Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Transkript

1 Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer i de store skriftlige opgaver og til skriftlig eksamen. Der er særlig fokus på nogle studieretninger, hvor skolen har en formodning om at eleverne har svært ved at opnå de høje karakterer pga. begrænsninger i deres skrivekompetencer. Praktisk tilrettelæggelse, medvirkende og gennemførte aktiviteter Skolen har i forsøgsperioden arbejdet med 2 hovedområder med fokus på 1)at udvikle en fælles platform for (skriftlig) vejledning til elever og kursister i de store skriftlige opgaver (dansk/historieopgaven i 1g, 2g-SRO, 3g-SRP og historieopgaven i 1hf og 2hf- SSO) samt i synopsisskrivningen i forbindelse med AT i 3g og eksamensprojektet i 2hf. Processen startede med nedsættelse af en projektgruppe, der skulle fastlægge indhold og omfang af vejledningerne, som skulle ligge som www-sider på skolens intranet (åbent for alle elever/kursister og lærere). Projektgruppen var bredt nedsat med 10 repræsentanter fra de forskellige fagområder. 2) at beskrive (og udvikle) progressionsplaner for elevernes og kursisterne skriftlige arbejde dvs. at der pt. ligger et samlet kompetencekatalog. Det er et arbejde, der er startet i PR og primært er foregået i faggrupperne. De fleste fag har taget udgangspunkt i det enkelte fag og der er dermed ikke taget meget fat i en egentlig tværfaglig tænkning. Se eksempel på matematikfagets skriftlige kompetenceplan i bilag 1. 1

2 Projektets produkter 1. Hjemmeside (på skolens intranet) med introduktion og vejledning til store skriftlige opgaver som en elev/kursist møder gennem sit uddannelsesforløb herunder synopsisskrivning i AT på stx og i KS-faget på hf. 2. En skriftlig kompetenceplan, der sikrer sammenhæng og progression i elevernes/kursisternes udvikling af skriveopgaver jf. de nye bekendtgørelser. Hovedresultater herunder materialer 1. Hjemmeside med introduktion og vejledning til store skriftlige opgaver Skolen har i forsøgsperioden arbejdet med at udvikle en fælles platform for (skriftlig) vejledning til elever og kursister i de store skriftlige opgaver (dansk/historieopgaven i 1g, 2g-SRO, 3g-SRP og historieopgaven i 1hf og 2hf-SSO) samt i synopsisskrivningen i forbindelse med AT i 3g og eksamensprojektet i 2hf. Processen startede med nedsættelse af en projektgruppe, der skulle fastlægge indhold og omfang af vejledningerne, som skulle ligge som www-sider på skolens intranet (åbent for alle elever/kursister og lærere). Projektgruppen var bredt nedsat med 10 repræsentanter fra de forskellige fagområder, og det viste sig at være en lang og svær proces at blive enige om konkrete definitioner af indholdet i en skriftlig opgave som fx SRP. Projektgruppens arbejde blev derefter omskrevet til web-sider med eksempler, hvilket også er en ret krævende proces og det er ikke helt nemt at lave en velfungerende layout (tilpasset webside-format), som ser godt ud og er funktionelt. Vi kom i mål og vejledningssiderne har kørt de sidste par vejledningsforløb. 2

3 Figur 1: Indgangsside for vejledning til store skr. Opgaver (skolens intranet) Set i bakspejlet oplever vi processen med at udarbejde vejledningssiderne som ret værdifuld, da den (og det konkrete arbejde) i høj har bidraget til øget klarhed (om hvad fx en redegørelse er) blandt lærerne i (især) den mundtlige vejledning af eleverne og kursisterne. Der opleves nu en langt større enighed end i starten af projektperioden. Selve processen med at lave en fælles platform har dermed været udbytterig, men når det kommer til elevernes konkrete brug af vejledningssiderne har successen været begrænset. Skolen har i en skoleevaluering (maj 2012) blandt alle elever spurgt om, hvor eleverne finder hjælp til de store skr. opgaver, og her er svaret at eleverne oftest får hjælp i form af mundtlig vejledning fra deres lærere og mundtlig hjælp fra andre (fx familie, venner mm). Vejledningssiderne rangerer lavt og er på linje med andre vejledninger på internettet. 3

4 Figur 2: Fra skolens årsevaluering maj 2012 Vi kan dermed konkludere, at vejledningssiderne slet ikke har haft den gennemslagskraft blandt eleverne, som vi både ønskede og forestillede os ved projektets start. Det har været en medvirkende årsag til, at vi i stedet har forsøgt os med omlagt skriftligt arbejde, OMS, hvor elever/kursister i stedet for at sidde hjemme og arbejde med de skriftlige afleveringer bruger en del af elevtiden sammen med deres lærere på skolen i skriveværksted (som er skemalagt), og hvor en del af lærernes arbejdstid er omlagt fra rette-arbejde hjemme til tid sammen med eleverne på skolen. Dette kører nu på andet år og tilbagemeldingerne fra både elever, kursister og lærere er generelt meget positive. 2. Skriftlig kompetenceplan Alle skolens faggrupper har i projektperioden arbejdet med at beskrive (og udvikle) progressionsplaner for elevernes og kursisterne skriftlige arbejde dvs. at der pt. ligger et samlet kompetencekatalog (se eksempel på matematik i bilag 1). De fleste fag har taget udgangspunkt i det enkelte fag og der er dermed ikke taget hul på en egentlig tværfaglig tænkning. 4

5 Selve processen omkring beskrivelsen af en skr. kompetenceplan i et fag er vigtig og repræsenterer i sig selv en værdi for faggruppen den skaber en øget bevidsthed omkring det, vi går og laver og er katalysator for (pædagogiske) diskussioner i faggruppen. Det kan til gengæld være sværere at spore planerne omsat i den daglige, konkrete undervisning i fagene, hvor der blandt mange lærere nok er en tendens til at opfatte en kompetenceplan som vejledende i stedet for bindende. Derudover er de fleste skr. kompetenceplaner tænkt indenfor det enkelte fag og mangler dermed en tværfaglig dimension. Dette kan medføre, at de enkelte fag stiller (for) store krav til eleverne i form af (for mange?) enkeltfaglige opgaver, som en del elever og kursister har svært ved at overskue. Vi oplever at arbejdet med at udarbejde de skriftlige kompetenceplaner har været en vigtig og frugtbar proces, men at også at planerne har svært ved at få fodfæste i den daglige praksis. Vi tænker, at det næste trin derfor er at udvikle det tværfaglige samarbejde og beskrive en samlet (og mere afbalanceret) skr. kompetenceplan for elevernes skr. arbejde i alle fag. Projektets overordnede mål har jo været, at eleverne/kursisterne opnår højere karakterer i de store skriftlige opgaver og til skriftlig eksamen, da skolen har en formodning om at en del af eleverne (særligt i nogle studieretninger) har svært ved at opnå de høje karakterer pga. begrænsninger i deres skrivekompetencer. Der har i projektperioden generelt været fokus på udvikling af elevernes skriftlige kompetencer drevet af et ønske fra skolens ledelse om et løft af de skriftlige karakterer. Der har været en svag tendens til at skolen har opnået højere, skriftlige karakterer, men det er næppe muligt afgøre om dette skyldes projektets initiativer, da der som nævnt generelt har været fokus på dette område. Udvikling af elevernes skriftlige produkter har været genstand for megen opmærksomhed på både PR- og faggruppemøder, og projektet har under alle omstændigheder medvirket til at sætte dette område på dagsordenen og har på den måde været en succes. Evaluering af projektet og forslag til opfølgninger Projektet har som nævnt været stærkt medvirkende til at sætte udviklingen af elevernes skriftlige arbejde på dagsordenen på både PR- og faggruppemøder og erfaringer har været medvirkende til at skolen har iværksat en større indsats omkring omlagt skriftligt arbejde, OMS, hvor elever/kursister i stedet for at sidde hjemme og arbejde med de skriftlige afleveringer bruger en del af elevtiden sammen med deres lærere på skolen i skriveværksted (som 5

6 er skemalagt), og hvor en del af lærernes arbejdstid er omlagt fra rette-arbejde hjemme til tid sammen med eleverne på skolen. Erfaringer fra dette og andre projekter er, at eleverne har stort udbytte af at være mere tilstede på skolen sammen med deres faglærere i OMS, under forudsætning af, at undervisningen organiseres som skriveværksted med opgaveskrivningen som en proces. Skolen forventer at arbejde videre med en samlet skr. kompetenceplan med beskrivelse af tværfagligt samarbejde i alle fag. Henrik Nevers Uddannelsesleder Næstved Gymnasium og HF 6

7 Bilag 1: SKRIFTLIGE KOMPETENCER I MATEMATIK Forslag til hvordan de kan trænes: GRUNDFORLØBET. Hvad kendetegner de gode opgaver i X-fag? Efter en ugeopgave gennemgår læreren eksemplariske opgaver. Ugen efter skal én af de nye opgaver være en gen-aflevering af én af de forrige. Hvad er en redegørelse, en analyse og en vurdering? Tag rapporten om skiveskårne franskbrød: Redegørelse: Teoriafsnittet om rette linjer, forskrift, graf, hældning, skæring y-akse. Analyse: Tegning af grafer, regression på computer, bestemmelse af skivevægt, samt hvor mange skiver, der skal til et halvt franskbrød. Vurdering: Diskussion af modellen. Er det rimeligt at bruge en lineær model? (Hvad er forklaringsgrad for noget, og hvordan kan det bruges til at svare på forrige spørgsmål?) Hvorfor bliver a ikke gennemsnitsvægten af skiverne? Hvilket af de to tal siger mest om virkeligheden? Hvorfor skærer regressionslinjen ikke y-aksen i nul? Formidlingsskrivning: Hvordan får jeg bedst min modtager i tale? Med udgangspunkt i bygningsreglementet for trapper skal eleverne forklare/argumentere for hvor stejl en trappe skal være, hvis den er x høj og skal overholde reglementet. Eller: Der er for få 70-årige kvinder der forstår, hvordan man kan finde højden af en bygning uden at kravle op i den (og den slags er farligt for 70-årige kvinder). Hvordan får vi overbevist dem om, at deres børnebørn har en metode der virker? (de behøver ikke selv at kunne bruge metoden, men de skal føle sig overbevist om at den virker) Dokumentation: Hvordan dokumenterer jeg mine resultater i en skriftlig opgave? I matematik er det en meget væsentlig del af en god opgave. Så det kan f.eks. gøres som under første punkt. RESTEN AF FØRSTE G, FORÅRET. Hvad indeholder en stor, skriftlig opgave (fx dansk- og historieopgaven)? En rapport ER en stor skriftlig opgave. Så repetér formen til en af forårets rapporter, men brug ordene og kravene fra store skriftlige opgaver -rummet. Hvad skal der stå i en indledning? En del af ovenover Hvad er en problemformulering og konklusion? En del af ovenover Hvad bruger man en disposition til? En del af ovenover Hvordan laver man indholdsfortegnelse, noter og henvisninger? Til rapporten om rentesregning og afbetaling bruger man MANGE kilder, både bøger og internettet. Her vil det være oplagt at træne kilder. Hvordan opstiller man en litteraturliste? 7

8 Hvis det f.eks. er et C-hold, der afslutter, kunne man træne dette i forbindelse med repetitionen. I en time sættes eleverne til at lave litteraturliste til hvert af årets emner. Disse sider i bogen, disse på lectio/fronter, denne rapport, Mine egne noter side Eller: Bed eleverne om at sætte sig ind i et emne vha. nettet og alverdens hjemmesider. (f.eks. En historisk matematiker, anvendelse af statistik evt. tværfagligt). Skriv en redegørelse om emnet, og lav litteraturliste. 2.G. 3.G Hvordan tilrettelægger man arbejdet med store skriftlige opgaver (fx SRO)? Den sidste rapport i efteråret kunne være et projekt: den optimale (dåse, sko-æske, chipspose ) Det ville så blive en mini stor skriftlig opgave Hvilken funktion har de forskellige dele i en stor opgave (fx SRO)? (og hvis ikke en SRO, så en rapport). Lad eleverne læse en matematik-tekst og derefter udpege problemformulering, redegørelse, analyse, vurdering/diskussion, og konklusion. Bed eleverne skrive en Problemformulering/redegørelse/analyse/vurdering/konklusion/abstract om det seneste emne vi har været igennem. Læs dem højt for klassen. Hvordan bruger man citater, figurer og illustrationer i opgaver? Diskutér det på klassen og giv dem derefter en ugeopgave, der dels kræver hjemmeproducerede figurer og grafer og dels materiale fra nettet. Hvordan skaber man sammenhæng mellem opgavens enkelte dele? Lad det være et krav til en rapport: Der må intet stå i teoriafsnittet, som du ikke bruger senere (med henvisning). Du må intet bruge i analyseafsnittet, som ikke stod i teoriafsnittet. Du må intet bruge i vurderingsafsnittet som ikke er baseret på teori/analyseafsnittet. Der må intet stå i konklusionen, som ikke allerede står i analyse/vurderingsafsnittet, og som ikke er et svar på problemformuleringsafsnittet. Hvad skal med i en synopsis? I en time prøver man at oversætte den seneste rapport til en synopsis. Hvad skal med? Hvordan skal det stå? Hvilken funktion har et udkast til disposition og problemstillinger i et vejledningsforløb fx AT og SRP? Bed eleverne om at lave et sådant udkast til projektet om 3D-bogstaver. Hvilken funktion har de enkelte dele i en synopsis? Hold en synopsis-baseret prøveeksamen i matematik: Bed eleverne om at skrive en synopsis omkring stamfunktion og areal. Gennemgå karakterbekendtgørelsen og peg på, hvilke dele af synopsen, der dækker hvilke dele af karakterskalaen. Hvordan kan jeg formidle mine (videnskabelige) resultater fx til et tidsskrift? Læs en matematik-artikel i illustreret videnskab, (evt. blot de kryptiske sider). Skriv derefter en videnskabelig artikel om arbejdet med rovdyr-byttedyr-modellen. 8

9 9