Nyhedsbrev Egmont Højskolen Oktober 2014

Transkript

1 Af Michael Pedersen Nyhedsbrev Egmont Højskolen Oktober 2014 Efter sommer kunne Egmont Højskolen endnu en gang sige, at vi begyndte et semester med det højeste elevtal nogensinde. Der går 194 elever på højskolen i efteråret. Det er mange. Helt konkret har vi måttet ommøblere i spisesalen for at få plads til alle. Det er et godt hold og dejligt, at så mange glade elever fylder skolen ud. Studietur Der er fyldt i spisesalen, når 250 mennesker skal spise frokost I efteråret er alle studieture gået til forskellige steder i Danmark. Der har været et hold i Vestjylland, Sønderjylland, Sydfyn, Samsø og København. Eleverne giver udtryk for, at studieturene er med til at ryste dem godt sammen. Så er det måske mindre vigtigt, om turene går til udlandet eller til steder i Danmark. Mens eleverne var på studietur blev skolen brugt til at holde landsmøder for Spastikerforeningen og for FNUG (Foreningen af Unge med Gigt). Begge foreninger havde gode landsmøder og var glade for de faciliteter, der er på skolen. Temadag om naturvidenskab En torsdag i september holdt vi temadag om naturvidenskab. Om morgenen var der et foredrag om robotteknologi og de etiske dilemmaer, som teknologien rejser. Det var Det Etiske Råds formand Klavs Birkholm, som holdt det. Over middag handlede det om den store verden, nemlig et foredrag om astronomi om de landvindinger, naturvidenskaben har gjort de sidste år indenfor astronomien. En vellykket dag med fokus på viden om videnskabens formåen. Livet på kontoret Der er meget liv på kontoret. I dette nyhedsbrev er temaet livet på kontoret. Få indblik i hvem de ansatte er, og hvad de laver. 1

2 Interview: Vi lever i larmen Af Michael Pedersen Der er liv på kontoret. Som arbejdsplads kan larmen virke hektisk, men samtidig er det hektiske liv en af de charmerende ting. For at sidde her, er det vigtigt man kan lide det liv, der er på kontoret. Der kommer rigtig mange ind i løbet af dagen. Det er vigtigt, man kan lide kontakten med mange mennesker, men også at man kan koncentrere sig om det, man sidder og laver, selvom der er meget liv. Man skal kunne klare hele tiden at blive forstyrret, for vi lever i Vi lever i larmen siger Eva Carlslund larmen. Hvis der er noget, vi skal koncentrere os meget og dybt om, kan vi tage et af de fire kontorer på førstesalen. Der er mere ro, fortæller kontorleder Eva Carlslund. Igen har Egmont Højskolen det største antal elever nogensinde. Det er tydeligt at mærke på kontoret, at der er mange mennesker i huset. Vi skal holde styr på skolens 194 elever. Det er kontoret, der har styr på indkvartering af eleverne, elevernes bevillinger, om der kommer penge ind fra kommunerne, styr på elevernes egenbetalinger, indberetninger til ministeriet, skolens daglige økonomi og alt sådan noget. Udover dagligdagen er det også kontoret, der har styr på de 700 sommerkursister og udlejningen af de 11 feriehuse i Hou Søsportcenter. "Der er nok at gøre, siger Eva Carlslund. Hverdagens gøremål Kontoret spiller en afgørende rolle for alle på skolen. Det er et servicested og samtidig er det her, mange informationer samles. For eleverne er det ofte helt normale ting, man har brug for hjælp til. Det er de almindelige dagligdagsting, eleverne kommer ind på kontoret for at få ordnet. Nogen af dem har penge i elevbanken, som de kan hæve. Der er betaling af ophold, penge ind på vaskebrik, nøgle til værelset, booking af og nøgle til busser, hjælpe med at ringe til læge/sagsbehandler/bank osv. Og så er der det typiske elevspørgsmål: Har I set Karin for nylig, griner Eva Carlslund. 2

3 Lærerne slår også tit vejen omkring kontoret. Efter højskolens hovedindgang er flyttet, kan det ellers være svært for kontoret at være ajour med, hvem der er i huset. Så er det dejligt, at lærerne lige stikker hovedet ind og siger hej. Lærerne kommer også ofte på kontoret; Det kan have noget med penge at gøre - penge til en studietur eller udlæg, de gerne vil have dækket. Det kan også være spørgsmål om elevers bevillinger osv. Der er desuden en ekstra arbejdsstation, som lærere og andre kan benytte sig af, hvis de gerne vil sidde på kontoret og arbejde. En del lærere kommer også bare ind for at snakke og høre, hvordan det går. Det er en af de hyggelige ting, siger Eva Carlslund. Længe at vente Kontoret er også stedet, der har den første kontakt til kommende elever. Det er kontoret, som laver aftaler om rundvisning på skolen og optagelsessamtaler. Lige nu har det dog lange udsigter for en kommende elev at få en plads på skolen. Vi har i øjeblikket venteliste af både borgere (elever med egne assistenter) og dem vi kalder enestående. Der er 50 på venteliste til januar, og i øjeblikket ser det ud til, at der kun er 20, som rejser herfra. Der er mange, der ringer for at høre, hvordan det går, og om de får en plads. Det er selvfølgelig synd for dem, vi ikke har plads til. Dem der er til optagelsessamtale lige nu, kan vi først garantere en plads fra sommeren Det er lang tid at vente, når man gerne vil på højskole, siger Eva Carlslund. Styr på kontoret Det er ikke længe siden, Eva Carlslund blev forfremmet til kontorleder. Her er det hendes opgave, at være leder og overordnet sørge for, at dagligdagen glider, og at gældende lovgivning overholdes. Vandhalla giver også en del opgaver, som kontoret skal tage sig af. Her får kontoret også kontakt med en del lokale fra Hou og omegn. Vi bruger rigtig meget tid på svømmehallen, Vandhalla. Elever, der skal købe armbånd. Lokale folk, der skal meldes ind i de forskellige svømmeklubber. Udlejning af svømmehallen til skoler, fysioterapeuter og andre. Så er der 45 frivillige medarbejdere i billetsalget i Vandhalla, hvis vagter vi koordinerer, siger Eva Carlslund. "Jeg prøver også at komme forbi dem i billetsalget en gang i mellem i weekenden, så de føler sig "hjemme" og kan få svar på evt. spørgsmål". 3

4 Interview: Det er som at komme hjem Af Michael Pedersen I sommeren begyndte Annette Poulsen som Egmont Højskolens forretningsfører. Det er hende, som fremover skal have styr på økonomien. Der er mange nye ting at sætte sig ind i, men selve Egmont Højskolen var ikke ny for hende. Jeg har tidligere arbejdet i køkkenet på højskolen. Jeg har efterfølgende taget en revisoruddannelse og derefter arbejdet i otte år som revisorassistent i et revisionsfirma i Odder. Så så jeg, at Egmont Højskolen søgte en forretningsfører. Da jeg kendte højskolen, tænkte jeg med det samme, at den stilling, ville jeg prøve at søge, fortæller Annette Poulsen. 12 år er lang tid, så det er et anderledes hus, Annette er kommet tilbage til. Det tager tid at vænne sig til et meget større hus og endnu længere tid at lære alle mennesker at kende. Der er sket meget, siden jeg stoppede i Egmont Højskolens køkken for 12 år siden. Der er dobbelt så mange elever, og huset er jo også blevet meget større, så det har været sjovt at komme tilbage og se, hvordan det har udviklet sig. Det er på en måde som at komme hjem, fortæller Annette Poulsen. Mange regler at sætte sig ind i Jeg har tidligere arbejdet i køkkenet, så at starte her var som at komme hjem siger Annette Poulsen Reglerne for revision i højskoleverdenen er nye for Annette Poulsen. Der er helt særlige regler, når det drejer sig om institutioner, der får offentlige tilskud. Det er mest små private virksomheder, jeg tidligere har været revisor for. Så som revisor er der mange helt nye ting for mig. Der er en masse regler om bl.a. tilskud, som jeg har skullet sætte mig ind i. Højskolens økonomi er jo for en stor dels vedkommende båret af offentlige midler, derfor er det nogle anderledes reger, end jeg er vant til, forklarer Annette Poulsen. Egmont Højskolen er i en tid, hvor det har været nødvendigt at spænde livremmen ind. Hverken besparelser eller krise er noget, der skræmmer Annette Poulsen. Krisen har længe betydet, at erhvervsvirksomheder har skullet spare, så det er jeg vant til at håndtere. Det er nok først nu, krisen kan mærkes på Egmont Højskolen. Det er aldrig rart, når der 4

5 skal spares. Men jeg tror, det er godt, at krisen først slår igennem her nu. Så må vi håbe, at krisen ikke bliver så lang. Noget andet der er anderledes fra det private erhvervsliv er, at det er udefrakommende ting, som skolen berøres af. De ting har vi ikke altid indflydelse på. Det er besparelser i det offentlige, mindre tilskud og andre ting, skolen rammes af. Men jeg tror, vi kommer igennem besparelserne på en fornuftig måde, siger Annette Poulsen. Mange ansigter Der er mange nye ansigter, Annette skal lære at kende. Endnu har hun ikke haft den store kontakt med eleverne på skolen, men på længere sigt håber hun at kunne indgå i forkontorets turnus. Der har bare indtil nu været alt for meget at sætte sig ind i. De fleste fra personalet har hun dog mødt. Jeg har mest med personalet at gøre omkring løn. Men det hænder også, at en lærer køber noget, hvor det ikke fremgår helt klart af kvitteringen, hvad det er købt til. Så må jeg lige hive fat i læreren og have udredet det, fortæller Annette Poulsen. Annette er gift og har to børn. I sin fritid kan hun lide at køre motorcykel og dyrke kampsporten taekwondo. Ellers er hun som mange andre til gode stunder med familie og venner. Interview: Vi servicerer baglandet Af Michael Pedersen Det er vigtigt at have arrangementer for handicaporganisationerne, da de er gode til at fortælle kommende elever om skolen Egmont Højskolen ligger hus til en del større arrangementer. Det er især venner af huset, som gerne vil bruge faciliteterne. De mange gæster er af afgørende betydning. De organisationer, som holder arrangementer i huset, er jo tit handicaporganisationer, som er en del af skolens bagland. Det vi får igen er ofte, at mange fra organisationerne er gode til at henvise kommende elever til os. Så både de store arrangementer og sommerkurserne gør, at der er mange i handicaporganisationerne, der kender højskolen og fortæller unge om højskolen. Derfor er det vigtigt at passe baglandet, og at vi servicerer baglandet, siger kontormedarbejder Søren Ingvardsen. 5

6 Søren Ingvardsen er en af medarbejderne på skolens kontor. En af hans opgaver er at have den første kontakt med de gæster, som gerne vil holde et arrangement. Vi er bindeled Det er kontorets opgave at sørge for, at der er styr på kalderen og at der er plads på skolen til arrangementerne. Udover det er kontoret ofte bindeleddet mellem gæsterne og skolens afdelinger. Ved større arrangementer på skolen har jeg tit den første kontakt med de gæster, der kommer. Det vil sige, at jeg kommunikerer det de ønsker ud til afdelingerne, altså pedellerne og hjemmehjælpafdelingen. Koordinerer er nok et lidt stort ord. Skolens afdelinger er gode til selv at koordinere og selv at finde løsninger. Så på kontoret er vi mest opsamlere af viden. Vi ved, hvad gæsterne har ønsket, og det kommunikerer vi så ud til afdelingerne. Men de finder selv løsningerne. På kontoret er vi i høj grad bindeled, fortæller Søren Ingvardsen. Det er et mål for skolen, at gæsterne er tilfredse. Efter store arrangementer og sommerkurserne oplever kontoret, at langt de fleste er meget tilfredse med den service, de har fået. Efter at vi har fået svømmehallen, er vi blevet mere attraktive. Vi har flere og flere arrangementer. Folk synes, at det er dejligt, at de kan slutte et weekendophold af med at gå ind og svømme. På længere sigt tror jeg også, at vi kan tiltrække flere sportsarrangementer, siger Søren Ingvardsen. Ansigtet udadtil Kontoret er som regel det første sted, mennesker udenfor Egmont Højskolen møder. Det er vigtigt, den første kontakt bliver en god kontakt. På kontoret er vi jo ofte højskolens ansigt udadtil. Det er jo os, der tager telefonen. Det kan være sagsbehandlere, der ringer og skal have fat i en eller anden, eller nogen der vil leje et hus i Søsportcenteret. Vi på kontoret er jo de første, de får fat i, siger Søren Ingvardsen. Interview: Vi gør det The Egmont Way Af Michael Pedersen Egmont Højskolen har på forskellige måder kontakt med stort set alle landets kommuner. Det er Gemma Ratcliffe, som forsøger at holde styr på kontakterne, særligt når det drejer sig om elever på STU eller elever med egne assistenter. Jeg er en af dem, der er med til at kontakte kommunerne. Det kan eksempelvis være, hvis der skal søges ekstra timer i forbindelse med studietur. Jeg har været i 4 år, og jeg synes, der er en tendens til, at det er sværere at få timer, siger kontormedarbejder Gemma Ratcliffe. 6

7 Styr på uddannelsen En del elever på Egmont Højskolen tager en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) på skolen. Uddannelsen er individuelt tilrettelagt for hver enkelt elev. Indholdet af uddannelsen defineres sammen med eleven og med elevens UU-vejleder. Ifølge loven skal vi en gang om året holde et møde med eleven og med UUvejlederen. Der kan vi sammen tale om, om der skal ændres i planen. Det kan være, der er nogle mål i planen, som ikke længere er aktuelle, eller at eleven gerne vil have en ny retning på sin uddannelse, fortæller Gemma Ratcliffe. Når planen er lavet, er det højskolens ansvar, at eleven får den undervisning, der er nødvendig. Når uddannelsen er endt, er det også højskolens ansvar, at den bliver sluttet af og dokumenteret på en ordentlig måde. Jeg følger eleven gennem hele STU-uddannelsen. Jeg skal sørge for, at eleverne kommer igennem det, der er aftalt. Det betyder bla. at snakke med elevens kontaktlærer om hvilke fag, kontaktlæreren skal sørge for, at eleven bliver vejledet i at tage, så vi opfylder STU-planen. Endelig skal jeg sørge for, at de får deres endelige bevis. Det skal være et papir, der beskriver, hvad de har gennemgået og opnået af kompetencer, siger Gemma Ratcliffe. De fleste elever starter STU en, når de begynder på højskolen. Det er vigtigt at vænne sig til højskolelivet, før man møder alt for store krav. Vi gør meget ud af, at eleven på det første semester skal have lov at vælge fag efter ønske og efter hjertet. Men efter første semester begynder vi at spore eleven ind på at vælge fag, som er relevante for STU-planen. Det kan godt kollidere med elevens ønsker. Men der kan vi nogle gange være kreative og spørge os selv, om eleven eksempelvis kan lære dansk på et fag om duelighedsbevis, siger Gemma Ratcliffe. På vores måde Landets kommuner har forskellige procedurer, som de vil have brugt til dokumentation af STU en. Den første tid krævede det mange ressourcer, at Gemma skulle sætte sig ind i de forskellige kommuners retningslinjer. Men så tog hun selv affære. På et tidspunkt udarbejdede jeg en STU-mappe, hvor vi siger, at sådan gør vi på Egmont Højskolen. Det er meget lettere for os at administrere, og vi insisterer på, at gøre det The Egmont Way, fortæller Gemma Ratcliffe. Trekantsaftale Når vi bruger vores eget materiale har vi meget mindre administrativt arbejde. Så vi fastholder, at vi gør det The Egmont Way 7

8 På BPA-området er det ofte skolen, der udbetaler løn til assistenterne. Der er tale om en trekantsaftale imellem kommunen, eleven med egne assistenter og skolen. Det betyder, at eleven eller kommunen er arbejdsgiver, men vi løser nogle af de administrative opgaver. Her er det mig, der udbetaler løn ud fra de timesedler, assistenterne og borgerne kommer med. Jeg håber, at vi snart får et elektronisk indberetningssystem, da det vil være for lettere for alle, siger Gemma Ratcliffe. Som lønudbetaler skal Gemma også holde styr på, at der ikke bruges for mange timer. Hvert år skal skolen sende et regnskab til kommunen. Det er en opgave, der også har pædagogiske aspekter overfor eleven og hans eller hendes assistenter. Timerne og placeringen af timerne skal gerne passe med bevillingen. Det kan nogle gange være svært fordi både borgerne og assistenterne er unge. De er ikke altid så præcise i det, de skriver. Det er en læringsproces at få dem til at forstå, at de ikke kan bruge flere timer, end de har, og at timerne skal ligge, hvor de er bevilliget. Det er en proces, siger Gemma Ratcliffe. 8