INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side"

Transkript

1 Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted september 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Samlet vurdering af afgørelserne Vurdering af oplysningsgrundlaget Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen Sammenfattende konklusion Opmærksomhedspunkter 7 2 Servicelovens krav ved valg og ændring af anbringelsessted Valg af anbringelsessted Lovkrav ved ændring af anbringelsessted Klagemuligheder ved ændring af anbringelsessted 13 3 Revision af handleplan og inddragelse af plejefamilien Revision af handleplanen Beskrivelse af formål og mål i handleplanen Høring og inddragelse af plejefamilie Høring af andre inden afgørelsen om ændring af anbringelsessted 23 4 Børnesamtalen og inddragelse af barnet eller den unge og familien Børnesamtalen Inddragelse af barnet eller den unge og forældrene 29 5 Den børnesagkyndige vurdering Oplysningsgrundlaget Er plejefamiliens udtalelse tillagt vægt Plejefamiliens inddragelse i sagsforløbet Er barnets eller den unges tilknytning til plejefamilien tillagt vægt Tilgodeser flytningen barnets eller den unges tarv Børnesamtaler og inddragelse af barnet eller den unge Inddragelse af forældrene 39 6 Samarbejde med og støtte til plejefamilien og barnet eller den unge Samarbejdet mellem kommunen og plejefamilien Støtte til barnet eller den unge Støtte til plejefamilien Kontakt mellem plejefamilie og barnet eller den unge efter flytningen 43 Bilag 1 Metode 47 Bilag 2 Beskrivelse af børn og unge, der flytter fra plejefamilie 49

3 Titel Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted Udgiver Ankestyrelsen, september 2014 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

4 1 Forord Med Barnets Reform fra 2011 blev det i serviceloven præciseret, at kommunerne, når de skal vælge anbringelsessted til et barn eller ung i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet skal vurdere, om anbringelse i en plejefamilie vil være mest hensigtsmæssig. Det har blandt andet betydet, at andelen af børn og unge, som anbringes i plejefamilie, har været stigende de seneste år. Det stiller krav til plejefamiliernes kompetencer samt til samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, som er vigtige forudsætninger for gode anbringelsesforløb. På baggrund af det øgede politiske fokus og prioritering samt en række konkrete sager om kommuners beslutning om at ændre anbringelsessted for børn anbragt i plejefamilie bad den daværende social- og integrationsminister Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdsrelationen mellem plejefamilier og de kommunale myndigheder. Herunder at afdække, om der er samarbejdsvanskeligheder og eventuelle årsager hertil. Det var endvidere ønsket at få afdækket, hvordan samarbejdet påvirker beslutninger for det anbragte barn samt at fremhæve eksempler på det gode samarbejde. Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser: Delundersøgelse 1: Delundersøgelse 2: Delundersøgelse 3: Delundersøgelse 4: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier Plejefamiliernes oplevelse af samarbejdet med kommunerne Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark Undersøgelserne belyser samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fra forskellige vinkler, og rapporterne bør læses samlet for at få et samlet billede af alle aktørers holdninger til samarbejdet. Denne praksisundersøgelse indeholder resultaterne af delundersøgelse 3. Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, om afgørelser om ændring af anbringelsessted for børn og unge, der flytter fra en plejefamilie, træffes på et juridisk og socialfagligt korrekt grundlag.

5 2 1 Sammenfatning Undersøgelsen indeholder Ankestyrelsens vurdering af kommunernes praksis, når de træffer afgørelse om, at et anbragt barn eller ung skal flytte fra en plejefamilie til et andet anbringelsessted. Endvidere er der foretaget en vurdering af samarbejdsrelationen mellem plejefamilien og kommunen. 20 kommuner er bedt om at indsende de nyeste sager, hvor det er besluttet at ændre anbringelsessted for et anbragt barn eller ung i en plejefamilie. Der er indsendt og vurderet i alt 57 afgørelser, som opfylder kriterierne 1. Sagerne omhandler alene situationer, hvor barnet eller den unge er flyttet fra plejefamilien til en anden plejefamilie, et opholdssted eller til en døgninstitution. På landsplan er der de seneste to år truffet ca. 600 afgørelser om ændring af anbringelsessted for børn og unge anbragt i en plejefamilie 2. Årligt svarer det til, at ca. 4 procent af de børn og unge, som er anbragt i plejefamilie, oplever at skulle ændre anbringelsessted. 1.1 Samlet vurdering af afgørelserne Det er i den enkelte sag vurderet, om sagen er behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Et udsnit af sagerne er ligeledes vurderet af Ankestyrelsens børnesagkyndige konsulenter med fokus på, om ændringen af anbringelsessted er sket til barnets bedste. Vurderingsgrundlaget har været de skriftlige sagsakter, som er indsendt af kommunen. Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 35 af de 57 afgørelser om ændring af anbringelsessted, svarende til 61 procent, opfylder de lovgivningsmæssige krav. 39 procent af afgørelserne opfylder således ikke alle de lovgivningsmæssige krav, se tabel 1.1. Tabel 1.1 Afgørelsernes korrekthed i forhold til regler og praksis Antal Procent Afgørelsen er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis Afgørelsen er ikke behandlet i overensstemmelse med regler og praksis I alt Kommunerne blev bedt om at indsende fem sager hver i alt 100 sager. En stor del af sagerne opfyldte ikke kriterierne og er dermed ikke indgået i undersøgelsen 2 Ankestyrelsens anbringelsesstatistik omfatter også ændring af anbringelsessted til efterskole eller eget værelse

6 3 Inden en kommune beslutter, at et anbragt barn eller ung skal skifte anbringelsessted, kan der være behov for en revision af barnets eller den unges handleplan. Det skal sikres, at der altid er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Det er også et lovkrav, at der skal gennemføres en samtale med barnet eller den unge, samt at plejefamilien får lov at udtale sig inden kommunen træffer afgørelsen. Udover om de lovgivningsmæssige krav er overholdt, har Ankestyrelsens vurderet, om kommunerne i de enkelte sager har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at træffe den givne afgørelse. Den hyppigste mangel i de sager, som ikke overholder den gældende lovgivning, er, at der ikke er gennemført den lovpligtige børnesamtale, inden afgørelsen er truffet. Dette er tilfældet i 9 af de 22 sager. Enten er der ikke afholdt en egentlig børnesamtale eller også er den afholdt, efter afgørelsen er truffet, se tabel 1.2. Tabel 1.2 Årsager til ikke korrekte afgørelser Antal sager med mangler Andel i forhold til sager med mangler Antal sager hvor eneste mangel Handleplanen er ikke revideret, selvom den burde Handleplanen opfylder ikke de indholdsmæssige krav Der foreligger ikke en handleplan i sagen Plejefamilien er ikke blevet hørt, inden der er truffet afgørelse Der er ikke gennemført børnesamtale, den er ikke gennemført rettidigt, det er ikke vurderet om samtalen kan afholdes og/eller barnets holdning er ikke tilvejebragt på anden vis Det fremgår klart af sagen, at der er gennemført børnesamtale, men der findes ikke et notat med gengivelse af samtalen og barnets eller den unges holdning er ikke tilvejebragt på anden vis Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst Antal sager med ikke korrekte afgørelser 22 13

7 4 I 6 sager har Ankestyrelsen vurderet, at handleplanen ikke er revideret i forbindelse med afgørelsen om ændring af anbringelsessted. I 6 sager har kommunen ikke indhentet den lovpligtige udtalelse fra plejefamilien, inden der blev truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted. Der er endvidere eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er så mangelfuldt, at afgørelsen vurderes ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen. Der kan være flere årsager til, at en sag er vurderet til ikke at være behandlet i overensstemmelse med regler og praksis. I 13 sager skyldes Ankestyrelsens vurdering, at et enkelt krav i lovgivningen ikke er overholdt. I de øvrige 9 sager er der flere mangler i sagsbehandlingen. 1.2 Vurdering af oplysningsgrundlaget Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis sagen kun er oplyst i ringe grad eller slet ikke, idet de manglende oplysninger har været væsentlige for at kunne træffe afgørelsen om flytning af barnet eller den unge. Oplysningsgrundlaget omfatter oplysninger om barnet eller den unge, forældrene og plejefamilien, som belyser, om betingelserne for at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted er opfyldt. I oplysningsgrundlaget indgår oplysninger om barnets eller den unges forhold og trivsel fra for eksempel sundhedsplejerske, institutioner, skole, PPR, hospital, læge, eventuelle tidligere foranstaltninger, og oplysninger om familie og netværk. Oplysninger om for eksempel forældrenes (manglende) samarbejde og undersøgelse/udredning af barnet eller den unge kan også være væsentlige oplysninger til brug for vurderingen af sagen. Undersøgelsen viser, at 87 procent af sagerne enten er oplyst i høj grad eller i nogen grad. Det betyder, at der ikke mangler nogen oplysninger eller kun mangler enkelte oplysninger. 12 procent af sagerne er oplyst i ringe grad, hvilket betyder, at væsentlige oplysninger mangler, se figur 1.1.

8 5 F i g u r. I h v i l k e n g r a d e r s a g e r n e o p l y s t, p r o c e n

9 I høj grad 47 I nogen grad 40 I ringe grad 12 Slet ikke 0 I de sager, hvor oplysningsgrundlaget er vurderet mangelfuldt, skyldes det formentligt, at kommunerne ikke har sendt alle sagens akter til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har vurderet sagen på det fremsendte skriftlige grundlag. 1.3 Samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen Et særligt tema i undersøgelsen har været at undersøge, hvorvidt samarbejdet mellem kommune og plejefamilien har været præget af konflikter. Herunder om det har været i sådan en grad, at det har haft indflydelse på beslutningen om, at barnet eller den unge skal flytte fra plejefamilien. Undersøgelsen viser, at der ikke har været et konfliktfyldt samarbejde mellem kommunen og plejefamilien i de sager, som er vurderet. Ankestyrelsen har alene vurderet på baggrund af barnets eller den unges sag og har ikke haft adgang til plejefamiliernes personalesag. I ca. 40 procent af sagerne fremgår det, at det er plejefamilien, som har opsagt plejekontrakten, og at dette har været årsag til, at kommunen har truffet afgørelse om valg af nyt anbringelsessted. I knap 20 procent af sagerne, fremgår det, at plejefamilien har bedt om støtte under anbringelsesforløbet. 1.4 Sammenfattende konklusion Undersøgelsen viser, at kommunerne i størstedelen af sagerne overholder de lovgivningsmæssige krav, når de træffer afgørelse om at ændre anbringelsessted for børn og unge, der er anbragt i plejefamilie. Der er ligeledes, ud fra en børnesagkyndig vurdering,

10 7 i størstedelen af sagerne, sket en relevant flytning, som tilgodeser barnets eller den unges tarv. Resultaterne i undersøgelsen skal ses i lyset af, at plejefamilierne i en stor del af de undersøgte sager selv har opsagt plejekontrakten. Nogle af sagerne er endvidere karakteriseret ved, at den situation, som har været udslagsgivende for flytningen, er opstået med kort varsel. I ca. halvdelen af sagerne har barnet eller den unge været anbragt hos plejefamilien i mellem 0 og 2 år. I de resterende sager har barnet eller den unge boet hos plejefamilien i mere end to år inden flytningen. Aldersfordelingen viser, at 60 procent af børnene var over 11 år ved flytningen. Det er Ankestyrelsens vurdering, at nogle af flytningerne sandsynligvis kunne være undgået, hvis der fra starten af anbringelsen var foretaget det rette match mellem plejefamilie og plejebarn. I nogle sager er barnet eller den unge udredt for sent i forløbet eller slet ikke udredt, hvor de burde have været det. At flere end halvdelen af børnene eller de unge er flyttet fra plejefamilien til en institution eller et opholdssted, kan ses som udtryk for, at børnene eller de unge har haft et behandlingsbehov, som plejefamilien ikke har kunnet imødekomme. Der er ligeledes eksempler på sager, hvor der er gået for lang tid, før kommunen har reageret på plejefamiliens tilkendegivelser om tiltagende vanskeligheder hos barnet eller den unge. 1.5 Opmærksomhedspunkter På baggrund af undersøgelsens samlede resultat kan Ankestyrelsen pege på en række opmærksomhedspunkter, som kommunerne skal have fokus på, når de træffer afgørelse om at ændre anbringelsessted for børn og unge. Handleplaner Kommunerne skal fortsat have fokus på opfølgning og revision af handleplanerne, så der er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Børnesamtale Kommunerne skal fortsat have fokus på at afholde en egentlig børnesamtale, før der træffes afgørelse i sagen, for at få kendskab til barnets eller den unges holdning samt for at sikre, at denne kan indgå i overvejelserne i sagen. Det vil blandt andet sige, at der ved samtalen skal tales om den påtænkte flytning og at barnets eller den unges holdning til flytningen skal beskrives. Kommunerne skal ligeledes sikre, at barnet eller den unge løbende inddrages i sagsforløbet.

11 8 Kommunerne skal sikre, at der i sagen er dokumentation for, at der har været afholdt børnesamtale, og at barnets eller den unges holdning til sagen er beskrevet. Hvis det vurderes, at der ikke skal afholdes børnesamtale, skal kommunen begrunde og beskrive denne vurdering i sagen, så det kan ses, hvorfor samtalen ikke er afholdt. Høring og inddragelse af plejefamilien Kommunerne skal fortsat have fokus på, at plejefamilien, der har det daglige kendskab til barnets eller den unges trivsel, høres og inddrages i sagsforløbet, og at plejefamiliens holdning, også hvis denne kun er indhentet mundtligt, er beskrevet i sagen. Ud fra både den juridiske og børnesagkyndige vurdering kan der i øvrigt peges på: At kommunen skal sikrer sig et bredt, professionelt og fagligt grundlag for at træffe den bedst mulige beslutning om anbringelse/flytning, så den matcher barnets eller den unges behov aktuelt og på længere sigt. Dette uanset om der kan være hastende og akutte forhold på tidspunktet for anbringelsen/flytning. At kommunen ved børnesamtale og inddragelse af barnet eller den unge ikke blot indhenter barnets udsagn og holdning, men også foretager en faglig vurdering af, hvad der er til barnet bedste uanset om dette umiddelbart strider mod barnets eller den unges udsagn. At kommunen ved flytning af anbragte børn overvejer, om kontakt og tilknytning til tidligere plejefamilie skal bevares. Selv når der har været problematiske elementer i relationen, og barnet eller den unge måske åbenlyst ønsker at fraflytte familien eller plejefamilien ikke længere magter opgaven, kan det ofte være afgørende for barnets eller den unges identitet, at man sikrer mulighed for, at kontakten i et eller andet omfang vedligeholdes. At kommunen er opmærksom på vigtigheden af supervision til plejefamilien og helhedsorienterede handleplaner for barnet/den unge. 1.1 Undersøgelsens opbygning Kapitel 2 beskriver de lovkrav, som fremgår af serviceloven om valg af anbringelsessted og om ændring af anbringelsessted. I kapitel 3 uddybes Ankestyrelsens vurdering af de indhentede sager i forhold til lovkrav om revision af handleplan og den lovpligtige udtalelse, som skal indhentes inden, der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted. Vurdering af om reglerne om børnesamtalen er overholdt, gennemgås i kapitel 4. De børnesagkyndige konsulenters vurderinger er uddybet i kapitel 5.

12 9 Et særligt tema i undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt konflikter har præget samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen inden, der blev truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted. Dette beskrives i kapitel 6. Ankestyrelsens vurderinger understøttes af eksempler fra sagerne. Nogle eksempler er beskrevet flere gange.

13 PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER 10 2 Servicelovens krav ved valg og ændring af anbri ngelsessted Dette kapitel gennemgår servicelovens krav, når kommunern ne skal træffe afgørelse om valg af anbringelsessted til børn og unge, der anbringes udenn for hjemmet, samt lovens krav i forbindelse med afgørelse om ændring af anbringelsessted. Kapitlet refererer til Serviceloven samt vejledning om særligg støtte til børn og unge og deres familier. 2.1 Valg af anbringelsessted Når det er besluttet at anbringe et barnn eller en ung uden for hjemmet,, skal kommunen træffe afgørelse om valg af anbringelse essted, så det er i overensstemmelse med handle- planen. Det er beskrevet i servicelovenss 68 b, stk. 1. Dette indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringel- med anbringelsen og de konkrete mål for anbringelsen skal således s være styrendee for sen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til, at disse d mål opnås. Formålet valget af anbringelsessted. Derfor er det centralt, at barnets eller den unges forhold er grundigt g undersøgt, og at målene med anbringelsen er klart beskrevet i handleplanen. Når det indledende arbejde er gjort grundigt, har kommunen et godt udgangspunkt for at a identificere egnede anbrin- sikres det, at kommunen, samt anbringelsesstedet, der har et e medansvar for at sikre, at gelsessteder, som kommunen har mulighed for at indgå en dialog d med.. På den måde det modtager børn og unge, som det err egnet til at hjælpe, fra f starten får valgt det rigti- det ge anbringelsessted. Det er vigtigt for kontinuiteten i barnetss eller den unges liv, at a der fra starten vælges rigtige anbringelsessted, således at barnet eller den unge i videst muligt omfang kan undgå de brud og belastninger, som ændringer af anbringelsesstedet vil indebære. Kommunen skal vælge anbringelsesstedd ud fra en konkret vurdering af f stedets egnethed til at imødekommee barnets eller den unges behov for støtte. I den forbindelse skal kom- munen vurdere anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære n og stabile omsorgsrela- tioner. Af servicelovens 68 b, stk. 2, fremgår det således, at a børn og unge skal anbrin- ges i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges behov. Bestemmelsen ændrer dog ikke ved, att kommunen ved valg af anbringelsessted altid skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsen har i stedet til formål at præcisere, at børns og o unges behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og kontinuerlige relationer til t voksne, skal indgå i kom-

14 11 munens valg af anbringelsessted. Servicelovens 68 b, stk. 2 har således til hensigt at sikre, at børn og unge bliver anbragt hos en plejefamilie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at give dem mulighed for at profitere af de mere familiære rammer, som denne anbringelsesform indebærer. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde konkret skal overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt for barnet eller den unge at blive anbragt hos en plejefamilie, og at der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herefter skal vælges en plejefamilieanbringelse. Det skal understreges, at ikke alle børn og unges behov alene vil kunne varetages af en plejefamilie. Nogle grupper af børn og unge har et behandlingsbehov, der tilsiger, at de ved anbringelse i en plejefamilie sideløbende bør modtage støtte og behandling, jf. servicelovens 52, stk. 3. Anbringelsen i en plejefamilie skal i sådanne tilfælde derfor ses som et supplement til en professionel indsats. For eksempel kan et barn eller en ung være anbragt i en plejefamilie sideløbende med, at det modtager behandling på en specialiseret institution. I andre tilfælde vil barnet eller den unge derimod have et støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må ske anbringelse på en specialiseret døgninstitution eller et opholdssted. 2.2 Lovkrav ved ændring af anbringelsessted Samtykke til ændring af anbringelsessted En ændring af barnets eller den unges anbringelsessted kan opleves som en meget indgribende afgørelse for forældrene og barnet eller den unge. Derfor kræver en ændring af anbringelsessted som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Dette fremgår af servicelovens 69, stk. 2. Det gælder, uanset om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal begge give samtykke, uanset om de bor sammen eller ej. I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet som hovedregel, at der træffes (fornyet) afgørelse i børn og unge-udvalget om, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens 58 er opfyldt. Dette fremgår af servicelovens 69, stk. 3. Flytningen kan i disse tilfælde ikke iværksættes, før børn og unge-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet for flytning er så akut, at det ikke kan afvente behandling i børn og unge-udvalget, vil en afgørelse kunne træffes som en foreløbig afgørelse efter reglerne herom. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse, træffer kommunen afgørelse om valg af anbringelsessted efter servicelovens 68 b. Hvis anbringelsen er sket uden samtykke efter servicelovens 58, kan forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, dog give samtykke til, at der ikke skal

15 12 træffes en fornyet afgørelse efter servicelovens 58. Dette fremgår af servicelovens 69, stk Ændring af anbringelsessted, der skyldes udefra kommende begivenheder Reglerne i servicelovens 69, stk. 2-4 finder kun anvendelse på de egentlige flyttesituationer, hvor ændringen af anbringelsesstedet er bestemt af det formål, der søges opnået ved anbringelsen. Bestemmelserne omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge af udefrakommende begivenheder, som for eksempel lukning af opholdsstedet eller plejefamiliens ophør som plejefamilie, herunder ophør i forhold til barnet eller den unge. I de tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted efter servicelovens 68 b. Det er ikke et lovkrav, at sagen forelægges for børn og unge-udvalget, selvom der ikke er samtykke til flytningen, når flytningen skyldes udefra kommende omstændigheder. I denne praksisundersøgelsen indgår sager, hvor årsagen til flytningen af barnet eller den unge er plejefamiliens ophør, herunder opsigelse af plejekontrakten i forhold til barnet eller den unge. Baggrunden for flytningen af barnet eller den unge har således ikke været kommunens afgørelse, men skyldes derimod plejefamiliens ophør/opsigelse, og kommunens fornyede afgørelse om valg af anbringelsessted til barnet eller den unge i den anledning. Da der ved undersøgelsen er fokus på plejefamilier og samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, er begge afgørelsestyper - ændring af anbringelsessted og valg af fornyet anbringelsessted - vurderet Ankestyrelsens vurdering af samtykke i sagerne I langt størstedelen af de sager, som indgår i undersøgelen, har forældremyndighedsindehaver givet samtykke til ændring af barnets eller den unges anbringelsessted. Dette er tilfældet både i sager, hvor kommunen har besluttet, at barnet eller den unge skal flyttes, og i de sager hvor kommunen har truffet fornyet afgørelse om valg af anbringelsessted efter ophør af plejeforholdet. I tre sager, hvor der skulle foreligge samtykke, mangler dette fra mindst en forældremyndighedsindehaver. Alle unge i undersøgelsen, der er fyldt 15 år, har samtykket til flytningen. Der er ikke i loven krav om, at et samtykke skal indhentes skriftligt eller på en særlig blanket. I flere af de sager, der indgår i undersøgelsen, fremgår det kun indirekte, at samtykke er indhentet eller givet. Selvom det ikke direkte fremgår af akterne, at parterne har givet samtykke til flytningen, har Ankestyrelsen vurderet, at dette er tilfældet, hvis det fremgår af sagens akter, at forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, er indforstået med eller positivt indstillet over for en påtænkt flytning.

16 13 Manglende samtykke har således ikke været en problemstilling i de sager, der er indgået i denne undersøgelse. Det bemærkes i den forbindelse, at anbringelserne i de målte sager hovedsagelig har været frivillige, og at dette måske kan være årsagen til det høje antal sager, hvor der er samtykke fra alle sagens parter til flytning af barnet eller den unge. I ét tilfælde har sagen været forelagt for børn og unge-udvalget, mens Ankestyrelsen i 2 sager har vurderet, at sagen burde have været forelagt udvalget. I det ene af de tilfælde, hvor sagen burde have været forelagt for børn og unge-udvalget, flyttes et barn på 7 år til en døgninstitution. Der er fælles forældremyndighed, men der foreligger ikke samtykke fra moderen. I den anden af sagerne flyttes en 15 årig pige til en anden plejefamilie, efter at hun er stukket af fra den oprindelige plejefamilie, uden at det er lykkedes for kommunen at få moderens samtykke til flytningen. 2.3 Klagemuligheder ved ændring af anbringelsessted Forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted efter servicelovens 68 b, stk. 1, og kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter servicelovens 69, stk. 1 til Ankestyrelsen, Aalborg. Hvis et anbringelsessted ophører, giver dette ikke i sig selv en klageret. Ophøret vil medføre, at kommunen skal træffe ny afgørelse om valg af anbringelsessted, se servicelovens 68 b, stk. 1, og denne afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, Aalborg. I de tilfælde, hvor børn og unge-udvalget har truffet (fornyet) afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens 58, som følge af en eller flere parters manglende samtykke til ændring af barnets eller den unges anbringelsessted, kan udvalgets afgørelse påklages til Ankestyrelsen, København.

17 14 3 Revision af handleplan og inddragelse af plejefamilien 3.1 Revision af handleplanen Det fremgår af servicelovens 70, stk. 1, at kommunen senest 3 måneder efter en anbringelse af et barn eller en ung og efterfølgende med 6 måneders mellemrum, skal vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Kommunen er dog forpligtet til at foretage den opfølgning, der er nødvendig i den enkelte sag, det vil sige eventuelt foretage en hyppigere opfølgning. Ved afgørelse om ændring af anbringelsessted og flytning af barnet eller den unge kan der være behov for en revision af handleplanen, hvis der for eksempel er sket ændringer i barnets eller den unges behov eller udvikling, og der derfor skal ske ændringer i den støtte, der er iværksat over for barnet eller den unge. Det skal sikres, at der altid er overensstemmelse mellem handleplanen og den indsats, der aktuelt arbejdes med. Hvis ændring af anbringelsessted sker på baggrund af udefra kommende omstændigheder, og der således ikke er tale om en egentlig flytning og der ikke i øvrigt er grundlag herfor - er der ikke krav om revision af handleplanen. Det vil sige, at der ikke er krav om revision af handleplanen, hvis der ikke i forbindelse med flytningen er sket ændringer hos barnet eller den unge i forhold til den oprindelige handleplan, der således stadig er dækkende. Vurderingen af, hvorvidt den foreliggende handleplan bør revideres, afhænger således af de konkrete forhold i sagen. Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen herom så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Kommunen kan revidere handleplanen trods manglende samtykke, men forældremyndighedsindehaver og den unge bør så vidt muligt inddrages Ankestyrelsens vurdering Ankestyrelsen har ved undersøgelsen vurderet, om den handleplan der foreligger i sagen, stadig er fyldestgørende, eller om den burde have været revideret i forbindelse med afgørelsen om at flytte barnet eller den unge. Det er indgået i Ankestyrelsens vurdering, at behovet for at ændre anbringelsessted kan opstå så akut, at flytningen ikke bør afvente en eventuel revision af handleplanen. Kommunen skal dog efterfølgende udarbejde en sådan revision, når det er nødvendigt.

18 15 Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis der ikke er udarbejdet en revision af handleplanen, i de tilfælde hvor det burde være sket. I størstedelen af sagerne, 65 procent, er handleplanen revideret, eller der er udarbejdet en ny handleplan i forbindelse med flytning af barnet eller den unge. I 13 af sagerne er det vurderet, at der ikke er krav om revision af handleplanen. I seks sager er handleplanen ikke revideret, selvom den burde have været det, og i én sag foreligger der ingen handleplan, se. tabel 3.1. Tabel Om handleplanen er revideret i forbindelse med afgørelsen Antal Procent Ja - der foreligger en revideret handleplan i forbindelse med afgørelsen Ja - der foreligger en ny handleplan i forbindelse med afgørelsen 2 4 Nej revision har ikke været et ikke krav Nej - men handleplanen burde være revideret 6 11 Nej - der foreligger ingen handleplan 1 2 I alt Der er eksempler på sager, hvor det fremgår af journalen fra kommunen, at der er udarbejdet en revideret handleplan, men hvor den ikke er sendt til Ankestyrelsen. Kun hvis det klart fremgår af sagen, at der er udarbejdet en revision af handleplanen, har Ankestyrelsen lagt til grund, at den er udarbejdet. Hvis det alene i for eksempel et journalnotat er nævnt, at der er foretaget revision af handleplan, men at der i øvrigt ikke er klar indikation på, at den er udarbejdet, har Ankestyrelsen lagt til grund, at den ikke er udarbejdet. I en del sager er der løbende udarbejdet revisioner af handleplanen. Eksempel, hvor handleplan er revideret ved ændring af anbringelsessted Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der har været anbragt i en plejefamilie fra hun var seks måneder gammel og indtil hun som 13-årig bliver flyttet til en anden plejefamilie, idet plejemoderen dør og plejefaderen får et alkoholmisbrug. Efter at have været anbragt i denne plejefamilie i godt et år får pigen tiltagende vanskeligheder. Hun begynder at tage stoffer og ryge hash, og hun passer ikke sin skole. Endvidere får hun det svært følelsesmæssigt. Kommunen træffer afgørelse om, at pigen skal flyttes til et opholdssted, da hendes problemer er for omfattende til, at hun kan være i plejefamilie. Kommunen

19 16 har udarbejdet revision af handleplanen i forbindelse med ændring af pigens anbringelsessted. Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering af, at der var behov for revision af handleplanen, idet der var sket ændringer i pigens vanskeligheder og støttebehov. Eksempel, hvor handleplan ikke er revideret ved ændring af anbringelsessted Sagen drejer sig om en dreng på 16 år, der er adfærds- og udviklingsforstyrret. Han har boet skiftevis hos sin far og mor og har også været anbragt i netværkspleje i nogle måneder, før han blev anbragt i plejefamilie. Allerede en måned efter anbringelsen oplyser plejefaderen til kommunen, at drengen har flere vanskeligheder, end de har fået beskrevet, blandt andet et misbrug af alkohol og hash. Plejefamilien efterlyser vejledning i, hvordan de kan hjælpe drengen, og der bliver iværksat aflastning og psykologsamtaler til ham. Endvidere bliver SSP-konsulent inddraget. Der tales om supervision med plejefamilien, men dette bliver ikke iværksat. Efter fire måneder meddeler plejefamilien kommunen, at de ikke længere kan magte at have drengen boende, også af hensyn til deres egen familie. Drengen bliver efterfølgende flyttet til et opholdssted. Der bliver ikke i den forbindelse udarbejdet revision af handleplanen. Ankestyrelsen har på baggrund af drengens tiltagende vanskeligheder og ændrede støttebehov vurderet, at handleplanen burde være revideret i forbindelse med afgørelsen om at flytte ham. 3.2 Beskrivelse af formål og mål i handleplanen Det fremgår af servicelovens 140, stk. 3, at handleplanen skal indeholde en beskrivelse af formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet samt indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling. At formålet skal være velbeskrevet er væsentligt, idet formålet vil afspejle de vanskeligheder, som barnet eller den unge har, og som iværksættelse eller ændring af foranstaltningen forhåbentlig vil være med til at løse. Handleplanens målsætninger skal anføres så konkrete og specifikke som muligt. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse og skal, i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Der skal endvidere i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstilles mål for den unges overgang til voksenlivet. Formålet er at forberede den unge på senere at leve en så selvstændig voksentilværelse som muligt. Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har afdækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter der er relevante at have fokus på i indsatsen over for et barn eller en ung.

20 Ankestyrelsens vurdering Ankestyrelsen har vurderet, at en sag ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, hvis den reviderede handleplan/handleplanen ikke eller kun i ringe grad angiver formålet med foranstaltningen, og hvis handleplanen samlet set ikke eller kun i ringe grad opstiller de mål, der er nødvendige for at nå formålet med indsatsen. I 31 sager ud af 37, hvor handleplanen er revideret, er formålet med indsatsen angivet i høj eller i nogen grad. I 6 sager er formålet angivet i ringe grad eller slet ikke, se tabel 3.2. Tabel 3.2 Om handleplanen angiver formålet med ændring af anbringelsessted Antal Procent I høj grad I nogen grad 7 19 I ringe grad 3 8 Nej 1) 3 8 I alt ) Ankestyrelsen har ikke kunnet vurdere indholdet af den reviderede handleplan i tre sager, da den ikke er fremsendt til Ankestyrelsen. Der har dog af akterne været helt tydeligt, at den reviderede handleplan er udarbejdet. Undersøgelsen viser stort set samme billede, hvad angår spørgsmålet, om der samlet set er opstillet mål for barnet eller den unge, som er nødvendige for at opnå formålet med indsatsen. Således er der i 32 sager ud af 37 i høj eller i nogen grad opstillet sådanne mål. I 6 sager er der opstillet mål i ringe grad eller slet ikke, se tabel 3.3. Tabel 3.3 Om der i handleplanen samlet set er opstillet mål for indsatsen Antal Procent I høj grad I nogen grad 6 16 I ringe grad 2 5 Nej 3 8 I alt ) Ankestyrelsen har ikke kunnet vurdere indholdet af den reviderede handleplan i tre sager, da den ikke er fremsendt til Ankestyrelsen. Der har dog af akterne været helt tydeligt, at den reviderede handleplan er udarbejdet.

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, februar 2008 ISBN nr. ISBN 978-87-7811-054-1

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Private aktører og 50 undersøgelser e te 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Private aktører og 50 undersøgelser Udgiver Ankestyrelsen, september 2010 ISBN

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT

KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 GENEREL EGEN DRIFT-UNDERSØGELSE AF KØBENHAVNS KOMMUNES TILSYN MED PLEJEBØRN

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland Ankestyrelsens rapport om Kriminalitetstruede børn og unge i Region Sjælland - Tendenser og udvikling i kommunernes indsats Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Metode 3 3 Tidlig indsats

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i

Indhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Brugen af eget værelse som anbringelsesform Ankestyrelsens undersøgelse af Brugen af eget værelse som anbringelsesform November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2 Kommunernes brug af eget værelse

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner 2016-44 Udlevering af relevante dele af handleplan til anbringelsesstedet Når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens 66, skal relevante dele

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2011 18-22åriges døgnophold i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT af de udfyldte

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. Interessetilkendegivelsesskema MTFCTræningsfamilier 1 Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. 142) 1. Ansøger(e) Fulde

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt

Læs mere

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. servicelovens 52, stk. 3, nr. 2 Det Sociale Nævns praksisundersøgelse december 2007 Indhold 1. Resumé, konklusion samt overordnet anbefaling...1 2.

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Nordjylland

Kriminalitetstruede børn og unge i Region Nordjylland Ankestyrelsens rapport om Kriminalitetstruede børn og unge i Region Nordjylland - Tendenser og udvikling i kommunernes indsats Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Metode 3 3 Tidlig

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2013 Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2010-11 71 alm. del Bilag 47 Offentligt Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen 1. Indledning Den

Læs mere

Nyhedsbrev November 2014

Nyhedsbrev November 2014 Nyhedsbrev November 2014 Kære aflastnings- og plejefamilier Socialtilsynet er i fuld gang med at gennemføre tilsyn og re-godkendelser på plejefamilieområdet, og vi kan nu konstatere at socialtilsynet nu

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere