Tekn Iogisk samfundsvidenskabelig planlægning

Transkript

1 CAN D.TECH.SOC... ROSKILDE UNIVERSITET og Tekn Iogisk samfundsvidenskabelig planlægning Internationale udvikiingsstuder STUDIEÖRDN ING for

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannetsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fæliesregter at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. GenereDe bestemmelser 6.1 TiLmeLding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 BeståeLseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.tech.soc Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Internationale udviklingsstudier er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning udgør fag i og Internationale udviklingsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samtundsvidenskabelig Planlægning og Internationale udviklingsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation i relation til internationale udviklingsprocesser og problemer. Uddannelsen skal give de studerende praktiske og videnskabelige kompetencer i relation til miljø-, energi-, ressource- og klimaproblemstillinger. Uddannelsen skal give et videnskabeligt grundlag for at analysere, designe og forestå arbejde med indsamling og behandling at viden og data relateret til bæredygtig udvikling i internationalt udviklingsperspektiv. Uddannelsen sigter mod at give de studerende et dybtgående teoretisk og metodisk grundlag for at bidrage til bæredygtighedsorienteret planlægning og vidensdannelse i tværfaglige sammenhænge i relation til udviklingsprocesser. Uddannelsen giver en kompetenceprofil med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning, planlægning, formidling og konsulentopgaver vedrørende miljø-, energi-, klima- og ressourceindsats i relation til internationale udviklingsprocesser Offentlige myndigheder og bistandsorganisationer, der varetager miljø- og bæredygtighedsorienteret informations-, udviklings- og planlægningsindsats i relation tit udviklingslande Konsulentfirmaer og rådgivende ingeniørvirksomheder, der beskæftiger eksperter inden for forskellige fagområder og har behov for tværgående og dialogorienterede kompetencer i relation til international udvi kli ngsi ndsats Internationale institutioner og organisationer, feks. FN, FAO, Verdensbanken, samt regionale institutioner og organisationer og NGO er der arbejder med bæredygtighedsorienteret udvikling og planlægning Forskning og undervisning i relation til bæredygtighedsorienterede udviklingsproblemer og processer i relation til miljø, klima, energi og ressourcer Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en to rs ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannetsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Internationale udviklingsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om samspil mellem natur, teknologi og samfund inden for miljø, energi, klima og ressourcer på udvalgte områder, baseret på videnskabelig forskning på højeste niveau. Forskningsbaseret indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling at miljø-, energi-, klima- og ressource-retateret indsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder. Indsigt i udviklingsprocessers dynamik og deres samspil med politiske, kulturelle, sociale og økonomiske forhold i internationalt udviklingsperspektiv. Forståelse at samspillet mellem udviklingslandes lokale, regionale og nationale udviklingsvilkår og de globale økonomiske og ulighedsskabende processer. Forståelse af og refleksion over fagområdernes teorier og metoder som grundlag for at identificere nye videnskabelige problemstillinger og gennemføre analyser at bæredygtighedsorienteret planlægning og innovation med særligt henblik på internationale udviklingsprocesser. 3

4 Færdigheder: Færdigheder i at identificere, analysere og vurdere bæredygtighedsproblemstillinger på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier. Færdigheder i at udvælge og anvende relevant teoretisk/metodisk grundlag og indsamle viden tit analyser af problemer og løsningsforslag relateret til miljø, energi, klima og ressourcer i internationalt udviklingsperspektiv. Færdigheder i at formidle bæredygtighedsrelateret viden og indgå i dialog med såvel fagfæller som ikke specia lister. Færdigheder i at inddrage såvel eksperter pâ tværs af fagområder som involverede parter og lægfolk i formulering af problemstillinger og i opstilling, analyse og vurdering af løsningsforslag og handtestrategier. Kompetencer: Kompetencer til at planlægge, forestå og samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodetler i relation til miljø, energi, klima og ressourcer. Kompetencer til at vurdere, planlægge og gennemføre planlægning og varetage opgaver med formidling, analyser og forandringsprocesser i relation til miljø, energi, klima og ressourcer, hvor kompetencer opnået gennem Internationale udviklingsstudier har betydning. Kompetencer til at indgå i dialog med eksperter på tværs af fagområder og samfundsmæssige aktører om bæredygtighedsrelaterede problemer, samt formidle relevant viden og indgå i samarbejde om strategier for løsning. Kompetencer til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde, Uddannelseselementerne for Internationale udviklingsstudier hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.tech.soc i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Internationale udviklingsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.tech.soc i Teknotogisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning og Internationale udviklingsstudier Master of Science (MSc) in Technotogical and Socio-Economic Planning and International Development Studies 1.6 Stud lenævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Internationale udviklingsstudier hører under censorkorpset for internationale udviklingsstudier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelsesetementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsese[ementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studleordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECIS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 miljø, miljø, miljø, projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, Litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til, at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannetsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester TekSam: Planlægning - teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: MiLjøintegration (5 ECTS) Kursus: Vidensgrundlag for regulering at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) 2. semester: Internationale Udviklingsstudier Kursus i Teori i Internationale UdvikLingsstudier (5 ECTS) Kursus i UdvikLingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 3. semester: Tværtaglig viden og praksis 6

7 miljø, teori miljø, miljø, TekSam studieaktivitet: Vaigkursus: Planlægningstema og metode (5 ECTS) eller Valgfrit kursus, som af studienævnet er godkendt til at indgå på 3. semester (5 ECTS) Seminar: Analyser at bæredygtig udvikling (10 ECTS) Internationale Udvi klingsstudier studieaktivitet: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Eller: Praktik: Projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag, der kan bruges analyser at miljøproblemer og planlægningsvi(kår, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse af videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 1. semester TekSam: Planlægning teknologi og samfund Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning teknologi og samfund (10 ECTS) Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning miljø, teknologi og samfund (15 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljeintegration (5 ECTS) Kursus: Vidensgrundlag for regulering at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Projekt: Projektarbejde i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Titet Type ECTS-normering MiI.jointegraton (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabe[ig PLanLægning) Kursus 5 ECTS Viden Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag integration at miljøhensyn i sektorer og plan lægn i ngsfelter. Læringsudbytte/ Dannelse og kommunikation af miljøpohtiske dagsordener og bedømmelseskriterier miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Færdigheder At formulere problemstillinger i relation til miljøintegreret planlægning, politikudvikling og kommunikation. 7

8 At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering at miljointegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede p lanlægningsprocesser. Kom petencer At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i relation til integration at miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Overordnet indhold Kurset introducerer til metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Undervisnings- og arbejdsform Prøvet orm Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrundlag, ptanlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsproblemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal på grundlag af en miljøorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Type ECTS-normering Projekt i planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Fagprojekt 15 ECTS Viden Viden om politiske, teknologiske, kulturelle og samfundsstrukturelle rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, klima-, energi- og ressourceområder. Læringsudbytte/ Viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder, der kan bedømmelseskriterier anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger. Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle viden om og analysere afgrænsede problemfelter. 8

9 AnaLysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. Kom petencer Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige diskussioner samt evaluere procesforløb i projektarbejde. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/eller ressourceproblemer. Opgaven skal belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelle og/eller samfundsmæssige vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal Overordnet indhold. indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering af et vidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skal udvælges, og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk anvendes felt for de konkrete analyser. Undervisnings- og arbejdsform Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skal indeholde en eller flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Ved de interne evalueringer fremlægger hver studerende endvidere en individuel projektplan, hvor den studerende redegør for og reflekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikling i relation til studieforløbet og mal med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer for indhold og form af eva[ueringer og projektplaner. Gennem projektptan og interne evalueringer skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforlob i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektplanen vedlægges som bilag til projektrapporten. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprove for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Omfang af rapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøvet orm i person max 50 normalsider 2 personer max 60 normalsider 3-4 personer max 70 normalsider 5 personer og derover max 75 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationstemaer i uge før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. 9

10 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e Type ECTS-normering Læri ngsud bytte! bedømmelseskriterier. teknologi og samfund (Teknologisk-Samfu ndsvidenskabelig Planlægning) Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning - miljø, Kursus 10 ECTS Viden Teori og metoder til analyse og vurdering af planlægning i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og administrative rammebetingelser herfor. Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår for og effekter at planlægning og udvikling inden for udvalgte sektorer. Færdigheder Identificere planlægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourceanvendetse... Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse at planlægningsproblemstillinger. Foretage feltstudier at vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kompetence Inddrage tværfagtig viden og helhedsorienterede perspektiver på planlægningsopgaver. Kurset består at et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden for RUC med fælles og gruppeopdelte feltstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima, energi og ressource problemstillinger samt til teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienterede analyser og for kritisk vurdering at vidensgrundlaget for planlægning. Kurset skal bla. indeholde: Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår for planlægning og regulering at miljø- og bæredygtighedsproblemer, bla. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Overordnet indhold.. Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i analyser af planlægningsproblemstitlinger. Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe og vurdere et vidensgrundlag for planlægning. Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljø- og teknologiproblemstiltinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt niveau under indflydelse af nationale og internationale rammebetingelser. 10

11 Undervisnings- og arbejdsform. Udover deltagelse et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som afrapporteres med en feltrapport og et mundtligt oplæg. Feltrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation til det valgte problemfelt og refleksioner over de opnåede erfaringer om lokale planlægningsvilkår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herover med involverede samfundsaktører som må[gruppe. Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde.. Feltstudier at 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i gruppearbejde inkl, udarbejdelse af feltrapport og mundtligt oplæg under Forudsætninger for at kunne gå til feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr. eksamen gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst at 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e, Type ECTS-normering Læringsudbytte/ b edømmelses kriterier ReguLering og governanceformer (Tekno[ogisk-SamfundsvidenskabeLig PLanlægning) Kursus 5 ECTS Viden Udvikling at institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser på lokalt, nationalt og internationalt niveau itt. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, implementering og effekter af regulering ft. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. Færd igh eder At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte problemfelter. At opstille forslag til analyser at reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. 11

12 Kompetencer At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser af retsgrundlag, implementering og effekter af regulering. Kurset skal give de studerende en forståelse af reguleringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse af governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og handlemuligheder bag udvikling af regulering og politik. Kurset giver redskaber til analyse af reguteringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialet og foreslå og diskutere design af analyser af regulering på området. Opgavens Prøveform emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter ku rsusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Type ECTS-normering Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (TeknoLogisk-SamfundsvidenskabeLig PLanlægning) Kursus 5 ECTS Viden Planlægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstillinger. Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder. Færdigheder At formulere og systemafgrænse planlægningsproblemstillinger Læringsudbytte/ i. relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. bedommelseskriterier At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgte områder. Kom petencer At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. 12

13 Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis at myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler, teori og metoder til analyser at planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som f.eks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende Forudsætning for deltagelse deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver at disse opgaver. Prøveform Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemstilling og diskutere losningsforslag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse af udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang at opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bede mm e Iseskriterier Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstil.ling (Teknotogisk-Samfundsvidenskabetig PLanI.ægni ng) Kursus 5 ECTS Viden Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte områder. Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og foreslå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. Færdigheder At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kom petencer 13

14 At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering af udvalgte problemområder, Overordnet indhold. Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante forbindelse med regulering af miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion til væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse af samfundsaktører og institutioner af betydning for etablering af vidensgrundlag i reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som,. giver grundlag for at opna dybere indsigt i anvendelse af og refleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. Kurset skal desuden give inspiration til udvælgelse af metoder til anvendelse i p roj ekta rbejdet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Prøveform Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse...., udformes individuelle skriftlige besvarelser pa max 3 sider til hver af disse opgaver. Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse af metoder, modeller og brug af datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kurs usa fs lu tn ing. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen semester Formål Formålet med det første semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabelige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med uligheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviklingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) 14

15 Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Tite Undervisningssprog Type ECTS-normering Teori indenfor International.e Udviklingsstudier (Course in Theory in International Development Studies) (Internationale Udvik[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt Færdigheder Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning af originale tekster Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden af, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Læringsudbytte/ Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og bedømmelseskriterier diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kom petencer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til tæri ngsm i Ij øet Kompetencer tit at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse af de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det til formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og,.. retaterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationalisering; typer af argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet af semesteret. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende tit det der undervises i pà bacheloruddannelsen Internationale Studier Prøveform Eksamen består af en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund at den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag tit de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination af den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. 15

16 Opgaven må ikke overstige anstag inkl. mellemrum svarende tit 10 normatsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl metlemrum) pr. side, eksklusiv forside,indhotdsfortegnetse, litteraturtiste og evt. bitag. Der gives én samlet karakter for opgaven efter 7-trinsskataen. Opgaven bedømmes af underviseren. Gruppeprøve etter individuet prøve Individuel eksamen Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Omprøve: Omprøve: De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven på baggrund af udteverede spørgsmål. Opgaven må ikke overstige anstag inkt. metlemrum svarende tit fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anstag (inkl meltemrum) pr. side, eksktusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturtiste og evt. bitag. Hjætpemidter tit eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Udvik[ingspraksis og udfordringer (Course in Deve[opment Practices and Chal[enges)(Internationa[e Udvikl.ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om centrate diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resuttater Dybere forståetse at de sammenhængende processer, som karakteriserer udviktingsindsatser fra deres ptantægning til deres gennemføretse og resuttater Indsigt i udviktingsretaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationate selskaber, og NGO Færdigheder Lærin g sudb, tte/ Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og titbagevendende bedømmetseskriterier.. strategier benyttet at bade udviklingsaktører og matgrupper (eller modtagerne ), der er berørt at virkningerne af udviklingstittag; Færdighed i at foretage poticy anatysis og formulere relevante policy an befa ti nger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner retateret til globate udviktingsprobtemer; Kompetence Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer tit at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Overordnet indhold Kurset i udviktingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståetser at aktuelle udviktingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk-økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder retateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmål og 16

17 diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier at litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicies og projekter. Policy Analysis består at en systematisk empirisk undersøgelse at projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, målsætning, policy- og projektformulering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse af styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviktingsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform. Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evatueringen af forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeøvelser ved hjælp af cases. Endelig.. bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om international... udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene besluttes at eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Fagligt seminar (Internationale Udvik[ingsstudier) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningsområde indenfor Internationale Udviklingsstudier Indgående kendskab til faglige diskussioner på området Færdigheder Færdigheder i at identificere, beskrive og forklare kerne metoder, Læringsudbytte/.. begreber og sporgsmal i forbindelse med et konkret forskningsfelt bedømmelseskriterier. indenfor Internationale Udviklingsstudier. Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder til at studere et udvalgt område indenfor det overordnede tema for seminaret. Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med seminaret. 17

18 IU) Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og mundtlige diskussioner. Kompetencer tit selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en problemstilling. Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at identificere og formulere en kort skriftlig opgave indenfor temaet for seminaret. Det faglige seminar giver de studerende specialiseret viden om et konkret forskningsområde indenfor nternationale Udviklingsstudier. Der udbydes mindst to faglige seminarer hvert semester. Temaerne for seminarerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en gtobaliseret verden Migration og statsborgerskabs dynamikker Policys og praksisser i global sundhed Sociale og politiske dimensioner af ktimaændringer Seminarets form er en kombination af forelæsninger knyttet til det overordnede tema for seminaret og interaktive sessioner, hvor de studerende bidrager aktivt.. gennem gruppearbejde, diskussioner, læsninger og mundtlige og skriftlige præsentation er Det forventes, at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Prøveform Kursusforløbet afsluttes med en skriftlig opgave. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et godkendt analytisk spørgsmål knyttet til det overordnede tema for seminaret. Mindst halvdelen af litteraturen skal være taget fra seminarets litteraturliste. Den studerende har en uge tit udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg, Temaet for opgaven skal forhåndsgodkendes af underviserne. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Redigeret bogprojekt (Edited book project - UdvikLingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS (Internationale 18

19 Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. Kendskab til kerne metoder, begreber og spørgsmål forbindelse med forskningstemaet. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om Læringsudbytte/ delemnet, der skat undersøges. bedømmelseskriterier Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. Færdigheder i at vurdere relevansen og pålideligheden at den valgte empiri. Færdigheder i at formidle forskningsresu[taterne i et akademisk format. Kom petencer Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af detemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen at viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitter om et fælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinkel pâ temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skat bidrag med deres del til en fælles indledning. En lille gruppe at velledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet at semesteret. forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning tit grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter at bogprojektet, som f.eks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Forudsætning for deltagelse 19