Kulturhistoriske interesser Avedøre Havnevej-Baldersbæk Nybygningsløsningen

Transkript

1 Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008

2

3 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for Nybygningsløsningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Kulturhistoriske interesser Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metode for undersøgelserne 10 Eksisterende forhold 10 Kulturhistoriske interesser i lovgivningen 10 Kulturhistoriske interesser i regionplanen 10 Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer 10 Fredede områder 10 Arkæologiske fund og fortidsminder 10 Fredede og bevaringsværdige bygninger 10 Broer og bygværker 10 Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger 10 Grundløsningen 10 Tunnel under Vestvolden 10 Tæt på motorvejen ved Vestvolden 10 Nord om kolonihaverne i Brøndby 10 Nord om Vallensbæk Sø 10 0-alternativet 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 10 Referencer 10 Bilag 10

6

7 7 Kulturhistoriske interesser Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en kortlægning af de kulturhistoriske interesser samt en vurdering af, hvordan disse kan blive påvirket ved nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted på strækningen. Udover konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. På denne strækning er følgende mulige linjeføringer vurderet (se Bilag 1): Grundløsningen Vest for Brøndbyøstervej krydser banen under Holbækmotorvejen og gennem Vestvolden og voldgraven på en lav bro. Motorring 3 passeres syd for rampeanlæggene, og banen passerer igennem den nordlige ende af Brøndby Haveby. Banen lægges på en dæmning syd om Vallensbæk Sø og dykker frem mod Motorring 4, hvor skæringen sker i en ny tunnel under motorvejen. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Efter krydsning under Holbækmotorvejen forbliver banen tæt langs motorvejens sydside og krydser Vestvolden og M3 i sammen tracé som Holbækmotorvejen. Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden Den horisontale linjeføring forløber som Grundløsningen, men passagen af Vestvolden/M3 sker i en cut-and-cover tunnel. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Efter krydsning under M3 syd for rampeanlæggene føres banen i kraftig kurve tilbage mod Holbækmotorvejen og forbliver tæt langs dennes sydside forbi Kolonihaveområderne i Brøndby, hvorved haverne kan bevares. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Efter krydsning under Søndre Ringvej føres banen mod Holbækmotorvejen, så den følger dennes sydside frem til sammenfletningen med Køge Bugt motorvejen/motorring 4. Banen ligger på dæmning gennem den nordligste del af Vallensbæk Sø. Motorring 4 krydses på en lang bro. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.

8

9 9 Kulturhistoriske interesser Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk er fem løsningsmuligheder vurderet. Grundløsningen, Tunnel under Vestvolden, Tæt på motorvejen ved Vestvolden, Nord om kolonihaverne i Brøndby og Nord om Vallensbæk Sø. Grundløsningen krydser Vestvolden syd for rampeanlæggene til Motorring 3 og passere gennem den nordlige ende af Brøndby Havebyer. Herefter anlægges den på en dæmning syd om Vallensbæk Sø og føres under Motorring 4. Løsningsmulighed Tunnel under Vestvolden adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres under Vestvolden i en tunnel, således at Vestvolden kan retableres efter anlæg. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres forbi Vestvolden i samme trace som motorvejen. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres tæt på motorvejen, nord om kolonihaverne. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø adskiller sig fra Grundløsningen, ved at banen føres gennem nordenden af Vallensbæk Sø på en dæmning og over Motorring 4. De forskellige linjeføringer kan ses på bilag 1. Landskabet er præget af den historiske arealanvendelse omkring landsbyerne Avedøre, Vallensbæk, Tranegilde og Ishøj. Arealerne omkring disse landsbyer har alle kulturhistorisk interesse, og det er her, den ny jernbane bliver anlagt. Landskabet er allerede i dag præget af en kraftig byudvikling og Holbækmotorvejen/Køge Bugt Motorvejen. Der er i projektet fokus på at undgå påvirkninger af værdifulde kulturhistoriske interesser gennem optimering af Grundløsningen og/eller valg af alternative linjeføringer. Det er svært at genskabe eller retablere kulturhistoriske interesser og værdier, når de først er påvirket, uden at det går ud over autenciteten. Nedenfor er nævnt de særlige fokusområder, hvor jernbanen kan påvirke de kulturhistoriske interesser. Påvirkningens karakter er nævnt, ligesom hvad der er gjort for at undgå, mindske eller kompensere for påvirkningen. De væsentligste kulturhistoriske interesser langs delstrækningen er vist på Bilag 2: Avedøresletten er fredet og udpeget som kulturmiljø og område med kulturhistoriske interesser i Regionplan Området er i dag gennemskåret af Holbækmotorvejen, og en yderligere opdeling af området, som det vil ske i Grundløsningen, vil mindske områdets værdi. Ved Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden påvirkes en mindre del af arealet Vestvolden er både arealfredet og fredet som fortidsminde samt udpeget som kulturmiljø og område med kulturhistoriske interesser i Regionplan I Grundløsningen vil der skulle laves et nyt brud i volden syd for det eksisterende, hvilket vil påvirke voldanlægget. Ved en tunnel under Vestvolden kan volden genskabes efter anlægsarbejderne, mens jernbanen ved Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden vil kunne føres igennem det eksisterende brud til Holbækmotorvejen og kun påvirke Vestvolden i begrænset omfang. Arealet nord for Vallensbæk Landsby er udpeget som kirkeomgivelser til Vallensbæk Kirke, og rummer udflyttergårde fra Vallensbæk Landsby. I Grundløsningen anlægges jernbanen indenfor området med kirkeomgivelser og den 300 m beskyttelseszone, der er omkring kirken. Anlægges jernbanen nord om Vallensbæk Sø, påvirkes beskyttelseszonen ikke, og kun den nordligste udkant af kirkeomgivelserne berøres. Vallensbæk Mose er både kulturarvsareal og udpeget som område med kulturhistoriske interesser i Regionplan I Grundløsningen forløber jernbanen gennem den nordlige del af arealet, og der vil derfor blive gennemført arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejderne går i gang. Anlægges jernbanen nord

10 10 Kulturhistoriske interesser Ikke-teknisk resumé om Vallensbæk Sø berøres kulturarvsarealet ikke, og området med kulturhistoriske interesser berøres kun perifert vest for Vallensbæk Sø. Arealet omkring Ishøj Landsby er udpeget som kulturarvsareal. Arealet bliver berørt i den østligste del, og der vil derfor blive gennemført arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejderne går i gang.

11 11 Kulturhistoriske interesser Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne De kulturhistoriske og arkæologiske interesser er beskrevet og kortlagt ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: 4-cm kort og ortofotos De tidligere Københavns og Roskilde Amters fredningsplanlægning, herunder udpegning af kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, bevaringsværdige landsbyer og kirkeomgivelser Oplysninger fra Det Kulturhistoriske Centralregister (herefter omtalt som DKC) om arkæologiske fundsteder og kulturarvsarealer Oplysninger om områder, som er omfattet af museumsloven, herunder fredede fortidsminder og beskyttede jorddiger Oplysninger om områder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder, 300 m beskyttelseszoner omkring kirker, 100 m beskyttelseszoner omkring fredede fortidsminder Diverse hjemmesider med oplysninger om kulturhistoriske interesser i lokalområdet Oplysninger fra Kroppedal Museum. På strækningen kan der være kulturhistoriske og arkæologiske forhold, der ikke fremgår af dette notat. Det skyldes, at de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen og først dukker frem under selve anlægsarbejdet.

12

13 13 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser i lovgivningen Museumsloven Museumsloven har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Loven skal også sikre adgang til og viden om Danmarks kultur- og naturarv og samspillet med den omkringliggende verden. I forbindelse med København-Ringsted projektet er det især bestemmelserne om beskyttede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger og kulturarvsarealer, som indgår i vurderingen. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven skal ud over at beskytte naturværdier også beskytte omkring fortidsminder og kirker. Fortidsmindebeskyttelseslinje Der må ikke foretages ændringer inden for 100 m omkring synlige fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Kirkebyggelinie Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Fredninger Fredning af arealer kan ske i henhold til Naturbeskyttelsesloven med det formål at beskytte og bevare landskab og kulturhistorie. Bygningsfrednings- og bevaringsloven En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk fortælling om Danmarks historie. Loven har til formål at beskytte landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Udpegning af både fredede og bevaringsværdige bygninger sker i henhold til denne lov, fortages af henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og kommunerne. Kulturhistoriske interesser i regionplanen Regionplan 2005 /ref. 3/ udstikker retningslinjer, som gælder for områder med kulturhistoriske interesser af regional betydning beliggende i det åbne land. Interesserne omfatter: Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Særlige landsbyer og Øvrige landsbyer Kirkeomgivelser. Placeringen af de forskellige interesser kan ses på Bilag 2. Efter en kort gennemgang af, hvad de kulturhistoriske interesser omfatter, er de berørte områder og deres specifikke værdier beskrevet.

14 14 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Områder med kulturhistoriske værdier Områder med kulturhistoriske værdier kan indeholde synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde. Endvidere omfatter de områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden /ref. 3/. Inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må tilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn (herunder samfundsmæssige nødvendige trafikanlæg), og såfremt det kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer /ref. 3/. Inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af kulturværdierne /ref. 3/. Der er områder med kulturhistoriske værdier følgende steder på strækningen (Bilag 2): Vestvolden med Avedøresletten og Brøndbyskoven, Vallensbæk Mose og det åbne land vest herfor indtil Tranegilde Mark. Kulturmiljø Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturkulturhistoriske strukturer og elementer og naturressourcerne, f.eks. en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønster, som det kan ses med levende hegn, sten eller jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. På strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk er der udpeget kulturmiljø ved Vestvolden med Avedøresletten og Brøndbyskoven. Området er ligeledes udpeget som område med kulturhistoriske værdier (Bilag 2): Særlige Landsbyer I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, arkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdier samt til sammenhængen med kulturhistoriske værdier i den omgivende dyrkningsflade. Tæt på linjeføringen ligger følgende Særlige landsbyer, som har haft betydning for skabelse af det kulturhistoriske landskab i området. Ingen af de udpegede Særlige landsbyer påvirkes direkte af jernbanen. Avedøre Landsby Vallensbæk Landsby Tranegilde Ishøj Landsby Kirkeomgivelse Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Følgende kirkeomgivelser kan blive påvirket af jernbanen: Omkring Vallensbæk Kirke.

15 15 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer I dette afsnit beskrives de konkrete kulturhistoriske interesseområder, kulturmiljøer og særlige landsbyer, der er udpeget i henhold til Regionplan 2005 /ref. 3/, samt Brøndby havebyer. Vestvolden/Avedøresletten Vestvolden og Avedøresletten er i regionplanen både udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og som område med kulturhistoriske værdier. Avedøre Landsby i den østlige del af Avedøresletten er udpeget som Særlig Landsby. Baggrunden for disse udpegninger er de særlige kulturhistoriske værdier, der knytter sig til den historiske landskabsudnyttelse omkring Avedøre Landsby samt Vestvoldens historie og værdi som fortidsminde. Avedøresletten Jorden på Avedøresletten er af højeste bonitet og blev udskiftet i Grunden til, at sletten ikke er blevet bebygget, er, at området var militæranlæg og lukket for offentligheden indtil sidst i 1990 erne. Avedøre Landsby vidner med sin velbevarede grundplan om det samfund, der eksisterede i tusind år forud for den bymæssige udvikling. Storegades krogede forløb har rødder i tidlig middelalder, og Stavnsbjergvej er rest af den gamle hovedlandevej fra København til Køge. Den mistede først sin betydning omkring 1725 med anlæg af den nye Køgevej, som vi i dag kender som Gammel Køge Landevej /ref. 4/. Fra arealet omkring Avedøre Gadekær ses landsbyens oprindelige struktur som fortelandsby klart. Forten var et åbent areal midt i byen, hvor kreaturerne blev lukket ind om natten. Gårdene lå i to parallelle rækker hhv. øst og vest for gadekæret. Den store forte, der i dag er delvist bebygget med villaer og mere oprindelige småhuse, begyndte at blive bebygget allerede i 1700-tallet. Den vestlige gårdrække er ganske velbevaret fra Lysholm i nord over Kastanienborg til Stevnsbogård i syd. Stavnsbjerggård ligger for enden af Stavnsbjergvej på Avedøresletten og er bevaringsværdig ifølge Kroppedal Museum. Vestvolden Vestvolden, som blev opført i , er nu over 100 år gammel og dermed et fortidsminde. Volden er 100 m bred og er traditionelt opbygget med set udefra: Forterræn, lav forvold, våd grav og høj vold. Voldgraven er 16 m bred og op til 3,5 m dyb. Volden er op til 18 m høj. Vestvolden eller Vest-enceinten og Husum-enceinten, der er voldens officielle navne, blev opført som led i "Kjøbenhavns Landbefæstning". Befæstningen strakte sig fra Øresund ved Dyrehaven til Køge Bugt ved Avedøre. Selve Vestvolden består af en batterirække, der strækker sig langs den flade Hedeboslette som en cirkelbue fra Utterslev Mose og til Avedøre.

16 16 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Figur 1. Vestvolden 2007 Da Vestvolden blev bygget, blev den berømmet som værende et af de mest moderne fæstningsanlæg i Europa. Den kom aldrig i anvendelse, men under 1. verdenskrig var den bemandet med op til soldater. Efter 1. verdenskrig blev militære anlæg fjernet og endeligt nedlagt i I 1964 overtog kommunerne ansvaret for vedligeholdelsen af volden, og det meste af arealet blev åbnet for offentligheden. I dag kan mange af anlæggene stadig ses, og de vises bl.a. frem ved arrangementer som Københavns Befæstningsdag Fæstningsanlæggets engang så skarpe konturer er i dag delvist udviskede som følge af naturens indtrængen på arealerne. Da Vestvoldens militære anvendelse ophørte, begyndte skoven sit indtog, og i dag ses bevoksninger med skovkarakter bestående af bl.a. pionertræarterne elm, ær (ahorn), pil og birk. Vestvolden indgår i et større projekt, som har til formål at revitalisere Københavns Befæstning. Projektet løber over de næste tre til fem år og er et partnerskab mellem Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Projektets vision er, at Københavns Befæstning skal fremstå som en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Den skal give borgere og besøgende unikke oplevelser af kulturarv, landskab og friluftsliv både til lands og til vands /ref. 18/. Vallensbæk Landsby Området omkring Vallensbæk Landsby rummer kulturhistoriske værdier, idet strukturen i landskabet omkring landsbyen med dens udflyttergåde stadig kan erkendes. Området er ikke i tidligere regionplan udpeget som område med kulturhistoriske interesser. Vallensbæk Landsby er udpeget som Særlig Landsby og er et hyggeligt og velbevaret område med mange gamle huse og historie. Nord for landsbyen ligger tre udflyttergårde Kirkebredegård, Tjørnagergård og Korsagergård. Kirkebredegård er beliggende på Kirkebakke Allé og er vurderet at være bevaringsværdig af Kroppedal Museum. Gården er ikke udpeget som bevaringsværdig af kommunen.

17 17 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Umiddelbart nord for Kirkebredegård ligger Tjørnagergård, som har en lang historie som gartneri. Udlængerne af gården brændte i 1935, og der er dermed mindre af den autentiske gård tilbage i dag. Korsagergård er i dag en del af Sportsridecenter Vallensbæk. Vallensbæk Mose, Tranegilde Mose og Tranegilde Landsby Moserne og arealerne omkring Tranegilde Landsby er udpeget som område med kulturhistoriske værdier og moserne tillige som kulturarvsareal. Baggrunden for udpegningerne er den historiske arealudnyttelse i oplandet til landsbyen, samt de endnu ældre historiske spor omkring moserne. Området er den inderste del af en tidligere fjord, som i stenalderen strakte sig fra Køge Bugt og ind i landet, til hvor Tueholm Sø i dag findes. Langs den tidligere fjords bredder findes spor efter stenalderbopladser. Tranegilde Landsby og opland I den sydlige del af området ligger Tranegilde Landsby, der er udpeget som Særlig Landsby. Tranegilde er en velbevaret landsby midt i det grønne Ishøj bestående af gårde, huse og fredelig landlig idyl. Tranegilde blev udskiftet i to omgange; første gang i 1789, derefter endnu en gang i Omkring Tranegilde Mark ligger en række gårde, som er udflyttet fra Tranegilde. En af dem er gården Frydekær, der blev bygget omkring Gårdens nuværende bygninger er tegnet af Martin Nyrop i 1900-tallets begyndelse. Øvrige udflytninger fra Tranegilde Landsby er Tjørnegård, Langengsgård, Møllegård, Nordmarksgård, Roerstengård, Perlegård med flere, som alle ligger i Den Grønne Kiles forlængelse vest for Vallensbæk-grenen. Disse gårde er i dag afskåret fra det øvrige område omkring Tranegilde af motorvejen. Selve Tranegilde Landsby ligger ikke inden for undersøgelseskorridoren, men er en del af områdets historie og kulturhistoriske arv. Den sætter derfor et væsentlig præg på området, som i dag fortsat bruges til landbrug. Ishøj Landsby og landskabet omkring Ishøj Landsby er udpeget som Særlig Landsby. Landsbyen er grundlagt i vikingetiden omkring vandløbet Baldersbæk. De senere års udvikling har præget landsbyen, der nu fremstår som en blanding af gammelt og nyt. De kulturhistoriske spor i landskabet er i dag mindre synlige, og landskabet omkring er ikke udpeget med kulturhistoriske interesser. Brøndby Havebyer Kolonihaveforbundet var i 1960'erne på udkig efter arealer tæt på København, hvor der kunne anlægges havebyer. Vest for Brøndbyvester var der et egnet område, og forbundet bad havearkitekten Erik Mygind udarbejde en plan for en havebyen. Han lavede en højst utraditionel løsning, hvor haverne blev anlagt i cirkler, der hver blev delt i 24 "lagkagesnit". Uden om cirklerne var der grønne plæner med plads til boldspil og leg. Foreningen består af 191 haver, som er tilsluttet Kolonihave forbundet for Danmark. Haveforeningen blev dannet 12. juni 1964, og lejemålet er løbende uden opsigelse.

18 18 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Figur 2. Brøndby Havebyer Levende Hegn På strækningen findes to bevaringsværdige levende hegn (se Bilag 2): Langs åen syd for Tranegilde Mark I den vestlige del af DKC-arealet ved Tavlebakkegård. Det levende hegn, markerer et udskiftningsskel og har derfor kulturhistorisk værdi. Fredede områder I undersøgelseskorridoren ligger de jf. naturbeskyttelsesloven fredede områder Vestvolden /ref. 11/ og Store Vejleådal /ref. 12/. Der er derudover en såkaldt Provst Exner fredning (kirkeomgivelsesfredning) omkring Vallensbæk Kirke. For fredninger gælder generelt, at der kan dispenseres ved indgreb, som ikke strider mod fredningens formål, mens videregående indgreb kræver en ny fredningssag. De fredede områders udstrækning kan ses på Bilag 2. Vestvolden Arealfredningen af Vestvolden fra 1996 har jf. fredningsbekendtgørelsen til formål at: Beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget Bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv Fastholde og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i øvrigt. Derudover er selve det jordfaste voldanlæg et beskyttet (fredet) fortidsminde (se under Museumsloven), og fortidsmindet kaster en 100 m fortidsmindebeskyttelse (se under Naturbeskyttelsesloven). I fredningen for Vestvolden /ref. 11/ er der følgende undtagelse: "Uanset forbuddet i 2 må der etableres forsynings- og trafikanlæg i den på fredningskortet viste transportkorridor, når regionplanens retningslinjer herfor overholdes." Ovenstående gælder ligeledes for Avedøre Sletten øst for Vestvolden, der også er omfattet af arealfredningen af Vestvolden. Store Vejleådal Dele af Store Vejleådal blev fredet i Fredningen er en såkaldt status quofredning, hvor tilstanden af de fredede arealer ikke må forandres, men hvor igangværende aktiviteter og hidtidig udnyttelse må fortsættes, eksempelvis landbrugsaktiviteter.

19 19 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Kun en lille del af det fredede område ligger inden for undersøgelseskorridoren (et hjørne af Tueholm Sø med omkringliggende arealer og en mose beliggende i motorvejsudfletningen), og selve jernbanetraceet ligger ikke i det fredede område (Bilag 2). Vallensbæk Kirke Omkring Vallensbæk Kirke er et areal mod nord og øst indtil 40 m fra kirken fredet. Fredningen er en Provst Exner fredning, som er en frivillig fredning fra 1950'erne. Formålet er bl.a. at sikre, at indsigt og udsigt til kirken bevares. Herudover er der i henhold til naturbeskyttelsesloven en 300 m beskyttelseszone omkring kirken, hvor der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Arkæologiske fund og fortidsminder Kulturarvsareal Kulturarvsarealer er bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden eller middelalderen. På kulturarvsarealer er der gjort værdifulde fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, fordi de har national betydning Størsteparten af kulturarvsværdierne ligger skjult under jordoverfladen. Her gemmer der sig spor af huse, begravelser, handelspladser, hellige offermoser og meget mere. Udpegningen af kulturarvsarealerne foretages af Kulturarvsstyrelsen, som angiver, hvor man forventer at støde på særligt betydningsfulde fortidsminder, hvis man begynder at grave. På strækningen er der udpeget følgende Kulturarvsarealer (Bilag 2): Vallensbæk Mose Omkring Ishøj Landsby. I henhold til museumsloven vil der blive gennemført arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, hvor det lokale museum vurderer det nødvendigt. Såfremt der under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund, stoppes anlægsarbejdet straks, og både lokale museer og Nationalmuseet kontaktes. Fundsteder Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) er et landsdækkende register over fund og fortidsminder. Det omfatter beskrivelser af og fundhistorier om de kulturhistoriske anlæg (f.eks. gravhøjene) og administreres af Kulturarvsstyrelsen. Der findes fire DKC-fundsteder ved linjeføringen, mens yderligere fire ligger i relativ nærhed. Linjeføringen forløber igennem to DKC-arealer, ved Tavlebakkegård og Tranegilde Mark. Kroppedal Museum har vurderet, at der skal være fokus på følgende områder i forbindelse med arkæologisk forundersøgelser: Bakkeskoven og Avedøresletten. Vurderes på baggrund af tidligere undersøgelser at indeholde væsentlige bebyggelsesspor fra oldtiden i endnu åbne og uforstyrrede delarealer. Området mellem Motorring 3 og kommunegrænsen til Vallensbæk vurderes på grundlag af tidligere fund og undersøgelser at rumme væsentlige bebyggelsesspor fra oldtiden i endnu åbne og uforstyrrede delarealer. Området mellem kommunegrænsen til Brøndby og Vejlegårdsvej vurderes på grundlag af topografi og tidligere fund og undersøgelser at rumme væsentlige bebyggelsesspor fra oldtiden i endnu åbne og uforstyrrede delarealer.

20 20 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Fortidsminder Jordfaste fortidsminder, som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hulveje, kan træffes over alt i landskabet. De er forhistoriske og middelalderlige eller af nyere tid (dog mindst 100 år), som f.eks. Vestvolden. Fortidsminder omfattet af museumsloven er ligeledes omgivet af en 100 m beskyttelseslinje jf. naturbeskyttelsesloven. De fortidsminder, som fremgår af oversigtskortet, er alle fredede, og deres tilstand må ikke ændres. På strækningen findes følgende fortidsminder: Vestvolden er over 100 år gammel og dermed et fortidsminde. Vestvolden er nærmere beskrevet i afsnittet Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer. Sten- og jorddiger På bilag 2 ses sten- og jorddiger, som stadig fremstår i landskabet, f.eks. sognediger eller udskiftningsdiger. Digerne fortæller noget om tidligere tiders arealanvendelse og indikerer markskel. De er derfor vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Digerne er beskyttede i henhold til museumsloven /ref. 10/, og deres tilstand må ikke ændres. På strækningen findes følgende sten- og jorddiger: I nærheden af Stavnsbjerggård på Avedøresletten findes der to jorddiger. Fredede og bevaringsværdige bygninger Der ligger ingen fredede eller udpegede bevaringsværdige bygninger indenfor undersøgelseskorridoren. Broer og bygværker Vejforløb Brøndbyvej, Kirkebakke Allé og Vejlegårdsvej er bevaringsværdige vejforløb omkring Vallensbæk Landsby. Brentevej/Winthersmindevej er et bevaringsværdige vejforløb, der forbinder Tranegilde Landsby med de udflyttede gårde. Vallensbæk Kirke I Vallensbæk Landsby ligger Vallensbæk Kirke, der blev opført i den tidlige middelalder ca. år af kridtkvadre og er Vallensbæks ældste bygning. Kirken er velkendt for sine smukke kalkmalerier, der blev renoveret i Omkring kirken er der en Provst Exner fredning (beskrevet i afsnittet Fredede områder), en 300 m beskyttelseszone, hvor der ikke må bygges højere end 8,5 m, og en zone med kirkeomgivelser. Alle disse har først og fremmest til formål at sikre indsynet til kirken.

21 21 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Der er betydelige kulturhistoriske interesser på strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. Da kulturhistoriske interesser, der først er blevet påvirket, kan være svære at genskabe uden at miste autenciteten, er der fokus på, at jernbanen i størst muligt omfang anlægges under hensyntagen til disse. Hvordan de enkelte, identificerede interesser påvirkes, er gennemgået i dette afsnit. For at give et overblik over de Kulturhistoriske interesser, der findes inden for undersøgelseskorridoren, og som vil blive påvirket af jernbanen, er disse sammenfattet i Tabel 1. Påvirkningen er beskrevet under forudsætning af, at de senere beskrevne afværgeforanstaltninger indarbejdes i projektet. Det er vist, hvilke forhold: der ikke påvirkes - der påvirkes X der påvirkes i større grad i en løsning end i andre løsninger XX der ikke er relevant for linjeføringen gråtonet. Påvirkningen er dels beskrevet for Grundløsningen og dels for løsningsmulighederne: Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø. Forløbet af alle linjeføringer kan ses på Bilag 1. Tabel 1 er en opsummering af påvirkningerne, som er beskrevet i dette kapitel. For en præcisering af hvordan påvirkningerne sker, samt hvordan disse mindskes og forhindres gennem afværgeforanstaltninger, henvises til de relevante afsnit. Tabel 1. Sammenfatning af de kulturhistoriske interesser, som bliver påvirket af jernbanen i driftsfasen for Grundløsningen og de fire løsningsmuligheder. Det er angivet hvilke forhold, der ikke påvirkes (-), der påvirkes i større (xx) eller mindre (x) grad ved forskellige løsningsmuligheder samt hvilke der er irrelevante for den enkelte løsningsmulighed (gråtonet). Lovgivning Forhold Område Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø Regionplan 2005 Område med kulturhistori- Avedøresletten og Vestvolden XX X X ske værdier Område med Store Vejleådal om- XX X kulturhistori- kring Tranegilde ske værdier Landsby Kulturmiljø Avedøresletten og XX X X Vestvolden Kirkeomgivelser Vallensbæk Kirke X - Fredninger Arealfredning Vestvolden XX X X Provst Exner Vallensbæk Kirke Arealfredning Store Vejleådal

22 22 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Lovgivning Forhold Område Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø Fortidsminder Vestvolden XX X X Museumsloven Kulturarvsstyrelsen Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger Kulturarvsareal Kulturarvsareal v. Stavnsbjerggård -/X -/X - på Avedøresletten Vallensbæk Mose X - v. Ishøj Landsby X X Grundløsningen Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer Landskabet i Københavns udkant, som er et resultat af landsbysamfundenes udnyttelse af jorden, er i dag meget påvirket af byudvikling. En jernbane vil repræsentere en yderligere forringelse af oplevelsen af de tilbageværende dele af landsbysamfundene, og for at mindske påvirkningen er det så vidt muligt forsøgt at indpasse banen i landskabet og dermed gøre den mindre dominerende. På store dele af strækningen anlægges jernbanen i ca. 250 m afstand fra den eksisterende motorvej. Arealet, der kommer til at ligge mellem jernbanen og motorvejen, vil være et restareal, og de kulturhistoriske værdier, der ligger her, vil miste en del af deres værdi. Det drejer sig om kulturmiljø og område med kulturhistoriske interesser på Avedøresletten, Vestvolden, kirkeomgivelser nord for Vallensbæk Landsby, Brøndby havebyer og område med kulturhistoriske interesser omkring Tranegilde. Avedøresletten De kulturhistoriske interesser på Avedøresletten bliver påvirket af jernbanen. Et område på ca. 10 ha af det i regionplanen udpegede kulturmiljø isoleres mellem motorvejen og jernbanen og mister dermed sin værdi. For at mindske arealet, der isoleres, er jernbanen flyttet så tæt som muligt på motorvejen, under hensyntagen til, at den skal passere syd om udfletningsanlægget mellem Holbækmotorvejen og Motorring 3. Herudover er banen sænket, så den ikke dominerer udsynet over den flade Avedøreslette. Der vil blive lavet terrænbearbejdning omkring jernbanen, således at den ikke vil virke dominerende. Se fagnotatet Visuelle forhold /ref. 16/. Stavnsbjergvej gennemskæres af jernbanen, og Stavnsbjerggård isoleres mellem jernbanen og motorvejen. Gården vil blive nedtaget og genopført på et areal syd for jernbanen. Placering vil blive bestemt i samarbejde med Hvidovre Kommune. Den udpegede særlige landsby Avedøre påvirkes ikke direkte af jernbanen. Vestvolden Vestvolden er både udpeget som kulturmiljø og område med kulturhistoriske værdier, ligesom den er fredet og beskyttet som fortidsminde. I Grundløsningen skal der laves et nyt brud i Vestvolden til jernbanen umiddelbart syd for udfletningsanlægget mellem Holbækmotorvejen og Motorring 3. Vestvolden er i forvejen påvirket af det eksisterende motorvejsanlægs nærhed, men et nyt brud er alligevel et betydeligt indgreb. For at mindske påvirkningen af volden er jernbanen

23 23 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger anlagt i terræn, men påvirkningen af fortidsmindet kan ikke fjernes helt i denne løsning. Vallensbæk Landsby Selve Vallensbæk Landsby påvirkes ikke direkte, da jernbanen anlægges et par hundrede meter nord for landsbyen. Banen vil påvirke nogle af landsbyens udflyttergårde og kulturlandskabet nord for. Tjørnagergård kommer til at ligge mellem den eksisterende motorvej og jernbanen. Ejendommen er forlods eksproprieret. Kirkebredegård ligger tæt på linjeføringen og er forlods eksproprieret. Ejendommen bevares. Korsagergård ligger tæt på linjeføringen. Gården ejes af kommunen, og ejendommen bevares. Tranegilde og opland Selve Tranegilde påvirkes ikke af jernbanen. Jernbanen anlægges gennem den nordlige del af det område omkring Tranegilde, der er udpeget som område med kulturhistoriske værdier, ligesom Frydekær, der er en udflyttergård fra landsbyen, skal nedrives. Vest for Vallensbæk Sø isoleres en del af det udpegede areal med kulturhistoriske værdier mellem den eksisterende motorvej og jernbanen. Herved mister det sin værdi Brøndby Havebyer Brøndby Havebyer gennemskæres, og tre af de nordlige cirkler skal nedlægges. Cirklerne planlægges genopført på et areal vest for det eksisterende. Dette bevarer kolonihaverne, men ændrer ved den oprindelige haveby-helhed. Levende hegn De levende hegn ved Tranegilde Mark og Tavlebakkegård krydses af jernbanen. Fredede områder Vestvolden Ved Grundløsningen skal der laves et nyt brud gennem Vestvolden. Dette vil være i strid med den nuværende fredning /ref. 11/, da der ifølge 2 ikke må foretages ændringer i den nuværende tilstand i fredningsområdet. På grund af den væsentlige tilstandsændring, et brud er, vil der formodentlig skulle rejses en ny fredningssag, hvis denne løsning vælges. Alternativt kan det eventuelt være en mulighed at indskrive ændringen i fredningen direkte i anlægsloven. Avedøre Sletten øst for Vestvolden er også omfattet af fredningen af Vestvolden. Tilstandsændring i dette område vil være væsentlig og derfor stride imod fredningen. Det skal afklares, om genopførelse af Stavnsbjerggård (Naturcenter Quark) på et areal syd for jernbanen, strider imod fredningen. Dette forventes ikke at være tilfældet. Store Vejleådal Fredningen påvirkes ikke. Arkæologiske fund og fortidsminder Kulturarvsarealer Jernbanen forløber gennem kulturarvsarealer ved Vallensbæk Mose og Ishøj. I disse områder vil der blive gennemført arkæologiske forundersøgelser inden anlæg af jernbanen. Fortidsminder Der skal laves et nyt brud gennem fortidsmindet Vestvolden. Dette vil mindske den fortælleværdi, som fortidsmindet har. Sten- og jorddiger

24 24 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Jorddigerne på Avedøresletten bliver ikke direkte berørt af jernbanen. Diget bag ved Stavnsbjerggård vil blive isoleret i området mellem banen og motorvejen og dermed miste noget af sin værdi. Arkæologiske fund Der er gjort en del fund omkring linjeføringen, og der skal derfor udføres en grundig arkæologisk forundersøgelse, inden jernbanen anlægges. Fredede og bevaringsværdige bygninger Der ligger ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelseskorridoren. Broer og bygværker Vejforløb De bevaringsværdige vejforløb Brøndbyvej, Kirkebakke Allé, Vejlegårdsvej og Brentevej/Winthersmindevej /ref. 6/ krydses af jernbanen, hvilket vil mindske disses kulturhistoriske værdi. Vejenes værdi er i dag allerede væsentligt påvirket af nærheden til Holbækmotorvejen. Vallensbæk Kirke Jernbanen vil forløbe tæt forbi Vallensbæk Kirke inden for dennes beskyttelseszone på 300 m samt inden for de udpegede kirkeomgivelser. Jernbanen anlægges i afgravning og påvirker dermed kun udsynet til kirken i mindre grad. Tunnel under Vestvolden Denne linjeføring har de samme påvirkninger som Grundløsningen, bortset fra at jernbanen ved passagen af Vestvolden anlægges i en cut-and-cover tunnel. På arealerne øst og vest for Vestvolden anlægges banen i et åbent trug. Ved krydsningen af Avedøresletten anlægges jernbanen i en dyb afgravning, og arealet vil derfor blive mindre visuelt påvirket i forhold til Grundløsningen, når først banen er anlagt. En del af det fredede areal, som også er udpeget som kulturmiljø og område med kulturhistoriske interesser, vil blive isoleret mellem jernbanen og den eksisterende motorvej, ligesom i Grundløsningen. Vestvolden vil blive påvirket i anlægsperioden, hvor volden gennembrydes. Efter anlægsarbejdet vil der blive gennemført omfattende terrænbearbejdning, og Vestvolden og dens omgivelser vil blive genskabt. Dette vil blive gjort i et omfang, så det efter en kort årrække ikke vil være synligt, at der er sket en gennembrydning af voldanlægget. Efter genskabelsen vil jernbanen ikke være synlig ved Vestvolden og vil dermed ikke påvirke oplevelsen af fortidsmindet. Da der er tale om en genskabelse af et fortidsminde efter en gennemgravning, vil noget af autenciteten gå tabt. Tæt på motorvejen ved Vestvolden Denne linjeføring har de samme påvirkninger af kulturhistoriske interesser som Grundløsningen, bortset fra at jernbanen ved passagen af Vestvolden, anlægges umiddelbart syd for Holbækmotorvejen, i stedet for at blive ført syd om udfletningsanlægget. Herved mindskes påvirkningen af følgende forhold af kulturhistorisk betydning: Der skal ikke laves et nyt brud i Vestvolden, da jernbanen vil kunne føres igennem det eksisterende brud til Holbækmotorvejen. Hermed mindskes påvirkningen af fortidsmindet betydeligt Det udpegede område med kulturhistoriske værdier og kulturmiljø på Avedøresletten opdeles ikke

25 25 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Jorddiget bag ved Stavnsbjerggård isoleres ikke mellem jernbanen og motorvejen Stavnsbjerggård kan bevares på sin nuværende placering Jernbanen anlægges ikke gennem arealet, der er udpeget på baggrund af fund af Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC-areal) ved Tavlebakkegård. Det vil derfor ikke være nødvendigt at foretage arkæologiske forundersøgelser på arealet. For fredningen på Vestvolden og Avedøresletten gælder følgende: Ved Tæt på motorvejen ved Vestvolden vil jernbanen blive anlagt så tæt ved Holbækmotorvejen, at den kan føres gennem det eksisterende brud i Vestvolden. Selvom der ikke skal laves et nyt brud i Vestvolden, vil jernbanen forløbe gennem det fredede område. Anlæg af en jernbane strider imod 2 i fredningskendelsen /ref. 11/, som beskytter mod tilstandsændringer. Derfor skal der formodentligt dispenseres fra fredningen og eventuelt rejses en ny fredningssag. I fredningen for Vestvolden /ref. 11/ er der følgende undtagelse: "Uanset forbuddet i 2 må der etableres forsynings- og trafikanlæg i den på fredningskortet viste transportkorridor, når regionplanens retningslinjer herfor overholdes." Etablering af jernbanen kan imidlertid ikke holdes inden for denne korridor, som ligger meget tæt omkring Holbækmotorvejen. Det fredede område vil derfor blive påvirket, omend marginalt, og en dispensationsansøgning må derfor være minimum. Indgrebet i det fredede område er betydeligt mindre omfattende end ved valg af Grundløsningen. Ovenstående gælder ligeledes for Avedøre Sletten øst for Vestvolden, der også er omfattet af arealfredningen af Vestvolden. Nord om kolonihaverne i Brøndby Denne linjeføring har de samme påvirkninger af kulturhistoriske interesser som Grundløsningen, bortset fra at de runde kolonihaver i Brøndby Havebyer friholdes for påvirkning, og restarealet mellem den eksisterende motorvej og jernbanen mindskes. Nord om Vallensbæk Sø Ved denne linjeføring anlægges jernbanen gennem nordenden af Vallensbæk Sø. Øst og vest for søen anlægges jernbanen tæt på Holbækmotorvejen, og banen føres over motorvejen ved Tranegilde Mark i stedet for under. Gennem Vallensbæk Sø anlægges jernbanen enten på en dæmning eller en dæmning med støttevæg. Løsningsmuligheden har de samme påvirkninger af kulturhistoriske interesser som Grundløsningen, bortset fra de nedenfor nævnte: På strækningen gennem Vallensbæk Kommune forløber banen tæt op ad Holbækmotorvejen. Herved undgås det at opdele landskabet og skabe et overskudsareal, som bliver klemt inde mellem motorvejen og jernbanen Arealet omkring udflyttergårdene nord for Vallensbæk Landsby friholdes, idet jernbanen vil forløbe nord om Tjørnegård Kirkebakke Alle friholdes for at blive gennemskåret 300 m beskyttelseszonen omkring Vallensbæk Kirke friholdes. Jernbanen kommer til at ligge i kanten af de udpegede kirkeomgivelser (Bilag 2). Opfattelsen af kirken i landskabet vil ikke blive væsentlig påvirket af dette pga. beplantning Området med kulturhistoriske værdier syd for Vallensbæk Sø friholdes for direkte påvirkning fra jernbanen. Imidlertid vil der ske en mindre påvirkning af arealet mod syd, da søen formodentlig udvides med et areal, der svarer til det, som jernbanen inddrager. Den kompenserende udgravning vil være størst, hvis jernbanen

26 26 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger anlægges på dæmning og mindre, hvis dæmningen laves med støttevæg. Den kompenserende udgravning vurderes ikke at påvirke de kulturhistoriske værdier væsentligt. Der vil skulle foretages arkæologiske forundersøgelser, da arealet syd for søen er udpeget som kulturarvsareal Jernbanen anlægges gennem den nordlige udkant af området med kulturhistoriske værdier vest for Vallensbæk Sø. Påvirkningen af arealet er mindre end i Grundløsningen.

27 27 Kulturhistoriske interesser 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København til Ringsted ved en nybygningsløsning, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projekt. I KØR-projektet etableres to nye spor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg samt et overhalingsspor i Ringsted. Dette betyder, at påvirkningen af de kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren vil være uændret i forhold til eksisterende forhold.

28

29 29 Kulturhistoriske interesser Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Dette fagnotat er udarbejdet på baggrund af den viden, der er om projektet primo august. Det vurderes, at der ikke er nogen mangler, der vil ændre væsentligt ved konklusionerne i dette fagnotat.

30

31 31 Kulturhistoriske interesser Referencer Referencer 1 Det Kulturhistoriske Centralregister Fredningsstyrelsen Fredningsplanlægning og geologi. Nationale geologiske interesseområder. Fredningsplanorientering nr. 4 3 HUR Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen 4 Historiens Hus i Hvidovre. 5 Hvidovre Kommune. Ansøgning Kulturarvskommune Hvidovre. 6 Kroppedal Museum Notat om kulturhistoriske interesser i jernbanekorridoren 7 Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Lov om naturbeskyttelse. LBK nr. 749 af 21/06/ Miljøministeriet Fingerplan Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning 10 Museumsloven. LBK nr.1505 af 14/12/ Naturklagenævnets afgørelse af 28. juni 1996 om fredning af Vestvolden mv. i Københavns, Rødovre, Glostrup, Brøndby og Hvidovre Kommuner 12 Overfredningsnævnet Kendelse vedr. fredning af arealer ved St. Vejleå 15. september Projekt Vestvolden Skov & Naturstyrelsen Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 15 Styre- og anlægsgruppe bestående af repræsentanter fra beliggenhedskommunerne, Københavns Amt, Skov & Naturstyrelsen, Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen Pleje og anlægsplan for Vestvolden Trafikstyrelsen Visuelle forhold. Nybygningsløsning. Avedøre Havnevej- Baldersbæk. Fagnotat 17 Trafikstyrelsen Tidligere undersøgelser for København-Ringsted (indtil 2005) 18 Københavns Befæstning Hjemmeside:

32

33 33 Kulturhistoriske interesser Bilag Bilag Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Kulturhistoriske interesser

34

35 Kulturhistoriske interesser Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver: COWI A/S

36 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. Kapacitetsudvidelse København-Ringsted