STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER Kommunikationsstrategi ARBEJDSMILJØ ØKONOMI NY STRUKTUR 95 % MÅLET ELEVTRIVSEL INKLUSION FAGLIGHED
|
|
- Amanda Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGIPLAN FOR INDSATSOMRÅDER FÆLLESSKAB FORSKELLIGHED Kommunikationsstrategi INKLUSION ELEVTRIVSEL NY STRUKTUR 95 % MÅLET ARBEJDSMILJØ ØKONOMI FAGLIGHED Et ledelsesoplæg november 2012
2 Kommunikationsstrategi Vi har udarbejdet denne kommunikationsstrategi for, at vi også fremover har et velfungerende og respektfuldt samarbejde mellem personale, elever og forældre. Kommunikationen skal understøtte skolens kerneaktiviteter indenfor undervisning og pædagogik og opfylde målsætningen om at Højvangskolen er en kommunikerende institution der er i dialog med omverdenen og samtidig har en stærk intern kommunikation mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre. Mål for strategien: at der er mulighed for at afstemme forventninger til gensidig kommunikation at kommunikation mellem elever, medarbejdere, forældre og samarbejdspartnere synliggøres. at elever, forældre og medarbejdere tager medansvar og engagerer sig i hele skoleforløbet at profil og konkrete aktiviteter synliggøres Strategiens målgrupper: elever forældre til nuværende og kommende elever medarbejdere andre med interesse i skolen Kommunikation og information på Højvangskolen kendetegnes ved: Rettidig kommunikation. Informationer er aktuelle og opdaterede. Det er vigtigt at der prioriteres i forhold til det konkrete budskab, herunder at der anvendes et lettilgængeligt tillidsskabende sprog hvor budskabet fremgår kort og præcist. Dialog og information foregår i kendte miljøer der er nemme og hurtige at få adgang til. Dialog mellem skole, SFO og hjem skal være muligt uanset informationstekniske færdigheder. Skolen sørger for at holde sine kommunikationsplatforme, herunder sociale medier, IT-mæssigt up-to-date. Emner kommunikationen omhandler På Højvangskolen vægter vi, at der er dialog og at der informeres om: skolens, klassens og SFO ens planer og arbejde den enkelte elevs faglige status samt udvikling i trivsel forhold der påvirker barnets læring og/eller trivsel Højvangskolen anerkender, at der i enkelte tilfælde er særlige behov for kommunikation mellem skole, SFO og forældre, hvor mere detaljerede og specialiserede informationsgange er vigtige for børnenes og forældrenes dagligdag. Poltitikker, retningslinjer og planer Skolen udarbejder politikker, retningslinjer og planer, vedrørende indhold, form og ansvarsfordeling for de enkelte områder.
3 Inklusion Fællesskaber for Alle Forudsætningen for at arbejde positivt med inklusion er at dele den opfattelse at børn gør det rigtige, hvis de kan. Som en følge heraf har skolen en pligt til at arbejde med faglige og sociale færdigheder i forhold til de børn, der i udgangspunktet ikke behersker de nødvendige faglige og sociale færdigheder. Arbejdet med sociale færdigheder foregår både i undervisningen såvel som i SFO og Klubber. Alle børn på Højvangskolen er vores børn, som har lige ret til at være her. Der bør dog altid foregå en professionel vurdering af om børn profiterer af et givent skoletilbud. Der vil altid være en forventning om en høj grad af skriftlighed og dokumentation samt en bevidsthed om, hvordan vi kommunikerer med hinanden og med forældrene. Hvem gør hvad, hvordan og hvornår? Der bør overvejes at fokusere på følgende elementer for at sikre en vellykket inklusion med udfordringer for alle elever: Normalområdet Tydelige mål for undervisningen Klar og fast struktur Undervisningsdifferentiering læringsstile Elevdifferentiering Alternative undervisningsforløb holddannelse effektive tolærerordninger Videndeling lærer/lærer lærer/pædagog Brug af forskningsbaseret viden Specialpædagogiske tilbud Skolens specialpædagogiske tilbud skal matche de behov, der til en hver tid er hos børn og personale Rådgivning (resursecenter, AKT inklusionsvejledere m.fl.) Visitering (resursecenter, psykolog, andre) Koordinering af tilbud Konkrete tilbud (mellemrum, tosprogsstøtte, tolærertimer m.v.) Handleplaner, tidshorisont, forældreinddragelse, kommunikation Samarbejde i skoledistriktet Særligt koordinerede aktiviteter og tilbud mellem institutioner, virksomheder o. lign. Samarbejde med specialklasser Hvordan kan vi udnytte specialklasselærere og pædagogers viden i hele organisationen? Hvordan kan specialklasser og distriktsklasser bruge hinanden i konkrete i konkrete forløb deltagelse i fællesaktiviteter, være sammen på tværs af klasser eller i mindre hold?
4 Elevtrivsel Vi er som personale til for børnene /eleverne på Højvangskolen og skal udover faglige kompetencer til eleverne sikre deres trivsel. Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger, og vi skal sammen med forældrene sikre dygtige og robuste børn, der er i stand til at deltage i samfundslivet med rettigheder og pligter. Fokus på elevtrivsel i dagligdagen faglige udfordringer og sociale aktiviteter Fokus på elevtrivsel på forældremøder, samtaler og elevsamtaler / børneinterviews Årlige arrangementer, der fremmer trivsel klasseplan, årgangsplan og skoleplan Brug af den kommunale undersøgelse vedr. elevernes trivsel opfølgning på undersøgelsens resultater på klasseplan. Gerne skriftlige handleplaner om nødvendigt. Nye trivselsmålinger i forhold til at måle effekt af indsatserne Hvordan inddrager vi elevrådet i arbejdet med elevernes trivsel? I skolebestyrelsesregi I forhold til elevrådet / de enkelte klasser Elevernes trivsel er som udgangspunkt et anliggende for eleven, forældrene og de professionelle omkring barnet/eleven. Derfor er det vigtigt, at kommunikationen mellem parterne er præget af åbenhed og at kommunikationen er forudsætningen for at parterne kan understøtte hinanden. Opgave: At blive enige om præmissen / tankerne vedr. elevtrivsel og dernæst give inspiration til konkrete tiltag og handlinger de kommende to år
5 Ny struktur i undervisning og SFO I skoleåret 11/12 har vi arbejdet både i SFO og undervisning med at udvikle en ny afdelingsstruktur. I skoleåret 12/13 er den nye struktur nu i gang med at blive implementeret på hele skolen. Med den nye struktur er det et stort ønske at skabe større kontinuitet i børnenes læring både socialt og fagligt og større kontinuitet i relationerne mellem børn/voksne/forældre. Desuden har en stor gruppe lærere følt sig fastlåste fordi de har haft svært ved at skifte afdeling og i SFO har pædagogerne haft et stort ønske om at komme tættere på børnene bl.a. ved at arbejde i mindre enheder. Opmærksomheds-/udviklingspunkter: Hvordan kan den nye struktur være med til at understøtte lærer/pædagog samarbejdet? Hvordan kan lærere og pædagoger i den nye struktur implementere skolens værdigrundlag i det daglige arbejde? Hvordan udnyttes kompetencer og resurser bedst muligt? Hvordan kan strukturen være med til at understøtte en pædagogisk dyrkelse? Hvordan kan strukturen være med til at understøtte trivsel og læring? Kan vi udnytte at indskolingen nu hedder klasse? Hvordan kan man samarbejde på mellemtrinnet når 5. klasse ikke er en del af SFO? Skal alle klassetrin på mellemtrinnet have samme privilegier? Hvordan understøtter vi arbejdet mod at skabe et egentligt studiemiljø i udskolingen?
6 95 % på Skanderborgvej lokaldistrikt Stavtrup Højvangskolens skoledistrikt Overhalingssporet (nuværende 8. og 9. Klasses elever) Indsatser og projekter: 1) Faglige kompetencer: Skolen har særligt fokus på arbejdet med at udvikle metoder til undervisningsdifferientiering. Der afprøves f.eks, hvad arbejdet med læringsstile og cooperative learning kan bidrage med. Arbejdet er ikke standardiseret. I udskolingen er der specielt fokus på arbejdet med holddeling og specielt i fleksugerne arbejdes med differentierede holddannelser ift. elevernes niveau. Der er et åbent lektiecafe-tilbud på skolen for eleverne i udskolingen samt et obligatorisk tilbud for tosprogede elever ift. sprogstøtte. I FU-regi har der i foråret 2012 været oprettet prøveforberedende hold. 2) Sociale kompetencer: I skolen arbejdes der løbende med udvikling af elevernes sociale kompetencer, særligt med udgangspunkt i klassefællesskabet, men også på tværs. Unge, som har problemer ift. social kontakt mv kan tilknyttes skolens AKT-team og herigennem få opfølgende og støttende samtaler. I Stauern er der oprettet et målrettet klubtilbud for de større elever (man ons) der tænkes i en differentiering af kontingentet for at fastholde de mest udsatte unge. Desuden er der klub for alle unge. Sommerbus -projektet supplerer indsatsen. 3) Relevans og mening Der afholdes elevsamtaler med de ældste elever med UU-vejleder og med klasselærer ifm udarbejdelse af uddannelsesplan og opfølgning herpå. I FU-regi arbejdes der med kontaktpersoner ift. børn/unge med særlige behov. Der afholdes netværksmøder efter behov. 4) Valg og fravalg Se punkt 3. Desuden er 8. og 9. Årgang involverede i forskellige brobygningsforløb til hjælp for afklaring og der arbejdes med hjælp til afklaring via UU-vejleder og klasselærer. Der arbejdes på at lave særligt tilrettelagte forløb for unge med særlige behov.
7 På den lange bane Indsatser og projekter: 1) Faglige kompetencer: Skolen har med baggrund i værdisættes fællesskab-forskellighed og faglighed fortsat fokus på arbejdet med at udvikle undervisningsdifferentiering og øget faglighed. At undgå at en del børn oplever at mangle udfordringer /måske oplever udfordringerne som for store og giver udtryk for at kede sig. Kommende 7. Årgang er tilmeldt projekt Læs og lær faglig læsning igennem 3 år. Med skolens aktuelle strukturændring, hvor udskolingen udvides med 6. Årgang og flytter til andre fysiske rammer / en anden afdeling af skolen, tænkes på sigt at etablere et mere intensivt og inspirerende studiemiljø for de større elever. Vi vil arbejde med yderligere koordinering af lektiehjælpen. 2) Sociale kompetencer: Særligt fokus på børnenes trivsel i de kommede skoleår. Fokus på fleksible fritidstilbud Samarbejde på tværs i lokaldistriktet (se Andet ) 3) Relevans og mening Mulighed for udvikling af en mentorordning for særligt udsatte unge undersøges. Fortsættelse af den særlige støttepersonordning i klub-regi? Opfølgning på børns sygefravær både i dagtilbud og i skoleregi. 4) Valg og fravalg Fortsat intensivt samarbejde med UU-vejleder o.a. Vi ønsker fokus på udvikling af alternative undervisningstilbud til unge, der ellers er i fare for at falde ud. Yderligere viden/opmærksomhed/formidling vedr. eksisterende alternativer.vejledning ved. fritidsjob støtte Andet: Der arbejdes grundigt med overgange se beskrivelse ved. overgangen dagtilbud til skole/sfo i Områdekataloget v. Annamarie D. Fremover vil vi have yderligere fokus på arbejdet med overgangen SFO- fritidsklub, fritidsklub Stauern (særligt klubtilbud) samt i skoleregi på overgangen mellemtrin udskoling. Vi har for nyligt genetableret lokaldistriktet udvalg vedr. de årige. Her vil vi i særlig grad have fokus på at afdække og følge op på, hvor der kan være særlige behov i den aktuelle børne-/ungdomsgruppe. Området vil være under forsat udvikling. Udarbejdet juni 2012 i samarbejde mellem FU- dagtilbud og skole.
8 Arbejdsmiljø samarbejdet mellem medarbejdere og medarbejdere og ledelse. Arbejdsmiljøet på en arbejdsplads er af afgørende betydning for hele personalets trivsel. Større trivsel og jo bedre social kapital, der er, jo bedre præsterer de enkelte medarbejdere og arbejdspladsen som helhed. Trivslen har også en afgørende indflydelse på sygefraværet. Der er væsentlige faktorer for at arbejdsmiljøet er godt. Det kan være gennemskuelighed i arbejdet, indflydelse på egen situation, mening i arbejdet, støtte fra kolleger og ledelse og en følelse af retfærdighed, mulighed for udvikling i jobbet og ikke mindst at der er tillid mellem medarbejdere og medarbejdere og ledelse. Arbejdsmiljøet har en fremtræden plads i MED strukturen herunder arbejdsmiljørepræsentanterne for de forskellige personalegrupper. Derfor bør MED udvalget også være omdrejningspunkt i arbejdet med arbejdsmiljøet det fysiske og ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Der kan arbejdes med følgende emner (listen er ikke udtømt) Skolens organisation Gennemsigtighed i beslutningerne hvor tages beslutningerne og hvor kan jeg som medarbejder få indflydelse Der fokuseres meget på kerneopgaverne Tydelige mål for hvor skolen skal bevæge sig hen Åbenhed i forhold til skolens økonomi Samarbejde mellem personalerne ex. lærere og pædagoger En troværdig ledelse, der gør hvad den siger Tro på at alle yder deres bedste Hvordan er det vi kommuniker med hinanden Overholdelse af fælles aftaler hvordan Trivselsarrangementer o.m.a. Opgave: Hvad har vi taget fat på, og hvad skal vi videre med? Hvad er mest påtrængende?
9 Økonomi Skolens økonomi er til dels elevtalsafhængig og skal være med til at understøtte den pædagogiske tænkning og praksis. Det er ledelsens opgave i samarbejde med bestyrelse og personale at sikre en sund økonomi, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Skolens økonomi skal være gennemskuelig for skolens medarbejdere og formelt behandles i skolebestyrelse, MED-udvalg og andre organer som kan have direkte berøring med økonomien Vi ønsker derfor: En tydeliggørelse af det økonomiske årshjul En løbende opfølgning i forhold til skolebestyrelse, MED-udvalg, personale og ledelse Tydelige snitflader mellem centrale/decentrale konti Klare retningslinjer for ansvar og bemyndigelse Principper/retningslinier for anvendelse af de økonomiske ressourcer, ex. fag- og kursuskonti En gennemskuelig budgetlægning med inddragelse af relevante råd og organer En udarbejdet samlet plan for procedure, principper og forretningsgange for økonomi og administration. En handleplan for afvikling af skolens nuværende underskud i perioden
2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,
Læs mere2012-2014. Lokal Udviklingsplan
2012-2014 Lokal Udviklingsplan Højvangskolen Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J 2012-2014 Indhold Indledning.... 2 Højvangskolen en skole med plads til fælleskab, forskellighed og faglighed... 2 Organisation...
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereIndledning: Motivation for et værdiregelsæt
Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereDen gode kommunikation
Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereBlåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereGlade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev
Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev 29. maj 2017 1 Glade børn og kloge elever - en stærkere skole i Herlev Herlev Kommune har velfungerende og kvalitetsorienterede skoler, hvor skole
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePolitikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens
Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereGældende fra Juni 2011
Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mere