Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
|
|
- Jeppe Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Viby Skole Kirkevej 2, 8260 Viby J vib@mbu.aarhus.dk
2 Indledning: Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever formår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Det er fjerde gang vi udarbejder en lokal udviklingsplan (LUP). Det opleves forsat som et godt og væsentligt styringsredskab, der hjælper med at fastholde og udvikle skolens mange opgaver og indsatsområder. Dette, sammen med det samlede kvalitetsarbejde (fx dialogmøder med områdechef og tilfredshedsmålinger) medvirker positivt til kvalitetssikring af skolens samlede drift. Denne gang ligner planen ikke de tidligere tre, da det er et ønske fra skolens side at gøre den lokale udviklingsplan endnu mere operationelt brugbar i skolens hverdag. Derfor er sigtet at denne LUP er kort og præcis med tydelige evalueringskriterier og succesparametre. I de kommende to år ønsker Viby Skole at sætte særligt fokus på syv områder. Det første er Fællesskaber for alle. Vi er som resten af Børn og Unge udfordret af ønsket om at inkluderer flere elever i skolens fællesskab. Det andet indsatsområde vi sætter fokus på er kommunikation og kommunikationsstrategi, ikke mindst i relation til et ønske om at inddrage forældre endnu tættere og forpligtende i samarbejde med skolen. Tredje fokus er det forsatte arbejde med 95% målsætningen, hvor særligt overgange til og fra Viby Skole søges yderligere underbygget. Det fjerde indsatsområde handler om samarbejdet mellem de to største faggrupper på skolen, nemlig lærer og pædagoger. Femte indsats går på implementering af tilpasset struktur i SFO. Sjette indsats omhandler udvikling af rammer for mål og indhold i idræt og bevægelse i SFO. Syvende og sidste er videreudvikling af skolens tilbud om lektiehjælp. God læselyst
3 Indhold Viby Skole... 1 Lokal Udviklingsplan... 1 Indledning:... 2 Indhold... 3 Viby Skole skole for livet... 4 Skole for livet: børn gør det rigtige - hvis de kan... 5 af tidligere indsatsområder... 6 Viby Skoles indsatsområder Lærer/pædagog samarbejde:... 8 Kommunikation: digital skole... 9 Fællesskaber for alle - Inklusion Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse Implementering af den tilpassede struktur i SFO Rammer for mål og indhold i SFO - Idræt og bevægelse Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp... 13
4 Viby Skole skole for livet Viby Skole er en kommunal folkeskole, der ligger tæt på Viby Torv og kirke i den sydlige del af Aarhus. Viby Skole er en del af område Skanderborgvej, Børn og Unge Aarhus, der omfatter skoler og dagtilbud placeret tæt på Skanderborgvej i Aarhus Syd. Områdechef er Tina Maagaard. Viby Skole er første gang taget i brug i Skolen er tosporet fra børnehave klasse til og med 9. klasse. Herudover er Viby Skole værtsskole for fem specialklasser, to for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og tre for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Der er cirka 500 elever på skolen, hvor af 255 er tilknyttet skolens SFO. Skolen har en stor del af egne distriktselever, men tiltrækker samtidigt en stor del elever fra andre dele af byen primært Viby området. Skolen ser det som sin opgave at være en særdeles attraktiv skole for lokalområdets børn. Generelt prioriteres samarbejdet med eksterne aktører højt, det kan dreje sig om dagtilbud, FU/klub området, socialforvaltning eller læreruddannelse på VIA University College. Viby Skole har et godt og bredt funderet samarbejde med Børn og Unge, fx PPR psykologer, sundhedspleje, talepædagog, konsulenter og øvrige resurse personer. Organisation Der er fire ledere på Viby Skole. Skoleleder, pædagogisk/viceskoleleder, administrativ leder og SFO leder. Undervisningen er organiseret i selvstyrende team med en teamkoordinator som bindeled til og fra skolens ledelse. I SFOén er der to selvstyrende team (afdelinger, på to matrikler), der hver har en fritidspædagogisk leder, som daglig leder og kontakt til den øvrige ledelse. Viby Skole har desuden en teknisk/administrativ stab, der varetager administration, drift, vedligehold af bygningsmassen og øvrige stabs/støtte funktioner til den pædagogiske kerneydelse på skolen.
5 Skole for livet: børn gør det rigtige - hvis de kan Viby Skole satser på et højt fagligt niveau, idet vi mener at folkeskolen er grundlaget for elevernes fremtidige uddannelse og arbejdsliv. Samtidigt ønsker vi på Viby Skole at medvirke til at eleverne udvikler sig til livsduelige og robuste mennesker, der kan og vil deltagelse i samfundslivet. Derfor er den grundlæggende tilgang til læring, både faglig og socialt, på Viby Skole at: børn gør det rigtige hvis de kan. På Viby Skole forsøger vi dagligt at udleve Aarhus Kommunes værdier om; Troværdighed, Respekt og Engagement. Elever, forældre og personale skal mødes med respekt uanset hvilken baggrund de kommer fra. Lokalt ønsker vi - At eleverne gennem læring opnår kundskaber, viden og færdigheder på højst mulige niveau - At skolens medarbejdere, elever og forældre trives i et forpligtende fællesskab, hvor vi behandler hinanden med respekt - At medvirke til udvikling af aktive, engagerede og ansvarlige elever der gennem hele skoleforløbet bevarer glæden ved at gå i skole - At medvirke til udvikling af elevernes tillid til sig selv og andre - At medvirke til udvikling af elevernes lokale, nationale og internationale forståelse Hvis det bliver svært at gå i skole Hvis det bliver svært at gå i skole gør vi noget ved det. Dette er overskriften på det informationsmateriale Viby Skole har udarbejdet til forældrene om faglige og specialpædagogiske indsatser. For elever, der trods undervisningsdifferentiering og holddannelse har brug for ekstra hjælp og støtte. Skolen satser meget på tidlig læsehjælp (Reading Recovery) for de yngste elever samt opfølgende læsekurser på mellemtrin og udskoling. For elever, der trives dårligt socialt, har højt fravær eller negativ adfærd, har Viby Skole et veludbygget AKT tilbud, der i tæt samarbejde med stamklassen og forældrene støtte op om en socialpædagogisk indsats.
6 af tidligere indsatsområder Sprog og læsning Indsatsen er organiseret på to ben, en indsats der gælder alle elever samt en særligt indsats for elever med sen læseudvikling eller deciderede læse- og sprogvanskeligheder. Generet ser vi, at indskolingseleverne ligger på et højt læsefagligt niveau, med andre ord: På Viby Skole lærer alle elever at blive gode læsere og sprogbrugere, inden de forlader indskolingen efter 3. klasse. Tilbage står udfordringer med at fastholde og udvikle den positive læseudvikling gennem mellemtrinnet og udskolingen. Fremadrettet fokuseres skolens læsevejleder sin indsats på mellemtrin og udskoling, primært gennem udbredelse af faglig læsning til hele fagrækken samt (for årgang 99 - i perioden 2012 til 2014) deltager Børn & Unges projekt Læs og Lær. Konklusion - Læse- og sprogindsatsen i indskolingen har fundet en form og et indhold der resulterer i et højt læsefagligt niveau for eleverne - Der er udviklet et bredt, tværfagligt forankret, fokus på læse- og sprogindsats i hele indskolingsteamet - Der arbejdes fortsat med at fastholde og videreudvikle elevernes læsefaglige niveau gennem mellemtrin og udskoling Forældresamarbejde Begrundet i et behov for og ønske om at få forældrene, endnu tættere på skolens hverdag, blev der i skoleåret 12/13 gennemført et udvalgsarbejde med det formål at evaluere kvalitet og indhold i skole/hjem samarbejdet. Overordnet blev det konkluderet at form og indhold i skole/hjem samtaler og forældremøder har en form der opfylder behov og ønsker fra forældre og personale. Viby Skole har ikke en fast form eller skabelon for dette samarbejde, men bruger mange forskellige modeller alt efter elevernes alder og behov i de enkelte klasser eller årgange. 74,2% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Viby Skole Udvalgsarbejdet tydeliggjorde dog et behov for øget kvalitet og omfang i den løbende information og kommunikation mellem skole og hjem. Fra forældre og personale er der et entydigt ønske om at udvikle og forbedre det digitale samarbejde via skolens Intranet, hvorfor udvalget anbefalede at forsætte udviklingen af forældresamarbejdet indenfor en ramme af en ny kommunikationsstrategi for Viby Skole. Struktur Ledelsen udarbejdede i 2011 et debatoplæg til ny struktur i undervisningen, som blev behandlet og debatteret på to lærermøder i foråret I skoleåret var der nedsat
7 en arbejdsgruppe til at samle inspiration fra andre skoler, og udarbejde en indstilling til ledelsen vedr. ny struktur. Gennem arbejdsgruppens arbejde trådte tre pointer tydeligt frem - Et tydeligt behov for at det primære samarbejde organiseres tættest muligt på den enkelte børnegruppe. I praksis klasse- og årgangs niveauet frem for storteamniveau - Et ønske om tæt samarbejde mellem undervisning og fritid i hverdagen lærer/pædagog samarbejde - Et ønske om at skolens 5 specialklasser i højere grad samarbejder med distriktsklasserne Disse indstillinger blev videregivet til ledelsen, der udarbejde ny organisationsstruktur for Viby Skoles samlede pædagogiske aktiviteter, altså både i undervisningsdelen og fritidsdelen. Se i øvrigt bilag 1 (struktur diagram) organisationsdiagram Viby Skole. Dette implementeres fra august Personalets trivsel Trods mange ændringer i organisationen, ikke mindst i fritidsdelen, er der forsat en god trivsel blandt de ansatte samt en udtalt lyst til at forsætte udviklingen af det pædagogiske tilbud på skolen. 95% af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsplads som helhed.
8 Viby Skoles indsatsområder I perioden 2012 til 2014 satser Viby Skole på følgende indsatsområder - Lærer/pædagog samarbejde - Kommunikation: en digital skole - Fællesskaber for alle inklusion - Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse - Implementering af den tilpassede struktur i SFO - Udvikling af rammer for mål og indhold i idræt og bevægelse i SFO (forsættes fra seneste LUP) - Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp (forsættes fra seneste LUP) Lærer/pædagog samarbejde: - At skabe helhed og sammenhæng i børnenes skoledag - At skabe et godt børneliv, hvor det enkelte barn udfordres socialt og fagligt - At styrke forældresamarbejdet - Tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger, med udgangspunkt i en tydelig forventningsafklaring til indhold af samarbejde - Forældreinddragelse (den usynlige klassekammerat) - Faste møder mellem klassens pædagoger og de enkelte klassers lærere (mødebånd) - Der skemalægges et fast møde for lærer og pædagoger omkring en given klasse - Udmøntning af forventningsskrivelse fra ledelsen til teamene - Okt. 2012: Første stop. Er der noget der skal rettes til? (medarbejdere og ledelse) - Jan. 2013: Andet stop. Vi laver en foreløbig evaluering med henblik på at optimere indholdet af møderne. Kan vi mærke nogen ændring? (medarbejdere og ledelse) - April 2013: Tredje stop. Vi laver en tilfredshedsundersøgelse blandt vores forældre og evaluerer forløbet, så det tilpasses det kommende skoleår (forældre, medarbejdere og ledelse) Kommunikation - foregår på møder og ved skriftlig information på Intra
9 Kommunikation: digital skole Kommunikationen skal understøtte skolens kerneaktiviteter indenfor undervisning og pædagogik og opfylde målsætningen om at Viby Skole er en kommunikerende institution, der er i dialog med omverdenen og samtidig har en stærk intern kommunikation mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Vi udarbejder en kommunikationstrategi for, at vi også fremover har et velfungerende og respektfuldt samarbejde mellem personale, elever og forældre. for strategien - at der er mulighed for at afstemme forventninger til gensidig kommunikation - at kommunikation mellem elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere synliggøres - at elever, forældre og medarbejdere tager medansvar og engagerer sig i hele skoleforløbet - at profil og konkrete aktiviteter synliggøres ens målgrupper - elever - forældre til nuværende og kommende elever - medarbejdere - andre med interesse i skolen Kommunikation og information på Viby Skole kendetegnes ved - Rettidig kommunikation. - Informationer er aktuelle og opdaterede - Det er vigtigt at der prioriteres i forhold til det konkrete budskab, herunder at der anvendes et lettilgængeligt tillidsskabende sprog hvor budskabet fremgår kort og præcist - Dialog og information foregår i kendte miljøer der er nemme og hurtige at få adgang til. Dialog mellem skole, SFO og hjem skal være muligt uanset informationstekniske færdigheder - Skolen sørger for at holde sine kommunikationsplatforme, herunder sociale medier, IT-mæssigt up-to-date Emner kommunikationen omhandler På Viby Skole vægter vi, at der er dialog og at der informeres om: - skolens, klassens og SFO ens planer og arbejde - den enkelte elevs faglige status samt udvikling i trivsel - forhold der påvirker barnets læring og/eller trivsel
10 Viby Skole anerkender, at der i enkelte tilfælde er særlige behov for kommunikation mellem skole, SFO og forældre, hvor mere detaljerede og specialiserede informationsgange er vigtige for børnenes og forældrenes dagligdag. - Skolens ledelse, bestyrelse og kommunikationsudvalg udarbejder politikker, retningslinjer og planer, vedrørende indhold, form og ansvarsfordeling for de enkelte områder. - Kompetenceløft hos medarbejdere, funktioner i Intra eller tekniske platforme - Konsulenter fra Børn & Unges kommunikationsafdeling har bidraget med oplæg og konsulentbistand ved analysearbejde og workshops foretages af ledelsen i samarbejde med skolebstyrelsen og medlemmerne af kommunikationsudvalget. Kommunikation - Kommunikation om indsatsområdet foregår på møder og ved skriftlig information på Intra - Udarbejdelse af minimumsstandarder for digital kommunikation omkring den enkelte klasse - Konkrete aftaler og forventning afstemning mht. kommunikation og informationsniveau som faste dagsordenspunkter på det første forældremøde i skoleåret
11 Fællesskaber for alle - Inklusion - At Viby Skole danner ramme om og understøtter Fællesskaber for alle på skolen - At mangfoldighed og inklusion ses og opleves som en kvalitet - At Fællesskaber for alle, ønskes og understøttes af elever, forældre og medarbejdere på Viby Skole Delmål - At forældrene inddrages forpligtende i at skabe fællesskaber for alle - At der etableres og udbredes et fælles begrebsapparat for alle medarbejdere - At der etableres og vedligeholdes en fælles viden om elever/børn - At medarbejdere i højere grad bliver selvhjulpne i forhold til børn, der kræver en særlig indsats - At der etableres og vedligeholdes planer og værktøjer for indsatser - Massiv efteruddannelse og kompetence løft til hele den pædagogiske stab skoleårene og Inddragelse af forældrene - Udarbejde lokalt beredskab og værktøjskasse, fx - Plan A, B, C - AKT og AKTén (socialpædagogisk holddeling) - Tæt gensidig kommunikation mellem skole og hjem - Forpligtende inddragelse af forældrene som en resurse og som den usynlige klassekammerat - Koordineres af Pædagogisk Koordinations Udvalg, men inddragelse af arbejdsgruppen - Midt års evaluering primo januar - Fokus på videreudvikling og tilpasning af inklusionstilbud på Viby Skole skriterier - Fællesskaber for alle og Inklusion bliver en gennemgribende kultur i hele organisationen, derfor vil vellykket inklusion ses i - Elevtrivsel - Forældre tilfredshed - Medarbejdernes arbejdsmiljø og generelle trivsel Kommunikation - Udarbejdelse af minimumsstandarder for digital kommunikation omkring den enkelte klasse - Konkrete aftaler og forventning afstemning mht. kommunikation og informationsniveau som faste dagsordenspunkter på det første forældremøde i skoleåret
12 Flest mulige skal have en ungdomsuddannelse - At Viby Skole, i størst muligt omfang, bidrager til at opfylde Aarhus Kommunes 95 % målsætning - Tæt samarbejde i lokaldistriktet og med andre relevante samarbejdspartnere, fx Viby på Tværs og Ungdomsuddannelser - Fælles pædagogiske arrangementer - Videndeling blandt personalet (lokaldistrikt) - Samarbejde om overgange - Koordineret indsats vedr. sprog og læsning - Det koordinerede samarbejde omkring 95 % målsætningen på den lange bane - Afprøvning af elever i forskellige skoleformer praktikforløb, videndeling, samarbejde projekter indehold i Fællesskab for alle midler til område Skanderborgvej - Løbende evaluering blandt samarbejdspartnerne herunder lokaldistriktet - Analyse af de faktiske resultater 15 måneder efter 9. klasses afslutning - Justering af tiltag evt. nye handlinger Kommunikation - Offentliggørelse af resultater på hjemmeside - Løbende information via Intra Implementering af den tilpassede struktur i SFO - At få nye struktur til at fungere optimalt - Tæt samarbejde mellem pædagogerne og SFO - ledelsen - Forældreinddragelse (den usynlige klassekammerat) - Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger - Fælles personalemøder - SFO - ledelsesmøder - Forældremøder - Ledelsen følger udviklingen tæt og drøfter den på ledelsesmøder - I fælles forum i december Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre i maj 2013
13 Rammer for mål og indhold i SFO - Idræt og bevægelse - Udarbejdelse af rammer for mål og indhold i arbejdet med idræt og bevægelse - Være klar til godkendelse i skolebestyrelsen maj Tæt samarbejde mellem SFO personale og SFO forældreråd - Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere - Arbejdet med rammer for mål og indhold igangsættes på fælles personalemøde i SFO i september Etablering af arbejdsgruppe bestående af SFO personale - Etablering af arbejdsgruppe bestående af lærere fra indskolingsteamet - Drøftelse af rammer for mål og indhold med forældrerådet og skolebestyrelsen - Opsamling på arbejdet i dec. 2012, med henblik på justeringer Udvikling af vores tilbud om lektiehjælp - Et velfungerende tilbud om lektiehjælp på forældreniveau - Tæt samarbejde mellem undervisning og fritid - Forpligtende inddragelse af forældre - Tre ugentlige dage med lektiehjælp - Faste voksne tilknyttet tilbuddet - Åbent tilbud for alle børn - Etablering af styregruppe bestående af Pæd. Leder, Ungdomsskolen og SFO leder - Evalueres første gang i december 2012, med henblik på justeringer - Opsamling i maj 2013
STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER 2012 2014. Kommunikationsstrategi ARBEJDSMILJØ ØKONOMI NY STRUKTUR 95 % MÅLET ELEVTRIVSEL INKLUSION FAGLIGHED
STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER 2012 2014 FÆLLESSKAB FORSKELLIGHED Kommunikationsstrategi INKLUSION ELEVTRIVSEL NY STRUKTUR 95 % MÅLET ARBEJDSMILJØ ØKONOMI FAGLIGHED Et ledelsesoplæg november 2012 Kommunikationsstrategi
Læs mere2012-2014. Lokal Udviklingsplan
2012-2014 Lokal Udviklingsplan Højvangskolen Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J 2012-2014 Indhold Indledning.... 2 Højvangskolen en skole med plads til fælleskab, forskellighed og faglighed... 2 Organisation...
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereReferat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.
Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Velkomst ved skolebestyrelsesformand Gitte Schmidt som orienterede om skolebestyrelsens arbejde: Det første den nytiltrådte
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereGode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.
Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereKære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereDen gode kommunikation
Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereDen lokale udviklingsplan Elsted Skole
Den lokale udviklingsplan Elsted Skole 2018-2020 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan... 3 2.1 Indsatsområder... 3 2.1.1 Indsatsområde: Sundhed - år 2... 4 2.1.2 Mobning... 5 2.1.3 Sprog og litteracy...
Læs mereGlade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev
Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev 29. maj 2017 1 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Herlev Kommune har velfungerende og kvalitetsorienterede skoler, hvor skole
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE
2015 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE Koldby Skole 01-09-2015 01-09-2015 Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mere