Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan"

Transkript

1 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Viby Skole Kirkevej 2, 8260 Viby J

2 Indledning: Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever formår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Det er fjerde gang vi udarbejder en lokal udviklingsplan (LUP). Det opleves forsat som et godt og væsentligt styringsredskab, der hjælper med at fastholde og udvikle skolens mange opgaver og indsatsområder. Dette, sammen med det samlede kvalitetsarbejde (fx dialogmøder med områdechef og tilfredshedsmålinger) medvirker positivt til kvalitetssikring af skolens samlede drift. Denne gang ligner planen ikke de tidligere tre, da det er et ønske fra skolens side at gøre den lokale udviklingsplan endnu mere operationelt brugbar i skolens hverdag. Derfor er sigtet at denne LUP er kort og præcis med tydelige evalueringskriterier og succesparametre. I de kommende to år ønsker Viby Skole at sætte særligt fokus på syv områder. Det første er Fællesskaber for alle. Vi er som resten af Børn og Unge udfordret af ønsket om at inkluderer flere elever i skolens fællesskab. Det andet indsatsområde vi sætter fokus på er kommunikation og kommunikationsstrategi, ikke mindst i relation til et ønske om at inddrage forældre endnu tættere og forpligtende i samarbejde med skolen. Tredje fokus er det forsatte arbejde med 95% målsætningen, hvor særligt overgange til og fra Viby Skole søges yderligere underbygget. Det fjerde indsatsområde handler om samarbejdet mellem de to største faggrupper på skolen, nemlig lærer og pædagoger. Femte indsats går på implementering af tilpasset struktur i SFO. Sjette indsats omhandler udvikling af rammer for mål og indhold i idræt og bevægelse i SFO. Syvende og sidste er videreudvikling af skolens tilbud om lektiehjælp. God læselyst

3 Indhold Viby Skole... 1 Lokal Udviklingsplan... 1 Indledning:... 2 Indhold... 3 Viby Skole skole for livet... 4 Skole for livet: børn gør det rigtige - hvis de kan... 5 af tidligere indsatsområder... 6 Viby Skoles indsatsområder Lærer/pædagog samarbejde:... 8 Kommunikation: digital skole... 9 Fællesskaber for alle - Inklusion Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse Implementering af den tilpassede struktur i SFO Rammer for mål og indhold i SFO - Idræt og bevægelse Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp... 13

4 Viby Skole skole for livet Viby Skole er en kommunal folkeskole, der ligger tæt på Viby Torv og kirke i den sydlige del af Aarhus. Viby Skole er en del af område Skanderborgvej, Børn og Unge Aarhus, der omfatter skoler og dagtilbud placeret tæt på Skanderborgvej i Aarhus Syd. Områdechef er Tina Maagaard. Viby Skole er første gang taget i brug i Skolen er tosporet fra børnehave klasse til og med 9. klasse. Herudover er Viby Skole værtsskole for fem specialklasser, to for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og tre for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Der er cirka 500 elever på skolen, hvor af 255 er tilknyttet skolens SFO. Skolen har en stor del af egne distriktselever, men tiltrækker samtidigt en stor del elever fra andre dele af byen primært Viby området. Skolen ser det som sin opgave at være en særdeles attraktiv skole for lokalområdets børn. Generelt prioriteres samarbejdet med eksterne aktører højt, det kan dreje sig om dagtilbud, FU/klub området, socialforvaltning eller læreruddannelse på VIA University College. Viby Skole har et godt og bredt funderet samarbejde med Børn og Unge, fx PPR psykologer, sundhedspleje, talepædagog, konsulenter og øvrige resurse personer. Organisation Der er fire ledere på Viby Skole. Skoleleder, pædagogisk/viceskoleleder, administrativ leder og SFO leder. Undervisningen er organiseret i selvstyrende team med en teamkoordinator som bindeled til og fra skolens ledelse. I SFOén er der to selvstyrende team (afdelinger, på to matrikler), der hver har en fritidspædagogisk leder, som daglig leder og kontakt til den øvrige ledelse. Viby Skole har desuden en teknisk/administrativ stab, der varetager administration, drift, vedligehold af bygningsmassen og øvrige stabs/støtte funktioner til den pædagogiske kerneydelse på skolen.

5 Skole for livet: børn gør det rigtige - hvis de kan Viby Skole satser på et højt fagligt niveau, idet vi mener at folkeskolen er grundlaget for elevernes fremtidige uddannelse og arbejdsliv. Samtidigt ønsker vi på Viby Skole at medvirke til at eleverne udvikler sig til livsduelige og robuste mennesker, der kan og vil deltagelse i samfundslivet. Derfor er den grundlæggende tilgang til læring, både faglig og socialt, på Viby Skole at: børn gør det rigtige hvis de kan. På Viby Skole forsøger vi dagligt at udleve Aarhus Kommunes værdier om; Troværdighed, Respekt og Engagement. Elever, forældre og personale skal mødes med respekt uanset hvilken baggrund de kommer fra. Lokalt ønsker vi - At eleverne gennem læring opnår kundskaber, viden og færdigheder på højst mulige niveau - At skolens medarbejdere, elever og forældre trives i et forpligtende fællesskab, hvor vi behandler hinanden med respekt - At medvirke til udvikling af aktive, engagerede og ansvarlige elever der gennem hele skoleforløbet bevarer glæden ved at gå i skole - At medvirke til udvikling af elevernes tillid til sig selv og andre - At medvirke til udvikling af elevernes lokale, nationale og internationale forståelse Hvis det bliver svært at gå i skole Hvis det bliver svært at gå i skole gør vi noget ved det. Dette er overskriften på det informationsmateriale Viby Skole har udarbejdet til forældrene om faglige og specialpædagogiske indsatser. For elever, der trods undervisningsdifferentiering og holddannelse har brug for ekstra hjælp og støtte. Skolen satser meget på tidlig læsehjælp (Reading Recovery) for de yngste elever samt opfølgende læsekurser på mellemtrin og udskoling. For elever, der trives dårligt socialt, har højt fravær eller negativ adfærd, har Viby Skole et veludbygget AKT tilbud, der i tæt samarbejde med stamklassen og forældrene støtte op om en socialpædagogisk indsats.

6 af tidligere indsatsområder Sprog og læsning Indsatsen er organiseret på to ben, en indsats der gælder alle elever samt en særligt indsats for elever med sen læseudvikling eller deciderede læse- og sprogvanskeligheder. Generet ser vi, at indskolingseleverne ligger på et højt læsefagligt niveau, med andre ord: På Viby Skole lærer alle elever at blive gode læsere og sprogbrugere, inden de forlader indskolingen efter 3. klasse. Tilbage står udfordringer med at fastholde og udvikle den positive læseudvikling gennem mellemtrinnet og udskolingen. Fremadrettet fokuseres skolens læsevejleder sin indsats på mellemtrin og udskoling, primært gennem udbredelse af faglig læsning til hele fagrækken samt (for årgang 99 - i perioden 2012 til 2014) deltager Børn & Unges projekt Læs og Lær. Konklusion - Læse- og sprogindsatsen i indskolingen har fundet en form og et indhold der resulterer i et højt læsefagligt niveau for eleverne - Der er udviklet et bredt, tværfagligt forankret, fokus på læse- og sprogindsats i hele indskolingsteamet - Der arbejdes fortsat med at fastholde og videreudvikle elevernes læsefaglige niveau gennem mellemtrin og udskoling Forældresamarbejde Begrundet i et behov for og ønske om at få forældrene, endnu tættere på skolens hverdag, blev der i skoleåret 12/13 gennemført et udvalgsarbejde med det formål at evaluere kvalitet og indhold i skole/hjem samarbejdet. Overordnet blev det konkluderet at form og indhold i skole/hjem samtaler og forældremøder har en form der opfylder behov og ønsker fra forældre og personale. Viby Skole har ikke en fast form eller skabelon for dette samarbejde, men bruger mange forskellige modeller alt efter elevernes alder og behov i de enkelte klasser eller årgange. 74,2% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Viby Skole Udvalgsarbejdet tydeliggjorde dog et behov for øget kvalitet og omfang i den løbende information og kommunikation mellem skole og hjem. Fra forældre og personale er der et entydigt ønske om at udvikle og forbedre det digitale samarbejde via skolens Intranet, hvorfor udvalget anbefalede at forsætte udviklingen af forældresamarbejdet indenfor en ramme af en ny kommunikationsstrategi for Viby Skole. Struktur Ledelsen udarbejdede i 2011 et debatoplæg til ny struktur i undervisningen, som blev behandlet og debatteret på to lærermøder i foråret I skoleåret var der nedsat

7 en arbejdsgruppe til at samle inspiration fra andre skoler, og udarbejde en indstilling til ledelsen vedr. ny struktur. Gennem arbejdsgruppens arbejde trådte tre pointer tydeligt frem - Et tydeligt behov for at det primære samarbejde organiseres tættest muligt på den enkelte børnegruppe. I praksis klasse- og årgangs niveauet frem for storteamniveau - Et ønske om tæt samarbejde mellem undervisning og fritid i hverdagen lærer/pædagog samarbejde - Et ønske om at skolens 5 specialklasser i højere grad samarbejder med distriktsklasserne Disse indstillinger blev videregivet til ledelsen, der udarbejde ny organisationsstruktur for Viby Skoles samlede pædagogiske aktiviteter, altså både i undervisningsdelen og fritidsdelen. Se i øvrigt bilag 1 (struktur diagram) organisationsdiagram Viby Skole. Dette implementeres fra august Personalets trivsel Trods mange ændringer i organisationen, ikke mindst i fritidsdelen, er der forsat en god trivsel blandt de ansatte samt en udtalt lyst til at forsætte udviklingen af det pædagogiske tilbud på skolen. 95% af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsplads som helhed.

8 Viby Skoles indsatsområder I perioden 2012 til 2014 satser Viby Skole på følgende indsatsområder - Lærer/pædagog samarbejde - Kommunikation: en digital skole - Fællesskaber for alle inklusion - Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse - Implementering af den tilpassede struktur i SFO - Udvikling af rammer for mål og indhold i idræt og bevægelse i SFO (forsættes fra seneste LUP) - Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp (forsættes fra seneste LUP) Lærer/pædagog samarbejde: - At skabe helhed og sammenhæng i børnenes skoledag - At skabe et godt børneliv, hvor det enkelte barn udfordres socialt og fagligt - At styrke forældresamarbejdet - Tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger, med udgangspunkt i en tydelig forventningsafklaring til indhold af samarbejde - Forældreinddragelse (den usynlige klassekammerat) - Faste møder mellem klassens pædagoger og de enkelte klassers lærere (mødebånd) - Der skemalægges et fast møde for lærer og pædagoger omkring en given klasse - Udmøntning af forventningsskrivelse fra ledelsen til teamene - Okt. 2012: Første stop. Er der noget der skal rettes til? (medarbejdere og ledelse) - Jan. 2013: Andet stop. Vi laver en foreløbig evaluering med henblik på at optimere indholdet af møderne. Kan vi mærke nogen ændring? (medarbejdere og ledelse) - April 2013: Tredje stop. Vi laver en tilfredshedsundersøgelse blandt vores forældre og evaluerer forløbet, så det tilpasses det kommende skoleår (forældre, medarbejdere og ledelse) Kommunikation - foregår på møder og ved skriftlig information på Intra

9 Kommunikation: digital skole Kommunikationen skal understøtte skolens kerneaktiviteter indenfor undervisning og pædagogik og opfylde målsætningen om at Viby Skole er en kommunikerende institution, der er i dialog med omverdenen og samtidig har en stærk intern kommunikation mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Vi udarbejder en kommunikationstrategi for, at vi også fremover har et velfungerende og respektfuldt samarbejde mellem personale, elever og forældre. for strategien - at der er mulighed for at afstemme forventninger til gensidig kommunikation - at kommunikation mellem elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere synliggøres - at elever, forældre og medarbejdere tager medansvar og engagerer sig i hele skoleforløbet - at profil og konkrete aktiviteter synliggøres ens målgrupper - elever - forældre til nuværende og kommende elever - medarbejdere - andre med interesse i skolen Kommunikation og information på Viby Skole kendetegnes ved - Rettidig kommunikation. - Informationer er aktuelle og opdaterede - Det er vigtigt at der prioriteres i forhold til det konkrete budskab, herunder at der anvendes et lettilgængeligt tillidsskabende sprog hvor budskabet fremgår kort og præcist - Dialog og information foregår i kendte miljøer der er nemme og hurtige at få adgang til. Dialog mellem skole, SFO og hjem skal være muligt uanset informationstekniske færdigheder - Skolen sørger for at holde sine kommunikationsplatforme, herunder sociale medier, IT-mæssigt up-to-date Emner kommunikationen omhandler På Viby Skole vægter vi, at der er dialog og at der informeres om: - skolens, klassens og SFO ens planer og arbejde - den enkelte elevs faglige status samt udvikling i trivsel - forhold der påvirker barnets læring og/eller trivsel

10 Viby Skole anerkender, at der i enkelte tilfælde er særlige behov for kommunikation mellem skole, SFO og forældre, hvor mere detaljerede og specialiserede informationsgange er vigtige for børnenes og forældrenes dagligdag. - Skolens ledelse, bestyrelse og kommunikationsudvalg udarbejder politikker, retningslinjer og planer, vedrørende indhold, form og ansvarsfordeling for de enkelte områder. - Kompetenceløft hos medarbejdere, funktioner i Intra eller tekniske platforme - Konsulenter fra Børn & Unges kommunikationsafdeling har bidraget med oplæg og konsulentbistand ved analysearbejde og workshops foretages af ledelsen i samarbejde med skolebstyrelsen og medlemmerne af kommunikationsudvalget. Kommunikation - Kommunikation om indsatsområdet foregår på møder og ved skriftlig information på Intra - Udarbejdelse af minimumsstandarder for digital kommunikation omkring den enkelte klasse - Konkrete aftaler og forventning afstemning mht. kommunikation og informationsniveau som faste dagsordenspunkter på det første forældremøde i skoleåret

11 Fællesskaber for alle - Inklusion - At Viby Skole danner ramme om og understøtter Fællesskaber for alle på skolen - At mangfoldighed og inklusion ses og opleves som en kvalitet - At Fællesskaber for alle, ønskes og understøttes af elever, forældre og medarbejdere på Viby Skole Delmål - At forældrene inddrages forpligtende i at skabe fællesskaber for alle - At der etableres og udbredes et fælles begrebsapparat for alle medarbejdere - At der etableres og vedligeholdes en fælles viden om elever/børn - At medarbejdere i højere grad bliver selvhjulpne i forhold til børn, der kræver en særlig indsats - At der etableres og vedligeholdes planer og værktøjer for indsatser - Massiv efteruddannelse og kompetence løft til hele den pædagogiske stab skoleårene og Inddragelse af forældrene - Udarbejde lokalt beredskab og værktøjskasse, fx - Plan A, B, C - AKT og AKTén (socialpædagogisk holddeling) - Tæt gensidig kommunikation mellem skole og hjem - Forpligtende inddragelse af forældrene som en resurse og som den usynlige klassekammerat - Koordineres af Pædagogisk Koordinations Udvalg, men inddragelse af arbejdsgruppen - Midt års evaluering primo januar - Fokus på videreudvikling og tilpasning af inklusionstilbud på Viby Skole skriterier - Fællesskaber for alle og Inklusion bliver en gennemgribende kultur i hele organisationen, derfor vil vellykket inklusion ses i - Elevtrivsel - Forældre tilfredshed - Medarbejdernes arbejdsmiljø og generelle trivsel Kommunikation - Udarbejdelse af minimumsstandarder for digital kommunikation omkring den enkelte klasse - Konkrete aftaler og forventning afstemning mht. kommunikation og informationsniveau som faste dagsordenspunkter på det første forældremøde i skoleåret

12 Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse - At Viby Skole, i størst muligt omfang, bidrager til at opfylde Aarhus Kommunes 95 % målsætning - Tæt samarbejde i lokaldistriktet og med andre relevante samarbejdspartnere, fx Viby på Tværs og Ungdomsuddannelser - Fælles pædagogiske arrangementer - Videndeling blandt personalet (lokaldistrikt) - Samarbejde om overgange - Koordineret indsats vedr. sprog og læsning - Det koordinerede samarbejde omkring 95 % målsætningen på den lange bane - Afprøvning af elever i forskellige skoleformer praktikforløb, videndeling, samarbejde projekter indehold i Fællesskab for alle midler til område Skanderborgvej - Løbende evaluering blandt samarbejdspartnerne herunder lokaldistriktet - Analyse af de faktiske resultater 15 måneder efter 9. klasses afslutning - Justering af tiltag evt. nye handlinger Kommunikation - Offentliggørelse af resultater på hjemmeside - Løbende information via Intra Implementering af den tilpassede struktur i SFO - At få nye struktur til at fungere optimalt - Tæt samarbejde mellem pædagogerne og SFO - ledelsen - Forældreinddragelse (den usynlige klassekammerat) - Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger - Fælles personalemøder - SFO - ledelsesmøder - Forældremøder - Ledelsen følger udviklingen tæt og drøfter den på ledelsesmøder - I fælles forum i december Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i maj 2013

13 Rammer for mål og indhold i SFO - Idræt og bevægelse - Udarbejdelse af rammer for mål og indhold i arbejdet med idræt og bevægelse - Være klar til godkendelse i skolebestyrelsen maj Tæt samarbejde mellem SFO personale og SFO forældreråd - Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere - Arbejdet med rammer for mål og indhold igangsættes på fælles personalemøde i SFO i september Etablering af arbejdsgruppe bestående af SFO personale - Etablering af arbejdsgruppe bestående af lærere fra indskolingsteamet - Drøftelse af rammer for mål og indhold med forældrerådet og skolebestyrelsen - Opsamling på arbejdet i dec. 2012, med henblik på justeringer Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp - Et velfungerende tilbud om lektiehjælp på forældreniveau - Tæt samarbejde mellem undervisning og fritid - Forpligtende inddragelse af forældre - Tre ugentlige dage med lektiehjælp - Faste voksne tilknyttet tilbuddet - Åbent tilbud for alle børn - Etablering af styregruppe bestående af Pæd. Leder, Ungdomsskolen og SFO leder - Evalueres første gang i december 2012, med henblik på justeringer - Opsamling i maj 2013

STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER 2012 2014. Kommunikationsstrategi ARBEJDSMILJØ ØKONOMI NY STRUKTUR 95 % MÅLET ELEVTRIVSEL INKLUSION FAGLIGHED

STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER 2012 2014. Kommunikationsstrategi ARBEJDSMILJØ ØKONOMI NY STRUKTUR 95 % MÅLET ELEVTRIVSEL INKLUSION FAGLIGHED STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER 2012 2014 FÆLLESSKAB FORSKELLIGHED Kommunikationsstrategi INKLUSION ELEVTRIVSEL NY STRUKTUR 95 % MÅLET ARBEJDSMILJØ ØKONOMI FAGLIGHED Et ledelsesoplæg november 2012 Kommunikationsstrategi

Læs mere

2012-2014. Lokal Udviklingsplan

2012-2014. Lokal Udviklingsplan 2012-2014 Lokal Udviklingsplan Højvangskolen Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J 2012-2014 Indhold Indledning.... 2 Højvangskolen en skole med plads til fælleskab, forskellighed og faglighed... 2 Organisation...

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Velkomst ved skolebestyrelsesformand Gitte Schmidt som orienterede om skolebestyrelsens arbejde: Det første den nytiltrådte

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Den gode kommunikation

Den gode kommunikation Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere