~ a.unt a,r btjbtt tn

Transkript

1 ~ a.unt a,r btjbtt tn ', I NR. 18. MAJ 77 Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Niels m FRA 1. MAJ FRA FIRMA '!'UR NER INGENS A FSLUTNING 1976.~.. Af indhold i bladet denne gang kan nrevnes:::::::::::::::::::: side 2 De lokale overenskomster. side 4 o Arbejdst0j. side 6 0 0D Narresut eller Wha?. side.9 Generalforsamling. Samt mange andre glimrende indlreg

2 2. De Lokale Overenskomster Så er det slut. Mceglingsforslaget er oph~jet til lov. Og det vidste man jo det ville blive, hvad enten dem eller vi havde sagt. nej. Den almindelige arbej~ers indflydelse på de generelle overenskomstforhandlinger er i det hele taget nul og nix. Det er en begivenhed, som super-hel ten (se billedet) Thomas Nielsen har reserveret til sig selv, for dog i det mindste hvert andet år at kunne spille lidt med musklerne. Ham og så Leif Hartwell har efterhånden udviklet 27 kunstfrerdige måder at komme ud af en ganske almindelig d<,br påp så det ganske land sidder og ryster af sprending foran f jernsynet. Men vores lokale overenskomster. Dem som vores fagforening k<,brer med stevedore. Dem er der måske godt nogen der kunne trenke sig at blande sig lidt mere i end der har vreret mulighed for denne gang.,... Og det har da også vreret diskuteret på et bestyrelsesm<,bde, hvorledes vi til nreste gang skal gribe det hele an, således at kammeraterne, dem der er interesserede, kan blive inddraget aktivt på et tidligt tidspunkt i forhandlingsforl~bet. Og der var enighed om, at det var vrerd at fors~ge at rendre lidt på den

3 I normale procedure. Man xunne f.ex tamke sig at det foregik på f-lgende mådes De lokale overenskomster starter med at de to parter sender hinanden en rrekke rendringsforslag til. de greldende overenskomster. Her var det at man måske godt kunne forestille sig, at fagforeningen inden ~e afsendte deres ~dringsforlag, afholdt et m~de hvor vi alle sammen sådan i bred almindelighed diskuterede, hvad vi mente der rst og fremmest skulle satses på denne gang. Vil vi ikke acceptere en timel~n på under 5o? Eller hvad skal vi gåmed til. Prioriterer vi flere folk i holdet frem for alt? Er. vi ub~jelige med hensyn til arbejdst~j og sikkerhedsfodt~j? På baggrund af et sådant m~de, hvor de store retningslinjer blev fastgt, kunne fagforeningen så udarbejde de detaljerede reridringsforslag. Og så kunne forhandlinger ~e begynde med stevedore. Når man så var nået frem til et eller andet f orhandlingsudkast kunne der afholdes endnu et m~de, hvor k<>t'tene blev lagt på bordet. De vil give så og så meget, hvad siger I til det? Her kunne der tages beslutning om der skulle skrives under eller ej. Jeg mener en fremgangsmåde som den her skitserede absolut kan lade sig g~re. Indvendinger s_om f.ex. den med at et halvt hundrede mand da ikke kan tage stilling til om der skal lregges 4 ~r e på kiks og småkager, og derfor kun 3 ~re på srekkegods, r ammer helt ved siden af. Forslaget går netop.ud på at arbejder m~det kun skal fastlregge de store retningslinjer, som fagforeningen skal forhandle efter. Arbejder m~det skal ikke stemme om 5 ~re på det ene og 3 ~re på det andet. Ne j, arbejderm~det skal beslutte, hvor lidt vi er villige til at n~jes med i gennemsnitlig l~nforh~ jelse. Vil vi lade os spise a f med 4o kr. eller vil vi under ingen omstrendigheder acceptere under 45. Men nu har vi jo forel ~big et par år til at finde ud af, hvordan det skal gribes an. Og j eg håber vi finder ud ' ar noget, der kan bevirke at vi alle sammen f~ler at vi har lod og del i den lokale overenskomst.

4 4 Det er godt nok en gammel historie. Men alligevel lrererig og derfor bringer vi den. lookr. Til Arbejdstej Det var s~kkegods på m~llen. Smaskrådne og m~gbelortede var srekkene. Underforvalter Alschuler kommer ud og kigger på det. Og,, ja-a-ah, jow, han kan da godt se det er noget lort. 45 fast i timen. Så langt så godt. Men vi ville jo også gerne have penge til et par nye arbejdsbukser, for efter en tons af de srekke, ville ens arbejdsbukser vrere lige til skraldespanden. Vi forlangte en rekvisition på loo kr. Mindre kan jo ikke g~re det. Underforvalteren siger, at han ikke kan love noget bestemt. Men under alle omst~ndigheder ville vi få de loo kr. i en pose for sig selv. Det er måske fordi vi er underbegavede, men alle forstod det da sådan, at vi ville få penge til at k~be os et par nye arbejdsbukser. Om det så var på rekvisition til en t~jforretning, eller det var konrant kunne jo vrere lige meget. Folk henter pengene da båden er fcm:-dig og opdager til deres store. fort~rnelse, a t de loo kr. b ~re er lagt oven i den samlede indtjening. Hvilket for langt de fleste betyder, at de vel har fået udbetalt mellem 5o og 60 kr. Og så er det vi sp~rger hr. underforvalteren. Hvor i byen kan du gå hen og k~be et par nye arbejdsbukser til de penge????? Kan du fortrelle os det. For vi,... ved det ikke. Derfor, kammerater, nreste gang det er underforvalteren i skai snakke med om et eller andet problem, så bed ham enten sende Friis i stedet~ eller også skal I s~rge for at han kommer med et skriftligt tilbud med underskrift og hele dynen. Ellers bliver han vel bare ved med at r~vrende os. En gruppe havnearbe jdere, der stadig går rundt i de gamle arbejdsbukser.

5 5 for'fanen '. Vi håber ikke, at Socialdemokratiet og F~llesorganisationen var alt for skuffede over, at havnearbejdernes fane ikke i år var med på ballontur i Friheden 1. maj. Generalforsamlingen vedtog, at fanerne i år skulle repr~senteres ved DKP og Enhedsdemons tra ti onen. REDAKTIONEfof EFTERLYSNING Kammerater!!!!!! Nu er tiden inde til at, de som er intrersseret i at vrere med til at lave Havnearbejderfilmen, kommer ud af busken~ Der ligger nu over 3 timers film udelukkende med arbejdssitua t ioner. En times film med interviews fra Hamburg, Rottedam, London og Götteborg. Og nu går planlregni n gen igang angående optagelser og interviews her på Århus havn. \ De kammerate r der er interesseret i at vrere med i dette arbejde bedes henvrende sig til undertegnede. Ib Lund. Gode kammerater Da vor gode ven og kammerat Hr. Willy Frederiksen (Millionaeren) i samarbe jde med "HA VNE.ARBEJDERNE" og HUSETs 'FORLAG ekal lave en bog. Er det os magtpål~gende, H at fors;ge at indsamle de af hans tegninger der evt. skulle ligge rundt omkring i skuffer9 reoler mm. Vi vil imellem de kammerater der indleverer tegninger tr~kke lod om 1/2 abe. Tegningerne skal vi.kun låne til af-fotografering den orginale tegning vil blive tilbageleveret. red-. Billedet er fra optagelsern0 Hamburg havn. De to havnear rr dere er til venstre Ge r t o~ h0jer J0rg, som er tilli ds;~. på HHLA container-terminal.

6 6 00-NARRESUT eller SOCIALISME?? Undertegnede har v~et på.en uges ~D-kursus på Langs~hus ved Silkeborg. Hele 0D-forslaget blev gennemgået og vi fik nogle gode diskussioner for og imod. Vi var begge på forhånd negativt.,. indstillede overfor ~D ved kursets begyndelse. Ved kursets afslutning var vi stadig modstandere, blot havde vi et betydeligt st~rre grundlag for vores skepsis. Vi vil her kort fors~ge at skitsere det 0D-forslag som socialdemokratiet udarbejdede i 1973, men da forslaget er meget detalj eret vil vi n~jes med at beskrive, hvordan man trenker sig det vil fungere i virksomheder med over lo ansatte. Som enhver havnearbejder ved lever vi et kapitalistisk samfund, hvor det f~rst og fremmest er arbejderklassen der er grundlaget for dette samfunds rigd om - uden at vi dog af den grund har nogen synderlig indflydelse på hvordan denne rigdom fordeles og administreres. Og her er det så 0D kommer ind i billedet. Kort sagt kan man sigefi at det der danner baggrund for f orslaget er ~nsket om mere medindflydelse, bedre fordeling af indkomsterne, og mere og bedre planlregning og styring af produktionen. Vi plejer jo altid at sige, at det er pengene eller kapita- det er pengene eller kapitalen,.. der styrer vort samfund. Ideen med 0D skulle så vcere at arbejderklassen '. ved selv at få kontrol over pengene - altså at vi selv bliver en slags kapitalister - kunne bruge denne pengemagt til at få indflydelse. 0D-FORSLAGET I f~lge 0D-forslaget skal.alle virksomhedsajere efter en indk~ringsperiode på lo år hvert år betale 5 % af deres samlede l~nudgi fter t.il en central 0D-fond. En trediedel af disse penge bliver i den centrale fond, der så kan låne dem ud eller investere dem i forskellige 'produktionsanlreg og dermed - da det er ret så s~ore : 'bel;b fonden kommer til at råde over efter en årrrekke - vil vre:r;-e' i stand til at få betydelig indflydelse på udviklingen i samfundet. ''

7 7 ~, Hensigten er, at det er l;nmod-... '. ~ ' tagerne, der gennem deres orgatiis~tioner skal have de fleste, '.. < pladser. i fondens bestyrelse og herigennem mener man så, at vi menige medlemmars interesser vil blive varetaget. Man sp9srger sig se.lv om den indflydelse,. vi menige medlemmer får p~ fondens dispositioner mon ikke K n ligge på så lille et sted>, som den indflydelse vi i ~jeblikket har på LO's overenskomstfordlinger. HER ER SUKKERET DER SKAL FÅ FORS: SLAGET TIL AT GLIDE NED. FONDS~EVIS -< ~~ett "'"~ Hvis f,ex. Århus Stevedore. Co. igennem lo år har indbetalt 1 mill. kr. til fonden betyder det, at havnearbejderne vil få en repr~sentant i bestyrelsen, der har for ca kr. s ind- ' flydelse i ryggen på bestyrelsesm~derne. På den måde vil vi få virkelig indflydelse, siger tilhrengerne, på stevedorenes dispositioner med hensyn til nyinvesteringer, rationaliseringer, milj;, sikkerhed; osv. Men er det nu så sikkert??,,. To trediedele af de penge, som virksomhedsejerne indbetaler tilbage til de enkelte virksomheder igen som l;nmodtagerkapital. Det er her tilhamgerne af ~D mener, at der åbnes mulighed for indflydelse på ens egen arbejdsplads. Lad os forestille os, at vi har holdt et m~de med vores repr~sentant i Stevedore-kompagniets bestyrelse, og har pålagt ham i bestyrelsen at fremsrette krav om at overarbejde og week-ends arbejde gradvist afvikles på Århus havn, eller i hvert fald tilf~lde begr~nses til et absolut minimum. Han vil her lynhurtigt l~be panden imod en mur. Vores repr~sentants argumenter om at havnearbejdernes familie- f orhold tager skade på grund af de sindssyge arbejdstider vil ~>

8 8 ---:-- med garanti ikke vinde genh-r. Han vil med sikkerhed blive tvunget til at acceptere arbejdsgivernes argumenter om, at Århus havn er n-dt til at tilbyde skibene den hurtigst mulige ekspedi tion for ikke at sakke helt agterud i konkurrencen med d-e andre havne. Lige meget hvor megen l;nmodtagerkapi tal vi har i ryggen ; bliver vi n~dt til at leve op til de konkurrencevilkår, der bestemmes af de ~vrige kapitalistiske lande. Man kan på en måde sige, at vi ved at gå ind for ~D hj~lper virksomhedse jerne med at administrere det system, der skaber vor egen undertrykkelse. I almindelighed må man dog nok sige, at vor muligheder for at presse nogle krav igennem, når det går godt for en virksomhed; vil vrere st;rre med ~D i ryggen, mens vi omvendt bliver n;dt til at danse efter virksomhedsejernes pibe, når det går ned ad bakke. FONDSBEVISERNE Nu er det sådan i vores samfund, at man helst skal have et håndgribeligt bevis på at man ejer noget. Derfor skal alle l~nmodtagere også if ~lge f orslaget have et fondsbevis, altså et papir på at de nu ligesom deres arbejdsgivere er medejere af produktionsapparatet i samfundet. I praksis vil det fungere sådan, at alle 1-nmodtagere, der er omfattet af ~D ordningen, hvert år får lige store fond e v~s er, uanset om de har h-j eller lav indt~~t; eller om den virksomhe?, de arbejder på, giver overskud eller ej. Efter 7 år kan man hreve fondsbeviset for det f~rste år. Når ordningen er indf ~rt skulle man hvert år kunne hreve en ekstra månedsl-n. Imidlertid skal man ikke tage det med fondsbeviserne alt for alvorligt. Fondsbeviserne er blot det sukker der skal få for... slaget til at glide ned ~os d~ socia.ldemokratiske vcelgere. blev nemlig helt klart på klu' set sagt, at man på lidt lamgere sigt, vil arbejde frem m afskaffelse af- fondsbeviserne. Selvom vi var og fortsat er modstandere af ~D og klart mener, at det er en narresut, der skal give os den opfattelse, at vi kan k~be os til sooialisme, så mener vi dog samtidig, at der i forslaget rummes en rcekk.e mu~ ligheder, der er en grundig diskussiqn vcerd. E~ og NM.

9 GENERALFORSAMLINGEN 9. Så blev den generalfor.samling overstået. Der var ikke m~dt smrlig~ mange, Vel en 6o-7o stykker. Men der var jo også som scedvanligt et andet arrangement vi skulle konkurere med. Denne gang var det travl~b. Sidste gang var det en halvdårg amerikansk film. Og forrige gang var det lokalopg~ret mellem AGF og IHF. Vi vil n~jes med at besk~ftige os med et punkt på generalf orsamli ngen, nemlig sugerne. Til dette punkt kunne formanden i sin beretning oplyse, at stevedore havde mistet deres iver : for at få indf~rt en produktionstillcegsaftale, og det efter at de havde tabt voldgiftsagen omkring mandskabsa.ntallet. Steve- 1. e havde i stedet antydet overf or formanden, at man muligvis i stedet var interesseret i en '1 akkordaftale på sugearbe jdet, efter samme system som i f.ex. stykgodsbåde. Hvad stevedore havde f orestillet sig skulle v<m"e gennemsnitstimel~nnen på dette akkordarbejde, kunne f ormanden ikke sige noget bestemt om. Bestyrelsen var på forhånd delt med hensyn til om man skulle anbefale generalforsamlingen, at der blev indledt forhandlinger om en akkordaftale, men et flertal i bestyrelsen gik ind for en s ådan aftale. Grunden til at et flertal gik ind for en akkordaftale var ikke at man synes akkord er skide-godt, men derimod at man ikke mente det var muligt at forhandle sig frem til en fast timel~n. Generalforsamlingen enedes om med stort flertal at afvise enhver f orhandling om en akkordaftale. Der var ingen slinger i valsen. Akkorder betyder ~get e.rbejdstempo, spli ttelse og morakkeri. Og det vidste generalforsamlingen desv~rre alt for godt. -)

10 10 Derfor pålagdes bestyrelsen at indlede forhandlinger om en fast timel~n selvf~lgelig af en vis st~rrelse. Og generalforsamlingen tilkendegav samtidig, at den var indstillet på at yde best,yi'elsen enhver tcenkelig st;tte i disse f orhandlinger. Det som fremtiden så skal vise, det er om også folk faktisk er villige ti1 at kcempe for denne faste timel~n. som alle er enige om vi skal have. Lad os håbe det! En gruppe havnearbe jd er e. lllji.. Il-lllJI.. ll! Den 9 marts kl , kunne vi på program 1 i radioen h0re, (i 1 orbindel se med fastansrettelse af havnearbejderer), direkt0r Harboe Nielsen fremytre f 0lgende: Citat start "Det vil altså betyde at vi ved en givet registreret arbejdsstyrke lettere kunne forhandle, og trreffe beslutninger om en rrekke dispositioner bl.a. på sikkerheds området". Citat slut. Nu kan ingen tage mere, vandet 10ber i stride str0mme, hvilket betyder at hvis vi havde lcest _ dette i en avis havde den og store dele af gulvtreppet vreret totalt opl0sto (I dette tilfrelde kun gulvtreppet) Alle er nu klar over at det er af grin. C.itat start "Det er vi på grund af at det bliver nemmere at administrere, hvis vi under alle f orhold ved hvilke folk vi har m ed at geirer. Lad mig her nrevne nogle eksempler! sikkerhedsud styr, og andre ting?????????" Citat slut. Nu begynder langsomt de små tåre at rulle i 0jnkrogene, på nuvrerende tidspunkt er man ikke klar over om det er grin eller gråd; men lad os nu h0rer vidre. Imidlertid begynder vi at trenke på den sikkerhed Harboe taler sä meget om. Nu standser tårenes 10b og resten af gulvtreppet er red Er sikkerheden i bådene den som e.kso Når vi indlader giften "PAR TION" fra Ceminova. Partion og andre gifte er meget strerke koncen tra ter ekso skal. partion.fortyndes 1000 gange.for at få giften bladan. I disse både får vi udleveret gummihansker og foreklreder, her findes ik.ke engang modgi1 tspr0 j terne som Ceminovas foreskrifter påbyde~ det og forhåoentlig også Arbejdstilsynets foreskriftero. Vi begynder at trenke pa hvor svrert det er at rå oplysninger om hvad. godset indholder. Ber kan jo nrevnes at i container aner vi aldrig hvad vi arbejder med.

11 v;1 de~ fastansrettelse betyae at vi' f o.r l. s se o pl??'?? ysninger og sikkerhed...?????????????????????????????i. Vi bliver mere alvorlige og lyt ter vidre. Cita~ start " En anden ting der arbejder for en fastansrettelse er de nye arbejdsrnetoder den 0get forkorn~t af e~1edsgo ds ccntainer osv. Bevirker nok at vi på l rengere siat???.. ~b... Dels bliver der tale om et mindre behov for arbejdskraft men måsl: ~ og~ä et mind r e~ udsving i det dq-:;ige L'Ohov for arbe jdskraft såle~s at dette sp0rgsmål måske med tiden letts re lader s5.~ 10se, end np-t har kunnet l ade sie; geirer hidtij. ", Citat slu.f;. - Nu er det unuligt at ane bare et ene ste f or;:rng på at smil e,. nu tliver det ~G al v0rli ~t for os. b~gge hold arbejder pä samme tid lig dobbelt maskinel. ' nen Altsä st0rre og st0rre afskrivn på arbejdsk0bernes matriel, og ~~~ er os der kommer til at betale det hele.nedgang i 10n (hvis det kan lade sig g0re) mavesår, og så skal vi og-sä betale deres afskrivninger. Hov vi må vist heller holde 0jnene åbne i fremtiden. Ild og Lyn STKTCSTI~EDEN J"l, 9 ~.ÅRHUS HAVJJ??????? Vi t~nker på den nye produktionstill<rgsordninp: ved sugerne, her gik forhandlingerne glimrende indtil fagforeningen ikks ville srelge mandskabs antallct. Og det viser sig nu efter at arbejdsk0berne tabte voldgiften herom, er de slet ikke intresseret i at lave nogen ordning. HOV HOV HOV o Vil denne taktik blive brugt i fremti~ n ( på dette tidspunkt er det me s.ikkerheden druknet i lokummet ). For.så handler det måske? om at når der i fremtiden bl iver mindre svingende transport på grund af containe hvilket betyder en jrevn str0m af ontainer hel~ tiden, istedet for store partier i en båd. Så har arbejdsk0berne brug for en fast arbejdsstyrke som effektivt, kan arbe1de pä skiftehold. Vi ved alle at det betyder to tingo (MI NDST) For det f0rste får skifteh old ikke al mindelig over-tidsbetaling, men kun skifteholds tillreg og mavesår, og det er altså det arbejdsk0berne vil arbejde hen imod. For det andet betyqer det, hvis der er tale om 2 hol dsskift, at de to hold kan bruge samme truck, kran, og alt maskinelt, i modsretning til hvis 1 okkerc oc;gft at f>tevedoren 1\un ku-rir: c trur,e :nig 1000 timer s 5.dst e ~r, sä drt kun er min vnnctrc r'.j <l c} r~ ;n f'i' ~;il/k:crhf.?i": på oo

12 ' 12 situations billede, Sundhedsunders0gelse på Århus Havn Vi har sammen med andre havnearbe jdere taget kontakt med en gruppe lcegestuderende for at få sat en sundhedsunders~gelse i gang på havnen. Unders;gelsens formål er at give et så detaljerat billede af sundheden og sikkerheden som overhovedet muligt. Vi har derfor i samarbejde med de l~estuderende udarbejdet et fyldigt sp rgeskema med en halv hundrede sp;rgsmål, der d~kker alle de gener som man kan komme ud for som havnearbejder. Vi har framlagt projektet for,,, bestyrelsen og her enedes man om principielt at st~tte unders~gelsen. Dog ville man f rst tage endelig stilling når sp;rgeskemaerne var helt fcerdigt udarbe jdede. En f orudsmtning for at unders; gelsen skal have nogen vcm-di er imidlertid-, at så mange som muligt vil Vfm"e med til at besvara sp~rgeskemaerne. Og I vil h~re rnermere, når vi skal til at sende sp~rgeskemaerne ud til jer. IL og E~ atf.~ ~ ' - ~ HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves. af havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til-alle på havnen. Bladm~derne er åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer. Alle indlieg optages uden cencur. Indlieg til nummer 19 skal sendes til Ib Lund, ~stergade 46, 8000 Ar hus C. inden fredag d. 3. juni N~ste bladm;de afholdes i dag tirsdag d. J. maj. Adressen er ~stergade 46, og tidspunktet er klokken 20. Abonnement kan bestilles hos Ib Lund på ovanstående adresse.