plejefamiliens inddragelse i sagsforløbet Er barnets eller den unges tilknytning til plejefamilien tillagt vægt Tilgodeser flytningen barnets eller den unges tarv Børnesamtaler og inddragelse af barnet eller den unge Inddragelse af forældrene 39 6 Samarbejde med og støtte til plejefamilien og barnet eller den unge Samarbejdet mellem kommunen og plejefamilien Støtte til barnet eller den unge Støtte til plejefamilien Kontakt mellem plejefamilie og barnet eller den unge efter flytningen 43 Bilag 1 Metode 47 Bilag 2 Beskrivelse af børn og unge, der flytter fra plejefamilie 49

3 Titel Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted Udgiver Ankestyrelsen, september 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

4 1 Forord Med Barnets Reform fra 2011 blev det i serviceloven præciseret, at kommunerne, når de skal vælge anbringelsessted til et barn eller ung i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal vurdere, om anbringelse i en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig. Det har blandt andet betydet, at andelen af børn og unge, som anbringes i plejefamilie, har været stigende de seneste år. Det stiller krav til plejefamiliernes kompetencer samt til samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, som er vigtige forudsætninger for gode anbringelsesforløb. På baggrund af det øgede politiske fokus og prioritering samt en række konkrete sager om kommuners beslutning om at ændre anbringelsessted for børn anbragt i plejefamilie bad den daværende social- og integrationsminister Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdsrelationen mellem plejefamilier og de kommunale myndigheder. Herunder at afdække, om der er samarbejdsvanskeligheder og eventuelle årsager hertil. Det var endvidere ønsket at få afdækket, hvordan samarbejdet påvirker beslutninger for det anbragte barn samt at fremhæve eksempler på det gode samarbejde. Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser: Delundersøgelse 1: Delundersøgelse 2: Delundersøgelse 3: Delundersøgelse 4: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier Plejefamiliernes oplevelse af samarbejdet med kommunerne Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark Undersøgelserne belyser samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fra forskellige vinkler, og rapporterne bør læses samlet for at få et samlet billede af alle aktørers holdninger til samarbejdet. Denne praksisundersøgelse indeholder resultaterne af delundersøgelse 3. Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, om afgørelser om ændring af anbringelsessted for børn og unge, der flytter fra en plejefamilie, træffes på et juridisk og socialfagligt korrekt grundlag.

5 2 1 Sammenfatning Undersøgelsen indeholder Ankestyrelsens vurdering af kommunernes praksis, når de træffer afgørelse om, at et anbragt barn eller ung skal flytte fra en plejefamilie til et andet anbringelsessted. Endvidere er der foretaget en vurdering af samarbejdsrelationen mellem plejefamilien og kommunen. 20 kommuner er bedt om at indsende de nyeste sager, hvor det er besluttet at ændre anbringelsessted for et anbragt barn eller ung i en plejefamilie. Der er indsendt og vurderet i alt 57 afgørelser, som opfylder kriterierne 1. Sagerne omhandler alene situationer, hvor barnet eller den unge er flyttet fra plejefamilien til en anden plejefamilie, et opholdssted eller til en døgninstitution. På landsplan er der de seneste to år truffet ca. 600 afgørelser om ændring af anbringelsessted for børn og unge anbragt i en plejefamilie 2. Årligt svarer det til, at ca. 4 procent af de børn og unge, som er anbragt i plejefamilie, oplever at skulle ændre anbringelsessted. 1.1 Samlet vurdering af afgørelserne Det er i den enkelte sag vurderet, om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Et udsnit af sagerne er ligeledes vurderet af Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulenter med fokus på, om ændringen af anbringelsessted er sket til barnets bedste. Vurderingsgrundlaget har været de skriftlige sagsakter, som er indsendt af kommunen. Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 35 af de 57 afgørelser om ændring af anbringelsessted, svarende til 61 procent, opfylder de lovgivningsmæssige krav. 39 procent af afgørelserne opfylder således ikke alle de lovgivningsmæssige krav, se tabel 1.1. Tabel 1.1 Afgørelsernes korrekthed i forhold til regler og praksis Antal Procent Afgørelsen er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis Afgørelsen er ikke behandlet i overensstemmelse med regler og praksis I alt Kommunerne blev bedt om at indsende fem sager hver i alt 100 sager. En stor del af sagerne opfyldte ikke kriterierne og er dermed ikke indgået i undersøgelsen 2 Ankestyrelsens anbringelsesstatistik omfatter også ændring af anbringelsessted til efterskole eller eget værelse

6 3 Inden en kommune beslutter, at et anbragt barn eller ung skal skifte anbringelsessted, kan der være behov for en revision af barnets eller den unges handleplan. Det skal sikres, at der altid er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Det er også et lovkrav, at der skal gennemføres en samtale med barnet eller den unge, samt at plejefamilien får lov at udtale sig inden kommunen træffer afgørelsen. Udover om de lovgivningsmæssige krav er overholdt, har Ankestyrelsens vurderet, om kommunerne i de enkelte sager har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at træffe den givne afgørelse. Den hyppigste mangel i de sager, som ikke overholder den gældende lovgivning, er, at der ikke er gennemført den lovpligtige børnesamtale, inden afgørelsen er truffet. Dette er tilfældet i 9 af de 22 sager. Enten er der ikke afholdt en egentlig børnesamtale eller også er den afholdt, efter afgørelsen er truffet, se tabel 1.2. Tabel 1.2 Årsager til ikke korrekte afgørelser Antal sager med mangler Andel i forhold til sager med mangler Antal sager hvor eneste mangel Handleplanen er ikke revideret, selvom den burde Handleplanen opfylder ikke de indholdsmæssige krav Der foreligger ikke en handleplan i sagen Plejefamilien er ikke blevet hørt, inden der er truffet afgørelse Der er ikke gennemført børnesamtale, den er ikke gennemført rettidigt, det er ikke vurderet om samtalen kan afholdes og/eller barnets holdning er ikke tilvejebragt på anden vis Det fremgår klart af sagen, at der er gennemført børnesamtale, men der findes ikke et notat med gengivelse af samtalen og barnets eller den unges holdning er ikke tilvejebragt på anden vis Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst Antal sager med ikke korrekte afgørelser 22 13

7 4 I 6 sager har Ankestyrelsen vurderet, at handleplanen ikke er revideret i forbindelse med afgørelsen om ændring af anbringelsessted. I 6 sager har kommunen ikke indhentet den lovpligtige udtalelse fra plejefamilien, inden der blev truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted. Der er endvidere eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er så mangelfuldt, at afgørelsen vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen. Der kan være flere årsager til, at en sag er vurderet til ikke at være behandlet i overensstemmelse med regler og praksis. I 13 sager skyldes Ankestyrelsens vurdering, at et enkelt krav i lovgivningen ikke er overholdt. I de øvrige 9 sager er der flere mangler i sagsbehandlingen. 1.2 Vurdering af oplysningsgrundlaget Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis sagen kun er oplyst i ringe grad eller slet ikke, idet de manglende oplysninger har været væsentlige for at kunne træffe afgørelsen om flytning af barnet eller den unge. Oplysningsgrundlaget omfatter oplysninger om barnet eller den unge, forældrene og plejefamilien, som belyser, om betingelserne for at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted er opfyldt. I oplysningsgrundlaget indgår oplysninger om barnets eller den unges forhold og trivsel fra for eksempel sundhedsplejerske, institutioner, skole, PPR, hospital, læge, eventuelle tidligere foranstaltninger, og oplysninger om familie og netværk. Oplysninger om for eksempel forældrenes (manglende) samarbejde og undersøgelse/udredning af barnet eller den unge kan også være væsentlige oplysninger til brug for vurderingen af sagen. Undersøgelsen viser, at 87 procent af sagerne enten er oplyst i høj grad eller i nogen grad. Det betyder, at der ikke mangler nogen oplysninger eller kun mangler enkelte oplysninger. 12 procent af sagerne er oplyst i ringe grad, hvilket betyder, at væsentlige oplysninger mangler, se figur 1.1.

8 5 F i g u r. I h v i l k e n g r a d e r s a g e r n e o p l y s t, p r o c e n

9 I høj grad 47 I nogen grad 40 I ringe grad 12 Slet ikke 0 I de sager, hvor oplysningsgrundlaget er vurderet mangelfuldt, skyldes det formentligt, at kommunerne ikke har sendt alle sagens akter til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har vurderet sagen på det fremsendte skriftlige grundlag. 1.3 Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen Et særligt tema i undersøgelsen har været at undersøge, hvorvidt samarbejdet mellem kommune og plejefamilien har været præget af konflikter. Herunder om det har været i sådan en grad, at det har haft indflydelse på beslutningen om, at barnet eller den unge skal flytte fra plejefamilien. Undersøgelsen viser, at der ikke har været et konfliktfyldt samarbejde mellem kommunen og plejefamilien i de sager, som er vurderet. Ankestyrelsen har alene vurderet på baggrund af barnets eller den unges sag og har ikke haft adgang til plejefamiliernes personalesag. I ca. 40 procent af sagerne fremgår det, at det er plejefamilien, som har opsagt plejekontrakten, og at dette har været årsag til, at kommunen har truffet afgørelse om valg af nyt anbringelsessted. I knap 20 procent af sagerne, fremgår det, at plejefamilien har bedt om støtte under anbringelsesforløbet. 1.4 Sammenfattende konklusion Undersøgelsen viser, at kommunerne i størstedelen af sagerne overholder de lovgivningsmæssige krav, når de træffer afgørelse om at ændre anbringelsessted for børn og unge, der er anbragt i plejefamilie. Der er ligeledes, ud fra en børnesagkyndig vurdering,

10 7 i størstedelen af sagerne, sket en relevant flytning, som tilgodeser barnets eller den unges tarv. Resultaterne i undersøgelsen skal ses i lyset af, at plejefamilierne i en stor del af de undersøgte sager selv har opsagt plejekontrakten. Nogle af sagerne er endvidere karakteriseret ved, at den situation, som har været udslagsgivende for flytningen, er opstået med kort varsel. I ca. halvdelen af sagerne har barnet eller den unge været anbragt hos plejefamilien i mellem 0 og 2 år. I de resterende sager har barnet eller den unge boet hos plejefamilien i mere end to år inden flytningen. Aldersfordelingen viser, at 60 procent af børnene var over 11 år ved flytningen. Det er Ankestyrelsens vurdering, at nogle af flytningerne sandsynligvis kunne være undgået, hvis der fra starten af anbringelsen var foretaget det rette match mellem plejefamilie og plejebarn. I nogle sager er barnet eller den unge udredt for sent i forløbet eller slet ikke udredt, hvor de burde have været det. At flere end halvdelen af børnene eller de unge er flyttet fra plejefamilien til en institution eller et opholdssted, kan ses som udtryk for, at børnene eller de unge har haft et behandlingsbehov, som plejefamilien ikke har kunnet imødekomme. Der er ligeledes eksempler på sager, hvor der er gået for lang tid, før kommunen har reageret på plejefamiliens tilkendegivelser om tiltagende vanskeligheder hos barnet eller den unge. 1.5 Opmærksomhedspunkter På baggrund af undersøgelsens samlede resultat kan Ankestyrelsen pege på en række opmærksomhedspunkter, som kommunerne skal have fokus på, når de træffer afgørelse om at ændre anbringelsessted for børn og unge. Handleplaner Kommunerne skal fortsat have fokus på opfølgning og revision af handleplanerne, så der er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Børnesamtale Kommunerne skal fortsat have fokus på at afholde en egentlig børnesamtale, før der træffes afgørelse i sagen, for at få kendskab til barnets eller den unges holdning samt for at sikre, at denne kan indgå i overvejelserne i sagen. Det vil blandt andet sige, at der ved samtalen skal tales om den påtænkte flytning og at barnets eller den unges holdning til flytningen skal beskrives. Kommunerne skal ligeledes sikre, at barnet eller den unge løbende inddrages i sagsforløbet.

11 8 Kommunerne skal sikre, at der i sagen er dokumentation for, at der har været afholdt børnesamtale, og at barnets eller den unges holdning til sagen er beskrevet. Hvis det vurderes, at der ikke skal afholdes børnesamtale, skal kommunen begrunde og beskrive denne vurdering i sagen, så det kan ses, hvorfor samtalen ikke er afholdt. Høring og inddragelse af plejefamilien Kommunerne skal fortsat have fokus på, at plejefamilien, der har det daglige kendskab til barnets eller den unges trivsel, høres og inddrages i sagsforløbet, og at plejefamiliens holdning, også hvis denne kun er indhentet mundtligt, er beskrevet i sagen. Ud fra både den juridiske og børnesagkyndige vurdering kan der i øvrigt peges på: At kommunen skal sikrer sig et bredt, professionelt og fagligt grundlag for at træffe den bedst mulige beslutning om anbringelse/flytning, så den matcher barnets eller den unges behov aktuelt og på længere sigt. Dette uanset om der kan være hastende og akutte forhold på tidspunktet for anbringelsen/flytning. At kommunen ved børnesamtale og inddragelse af barnet eller den unge ikke blot indhenter barnets udsagn og holdning, men også foretager en faglig vurdering af, hvad der er til barnet bedste uanset om dette umiddelbart strider mod barnets eller den unges udsagn. At kommunen ved flytning af anbragte børn overvejer, om kontakt og tilknytning til tidligere plejefamilie skal bevares. Selv når der har været problematiske elementer i relationen, og barnet eller den unge måske åbenlyst ønsker at fraflytte familien eller plejefamilien ikke længere magter opgaven, kan det ofte være afgørende for barnets eller den unges identitet, at man sikrer mulighed for, at kontakten i et eller andet omfang vedligeholdes. At kommunen er opmærksom på vigtigheden af supervision til plejefamilien og helhedsorienterede handleplaner for barnet/den unge. 1.1 Undersøgelsens opbygning Kapitel 2 beskriver de lovkrav, som fremgår af serviceloven om valg af anbringelsessted og om ændring af anbringelsessted. I kapitel 3 uddybes Ankestyrelsens vurdering af de indhentede sager i forhold til lovkrav om revision af handleplan og den lovpligtige udtalelse, som skal indhentes inden, der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted. Vurdering af om reglerne om børnesamtalen er overholdt, gennemgås i kapitel 4. De børnesagkyndige konsulenters vurderinger er uddybet i kapitel 5.

12 9 Et særligt tema i undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt konflikter har præget samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen inden, der blev truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted. Dette beskrives i kapitel 6. Ankestyrelsens vurderinger understøttes af eksempler fra sagerne. Nogle eksempler er beskrevet flere gange.

13 PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER 10 2 Servicelovens krav ved valg og ændring af anbri ngelsessted Dette kapitel gennemgår servicelovens krav, når kommunern ne skal træffe afgørelse om valg af anbringelsessted til børn og unge, der anbringes udenn for hjemmet, samt lovens krav i forbindelse med afgørelse om ændring af anbringelsessted. Kapitlet refererer til Serviceloven samt vejledning om særligg støtte til børn og unge og deres familier. 2.1 Valg af anbringelsessted Når det er besluttet at anbringe et barnn eller en ung uden for hjemmet,, skal kommunen træffe afgørelse om valg af anbringelse essted, så det er i overensstemmelse med handle- planen. Det er beskrevet i servicelovenss 68 b, stk. 1. Dette indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringel- med anbringelsen og de konkrete mål for anbringelsen skal således s være styrendee for sen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til, at disse d mål opnås. Formålet valget af anbringelsessted. Derfor er det centralt, at barnets eller den unges forhold er grundigt g undersøgt, og at målene med anbringelsen er klart beskrevet i handleplanen. Når det indledende arbejde er gjort grundigt, har kommunen et godt udgangspunkt for at a identificere egnede anbrin- sikres det, at kommunen, samt anbringelsesstedet, der har et e medansvar for at sikre, at gelsessteder, som kommunen har mulighed for at indgå en dialog d med.. På den måde det modtager børn og unge, som det err egnet til at hjælpe, fra f starten får valgt det rigti- det ge anbringelsessted. Det er vigtigt for kontinuiteten i barnetss eller den unges liv, at a der fra starten vælges rigtige anbringelsessted, således at barnet eller den unge i videst muligt omfang kan undgå de brud og belastninger, som ændringer af anbringelsesstedet vil indebære. Kommunen skal vælge anbringelsesstedd ud fra en konkret vurdering af f stedets egnethed til at imødekommee barnets eller den unges behov for støtte. I den forbindelse skal kom- munen vurdere anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære n og stabile omsorgsrela- tioner. Af servicelovens 68 b, stk. 2, fremgår det således, at a børn og unge skal anbrin- ges i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges behov. Bestemmelsen ændrer dog ikke ved, att kommunen ved valg af anbringelsessted altid skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsen har i stedet til formål at præcisere, at børns og o unges behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og kontinuerlige relationer til t voksne, skal indgå i kom-

14 11 munens valg af anbringelsessted. Servicelovens 68 b, stk. 2 har således til hensigt at sikre, at børn og unge bliver anbragt hos en plejefamilie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at give dem mulighed for at profitere af de mere familiære rammer, som denne anbringelsesform indebærer. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde konkret skal overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt for barnet eller den unge at blive anbragt hos en plejefamilie, og at der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herefter skal vælges en plejefamilieanbringelse. Det skal understreges, at ikke alle børn og unges behov alene vil kunne varetages af en plejefamilie. Nogle grupper af børn og unge har et behandlingsbehov, der tilsiger, at de ved anbringelse i en plejefamilie sideløbende bør modtage støtte og behandling, jf. servicelovens 52, stk. 3. Anbringelsen i en plejefamilie skal i sådanne tilfælde derfor ses som et supplement til en professionel indsats. For eksempel kan et barn eller en ung være anbragt i en plejefamilie sideløbende med, at det modtager behandling på en specialiseret institution. I andre tilfælde vil barnet eller den unge derimod have et støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må ske anbringelse på en specialiseret døgninstitution eller et opholdssted. 2.2 Lovkrav ved ændring af anbringelsessted Samtykke til ændring af anbringelsessted En ændring af barnets eller den unges anbringelsessted kan opleves som en meget indgribende afgørelse for forældrene og barnet eller den unge. Derfor kræver en ændring af anbringelsessted som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Dette fremgår af servicelovens 69, stk. 2. Det gælder, uanset om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal begge give samtykke, uanset om de bor sammen eller ej. I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet som hovedregel, at der træffes (fornyet) afgørelse i børn og unge-udvalget om, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens 58 er opfyldt. Dette fremgår af servicelovens 69, stk. 3. Flytningen kan i disse tilfælde ikke iværksættes, før børn og unge-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet for flytning er så akut, at det ikke kan afvente behandling i børn og unge-udvalget, vil en afgørelse kunne træffes som en foreløbig afgørelse efter reglerne herom. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse, træffer kommunen afgørelse om valg af anbringelsessted efter servicelovens 68 b. Hvis anbringelsen er sket uden samtykke efter servicelovens 58, kan forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, dog give samtykke til, at der ikke skal

15 12 træffes en fornyet afgørelse efter servicelovens 58. Dette fremgår af servicelovens 69, stk Ændring af anbringelsessted, der skyldes udefra kommende begivenheder Reglerne i servicelovens 69, stk. 2-4 finder kun anvendelse på de egentlige flyttesituationer, hvor ændringen af anbringelsesstedet er bestemt af det formål, der søges opnået ved anbringelsen. Bestemmelserne omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge af udefrakommende begivenheder, som for eksempel lukning af opholdsstedet eller plejefamiliens ophør som plejefamilie, herunder ophør i forhold til barnet eller den unge. I de tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted efter servicelovens 68 b. Det er ikke et lovkrav, at sagen forelægges for børn og unge-udvalget, selvom der ikke er samtykke til flytningen, når flytningen skyldes udefra kommende omstændigheder. I denne praksisundersøgelsen indgår sager, hvor årsagen til flytningen af barnet eller den unge er plejefamiliens ophør, herunder opsigelse af plejekontrakten i forhold til barnet eller den unge. Baggrunden for flytningen af barnet eller den unge har således ikke været kommunens afgørelse, men skyldes derimod plejefamiliens ophør/opsigelse, og kommunens fornyede afgørelse om valg af anbringelsessted til barnet eller den unge i den anledning. Da der ved undersøgelsen er fokus på plejefamilier og samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, er begge afgørelsestyper - ændring af anbringelsessted og valg af fornyet anbringelsessted - vurderet Ankestyrelsens vurdering af samtykke i sagerne I langt størstedelen af de sager, som indgår i undersøgelen, har forældremyndighedsindehaver givet samtykke til ændring af barnets eller den unges anbringelsessted. Dette er tilfældet både i sager, hvor kommunen har besluttet, at barnet eller den unge skal flyttes, og i de sager hvor kommunen har truffet fornyet afgørelse om valg af anbringelsessted efter ophør af plejeforholdet. I tre sager, hvor der skulle foreligge samtykke, mangler dette fra mindst en forældremyndighedsindehaver. Alle unge i undersøgelsen, der er fyldt 15 år, har samtykket til flytningen. Der er ikke i loven krav om, at et samtykke skal indhentes skriftligt eller på en særlig blanket. I flere af de sager, der indgår i undersøgelsen, fremgår det kun indirekte, at samtykke er indhentet eller givet. Selvom det ikke direkte fremgår af akterne, at parterne har givet samtykke til flytningen, har Ankestyrelsen vurderet, at dette er tilfældet, hvis det fremgår af sagens akter, at forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, er indforstået med eller positivt indstillet over for en påtænkt flytning.

16 13 Manglende samtykke har således ikke været en problemstilling i de sager, der er indgået i denne undersøgelse. Det bemærkes i den forbindelse, at anbringelserne i de målte sager hovedsagelig har været frivillige, og at dette måske kan være årsagen til det høje antal sager, hvor der er samtykke fra alle sagens parter til flytning af barnet eller den unge. I ét tilfælde har sagen været forelagt for børn og unge-udvalget, mens Ankestyrelsen i 2 sager har vurderet, at sagen burde have været forelagt udvalget. I det ene af de tilfælde, hvor sagen burde have været forelagt for børn og unge-udvalget, flyttes et barn på 7 år til en døgninstitution. Der er fælles forældremyndighed, men der foreligger ikke samtykke fra moderen. I den anden af sagerne flyttes en 15 årig pige til en anden plejefamilie, efter at hun er stukket af fra den oprindelige plejefamilie, uden at det er lykkedes for kommunen at få moderens samtykke til flytningen. 2.3 Klagemuligheder ved ændring af anbringelsessted Forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted efter servicelovens 68 b, stk. 1, og kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter servicelovens 69, stk. 1 til Ankestyrelsen, Aalborg. Hvis et anbringelsessted ophører, giver dette ikke i sig selv en klageret. Ophøret vil medføre, at kommunen skal træffe ny afgørelse om valg af anbringelsessted, se servicelovens 68 b, stk. 1, og denne afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, Aalborg. I de tilfælde, hvor børn og unge-udvalget har truffet (fornyet) afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens 58, som følge af en eller flere parters manglende samtykke til ændring af barnets eller den unges anbringelsessted, kan udvalgets afgørelse påklages til Ankestyrelsen, København.

17 14 3 Revision af handleplan og inddragelse af plejefamilien 3.1 Revision af handleplanen Det fremgår af servicelovens 70, stk. 1, at kommunen senest 3 måneder efter en anbringelse af et barn eller en ung og efterfølgende med 6 måneders mellemrum, skal vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Kommunen er dog forpligtet til at foretage den opfølgning, der er nødvendig i den enkelte sag, det vil sige eventuelt foretage en hyppigere opfølgning. Ved afgørelse om ændring af anbringelsessted og flytning af barnet eller den unge kan der være behov for en revision af handleplanen, hvis der for eksempel er sket ændringer i barnets eller den unges behov eller udvikling, og der derfor skal ske ændringer i den støtte, der er iværksat over for barnet eller den unge. Det skal sikres, at der altid er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Hvis ændring af anbringelsessted sker på baggrund af udefra kommende omstændigheder, og der således ikke er tale om en egentlig flytning og der ikke i øvrigt er grundlag herfor - er der ikke krav om revision af handleplanen. Det vil sige, at der ikke er krav om revision af handleplanen, hvis der ikke i forbindelse med flytningen er sket ændringer hos barnet eller den unge i forhold til den oprindelige handleplan, der således stadig er dækkende. Vurderingen af, hvorvidt den foreliggende handleplan bør revideres, afhænger således af de konkrete forhold i sagen. Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen herom så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunen kan revidere handleplanen trods manglende samtykke, men forældremyndighedsindehaver og den unge bør så vidt muligt inddrages Ankestyrelsens vurdering Ankestyrelsen har ved undersøgelsen vurderet, om den handleplan der foreligger i sagen, stadig er fyldestgørende, eller om den burde have været revideret i forbindelse med afgørelsen om at flytte barnet eller den unge. Det er indgået i Ankestyrelsens vurdering, at behovet for at ændre anbringelsessted kan opstå så akut, at flytningen ikke bør afvente en eventuel revision af handleplanen. Kommunen skal dog efterfølgende udarbejde en sådan revision, når det er nødvendigt.

18 15 Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis der ikke er udarbejdet en revision af handleplanen, i de tilfælde hvor det burde være sket. I størstedelen af sagerne, 65 procent, er handleplanen revideret, eller der er udarbejdet en ny handleplan i forbindelse med flytning af barnet eller den unge. I 13 af sagerne er det vurderet, at der ikke er krav om revision af handleplanen. I seks sager er handleplanen ikke revideret, selvom den burde have været det, og i én sag foreligger der ingen handleplan, se. tabel 3.1. Tabel Om handleplanen er revideret i forbindelse med afgørelsen Antal Procent Ja - der foreligger en revideret handleplan i forbindelse med afgørelsen Ja - der foreligger en ny handleplan i forbindelse med afgørelsen 2 4 Nej revision har ikke været et ikke krav Nej - men handleplanen burde være revideret 6 11 Nej - der foreligger ingen handleplan 1 2 I alt Der er eksempler på sager, hvor det fremgår af journalen fra kommunen, at der er udarbejdet en revideret handleplan, men hvor den ikke er sendt til Ankestyrelsen. Kun hvis det klart fremgår af sagen, at der er udarbejdet en revision af handleplanen, har Ankestyrelsen lagt til grund, at den er udarbejdet. Hvis det alene i for eksempel et journalnotat er nævnt, at der er foretaget revision af handleplan, men at der i øvrigt ikke er klar indikation på, at den er udarbejdet, har Ankestyrelsen lagt til grund, at den ikke er udarbejdet. I en del sager er der løbende udarbejdet revisioner af handleplanen. Eksempel, hvor handleplan er revideret ved ændring af anbringelsessted Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der har været anbragt i en plejefamilie fra hun var seks måneder gammel og indtil hun som 13-årig bliver flyttet til en anden plejefamilie, idet plejemoderen dør og plejefaderen får et alkoholmisbrug. Efter at have været anbragt i denne plejefamilie i godt et år får pigen tiltagende vanskeligheder. Hun begynder at tage stoffer og ryge hash, og hun passer ikke sin skole. Endvidere får hun det svært følelsesmæssigt. Kommunen træffer afgørelse om, at pigen skal flyttes til et opholdssted, da hendes problemer er for omfattende til, at hun kan være i plejefamilie. Kommunen

19 16 har udarbejdet revision af handleplanen i forbindelse med ændring af pigens anbringelsessted. Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering af, at der var behov for revision af handleplanen, idet der var sket ændringer i pigens vanskeligheder og støttebehov. Eksempel, hvor handleplan ikke er revideret ved ændring af anbringelsessted Sagen drejer sig om en dreng på 16 år, der er adfærds- og udviklingsforstyrret. Han har boet skiftevis hos sin far og mor og har også været anbragt i netværkspleje i nogle måneder, før han blev anbragt i plejefamilie. Allerede en måned efter anbringelsen oplyser plejefaderen til kommunen, at drengen har flere vanskeligheder, end de har fået beskrevet, blandt andet et misbrug af alkohol og hash. Plejefamilien efterlyser vejledning i, hvordan de kan hjælpe drengen, og der bliver iværksat aflastning og psykologsamtaler til ham. Endvidere bliver SSP-konsulent inddraget. Der tales om supervision med plejefamilien, men dette bliver ikke iværksat. Efter fire måneder meddeler plejefamilien kommunen, at de ikke længere kan magte at have drengen boende, også af hensyn til deres egen familie. Drengen bliver efterfølgende flyttet til et opholdssted. Der bliver ikke i den forbindelse udarbejdet revision af handleplanen. Ankestyrelsen har på baggrund af drengens tiltagende vanskeligheder og ændrede støttebehov vurderet, at handleplanen burde være revideret i forbindelse med afgørelsen om at flytte ham. 3.2 Beskrivelse af formål og mål i handleplanen Det fremgår af servicelovens 140, stk. 3, at handleplanen skal indeholde en beskrivelse af formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet samt indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling. At formålet skal være velbeskrevet er væsentligt, idet formålet vil afspejle de vanskeligheder, som barnet eller den unge har, og som iværksættelse eller ændring af foranstaltningen forhåbentlig vil være med til at løse. Handleplanens målsætninger skal anføres så konkrete og specifikke som muligt. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse og skal, i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Der skal endvidere i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstilles mål for den unges overgang til voksenlivet. Formålet er at forberede den unge på senere at leve en så selvstændig voksentilværelse som muligt. Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har afdækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter der er relevante at have fokus på i indsatsen over for et barn eller en ung.

20 Ankestyrelsens vurdering Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis den reviderede handleplan/handleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver formålet med foranstaltningen, og hvis handleplanen samlet set ikke eller kun i ringe grad opstiller de mål, der er nødvendige for at nå formålet med indsatsen. I 31 sager ud af 37, hvor handleplanen er revideret, er formålet med indsatsen angivet i høj eller i nogen grad. I 6 sager er formålet angivet i ringe grad eller slet ikke, se tabel 3.2. Tabel 3.2 Om handleplanen angiver formålet med ændring af anbringelsessted Antal Procent I høj grad I nogen grad 7 19 I ringe grad 3 8 Nej 1) 3 8 I alt ) Ankestyrelsen har ikke kunnet vurdere indholdet af den reviderede handleplan i tre sager, da den ikke er fremsendt til Ankestyrelsen. Der har dog af akterne været helt tydeligt, at den reviderede handleplan er udarbejdet. Undersøgelsen viser stort set samme billede, hvad angår spørgsmålet, om der samlet set er opstillet mål for barnet eller den unge, som er nødvendige for at opnå formålet med indsatsen. Således er der i 32 sager ud af 37 i høj eller i nogen grad opstillet sådanne mål. I 6 sager er der opstillet mål i ringe grad eller slet ikke, se tabel 3.3. Tabel 3.3 Om der i handleplanen samlet set er opstillet mål for indsatsen Antal Procent I høj grad I nogen grad 6 16 I ringe grad 2 5 Nej 3 8 I alt ) Ankestyrelsen har ikke kunnet vurdere indholdet af den reviderede handleplan i tre sager, da den ikke er fremsendt til Ankestyrelsen. Der har dog af akterne været helt tydeligt, at den reviderede handleplan er udarbejdet.

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Syd via sikker digital postkasse (borger.dk eller e-boks) til Faaborg-Midtfyn Kommune/Socialtilsyn Syd

Oplysningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Syd via sikker digital postkasse (borger.dk eller e-boks) til Faaborg-Midtfyn Kommune/Socialtilsyn Syd Oplysningsskema til driftsorienteret tilsyn: Plejefamilier I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn indhenter socialtilsynet en række oplysninger om plejefamilien. Oplysningerne udgør - sammen med

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten.

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten. Notat Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager. Indledning Som et led i analysen af børne-ungeområdet i forlængelse af budgetforliget for 2015, er der gennemført en audit af 10 sager i

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 1.1 Karakteristisk af barnet eller den unge

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune 11. marts 2013 Rapport Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Sager omfattet af

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Vedr. Deres klage over Århus Kommune.

Vedr. Deres klage over Århus Kommune. A 28-05- 2008 Vedr. Deres klage over Århus Kommune. TILSYNET De rettede den 29. januar 2007 telefonisk henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven

Læs mere

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN?

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 Postboks 9080 2450 København SV T: 33 41 12 00 M: ast@ast.dk 1. Anbringelsesstatistikken For at styrke dokumentationen

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Rebild Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 26. september

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere