Lokal Udviklingsplan

Transkript

1 Lokal Udviklingsplan Højvangskolen Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J

2 Indhold Indledning Højvangskolen en skole med plads til fælleskab, forskellighed og faglighed... 2 Organisation... 3 Evaluering af tidligere indsatsområder... 3 Fællesskaber for alle inkluderende praksis og differentiering... 3 Øget trivsel for eleverne... 5 Implementering af ny struktur i undervisning og SFO... 6 Samarbejde medarbejder medarbejder og medarbejdere ledelse Udvikling af kommunikationsplan... 7 Stabilisering af økonomi % målsætning

3 Indledning. Højvangskolen er en skole med et stort hjerte hvor der er rart at være. At føle sig imødekommet og velkommen siges nærmest at være indlejret i skolens dna. Fælleskab, forskellighed og faglighed er nøglebegreberne som de ca. 110 medarbejdere, 33 klasser og 700 børn dagligt har i fokus. Der er stor søgning til skolen både fra lokalområdet samt fra andre distrikter. En LUP er et godt og væsentligt styringsredskab hvis den bruges som et dynamisk værktøj i skolens hverdag i forhold til at afgrænse, videreudvikle og fastholde skolens mange og ofte komplekse opgaver. Sammenholdt med kvalitetsrapporten, diverse tilfredshedsmålinger og dialogen med BU er den med til at sikre kvaliteten af skolens samlede drift. Denne gang har vi særlig fokus på skolens organisation, inklusion og kommunikation. Der er i ledelsen sat gang i et udviklingsarbejde der skal være med til at skabe grobund for en større gennemsigtighed og gennemskuelighed i hele skolens virke. Se bilag 1. Højvangskolen en skole med plads til fælleskab, forskellighed og faglighed Højvangskolens skoledistrikt dækker et afgrænset geografisk område bestående af Stavtrup, Ormslev, Ormslev Stationsby og Åbo med tilhørende landområde. Boligerne består af: Parcelhuse, bofællesskaber, almennyttige boliger og landejendomme. Højvangskolen er en del af område Skanderborgvej, Børn og Unge Aarhus, der omfatter skoler og dagtilbud placeret tæt på Skanderborgvej i Aarhus Syd. Områdechef er Tina Maagaard. Der går lidt over 700 elever på skolen pr. 1. oktober Vi har 3 klasser på hver årgang fra klasse. I skoleåret vil vi dog kun have to 4. klasser. Størstedelen af eleverne kommer fra skolens eget distrikt, desuden er der elever fra andre skoledistrikter inklusive ca. 13% tosprogede elever primært fra Brabrand. Siden 1. august 2001 har vi haft kommunale specialklasser for elever med sammensatte, specifikke, sociale og emotionelle vanskeligheder. Siden 2006 har vi haft i alt 5 specialklasser på skolen. I dette skoleår er antallet af specialklasser skåret med en klasse til nu 4. En af Højvangskolens vigtigste opgaver er at være en attraktiv skole for børnene fra lokalområdet. Generelt prioriteres samarbejdet med dagtilbud, FU/klub området, socialforvaltning, Århus Musikskole eller læreruddannelse på VIA University College højt. Desuden har Højvangskolen et godt og velfungerende samarbejde med Børn og Unge, fx PPR, Basisteam, sundhedspleje, talepædagog, konsulenter og øvrige resursepersoner. Siden sidste LUP er der foretaget om og tilbygning på Højvangskolen som har været med til at give skolen et flot løft. Nybygning af Pædagogisk Læringscenter (PLC) Ombygning og udvidelse af personalefaciliteter og administration 2

4 Om og tilbygning af 3 fælleslokaler til brug for undervisning herunder specialklasser og SFO Renovering og opdatering af lokale til brug for specialklasse Flytning af EDB-lokale Organisation Der er fire ledere på Højvangskolen. Skoleleder, pædagogisk/viceskoleleder, administrativ leder og SFO leder. Undervisningen er organiseret i klasse-/årgangs-/afdelingsteams med en afdelingskoordinator fra hver afdeling (indskoling, mellemtrin, udskoling, E-hus) som bindeled til og fra skolens ledelse. I SFO en er der to selvstyrende team, der hver har en fritidspædagogisk leder som daglig leder og kontakt til den øvrige ledelse. Højvangskolen har en række af forskellige specialpædagogiske tilbud som retter sig mod elever med faglige og sociale udfordringer. Se bilag 1. Højvangskolen har desuden en teknisk/administrativ stab, der varetager administration, drift, vedligehold af bygningsmassen og øvrige stabs/støtte funktioner til den pædagogiske kerneydelse på skolen. Evaluering af tidligere indsatsområder I forbindelse med RULL-projekt er der bygget et nyt læringscenter PLC (Pædagogisk læringscenter) som er tænkt som et levende og dynamisk sted hvor voksne som børn skal komme og søge viden, information og ny læring. I PLC et er der bl.a. bygget et flot auditorium med mange muligheder for at samles i større eller mindre flok. Hele PLC et er ydermere blevet flot udsmykket af en kunstner. En del af BU s satsning i forbindelse med Folkeskolens Fællesskaber er at arbejde med inklusion. Højvangskolen har haft adskillige fra det pædagogiske personale af sted på læringskurser med henblik på videndeling etc. Skolebestyrelsen har dette år udarbejdet en pjece vedr. skolens vedtagene værdibegreber med fællesskab, forskellighed og faglighed. Pjecen skal nu ud og leve og implementeres blandt skolens forældre, personale og elever. Fællesskaber for alle inkluderende praksis og differentiering Fælleskab, forskellighed og faglighed er grundpillerne i Højvangskolens værdigrundlag. Inklusion på Højvangskolen lykkes i praksis, når de tre værdier; fællesskab, forskellighed og faglighed bliver sammenholdt med de tre grundpæle i inklusion; deltagelse, tilstedeværelse og læring. På denne måde prøver vi at sikre, elevernes deltagelse på både det sociale og faglige plan. At styrke inkluderende tænkning og handling i bæredygtige fællesskaber. 3

5 At flere elever inkluderes i normalundervisningen og færre elever kommer til specialklasser. At læringsudbyttet og dermed fagligheden styrkes og optimeres for alle elever. Delmål: At styrke det pædagogiske personales kompetence inden for klasseledelse, relations kompetence og differentieret undervisning faglig og social. At der etableres et fælles fagsprog blandt det pædagogiske personale. At der etableres et resursecenter som kan være med til at skabe overblik over skolens specialtilbud At forældrene inddrages forpligtende i at skabe fællesskaber for alle Inklusionsvejlederne/AKT deltager i teammøder som introduktion til og sparringspartnere i forhold til arbejdet med vores nye model. Teamene kan vælge hvilket område der er mest aktuelt for dem at fokusere på. Der er udarbejdet pjecer til afdelingerne, som skal indgå i forældresamarbejdet fremover At videreudvikle didaktiske overvejelse ift. at nå eleverne/møde dem med passende faglige udfordringer: de krøllede og udfordrede børn, børn der keder sig, børn vi har svært ved at nå fagligt, børn med dansk som andetsprog etc. Metode: Helt konkret har vi udviklet Mellemrummet et særligt supplerende undervisningstilbud i en periode midt på dagen (i første omgang med overvejelser om forlængelse fra i samarbejde med SFO/klub). Dette skoleår er en forsøgsperiode til at afprøve, om vi hermed kan fastholde tilknytningen til klassefællesskabet og undgå at ekskludere børn fra Højvangskolens fællesskab til en specialklasse andetsteds. Mellemrummet har til huse i A6. En pædagogisk dag med foredrag og efterfølgende workshops med Rasmus Alenkær bl.a. med snak om de gode historier og etablering af idekatalog ud fra egne erfaringer samt fra konkrete materialer At arbejde videre med tosprogsområdet. (handleplanen for tosprogstaskforce) Intensivt arbejde i læsning på 1. Årgang Intensivt samarbejde på 1. og på 7. Årgang (midler udefra til projekt Læs og Lær faglig læsning på 7.årgang) Deltagelse af ledelse og skolebestyrelse i forældremøder ved afdelingsskift Evaluering: Koordineres af PFU evt. med inddragelse af resursecenter Evalueringskriterier: 4

6 At inklusion og differentiering tænkes ind i årsplaner, forældrebreve, temauger etc. At der er en klar opfattelse af hvad god klasseledelse er og at det afspejles i undervisningen. At de fysiske rum gøres så fleksible som muligt og dermed er understøttende for forskellige undervisningsformer/arbejdsformer. Udskiller vi færre elever end vi hidtil har gjort? Kommunikation: Sikre en god og klar kommunikation mellem hjem og skole Øget trivsel for eleverne Skolen har et klart mål om at færrest mulige elever oplever at blive mobbet og satser på en fælles indsats herfor også fremover for skole og forældre. Skolens overordnede mål er at understøtte kvalitet i undervisningen gennem bevarelse af støtteforanstaltninger, selvom dette kan betyde reduktion af timetallet. At øge den enkelte elevs trivsel At øge forældrenes tilfredshed med skolens evne til at håndtere mobning Delmål: Faldende mobbeprocent Mere positive trivselsresultater Strukturændringerne forventes at have effekt på elevernes trivsel De færre skift af lærere i løbet af et skoleliv forventes ligeledes af styrke den enkeltes og klassens trivsel Metode: Opfølgning på Store Trivselsdag: Der gennemføres samtaler med årgangenes lærere og trivselsambassadører. Mobning i SFO kan tydeligst ses i overgangen fra 3. til 4. årgang der arbejdes målrettet med børnemøder og lignende aktiviteter for at styrke fællesskabsfølelsen. På 6. årgang arbejdes der med konstruktiv konflikthåndtering i en temauge i samarbejde med BU Ligeledes er der på 6. årgang blevet tilført resurser udefra til at være med i et klassisk tolærerforsøg nedsat af Børn og Undervisningsministeriet Evaluering: Intensiv opfølgning på trivselsundersøgelsen 5. oktober i PFU bl.a. ved også at sammenholde trivselsundersøgelse i Klubregi Trivselsmålinger på 6. årgang 5

7 Kommunikation: Foregår på møder og via skriftlig information på Intra Implementering af ny struktur i undervisning og SFO I skoleåret har vi indført en ny afdelingsstruktur i både undervisning og SFO. At skabe større kontinuitet (den røde tråd) i børnenes læring - både den faglige og sociale udvikling og kontinuitet i relationerne børn/voksne/forældre. Dette ikke mindst til gavn for de mere sårbare børn. At skabe nye muligheder for samarbejde og nye idéer i det hele taget som bidrag til at skabe bedre vilkår for arbejdet med fællesskab, forskellighed og faglighed. At styrke fællesskabet og relationerne mellem børnene og voksne og på tværs af årgangene. Delmål: At forbedre arbejdsmiljøet for en stor gruppe lærere, som har følt sig fastlåste og har brug for dels mere kontinuitet, dels mulighed for variation i opgaverne. At skabe nye muligheder ift. indretning af læringsmiljøer De færre skift af lærere i løbet af et skoleliv forventes ligeledes af styrke den enkeltes og klassens trivsel Det gælder Ikke om at løbe stærkere, men måske bruge ressourcerne mere hensigtsmæssigt (work smarter, not harder) Metode: I undervisningen er de tre nye afdelinger opdelt i henholdsvis klasse, klasse og klasse med mulighed for den enkelte lærer at kunne følge sin klasse i længere tid end tre år. I SFO følger pædagogerne med klassen i klasse(samme pædagog i 3 år). Om eftermiddagen er børnene delt i spor( a, b, c). Hver gruppe har deres eget basislokale, så det bliver mere overskueligt og lettere for børnene at finde en voksen og vide hvor de hører til. Der er altid en voksen i basislokalet. I sporene er der både aktiviteter på tværs af basisgrupperne og i basisgrupperne. 3 og 4 årgang har hvert deres basislokale og de voksne følger med børnene fra 3. Klasse til 4. Klasse. Det vil sige at de samme børn og voksne er sammen i 2 år. Efter efterårsferien bliver der lukket op for fælles aktiviteter på tværs af 3 og 4. Årgang. Dette for blandt andet at styrke fællesskabet og relationerne mellem børnene og voksne og på tværs af årgangene. 6

8 Evaluering: Løbende evaluering via TUS/MUS og trivselsmålinger Kommunikation: Foregår på møder og ved skriftlig information på Intra Samarbejde medarbejder medarbejder og medarbejdere ledelse. At skabe klarhed over og gennemsigtighed til/ og tydeliggørelse af beslutningsprocesser på skolen: på forskellige niveauer, i forskellige typer af beslutninger. Indflydelse hvordan, hvornår, gennem hvilke kanaler? Delmål: At afstemme forventninger til det kollegiale samarbejde i teamene og i andre sammenhænge At afstemme gensidige forventninger og ønsker og krav (ledelse medarbejdere) At arbejde videre i ånden fra A08 og opfattelsen af det professionelle råderum (lærerne) Temadag d med Marianne Nykjær Madsen Kunsten bliver at fortsætte igangværende udvikling i en tid med dårlige økonomiske ressourcer. Metode: At udarbejde en transparent organisationsplan med tydelige kommandoveje Evaluering: Via trivselsundersøgelser Kommunikation: Foregår på møder og ved skriftlig information på Intra Udvikling af kommunikationsplan I udviklingsplanen fra 2010 var kommunikation også et indsatsområde. Der er stadig brug for at have fokus på skolens eksterne og interne kommunikation, og det vil være gavnligt at udarbejde en regulær kommunikationsplan. At sikre en god dialog mellem Højvangskolen og dens brugere og andre interessenter. At forældrene ved hvad de kan forvente af lærere, pædagoger og ledelse, og hvad skolen forventer af forældrene. 7

9 Kommunikationspolitikken skal understøtte skolens værdigrundlag og derigennem være med til at fremme et godt, gensidigt forpligtende samarbejde både internt og eksternt. At skolen til en hver tid fremstår som imødekommende, åben og lydhør overfor brugere og medarbejdere. Metode: At indgå i et samarbejde med kommunikationsafdelingen i BU I samarbejde med Skolebestyrelsen at udarbejde en informations- og kommunikationspolitik Evaluering: Foretages i samarbejde med ledelse, Skolebestyrelse og PFU Kommunikation: Foregår på møder og ved skriftlig information på Intra Stabilisering af økonomi Økonomien skal stabiliseres og skal afvikles over en treårig periode 95 % målsætning Der mangler muligheder for at støtte de børn, som oplever vanskeligheder. I valget af ungdomsuddannelse skal man være opmærksom på, at der er særlige forløb/ungdomsuddannelse for handicappede, unge med støttebehov, klubskoler o.a. Viden om disse skal udbredes. At Højvangskolen i størst muligt omfang bidrager til at opfylde Aarhus Kommunes 95% målsætning. Tæt samarbejde i lokaldistriktet og med andre relevante samarbejdspartnere Metode Supplerende tilbud som praktikforløb eller særligt tilrettelagte UV-forløb. En styrkelse af sociale kompetencer forventes at kunne have effekt på andelen af elever som starter på ungdomsuddannelse Samarbejde om overgange (også mellem fx klub og skole) Koordineret indsats vedr. sprog og læsning Det koordinerede samarbejde omkring 95 % målsætningen på den lange bane Evaluering Løbende evaluering blandt samarbejdspartnerne herunder lokaldistriktet 8

10 Analyse af de faktiske resultater 15 måneder efter 9. klasses afslutning Justering af tiltag evt. nye handlinger Kommunikation Offentliggørelse af resultater på hjemmeside Løbende information via Intra 9