STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER Kommunikationsstrategi ARBEJDSMILJØ ØKONOMI NY STRUKTUR 95 % MÅLET ELEVTRIVSEL INKLUSION FAGLIGHED

Transkript

1 STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER FÆLLESSKAB FORSKELLIGHED Kommunikationsstrategi INKLUSION ELEVTRIVSEL NY STRUKTUR 95 % MÅLET ARBEJDSMILJØ ØKONOMI FAGLIGHED Et ledelsesoplæg november 2012

2 Kommunikationsstrategi Vi har udarbejdet denne kommunikationsstrategi for, at vi også fremover har et velfungerende og respektfuldt samarbejde mellem personale, elever og forældre. Kommunikationen skal understøtte skolens kerneaktiviteter indenfor undervisning og pædagogik og opfylde målsætningen om at Højvangskolen er en kommunikerende institution der er i dialog med omverdenen og samtidig har en stærk intern kommunikation mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Mål for strategien: at der er mulighed for at afstemme forventninger til gensidig kommunikation at kommunikation mellem elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere synliggøres. at elever, forældre og medarbejdere tager medansvar og engagerer sig i hele skoleforløbet at profil og konkrete aktiviteter synliggøres Strategiens målgrupper: elever forældre til nuværende og kommende elever medarbejdere andre med interesse i skolen Kommunikation og information på Højvangskolen kendetegnes ved: Rettidig kommunikation. Informationer er aktuelle og opdaterede. Det er vigtigt at der prioriteres i forhold til det konkrete budskab, herunder at der anvendes et lettilgængeligt tillidsskabende sprog hvor budskabet fremgår kort og præcist. Dialog og information foregår i kendte miljøer der er nemme og hurtige at få adgang til. Dialog mellem skole, SFO og hjem skal være muligt uanset informationstekniske færdigheder. Skolen sørger for at holde sine kommunikationsplatforme, herunder sociale medier, IT-mæssigt up-to-date. Emner kommunikationen omhandler På Højvangskolen vægter vi, at der er dialog og at der informeres om: skolens, klassens og SFO ens planer og arbejde den enkelte elevs faglige status samt udvikling i trivsel forhold der påvirker barnets læring og/eller trivsel Højvangskolen anerkender, at der i enkelte tilfælde er særlige behov for kommunikation mellem skole, SFO og forældre, hvor mere detaljerede og specialiserede informationsgange er vigtige for børnenes og forældrenes dagligdag. Poltitikker, retningslinjer og planer Skolen udarbejder politikker, retningslinjer og planer, vedrørende indhold, form og ansvarsfordeling for de enkelte områder.

3 Inklusion Fællesskaber for Alle Forudsætningen for at arbejde positivt med inklusion er at dele den opfattelse at børn gør det rigtige, hvis de kan. Som en følge heraf har skolen en pligt til at arbejde med faglige og sociale færdigheder i forhold til de børn, der i udgangspunktet ikke behersker de nødvendige faglige og sociale færdigheder. Arbejdet med sociale færdigheder foregår både i undervisningen såvel som i SFO og Klubber. Alle børn på Højvangskolen er vores børn, som har lige ret til at være her. Der bør dog altid foregå en professionel vurdering af om børn profiterer af et givent skoletilbud. Der vil altid være en forventning om en høj grad af skriftlighed og dokumentation samt en bevidsthed om, hvordan vi kommunikerer med hinanden og med forældrene. Hvem gør hvad, hvordan og hvornår? Der bør overvejes at fokusere på følgende elementer for at sikre en vellykket inklusion med udfordringer for alle elever: Normalområdet Tydelige mål for undervisningen Klar og fast struktur Undervisningsdifferentiering læringsstile Elevdifferentiering Alternative undervisningsforløb holddannelse effektive tolærerordninger Videndeling lærer/lærer lærer/pædagog Brug af forskningsbaseret viden Specialpædagogiske tilbud Skolens specialpædagogiske tilbud skal matche de behov, der til en hver tid er hos børn og personale Rådgivning (resursecenter, AKT inklusionsvejledere m.fl.) Visitering (resursecenter, psykolog, andre) Koordinering af tilbud Konkrete tilbud (mellemrum, tosprogsstøtte, tolærertimer m.v.) Handleplaner, tidshorisont, forældreinddragelse, kommunikation Samarbejde i skoledistriktet Særligt koordinerede aktiviteter og tilbud mellem institutioner, virksomheder o. lign. Samarbejde med specialklasser Hvordan kan vi udnytte specialklasselærere og pædagogers viden i hele organisationen? Hvordan kan specialklasser og distriktsklasser bruge hinanden i konkrete i konkrete forløb deltagelse i fællesaktiviteter, være sammen på tværs af klasser eller i mindre hold?

4 Elevtrivsel Vi er som personale til for børnene /eleverne på Højvangskolen og skal udover faglige kompetencer til eleverne sikre deres trivsel. Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger, og vi skal sammen med forældrene sikre dygtige og robuste børn, der er i stand til at deltage i samfundslivet med rettigheder og pligter. Fokus på elevtrivsel i dagligdagen faglige udfordringer og sociale aktiviteter Fokus på elevtrivsel på forældremøder, samtaler og elevsamtaler / børneinterviews Årlige arrangementer, der fremmer trivsel klasseplan, årgangsplan og skoleplan Brug af den kommunale undersøgelse vedr. elevernes trivsel opfølgning på undersøgelsens resultater på klasseplan. Gerne skriftlige handleplaner om nødvendigt. Nye trivselsmålinger i forhold til at måle effekt af indsatserne Hvordan inddrager vi elevrådet i arbejdet med elevernes trivsel? I skolebestyrelsesregi I forhold til elevrådet / de enkelte klasser Elevernes trivsel er som udgangspunkt et anliggende for eleven, forældrene og de professionelle omkring barnet/eleven. Derfor er det vigtigt, at kommunikationen mellem parterne er præget af åbenhed og at kommunikationen er forudsætningen for at parterne kan understøtte hinanden. Opgave: At blive enige om præmissen / tankerne vedr. elevtrivsel og dernæst give inspiration til konkrete tiltag og handlinger de kommende to år

5 Ny struktur i undervisning og SFO I skoleåret 11/12 har vi arbejdet både i SFO og undervisning med at udvikle en ny afdelingsstruktur. I skoleåret 12/13 er den nye struktur nu i gang med at blive implementeret på hele skolen. Med den nye struktur er det et stort ønske at skabe større kontinuitet i børnenes læring både socialt og fagligt og større kontinuitet i relationerne mellem børn/voksne/forældre. Desuden har en stor gruppe lærere følt sig fastlåste fordi de har haft svært ved at skifte afdeling og i SFO har pædagogerne haft et stort ønske om at komme tættere på børnene bl.a. ved at arbejde i mindre enheder. Opmærksomheds-/udviklingspunkter: Hvordan kan den nye struktur være med til at understøtte lærer/pædagog samarbejdet? Hvordan kan lærere og pædagoger i den nye struktur implementere skolens værdigrundlag i det daglige arbejde? Hvordan udnyttes kompetencer og resurser bedst muligt? Hvordan kan strukturen være med til at understøtte en pædagogisk dyrkelse? Hvordan kan strukturen være med til at understøtte trivsel og læring? Kan vi udnytte at indskolingen nu hedder klasse? Hvordan kan man samarbejde på mellemtrinnet når 5. klasse ikke er en del af SFO? Skal alle klassetrin på mellemtrinnet have samme privilegier? Hvordan understøtter vi arbejdet mod at skabe et egentligt studiemiljø i udskolingen?

6 95 % på Skanderborgvej lokaldistrikt Stavtrup Højvangskolens skoledistrikt Overhalingssporet (nuværende 8. og 9. Klasses elever) Indsatser og projekter: 1) Faglige kompetencer: Skolen har særligt fokus på arbejdet med at udvikle metoder til undervisningsdifferientiering. Der afprøves f.eks, hvad arbejdet med læringsstile og cooperative learning kan bidrage med. Arbejdet er ikke standardiseret. I udskolingen er der specielt fokus på arbejdet med holddeling og specielt i fleksugerne arbejdes med differentierede holddannelser ift. elevernes niveau. Der er et åbent lektiecafe-tilbud på skolen for eleverne i udskolingen samt et obligatorisk tilbud for tosprogede elever ift. sprogstøtte. I FU-regi har der i foråret 2012 været oprettet prøveforberedende hold. 2) Sociale kompetencer: I skolen arbejdes der løbende med udvikling af elevernes sociale kompetencer, særligt med udgangspunkt i klassefællesskabet, men også på tværs. Unge, som har problemer ift. social kontakt mv kan tilknyttes skolens AKT-team og herigennem få opfølgende og støttende samtaler. I Stauern er der oprettet et målrettet klubtilbud for de større elever (man ons) der tænkes i en differentiering af kontingentet for at fastholde de mest udsatte unge. Desuden er der klub for alle unge. Sommerbus -projektet supplerer indsatsen. 3) Relevans og mening Der afholdes elevsamtaler med de ældste elever med UU-vejleder og med klasselærer ifm udarbejdelse af uddannelsesplan og opfølgning herpå. I FU-regi arbejdes der med kontaktpersoner ift. børn/unge med særlige behov. Der afholdes netværksmøder efter behov. 4) Valg og fravalg Se punkt 3. Desuden er 8. og 9. Årgang involverede i forskellige brobygningsforløb til hjælp for afklaring og der arbejdes med hjælp til afklaring via UU-vejleder og klasselærer. Der arbejdes på at lave særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov.

7 På den lange bane Indsatser og projekter: 1) Faglige kompetencer: Skolen har med baggrund i værdisættes fællesskab-forskellighed og faglighed fortsat fokus på arbejdet med at udvikle undervisningsdifferentiering og øget faglighed. At undgå at en del børn oplever at mangle udfordringer /måske oplever udfordringerne som for store og giver udtryk for at kede sig. Kommende 7. Årgang er tilmeldt projekt Læs og lær faglig læsning igennem 3 år. Med skolens aktuelle strukturændring, hvor udskolingen udvides med 6. Årgang og flytter til andre fysiske rammer / en anden afdeling af skolen, tænkes på sigt at etablere et mere intensivt og inspirerende studiemiljø for de større elever. Vi vil arbejde med yderligere koordinering af lektiehjælpen. 2) Sociale kompetencer: Særligt fokus på børnenes trivsel i de kommede skoleår. Fokus på fleksible fritidstilbud Samarbejde på tværs i lokaldistriktet (se Andet ) 3) Relevans og mening Mulighed for udvikling af en mentorordning for særligt udsatte unge undersøges. Fortsættelse af den særlige støttepersonordning i klub-regi? Opfølgning på børns sygefravær både i dagtilbud og i skoleregi. 4) Valg og fravalg Fortsat intensivt samarbejde med UU-vejleder o.a. Vi ønsker fokus på udvikling af alternative undervisningstilbud til unge, der ellers er i fare for at falde ud. Yderligere viden/opmærksomhed/formidling vedr. eksisterende alternativer.vejledning ved. fritidsjob støtte Andet: Der arbejdes grundigt med overgange se beskrivelse ved. overgangen dagtilbud til skole/sfo i Områdekataloget v. Annamarie D. Fremover vil vi have yderligere fokus på arbejdet med overgangen SFO- fritidsklub, fritidsklub Stauern (særligt klubtilbud) samt i skoleregi på overgangen mellemtrin udskoling. Vi har for nyligt genetableret lokaldistriktet udvalg vedr. de årige. Her vil vi i særlig grad have fokus på at afdække og følge op på, hvor der kan være særlige behov i den aktuelle børne-/ungdomsgruppe. Området vil være under forsat udvikling. Udarbejdet juni 2012 i samarbejde mellem FU- dagtilbud og skole.

8 Arbejdsmiljø samarbejdet mellem medarbejdere og medarbejdere og ledelse. Arbejdsmiljøet på en arbejdsplads er af afgørende betydning for hele personalets trivsel. Større trivsel og jo bedre social kapital, der er, jo bedre præsterer de enkelte medarbejdere og arbejdspladsen som helhed. Trivslen har også en afgørende indflydelse på sygefraværet. Der er væsentlige faktorer for at arbejdsmiljøet er godt. Det kan være gennemskuelighed i arbejdet, indflydelse på egen situation, mening i arbejdet, støtte fra kolleger og ledelse og en følelse af retfærdighed, mulighed for udvikling i jobbet og ikke mindst at der er tillid mellem medarbejdere og medarbejdere og ledelse. Arbejdsmiljøet har en fremtræden plads i MED strukturen herunder arbejdsmiljørepræsentanterne for de forskellige personalegrupper. Derfor bør MED udvalget også være omdrejningspunkt i arbejdet med arbejdsmiljøet det fysiske og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Der kan arbejdes med følgende emner (listen er ikke udtømt) Skolens organisation Gennemsigtighed i beslutningerne hvor tages beslutningerne og hvor kan jeg som medarbejder få indflydelse Der fokuseres meget på kerneopgaverne Tydelige mål for hvor skolen skal bevæge sig hen Åbenhed i forhold til skolens økonomi Samarbejde mellem personalerne ex. lærere og pædagoger En troværdig ledelse, der gør hvad den siger Tro på at alle yder deres bedste Hvordan er det vi kommuniker med hinanden Overholdelse af fælles aftaler hvordan Trivselsarrangementer o.m.a. Opgave: Hvad har vi taget fat på, og hvad skal vi videre med? Hvad er mest påtrængende?

9 Økonomi Skolens økonomi er til dels elevtalsafhængig og skal være med til at understøtte den pædagogiske tænkning og praksis. Det er ledelsens opgave i samarbejde med bestyrelse og personale at sikre en sund økonomi, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Skolens økonomi skal være gennemskuelig for skolens medarbejdere og formelt behandles i skolebestyrelse, MED-udvalg og andre organer som kan have direkte berøring med økonomien Vi ønsker derfor: En tydeliggørelse af det økonomiske årshjul En løbende opfølgning i forhold til skolebestyrelse, MED-udvalg, personale og ledelse Tydelige snitflader mellem centrale/decentrale konti Klare retningslinjer for ansvar og bemyndigelse Principper/retningslinier for anvendelse af de økonomiske ressourcer, ex. fag- og kursuskonti En gennemskuelig budgetlægning med inddragelse af relevante råd og organer En udarbejdet samlet plan for procedure, principper og forretningsgange for økonomi og administration. En handleplan for afvikling af skolens nuværende underskud i perioden