MILJØREGNSKAB EKJ er miljøcertificeret efter 14001
|
|
- Peder Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001
2 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr Branche Ansatte Miljøgodkendelse Hovedaktiviteter EKJ rådgivende ingeniører as, Blegdamsvej 58, 2100 København Ø T: info@ekj.dk Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri og anlægsarbejder. I 2012 beskæftigede EKJ fuldtidsansatte og deltidsansatte samlet svarende til 177 fuldtidsårsværk. EKJs kontorer er ikke underlagt miljøgodkendelsespligt. Rådgivning af private og offentlige virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet samt på miljøområdet. Arbejdet udføres primært på EKJ s kontorer og ved tilsyn ude på opgavernes lokaliteter. Væsentligste miljøbelastninger Forbrug af el og varme samt transport til og fra kunder samt forbrug af papir, er de væsentligste kilder til EKJ s direkte miljøpåvirkning. Indirekte er EKJs rådgivning også betydende for belastningen af miljøet, hvorfor opgaverne screenes for miljømæssige problemstillinger ved opstart. Spildevand EKJ udleder kun sanitært spildevand. Spildevandet ledes via Københavns offentlige kloaknet til rensning på Lynetten renseanlæg. side 2
3 EKJ er, sammen med en række andre virksomheder i hovedstaden, "Klima+ Frontløber" som medlem af Grønne Erhverv i Københavns Kommune. Blandt de andre Klima+ frontløbere er Novozymes og Steen & Strøm (Fields). Begrundelsen for status som Frontløber er, at EKJ gennem mange år målrettet har arbejdet med bæredygtighed, herunder at nedsætte vores udledning af CO2, og på at præge vores kunder i en mere miljørigtig retning. Klimaplanen for EKJ fremgår af nærværende årlige miljøregnskab. I miljøregnskabet for 2011, blev data for regionskontoret i Fredericia inkluderet. Regionskontoret er nedlagt medio 2012 og data herfra vil derfor ikke figurere i 2012 udgaven. EKJ har i 2012 implementeret et miljøledelsessystem, der er certificeret af Dansk Standard ifølge DS/EN ISO 14001:2004. EKJ er miljøcertificeret efter EKJ s miljøpolitik I EKJ forpligter vi os til at overholde gældende lovgivning og myndighedskrav på miljøområdet relateret til vores drift og ydelser, og følger løbende udviklingen herfor. Men vi forpligter os til en indsats, der rækker længere. EKJ sidder samlet inde med en bred vifte af specialviden. Som ansatte i en rådgivningsvirksomhed spiller miljøspørgsmål en helt central rolle i vores projekter, ikke kun i egentlige miljøprojekter, men også i bygge- og anlægsprojekterne. Der er tale om alt fra jordforurening, grundvandsspørgsmål og miljørigtig projektering til bæredygtigt byggeri, VVM-undersøgelser og due diligence mm. Vi arbejder aktivt og konsekvent for at motivere vores kunder til at forebygge forurening og til at holde fokus på projekternes miljøbelastning. Vi vil som virksomhed medvirke til at skabe bæredygtige og helhedsorienterede rammer og vilkår for mennesker, hvor de arbejder, bor eller transporteres. For at kunne give den helt rette rådgivning, følger vi nøje udviklingen i bæredygtigt byggeri, både når det gælder politikernes og offentlighedens stigende fokus på området samt den hastige udvikling af de tekniske løsninger. Derfor prioriterer vi uddannelse af medarbejderne på området. Internt i EKJ arbejdes der løbende på at reducere de afledte miljøpåvirkninger fra driften af EKJ. Ledelsen vil minimum en gang årligt evaluere miljøledelsessystemet og foretage nødvendige tilpasninger samt sikre, at ændringer i systemet kommunikeres ud til samtlige medarbejdere. Vi vil via vores website sikre offentligheden adgang til vores miljøpolitik samt vores miljøregnskab. side 3
4 Ledelsens redegørelse Rådgivningsydelserne udføres primært på EKJs kontorer og ved tilsyn med bygnings-, anlægs- og miljøforhold på de forskellige opgavelokaliteter. De opgjorte kilder til miljøpåvirkninger fra EKJs kontorer er el, varme, vand og papir, affald samt transport i forbindelse med opgaver ude af huset. El, varme og transport vurderes at være de væsentligste kilder, som bidrager til forbrug af fossile brændsler (olie, gas og kul) samt udledning af forbrændingsgasser heraf er kuldioxid (CO 2 ) som bidragsyder til drivhuseffekten opgjort. Miljøregnskabet indeholder en opgørelse af EKJs miljøpåvirkninger fra EKJs kontorer og transport for årene Regnskabet indeholder ikke de miljøpåvirkninger, som foranlediges af rådgivningsløsningerne. De væsentligste arbejdsmiljørisici er forbundet med ergonomi, indeklimaforhold samt højt arbejdspres på kontorerne og risici for ulykker på de eksterne opgavelokaliteter. Der er rapporteret tre mindre arbejdsskade blandt EKJs medarbejdere i Mål og resultater 2012 og 2013 Mål for 2012 Implementering af miljøledelse i EKJ. Opnåelse af ISO 14001:2004 certificering i miljøledelse. Reducere elforbruget på Blegdamsvej pr. årsværk med 10 % over en 3-årig periode Kortlægge mulige vandforbrugsbesparelser på Blegdamsvej Kortlægge mulige energiforbrugsbesparelser i Fredericia Opnåelse af indeks 75 i medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Gennemførelse af valg til arbejdsmiljøorganisationen. Ingen arbejdsulykker med fravær til følge. Det nåede vi i 2012 Miljøledelsessystemet blev succesfuldt implementeret i løbet 2012 og - blev stadfæstet ved opnåelse af ISO 14001:2004 certificeringen. Arbejdet med at reducere elforbruget er vel undervejs. Forbruget pr. årsværk for 2012 er 6,6% mindre end 2011 (referenceåret). Vandbesparelsesmuligheder på Blegdamsvej er kort blevet undersøgt, men det er besluttet at prioritere energibesparelsesmål højere. Regionskontoret i Fredericia er udgået og derved også besparelsesmulighederne. Medarbejdertilfredshedsundersøgelse blev ikke gennemført Valg til arbejdsmiljøorganisationen er gennemført Der er rapporteret tre arbejdsskader i 2012 Mål for 2013 Miljømål (Klimaplan jf. retningslinjer som Klima+ Frontløber i Grønne Erhverv i Københavns Kommune) Reducering af elforbruget på Blegdamsvej pr. årsværk med 10% over en 3-årig periode sammenlignet med Målet fortsættes og følgende tiltag gennemføres: Optimere driften af ventilationsanlægget (ændring af drifttider) Undersøge forholdene/økonomien vedr. etablering af solfanger på taget. Undersøge forholdene/økonomien vedr. etablering af solceller på taget. Undersøge forholdene/økonomi vedr. udskiftning af eldrevne vandvarmere. Undersøge forholdene/økonomien ved etablering af lysføler/pir på toiletter Kortlægning af muligheder for besparelser på plottere Kortlægge muligheder for vandbesparelser Opsætning af vandmåler til k/v vand på herretoilettet ved café 1. Denne logger i 3 måneder, hvorefter der kan tages stilling til evt. besparelse ved udskiftning af armaturer mv Arbejdsmiljømål Ingen arbejdsulykker med fravær til følge. Gennemførelse af arbejdspladsvurdering. Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse Fortsat udvikling af det strategiske arbejdsmiljøarbejde. Miljøforhold Udviklingen over de sidste 5 år for de opgjorte parametre er vist i tabel 1. De totale mængder er opgjort for året og pr. årsværk. El, varme og vand er yderligere opgjort pr. m 2 lejemål. Opgørelserne følger kalenderåret og EKJs finansielle regnskabsår. Opgørelserne følger kalenderåret og EKJ s finansielle regnskabsår. side 4
5 Tabel 1: Samlet opgørelse af de kvantitative oplysninger for EKJ s miljøregnskab Grunddata Antal årsværk ,9 177,2 Lejemål (m 2 ) inkl. kælder Elforbrug kwh pr. år Udledt kg CO 2 pr. år kwh pr. årsværk kwh pr. m ,31 81,84 86,2 83,5 Varmeforbrug MWh pr. år ,7 91,7 Udledt kg CO 2 pr. år MWh pr. årsværk 0,71 0,62 0,77 0,51 0,52 MWh pr. m 2 0,032 0,03 0,028 0,021 0,022 Graddage (norm = 3.112) MWh pr. m 2 0,036 0,032 0,030 0,028 0,024 Kørsel i tjeneste Km pr. år Udledt kg CO 2 pr. år Km pr. årsværk pr. år ,9 Vandforbrug m 3 pr. år m 3 pr. årsværk 6 6,5 5,3 5,0 4,8 m 3 pr. m 2 0,21 0,25 0,19 0,20 0,21 Papirforbrug Kg pr. år Kg pr. årsværk 52,1 58, ,4 40,8 Affald Brændbart til forbrænding, kg pr. år Papir til genbrug, kg pr. år Pap til genbrug, kg pr. år Flasker & glas til genbrug, kg pr. år Batteriet og lysstofrør Affalds sum, kg pr. år Drivhusgasser kg CO 2 fra elproduktion kg CO 2 fra varmeproduktion kg CO 2 fra transport Sum udledt kg CO 2 pr. årsværk pr. år side 5
6 Energiforbrug Det samlede elforbrug for 2012, anvendt til belysning og drift af computere, printere, kopimaskiner m.m., er faldet 3,2 procent. Opgjort i kwh pr. årsværk ligger elforbruget 17,8 procent lavere end i 2011, grundet færre antal årsværk i 2011 samt lavere samlet forbrug. Varme 5% Transport 16% Det aktuelle varmeforbrug for 2012 er steget 8,3 procent i forhold til 2011, og det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 er faldet 17,2 procent i forhold til Summeres faldet i elforbruget pr. m 2 og i det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2, så er der sket et fald på 7,1 % i 2012 i forhold til 2011, se figur El 79% Figur 2. Fordelingen af CO 2 -udledningen mellem varme, el og transport Opgøres CO 2 -udledning pr. årsværk er der tale om en reduktion på 20,4 % i 2012 i forhold til 2011, se figur Varmeforbrug Figur 1. Energiforbrug pr. m 2 Kørte kilometer i tjeneste Elforbrug kwh/m2 Transporten til møder foregår i private eller firmaets biler, og i mindre omfang med tog, taxi og på cykel. I 2012 blev der kørt km i medarbejdernes egne biler og km i EKJs firmabiler. Samlet er antallet af kørte km i 2012 faldet med 0,2 % i forhold til år Opgjort pr. antal årsværk er distancen faldet med 5,7 %. Antallet af kørte km i tjeneste er opgjort ud fra medarbejdernes registreringer til kørselsregnskaber af km kørt i privat bil og ud fra kørselsregnskab for firmabilerne. Røggasser CO 2 -udledning Blandt røggasserne fra den fossile forbrænding er der både nationalt og internationalt stort fokus på udledningen af CO 2, som bidragsyder til den globale opvarmning af atmosfæren (drivhuseffekt). Det er derfor valgt at opgøre CO 2 - udledningen fra transporten og fra den eksterne produktion af el og varme. Af den samlede CO 2 -udledning fra el, varme og transport udgør udledningen fra elektricitet igen i 2012 det største bidrag til drivhuseffekten, se figur kg CO2 pr. årsværk pr. år Figur 3. Udledt kg CO 2 pr. årsværk pr. år CO 2 -udledningen fra transport, såvel firmabiler som privatbiler, er beregnet ved brug af TEMA Ved beregningen af CO 2 -udledningen er anvendt forudsætninger som beskrevet i tabel 2: Firmabil, Picasso (EURO III benzinbil < 1,4l) km Firmabil, Honda (EURO I benzinbil 1.4-2l) km Firmabil, Berlingo (EURO I benzinbil 1.4-2l) km Firmabil, Tourneo (EURO III dieselbil < 2l) km Firmabil, Transit (EURO V dieselbil > 2l) km Private biler (EURO II benzinbil 1.4-2l), km Til beregning af CO 2 -udledningen fra el- og varmeproduktion er der for 2011 anvendt nøgletal fra NOFOR 2011, allokeret via 200 procent metoden (2012-udgaven er ikke udkommet ved redaktionens afslutning: El produktion: 426 g CO 2 /kwh Fjernvarmevand: 110 g CO 2 /kwh side 6
7 Papirforbrug Papirforbruget er en opgørelse af indkøbt papir; hvidt A4 papir, hvidt A3 papir, fortrykt brevpapir og konvolutter, farvet papir, plotterpapir samt fortrykte A4 blokke. Brevpapiret og konvolutter indkøbes i så store mængder, at mængderne ikke altid anvendes i selve indkøbsåret. De øvrige papirtyper indkøbes løbende i mindre mængder, således at lageret er beskedent og dermed afspejler indkøbet bedre forbruget. Det samlede papirindkøb steg med 85,2 % i 2012 i forhold til Papirforbrug pr. årsværk er steget med 74,2 %. De sidste fem års indkøb kan ses på Figur 4: Ton Vandforbrug og spildevand Det absolutte vandforbrug anvendt i firmaets kantine, til te & kaffe og sanitære formål, er i 2012 steget med 2,5 %, og faldet 4,6 % pr. årsværk. Vandforbruget er beregnet ud fra ejendommenes samlede årsforbrug multipliceret med EKJs andel i kvadratmeter lejemål uden kælder (EKJs andel er godt 38 %). Spildevandet udgør alene sanitært spildevand. Den absolutte spildevandsmængde måles ikke, men forventes at ligge på niveau med vandforbruget. Spildevandet ledes via offentlig kloak til rensning på rensningsanlægget Lynetten. Affald Ton papir pr. år Kg papir pr. årsværk kg Affaldsbortskaffelsen udføres i henhold til Københavns Kommunes affaldsregulativer. Affaldet fra kontorerne er primært papir og køkkenaffald. Affaldsgrupperne pap, papir og glas sorteres og sendes til genanvendelse. Lyskilder sorteres og sendes til godkendt modtager. De årlige mængder, der bortskaffes af disse typer, opgøres. Brugte batterier bortskaffes til genbrug via leverandøren, men mængden opgøres ikke. Toneraffald fra printere og kopimaskiner tages retur af leverandøren og genbruges. Toneraffaldet opgøres ikke. Madaffald og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding og opgøres. Den samlede sum af de opgjorte affaldsmængder er faldet 15,9 % fra 2011 til IT-udstyr Brugt IT-udstyr smides ikke ud, men opbevares som reserve, og det forældede udstyr foræres væk. Arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et aktiv, der prioriteres højt i EKJ. EKJ fokuserer blandt andet på et godt arbejdsmiljø på medarbejdernes trivsel og på det fysiske arbejdsmiljø. Det ønskede mål er, at antallet af arbejdsulykker nedbringes til nul. Hvis målsætningen om nul arbejdsulykker ikke kan holdes, ønskes en lav fraværsfrekvens. EKJ vil arbejde med analyser af nærved-ulykker og i værste fald arbejdsulykker, som skal sikre, at lignende hændelser ikke medfører arbejdsulykker. Desuden vil fokus på instruktion i forhold til medarbejdernes sikkerhed ved besøg og tilsyn på byggepladser, industrivirksomheder m.m. indgå som en del af målsætningen om nul arbejdsulykker. EKJ har i 2012 haft tre hændelser, hvilket har medført 30,5 timers fravær. Ulykkesfrekvensen pr. 1 mio. præsterede timer (antal ulykker / antal præsterede timer x ) = 10,09 Fræværsfrekvensen pr timer (antal fraværstimer / antal præsterede timer x 1.000) = 0,103 Til sammenligning ligger tallene for branchen på 6,0 for ulykkesfrekvensen og 0,7 for fraværsfrekvensen. EKJ har derved en højere ulykkesfrekvens, dog med en markant lavere fraværsfrekvens, hvilket kan indikere, at ulykkerne ikke har været så alvorlige. Målsætningen om nul arbejdsulykker er desværre ikke opnået, men fraværsfrekvensen er lav, som ønsket. God kommunikation omkring arbejdsmiljø og sikkerhed er et værktøj til at øge sikkerhed og arbejdsmiljø både overfor kunder og internt. Ved at kommunikere sikkerhed og arbejdsmiljø positivt ønsker EKJ at medarbejdernes bevidsthed øges, og deraf medfølger en afsmittende virkning på medarbejdernes arbejdsmiljø. Det er ønsket, at bevidstheden om et godt arbejdsmiljø, og en sikker adfærd hos EKJs medarbejdere smitter af i forhold til de projekter, som EKJ er involveret i. Udviklingen af området arbejdsmiljø fortsætter, og til at varetage funktionen er der et arbejdsmiljøteam under opbygning. Den langsigtede strategi om at kunne tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning fortsætter ligeledes. side 7
8 EKJ RÅDGIVENDE INGENIØRER AS BLEGDAMSVEJ KØBENHAVN Ø T: F:
MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år
MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereEKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2013 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 EKJ MILJØREGNSKAB 2013 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Læs mereHovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereEKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Læs mereHOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG
MILJØREGNSKAB 2017 HOVEDKONTOR BLEGDAMSVEJ 58 DK-2100 KØBENHAVN Ø T: 3311 1414 INFO@EKJ.DK WWW.EKJ.DK KØBENHAVN ODENSE AALBORG VIBORG EKJ MILJØREGNSKAB 2017 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2014 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2014 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereEKJ MILJØREGNSKAB
MILJØREGNSKAB 2016 2013 EKJ MILJØREGNSKAB 2016 2012 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns større rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr. 83 17
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereSamfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.
Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereForklaring vedrørende angivelse af metode
Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mere3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø
3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMiljøregnskab 2010-2011
Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-27 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereSupplement CSR. redegørelse
Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger.
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-26 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereUdgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.
Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mere