Modul nr. 2 Læring, didaktik og curriculum

Transkript

1 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET Aarhus, efterår 2013 Modul nr. 2 Læring, didaktik og curriculum Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik (15 ECTS) Modulansvarlig og -adresse(r): Lotte Rahbek Schou (lrs@dpu.dk) Øvrige undervisere og -adresser: Lotte Rahbek Schou (lrs@dpu.dk) Jan Jaap Rothuizen (jaro@dpu.dk) Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget) og sted: Torsdage kl Mål (jf. gældende studieordning): Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag: Identificere, analysere og kritisk diskutere grundproblemer vedrørende læring, didaktik og curriculum inden for den angelsaksiske og den kontinentale tradition Indhold (jf. gældende studieordning): Modulet omfatter: Klassiske og moderne teorier vedrørende læring og undervisning Didaktik og curriculum som videnskab og som planlægnings- og refleksionsaktivitet Forholdet mellem uddannelse, dannelse, undervisning og læring Demokrati og dannelsens mål og indhold Lærings-, fagligheds- og evalueringsforhold i didaktisk belysning Undervisningssprog: Dansk Deltagerbegrænsning: Ingen Prøveformer: 1 af 18

2 Kombineret skriftlig og mundtlig eksamen: Intern godkendelse af gruppevis eller individuel besvarelse af 1-3 opgaver af forskellig karakter, hver på maksimalt 5 normalsider ( anslag), stillet og besvaret inden for angivne frister i løbet af undervisningsforløbet. (Datoerne aftales med de studerende på holdet hvorefter de lægges ud på BlackBoard). En opgave må udarbejdes af en gruppe bestående af maksimum 5 studerende. Dette er forudsætningen for at kunne aflevere en gruppevis eller en individuelt udarbejdet selvstændigt afgrænset skriftlig opgave til Uddannelseskontoret indenfor de herfra udmeldte frister. Den skriftlige eksamensopgave kan besvares individuelt eller af en gruppe bestående af maksimum tre studerende. Omfanget af opgaven er på maksimalt 15 normalsider ( anslag) med én forfatter; mellem 20 og 25 normalsider (mellem og anslag) for en gruppe bestående af to studerende. For en gruppe bestående af tre studerende er omfanget mellem 25 og 30 normalsider (mellem og anslag). Afleveringen følges op af en mundtlig eksamen som inklusive votering maksimalt varer 30 minutter ved en studerende, 45 minutter ved to studerende til samtidig bedømmelse og 60 minutter ved tre studerende til samtidig bedømmelse. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af den selvstændigt afgrænsede skriftlige opgave og den studerendes individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af den fælles skriftlige opgave og de studerendes individuelle og fælles mundtlige præstation ved eksaminationen. Bedømmelsen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trinsskalen i henhold til gældende bekendtgørelse. Tilrettelæggelsesform: Undervisningen er fordelt på 10 sessioner. Undervisningen vil typisk have form af forelæsninger og oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner. Desuden vil der blive arrangeret en række workshops, hvor studerende får mulighed for præsentation af selvvalgte temaer. Der vil blive etableret studiegrupper til mere tekstnært arbejde og relateret til undervisningstemaerne og den angivne litteratur. Der tilbydes individuel og/eller gruppevejledning i forbindelse med eksamen. Litteratur: Kompendium: Læring, didaktik og curriculum. Efterår 2013 IUP. Schnack, K. (Red.) (2004). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU s Forlag. Det kan være hensigtsmæssigt at orientere sig i forskellige opslags- og baggrundslitteratur før og undervejs i modulet: Broström, S. (2004). Pædagogiske læreplaner at arbejde med didaktik i børnehaven. Århus: SYSTIME Academic. Broström, S. & H. Vejleskov (2009). Didaktik i børnehaven. Planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo. Cornelius, H. & K. Schnack (red.) (2005). Voksenpædagogisk opslagsbog (3. udg.). København: Chr. Ejlers Forlag. Ellegaard, T. & A. Hvidtfeldt Stanek (red.) (2004). Læreplaner i børnehaven: Baggrund og perspektiver. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. 2 af 18

3 Gundem, B. Brandtzæg & S. Hopmann (1998). Didaktik and/or Curriculum: An International Dialogue. New York: Peter Lang. Gundem, B. Brandtzæg (2008). Perspektiv på læreplanen. Bergen. Fagbokforlaget. Gundem, B. Brandtzæg (2011) Europedisk didaktikk: Tenkning og viten. Oslo: Universitetsforlaget. Hansen, B. & A. Tams (2006). Almen didaktik: Relationer mellem undervisning og læring. København: Billesø & Baltzer. Herman, S. (2006). Magt & oplysning: Folkeskolen København: Unge Pædagoger. Hermansen, M, (2005). Læringens univers. Århus: Klim. Hermansen, M., E. Jensen & J. Krejsler (2005). Didaktikken og individet - når senmoderne elever skal lære. København: Alinea. Holm-Larsen, S. m.fl. (red.) (2001). Undervisning og læring: Almen didaktik og skolen i samfundet. Vejle: Kroghs Forlag. Illeris, K. (2007). Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur. Imsen, G. (2003). Lærerens verden. Indføring i almen didaktik. København: Gyldendal. Jank, W. & H. Meyer (2006). Didaktiske Modeller. København: Gyldendal. Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. Kristensen. H. J. & P. Fibæk Laursen (2012). Gyldendals metodehåndbog. København: Gyldendal. Jensen, B. E. (2007). Fag og faglighed: Et didaktisk morads. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kristensen, H. J. (2007). Didaktik & Pædagogik: At navigere i skolen teori i praksis. København: Gyldendal. Laursen, P. F. (1999; 2004). Didaktik og kognition. En grundbog. København: Gyldendal. Malewski, E. (ed.) (2010). Curriculum Studies Handbook: The Next Moment. New York: Routledge. Muschinsky, L. J. & K. Schnack (red.) (2001). Pædagogisk opslagsbog (5. udg.). København: Chr. Ejlers Forlag. Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Pinar, W. P. et al (eds.). Understanding Curriculum: An Introduction to the Study of Historical and Contemporary Curriculum Discourses. New York: Peter Lang. Uljens, M. (red.) (1997). Didaktik teori, refleksion og praktik. Lund: Studentlitteratur. Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag. På BlackBoard vil der efter hver undervisningsgang kunne findes referencer til uddybende litteraturstudier. 3 af 18

4 Dato session Undervisningstema Underviser 5/9 1 Begreberne læring, didaktik, curriculum LRS 12/9 2 Dannelse og kritisk konstruktiv didaktik LRS 19/9 3 Dannelsens indhold, faglighed og erfaring I LRS 26/9 4 Dannelsens indhold, faglighed og erfaring II LRS 3/10 5 Demokrati og dannelse LRS 10/10 6 Den angloamerikanske tradition: Curriculumteori LRS 24/10 7 Læreplansteori JJR 31/10 8 Nye tendenser: Evidensbaseret praksis LRS 7/11 9 Læringsteori og elevtænkning LRS 14/11 10 Opsamlende temaer: Dewey, Tyler, Klafki LRS 4 af 18

5 Session 1 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 5. september 2013, kl Titel: Introduktion: Begreberne læring, didaktik, curriculum og dannelse + dannelse af studiegrupper Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få en fornemmelse for modulets mål, indhold og tilrettelæggelse At få en udvidet og skærpet forståelse af centrale begreber og problemstillinger inden for feltet didaktik og curriculum At kunne reflektere og argumentere om relationer mellem undervisning og læring og planlægning og tilrettelæggelse Modulets mål og indhold Sammenhænge mellem feltets centrale begreber Indkredsning af temaer og problemstillinger i feltet Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme? Notat fra Novo Nordisk Projekt. Schnack, K. (2002). Vejen skal ikke bare vises, den skal også gås. Asterisk nr. 5: Schnack, K. (2001). Didaktik. I Muschinsky & Schnack Pædagogisk Opslagsbog. København: Christian Ejlers Forlag. Forslag til supplerende litteratur: Løvlie, Lars (1989). Postpedagogikk og pedagogisk ironi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 5. Løvlie, Lars (1999). Pædagogisk filosofi. I E. L. Dale (red.) Pædagogisk filosofi. Aarhus: Klim. Schmidt, L.-H. (2005). Om respekten. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Forberedelse til undervisningen: Repeter studieordning og studievejledning Læs om de centrale begreber i modulets litteratur Tænk over følgende spørgsmål: Er didaktik og curriculum det samme? Er læring og undervisning det samme? Er dannelse og uddannelse det samme? 5 af 18

6 Session 2 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 12. september 2013, kl Titel: Dannelse og kritisk konstruktiv didaktik Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få viden om didaktikbegrebet og om den kontinentale didaktiktradition At tilegne sig en vidensmæssig oversigt over hovedtræk i didaktikbegrebets historie og dets aktuelle forhold, som det er udformet i dannelsesteoretisk og kritisk-konstruktiv didaktik At kunne gennemskue historiske og teoretiske baggrunde for aktuelle diskussioner om dannelse, undervisning og læring Didaktikbegrebet er udviklet i det kontinentale Europa siden 1600-tallet i bestræbelse på at kvalificere læreres undervisning. I den engelsktalende verden er der udviklet curriculumteori, som anvender lidt andre begreber, men har samme emne og sigte. Didaktikken giver et bud på, hvilke begreber der bør reflekteres over ved forberedelse, analyse og evaluering af undervisning. Kritisk-konstruktiv dannelsesteori er den tyske pædagogik-professor Wolfgang Klafkis benævnelse for sin egen teoridannelse. Wolfgang Klafkis teori og udvikling bevæger sig fra de mere overordnede overvejelser om almendannelse til de mere konkrete didaktiske og undervisningsnære problemstillinger i forbindelse med mål- og indholdsvalg og undervisningsprincipper. I mange år har den kritisk-konstruktive teori stået i centrum for dannelsespolitiske debatter og læreplansarbejder. Uljens, M. (red.) (1997). Didaktik teori, refleksion og praktik. Lund: Studentlitteratur. (Især kap. 1, 2, 3. 9 og 10). Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje del, Ottende studie). Schou, Lotte Rahbek (2013). Kritisk-konstruktiv pædagogik og didaktik. I A. Qvortrup & M. Wiberg (red.). Læringsteori og didaktik. Hans Reitzels Forlag. (Under udgivelse). Broström, S. (2004). Børnehavepædagogik eller børnehavedidaktik - er der fag i børnehaven? Nørgaard, E. (2000). Pædagogik og kulturradikalisme. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 3. Forslag til supplerende litteratur: Korsgaard, Ove (1997). Kampen om lyset: Dansk voksenoplysning gennem 500 år. København: Gyldendal. Korsgaard, Ove (2004). Kampen om folket: Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal. Schou, Lotte Rahbek (1993). En kritisk vurdering af Erling Lars Dales forfatterskab. I K. Schnack (red.) Læreruddannelsens didaktik 3. Danmarks Lærerhøjskole. Forberedelse til undervisningen: Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur Reflekter over udfordringen til pædagogikken i dag 6 af 18

7 Session 3 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 19. september 2013, kl Titel: Dannelsens indhold, faglighed og erfaring I Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få udvidet og skærpet forståelsen af nogle af de centrale begreber og problemstillinger At opøve kompetencen i at analysere og diskutere didaktikkens normative dimension Dannelsens indhold som læringens hvad og hvorfor Faglighed og erfaring som tilbud og udfordring Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU s Forlag: Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. I Jensen, B. B. & K. Schnack (Red.). Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske studier bd. 2. København: Danmarks Lærerhøjskole. Schnack, K. (2005). Handlekompetence. I Bisgaard, N. J. & J. Rasmussen (Red.). Pædagogiske teorier (4. udg.). København: Billesø & Baltzer. Muschinsky, L. J. & K. Schnack (1992). Pædagogisk Opslagsbog. København: Chr. Ejlers Forlag. (Opslaget Didaktik). Laursen, P. F. (1999/2003). Didaktik og kognition. En grundbog. København: Gyldendal. Kap. 8. Forslag til supplerende litteratur: Dale, E. L. (1998). Pædagogik og professionalitet. Aarhus: Klim. Gundem, B. Brandtzæg (2011). Europeisk didaktikk: Tenkning og viten. Oslo: Universitetsforlaget Forberedelse til undervisningen: Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur Skriv en kort opsats om udfordringen til pædagogikken og didaktikken i dag 7 af 18

8 Session 4 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 26. september 2013, kl Titel: Dannelsens indhold, faglighed og erfaring II Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få uddybet kendskabet til og beherskelsen af didaktiske begreber som beskrivelses- og analyseredskab Centrale didaktiske begreber, teorier og positioner Didaktik som analytisk og deskriptiv virksomhed versus praktisk og normativ virksomhed Fagdidaktik som relationsfelt mellem pædagogik og fag Relationer mellem basisfag og undervisningsfag Overordnede kriterier for udvælgelse af undervisningsindhold Schou, Lotte Rahbek (2003). Dannelse og faglighed. Oslo: Pax Forlag. Schou, Lotte Rahbek (1996). Faglighed, læreruddannelse og undervisningens organisering. København: Danmarks Lærerhøjskole. Nielsen, F.V. (2004). Fagdidaktikkens kernefaglighed. K. Schnack (Red.). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU s Forlag: OECD (2004). Problem Solving for Tomorrow s World: First measures of Cross-Curricular Competences from PISA OECD: Jensen, B. E. (2004). Om at skifte (fag)didaktisk paradigme: En eksemplarisk historie? Schnack, K. (red.) Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Forslag til supplerende litteratur: Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag. Jensen, E. (red.) (1997). Didaktiske emner: Belyst gennem 12 artikler af Carl Aage Larsen & C. A. Høeg Larsen. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Forberedelse til undervisningen: Læs relevante dele af modulets litteratur Repeter allerede kendte didaktiske teorier, kategorier og modeller og overvej deres funktion som normative og deskriptive redskaber. Analyser Changing Educational Paradigm ud fra en didaktisk position: 8 af 18

9 Session 5 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 3. oktober 2013, kl Titel: Demokrati og dannelse Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få indsigt i begreberne åndsfrihed, ligeværd og demokrati At erhverve forståelse for den opgave, som demokrati- og medborgerskabsdimensionen i uddannelsernes formålsformuleringer pålægger os Med udgangspunkt i en analyse af forholdet mellem demokrati og uddannelse diskuteres, inden for hvilken pædagogisk og didaktisk ramme det er meningsfuldt at tale om begrebet demokratisk undervisning. I folkeskoleloven benævnes det elevens alsidige udvikling. I PISA-projektet kaldes det cross-curricular competences Schou, Lotte Rahbek (2004). Demokrati i uddannelsen. I Jan Bengtsson (red.) Udfordringer i filosofisk pædagogik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag: Schou, Lotte Rahbek (1993). Etik i undervisningen. En præsentation af Lawrence Kohlbergs udviklingspsykologiske moralteori. Nordisk Pedagogik nr. 1: Schmidt, Lars-Henrik (2000). Udemokratisk demokrati? En kommentar til dansk succespædagogik. A. Knudsen & C. Nejst Jensen (red.) Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Værløse: Billesø & Baltzer. Forslag til supplerende litteratur: Dorf, Hans (2005). Gennem demokrati til demokrati? - folkeskolen og folkestyret. Unge Pædagoger. Koch, Hal (1981). Hvad er demokrati? Gyldendal. Ross, Alf (1967/1946). Hvorfor demokrati? Nyt Nordisk Forlag. Forberedelse til undervisningen: Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur og andre relevante bøger, I har adgang til Tænk over jeres opfattelse og forståelse af demokrati, handling, erfaring og faglighed og hvordan det kan implementeres i pædagogisk praksis 9 af 18

10 Session 6 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 10. oktober 2013, kl Titel: Den angloamerikanske tradition: Curriculumteori Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få indsigt i aktuelle tendenser i dansk og international skoleudvikling At tilegne sig en vidensmæssig oversigt over hovedtræk i begrebernes historie og deres aktuelle indhold At forstå den grundlæggende sammenhæng mellem curriculum og didaktik At forstå dynamikken i fagligheds- og skoleudviklingen. Ligesom didaktik tematiserer curriculum mål og indholdsproblematikken. Curriculum er et centralt begreb i al engelsksproglig pædagogiske litteratur. Mens didaktik-traditionen anses for at være mere filosofisk og dannelsesteoretisk anlagt, er curriculumtraditionen overvejende psykologisk, læringsteoretisk og effektorienteret. MacBeath, J. & P. Mortimore (2001). School effectiveness and improvement: The story so far. MacBeath, J. & P. Mortimore Improving School Effectiveness. Buckingham, Philadelphia: Open University Press. Buk-Berge, E. (2004). Internasjonale undersøgelser i et nasjonalt perspektiv eksemplificeret. ved IEAs CIVIC Education Study. I E. Buk-Berge m.fl. (red.) Education Across Borders: Comparative Studies. Oslo: Didaktika Norsk Forlag. Schou, L. R. (2006). Det danske skolesyns internationalisering - et gode eller et onde? Kvan nr. 74. Schou, L. R. (2010). Test og evaluering: løsningen eller problemet? Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1: Schnack, K. (2001). Curriculum. I Muschinsky & Schnack Pædagogisk Opslagsbog. København: Christian Ejlers Forlag. Forslag til supplerende litteratur: Meiding, J. (1994) Den grimme ælling og svanerne? Om danske elevers læsefærdigheder. Danmarks Pædagogiske Institut. Lau, J., J. Mejding & M. Sommer (1996) Nordlæsundersøgelsen, Psykologisk pædagogisk rådgivning nr. 5/6: Bruun, J. (2001) Politisk dannelse - unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Bruun, J., J. Johansen & P. Allerup (2002) Rum for politisk dannelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Forberedelse til undervisningen: Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan organisationsformer afspejler aktuelle kulturelle og samfundsmæssige forhold 10 af 18

11 Overvej hvilke pædagogiske og didaktiske principper en pædagogisk praksis bør baseres på 11 af 18

12 Session 7 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 24. oktober 2013, kl Titel: Læreplansteori Underviser(e): Jan Jaap Rothuizen At blive bevidst om læreplaners bagvedliggende diskussioner og teorier At skaffe sig grundlag for kritisk at kunne analysere læreplaner Læreplaner i en historisk og samfundsmæssig belysning Bagvedliggende overvejelser og teorier i tilknytning til konstruktion af læreplaner Læreplaner i lyset af det moderne og postmoderne Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje del, ottende studie). Uljens, M. (red.)(1997). Didaktik, - teori, refleksion och praktik. Stockholm: Studentlitteratur. (Kapitel 12 af Bjørg B. Gundem). Broström, S. (2004). Pædagogiske læreplaner i børnehaven. S. Broström (red.). Pædagogiske læreplaner: at arbejde med didaktik i børnehaven. Århus: Systime: Kampmann, J. (2004). Synliggørelse af børns interesser eller interessekamp i børnehøjde?. I T. Ellegaard & A. Hvidtfeldt Stanek (red.) Læreplaner i børnehaven: Baggrund og perspektiver. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag: S. E. Nordenbo (2008). En Clearinghouse-undersøgelse om regelledelseskompetence og relationskompetence. I Krejsler & Moos (red). Klasseledelse magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Frederikshavn: Dafolo: H. J. Kristensen (2011). Fra indholdsbeskrivelser til målstyring. I Kristensen & Laursen (red): Gyldendals pædagogikhåndbog. København: Gyldendal: Østrem, Solveig (2007). Barnehagen som læringsarena realisering av tanken om anerkjennelse. Nordisk Pedagogik nr. 3: Plum, Maja (2012). De pædagogiske læreplaners reformering: Dokumentation, faglighed og måder at gøre pædagog. Nordisk Barnehageforskning vol 5 nr 12: Bae, Berit (2012). Det interessante i det alminnelige - hva, hvordan og hvorfor. DPHF Nyhedsbrev. Forslag til supplerende litteratur: Danmarks Evalueringsinstitut (2012). Læreplaner i praksis. Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Danmarks Evalueringsinstitut (2012). Evaluering af DAP. Didaktisk Anvendt Pædagogik i Gladsaxe Kommune. København: Danmarks Evalueringsinstitut OECD (2006). Starting Strong II. Early Childhood education and care: chap.3: A strong and equal partnership with the education system: chap.6: A participatory approach to quality improvement and assurance: Forberedelse til undervisningen: 12 af 18

13 Læs de relevante dele af modulets litteratur Tænk over sammenhængen mellem læreplanstænkning og samfundsmæssige forhold 13 af 18

14 Session 8 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 31. oktober 2013, kl Titel: Nye tendenser: Evidensbaseret praksis Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få kendskab til evidensbegrebet og forskellige opfattelser heraf At opnå kendskab til hovedresultaterne af empirisk forskning om god undervisning At udvikle kompetence til at analysere og identificere problemer og udfordringer knyttet til områderne Gennem mere end 100 år har der været drevet empirisk forskning i, hvilke kvaliteter i undervisning der fremmer elevers læring: Det er grundkvaliteter som klar struktur, høje forventninger og et positivt klima i klasseværelset, som fremmer elevers læring. Inspireret fra sundhedsprofessionerne har denne forskning bidraget til ideen om evidensbaseret didaktik, altså didaktik baseret på viden om, hvad der virker. Evidensbegrebet er imidlertid omdiskuteret, og nogle debattører frygter, at det vil medføre en indsnævring af lærernes frihed. Laursen, P. Fibæk (1999). Didaktik og kognition. København: Gyldendal. Kap. 1 & 3. Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6. L. Moos (m.fl.) (2005). Evidens i uddannelse? København: DPU s forlag: Berliner, D. C. & Nichols, S. L. (2008). Changing America s Schools for the Worse: Some Side Effects of High-Stakes Testing. D. C. Berliner & H. Kupermintz (Eds.), Changing Institutions, Environments, and People. Routledge. Dahler-Larsen, P. (2006). Evalueringskultur - et begreb bliver til. Syddansk Universitets-forlag. Kapitel 6. Egelund, N. (2009). Et neopositivistisk blik. S. Pjengaard (red.). Pædagogisk Psykologi: Motivation, identitet og læring. Frederikshavn: Dafolo: Larsen, M. Søgaard (2010). Veje til evidens på uddannelsesområdet? En analyse af 275 systematiske reviews fra de 7 væsentligste evidensproducerende institutioner i verden. København: Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning. DPU. Rasmussen, J: (2001). Evaluering. Muschinsky, L.J. og Schnack, K. (red.). Pædagogisk Opslagsbog (5 udgave). København: Chr. Ejlers Forlag. Hattie, J (2009). Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London & New York: Routledge: Forslag til supplerende litteratur: Gundem, Bjørg Brandtzæg & Stefan Hopmann (1998). Didaktik and/or Curriculum: An International Dialogue. New York: Peter Lang. Hermann, Stefan (2007). Magt og oplysning: Folkeskolen København: Unge Pædagoger. 14 af 18

15 Forberedelse til undervisningen: Læs relevante dele af modulets litteratur Tænk over evalueringens betydning for udformning af didaktik og læring 15 af 18

16 Session 9 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 7. november 2013, kl Titel: Læringsteori og elevtænkning Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At få indsigt i forskellige teorier om læring set i et pædagogisk perspektiv At få indsigt i teorier om forståelsesorienteret undervisning At blive inspireret til at undersøge sammenhænge mellem undervisning og elevtænkning Forskellige tilgange til læringsteori De forskellige læringsteoriers konsekvenser for undervisning/pædagogisk praksis Laursen, P. F. (1999). Didaktik og kognition. København: Gyldendal, Kap. 7 og 9. Lave, J. (1999). Læring, mesterlære, social praksis. K. Nielsen & S. Kvale. Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Elle, B. (2000). Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1: Bråten, I. (2002). Ulike perspektiver på læring. Bråten. Læring. I socialt, kognitivt og socialkognitivt perspektiv. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Broström, S. (2004). Virksomhedsteori perspektiver på relationer. Ritche, T. (red.). Relationer i psykologien. København: Billesøe & Baltzer. Hermansen, M. (2004). En konstruktivistisk vinkel på undervisning. Hermansen, M. & E. Jensen. Udfordringer til undervisningen. I didaktisk perspektiv. København: Alinea. Gardner, H. (2001). Disciplin og dannelse. København: Gyldendal: Schou, L. R. (2012). Læreren som mester, som meddeler, som terapeut og som maieutiker. I Claus Madsen (red.). Grundbog i pædagogik til lærerfaget. Aarhus: Klim. Forslag til supplerende litteratur: Illeris, K. (2007). Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur. Forberedelse til undervisningen: Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej eventuelle egne erfaringer som lærer eller pædagog om børns forståelse og mangel på samme. 16 af 18

17 Efter undervisningen etableres workshops, hvor de enkelte studiegrupper arbejder med henblik på at kunne fremlægge til fælles diskussion 17 af 18

18 Session 10 Dato og klokkeslæt: Torsdag den 14. november 201, kl Titel: Opsamlende temaer: Dewey, Tyler, Klafki Underviser(e): Lotte Rahbek Schou At samle op på løse ender At skabe en ny form for overblik ved at gå på tværs af nogle af temaerne ved hjælp af tre klassikere Læring, didaktik og curriculum Dewey, Tyler, Klafki Modulets litteratur Gundem, B. B. & S. Hopmann (1998). Didaktik and/or Curriculum: An International Dialogue. New York; Peter Lang: John Dewey. Palmer, J.A. (Ed.) (2001). Fifty major thinkers on education. From Confucius to Dewey. London: Routledge: Ralph W. Tyler. Palmer, J.A. (Ed.) (2001). Fifty modern thinkers on education. From Piaget to the Present. London: Routledge: Uljens, M. (red.) (1997). Didaktik teori, refleksion og praktik. Lund: Studentlitteratur: Kap. 9 og 10. Forberedelse til undervisningen: Overvej hvilke løse ender, der trænger mest til at blive bundet op Find frem til nogle karakteriserende træk ved henholdsvis Dewey, Tyler og Klafki, og overvej hvilken betydning de kan have for diskussioner om læring, didaktik og curriculum i dag 18 af 18