Ole Henrik Hansen (Emdrup) Thomas Iskov Sarah Damgaard Warrer

Transkript

1 UNDERVISNINGSPLAN Generel pædagogik Modul 2 Læring, didaktik og curriculum ECTS: 15 E2016 Undervisningssted: Emdrup og Aarhus Modulansvarlig og adresse Per Fibæk Laursen (pefi@dpu.dk) (Aarhus) Ole Henrik Hansen (ohh@dpu.dk) (Emdrup) Øvrige undervisere og adresser Per Fibæk Laursen (pefi@dpu.dk) (Aarhus) Ole Henrik Hansen (ohh@dpu.dk) (Emdrup) Thomas Iskov (this@edu.au.dk) Sarah Damgaard Warrer (sach@edu.au.dk) Undervisningstidspunkt (jf. kursuskatalog) Der henvises til timeplanen: link Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Der henvises til gældende studieordning: link Prøveform/eksamen Der henvises til gældende studieordning: link Studiegrupper og vejledning Det anbefales at de studerende søger sammen i studiegrupper på 2-4 personer. Som en del af introduktionsforløbet (inden session 1), bliver de studerende støttet i den indledende gruppedannelse. Studiegrupper giver erfaringsmæssigt det bedste studiemæssige udbytte for den enkelte studerende, og udløser flere ressourcer til vejledning. Både refleksionspapir og afsluttende opgave kan skrives af en gruppe. Der vil blive lavet en oversigt over studiegrupperne, hvoraf det fremgår hvem der er i gruppe sammen, og hvilke(t) tema(er)/område gruppen er særligt interesseret i. Det kan f.eks. være skole, daginstitution, dannelse, læring, lærerens metodefrihed osv. I sagens natur ændrer grupperne/emnerne sig undervejs, særligt i den første tid. Oversigten opdateres løbende. Studiegruppedannelse og -arbejde er ikke inkluderet i sessionerne. Skriver du alene, føres dette ind i oversigten. 1 af 15

2 Der er ikke vejledning til refleksionspapiret, men der er vejledning til afslutningsopgaven. Brug refleksionspapiret til at teste studiegruppen: Hvordan arbejder I sammen? Vil I samme sted hen, osv. Efter refleksionspapiret bliver der sikkert en del ændringer i gruppernes sammensætning. Gruppeoversigten opdateres, og udgør nu grundlaget for tildeling af vejleder til den afsluttende opgave. Bemærk altså at du som studerende på modul 2 får tildelt en vejleder, på baggrund af det emne/område som fremgår af studiegruppeoversigten i perioden efter aflevering af refleksionspapiret. Er du ikke i en gruppe og vil du gerne være med i en så anbefales det at du først og fremmest tager kontakt til dine medstuderende i forlængelse af undervisningen. Du kan også bruge holdets elektroniske forum inde på Blackboard. Lav f.eks. en diskussionstråd med overskriften Gruppe søges, og skriv lidt om dig selv, dine interesser, osv. Du kan også tage kontakt til nogle af de etablerede grupper. Se studiegruppeoversigten. Præcisering af refleksionspapir på modul 2 På modul 2 skal du aflevere et refleksionspapir, udover eksamensopgaven. I studieordningen omtales dette refleksionspapir som '1-3 opgaver': Tilrettelæggelsesform: Modulet er på 15 ECTS-point, og det vil sige, at man som studerende skal regne med en arbejdsbelastning på ¼ af et fuldt arbejdsår eller cirka 420 timer eller lidt over 20 timer om ugen i de cirka 20 uger, modulet strækker sig over. Undervisningen er fordelt på 10 sessioner. Undervisningen vil typisk have form af forelæsninger og oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner. Desuden vil der blive arrangeret to workshops, hvor studerende får mulighed for at arbejde med refleksionspapiret og og to andre, hvor der arbejdes med eksamensopgave. Der vil blive etableret studiegrupper til mere tekstnært arbejde og relateret til undervisningstemaerne og den angivne litteratur. Der tilbydes individuel og/eller gruppevejledning i forbindelse med eksamen. De studerende er meget velkomne til at afgive ønsker vedrørende indhold og form i de fire workshops. Ønskerne sendes pr mail til den underviser, der står for den pågældende workshop, senest en uge i forvejen. Under hver session er angivet litteratur knyttet til undervisningen. Denne litteratur, som er i kompendiet, forventes læst og bearbejdet af den studerende inden undervisningens start. Brug evt. studiegrupperne til at udveksle noter, begrebsafklaringer, pointer, osv. Der er også forslag til supplerende litteratur som den studerende selv må anskaffe. Der er hjælp at hente på AU's bibliotek. På modul 1, som kører parallelt med modul 2, er der introduktion til brug af biblioteket og det akademiske skrivecenter. Bemærk: Sessionerne gennemføres i lidt forskellig rækkefølge i Emdrup og Aarhus. Derfor er sessionsnumrene kun vejledende. Se følgende oversigt over undervisningen i hhv. Emdrup og Aarhus. 2 af 15

3 Evaluering Spørgeskemaundersøgelse fremsendes elektronisk til den studerendes AU adresse. Spørgeskemaet udfyldes individuelt af de studerende næstsidste undervisningsgang, og resultatet drøftes med de studerende på holdet sidste undervisnings-/seminargang. Se nærmere: Supplerende litteratur til modulet som helhed Jacob Klitmøller & Dion Sommer (red)(2015) Læring, dannelse og udvikling. Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. København: Hans Reitzels Forlag Per Fibæk Laursen & Hans Jørgen Kristensen (red)(udkommer efterår 2016) Didaktikhåndbogen. København: Hans Reitzels Forlag Ane Qvortrup & Merete Wiberg (red)(2013) Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag 3 af 15

4 Undervisningsplan Session Dato Undervisningstema Underviser 1 Introduktion til modulet. Den kontinentale didaktiske tradition Emdrup: Ole Aarhus: Per 2 Den engelsksprogede tradition: curriculumteori Per 3 Læreteoretisk og konstruktivistisk didaktik Per 4 Didaktik i Danmark Sarah Workshop Arbejde med refleksionspapir Emdrup: Ole og Sarah Aarhus: Per og Thomas 5 Reformpædagogikkens didaktik Thomas 6 Læring I: Socio-kulturelle læringsteorier Ole Workshop Arbejde med refleksionspapir Emdrup: Ole og Sarah Aarhus: Per og Thomas 7 Læring II: Kognitive og integrative teorier Ole 8 Didaktiske koncepter i dagtilbud og skole Per Workshop Arbejde med eksamensopgave Emdrup: Ole og Sarah Aarhus: Per og Thomas 9 Evidensbaseret praksis Ole Workshop Arbejde med eksamensopgave Emdrup: Ole og Sarah Aarhus: Per og Thomas 10 Opsamling og afrunding Emdrup: Ole Aarhus: Per Refleksionspapir afleveres d af 15

5 Supplerende litteratur til modulet som helhed Jacob Klitmøller & Dion Sommer (red)(2015) Læring, dannelse og udvikling. Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. København: Hans Reitzels Forlag Per Fibæk Laursen & Hans Jørgen Kristensen (red)(udkommer efterår 2016) Didaktikhåndbogen. København: Hans Reitzels Forlag Ane Qvortrup & Merete Wiberg (red)(2013) Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag 5 af 15

6 Session 1 Titel: Introduktion til modulet. Den kontinentale didaktiske tradition Forelæsere: Ole Henrik Hansen/ Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende: Får overblik over modulets mål, indhold og tilrettelæggelse Opnår kendskab til den kontinentale didaktik tradition. Opnår indblik i centrale didaktiske begreber og problemstillinger, herunder tidstypiske nøgleproblemer. Modulets mål, indhold og tilrettelæggelse. Grundbegreberne læring, didaktik og curriculum. Introduktion til den kontinentale didaktiktradition og Wolfgang Klafkis kritiskkonstruktive dannelsesteori. Præsentation af centrale didaktiske problemstillinger relateret til kritisk konstruktiv didaktik. Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Andet studie). Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs. København: DPU s forlag. Side Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje studie). Schnack, K. (2001) Dannelse. I: Muschinsky & Schnack (2001) Pædagogisk opslagsbog, 5. udgave. København: Chr. Ejlers Forlag. Side Teksten af Klafki beskriver bl.a. dannelse som tre sammenhængende evner. Overvej rimeligheden og relevansen af disse evner. Tilegn dig et overblik over det, Klafki betegner som tidstypiske nøgleproblemer, og overvej igen rimelighed og relevans. Overvej eksempler fra jeres uddannelses- og arbejdsliv: Hvor I har mødt et kritisk demokratisk dannelsesideal. Hvordan har det taget form? 6 af 15

7 Session 2 Titel: Den engelsksprogede tradition: curriculumteori Forelæser: Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende Erhverver viden om curriculumbegrebet og centrale begreber inden for curriculumteori Tilegner sig vidensmæssig oversigt over curriculumteoriens historiske udvikling Forstår forholdet mellem curriculum og didaktik Ligesom didaktik tematiserer curriculum mål og indholdsproblematikken. Curriculum er et centralt begreb i al engelsksproget pædagogisk litteratur. Mens didaktiktraditionen er filosofisk og dannelsesteoretisk anlagt, er curriculumtraditionen overvejende psykologisk, læringsteoretisk og effektorienteret. Hattie, J. (2012) Visible Learning for Teachers. New York: Routledge. Ch. 9, pp Laursen, P. Fibæk (2016) Curriculumteori og kognitiv didaktik. I Laursen & Kristensen (2016) Didaktikhåndbogen. København: Hans Reitzels Forlag, Kap. 4 Null, W. (2011) Curriculum. From Theory to Practice. Lanham: Rowman. Ch. 1 & 2, pp C. J. Marsh (2009): Key Concepts for Understanding Curriculum. New York: Routledge Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan den danske didaktiske tradition er præget af curriculumteori 7 af 15

8 Session 3 Titel: Læreteoretisk og konstruktivistisk didaktik Forelæser: Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende Erhverver viden om læreteoretisk didaktik Erhverver viden om forskellige former for konstruktivisme og om konstruktivistisk didaktik Forstår forholdet mellem læring og undervisning Den læreteoretiske didaktik stammer fra Tyskland, men har fået stor indflydelse i Danmark og Norge og har bl.a. inspireret Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel. Den har været med til at inspirere den aktuelle interesse for læringsmål i dagtilbud og skole. Efter et kort overblik over forskellige former for konstruktivisme ser vi nærmere på Luhmanns teori. Biesta, G. (2013) Interrupting the Politics of Learning. Power and Education. Vol 5, No 1, 4-15 Keiding, T. B. (2013) Læreteoretisk didaktik. I Qvortrup & Wiberg (red) Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag, Keiding, T. B. & Qvortrup, A. (2013) Systemteoretisk didaktik. I Qvortrup & Wiberg (red) Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag, Rasmussen, J. (2004) Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan den danske didaktiske tradition i dagtilbud og skole er præget af læreteoretisk didaktik. Overvej om Biestas kritik af læringsbegrebet rammer den læreteoretiske didaktik 8 af 15

9 Session 4 Titel: Didaktik i Danmark Forelæser: Sarah Damgaard Warrer Målet er, at de studerende: Opnår kendskab til den danske didaktik tradition i dagtilbud. At udvikle kriterier for kunne analysere og vurdere forandringerne i dagtilbudspædagogikken og den aktuelle diskussion. Med udgangspunkt i en analyse af den danske dagtilbudstradition og historiske udvikling diskuteres didaktik i samspillet mellem dannelse, læring og børns muligheder for eksperimenterende virksomhed. Broström, S. (2009); Trivsel, omsorg og læring i småbørnspædagogikken på vej mod educare. I: Carlsson, M., Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.). Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. København: Aarhus Universitetsforlag. Broström, S. (2012); Curriculum in preschool. Adjustment or a possible liberation. In: Nordisk barnehageforskning 2010, Vol. 5. Nr. 11. side 1-14 Jensen, A. S. (2012); Didaktik i dagtilbud og indskoling: To modtræk til det målbare børneliv. CURSIV Dahlberg, G., P. Moss, and A. Pence, Beyond quality in early childhood education and care : languages of evaluation. Classic edition 3. ed. ed. Routledge education classic edition series. 2013, Abingdon: Routledge. Broström, S. & Vejleskov, H ); Didaktik i børnehaven. Planer, principper og praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag Jank. W. & Meyer, H. (2006); Didaktiske modeller. Gyldendal. (oversat fra jank, W. & Meyer, H. (2003). Didaktische Modelle. 5. udg. Frankfurt a.:.: Cornelsen, Scriptor). Læs teksterne og forklar de læringssyn og forståelse af demokrati som teksterne mere eller mindre eksplicit udtrykker. Vurder styrker og svagheder ved teksternes perspektiver på didaktik, og overvej mulige alternativer til at imødegå disse svagheder. 9 af 15

10 Session 5 Titel: Reformpædagogikkens didaktik Forelæser: Thomas Ilskov At få indsigt i forskellige begreber om demokrati og deres pædagogiske anvendelse At erhverve forståelse for den opgave, som demokrati- og medborgerskabsdimensionen i uddannelsernes formålsformuleringer pålægger os Med udgangspunkt i en analyse af forholdet mellem demokrati og uddannelse diskuteres, inden for hvilken pædagogisk og didaktisk ramme det er meningsfuldt at tale om begrebet demokratisk undervisning. I folkeskoleloven benævnes det elevens alsidige udvikling. I PISA-projektet kaldes det cross-curricular competences. Dewey, John (1916, da. oversætttelse 2005). Demokrati og uddannelse. Aarhus: Klim: Schou, Lotte Rahbek (2004). Demokrati i uddannelsen. I Jan Bengtsson (red.) Udfordringer i filosofisk pædagogik. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag: Dorf, Hans (2005). Gennem demokrati til demokrati? - folkeskolen og folkestyret. Unge Pædagoger. Koch, Hal (1981). Hvad er demokrati? Gyldendal. Ross, Alf (1967/1946). Hvorfor demokrati? Nyt Nordisk Forlag. Læs om de anførte, centrale begreber i modulets litteratur og andre relevante bøger, I har adgang til Tænk over jeres opfattelse og forståelse af demokrati, handling, erfaring og faglighed og hvordan det kan implementeres i pædagogisk praksis 10 af 15

11 Session 6 Titel: Læring I: Sociokulturelle læringsteorier. Forelæser: Ole Henrik Hansen Målet er, at de studerende Tilegner sig indsigt i en sociokulturel forståelse af læring, herunder Vygotskys oprindelige tanker. Reflekterer over deltagelsesbegrebet (participation) i en didaktisk sammenhæng På sessionen præsenteres nedslag i centrale pointer i sociokulturel læringsteori. Det handler om zonen for nærmeste udvikling, legens og samspillets betydning for læring og udvikling, vejledt deltagelse, mesterlære og legitim, perifer deltagelse. Midtvejsevaluering (Emdrup). Lave, J. (1999). Læring, mesterlære, social praksis. K. Nielsen & S. Kvale. Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag: Simovska, V. (2008). Learning in and as participation: A case study from health promoting schools. I A. Reid, J. Nikel, B. Bruun Jensen, & V. Simovska (eds.), Participation and learning: Perspectives on education and the environment, health and sustainability. (p ). Springer. Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Cambridge: Harvard University Press (s ). Ageyev, V.S. (2003). Vygotsky in the Mirror of Cultural Interpretations. In. Kozulin,A., Gindins, B., Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky s Educational Theory in Cultural Context, Cambidge University Press. (p ) Kozulin, A. (2003). Psychological Tools and Mediated Learning. In: Kozulin,A., Gindins, B., Ageyev, V.S. and Miller, S.M. (eds). Vygotsky s Educational Theory in Cultural Context. Cambridge University Press (p ) Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning. Cambridge: Cambridge University Press. Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion: et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I K. K.B. Dahl, J. Læssøe, & V. Simovska (red.), Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence: inspireret af Karsten Schnack. (p ). København: Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Læs litteraturen. Tænk over de centrale begrebers anvendelighed i forskning og praksis. 11 af 15

12 Session 7 Titel: Læring II: Kognitive og integrative teorier Forelæser: Ole Henrik Hansen Målet er at de studerende: Får indsigt i kognitive og situerede læringsteorier set i didaktisk perspektiv Får indsigt i teorier om forståelsesorienteret undervisning Bliver inspireret til at undersøge sammenhænge mellem undervisning og elevtænkning Kognitiv læringsteori Forståelsesorienteret undervisning Debatten om mesterlære og anden form praksislæring Gardner, H. (2001). Disciplin og dannelse. København: Gyldendal: Illeris, K. (2015) Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag: Kauffmann, O. (2013) Kognitive læringsteorier. I Qvortrup & Wiberg (red): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag: Illeris, K. (2007). Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur. Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej eventuelle egne erfaringer som lærer eller pædagog om børns forståelse og mangel på samme. Overvej hvornår du selv virkelig lærte noget. Hvad fremmede din læring? 12 af 15

13 Session 8 Titel: Didaktiske koncepter i dagtilbud og skole Forelæser: Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende Erhverver viden om aktuelle didaktiske koncepter Skaffer sig overblik over forklaringer på fremvæksten af didaktiske koncepter Kan vurdere forskellige koncepters påstande om at være evidensbaseret Et didaktisk koncept er en pakke, der som regel består både af et teoretisk grundlag, et bud på formål med pædagogisk arbejde og en række metodiske anvisninger. Aktuelle koncepter i Danmark er bl.a. LP, KRAP, PALS og Cooperative Learning. Måske kan Synlig læring også betegnes som et koncept. Fremvæksten er sådanne koncepter er et nyt fænomen, der ikke er meget mere end 10 år gammelt. Midtvejsevaluering (Aarhus) Laursen, P. Fibæk (2012) Konceptmetodikker. I Kristensen & Laursen (red) Gyldendals Metodehåndbog. København: Hans Reitzels Forlag, Aabro, Chr. (2016) Koncepter i pædagogisk arbejde. København: Hans Reitzels Forlag, 7-58 Aabro, Chr. (2016) Koncepter i pædagogisk arbejde. København: Hans Reitzels Forlag Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvorfor fænomenet didaktiske koncepter pludseligt vokser frem og i løbet af få år får stor udbredelse Hvis du selv har erfaringer med et eller flere pædagogiske koncepter, så overvej, i hvor høj grad pædagogisk praksis reelt følger konceptets anvisninger 13 af 15

14 Session 9 Titel: Evidensbaseret praksis Forelæser: Ole Henrik Hansen Målet er, at de studerende: Får kendskab til evidensbegrebet og forskellige opfattelser heraf Opnår kendskab til hovedresultaterne af empirisk forskning om god undervisning Udvikler kompetence til at analysere og identificere problemer forbundet med udvikling af evidensbaseret praksis. Gennem mere end 100 år har der været drevet empirisk forskning i, hvilke kvaliteter i undervisning der fremmer elevers læring: Det er grundkvaliteter som klar struktur, høje forventninger og et positivt klima i klasseværelset, som fremmer elevers læring. Inspireret fra sundhedsprofessionerne har denne forskning bidraget til ideen om evidensbaseret didaktik, altså didaktik baseret på viden om, hvad der virker. Evidensbegrebet er imidlertid omdiskuteret, og nogle debattører frygter, at det vil medføre en indsnævring af lærernes frihed. Hattie, J (2009). Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London & New York: Routledge: Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo. S og Larsen, M. Søgaard (2010). Veje til evidens på uddannelsesområdet? En analyse af 275 systematiske reviews fra de 7 væsentligste evidensproducerende institutioner i verden. København: Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning. DPU. Sommer, D. (2015) Tidligt i skole eller legende læring. I Klitmøller & Sommer (red): Læring, dannelse og udvikling. København: Hans Reitzel, s Egelund, N. (2009). Et neopositivistisk blik. S. Pjengaard (red.). Pædagogisk Psykologi: Motivation, identitet og læring. Frederikshavn: Dafolo: L. Moos (m.fl.) (2005). Evidens i uddannelse? København: DPU s forlag: Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 6. Læs relevante dele af modulets litteratur Overvej hvordan pædagoger og lærere tænker om deres praksis. Er denne praksistænkning blevet præget af evidensbølgen? 14 af 15

15 Session 10 Titel: Opsamling og afrunding Forelæsere: Ole Henrik Hansen/Per Fibæk Laursen Målet er, at de studerende: - Får styrket overblik over grundtemaerne på modulet et tilbageblik - Klarhed over krav og rammer for eksamen - Evaluering af modulet Et overblik over modulets centrale temaer og problemstillinger - opsamling og diskussion. Spørgsmål og svar om eksamen. Mundtlig og skriftlig evaluering af modulet. Hold øje med Blackboard! Vær ude i god tid: Overvej om der er temaer, begreber eller problemstillinger fra undervisningen som du ønsker uddybet. Skriv til Anders (København) eller Lea (Aarhus) med disse senest 1. november. 15 af 15