Modul 2 Læring, didaktik og curriculum

Transkript

1 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET København og Aarhus, efterår 2014 Modul 2 Læring, didaktik og curriculum Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik 17. juni 2014 Modulansvarlig og -adresse(r): Katrine Dahl Madsen (kdma@dpu.dk) (København) Per Fibæk Laursen (pefi@dpu.dk) (Aarhus) Øvrige undervisere og -adresser: Anders Skriver Jensen (asje@dpu.dk) Venka Simovska (vs@dpu.dk) Lea Lund (lealund@edu.au.dk) Undervisningstidspunkt og -lokale: Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside Mål (jf. gældende studieordning): Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag identificere, analysere og kritisk diskutere grundproblemer vedrørende læring, didaktik og curriculum inden for den angelsaksiske og den kontinentale tradition. Indhold (jf. gældende studieordning): Klassiske og moderne teorier vedrørende læring og undervisning. Didaktik og curriculum som videnskab og som planlægnings- og refleksionsaktivitet. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Eksamen / prøveformer: Du kan finde de gældende eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets hjemmeside: /arts/studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/ 1 af 14

2 Der foretages intern godkendelse af gruppevis eller individuel besvarelse af 1-3 opgaver af forskellig karakter, hver på maksimalt 5 normalsider ( anslag), stillet efter nærmere angivelse i undervisningsplanen og besvaret inden for angivne frister i løbet af studieforløbet af grupper bestående af maksimum 5 studerende. Godkendelse af de løbende opgaver er en forudsætning for at kunne aflevere en selvstændigt afgrænset skriftlig afslutningsopgave til Studieadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Afslutningsopgaven kan afleveres individuelt eller af en gruppe bestående af maksimum fem studerende. Afslutningsopgavens maksimale omfang er 16 normalsider ( anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum-omfang øges med 8 normalsider ( anslag) for hver yderligere deltager i gruppen. Afleveringen følges op af en mundtlig eksamen som inklusive votering maksimalt varer 30 minutter ved en studerende, 45 minutter ved to studerende til samtidig bedømmelse, 60 minutter ved tre studerende til samtidig bedømmelse, 75 minutter ved fire studerende til samtidig bedømmelse og 90 minutter ved fem studerende til samtidig bedømmelse. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Der anvendes ekstern censur og bedømmelsen følger 7-trinsskalaen. Syge-/omprøve afholdes efter samme regler som den ordinære prøve. Har man fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver udgør de det formelle forudsætningsgrundlag for aflevering af den skriftlige syge-/omprøveafslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Har man ikke fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver skal disse besvarelser afleveres senest 15. december efter anvisning fra underviseren. Godkendelse heraf er en forudsætning for at kunne aflevere den skriftlige syge- /omprøve-afslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Præcisering af refleksionspapirer på modul 2 På modul 2 skal du aflevere to refleksionspapirer, udover eksamensopgaven. I studieordningen omtales disse refleksionspapirer som '1-3 opgaver': Formål: Refleksionspapirerne har til formål at facilitere et udbytterigt modul, ved at støtte den enkelte studerende, såvel som studiegrupperne, mht. løbende kvalificering af didaktiske refleksioner. Reflekspapirerne skal inspirere og lette arbejdet med eksamensopgaven, men man kan ikke regne med at lave opgaven som en sammenbinding af de to refleksionspapirer. Form og indhold: Indholdet er en reflekteret redegørelse for et valgfrit tema fra en eller flere - undervisningsgange, og kan bygges op over følgende punkter o Kort indledning, inkl. opridsning af det tema papiret vil behandle, herunder opsummering af 1-2 pointer, som vil blive uddybet i papiret. o Fremstilling af pointe 1, inkl. skitsering af teoretiske begreber; henvis til litteraturen. o Fremstilling af pointe 2, inkl. skitsering af teoretiske begreber; henvis til litteraturen. o Konkluderende betragtninger. For genopfriskning af temaer, se beskrivelserne af indhold, og angivelse af litteratur, under de forskellige sessioner i undervisningsplanen. 2 af 14

3 De temaer man skriver om i refleksionspapirerne forpligter IKKE mht. valg af tema/indhold/problemstilling til den afsluttende opgave. Der lægges vægt på korrekt brug af referencer, hvilket betyder opmærksomhed på korrekt formatering af henvisninger i teksten, såvel som en korrekt, alfabetisk ordnet litteraturliste. Mht. korrekthed, så gælder APA (American Psychological Association) retningslinjerne på IUP. Se dette link ( og søg evt. hjælp på biblioteket. Referencehåndtering er IKKE en del af modul 2. Vedr. omfang: Uanset om refleksionspapiret udarbejdes af 1 eller 5 personer, er omfanget fastlagt til maksimalt 5 normalsider ( anslag). Vi opfordrer til, at refleksionspapirerne udarbejdes i studiegrupperne. Der er ikke noget minimum. Litteraturlisten tæller IKKE med i beregningen af omfanget. Sørg for at alle forfattere er tydeligt angivet, med fulde navn og studienummer. Giv dokumentet en sigende titel (der henviser til det indhold/den problemstilling der reflekteres over i papiret, og ikke bare "refleksionspapir 1" eller lignende). Lad denne titel være filnavnet (se nedenfor under aflevering). Aflevering: Der oprettes to særlige 'grupper' på holdets Blackboard, hhv. "Refleksionspapir 1" og "Refleksionspapir 2". Refleksionspapirerne skal afleveres ved at man uploader et tekstdokument (Word eller pdf) til den pågældende gruppe. Bemærk krav til filnavnet (se under form og indhold). Upload kun 1 dokument pr. gruppe, uanset hvor mange medlemmer gruppen har. Refleksionspapir 1 afleveres og papir 2 afleveres Godkendelse forudsætter: 1) Rettidig aflevering. Se undervisningsplanen for detaljer vedr. hvor, hvornår og hvordan. 2) Teksten tager på rimelig vis de krav til form og indhold i betragtning som er angivet ovenfor. Feedback: Ved rettidig aflevering får man, uanset godkendelse eller ej, kort, skriftlig feedback fra en af underviserne på modulet. Senest 2 uger efter modtagelsen af refleksionspapirerne, sender den pågældende underviser feedback til gruppen på mail. Har du i øvrigt spørgsmål til refleksionspairerne, og processen omkring udarbejdelse af dem, så henvend dig til modulkoordinatorerne. Tilrettelæggelsesform: Undervisningen er fordelt på 10 sessioner. Undervisningen vil typisk have form af forelæsninger og oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner. Desuden vil der blive arrangeret fire workshops, hvor studerende får mulighed for at arbejde med refleksionspapirerne og eksamensopgave og under vejledning og for at præsentere selvvalgte temaer. Der vil blive etableret studiegrupper til mere tekstnært arbejde og relateret til undervisningstemaerne og den angivne litteratur. Der tilbydes individuel og/eller gruppevejledning i forbindelse med eksamen. session Undervisningstema Underviser Kbhvn/Aarh 1 Introduktion til læring, didaktik, curriculum ASJ / LL 2 Den kontinentale didaktiktradition KDM 3 Den angelsaksiske curriculumtradition PFL workshop Arbejde med refleksionspapir 1 KDM / PFL & LL 3 af 14

4 4 Læring 1: Vygotsky m.m. VS workshop Selvvalgte emner KDM/PFL&LL 5 Læring 2: kognitiv og situeret PFL 6 Didaktik mellem kritiske og postmoderne positioner ASJ 7 Uddannelse til demokrati, Dewey PFL workshop Arbejde med refleksionspapir 2 KDM / PFL & LL 8 Evidensbaseret praksis PFL 9 Handlekompetence og demokratisk dannelse KDM workshop Arbejde med eksamensopgave KDM/PFL&LL 10 Overblik og opsamling KDM/PFL 4 af 14

5 Session 1 Titel: Introduktion til læring, didaktik og curriculum Underviser(e): Anders Skriver Jensen / Lea Lund Målet er at den studerende får overblik over modulets mål, indhold og tilrettelæggelse. tilegner sig en grundforståelse af begreber og problemstillinger mht. læring, didaktik og curriculum. Modulets mål, indhold og tilrettelæggelse Sammenhænge mellem centrale begreber; særligt hvad er henholdsvis didaktik og curriculum? Eksempler på temaer og problemstillinger i feltet Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme? Unpublished. Westbury, I. (2000). Teaching as a reflective practice: What might Didaktik teach curriculum? In S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Eds.), Teaching as a Reflexive Practice. London/New Jersey: Lawrence Erlbaum Ass. Broström, S. (2013). Didaktik: Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. In S. Broström & T. Ankerstjerne (Eds.), Håndbog til pædagoguddannelsen: Ti perspektiver på pædagogik (pp ). København: Hans Reitzel. Hopmann, S., & Riquarts, K. (2000). Starting a Dialogue: A Beginning Conversation Between Didaktik and the Curriculum Traditions. In S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Red.), Teaching as a Reflexive Practice (pp. 3 11). London/New Jersey: Lawrence Erlbaum Ass. Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I: Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs, København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Repeter studieordning og undervisningsplan. Læs om de centrale begreber i modulets litteratur Tænk over følgende spørgsmål: Hvad kendetegner hhv. didaktik og curriculum? Hvilke forskelle er der på didaktik og curriculum? Find aktuelle eksempler på uddannelsespolitik/forskning/praksis, hvor diskussionen mellem didaktik og curriculum, efter din mening, kommer til udtryk. 5 af 14

6 Session 2 Titel: Den kontinentale didaktiske tradition Underviser(e): Katrine Dahl Madsen Målet er, at de studerende: Opnår kendskab til den kontinentale didaktik tradition Opnår indblik i centrale didaktiske begreber og problemstillinger Opnår erfaring med at analysere og vurdere didaktiske problemstillinger i samspillet mellem underviseren, den studerende og indholdet af undervisningen Introduktion til den kontinentale didaktik tradition og Wolfgang Klafkis kritiskkonstruktive dannelsesteori. Præsentation af centrale didaktiske problemstillinger med inddragelse af eksempler fra forskellige fagområder og settings. Arbejde parvis med en model for udviklingsorienteret didaktik på baggrund af udvalgte eksempler. Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Andet og tredje studie). Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU s forlag. Side Schnack, K. (2001) Dannelse. I: Muschinsky & Schnack (2001) Pædagogisk opslagsbog, 5. udgave. København: Chr. Ejlers Forlag. Side Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje del, ottende studie). Overvej eksempler fra jeres uddannelses- og arbejdsliv hvor I har mødt et kritisk demokratisk dannelsesideal. Hvordan har det taget form? 6 af 14

7 Session 3 Titel: Den angloamerikanske tradition: curriculumteori Underviser(e): Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende Erhverver viden om curriculumbegrebet og centrale begreber inden for curriculumteori Tilegner sig vidensmæssig oversigt over curriculumteoriens historiske udvikling Forstår forholdet mellem curriculum og didaktik Ligesom didaktik tematiserer curriculum mål og indholdsproblematikken. Curriculum er et centralt begreb i al engelsksproglig pædagogiske litteratur. Mens didaktik-traditionen anses for at være mere filosofisk og dannelsesteoretisk anlagt, er curriculumtraditionen overvejende psykologisk, læringsteoretisk og effektorienteret. Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. New York: Routledge. Ch. 9, pp Null, W. (2011) Curriculum. From Theory to Practice. Lanham: Rowman. Ch. 1 & 2, pp C. J. Marsh (2009): Key Concepts for Understanding Curriculum. New York: Routledge Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan den danske didaktiske tradition er præget af curriculumteori 7 af 14

8 Session 4 Titel: Learning 1 Vigotsky and participation Underviser(e): Venka Simovska Målet er, at de studerende Get insight into socio-cultural learning theory as represented by Vigotsky Reflect over the position of the concept of participation in learning within this theory Understand the ways this theory can be used in researching teaching and learning The main concepts of the sociocultural learning theory will be discussed, as suggested by Vigotsky, and some more recent interpreters if his work. An example from research will show how these concepts can be used as an analytical framework in examining teaching and learning processes. Kozulin, A. (2003). Psychological Tools and Mediated Learning. In: Kozulin,A., Gindins, B., Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky s Educational Theory in Cultural Context. Cambridge University Press (p ) Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion: et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I K. K.B. Dahl, J. Læssøe, & V. Simovska (red.), Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence: inspireret af Karsten Schnack. (p ). København: Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Simovska, V. (2008). Learning in and as participation: A case study from health promoting schools. I A. Reid, J. Nikel, B. Bruun Jensen, & V. Simovska (eds.), Participation and learning: Perspectives on education and the environment, health and sustainability. (p ). Springer. Ageyev, V.S. (2003). Vygotsky in the Mirror of Cultural Interpretations. In. Kozulin,A., Gindins, B., Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky s Educational Theory in Cultural Context, Cambidge University Press. (p ) Read the literature Reflect on the main concepts and their use in research and practice: what are the potentials and what are the difficulties? 8 af 14

9 Session 5 Titel: Læring 2: Kognitive og situerede tilgange Underviser(e): Per Fibæk Laursen Målet er at de studerende: Får indsigt i kognitive og situerede læringsteorier set i didaktisk perspektiv Får indsigt i teorier om forståelsesorienteret undervisning Bliver inspireret til at undersøge sammenhænge mellem undervisning og elevtænkning Kognitiv læringsteori Forståelsesorienteret undervisning Lave & Wengers læringsteori Debatten om mesterlære og anden form praksislæring Gardner, H. (2001). Disciplin og dannelse. København: Gyldendal: Lave, J. (1999). Læring, mesterlære, social praksis. K. Nielsen & S. Kvale. Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag: Kauffmann, O. (2013) Kognitive læringsteorier. I Qvortrup & Wiberg (red): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag: Illeris, K. (2007). Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur. Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej eventuelle egne erfaringer som lærer eller pædagog om børns forståelse og mangel på samme. Overvej hvornår du selv virkelig lærte noget. Hvad fremmede din læring? 9 af 14

10 Session 6 Titel: Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver Underviser(e): Anders Skriver Jensen. Målet er at den studerende tilegner sig viden om kritisk didaktik, og om hvordan postmoderne perspektiver kan og vil kritisere denne tradition. Kritisk didaktik og postmoderne perspektiver. Dannelse forstået som hhv. et individuelt projekt (barnets alsidige personlige udvikling) og som fælleskabelse ; et perspektiv der fremhæver relationen og konteksten som grundlæggende kategorier. Didaktikkens og dannelsens formål, indhold og legitimerende grundlag. Med eksempler fra forskning i daginstitution, SFO og indskoling. Biesta, G. J. J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Aarhus: Klim. (kap. 1 hvad er uddannelse til for?). Jensen, A. S. (2013) På vej mod en postmoderne didaktik. Håndbog til pædagoguddannelsen: Ti perspektiver på pædagogik. København: Hans Reitzel. Forslag til supplerende litteratur Jensen, A. S. (2012). Didaktik i dagtilbud og indskoling: To modtræk til det målbare børneliv. CURSIV, (10), Klafki, W. (2005). Dannelsesteori og didaktik - nye studier (2nd ed.). Århus: Klim. (Anden og tredje studie ) Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J. Krejsler (Ed.), Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker (pp ). København: Hans Reitzels Forlag. Læs den litteratur der knytter sig til undervisningen, og orientér dig evt. i en eller flere titler fra den supplerende litteratur Tænk over (definér!) hvordan du forstår dannelse, og forbered 1-2 eksempler der illustrerer dannelse i pædagogisk praksis. Hvordan vil du legitimere dette dannelsesbegreb (inspiration i Jensen, 2013)? 10 af 14

11 Session 7 Titel: Uddannelse til demokrati, John Dewey Underviser(e): Per Fibæk Laursen At få indsigt i forskellige begreber om demokrati og deres pædagogiske anvendelse At erhverve forståelse for den opgave, som demokrati- og medborgerskabsdimensionen i uddannelsernes formålsformuleringer pålægger os Med udgangspunkt i en analyse af forholdet mellem demokrati og uddannelse diskuteres, inden for hvilken pædagogisk og didaktisk ramme det er meningsfuldt at tale om begrebet demokratisk undervisning. I folkeskoleloven benævnes det elevens alsidige udvikling. I PISA-projektet kaldes det cross-curricular competences. Dewey, John (1916, da. oversætttelse 2005). Demokrati og uddannelse. Aarhus: Klim: Schou, Lotte Rahbek (2004). Demokrati i uddannelsen. I Jan Bengtsson (red.) Udfordringer i filosofisk pædagogik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag: Dorf, Hans (2005). Gennem demokrati til demokrati? - folkeskolen og folkestyret. Unge Pædagoger. Koch, Hal (1981). Hvad er demokrati? Gyldendal. Ross, Alf (1967/1946). Hvorfor demokrati? Nyt Nordisk Forlag. Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur og andre relevante bøger, I har adgang til Tænk over jeres opfattelse og forståelse af demokrati, handling, erfaring og faglighed og hvordan det kan implementeres i pædagogisk praksis 11 af 14

12 Session 8 Titel: Evidensbaseret praksis Underviser(e): Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende: Får kendskab til evidensbegrebet og forskellige opfattelser heraf Opnår kendskab til hovedresultaterne af empirisk forskning om god undervisning Udvikler kompetence til at analysere og identificere problemer forbundet med udvikling af evidensbaseret praksis. Gennem mere end 100 år har der været drevet empirisk forskning i, hvilke kvaliteter i undervisning der fremmer elevers læring: Det er grundkvaliteter som klar struktur, høje forventninger og et positivt klima i klasseværelset, som fremmer elevers læring. Inspireret fra sundhedsprofessionerne har denne forskning bidraget til ideen om evidensbaseret didaktik, altså didaktik baseret på viden om, hvad der virker. Evidensbegrebet er imidlertid omdiskuteret, og nogle debattører frygter, at det vil medføre en indsnævring af lærernes frihed. Hattie, J (2009). Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London & New York: Routledge: Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo. S og Larsen, M. Søgaard (2010). Veje til evidens på uddannelsesområdet? En analyse af 275 systematiske reviews fra de 7 væsentligste evidensproducerende institutioner i verden. København: Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning. DPU. Egelund, N. (2009). Et neopositivistisk blik. S. Pjengaard (red.). Pædagogisk Psykologi: Motivation, identitet og læring. Frederikshavn: Dafolo: L. Moos (m.fl.) (2005). Evidens i uddannelse? København: DPU s forlag: Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6. Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan pædagoger og lærere tænker om deres praksis. Er denne praksistænkning blevet præget af evidensbølgen? 12 af 14

13 Session 9 Titel: Handlekompetence og demokratisk dannelse Underviser(e): Katrine Dahl Madsen Målet er, at de studerende: Opnår indblik i handlekompetence som dannelsesideal, herunder begrebets empiriske afsæt og teoretiske rødder Opnår viden om de forskellige dimensioner i handlekompetence begrebet Opnår erfaring med at analysere og designe undervisningssituationer ud fra et handlekompetence perspektiv Introduktion til handlekompetence som eksempel på et dannelsesideal. Diskussion af centrale problemstillinger i relation til handlekompetence og demokratisk dannelse. Et handlekompetence perspektiv på undervisning og læring, på baggrund af eksempler hentet fra uddannelse for bæredygtig udvikling og sundhedsfremme. Arbejde parvis med analyse og didaktisk design af undervisning indenfor forskellige kontekster ud fra et handlekompetence perspektiv. Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. I: Jensen, B.B. & Schnack, K. (Red.) Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske studier bd. 2, København: Danmarks lærerhøjskole. Mogensen, F. & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the new discourse of education for sustainable development, competence and quality criteria. Environmental Education Research, Vol. 16: No. 1, February Side Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Læring i sundhedsvæsenet. Hounsgaard L. & Eriksen, J.J (Red). Gyldendal uddannelse. Side Illeris, K. (2006). Læring (2. udg.). Roskilde Universitetsforlag. Kapitel 4. Overvej hvad der kunne være centrale fokuspunkter i en analyse af en undervisningssituation ud fra et handlekompetence-perspektiv. 13 af 14

14 Session 10 Titel: Opsamling og afrunding Underviser(e): Katrine Dahl Madsen / Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende: - Får styrket overblik over grundtemaerne på modulet et tilbageblik - Klarhed over krav og rammer for eksamen - Evaluering af modulet Et overblik over modulets centrale temaer og problemstillinger - opsamling og diskussion. Spørgsmål og svar om eksamen. Mundtlig og skriftlig evaluering af modulet. Hold øje med Blackboard! Vær ude i god tid: Overvej om der er temaer, begreber eller problemstillinger fra undervisningen som du ønsker uddybet. Skriv til Katrine (København) eller Per (Aarhus) med disse senest 1. november. 14 af 14