Modul 11 Modul 12 Primær sektor Frederiksbjerg

Transkript

1 Med denne Generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende i, Århus Universitetshospital, Skejby. Klinisk undervisning i og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Vi tilbyder følgende pakkeforløb i Afdeling C: Modul 12 Primær sektor Frederiksbjerg Primær sektor Frederiksbjerg C4 C5 C4 eller C5 PD-amb C4 eller C5 (ekstra forløb) C4 eller C5 (ekstra forløb) og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identisk men jævnfør modulbeskrivelsen for vil fokus være at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer. Mens fokus for Modul 12 vil være at lede og udvikle sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse. Kontaktadresse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Jeanette Finderup Århus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N Telefonnummer: jeanette.finderup@skejby.rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en universitetsafdeling, der behandler patienter med medicinske nyresygdomme og blodtryksforhøjelse. Afdelingen modtager nyremedicinske patienter fra den østlige del af Region Midtjylland og har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Til afdelingen er knyttet to hæmodialyse satellitafsnit, et på Regionshospital Randers samt et på Regionshospital Horsens. Nyretransplantationsvirksomheden drives i nært samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K på Århus Universitetshospital, Skejby. Afdelingen består af et sengeafsnit (), to hæmodialyseafsnit (C4 og C5), et ambulatorium (C-amb), et peritonealdialyseambulatorium (PD-amb), et dagafsnit samt et forskningslaboratorium. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af oversygeplejerske Anne Marie Riis og ledende Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 13

2 overlæge Stinne Kvist. Der er i alt 160 ansatte i afdelingen, som fortrinsvis er plejepersonale, læger og sekretærer. Derudover er der ansat en diætist, to transplantationssygeplejersker, en koordinator for levende donorer samt dialyseteknikere. Samarbejdsrelationer Der er et tæt samarbejde på tværs i afdeling C mellem de enkelte afsnit, da patientforløbene er på tværs i afdelingen. Der er som beskrevet ovenfor et tæt samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K, samt dialysesatellitterne i Randers og Horsens. Der er et tæt samarbejde med undersøgelsesafdelinger (fx røntgenafdelingen), behandlingsafdelinger (fx operationsafdelingen og fysio- og ergoterapiafdelingen) samt serviceafdeling (fx portører). Derudover er der et tæt samarbejde med primærsektor. ledes af en afsnitsledelse som består af to afdelingssygeplejersker, Karina Sams og Anni Sørensen og to overlæger, Johan Povlsen og Kaj Anker Jørgensen. Der er 40 fuldtidsstillinger, hvor cirka 75 % er besat af sygeplejersker og cirka 25 % er besat af social- og sundhedsassistenter. Personalegruppen er bredt sammensat, således at der både er sygeplejersker med lang nefrologisk og anden erfaring og sygeplejersker, som har kortere tids erfaring på området, og som er relativt nyuddannede. Der arbejdes fortrinsvis i treholdskift i henholdsvis dagvagt, aftenvagt og nattevagt. Dagvagt er fra klokken , aftenvagt er fra klokken og nattevagt er fra klokken Der arbejdes i tre teams, hvor der anvendes en tillempet form for teampleje. C4 og C5 C4 og C5 er to dialyseafsnit, der begge varetager dialysebehandling. Hvert afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en overlæge. På afsnit C4 er det Hanne Hermansen og afsnit C5 er det Lise Streubel-Kristensen. De to afdelingssygeplejersker samarbejder med de to tilknyttede overlæger, Jens Dam Jensen og Jens Kristian Madsen. Der er til sammen 70 fuldtids sygeplejerskestillinger. Derudover er der ansat to social- og sundhedsassistenter i hvert afsnit. Personalegruppen i de to afsnit har stor aldersspredning, og der er ansat personale med såvel lang såvel som kort erfaring inden for den nefrologiske sygepleje. Der arbejdes i toholdsskift i henholdsvis dagvagt og aftenvagt. Dagvagt er fra klokken og aftenvagt er fra klokken Dette gælder alle ugens dage undtagen fra lørdag eftermiddag til søndag eftermiddag. Udenfor er åbningstiden der akut beredskab i form af rådighedsvagt/døgnvagt. Afsnittene fungerer som teams fordelt på de enkelte dialysestuer. Nogle steder er det hele teamet, der er kontaktteam for den enkelte patient, og andre steder er der udvalgt en eller to kontaktsygeplejersker. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 13

3 Hver torsdag fra klokken er afsat til møde, som bliver anvendt til undervisning og information m.m. PD-amb PD-amb er en del af C-amb, som ledes af afdelingssygeplejerske Lone Stougaard i samarbejde med overlæge Per Ivarsen. Der er ansat 10 sygeplejersker i alt i C-amb, hvoraf fire er ansat i PD-amb. Personalegruppen består af meget erfarne sygeplejersker, som har et indgående og langvarigt kendskab til pleje- og behandling af nyresyge patienter. Afsnittet er udelukkende åbnet på hverdage i dagvagt fra klokken Afsnittet varetager behandlingen af patienter i forhold til fire forskellige funktioner: Dagafsnittet. Her foregår udredning af nyresygdomme samt forberedelse til familietransplantation. Patienter, der skal have foretaget ambulante undersøgelser og behandlinger fx blodtransfusion eller nyrebiopsi, får foretaget forprøver før og observation efter undersøgelser og behandlinger. Ambulatoriet. Her kommer patienter til kontrol efter en nyretransplantation, hvis de har for højt blodtryk og ved andre medicinsk relaterede nyresygdomme. Prædialyseambulatoriet. Her kommer patienter til kontrol, når nyresygdommen er så fremskreden, at dialyse kan blive en realitet. Der er i prædialyseambulatoriet også tilbud om at deltage på nyreskole. P-dialyseambulatorium. Her kommer patienter til kontrol og oplæring, hvis de skal dialyseres med P- dialyse i eget hjem. Som studerende skal du udelukkende være i PD-amb. Patient/borger kategorier Afsnittet har 28 sengepladser. Afsnittet modtager patienter med medicinske nyresygdomme, patienter til udredning for hypertension, patienter med autoimmune sygdomme, patienter i akut og kronisk posedialyse og hæmodialyse samt patienter der skal eller er blevet nyretransplanteret. Patienten med kronisk nefrologisk sygdom indlægges uanset indlæggelsesårsagen fortrinsvist i sengeafsnittet. Afsnittet har således patienter med diabetes, patienter som er blevet amputeret samt hjerte-, lunge- og kredsløbsinsufficiente patienter indlagt. Der er en stor aldersspredning mellem patienterne, dog med overvægt af ældre. C4 og C5 C4 og C5 er dialyseambulatorier, hvor der gives hæmodialysebehandling til patienter med kronisk nyresvigt. Hæmodialyse er en rensning af blodet, hvor blodet føres ud af kroppen via en karadgangsvej. Patienterne har forskellige karadgange fx arterio-venøs-fistel eller en permanent kateter i en central vene. Patienterne er normalt i alderen år. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 13

4 Patienterne har ofte flere konkurrerende lidelser så som diabetes eller hjerte-, lunge- eller kredsløbsinsufficiens. I afsnittet er der er nogle særlige funktioner herunder blandt andet hæmodialysebehandling til børn samt plasmaferesebehandling (AB0). PD-amb PD-amb er et ambulatorium, som varetager behandlingen i form af Peritonealdialyse (P-dialyse) til patienter med kronisk nyresvigt. P-dialyse er dialyse via et kateter i bughulen, som foregår ved hjælp af en maskine i patientens eget hjem om natten. Det sker oftest mens patienten sover men kan også ske ved fire daglige poseskift. Patienterne har ofte flere konkurrerende lidelser så som diabetes eller hjerte-, lunge- eller kredsløbsinsufficiens. Der er en stor aldersspredning. Der er en særlig gruppe ældre patienter, som assisteres i P- dialysebehandling i deres eget hjem af hjemmeplejen. Centrale kliniske problemstillinger Patienternes kroniske sygdom samt konkurrerende sygdomme gør, at patienterne altid har meget komplekse problemstillinger. Ofte vil alle Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov være påvirket. Derfor har patienterne ofte brug for såvel grundlæggende sygepleje som højt specialiseret sygepleje. Der er meget teknisk sygepleje i forhold til dialysebehandlingen. Den kroniske nyresyge patient kan have uræmiske symptomer i form af kvalme, madlede, kløe, træthed, væskeoverskud mv. En væsentlig problemstilling hos såvel den ambulante som den indlagte kroniske nyresyge patient er insufficient ernæring. Der er problemstillinger knyttet til de særlige ernæringsmæssige forholdsregler der er, når man er nyresyg. Da langtidsoverlevelsen ved kronisk nyresygdom er begrænset, er palliation en væsentlig problemstilling. Der er etiske overvejelser i forhold til valg eller fravalg af behandling, i forhold til godkendelse til transplantation og i forhold til ventetid på en ny nyre. Et stort antibiotikaforbrug er årsag til diarre blandt patienter. Diarreerne er ofte forårsaget af særlige bakterier som Clostridium Difficile samt Vancomycin resistente enterococcer. Den kroniske nyresygdom, hvor behandlingen mere eller mindre foregår i eget hjem, gør styrkelse af egenomsorgskapaciteten til en væsentlig problemstilling. I forlængelse heraf er patienternes evne til compliance væsentlig. Det gælder både for den transplanterede i form af indtagelse af immundæmpende behandling og for dialysepatienterne i form af overholdelse af diverse restriktioner. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 13

5 Funktionsnedsættelse i forbindelse med udvikling af kronisk nyresygdom eller forværring af denne gør behovet for rehabilitering central. Patienterne er kronisk syge, har ofte katetere indlagt permanent, og de er i immundæmpende behandling. Derfor er hygiejne en meget væsentlig problemstilling i forhold til forebyggelse af infektioner. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Tværfaglige samarbejdspartnere som er ansat i Afdeling C: Læger Sekretærer Diætist Dialyseteknikere Tværfaglige samarbejdspartnere som har deres gang i Afdeling C, men er ansat andet sted på hospitalet: Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Serviceassistenter Præst Tværsektorielle samarbejdspartnere, som du vil få kontakt med: Hjemmesygeplejersker Afdeling C er uddannelsessted for: Sygeplejestuderende Modul 1, Modul 4, og Modul 12 Social- og sundhedsassistentelever Erhvervspraktikanter Medicinstuderende Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Sengeafsnittet modtager patienter til både akut og planlagt indlæggelse. 80 % af patienterne indlægges akut, hvilket giver en omskiftelig hverdag. Det er patienter i P-dialysebehandling, hæmodialysebehandling eller den nyretransplanterede patient, hvor der er komplikationer i forhold til behandlingen. Der er patienter som indkaldes til nyretransplantation. Da der er tale om kroniske patienter, er patienterne ofte kendte i afdelingen og har haft flere tidligere indlæggelser. Kontaktårsagen er ofte overhydrering eller infektion fx peritonitis, lungebetændelse eller Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 13

6 septikæmi. Kontaktårsag kan også være risiko for afstødning af en transplanteret nyre. Der er mange langtidsindlagte patienter, mange komplicerede udskrivnings- og overflytningsforløb samt mange komplicerede sygeplejeopgaver. Der er præ- og postoperativ sygepleje i forbindelse med nyretransplantation og nyredonation samt i forbindelse med mindre kirurgiske indgreb som fx anlæggelse af P-kateter og AV-fistel. Der er sygepleje knyttet til undersøgelser, fx nyrebiopsi. C4 og C5 Der er tilsammen i to afsnit cirka 150 patienter i kronisk hæmodialysebehandling. Cirka 24 af disse patienter får deres hæmodialysebehandling på en særlig stue Hæmoflex, hvor de i højere grad selv varetager deres behandling. Der er en lille gruppe patienter tilknyttet afsnittet, som varetager deres hæmodialysebehandling hjemme. Patienterne oplæres i løbet af et 6 ugers forløb til at varetage behandlingen i eget hjem, og de kommer derefter til kontrol i afsnittet hver 6. uge. Hæmodialysebehandlingen foregår ambulant enten dag eller aften. De fleste patienter kommer tre gange om ugen til en hæmodialysebehandling af cirka 4 timers varighed. Sygeplejeopgaverne er modtagelse af patient, lejring, opstart af behandling (herunder stillingtagen til den aktuelle behandling), observation af patienten under behandling, eventuelt behovsorienteret stuegang, afslutning af behandling samt hjemsendelse af patienten. Stillingtagen til den aktuelle behandling sker ud fra en objektiv undersøgelse og via dialog med patienten. Der tages udgangspunkt i patientens aktuelle tilstand, og hvordan det er gået siden sidste behandling. Enkelte patienter har periodevis brug for indlæggelse, og de vil normalt være indlagt på det nyremedicinske sengeafsnit. Dette gælder også patienter fra satellitafsnittene, som så dialyseres i C4/C5 under indlæggelsen. Patienter med akut opstået nyresvigt og dermed et akut dialysebehov dialyseres også. Hæmodialysebehandlingerne foregår enten i hæmodialyseafsnittene eller på intensiv og intermediære afdelingerne i Århus. Nogle af patienterne i kronisk hæmodialysebehandling får indimellem et akut behov for dialyse, hvilket som oftest er på grund af væskeophobning. PD-amb Der er cirka 75 patienter i P-dialysebehandling, hvoraf cirka 35 patienter er i assisteret P- dialysebehandling. Afsnittet varetager oplæring af patienter i P-dialysebehandling, så de selvstændig kan varetage behandling i eget hjem. Opstart foregår oftest planlagt men kan også ske akut. Opstart indebærer et struktureret oplæringsprogram af en uges varighed, samt hjemmebesøg. Der foregår oplæring af hjemmeplejen hvor det er aktuelt. Patienten ses til kontrol cirka hver 6. uge. Her vurderes patienten klinisk ud fra objektive undersøgelser Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 13

7 og via dialog med patienten. Der tages udgangspunkt i patientens aktuelle tilstand, samt hvordan det er gået siden sidste behandling. Ud fra denne vurdering vil der ske en justering af P-dialysebehandlingen samt justering af den medicinske behandling. Der bliver foretaget forskellige sygeplejehandlinger som skift af slange mv. Patienterne ses til en akut kontrol, hvis der opstår behov herfor. Typiske årsager er komplikationer i relation til P-dialysebehandlingen som eksempelvis udløbsproblemer, alarm fra P-dialysemaskinen og sterilitetsbrud. Da patienterne har et kateter i bughulen, er de i stor risiko for at få infektion i bughulen gennem den tunnel, som kateteret ligger i eller infektion omkring indstiksstedet. Da behandlingen foregår i eget hjem, har sygeplejerskerne en udgående funktion, hvor de tager på hjemmebesøg. Sygeplejefaglige opgaver Der er en bred repræsentation af sygeplejeopgaver i afsnittene. Støtte og varetage personlig hygiejne for patienten Administration af den ordinerede medicinske behandling Støtte og vejledning til patienter i forhold til svære valg som eksempelvis dialyseform, tilmelding til transplantation og behandlingsstop Vejledning i og hjælp til væskeregnskab og administration af væskerestriktion Vejledning og hjælp til sufficient ernæring. Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening og kortregistrering. Anlæggelse af ernæringssonde, observation deraf og indgift af sondeernæring Praktisk varetagelse af p-dialyse herunder observation af kateter, skift af forbinding, observation af hydreringsstatus og idealvægt Vejledning til kroniske og nyopdagede diabetikere i forhold til kost, blodsukkermåling og insulingivning Pleje og observation af sår eksempelvis operationssår, nekrotiske sår, arterielle/venøse sår, diabetiske sår og decubitus Pleje og observation af patienter, som er amputerede (underekstremiteterne) Terminalpleje samt omsorg for døende og pårørende Præ- og postoperative opgaver herunder information og vejledning. Observation og pleje i forhold til fx graftektomi, nefrektomi og anlæggelse af Av-fistel, dialysekateteranlæggelse, amputationer og nyretransplantation Pleje og observationer af patienter, hvor der er komplikationer til dialysebehandlingen fx blodtryksfald under hæmodialyse eller peritonitis Pleje af patient med centralt venekateter, KAD, ureterkateter, dræn og nefrostomikateter Pleje af patient med infektion og temperaturforhøjelse Undervisning og vejledning til patienter i forhold til selvadministration af medicin Tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter i forhold til rehabilitering Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 13

8 Tæt samarbejde med hjemmeplejen i forhold til udskrivelse. Vejledning hvor hjemmeplejen varetager p-dialysen Støtte til mestring af den kronisk sygdom i det livslange sygdoms- og behandlingsforløb I samarbejde med lægen at varetage stuegang på tildelte patienter C4 og C5 Vejledning og undervisning i at varetage væskerestriktion i hjemmet Vejledning og hjælp til kostændringer. Vurderinger af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening Vejledning af diabetikere i forhold til kost og blodsukkermåling Pleje og observationer af patienter, hvor der er komplikationer til hæmodialysebehandling fx blodtryksfald Vejledning i administration af medicin i hjemmet Støtte og vejlede patienter, når de skal træffe svære valg fx stoppe behandling, valg af dialyseform og tilmelding til transplantation Samarbejde med hjemmeplejen og pårørende i forhold til koordinering af undersøgelser og medicinadministration Støtte til mestring af den kroniske sygdom i det livslange sygdoms- og behandlingsforløb Koordinering og overblik i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Administration af dialyserelateret medicin PD-amb Vejledning og undervisning i at varetage væskerestriktion i hjemmet Vejledning og hjælp til kostændringer. Vurderinger af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening Vejledning og støtte til selv at varetage p-dialysebehandling i eget hjem herunder opsætning af maskine, til og fra kobling af maskine, forbindskift mm Information/vejledning i hygiejniske principper fx vigtigheden af håndhygiejne, og infektionsrisiko Etablering af p-dialysebehandling i eget hjem, herunder hjemmebesøg og kontakt til sygehusapotek Etablering af p-dialysebehandling i samarbejde med hjemmesygeplejersker, herunder undervisning, oplæring og vejledning af hjemmesygeplejersker Støtte til mestring af den kroniske sygdom i det livslange sygdoms- og behandlingsforløb Instrumentelle sygeplejeopgaver fx slangeskift og EKG-tagning Koordinering og overblik i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Administration af venofer Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I øjeblikket arbejdes der med følgende områder på tværs af afdelingen: Akkreditering, hvor vi skal akkrediteres første gang foråret 2011 Patientsikkerhed med fokus på udglidende venekanyler og venofer der løber subkutan Dokumentation. Fokus er dokumentation ved korte kontakter, samt fortrykte plejeplaner. Ernæring. Fokus er primær og sekundær screening både på indlagte og ambulante patienter. Hygiejne. Fokus på at nedbringe antallet af patienter med septikæmi samt håndhygiejne Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 13

9 EPJ. I 2011 forventes implementering af den fulde EPJ med klinisk proces E-doc. Hvor stort set alle politikker, retningslinier samt instrukser gældende i afdelingen forefindes Patientforløbsbeskrivelser. I øjeblikket arbejdes der med beskrivelse af forløb ved levende nyredonation, for patient i kronisk hæmodialysebehandling, for patient i p-dialysebehandling og for patient der skal have foretaget nyretransplantation. Indenfor alle områderne er der nøglepersoner i alle afsnit, der arbejder på tværs af afdelingen og mødes i respektive udvalg. Der er i afdelingen ansat en forskningssygeplejerske på ph d-niveau. Hendes forskningsfokus er patientologi. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner. Afdelingsinstrukser og tjeklister. Screeninger i forhold til eksempelvis ernæring og trykskade Kliniske retningslinier eksempelvis temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade Dokumentation i eksempelvis sygeplejejournal, P-doc og EPJ Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Overlevering Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling eksempelvis audit Projektarbejdsformen Journal clubs i forhold til emnet seksualitet og palliation Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Forløbene er tilrettelagt således, at den studerende får hele den kliniske undervisning i afdeling C. Det udelukker ikke muligheden for studiebesøg af kortere varighed i samarbejdende afdelinger så som operationsafdeling K, dagkirurgiskafdeling, opvågningsafsnit I-obs. Den samlede undervisningsperiodes varighed er på 10 uger. Den studerende er tilstede gennemsnitlig 30 timer pr. uge fordelt over fire dage. Den studerende kan deltage i vagter ud fra studiemæssige begrundelser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 13

10 Senest 14 dage før at den kliniske undervisning begynder vil du modtage et velkomstbrev, som beskriver mødetidspunkter mv. Vedlagt velkomstbrevet er en plan for den kliniske undervisning, hvor vi har skitseret hvilke tanker, vi har gjort os i forhold til dit forløb i afdelingen. I begyndelsen af dit forløb i afdelingen deltager du i den centralt organiserede introduktion for nyansat personale på hospitalet. Den første dag i afdelingen vil du deltage i en fælles introduktion til Afdeling C sammen med de øvrige studerende på samme uddannelsestrin. Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen Den kliniske vejleder i afsnittet har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere Den daglige vejleder har ansvaret for den studerende og den patient den studerendes er tildelt den pågældende dag Sygeplejelærer samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlig om tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning. Sygeplejelæreren medvirker ved seminar og intern klinisk prøve Undervisningens tilrettelæggelse Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer, samt før-, under- og eftervejledning Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Studiemetoder i klinisk undervisning Der arbejdes med 1 patientforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen Der arbejdes med 1 sygdomsforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen Der arbejdes med 1 patientfortælling jævnfør beskrivelsen i Studiebogen Der gennemføres 1 seminar, som tager udgangspunkt i overnævnte studiemetoder Den interne kliniske prøve I løbet af de sidste 14 dage afvikles den interne kliniske prøve. Kriterierne for denne prøve fremgår af sygeplejeuddannelsens hjemmeside. Struktur for prøvedagen er følgende: Eksamen starter 30 minutter senere i C4 og C5 samt 1 time senere i PD-amb. Dagen før prøven. Kl Den studerende får tildelt patient/patienter Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 13

11 Dagen for prøven. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende udfører, leder og formidler sygepleje til den/de tildelte patient/patienter ud fra målene til første delprøve Den studerende begrunder mundtlig den udførte pleje Ud fra målene til første delprøve og ud fra bekendtgørelsen om karakterskala vurderer den kliniske vejleder om den studerende er bestået/ikke bestået Frokostpause Den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejelæreren forbereder sig til anden delprøve Eksamination i forhold til anden delprøve. Den studerende har indledningsvis de første 10 minutter Ud fra målene for anden delprøve og ud fra bekendtgørelsen om karakterskala vurderer den kliniske vejleder og sygeplejelæreren om den studerende er bestået/ikke bestået I alle afsnit er man vant til at have studerende, og prioriterer undervisning som en del af kerneydelsen, som udover uddannelse er pleje og behandling samt forskning. Personalet er glade for at have studerende i afdelingen og oplever, at de giver mulighed for faglig udvikling. Vi ser det som en væsentlig del af din læreproces, at du bliver en del af praksisfællesskabet. For at det kan lykkedes kræver det en indsats såvel fra din side som fra personalets side. Læring i fællesskab betyder også læring sammen med andre studerende. Vi forsøger at fremme netværket blandt de studerende på tværs af afdelingen. Det sker blandt andet ved at samle jer på tværs af afsnit. Vi har følgende mål for klinisk undervisning: At vejledning og evaluering sker ud fra den studerendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet At vejledning og evaluering sker i planlagte læringssituationer At vejledning og evaluering sker i læringssituationer, som fremkommer Vejlednings- og evalueringstilbud Forventningssamtale Indenfor den første uge afvikles en forventningssamtale, hvor du og den kliniske vejleder deltager med henblik på at afklare forudsætninger og gensidige forventninger. På mødet udarbejdes en skitse til en individuel klinisk studieplan, som du færdiggør umiddelbart efter mødet. Der forventes, at du har ajourført din Studiebog forud for forventningssamtalen. Ugesamtale Du og den kliniske vejleder holder ugesamtale en gang ugentlig på et uforstyrret sted og evaluerer ugen og planlægger den kommende uge. Det sker blandt andet gennem en uddybning af den individuelle Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 13

12 kliniske studieplan. Samtalerne kan også anvendes i forhold til vejledning i relation til patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling og tilbagemelding i forhold til disse. Slutsamtale I den sidste uge deltager du sammen med de øvrige studerende på samme uddannelsestrin i en slutsamtale. Til denne samtale evaluerer I den kliniske undervisning gennem en skriftlig evaluering og gennem en mundtlig uddybning. Evalueringen medvirker til, at vi som uddannelsessted til stadighed kan forbedre vores uddannelsestilbud. Beskrivelse af den daglige tilrettelæggelse og indhold Du vil blive tildelt 1-2 patienter, som du skal varetage plejen af. Denne tildeling vil ske i et samarbejde mellem dig og den kliniske vejleder og vil tage udgangspunkt i dine læringsbehov. I PD-amb vil du blive tildelt en patient af gangen, men flere på en dag. Du vil være tilknyttet en klinisk vejleder og eventuelt en daglig vejleder. Den konkrete vejledningspraksis vil være tilrettelagt som før-, under- og eftervejledning. Ida Torunn Bjørks model for Udførelse af praktiske færdigheder vil blive anvendt. Som studerende vil du fortrinsvis have dagvagter på hverdage. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Har minimum kompetence niveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept Har indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Pædagogiske kvalifikationer Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Har minimum 1/6 diplomuddannelse og ofte en hel diplomuddannelse Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Anvendelse af pensum dokumenteres i Studiebogen. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Nedenfor er beskrevet den studieaktivitet der skal til, for at du kan indstilles til den interne kliniske prøve Individuel klinisk studieplan At du udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i Studiebogen At planen indeholder konkrete overvejelser i forhold til den nærmeste undervisningsperiode. Du skal i løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretisere planen for de næstkommende uger, således at du hele tiden har en justeret og ajourført plan for din kliniske undervisning Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 12 af 13

13 At du beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse At du præciserer, hvor du har kompetencer, og hvor du har brug for at udvikle kompetencer At du beskriver, hvordan du bedst udfordres og støttes i læreprocessen At du tager stilling til hvilke patientforløb, der bedst kan medvirke til at nå målene At du indskriver aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler i planen Studiebogen At du medbringer Studiebogen hver dag i klinisk undervisning At du samler dine skriftlige materialer i Studiebogen At du medbringer Studiebogen til alle samtaler Forberedelse At du skriftligt forbereder dig til forventningssamtalen, ugesamtalerne og til slutsamtalen Patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling At du udarbejder minimum 1 patientforløb, 1 sygdomsforløb samt 1 patientfortælling ud fra de beskrevne kriterier Seminar At du deltager aktivt i eget og andres seminar Konferencer At du forbereder dig til og aktivt deltager i diverse konferencer Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver At du i stigende omfang selvstændigt varetager sygeplejerskens virksomhedsfelt, ved at du gennem tilstedeværelse i praksis får mulighed for gentagne gange at øve de elementer, der er beskrevet i den generelle kliniske studieplan og som tilsammen udgør virksomhedsfeltet At du dagligt dokumenterer i sygeplejejournalen i relation til din tildelt patient/dine tildelte patienter og udarbejder relevante plejeplaner At du i relevant omfang screener din tildelt patient/dine tildelte patienter i forhold til ernæring og trykskaderisiko At du indgår i de daglige rutiner og arbejdsfællesskab i afdelingen At du viser initiativ samt er opmærksom og opsøgende i forhold til aktuelle og fremtidige læringsmuligheder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 13 af 13